NÅR MOR KOMMER HJEM - ET UNDERVISNINGSMATERIALE

NÅR MOR KOMMER HJEM - ET UNDERVISNINGSMATERIALE Niveau: 1.-6. klasse Fag: dansk, filmkundskab INDHOLD: Til læreren... 2 Helte og skurke... 3 Billedmagi - om billede & betydning... 4 Godt guf om filmgenrer... 5 Advarsel! Svære ord!... 6 Kasper holder hus - om ansvar... 7 Kasper og alle de andre rødder - om sammenhold... 8 Filmens kogebog - om filmens sprog... 9 Kolofon... 11 Det Danske Filminstitut 2009 Gothersgade 55 / 1123 København K / 3374 3540 / www.dfi.dk FILMENS CREDITS: Titel: Når mor kommer hjem Danmark 1998 Instruktør: Lone Scherfig - baseret på en roman af Martha Christensen Længde: 1 time og 16 minutter Vurdering: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Medvirkende: Kasper Emanuel Stæger, Clara Johanne Simonsen, Pernille Kaae Høier, Ann Eleonora Jørgensen, Lars Kaalund

NÅR MOR KOMMER HJEM / TIL LÆREREN / SIDE 2 TIL LÆREREN "Når mor kommer hjem" er en ny dansk film, der behandler alvorlige emner på en seriøs men alligevel underholdende måde. Filmen henvendersig primært til børn i seks til tolv års alderen, men kan også med stort udbytte ses af en ældre aldersgruppe. Dette undervisningsmateriale er tænkt til brug i 1.-6. klasse. Ved at stille forskellige krav til opgaveløsningen kan materialets sværhedsgrad tilpasses det enkelte klassetrin. Undervisningsmaterialet arbejder både med filmens temaer - ansvar og sammenhold - og med filmens sprog mere generelt. Materialet kan bruges i danskundervisningen, men er også meget velegnet til et emne- eller projektarbejde. 1. Helte og skurke - om karakterer (personer) 2. Billedmagi - om billeder og betydning 3. Godt guf - om film genrer 4. Advarsel! Svære ord! 5. Kasper holder hus - om ansvar 6. Kasper og alle de andre rødder - om sammenhold 7. Filmens kogebog - om manuskript, dialog og storyboard Bemærk: dette er en let revideret version af et DFI-materiale fra 2000.

NÅR MOR KOMMER HJEM / HELTE OG SKURKE / SIDE 3 HELTE OG SKURKE I "Når mor kommer hjem" er der mange slags karakterer (personer). De er alle forskellige. Sådan er det også med andre film. Men hvorfor egentlig? Del jer i grupper på fem. Laven liste over nogle af filmens vigtigste karakterer. Mor, Kasper, skolelæren Finn, Anne-Marie, osv. Prøv at beskrive de forskellige karakterer med ord som: sød, farlig, ond, dygtig osv. Brug mindst fire ord for hver person. Snak i gruppen om hvorfor I netop har brugt nogle ord fremfor nogle andre til at beskrive karaktererne med. Hvem er de gode og hvem er de onde? Hvad ville der ske, hvis man byttede om på ordene ud for hver person? Snak i gruppen om hvorfor personerne er så forskellige Kunne man ikke forestille sig, at alle i filmen var gode? Ville filmen så være den samme? Maske- eller rollespil: Prøv I gruppen at finde en historie, som alle kender. Vælg hver en karakter i historien, som I nu skal spille, og give den for fuld udblæsning. Prøv bagefter at bytte karakterer, og spil den samme historie igen. Snak i klassen om hvad forskellen mellem de forskellige roller er. Tænk på jeres yndlings-film, og snak om de forskellige slags personer i filmen. Ville filmen være den samme, hvis alle personerne var de samme?

NÅR MOR KOMMER HJEM / BILLEDMAGI - OM BILLEDE & BETYDNING / SIDE 4 BILLEDMAGI - OM BILLEDE & BETYDNING Del jer i mindre grupper på tre-fire stykker. Se på de tre ens billeder af Kasper på bilag 1. Ud for hvert billede er der to tomme rammer. Hver gruppe skal nu fortælle tre forskellige historier i billeder. Hver historie starter med billedet af Kasper, men ellers er resten op til jer. Tag en stak ugeblade og klip en masse ting og billeder ud. Det kan være alt fra ansigter og dyr til ting som gryder, øjne og hjer-ter. Vælg de billeder I skal bruge til historierne og lim dem i rammerne så der til sidst er tre billed-kæder, som hver fortæller en historie. Giv jer selv god tid, for det kan godt være lidt svært i starten. Tænk over hvordan billederne af Kasper skifter mening, når de bliver sat sammen med andre udklip. Hver gruppe skal nu vælge den bedste af deres tre historier og fortælle den til resten af klassen. Diskuter historierne i klassen. Er det det enkelte billede af Kasper, som bestemmer meningen, eller er det alle billederne tilsammen? Hvis I var filminstruktør, hvordan ville I f.eks. vise, at Kasper gerne vil være kærester med pigen, han sidder ved siden af i klassen? Måske har I nu en ide om det arbejde filminstruktøren har med at få mening med filmens billeder. Bagefter kan I hænge jeres billedkæder op i klassen.

NÅR MOR KOMMER HJEM / GODT GUF OM FILMGENRER / SIDE 5 GODT GUF OM FILMGENRER Der findes meget forskelligt slik: Vingummi, lakridser, bolchser, skum og meget mere. Lakridser kan være meget forskellige: De kan være salte og søde, hårde eller bløde. Men en lakrids vil altid have mere til fælles med andre lakridser end med en vingummi. Sådan er det også med film. De er meget forskellige, men alligevel kan man tale om forskellige slags eller typer. Der findes f.eks. kærlighedsfilm og krigsfilm. Men når man taler om film, taler man ikke om forskellige typer men om forskellige filmgenrer. En komedie er en sjov film, en western er en film med cowboys og indianere, og en musical er der nogle, der pludselig begynder at synge og danse. I kender sikkert selv andre genrer af film. Prøv at nævne så mange forskellige genrer af film som I kan komme I tanke om. Del klassen op i to hold. I skal nu spille gæt & grimasser. Her er seks forskellige ting I skal mime. Prøv selv om I kan finde flere eksempler på typiske scener fra de genrer, I nævnte før. Lad dem indgå i spillet. Klassen skal nu gætte, hvilke genrer de forskellige situationer tilhører. 1. Den ensomme cowboy på farten. (En der måske ligner Lucky Luke) 2. Indianere der jager en diligence 3. Det store dansenummer 4. Den store kærlighedsduet 5. En mand falder i en bananskræl 6. En kvinde med en kniv i hånden

NÅR MOR KOMMER HJEM / ADVARSEL! SVÆRE ORD! / SIDE 6 ADVARSEL! SVÆRE ORD! En gruppe af film bliver til en genre, når de har nogle gennemgående fællestræk. Der er nogle bestemte ting med, og der er nogle bestemte ting, man forventer der vil ske. Med fine ord taler man om bestemte koder og konventioner/regler. Man taler også om, at der er en slags kontrakt mellem tilskuerne og dem, der laver filme-ne. Med andre ord har publikum nogle forventninger til bestemte slags film. Opfylder filmen ikke forventningerne, taler man om et kontraktbrud - man er, som tilskuer, skuffet over filmen. Tror I f.eks., at I skal se et romantisk lystspil, bliver I nok skuffede, hvis filmen i stedet udvikler sig til en krigsfilm. Man skal ikke se ret meget af en film, før man ved, hvad det er for en slags film. Prøv bare at tænke på de forfilm eller trailers, som I ser i biografen. De er meget korte og alligevel har man et klart billede af, hvad det er for en film der tale om. Genre er et begreb, der må ses i forhold til både produktion (når filmen laves), marketing (når filmen sælges) og forbrug (når filmen ses). Tænk over om en western er en rigtig western, hvis der ikke er indianere med. Hvilke genrer kan I bedst lide? Hvilke genrer ser I mest? Lav et skema over de film genrer I nævnte før. Giv nogle eksempler på film i disse genrer. Hvilken slags personer er der med? Hvor foregår det typisk? Hvordan er handlingen? Hvordan slutter de? Dør skurken til sidst, og får helten sit hjertes udkårne?

NÅR MOR KOMMER HJEM / KASPER HOLDER HUS - OM ANSVAR / SIDE 7 KASPER HOLDER HUS - OM ANSVAR Prøv at forestille jer at I går i klasse med Kasper, og at I skal fortælle om ham til én af jeres venner. Her ser I nogle måder at begynde fortællingen på. Vælg en af dem, og fortæl om Kasper til sidemanden: Det er smadder-synd for Kasper, fordi... Kasper er ikke rigtig klog, for han... Kasper er dum, fordi... Kasper er selv ude om at han bliver mobbet, fordi... Oplæg til diskussion i klassen: Hvilken en forklaring I synes passer bedst til Kasper? Hvad er Kaspers store problem, da hans mor kommer i fængsel? Giv eksempler på nogle situationer, hvor I synes, at Kasper gør noget forkert. Hvad tror I er grunden til, at han gør som han gør? Synes I, at Kasper har et liv som andre børn? Hvordan? Kunne I forstille jer at være i Kaspers sko? Har Kasper tid til at lege som de andre børn? hvorfor ikke? Er det vigtigt at lege? Hvorfor/hvorfor ikke? Forestil jer, at I var Kasper. Hvordan ville det være? Kunne I tænke jer det? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvad drømmer Kasper om i filmen? Hvorfor tisser Kasper i sin far sko? Hvad tror I han føler, da han gør det?

NÅR MOR KOMMER HJEM / KASPER OG ALLE DE ANDRE RØDDER - OM SAMMENHOLD / SIDE 8 KASPER OG ALLE DE ANDRE RØDDER - OM SAMMENHOLD Oplæg til diskussion i klassen Tænk på Kasper og hans to søstre i filmen. Hvad er sammenhold? Hvad gør man, når man holder sammen? Hvem holder I sammen med? Hvorfor? Hvorfor er det vigtigt at holde sammen? Har I selv prøvet at være udenfor sammenholdet? Hvordan føles det? Har I været med til at holde nogen udenfor? Hvordan havde I det med det? Hvad kan man gøre, så alle er med i sammenholdet? Både Kasper og hans søster Sara bliver mobbet (drillet) i filmen af deres klassekammera-ter. Hvorfor tror I, de ikke er med i sammenholdet? Hvorfor bliver de mobbet af de andre i klassen? Har Kasper og Sara selv et sammenhold? Rollespil Del jer i grupper. Opfør nu et spil om sammenhold. Forestil jer, at tre børn leger i skole-gården. En fjerde kommer og spørger om han/hun må lege med. De andre siger nej og begynder at mobbe ham/hende. Hvad gør en god ven, som ved hvad sammenhold er?

NÅR MOR KOMMER HJEM / FILMENS KOGEBOG - OM FILMENS SPROG / SIDE 9 FILMENS KOGEBOG - OM FILMENS SPROG Alle film bygger på et manuskript. Manuskriptet er en slags opskrift, som ligger til grund for filmen. Manuskriptet bruges af alle, som er med til at lave filmen fra instruktøren og film-fotografen til skuespillerne og alle de andre, så allesammen har en klar ide om, hvordan filmen skal se ud, når den er færdig. Som I ved, er film ikke bare billeder. Det, skuespillerne siger, er ligeså vigtigt. Det der bliver sagt i filmen kalder man med et fint ord for dialogen. I manuskriptet er hele dialogen skrevet ned. Her ser I en scene fra manuskriptet med dialog. Som I måske husker, er scenen fra starten i filmen, hvor moderen lige er blevet hentet af politiet og hvor Kasper, Sarah og Julie leger, at den store bamse er Kaspers far: 6 INT. LEJLIGHED / STUE OG SOVEVÆRELSE. DAGGRY 6 Pigerne kravler ned fra en stol ved vinduet. Kasper ser efter bilen. JULIE: Jeg savner min mor. Hun holder sig pludselig helt tæt ind til Sara. KASPER: Julie græder!!! Kasper går væk fra vinduet og tager forsigtigt Julie væk fra Sara. KASPER: Jamen Julie, der er da ikke noget at græde for! Vi skal da bare have det sjovt, Julie! Nu er det os, der kan bestemme det hele! SARA: Vi skal lege med Kaspers far! Kom nu! Kasper og Julie følger efter. Sara hiver dynen til side og ser høfligt på bamsen. SARA: Må vi godt hoppe i sengen, Kaspers far? (Vender sig mod de andre) Ja, det må vi godt. (Hun kravler op og begynder at hoppe vildt i sengen) Tak, Kaspers far! Julie bliver i godt humør igen, springer op i sengen og begynder at hoppe. Kasper ser smilende på dem. JULIE: Se! Kaspers far kan godt li, vi hopper i sengen.

NÅR MOR KOMMER HJEM / FILMENS KOGEBOG - OM FILMENS SPROG / SIDE 10 Barnsen tumler rundt. Pigerne griner. Kasper springer op i sengen og hopper med. Kasper tager barnsen i den ene hånd og Sara tager den i den anden. Dens hoved sjasker frem og tilbage. SARA: Se Kaspers far! JULIE: Det er sjovt når Kaspers far passer os. Prøv at spole tiden tilbage og tænk på hvilke billeder instruktøren brugte sammen med dialogen. Sammen med manuskriptet bruger instruktøren også et storyboard, som hjælper ham til at forestille sig filmen inden den bliver lavet. Et storyboard er en slags tegneserie, der fortæller historien i billeder. Kig godt på scenens dialog og tegn så et storyboard, som passer til den. Tegn seks billedrammer på et stykke papir og lav en tegning i hver ramme, så de tilsammen passer til forløbet i scenen ovenfor.

NÅR MOR KOMMER HJEM / KOLOFON / SIDE 11 KOLOFON Når mor kommer hjem Et undervisningsmateriale Af Katja Eriksen, Marijke Vittrup og Susanne Wad Stillfoto Ole Kragh-Jacobsen Redaktion Flemming Kaspersen Udgiver Det Danske Filminstitut Gothersgade 55 1123 København K Kommentarer til dette materiale kan rettes til undervisning@dfi.dk Det Danske Filminstitut 2009