Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Relaterede dokumenter
Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner Viborg Kommune. Skive Kommune

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME

Notat. Indholdsfortegnelse

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

DET BLÅ DANMARKSKORT Hvad er meningen?

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Minivådområder En frivillig kollektiv indsats. Julie Rose Bang

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.

EU s krav i et juridisk perspektiv. Helle Tegner Anker

Emissionsbaseret kvælstofregulering på bedriftsniveau

Orientering om vådområder ved Åsemosebækken og Stigmosen

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Vandområdeplaner

Målrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Aftale om Fødevare- og landbrugspakke

Implementering af Vandrammedirektiv i DK

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Transkript:

Landbrugsaftalen, punkt for punkt Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4. De reducerede kvælstofnormer skal udfases. Der skal iværksættes og finansieres frivillige kollektive virkemidler som vådområder, minivådområder og skovrejsning. Fra 2018 skal der indfases en ny, målrettet regulering, der differentierer hvor meget kvælstof et landbrug må udlede afhængig af geografisk placering. EU-direktivs mulighed for undtagelser i forhold til vandmiljøindsatsen skal anvendes i videst muligt omfang. Der skal sikres såkaldt klog implementering af EU-regler. Der skal indføres et loft for sagsbehandling af miljøgodkendelse af husdyrbrug på et halvt år. Landbrugsaftalen, punkt for punkt Antallet af love og bekendtgørelser på miljø- og fødevareområdet skal nedbringes med en tredjedel, og der skal laves en ordning, hvor borgere og virksomheder kan melde unødvendige regler. Der er afsat midler fra flere forskellige puljer til økologi. Der skal afsættes 17 millioner kroner over en fireårig periode til et statsligt dyrevelfærdsmærke. Der skal afsættes 161 millioner kroner i 2016 til strategisk fødevareforskning gennem Innovationsfonden. Danmarks eksportstrategi på området skal styrkes - blandt andet ved at afsætte 20 millioner kroner til markedsføring af en såkaldt fødevarefortælling. 1

Mere kvælstof! Vurdering af ekstra brug af kvælstof i handelsgødning: 40.000 ton ekstra N i handelsgødning i 2016 70.000 ton ekstra i 2017 (fra 190.000 ton 2010-15) Udvikling i kvælstofnorm for vinterhvede på JB 6 2015: 156 kg N/ha 2016: 188 kg N/ha 2017: 201 kg N/ha Flere undtagelser fra forbud mod jordbearbejdning om efteråret Jordbearbejdning efter majshelsæd på sandjord Jordbearbejdning forud for roer Jordbearbejdning på svære lerjorde (JB 7-9) 2

Andre lempelser Randzonekravet fjernes Nemmere vandindvindingstilladelser Harmonikrav for slagtesvin lempes fra 1,4 til 1,7 DE pr. ha obs. ny fosforregulering? Ny husdyrreguleringsordning hurtigere sagsbehandling Ny vurdering af, om ca. 10.000 km vandløb skal indgå i vandområdeplanerne Så skal der følges med... 3

Forpagtningsordning med efterafgrøder Gælder i 2017 og 2018 (til indfasning af målr.reg.) Målrettet forpagtningsordning med efterafgrødeforpligtigelse Skal give en reduktion i N-udledning på 818 ton i 2017 og 693 ton i 2018 Der er afsat 152 millioner kr. til ordningen(i alt) Omfang skønnes at være ca. 70.000 ha (beregnet fra effekt) Stramninger frem til 2018/19 MFO-brak og lavskov kan ikke længere tælle som pligtige efterafgrøder Det betyder, at en del allerede udarbejdede markplaner skal justeres... 4

Fra 2019 Målrettet regulering indfases med 1/3 i 2019, 1/3 i 2020 og 1/3 i 2021 Der skal findes 3.800 ton N i udledningsreduktion På 25 pct. af arealet vil der ikke være nogle krav På langt størstedelen af arealet mindre omfangsrige krav end i dag På en mindre del af arealet bliver kravene strammere end i dag Målrettet regulering ca. 90 oplande Målsætninger for kvælstofudledning for hvert vandopland Officielle målestationer i alle større oplande Kvoter på kvælstofudvaskning fra rodzonen hvor der er behov for målrettet regulering. 5

NB! Kortet er kun et eksempel og kan ændre sig mange gange Helt fri for krav? Optimal gødskning? Efterafgrøder? Større krav end i dag De 3.800 ton må findes i område og område Sårbarheden ændrer sig over tid... 6

Målrettet regulering - virkemidler Udvaskningsadgang pr. bedrift efter kystvandes og grundvands følsomhed Ens udvaskningsadgang pr. opland ikke hensyn til forskelle i retention indenfor samme opland Fleksibilitet i valg af virkemidler Virkemiddeleffekt ud fra normtal ikke målinger Retentionskort dec. 2015 Fra rodzone til kyst i oplande på ca 1400 ha (ID15 oplande) 7

Udfordringsret i delvandoplande Målrettet regulering nye virkemidler Nedmuldning af halm (fra aftaletekst) Intelligente bufferzoner (fra aftaletekst) Minivådområder I det marine miljø (reduceret reduktionskrav)! 8

Målbelastning: Dansk andel (I) Vådområderne kommer -måske helt af sig selv??? JyllandsPosten 30/1, 2016 9

Mål Ingen overimplementering af EUdirektiver. Eks.: Ålegræs Sammenligning med Sverige: DK: ålegræs - dybde SV: makroalger - dybde SV: Høj tilstand ålegræs Tak for opmærksomheden Randzonerne væk: Vi skal lige have det hele med! 10

11