Implementering af Vandrammedirektiv i DK

Transkript

1 Implementering af Vandrammedirektiv i DK Disposition Historisk vandmiljøforvaltning i DK Den danske implementeringsproces Den danske indsats i vandrammedirektiv N- reduktion Vandløb Sammenfatning Flemming Gertz, Miljøafd, Planteproduktion

2 Videncentret for Landbrug 550 medarbejdere Ejet af de danske landmænd via Landbrug Fødevare (hovedorganisation) Dansk Landbrugsrådgivning DLBR Partnerskab med 31 lokale rådgivningscentre 2-delt rådgivningssystem Formål: bringe ny viden til landmand

3 Myndighedernes organisation i relation til WFD Miljøministeriet ansvarlig 7 lokale enheder under Miljøministeriet: 23 vandplaner (ikke indsendt endnu - 2 år forsinkede) 5 regioner ingen betydning for WFD (sygehuse) 98 kommuner laver handleplaner

4 Baggrund

5 Baggrund

6 Baggrund Iltsvind og døde hummere er drivkraft bag restriktioner ikke nitratdirektivet

7 Baggrund Kvælstofudledning til danske kystvande (Ton N) Vandmiljøplan (VMP) 1, 2 og 3 - og P-reduktion punktkilder: fra 4500 til 750 tons fosfor i dag Vandrammedirektiv og Grøn Vækst

8 Baggrund Fosforudledning til danske kystvande

9 Næringsstof regulering af dansk landbrug Year Action plan Main instruments 1985 NPO Max. dyr pr.ha Ingen direkte udledning af gødning til vandmiljø 1987 VMP I Obligatoriske gødningsplaner Gyllebeholdere Vintergrønne marker 1992 Sustainable agriculture Max kvoter for N Minimum udnyttelse of N i husdyrgødning Restriktioner på udbringning om efteråret 1998 VMP II Reduceret N-kvoter til 10 % under optimale rater Obligatoriske efterafgrøder Vådområder (våtmarker) 2003 VMP III Flere obligatoriske efterafgrøder Øget udnyttelse af husdyrgødning 2009 Grøn Vækst

10 Forbrug af handelsgødning

11 Maksimum N-kvoter på farm-level N- kvote beregnet for jordtype, afgrøder Fastsatte procenter af N i husdyrgødning N i husdyrgødning er beregnet ud fra standard normer N effekt af efterafgrøder og andre afgrøder medregnet (forfrugts-effekt) N-kvote korrigeret via årlig N-prognose

12 Maximum livestock units per ha Animal type Dairy cow, Holstein- Frisian Max Lu./ha No. per lu. 1,7 1 cow =1,33 Lu. 1 cow incl. heifers: 1,77 Lu. Pigs for slaughtering 1,4 36 produced pigs kg = 1 Lu. Piglets 1,4 200 produced piglets 7,2-32 kg = 1 Lu. Sows 1,4 4,3 sows = 1 Lu. Chicken 1, produced, 40 days = 1 Lu. 1 livestock unit (Lu) = 100 kg N ab store for best system

13 Minimum utilization of nitrogen in manure (pct. of total nitrogen) Type of manure Minimum utilization Slurry, catle 75 Slurry pigs 70 Animal manure (solid) + urine 65 Deep Litter 45 Sludge for municipalities 45 E.g. Wast from potatoes starch production 50

14 Eksempel Ha Soil ind ex Crop Yield, ton/ ha Quta Kg Next year effec t Quta Total Winterwheat 8, Winterbarley 7, Winteroilsed rape 3, Spring barley(+grass) 5, Total qouta Effect of catch crops (25 kg N per ha: Minimum utilization of pigslurrry 140 N X 75 pct Rest quta in mineral fertilizer

15 Kilde: Faglig rapport fra DMU nr. 625, 2007, Virkemidler til realisering af målene i Eu s Vandramme-direktiv

16 Grøn Vækst Vandplan proces 7 vand- og naturråd Miljøministeriets grupper Informationsmøder Kun få afholdte møder Ingen aktiv involvering Faglige arbejdsgrupper Ålegræs, søer, vandløb og flere Nedsat i høringsperiode Høring 4257 høringssvar Ministeriet tilretter planer i disse dage

17 Vandplan proces Vandplaner endnu ikke færdige forventet dec år forsinkede (försenad)! Endnu er handleplaner ikke lavet Grøn Vækst beslutning i 2009 implementeres i vandplaner

18 Grøn Vækst Vandmiljø Natur Økologi Pesticider Biogas Drivhusgasser Planlov Landbrugslov Miljøgodkendelse Akvakultur Grønne teknologier Forskning

19 Grøn Vækst Reduktion: Kvælstof ton (30%) og 210 ton P 10 meters randzoner langs alle vandløb og søer, ( ha.) ha vådområder ha fosfor-ådale Yderligere efterafgrøder ha Ikke mulighed for vintergrønne marker i stedet for efterafgrøder Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret. Kun pløjning af græsmarker om foråret Mindske skæring af planter (väkster) på visse vandløb Forbedret rensning af regnvand og spildevand Konvertering til N-kvoter i 2012 som kan handles (kanske)

20 Grøn Vækst Vandmiljø Kvælstof ton (og 210 ton P) Mål 2027 Havområder Mål 2015

21 Grøn Vækst Vandmiljø Kvælstof ton - Beregnet via relation mellem ålegræs og kvælstof - Kritik af metode - Arbejdsgruppe nedsat vinter 2010/11. Konkluderer: - usikkerhed betydelig - Anbefales at der udvikles andet beregningsværktøj - Mere fokus på aktiv reetablering

22 Grøn Vækst Vandmiljø Ålegræs relation +

23 Grøn Vækst Vandmiljø Ålegræs retablering Ref: Mogens Flindt, Syddansk Universitet

24 Grøn Vækst Vandløb Afvanding af marker contra nedsat vandløbs vedligeholdelse

25 Grøn Vækst Vandløb Udpegning af stærkt modificerede vandløb er problematisk

26 Grøn Vækst Vandløb Udpegning af stærkt modificerede vandløb er problematisk

27 Grøn Vækst Vandløb Udpegning af stærkt modificerede vandløb er problematisk

28 Sammenfatning Dansk succes med N- regulering: Mindre brug af handelsgødning og mindre N-tab til vandmiljø Men også tab på udbytte Dansk tradition for generel regulering - Ingen aktiv involvering i WFD 9000 ton N-reduktion vedtaget og gennemføres nu ton N-reduktion udsat til 2027 Store faglige problemer med målsætninger Sammenhæng mellem N og ålegræs skal forbedres Målsætning på vandløb problematisk Landbruget har ikke været inddraget ingen dialog Mange protester 4257 høringssvar Vi håber på mere åben proces og aktiv involvering i fremtiden