Nr. 6 december 2012 9. årgang MAGASINET FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER 40 års jubilæum 2012 SCANPUBLISHER A/S www.dyrlaegemagasinet.dk ISSN Nr. 1603-8002 læs inde i bladet Dental Wars Episode I Af Specialdyrlæge Jens Ruhnau Neonatal diarré hos grise Af Dyrlæge Hanne Kongsted, Dyrlæge Svend Haugegaard, Seniorforsker Øystein Angen og Seniorforsker Branko Kokotovic Usædvanlig høj forekomst af hvalpesyge hos mink af Lektor Anne Sofie Hammer, prosektor Godelind Wolf-Jäckel og dyrlæge Tina Struve Første skoledag på masteruddannelsen af journalist (DJ) Charlotte Rafn
Nordisk Specialist för Veterinär Digital Röntgen Kære Danske Kunder Her er et godt tilbud fra Medivet! Når du vil have de bedste billeder hver gang. Let at bruge - du behøver ikke være specialist. Hurtig støtte fra Medivet, on-site eller via internettet. Mange referencer i Sverige. Komplet system med pacs. Overkommelig indledende pris. www.medivet.se info@medivet.se +46 (0) 431 244 00 Medivet Scandinavian AB, Ängelholm, Sverige
Ansvarshavende: John Vabø, cand. polit. Journalist: Charlotte Rafn charlotte@horisont.dk INDHOLD 6/12 Ansvarshavende fagredaktør: Fagdyrlæge Finn Boserup Redaktionen: Dyrlæge Asger Wenck Dyrlæge Jens Møller Dyrlæge Susanne Schantz Laursen Artikler, pressemeddelelser, produktinformationer m.v. modtages på cd i wordperfect eller på e-mail: tbv@scanpublisher.dk, og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet. Illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginalmateriale eller elektronisk som PDF, JPG. Power Point filer kan ikke bruges. Citat tilladt med kildeangivelse. Skriv til redaktionen: red_dm@scanpublisher.dk Annoncer: Adriana Radaic ar@scanpublisher.dk Abonnement: 6 udgaver (incl. moms): Kr. 225,- Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på hs@scanpublisher.dk Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Redaktionens og udgivers adresse: Scanpublisher A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg Tlf.: 39 90 80 00 Fax: 39 90 82 80 www. scanpublisher.dk ISSN Nr. 1603-8002 Administration: Tina Brage Vabø tbv@scanpublisher.dk Layout og tryk: Scanprint a s Kontrolleret af Antibiotika forbruget stiger af journalist (DJ) Charlotte Rafn 4 Genbank holder liv i de gamle danske husdyrracer af journalist (DJ) Charlotte Rafn 6 Dental Wars Episode I Af Specialdyrlæge Jens Ruhnau, Dipl.EVDC. 10 Neonatal diarré hos grise Af Dyrlæge Hanne Kongsted, Laboratorium for svinesygdomme, VSP, L&F., Dyrlæge Svend Haugegaard, Laboratorium for svinesygdomme, VSP, L&F Seniorforsker Øystein Angen, Veterinærinstituttet, DTU og Seniorforsker Branko Kokotovic, Veterinærinstituttet, dtu 13 Klientinformation Stress hos katte, forekommer det?? AF dyrlæge Susanne Schantz Laursen 20 Usædvanlig høj forekomst af hvalpesyge hos mink kan skyldes smitte fra vilde dyr af Lektor Anne Sofie Hammer, prosektor Godelind Wolf-Jäckel og dyrlæge Tina Struve 23 Første skoledag på masteruddannelsen af journalist (DJ) Charlotte Rafn 26 Nyt veterinærforlig er på plads af journalist (DJ) Charlotte Rafn 28 Bone Spavin Af Stud.med.vet Sigrún Bjarnadóttir 31 Engangs videoendoskop vækker begejstring blandt dyrlæger Af Journalist Erik Kjærgaard Christensen 38 Kontrolleret oplag: 2700 I perioden 1. juli 2011-30. juni 2012
Antibiotikaforbruget stiger af journalist (DJ) Charlotte Rafn Gult-kort-ordningen, der blev indført i efteråret 2010, fik forbruget af antibiotika i svineproduktionen til at falde drastisk. Nu viser tal for de første ni måneder af 2012, at forbruget er steget, og det har fået Fødevarestyrelsen til at ændre grænseværdierne I 2011 faldt forbruget af tetracykliner, der er det mest anvendte antibiotika i svineproduktionen, med 19 procent, og året før var faldet på 8,4 procent. Den udvikling ser umiddelbart ud til at ændre sig i 2012. Tal fra Vetstat, der registrerer brugen af al medicin i landbruget, viser, at forbruget i de første ni måneder af 2012 er steget med 10,6 procent. Statistikken viser også, at stigningen begyndte allerede i de sidste måneder af 2011. Ændringerne i grænseværdierne er et slag i ansigtet med en våd Berlinger, siger Nicolaj Nørgaard, direktør, Videnscenter for Svineproduktion. Foto: Videnscenter for Svineproduktion. Stigningen kommer ikke bag på Videnscenter for Svineproduktion, der hører under Landbrug og Fødevarer. Vi har haft et flot fald siden 2010, og det er vi meget glade for. Vi har dog hele tiden sagt, at der ville komme en justering på et tidspunkt. Der har været voldsomt fokus på at få antibiotikaforbruget ned, og nogle steder har man nok også fået forbruget for langt ned. Jeg tror, at det handler om, at forbruget er ved at finde ind i et naturligt leje, siger Nicolaj Nørgaard, direktør, Videnscenter for Svineproduktion. Ifølge videnscentret skal det øgede forbrug især findes i en øget brug af flokmedicinering. Her bliver medicinen typisk tilsat foder eller vand, når enkelte dyr i besætningen er syge. På den måde håber man at undgå, at de smitter de andre dyr i stalden. Grænseværdier justeret Stigningen i antibiotikaforbruget har fået Fødevarestyrelsen til at ændre i grænseværdierne for det tilladte brug af antibiotika for svin. Grænseværdierne bliver brugt i administrationen af gult-kort-ordningen. Overskrides grænseværdierne rykker besætningen til såkaldt skærpet overvågning, der blandt andet medfører hyppigere besøg af dyrlægen. Grænseværdierne er indført fra 1. september 2012. Det betyder, at de nye grænseværdier vil være gældende for de opgørelser, der bliver lavet efter 1. juni 2013. Fra 1. juni 2013 er den tilladte ADD (anbefalet daglig dosis) pr. 100 svin pr. dag syv mod tidligere otte, når det gælder svin over 30 kilo. For smågrise er grænsen ændret fra 28 til 25. Grænseværdierne er ændret for at imødegå en stigning i antibiotikaforbruget. Landmænd og dyrlæger har skabt et markant fald i forbruget. Vi er rigtig tilfredse med udviklingen, og vi ønsker derfor at sende et signal om, at den gode udvikling skal fastholdes, siger Tim Petersen, specialkonsulent, Fødevarestyrelsen. I Videnscenter for Svineproduktion havde man gerne set, at udviklingen var blevet fulgt over længere tid, inden man skred til ændringer i grænseværdierne. Det er et slag i ansigtet med en våd Berlinger. Målet var fra begyndelsen, at vi skulle reducere forbruget med 10 procent, og realiteten er, at vi har reduceret det med hele 25. Derfor synes jeg ikke, at det er fair, at man på baggrund af en forholdsvis lille stigning over en kort periode straks sætter grænseværdierne op, siger Nicolaj Nørgaard. Dyrlæger ser tiden an I Den Danske Dyrlægeforening maner formand Arne Skjoldager også til besindighed. Der er tale om små udsving over en forholdsvis kort periode. Det er et langt sejt træk at få antibiotikaforbruget ned, og jeg vil gerne se tal for en længere periode, før jeg udtaler mig om, hvorvidt der er tale om en tendens, eller et midlertidigt statistisk udsving, siger Arne Skjoldager.
Denne side er reserveret Orion Pharma Animal Health www.orionvet.dk
Genbank holder liv i de gamle danske husdyrracer Baconsvinet og Rød Dansk Malkerace var blandt de mest almindelige husdyr i Danmark for 30-40 år siden. Siden er de stort set forsvundet fra moderne landbrugsdrift. NaturErhvervstyrelsen forsøger i samarbejde med 125 avlere at bevare de gamle danske husdyrracer for eftertiden af journalist (DJ) Charlotte Rafn Dansk Landfår, Sortbroget Dansk Malkerace og Den Danske Landgås. Alene navnene indikerer, at der er tale om dyr med en helt særlig dansk tilknytning. Dyrene var i gennem mange år helt almindelig i dansk landbrug, men i løbet af 1980 erne forsvandt de. Strukturændringer og ændrede forbrugerkrav medførte, at andre udenlandske og mere effektive racer overtog deres plads. Udviklingen gik meget hurtig, og undervejs var man tæt på at overse betydningen af at bevare de gamle danske racer. Set i bakspejlet kom vi lidt sent i gang med bevaringsarbejdet, og det giver os nogle udfordringer i dag, men heldigvis er der nu stor bevidsthed om at få generne bevaret for eftertiden, siger Helle Palmø, specialkonsulent, cand. agro, ph.d, NaturErhvervstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Gener i banken Et vigtigt element i arbejdet med at bevare generne er kryokonservering. Ved kryokonservering opbevarer man især sæd og embryoner fra de truede husdyr på frost. Det er også muligt at opbevare oocyter, testikelvæv og i helt særlige tilfælde blot væv. De 11 smågrise af racen Dansk Landracesvine Anno 1970 er resultatet af et samarbejde mellem en engageret avler og genbanken. Foto: NaturErhvervstyrelsen.
Vi kom lidt sent i gang med bevaringsarbejdet, men heldigvis er der i dag stor bevidsthed om at bevarer generne fra de gamle danske husdyrracer, siger Helle Palmø, specialkonsulent, cand. agro, ph.d., NaturErhvervstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Foto: Charlotte Rafn 11 små succes-grise Bestanden af Dansk Landracesvin anno 1970 er så lille, at den er præget af en meget høj grad af indavl, men nu har nedfrosset sæd fra genbanken været med til at tilføre nye gener til racen. Vi fik en henvendelse fra en avler i Midtjylland, som havde en so, hun gerne ville have insemineret. I vores genbank har vi nedfrosset sæd fra syv orner, så vi tilbød at hjælpe hende. Materialet stammer fra den nedlagte svineforsøgsstation Tylstrup, og det har ikke tidligere været brugt i avlsarbejdet, fortæller Helle Palmø, specialkonsulent, cand. agro, ph.d., NaturErhvervstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Avleren fik udleveret fire portioner ornesæd, og resultatet blev 11 smågrise. I det nye kuld er flere orner, som nu kan virke som levende avlsmateriale og dermed bidrage til at nedbringe indavlsgraden. Grisene kan være med til at bevare racen i den originale udgave, og det er den type succeshistorier, vi håber at se flere af i fremtiden, siger Helle Palmø. Materialet opbevares i flydende kvælstof ved minus 196 grader, og den danske genbank befinder sig på Viking Genetics, Aarhus Universitet Foulum samt hos en række dyrlæger. I genbanken er vi forholdsvis godt dækket ind, når det gælder tyresæd. Kunstig inseminering har været almindelig i mange år, og det betyder, at der har været små lagre af sæd fra de gamle kvægracer, som vi har overtaget i bevaringsarbejdet. Det samme gælder til dels også for heste, siger Helle Palmø. Til gengæld ser det mere sløjt ud for svin, og især når det gælder får og geder, er der huller i samlingen af frosset genmateriale. Fra fjerkræ findes slet intet materiale i genbanken. Når samlingen ikke er komplet, skyldes det blandt andet, at der ikke tidligere rutinemæssigt er samlet genmateriale, som vi har kunnet overtage. Vi forsøger hele tiden at supplere vores genbank ved at indsætte nulevende dyrs tyresæd på blandt andet Viking Genetics sædbank. Generelt er det dyrt at indsamle generne og opbevare dem, siger Helle Palmø. Også når det lykkes at finde egnede dyr, er der udfordringer i forbindelse med at sikre genmaterialet. Nogle dyr er meget vanskelige at arbejde med, og vi råder ikke over den nødvendige viden og ekspertise til at opsamle materialet, siger Helle Palmø, der blandt andet beskriver får og geder som en stor udfordring, da de bliver generte, når det kommer til tapning af sæd. Støtter ildsjælene Ud over bevaring ved kryokonservering bliver der fra NaturErhvervstyrelsens side også arbejdet på at bevare en levende population af de gamle danske husdyrracer. Rundt omkring i landet findes både foreninger og enkelte ildsjæle, som avler de forskellige husdyr. Natur Erhvervstyrelsen yder økonomisk støtte til en del af deres arbejde. I øjeblikket oplever vi en svagt stigende interesse for at avle de gamle danske husdyr. Jeg tror, at det hænger sammen med fænomenet Ny Nordisk Mad, hvor der er fokus på at bruge vores egne råvarer i køkkenet, siger Helle Palmø. Samarbejdet med avlerne er vigtigt, da NaturErhvervstyrelsen er helt afhængig af deres indsats for at bevare en population i live. Samarbejdet går også den anden vej. Avlerne kan komme til os og bede om for eksempel sæd til inseminering af en ko. På den måde kan genbanken bakke op om arbejdet med at bevare en levende population, siger Helle Palmø. dyrlæge magasinet 6 7
Inden længe kan der udleveres sæd efter denne tyr til avlerne af den oprindelige Røde Danske Malkekøer. Sæden opbevares i genbanken hos VikingGenetics. Foto: Olav Vivild. Ikke kun nostalgi Formålet med bevaringsarbejdet er blandt andet at bevare et stykke dansk kulturhistorie, så man også i fremtiden kan få et indblik i, hvilke dyr dansk landbrug er baseret på. Forhåbentlig kan populationen af de enkelte dyr vokse. Med et større antal dyr vil vi kunne minimere risikoen for indavl. Og så er flere dyr den bedste garanti mod udryddelse, siger Helle Palmø. Mindst lige så vigtigt er det dog at opretholde fødevareforsyningen i fremtiden. Jeg bryder mig ikke om at tale om genbanken eller dyrene som reservedelslagre, men de er med til at danne et sikkerhedsnet. Det sikkerhedsnet kan der blive brug for, hvis der opstår sygdomme i de nuværende racer. Det kan også være ændrede krav fra forbrugerne eller forandringer i vores klima, som gør det aktuelt at kigge på, om der er nogle af egenskaberne fra de gamle husdyrracer, som vi med fordel kan fremavle igen, siger Helle Palmø. Efterlyser forskning Bevaringen af gener fra de gamle danske husdyrracer sker efter internationale retningslinjer. Det er dog forskelligt, hvor langt de enkelte lande er. I Holland har de for eksempel ekspertisen til at indsamle genmateriale fra fjerkræ, som vi slet ikke er i gang med, siger Helle Palmø. Hun håber, at der i fremtiden vil være dyrlæger, som vil forske i, hvordan man kan indsamle, opbevare og anvende det genetiske materiale. Omvendt kan vores materiale måske være interessant at arbejde med for forskere i andre projekter. Vi deltager gerne i den type samarbejder, siger Helle Palmø. Bevaringsværdige husdyr NaturErhvervstyrelsen arbejder med bevaring af en række oprindelig danske husdyrracer. Det er: Kvæg: Det Jyske Kvæg, Sortbroget Dansk Malkerace anno 1965, Rød dansk Malkerace anno 1970, Malkekorthorn, Agersø-kvæget. Svin: Sortbroget Landracesvin, Dansk Landracesvin anno 1970. Heste: Den Jydske Hest, Frederiksborghesten, Knabstrupperhesten. Fjerkræ: Den Danske Landgås, Danske Landhøns, Parykduen, Den Danske Landand, Tumlingeduen, Svaberduen. Får: Geder: Dansk Landfår, Hvidhovedet Marskfår Dansk Landraceged
Tag en værdig afsked med Tag en dit værdig kæledyr! afsked g en værdig afsked Læs med mere på dit www.kaeledyrskrematoriet.dk kæledyr! ed dit kæledyr! Tag en værdig afsked med dit kæledyr! værdig afsked Læs mere på www.kaeledyrskrematoriet.dk mere på www.kaeledyrskrematoriet.dk Du kan afl evere dit kæledyr til kremering hos os via dyrlægen eller personligt. Ring Du kan på afl tlf. evere 9623 dit 6680. til kremering hos os via kan it afl evere kæledyr! dit kæledyr dyrlægen eller personligt. kremering hos os via Ring på tlf. 9623 6680. rlægen d eller dit personligt. kæledyr! g på tlf. 9623 6680. Kæledyrskrematoriet en værdig afsked v/modtagestation Vendsyssel I/S Kæledyrskrematoriet v/modtagestation Vendsyssel I/S Kæledyrskrematoriet rdig afsked Du kan afl evere dit kæledyr æledyr! til kremering hos os via Ring på tlf. 9623 6680..kaeledyrskrematoriet.dk Fremmedlegeme www.kaeledyrskrematoriet.dk Læs mere på www.kaeledyrskrematoriet.dk ere på www.kaeledyrskrematoriet.dk dit kæledyr os via ersonligt. 6680. n afl evere dit kæledyr mering hos os via gen eller personligt. på tlf. 9623 6680. v/modtagestation Vendsyssel I/S Kæledyrskrematoriet v/modtagestation Vendsyssel I/S dyrlægen eller personligt. Bidskade Hofteskade Cykler Hudsygdom Biler Diarre Kæledyrskrematoriet v/modtagestation Vendsyssel I/S v/modtagestation Vendsyssel I/S Labrador fra 75 kr om måneden Øjenskade yr Kæledyrskrematoriet v/modtagestation Vendsyssel I/S Tandskader Benbrud Veterinær diagnostisk laboratorium Unikt tilbud Tegn sygeforsikring og få lovpligtig hundeansvar med i købet v/dyrlæge, ph.d. Signe Stige Hansen Vi udfører disse labororatorieanalyser for dyrlæger: S.P.O.T. allergen test Klinisk kemi Hæmatologi Histopatologi (danske svar) Equin Insulin test (EMS) Equin drægtighed (tidlig): PMSG Equin drægtighed (sen): Østronsulfat Parasitologi Sparring og konsultation omkring laboratorieanalyser Kurer og udvidet telefontid inkluderet i pris DanaLab ApS Agern Alle 3, 2970 Hørsholm Tlf.: 4342 8543, Telefax: 4342 8443 info@danalab.dk, www.danalab.dk Tegner du sygeforsikring til din hvalp inden den bliver 4 måneder, får du den lovpligtige hundeansvarsforsikring med i købet. Værdi 35 kr om måneden. Ring nu på 70 10 10 65 og få en pris der er skræddersyet til din hund og dine ønsker til dækning. Vi giver dig råd, hvis det går galt Læs mere og tegn forsikring online på www.agria.dk/hvalp.
Dental Wars Episode I Den usynlige trussel (The Phantom Menace) Af Specialdyrlæge Jens Ruhnau, Dipl.EVDC. Parodontose er et stort problem blandt hunde. Jeg har i en årerække undervist dyrlæger i korrekt behandling af sygdommen og vi er nået langt, men der er stadig meget at lære. Selv når den konkrete periodontale behandling er optimal, så løser det ofte ikke problemerne på lang sigt uden klienternes hjælp til at følge op på behandlingen med hjemmeprofylakse. Her følger derfor en kort opsummering af korrekt periodontal behandling. I næste nummer følger Dental Wars Episode II, Bakterierne angriber (Attack of the Bacterias), som fokuserer på motivation af klienter og hjemmeprofylakse. Bakterier i mundhulen Plak er en biofilm af bakterier. Disse bakterier er årsagen til parodontose. Plak medfører inflammation i gingiva. Inflammation giver en øget lokal karpermeabilitet, så immunforsvaret kan angribe bakterierne, men tillader således også at bakterier passerer ind i karsystemet og giver en hæmatogen spredning. Antibiotika kan dræbe bakterier i kar og væv, men har stort set ingen effekt på bakterierne i plak. Bakterier i en biofilm ligger beskyttede og er derfor mellem 1000 og 1500 gange så resistente som frie bakterier. Plak fjernes bedst mekanisk, dvs. tandbørstning eller tandrensning/ pocheoprensning. Derfor er antibiotika ikke velegnet til behandling af periodontale sygdomme. Antibiotika kan dog i nogle tilfælde være et supplement til behandlingen for at hæmme væksten af bakterier i kar og væv. Den kliniske undersøgelse Plak, som er den egentlige trussel, er stort set usynlig. Calculus er synlig men i sig selv ikke særlig patogen. Calculus vil dog være gemmested for store mængder plak og er derfor ikke ønskelig. Det har ingen bevist effekt på periodontal sygdom at fjerne supragingival calculus. Hunde uden synlig calculus kan sagtens have periodontal sygdom. Hold derfor øje med inflammation i gingiva. Pochemåling kan ikke udføres tilfredsstillende på vågen hund. Trangstillede tænder er et prædilektionssted for periodontal sygdom. Det samme gælder mellem 8 og 9 i maxilla, mellem 8 og 9 samt 9 og 10 i mandibel og alle incisiver. Halitosis stammer næsten altid fra periodontal sygdom. Husk stadig at se efter frakturerede tænder. Tænder med blottet pulpa (eller tæt på blottet pulpa) er altid behandlingskrævende ekstraktion eller rodbehandling. Periodontal behandling Først laves en grundig fjernelse af supragingival calculus. Løshed, gingival Mandibel før knogleopbygning Mandibel efter knogleopbygning
Autograft. Transplanteret gingiva fra hjørnetanden blødning, frakturer, recession af gingiva, blottelse af rødder og andre abnorme fund noteres. Dernæst laves en pochemåling med 6 punkter omkring hver enkelt tand. Hvis der findes abnorme pocher laves en grundig oprensning, så pochen er helt ren og fri for både plak, subgingival calculus og granulationsvæv. På dybe pocher (> 5 mm) vil det normalt være nødvendigt med en åben curettage. Der tages dental røntgen af alle tænder med abnorme fund. Ofte vil en fuld status (full mouth radiographs) være indiceret. Granulationsvæv og fortykket epithel på indersiden af pocher kan fjernes kirurgisk (Modificeret Widmann Flap). Hvis det gøre sammen med en grundig oprensning, kan ny tilhæftning finde sted vha. hemidesmosomer fra gingiva til dannelse af et såkaldt Junctionel Epithelium. Herved minimeres pocherne og yderligere fæstetab hindres. Tilhæftet gingiva er vigtig for at kunne bevare den periodontale sundhed. Mindst 2 mm gingiva er ønskeligt. På tænder, som ønskes bevaret, men som ikke har gingiva nok, kan ny gingiva flyttes hen, enten som en Lateral Sliding Flap, en Free Gingival Graft eller ved at autotransplantere lidt submucosa fra den rostrale palatum. Denne form for periodontal kirurgi, kræver ikke meget udstyr, men lidt kirurgisk snilde, erfaring og kendskab til de normale spilleregler for gingival kirurgi. Resultaterne er ofte forbløffende gode. marv fra f.eks. hoften. Allograft (donor samme art som recipient) er ofte en god løsning fordi man med nye teknikker kan bevare flere af de stoffer som kan inducere dannelse af ny knogle, f.eks. Bone Morphogenetic Proteines (BMP). Herved opnås, som ved autografts en osseoinduktiv effekt. De fleste produkter på markedet er dog stadig kun osseokonduktive, både allograft og Xenograft (donor anden art end recipient) og syntetiske materialer. Dog arbejdes der på, at man eventuelt kan tilsætte BMP eller PRF (Platelet-Rich Fibrin) til et konduktivt materiale og derved opnå en induktiv effekt. Udviklingen på dette felt, sammen med udviklingen af nye membran-typer, vil de kommende år gøre knogleopbygning lettere for praktiserende dyrlæger, ikke bare i mundhulen, en også i forbindelse med knogleheling andre steder. Opfølgning Ligesom det er vigtigt i visiteringsfasen sammen med klienterne at få afstemt forventningerne til vores behandling, så er det også vigtigt for klienterne at forstå hvor stor betydning deres hjemmeprofylakse har. Uanset hvilken type behandling vi har udført, så vil der allerede ved hjemsendelsen igen ligge en tynd biofilm af plak over tænderne. Jeg vil derfor i næste episode af Dental Wars komme med anbefalinger til hvad klienterne kan bruge derhjemme, samt forslag til hvordan vi som praktiserende dyrlæger motiverer klienterne. Hunde uden synlig calculus kan have alvorlig periodontal sygdom Knogleopbygning På tænder med et markant fæstetab kan knogleopbygning laves efter oprensningen. Det kræver motiverede klienter og en tand med sund endodontisk status. På TandDyreklinikken har vi rigtig god erfaring med knogleopbygning. Der kan i princippet anvendes autograft, allograft, xenograft eller fuldsyntetisk materiale. Autograft (donor og recipient er samme individ) er i princippet bedst, men praktisk svært på grund af de bivirkninger, der er ved at høste knogle og dyrlæge magasinet 6 11
Kæmpehund vokser i Støvring Et udsædvanligt syn er på vej på satellitbilleder eller flyfotos fra Støvring, for en kæmpe hund på 100 gange 100 meter vokser nu op i cypres træer i en græslysning i skoven. Lige mellem den naturgenoprettede Juelstrup Sø og motorvejen E45 har Naturstyrelsen plantet en ny hundeskov, hvor en del af skoven er plantet som omridset af en hund. Set fra luften ligner skoven det piktogram, som markerer indgangen til Naturstyrelsens 167 hundeskove, hvor hunde kan løbe fri uden snor. Det noget usædvanlige piktogram er 10.000 gange større, end de små skilte på Naturstyrelsens røde pæle. Himmelhunden, som den bliver kaldt, er tænkt som en lille gimmick, der skal skabe opmærksomhed omkring, at vi nu har en ny skov, hvor hundene i modsætning til almindelige skove kan løbe frit. Samtidig er det med til at gøre hundeskoven interessant i de tidlige år, hvor træerne ikke er vokset op endnu. Det er sjovt at gå rundt og orientere sig i det, der formentlig er Danmarks største hund, siger skovfoged i Naturstyrelsen Leif Lyngsø, der er projektleder på hundeskoven. Ud over hundeskoven og vandrestien rundt om søen kommer der en løberute, ridestier, primitiv overnatningsplads og en naturbase til skoler og børnehaverne. (Kilde: Naturstyrelsen) VIRKON S SKÅNSOM MOD DYR, MENNESKER OG MILJø. DøDBRINGENDE OVER FOR VIRUS, BAKTERIER OG SVAMPE. Ræv med hvalpesyge fundet i det sydlige Jylland En voksen ræv indsendt fra det sydlige Jylland var smittet med den alvorlige hvalpesyge, viser undersøgelser ved DTU Veterinærinstituttet. Det er det første vilde dyr, der er blevet diagnosticeret med hvalpesyge siden 2006, hvor det blev påvist i to grævlinger fra Nordjylland. Fundet kommer samtidig med, at DTU Veterinærinstituttet siden juli har konstateret hvalpesyge på en lang række minkfarme i Jylland, og der er ingen tegn på, at epidemien er ovre endnu, da der fortsat kommer mink ind til undersøgelse for sygdommen. Sidst, der var et udbrud af hvalpesyge af dette omfang på de danske minkfarme, var i 2003, og der blev samme virus også fundet hos vilde modtagelige dyr som sæler, grævling, husmår og ilder. Forbindelsen mellem udbruddene hos vildtet og på farmene i 2003 er dog ikke dokumenteret. Vilde rovdyr kan være smittespredere, så DTU Veterinærinstituttet modtager meget gerne dødfundne ræve, grævlinger og mårdyr som husmår og vilde mink til undersøgelse, så vi kan få klarlagt, om der er en sammenhæng mellem udbrud på farme og hos vildt, siger Mariann Chriél, der er dyrlæge ved DTU Veterinærinstituttet. DuPont har foretaget omfattende investeringer for at vurdere sikkerheden for mennesker, dyr og miljø ved håntering og brug af Virkon S. I Danmark, Sverige og Finland samt mange andre lande er Virkon S godkendt til luftdesinfektion hos husdyr og til desinfektion af drikkevand i vandsystemer. Og alligevel er Virkon S dødbringende over for mere end 500 virus, bakterer og svampe, der kan true sundheden hos husdyr. Også du kan få fordel at denne særdeles høje effekt samt lette og brede anvendelse ved at sætte Virkon S i hjertet af din biosecurity på din bedrift. Pharmaxim Tlf 98 37 54 91 www.pharmaxim.com Virkon S the science to kill pathogenes Afmagret ræv DTU Veterinærinstituttet modtog den haglskudte afmagrede ræv 11. oktober, hvorefter den som alle andre vilde ræve blev frosset ned i otte dage, inden den kunne obduceres. Nedfrysningen til -80 grader sker på grund af risikoen for parasitten Echinococcus Multilocularis kendt som rævens dværgbændelorm, der kan smitte til mennesker. Da ræven havde adfærdsforstyrrelser, blev den også testet for rabies, men er fundet negativ for dette. Hvalpesyge skyldes et paramyxovirus, og der findes ingen behandling for dyr smittet med hvalpesygevirus. (Kilde: DTU Veterinærinstituttet)
Neonatal diarré hos grise de ubesvarede spørgsmål er blevet færre Af Dyrlæge Hanne Kongsted, Laboratorium for svinesygdomme, VSP, L&F. Dyrlæge Svend Haugegaard, Laboratorium for svinesygdomme, VSP, L&F Seniorforsker Øystein Angen, Veterinærinstituttet, DTU og Seniorforsker Branko Kokotovic, Veterinærinstituttet, DTU Videncenter for svineproduktion og Veterinærinstituttet, DTU har siden 2010 været i gang med et forskningsprojekt vedrørende årsagen til neonatal diarré (diarré i 1. leveuge) hos grise. Neonatal diarré har i de senere år været et stort problem i mange svinebesætninger, og de diagnostiske laboratorier har modtaget mange indsendelser med denne anamnese. Udbyttet af disse indsendelser har dog desværre ofte været til at overse, fordi de påviste agens var af usikker patogen betydning. Mikrobiologisk diarré-diagnostik er besværlig, fordi tarmkanalen indeholder et væld af bakterier, der indgår i et kompliceret samspil, og ofte kan optræde både som kommensaler og patogener. Derudover er neonatale grises tarmfunktion påvirket af mange forskellige managementmæssige forhold, og det kliniske billede, man ser i besætningen, giver ikke umiddelbart svar på, om man skal koncentrere sig om noget infektiøst eller ej. Forskningsprojektet sigter på at påvise, om der skulle findes et Agens-X som er primær årsag til de aktuelle problemer, men som rutine-diagnostikken ikke finder. Projektet har undersøgt 5 problembesætninger og 101 grise er blevet obduceret og undersøgt histologisk og mikrobiologisk. Denne artikel er dels et forsøg på at give en praktisk anvisning på den diagnostiske tilgang til besætninger med neonatal diarré og dels en oversigtsmæssig, teoretisk gennemgang af de agens, som er aktuelle i forbindelse med syndromet, og som vi har undersøgt i forskningsprojektet. Overvejelser i besætningen Nyfødte grises tarme er overordentligt følsomme over for manglende ernæring, og tarmvilli kan ikke udvikle sig normalt, hvis ikke der tilføres energi fra soens colostrum og mælk. Det første skridt i forbindelse med diarréproblemer hos nyfødte grise er derfor at finde ud af, om de lider af sult. En normalt fungerende pattegris dier ca. en gang i timen, hvilket betyder, at den ved obduktion faktisk altid bør have ventriklen fyldt med mælk. Er dette ikke tilfældet, kan det enten skyldes at soen ikke har ydet godt nok (primær sult) eller at grisen pga. sygdom (tarmbetændelse eller andet) ikke har opsøgt yveret (sekundær sult). For at afgøre om problemet i en given besætning er primær sult, bør man obducere en mængde grise heriblandt en vis andel, der ikke har vist tegn på diarré inden døden. Hvis primær sult er udbredt, bør man koncentrere sig om søernes funktion (foderkurve/ foderkvalitet/ ædelyst/ sygdom) og de nyfødte grises nærmiljø før noget andet. Også selvom grisene umiddelbart får den mængde mælk, de har brug for, vil det ofte være relevant at se på fodringen af søerne. Under praktiske forhold ser man, at et højt indhold af protein eller en ændring i proteinkilde lader til at kunne inducere diarré hos de nyfødte grise. Sammenhængen er ikke tilstrækkeligt belyst, så mekanismen bag denne protein-diarré er uvis. Fra et praktisk synspunkt har justering af diegivningsfoderets proteinindhold imidlertid i flere tilfælde vist sig at kunne løse problemet. Laboratorie-diagnostik Hvis hverken sult eller protein-diarré er problemet, bør man overveje at indsende grise til laboratoriemæssig undersøgelse. Under danske forhold bliver der som standard på disse grise lavet undersøgelser for Escherichia coli (aerob dyrkning og O-serotypning ved agglutination med 8 forskellige antisera; dyrlæge magasinet 6 13
Tabel 1. Diarrétoxin-gener (STa, STb og LT) påvist ved PCR i 62 E. coli-isolater uden kendt O-serotype. E.coli isolater Antal STa STb LT STa+LT STb+LT STa+STb+LT Ingen påvist med fimbrier 18 1 0 0 0 0 1 16 uden fimbrier 44 1 4 3 1 3 1 31 I alt 62 2 4 3 1 3 2 47 O8, O45, O64, O138, O139, O141, O149 og O157 ), Clostridium perfringens (anaerob dyrkning og typebestemmelse ved PCR/ gel-elektroferese) og rotavirus gruppe A (ELISA). E. coli Historisk set har hæmolytiske E. coli serotype O149 været det væsentligste agens i forbindelse med neonatal diarré. Nu om dage isoleres kun yderst sjældent hæmolytiske E. coli fra neonatale grise. Manglende evne til hæmolyse betyder ikke nødvendigvis manglende patogenicitet. Patogeniciteten er sædvanligvis (i hvert fald i forbindelse med de hidtil kendte neonatale E. coli diarréer) knyttet til bakteriens evne til at vedhæfte sig tarmepithelet med fimbrier og udskille diarré-toxin (at være enterotoxinogen). Enterotoxinogene E. coli giver sekretorisk diarré uden histologisk synlig patologi. I rutinediagnostikken påvises ikke fimbrie- og toxingener. Man nøjes med O-serotypning, da der har vist sig at være en god overensstemmelse, således at kun bestemte såkaldt kendte (én af ovennævnte) O-typer indeholder fimbrie- og toxingener (virulensgener). De E. coli bakterier, der i dag påvises i forbindelse med neonatal diarré, tilhører ikke denne gruppe af O-typer, og anses derfor som udgangspunkt for at være apatogene. Vi overvejer dog, om O- typning fortsat er tilstrækkelig i forhold til at påvise de patogene E.coli bakterier. Virulensgener hos E. coli er typisk plasmid-bårne (dvs. let overfør-bare) og der kunne måske være dukket nye virulente varianter op. I projektet har vi PCR undersøgt 62 E. coli isolater med ukendt O-type. Tabel 1 viser en oversigt over de diarré-toxiner, der blev påvist. Som det fremgår, var langt de fleste isolater ikke-fimbriebærende og de fleste også uden diarrétoxiner. Kun 2 ud af de 62 undersøgte isolater, indeholdt både fimbrie- og toxingener, og ville traditionelt blive betragtet som patogene. Der findes imidlertid andre virulensfaktorer end de velkendte fimbrier og toxiner. Heriblandt de såkaldte attaching and effacing faktorer; EAST1, AIDA-I, paa og EAE (Zhang et al., 2007). Det er muligt, at isolater med nogle af disse virulensgener har betydning for diarré-syndromet. En stor del af diarré-grisene i projektet havde villus atrofi i tyndtarmen, og dette fund bekræfter, at det nok ikke er de traditionelle enterotoxinogene effekter af E. coli, der har betydning. Til gengæld kunne isolater med attaching and effacing - faktorer vise sig at have sammenhæng med syndromet. Rotavirus Rotavirus gruppe A er et hyppigt fund i forbindelse med neonatal diarré. Det påvises i dag i ca. 30% af indsendelserne. Rotavirus findes vidt udbredt i grisepopulationen, men neonatale grise bør være beskyttet af råmælksantistoffer og derfor ikke udskille rotavirus i nævneværdige mængder. Laboratorium for Svinesygdomme har gennemført en lille undersøgelse med det formål at se på, hvor udbredt og persisterende rotavirus er i besætninger med neonatal diarré. Undersøgelsen blev lavet i otte besætninger, som i rutinediagnostikken havde fået påvist rotavirus i én eller flere grise. De otte besætninger blev bedt om så hurtigt som muligt efter den første påvisning at indsende gødningsprøver fra diarrékuld (opsamlet på kuld-niveau) i ét farehold. Laboratoriet modtog prøver fra ca. 20 kuld pr. besætning, de fleste i perioden 1-1,5 mdr. efter den første påvisning. Hovedparten af prøverne kom fra grise i 3-5 dages alderen og fra 1. eller 2. lægs kuld. Som tabel 2 viser, var der en ganske stor variation i forekomsten af rotaviruspositive kuld mellem de forskellige besætninger (fra 5% til 72%). De tre besætninger, der ved denne prøveudtagning havde haft størst forekomst af rotavirus, blev kontaktet igen efter seks måneder. Hvis de fortsat havde problemer med diarré, blev de bedt om at udtage prøver på samme måde igen. Hhv. 11% og 67% af prøverne fra de to besætninger, som stadig havde diarré-problemer, var positive for rotavirus i denne omgang. Resultatet af undersøgelsen tyder på at rotavirus i nogle diarréudbrud er et gennemgående problem i farestalden og også persisterer i besætningen. I disse besætninger er rotavirus formentlig kausal i forhold til den vedholdende diarré. Diarré-typen, vi så i forbindelse med rotavirus-udskillelse, var ukarakteri Tabel 2. Resultat af ELISA-test for rotavirus (A) udført på 20 kuld-prøver pr besætning fra 8 besætninger. Besætning 1 2* 3 4 5# 6** 7 8 % positive prøver 5 45 28 35 72 55 6 5 * Indsendte igen 20 kuldprøver ½ år senere, 11% af disse var positive.** Indsendte igen 20 kuldprøver ½ år senere, 67% af disse var positive.# Havde ikke længere problemer med diarré ved kontakt ½ år senere
stisk (vandig til cremet, gullig). Man skal således ikke forvente at rotavirus-diarré i stalden kan erkendes som en særlig vandig type af diarré, som man ellers kan se det beskrevet i lærebøger. Det skal nævnes, at der er påvist flere andre grupper af rotavirus end gruppe A i grise, og at der er visse indikationer på, at gruppe B og C også kan have en patogen betydning i forbindelse med neonatal diarré (Janke et al., 1990). Hvorvidt disse grupper af rotavirus kunne have betydning for den nuværende problematik i Danmark er ikke færdigafklaret. I forskningsprojektet er der lavet PCR undersøgelser for gruppe A og C. Gruppe A er påvist i enkelte grise, mens gruppe C ikke er påvist. C. perfringens type C/ Klassisk tarmbrand Klassisk tarmbrand detekteres yderst sjældent i rutinemæssige laboratorieindsendelser, og er i 2012 kun påvist i et enkelt tilfælde. Om det skyldes, at vaccinationen mod tarmbrand, der foretages i de fleste besætninger, er næsten 100% effektiv, eller at en del tilfælde opdages på staldgangen og ikke sendes til yderligere verifikation på laboratoriet, er svært at sige. I forskningsprojektet, hvor 5 besætninger med udiagnosticerede diarréproblemer blev grundigt undersøgt bl.a. blev alle grise, der døde inden for de første 10 levedøgn obduceret blev der i 2 besætninger påvist klassisk tarmbrand ved obduktion og efterfølgende dyrkning (se fig. 1). Omfangsmæssigt tyder det ikke på, at klassisk tarmbrand er en væsentlig faktor i forhold til problemerne i disse besætninger. Fundene Fig 1. Nekrotiserende enteritis hos gris med klassisk tarmbrand. Foto: Martin Dam Kristensen har imidlertid fået os til at overveje, om den nuværende metode til detektion af bakterien er følsom nok til at påvise de mildere forløb af klassisk tarmbrand, som kunne tænkes at forekomme i nutidens (vaccinerede) besætninger. Der er iværksat et speciale-projekt, som skal se på alternative diagnosticeringsmetoder. C. perfringens type A C. perfringens type A forekommer som en kommensal i tarmkanalen meget tidligt efter fødslen og kan påvises hos alle aldersgrupper af grise med- og uden diarré. Rutinemæssig påvisning er foregået siden 2002/2003 og bakterien bliver nu påvist i 80-90% af indsendelser med neonatal enteritis. Indtil 2002 lavede man kun anaerob dyrkning på indikation (mistanke om klassisk tarmbrand), hvorfor der før dette år kun blev påvist C. perfringens type A i ganske få tilfælde. Betydningen af C. perfringens type A er uklar. Eksperimentielle podninger med høje koncentrationer af bakterien har vist, at den kan inducere diarré og patologisk forårsage katarrhalsk enteritis (Johannsen et al., 1993). Meget tyder dog på, at kun isolater, der producerer toxin er patogene (Waters et al., 2003) og måske er det kun under særlige omstændigheder at isolater, der bærer toxingener, faktisk producerer toxin. I projektet er der ved dyrkning fundet markant flere positive grise blandt dyr uden- end dyr med diarré (70% vs. 35%). Undersøgelser af toxin-indholdet i disse grises tarme viste imidlertid, at toxin-niveauet generelt var lidt højere hos diarrégrisene. Der var ingen sammenhæng mellem det anaerobe dyrkningsresultat og toxin-indhold i tarmene hos de undersøgte grise. Om toxinerne har en væsentlig kausal betydning for syndromet er ikke afgjort, men fremtidens diagnostik bør nok basere sig på toxin-undersøgelser frem for på dyrkning af bakterien. Clostridium difficile Denne bakterie betragtes i nogle lande (der er især lavet studier i USA, Brasilien og Holland) som væsentlig i forbindelse med neonatal diarré (Yaeger et al., 2002). Fra disse lande beskrives alvorlige tilfælde af enteritis med op mod 50% mortalitet og obduktionsfund som ascites, ødem i colons krøs, hydrothorax, typhlitis og colitis, som lader til at være forårsaget af toxiner udskilt fra denne bakterie (Yaeger et al., 2007). I Danmark undersøges ikke rutinemæssigt for denne bakterie i tilfælde af neonatal diarré. I 2009 blev der dog gennemført et mindre studie på 63 laboratorieindsendelser fra grise med neonatal diarré. Tyve (32%) af indsendelserne blev fundet positive ved dyrkning. Colitis og typhlitis ses yderst sjældent ved obduktion af neonatal grise i Danmark, og de specifikke læsioner, der beskrives fra udlandet, er heller ikke indtil videre blevet påvist i danske grise. Humant er C. difficile et velkendt diarrépatogen, der især ses i forbindelse med hospitaliserede, antibiotikabehandlede patienter. Overvækst med C. difficile associeres her med den selektive effekt på tarmfloraen, som langvarig antibiotika terapi medfører (Keel and Songer, 2006). I det igangværende projekt er C. difficile blevet påvist i 3 grise (én med- og 2 uden diarré) fra den samme besætning, og tillægges ikke væsentlig betydning for syndromet. Status for forskningsprojektet Da projektet omkring neonatal diarré blev søsat, havde vi rigtigt mange ubesvarede spørgsmål omkring det syndrom, som mange besætninger oplevede. Groft sagt havde vi jo ingen vished om, at syndromet ikke var forårsaget af dårligt producerende søer (sult hos grisene) eller velkendte agens, som bare ikke var blevet diagnosticeret pga. størrelsen af den stikprøve, der var blevet laboratoriemæssigt undersøgt. Systematiske undersøgelser i 5 problembesætninger har nu lært os at: Syndromet er ikke relateret til sult (ingen af de obducerede diarré-grise havde tomme ventrikler) Hverken forekomst af klassisk enterotoxinogene E. coli, C. perfringens type A/C, C. difficile eller rotavirus ser ud til at have kausal betydning for syndromet toxiner produceret af C. perfringens type A har evt. betydning for udvikling af syndromet, ligesom atypiske E. coli typer kan vise sig at have det. Som det næste skridt i forsøget på at indkredse hvad syndromet skyldes, dyrlæge magasinet 6 15
foregår der lige nu ud over udvidede virologiske og bakteriologiske undersøgelser på det indsamlede materiale podningsforsøg på nyfødte grise med tarme/ gødningsmateriale fra de undersøgte problembesætninger. Til sammenligning podes kontrolkuld med materiale fra besætninger, der ikke har oplevet problemet. Resultaterne er ikke entydige, men peger i retning af, at der er tale om et overførbart syndrom med en bakteriel baggrund. Foto: Marie Louise Hermann-Bank Referencer Janke, B.H., Nelson, J.K., Benfield, D.A., Nelson, E.A., 1990. Relative prevalence of typical and atypical strains among rotaviruses from diarrheic pigs in conventional swine herds. Journal of Veterinary Diagnostic Investigation; 1990.2: 308-311. Johannsen, U., Arnold, P., Kohler, B., Slebitz, H.J., 1993. Experimental Clostridium perfringens type A enterotoxaemia in unweaned piglets. Monatshefte fur Veterinarmedizin; 1993.48: 3, 129-136.22 ref. Keel, M.K., Songer, J.G., 2006. The comparative pathology of Clostridium difficileassociated disease. Veterinary Pathology 43, 225-240. Waters, M., Savoie, A., Garmory, H.S., Bueschel, D., Popoff, M.R., Songer, J.G., Titball, R.W., McClane, B.A., Sarker, M.R., 2003. Genotyping and phenotyping of beta2-toxigenic Clostridium perfringensfecal isolates associated with gastrointestinal diseases in piglets. Journal of Clinical Microbiology 41, 3584-3591. Yaeger, M., Funk, N., Hoffman, L., 2002. A survey of agents associated with neonatal diarrhea in Iowa swine including Clostridium difficile and porcine reproductive and respiratory syndrome virus. Journal of Veterinary Diagnostic Investigation 14, 281-287. Yaeger, M.J., Kinyon, J.M., Glenn Songer, J., 2007. A prospective, case control study evaluating the association between Clostridium difficile toxins in the colon of neonatal swine and gross and microscopic lesions. Journal of Veterinary Diagnostic Investigation 19, 52-59. Zhang, W.P., Zhao, M.J., Ruesch, L., Omot, A., Francis, D., 2007. Prevalence of virulence genes in Escherichia coli strains recently isolated from young pigs with diarrhea in the US. Veterinary Microbiology; 2007.123: 145-152..
Du er i kontakt med vores produkter hver dag, nu vil vi gerne i kontakt med dig! Vi har viden, ekspertise og løsninger, der blandt andet mindsker risikoen for diarré og øger vitaliteten hos pattegrise samt holdbarheden hos søer. Som producent af enzymer (RONOZYME ), vitaminer (ROVIMIX ), benzoesyre (VevoVitall ), 25-OH-D3 (Hy D ) ved vi, at du er i kontakt med vores produkter hver dag. Sidste år investerede vi 1,5 mia kroner i forskning af nye produkter, der kan mindske forbruget af antibiotika, forbedre produktiviteten samt mindske landbrugets udledning af næringsstoffer. Vi vil meget gerne fortælle meget mere om dette. Til hjælp for dig og dine kunder. Lad os derfor mødes! Kontakt vores dyrlæge Jason Lorjé på tlf. nr.: 43 20 89 75 eller 51 62 46 91.
Schmallenberg virus i hele Danmark Den dødfødte, misdannede kalv fra Fyn med deforme ben, abnorm hovedstilling og -facon samt åbent navlebrok. Schmallenberg virus blev fundet i hjerne- og miltvæv udtaget fra kalven. Foto: Jens Nielsen, DTU Veterinærinstituttet DTU Veterinærinstituttets undersøgelser af kvæg og mitter viser, at Schmallenberg virus er udbredt i hele Danmark. Det kan betyde flere misdannede kalve til foråret. DTU Veterinærinstituttet har indfanget små myg kaldet mitter på fire lokaliteter i Danmark i Vestsjælland samt ved Skjern, Billund og Limfjorden i Jylland. Der blev fundet Schmallenberg virus i mitter fra alle fire steder. Vores analyser tyder på, at en stor del af mitterne i Danmark er inficeret, og da mange køer er drægtige nu, kan spredning af Schmallenberg virus på nuværende tidspunkt resultere i misdannede kalve til foråret, fortæller Lasse Dam Rasmussen, der er seniorforsker ved Sektion for Virologi på DTU Veterinærinstituttet. Risikoen for misdannede lam og kid er mindre, da får og geder i Danmark som oftest ikke er drægtige på samme årstid som kvæg. Ud over fundene i mitter har DTU Veterinærinstituttet siden maj konstateret antistoffer mod Schmallenberg virus i en kvægbesætning på Sjælland, to kvægbesætninger på Midtfyn og 18 kvægbesætninger i Jylland i området mellem Skjern og den tyske grænse. I alt er 54 dyr fundet positive for antistoffer mod Schmallenberg virus. Lynhurtig spredning en gåde Schmallenberg virus blev første gang opdaget i Tyskland i efteråret 2011 og bredte sig her efter lynhurtigt blandt får, geder og kvæg i det meste af Nordvesteuropa. Det er sikkert, at Schmallenberg virus overføres via mitter, men det er stadig en gåde, hvordan dette virus spredes så hurtigt, som det er observeret i landene syd for Danmark. Der er nemlig kun virus i blodet på de inficerede dyr i ganske få dage efter, at de er blevet smittet. Og da der skal være virus i blodet, for at det kan optages i mitter, der suger et måltid mad på dyret, Mitterne er undersøgt for virus-rna ved hjælp af teknikken PCR. Foto: Carsten Kirkeby, DTU Veterinærinstituttet giver det kun et lille vindue for smittespredning. Den voldsomme spredningstendens antyder, at Schmallenberg virus smitter mere effektivt og der med anderledes end andre vektorbårne virus. Der er derfor behov for at undersøge mekanismerne bag spredningen nærmere, da det kan give værdifuld viden om både denne og mere alvorlige virus inklusiv zoonoser. Viden, der kan være med til at udbygge beredskabet inden næste gang en anden og måske mere alvorlig virussygdom banker på døren, siger Lasse Dam Rasmussen. (Kilde: DTU Veterinærinstituttet) Oksekød kan være kilden til VTEC-udbrud Hakket oksekød er den mest sandsynlige kilde til det udbrud, som siden den 18. september 2012 har smittet 12 danskere med VTEC-bakterien O157. DTU Fødevareinstituttet har under udbruddet undersøgt gødningsprøver fra danske kalve, og resultaterne fra de undersøgelser peger i samme retning. DTU Fødevareinstituttet overvåger forekomsten af VTEC i dyr og fødevarer. Hvert år modtager DTU Fødevareinstituttet omkring 200 gødningsprøver fra danske tyrekalve ved slagtning. Resultaterne fra 2012 viser, at 20 af prøverne indeholder VTEC O157. I gennemsnit udskiller seks procent af dyrene bakterien. Undersøgelserne peger derfor på, at VTEC O157 er til stede i dansk kvæg. I tarmen på kvæg findes mange andre forskellige typer af VTEC, og flere af de typer findes også hos syge mennesker. Den variant af VTEC O157, der forårsager det aktuelle udbrud, producerer et giftstof, som er forholdsvis sjældent. I 2012 blev den variant påvist i én af 20 VTEC O157 positive gødningsprøver fra tyrekalve. DTU Fødevareinstituttet vurderer derfor, at den sandsynlige kilde til det aktuelle udbrud er oksekød. Store krav til slagtehygiejne Bakterien kan smitte mennesker af flere veje. Kød kan blive forurenet under slagtning, og andre fødevarer kan blive forurenet med bakterien via gødning. Den høje forekomst af VTEC hos drøvtyggere stiller store krav til slagtehygiejnen for at forhindre, at slagtekroppene bliver forurenet med bakterien. Ligeledes skal slagterierne sikre, at der under fremstillingen af kødprodukter ikke sker en forurening med VTEC. (Kilde: DTU Fødevareinstituttet)
Til dig der passer på din hest WWW.KDH.DK Det enkle liv fransk landidyl i smukke omgivelser Se www.cotedor.dk
KLIENTINFORMATION Stress hos katte, forekommer det?? AF dyrlæge Susanne Schantz Laursen Vi ser rigtig mange katte i klinikken med hudproblemer i form af kløe, hypersoignering, hårtab, sår på lænden, langs rygsøjlen, sår i hovedet, sår i nakken, skallet mellem bagbenene og ned af lårene. Ligeledes har katte et komplex som hedder eosinofilt granulom kompleks, det ses også i huden, og her er øget infiltration af en bestemt type hvide blodlegemer (eosinofile granulocytter). Der er lavet undersøgelser af et stort antal katte med hudproblemer og kløe og fordelingen ser procentvis sådan ud: 34 % : loppespytsallergi 24% : atopisk dermatitis 28%: anden årsag 14 %: fødemiddelallergi (Atopi: genetisk predisponeret for allergi og kløende allergiske hudsygdomme) Alle disse symptomer kan skyldes flere ting, men en af årsagerne kan være stress, og mange katteejere forstår ikke at katte kan være stressede, de mener at deres kat har et fint og roligt liv. Men det er helt andre faktorer der stresser en kat, end det der stresser et menneske, herom senere. Det første man gør som dyrlæge når man ser en kat med hudproblemer, er at udelukke at katten har lopper. Lopper er årsag til hudproblemer hos katte i helt op til 30 % af tilfældene hvor en kat kløer sig, også selvom man ikke finder lopper!!, så man skal altid behandle mod lopper med spot-on produkter,hvis katten slikker sig og kløer sig. Det er ikke altid man finder lopper men man finder loppeafføring, som er kaffegrumslignende smuldrer i pelsen, og gnider man det på vådt vat giver det rødbrune pletter, det er fordi lopper lever af blod. Og det er et tydeligt bevis på at der er lopper. Mange lopper gemmer sig i pelsen når man begynder at frisere med tættekam, derfor fanger man dem ikke altid, men de er der. Men finder man ikke spor af lopper, og katten slikker sig alligevel, så kan det være stress relateret. Katte hypersoignerer sig når de er stressede, og modsat hunde kan man ikke høre de slikker sig, det foregår når ejeren ikke ser det og det er lydløst, når en kat slikker sig. Katte er meget følsomme for ændringer i deres levevis og ændringer i omgivelserne. Der kan være kommet nye familiemedlemmer, der kan være kommet hund i hjemmet, der kan være andre katte udenfor der stresser fordi de strejfer rundt i kattens have. Kattebakken er måske flyttet, der er måske kommet nyt grus. Eller der er ikke kattebakker nok. En regel siger at man skal have + 1 bakke af det antal katte man har, altså har man 2 katte skal man have 3 bakker, 3 katte 4 bakker etc. Nogen har også for mange katte i husstanden, og jo flere katte sammen, jo flere problemer (i værste fald). Stress kan også føre til urenlighed, katten tisser udenfor bakken, den strinter pludselig indenfor, noget den aldrig har gjort. Ligeledes er det vigtigt at indekatte har adgang til vand flere steder, gerne i flere niveauer. Nogen foreslår sågar at man installerer en vandfontæne, så de kan drikke af den, det virker mere naturligt. Vi oplever tit at katteejere siger at de altid sørger for katten har frisk vand, men katte kan godt lide at drikke vand der har stået lidt, vand der står i urtepotter eller vandkander, eller vand fra brusenichen. Behandlingen af den stressede kat, som kradser sig selv og hypersoignerer sig, er ikke altid lige nem, fordi man symptombehandler, da man ofte ikke kender årsagen. Men, som nævnt, er nr. 1, at starte med at give loppemiddel. Samtidig gives kløestillende indsprøjtning og tabletter, så huden får mulighed for at hele op og katten får ro i huden, kløen forsvinder. Der kan også fodres med foder som har ekstra olier (omaga -3 olier) som styrker hudens immunforsvar og dermed giver pænere pels. Der er også kommet et præparat påmarkedet (som har eksisteret til hunde i mange år) Atopica, som virker mod kløe, og som ikke har de bivirkninger som prednisolon har (det man bruger mod kløe). Ligeledes kan man spraye med feromoner, som er kattens egne duftstoffer, de har en beroligende virkning på katte. Endelig findes der foder og kapsler (calm foder og zylkene kapsler) som indeholder mælkeproteiner, som er lig de proteiner der findes i modermælk til killinger), det kan også hjælpe og / eller bruges sammen med medicin. Drejer stress adfærden sig om strinteri indenfor kan man i nogle tilfælde være nødt til at give hunkønshormon indsprøjtning (det er oftest hankatte som strinter inde), det kan nogen gange hjælpe, men ofte har det kun en kortvarig effekt. Kilder Dermatologikursus ved dyrlæge Lisbeth Nordberg