Madpakker er stadig et hit. Hvor ofte smøres der madpakke i husstanden? 3-4 gange ugentligt. 5 gange ugentligt

Relaterede dokumenter
Økonomisk analyse. Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg. 2. februar 2016

Økonomisk analyse. Mejeri rimer på økologi, men også på pris

Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber fødevarer?

Danskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg?

Hvem har primært ansvar for befolkningens sundhed? Folk selv. Offentlige institutioner (f.eks. skoler, Politikerne. Fødevareproducenterne.

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Færre madpakker - men fortsat populært. 2. august 2017

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om

Økonomisk analyse. Ingen jul uden fugl og flæsk

Markedsanalyse. Smag bliver stadig vigtigere, når danskerne vælger fødevarer. 12. juli 2018

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet

Økonomisk analyse. Danskerne er storforbrugere af naturen

Økonomisk analyse. Julehandel kan også være grænsehandel. 8. december 2015

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Økonomisk analyse. Danskerne efterspørger mere viden om GMO

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Markedsanalyse. 25. maj 2018

Økonomisk analyse. Hver syvende dansker vil reducere julebudgettet

Økonomisk analyse. Endnu flere køber økologi

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Fairtrade-mærket er meget kendt af danskerne

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

Markedsanalyse. 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke. 17. maj 2017

Markedsanalyse. 6. juni 2018

Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016

Økonomisk analyse. Hvis du havde 10 kommunale millioner

Markedsanalyse. 30. april 2019

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Markedsanalyse. 19. juni 2017

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til udvalgte sæsonfødevarer. Highlights

Økonomisk analyse. Julemiddagen er fyldt med traditioner

Idealisterne er en attraktiv målgruppe

Børnefamilier: Svært at undgå madspild

Økonomisk analyse. Danskerne vil have vækst og øget forbrug. 8. juni 2015

Indkøbslisten flytter over på mobiltelefonen

Markedsanalyse. 22. okt. 2018

Økonomisk analyse. Positive investeringsforventninger i agroindustrien Mangel på arbejdskraft en voksende udfordring

Økonomisk analyse. Jyder vælger dansk Københavnere økologi

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til pålæg. Highlights

Børns madpakker: Forældre savner inspiration. September 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Økonomisk analyse. Positive produktionsforventninger i Danmark Mangel på arbejdskraft en udfordring for hver femte agrovirksomhed

Danskerne vil have vækst

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke

Om undersøgelsen Analysevirksomheden Capacent har gennemført en befolkningsundersøgelse for HORESTA af danskernes forhold til i sunde måltider.

Økonomisk analyse. Tegn på bedring for agroindustrien. - Konjunkturbarometrets glidende gennemsnit stiger for første gang i fem. 17.

Økonomisk analyse. Agroindustrien ser mod udlandet. 16. marts 2016

Prisen afgør om vi køber bæredygtigt

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer

Økonomisk analyse. Behovet for vækstplan for fødevareerhvervet stiger

Økonomisk analyse. Optimisme i agroindustrien

Økonomisk analyse. Faldende forventninger til den danske efterspørgsel

Økonomisk analyse. Fastfood må gerne være usundt. Highlights. Mænd, unge og københavnere er de hyppigste brugere af fastfood

Økonomisk analyse. Danske fødevarer efterspørges i udlandet

Økonomisk analyse. Efterspørgslen fra udlandet giver optimisme. 8. marts 2016

Markedsanalyse. 5. december 2017

Samfundsanalyse. Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring i Danmark. 16. december 2016

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud

Markedsanalyse. 25. september 2017

Dyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje. Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Analysenotat fra Dansk Erhverv

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne har historisk høje forventninger

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights

Økonomisk analyse. Agroindustriens forventninger stiger. 26. september Highlights: - Agroindustriens konjunkturbarometer stiger igen

Foodservice er fremtidens fødevaremarked

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhedernes konjunkturbarometer sætter igen rekord

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Flere og flere forbrugere køber færdigretter

Markedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne venter færre ansatte. 26. september 2016

Markedsanalyse. Flere og flere danskere synes, at æg er sunde. 16. januar 2017

Børn påvirker forældrenes brug af de sociale medier

- I pct. af ugen før... 99,7 100,1 100,6 99,8 102,7 100,5 - I pct. af samme uge sidste år 90,5 92,4 92,5 93,3 91,0 87,7

Lyngallup om arbejdsdeling i hjemmet. Dato: december 2010

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

Bekymringsbarometer 2010

Økonomisk analyse. Rekruttering og arbejdskraft i fødevareklyngen. 1. oktober 2013

Børn, madmod og kræsenhed

Myte om forbruget af kød

Agroindustriens forventninger aftager. faldende indtjening herhjemme - Forventningerne til investeringer i Danmark er negative, mens forventninger til

Markedsanalyse. På cafe og fastfood restaurant hver måned. 5. april 2017

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger

Økonomisk analyse. Agroindustriens forventninger stiger. 30. december 2016

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Transkript:

Økonomisk analyse 1. august 212 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Madpakker er stadig et hit Highlights: Der smøres og spises dagligt omkring 2 mio. madpakker i Danmark. I 41 pct. af e smøres der madpakke mindst 5 gange om ugen Det er hovedsagligt kvinderne, som smører madpakken og handler ind til den. De vigtigste faktorer for madpakken er, at den skal smage godt og være sund. Der drikkes primært vand til maden, men i højindkomsthusstande drikkes der i højere grad mælk. Madpakke mindst fem gange om ugen 2 mio. daglige madpakker I Danmark smøres der dagligt omkring 2 mio. madpakker. Over 41 pct. af e i Danmark smører madpakke mindst fem gange om ugen. 27 pct. af e smører aldrig madpakke. Madpakkerne udgør derfor en stor del af de frokostmåltider, som indtages i Danmark. Hvor ofte smøres der madpakke i? 4 212 21 35 3 25 2 15 1 5 6-7 gange 5 gange 3-4 gange 1-2 gange hver uge Kilde: Userneeds, mar. 212, Synovate nov. 21 Sjældnere Aldrig Ved ikke Der smøres færre madpakker Der er sket en stigning i antallet af husstande, hvor der aldrig smøres madpakke fra 2 pct. i 21 til 27 pct. i 212. Denne tendens ses ligeledes i spørgsmålet om, hvorvidt der smøres flere eller færre madpakker i. Her svarer 28 pct. at der smørres færre madpakker, mens 19 pct. svarer, at der smøres flere madpakker. 54 pct. svarer, at der smøres et

uændret antal madpakker. Der ses altså en tendens til, at flere vælger madpakken fra. Denne tendens gælder især for madpakkerne til børnene under 18 år. I 21 svarede 46 % af de adspurgte, at madpakken spises af børn under 18 år, dette tal er i 212 faldet til 41 %. Dette kan skyldes et større udbud af madordninger i daginstitutioner. I 5 pct. af e er det kvinden der smører madpakken Kvinder smører madpakken I 5 pct. af e er det kvinden, som smører madpakken, mens det i 28 pct. af e er manden, som smører. I 16 pct. af e sker madpakkesmøringen i fællesskab. Det er interessant, at mænd og kvinder har en meget forskellig opfattelse af, hvem som udfører arbejdet. Hvem smører oftest madpakke i? (fordelt på køn) 7 Alle Kvinde Mand 6 5 4 3 2 1 Voksen kvinde i Voksen mand i Det sker i fællesskab Børn over 18 år i Børn under 18 år i Kilde: Userneeds, 212 Mere end 6 pct. af de adspurgte kvinder anfører, at det er kvinden i, som smører madpakken, mens kun 35 pct. af mændene anfører kvinden som den primære madpakkesmører. Omvendt anfører 44 pct. af de adspurgte mænd, at det primært er manden i, som smører madpakken, mens kun 14 pct. af kvinderne anfører manden som den primære madpakkesmører. Dvs. både mænd og kvinder er af den opfattelse, at de er de primære madpakkesmørere, og derfor har indflydelse på deres indhold. Fælles madpakkesmøring i husstande med høj indkomst I forhold til indkomstgruppe sker madpakkesmøringen i fællesskab i 2 pct. af de husstande, som har en indkomst over 7. kr. Modsat sker den fælles madpakkesmøring kun i 1 pct. af e med en indkomst op til 299.999 kr. Det kan skyldes, at lavindkomstgruppen kan bestå af flere enlige end højindkomstgruppen, ligesom at højindkomstgruppen ofte vil have to voksne med et karrierejob, hvorfor arbejdsdelingen i højere grad er nødvendig. Det ses også, at i indkomstgruppen mellem -299.999 kr. er madpakkesmøreren oftere den voksne mand i, end i de andre indkomstgrupper. Dette kan ligeledes udtrykke, at denne indkomstgruppe ofte består af enlige. Side 2 af 5

Hvem smører oftest madpakke i? (fordelt på indkomst) 6 5-299. kr. 3.-499.999 kr. 5.-699.999 kr 7.-3 mio. 4 3 2 1 Voksen kvinde i Voksen mand i Det sker i fællesskab Børn under 18 år i Børn over 18 år i Kilde: Userneeds, mar. 212 Madpakken spises af hele familien Madpakken er for alle, men det er kvinderne, som handler ind til den Madpakken spises af både mænd, kvinder og børn. I mere end 4 pct. af e spises madpakken af enten voksne kvinder og mænd eller af børn under 18 år. Kun i 1 pct. af e spises madpakken af børn over 18 år. Det er især kvinderne, som handler ind til madpakken. Hvem i køber oftest ind til madpakken? 8 Alle Kvinde Mand 7 6 5 4 3 2 1 Voksen kvinde i Voksen mand i Sker i fællesskab i familien Kilde: Userneeds, mar. 212 Uenighed om hvem der handler ind til madpakken Igen ses en tvetydighed mellem mænd og kvinder i forhold til besvarelsen af, hvem der handler ind til madpakken. Mændene svarer, at det i 42 pct. af e er manden, som handler ind, mens kvinderne svarer, at det i 72 pct. af e er kvinden, som handler ind. Dvs. at både mænd og kvinder i høj grad har opfattelsen af, at det er de primære indkøbere til madpakken, selvom det reelt kun er i 21 pct. af e at indkøbene sker i fællesskab. I Region Nordjylland og Region Sjælland er det i 63 pct. af e kvinderne, der handler ind, mens det tilsvarende tal for Region Side 3 af 5

Hovedstaden, Sydjylland og Midtjylland ligger mellem 49 pct. og 52 pct. I Region Hovedstaden er det 29 pct. af mændene i, der handler ind, mens det tilsvarende tal for de fire andre regioner ligger mellem 18-24 pct. De vigtigste parametre for madpakken er, at den skal smage godt og være sund Madpakken skal smage godt og der skal drikkes vand til Det vigtigste parameter for madpakken er, at den skal smage godt. Det mener 63 pct. af de adspurgte. Hvilke af følgende faktorer er vigtigst i forhold til madpakken? 1 2 3 4 5 6 7 Den smager godt Den er sund Den er hurtig at lave Den holder sig frisk i løbet af dagen Råvarerne er friske Madpakken er hjemmelavet Indholdet varierer fra gang til gang Den er billig at lave Det er et børnevenligt indhold Det er økologiske råvarer Den lugter godt Det er hjemmelavede råvarer Den ser flot ud med forskellige farver Indpakningen/madkassen er flot Kilde: Userneeds, 212 Faktorer som sundhed, friskhed og hurtig at lave, er ligeledes vigtige parametre. Det er dog vigtigere for kvinderne end mændene, at madpakken er sund. Der drikkes vand til maden Til madpakken drikkes oftest vand. I 72 pct. af tilfældene drikkes der vand til madpakken. 11 pct. af madpakkespiserene drikker mælk til maden. Det er i højere grad mænd end kvinder, der drikker mælk til madpakken. Dette gælder for 14 pct. af mændene mod 9 pct. af kvinderne. Især i region Hovedstaden drikkes der meget mælk til maden, hvor 18 pct. af madpakkerne indtages sammen med mælk. Det hænger sammen med, at det især er husstande med en indkomst over 5. kr., hvor der drikkes mere mælk end gennemsnittet. Side 4 af 5

I husstande med høj indkomst drikkes der i højere grad mælk til madpakken Andelen af husstande fordelt på hustandsindkomst, hvor der drikkes mælk til madpakken 25 2-299. kr. 3.-499.999 kr. 5.-699.999 kr 7.-3 mio. 15 1 5 Kilde: Userneeds, mar. 212 Den store repræsentation af husstande med en hustandsindkomst over 5. kr., der drikker mælk, kan skyldes, at der i disse indkomstgrupper er en større repræsentation af børnefamilier, hvorfor madpakken indtages sammen med skolemælken. Variation er godt, men ikke det vigtigste Madpakken smøres om morgenen Variation i madpakken For 32 pct. af e er variationen i madpakken i meget høj eller i høj grad vigtig. Men ses det i forhold til andre faktorer som sundhed og smag, er variation kun vigtig for 17 pct. af e. Dette kan være udtryk for et ønske om at variere mere, men at f.eks. sundheds- og smagsfaktorerne er vigtigere og nemmere at opfylde. Madpakken smøres om morgenen I 64 pct. af de adspurgte husstande smøres madpakken om morgenen. Dette kan hænge sammen med, at 28 % finder det vigtigt, at madpakken holder sig frisk i løbet af dagen. Det faktum at madpakken smøres om morgenen, kan også have betydning for brugen af rester i madpakken. Kun 19 pct. af de adspurgte anvender rester i madpakken hver eller hver anden gang. Der er derfor en skarp adskillelse mellem hvilke produkter, der bruges til madpakken, og hvilke der bruges til aftensmaden. Indkøb af råvarer til madpakken, sker ofte uden at sammenkæde det med indkøb til aftensmaden. Det har vi gjort Userneeds har foretaget en undersøgelse for Landbrug & Fødevarer blandt 1.2 repræsentativt udvalgte personer. Undersøgelsen blev foretaget i marts 212. Landbrug & Fødevarer Yderligere kontakt Axeltorv 3 T +45 3339 4 E info@lf.dk Klaus Jørgensen 3339 4263 klj@lf.dk 169 København V F +45 3339 4141 W www.lf.dk Malika Pedersen 3339 43 mpe@lf.dk