Notat. Indholdsfortegnelse

Transkript

1 Side 1 af 11 Notat Til Bestyrelsesmedlemmer i lokalforeningerne Fra Landbrug & Fødevarer Dato 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Indsatsbehov for vandmiljøindsatsen Målinger af kvælstof fra jord til fjord Afgrænsning af vandløb i vandområdeplanerne og udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb Ny viden om vandindvinding Fjerne krav om randzoner og flere efterafgrøder Gødskningsloven Kompenserende miljøtiltag Handlingsplan for målrettet regulering og tiltag Ændret jordbearbejdning Virkemidler uden for dyrkningsfladen Harmonikrav for slagtesvin hæves til EU-niveau Ny husdyrregulering Smidigere husdyrgodkendelser Dansk akvakultur i vækst Stabile rammer for erhvervet Strategi for tidlig påvirkning af EU-lovgivning Fødevare- og landbrugspakkens forhold til EU-retten Klog implementering af EU-regler nabotjek Kontrolstrategi for fødevare- og landbrugsområdet Enklere regler Kødkontrol på små slagtehuse En konkurrencedygtig økologisk sektor Et dyrevelfærdsmærke Hygiejnekursus for personer, der håndterer svin Styrket fødevareforskning Innovationstjek Grøn Teknologi og fremsynet regulering En samlet eksportstrategi Hurtigere eksportcertifikater Fødevarefortællingen Landdistriktsprogrammet Finansiering Bilag 2. Fordeling af indsatsbehov i målrettet kvælstofregulering, 2020/

2 Side 2 af 11 Indledning Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative har 22. december 2015 indgået Aftale om Fødevare- og landbrugspakke. Pakken indeholder en række initiativer, som kan hjælpe med at øge råvaregrundlaget for fødevare- og landbrugserhvervet. Til gavn for landbruget, fødevareindustrien, følgeerhvervene og samfundet. Landbrug & Fødevarer vurderer, at pakken kan øge produktionen i landbruget med op til 4 mia. kroner årligt, når alle tiltag er implementeret. Udfasningen af det nuværende danske krav om at bruge 15 pct. mindre gødning end i resten af EU giver op til 2 mia. kroner i øget produktion ifølge skøn fra SEGES. På lidt længere sigt rummer fødevarepakkens hensigtserklæringer om bl.a. en ny og målrettet husdyr- og miljøregulering fra henholdsvis 2017 og Det giver potentiale for yderligere positive samfundsøkonomiske effekter alt efter den konkrete udformning og implementering. Hæves eksempelvis harmonikravene for slagtesvin fra 2017 til EUniveau - uden modvirkende foranstaltninger - kan det i sig selv øge produktionen med 2 mia. kroner. Det følgende notat gennemgår de enkelte punkter i fødevarepakken samt Landbrug & Fødevarers holdning til punkterne Indsatsbehov for vandmiljøindsatsen Det fremadrettede indsatsbehov for vandmiljøindsatsen består af følgende elementer: ton kvælstof ved kollektive indsatser, ton kvælstof ved den målrettede regulering ( ), mens de ton kvælstof udskydes til vandområdeplansperioden Derudover afsættes 4 mio. kr. til at gennemføre en international evaluering af kvælstofmodellerne med inddragelse af udenlandske forskningsinstitutioner forud for den målrettede regulering. Det er positivt, at modellerne evalueres af udenlandske forskningsinstitutioner. L&F har længe presset på for en grunddig gennemgang af modelgrundlaget, hvilket er blevet hørt og nu gennemføres. L&F anerkender ikke det samlede indsatsbehov for kvælstof. Der er fx ikke taget højde for andre presfaktorer i beregningerne, hvilket betyder, at landbruget betaler for meget i kvælstofreduktioner. Der er ikke statistisk sikkerhed for, at der er et indsatsbehov, og det er ikke vurderet i tilstrækkelig grad, om områderne er stærkt modificerede. L&F arbejder videre på, at indsatsbehovet bliver retvisende Målinger af kvælstof fra jord til fjord Det umålte opland gøres mindre. Der kommer flere målestationer 100 nye stationer og ca ekstra målinger. Flere målinger i vandsystemerne skal sikre bedre viden om, hvor kvælstoffet kommer fra. Drænmålinger skal hjælpe til bedre placering af minivådområder, og der skal forskes i kvælstofomsætning i lavbundsområder.

3 Side 3 af 11 Desuden kan erhvervet selv forestå yderligere målinger i oplandet (den såkaldte udfordringsret), og disse vil indgå i det fremadrettede arbejde, hvis de følger de gældende tekniske anvisninger. L&F mener, udkastet ser fornuftigt ud. L&F har efterspurgt flere målinger helt generelt. Vi mener dog, at der med fordel kan allokeres flere midler til målinger af tilstand og presfaktorer ude i kystvandene. Aftalen lægger umiddelbart kun op til øget måleindsats over for kvælstof Afgrænsning af vandløb i vandområdeplanerne og udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb Der sker ikke som tidligere lovet af ministeren en begrænsning i antal km små vandløb i vandområdeplanerne i første omgang. I stedet iværksættes følgende: Ministeriet opstiller opdaterede faglige kriterier og gennemgår de små vandløb (oplande < 10 km 2 ) med henblik på at fjerne flade, smalle, gravede vandløb og vandløb med begrænset økologisk potentiale. Samtidig foretages en genvurdering af, om vandløbene er naturlige, kunstige eller stærkt modificerede. Ministeriets udpegninger sendes til vurdering i vandrådene, som skal melde tilbage, om de er enige i ministeriets vurderinger, både fsva. identifikationen (hvilke vandløb skal med i planerne) og karakteriseringen (naturlige, kunstige eller stærkt modificerede). Ministeriet foretager den endelige faglige kvalifikation på baggrund af vandrådenes tilbagemeldinger, og vandløb, der ikke lever op til kriterierne, fjernes fra vandområdeplanerne, ligesom karakteriseringen rettes til. Der afsættes i alt 50 mio. kr. til gennemgangen af de små vandløb. Ny afgrænsning og karakterisering af vandløbene skal være på plads inden udgangen af 2017, og korrektionerne vil indgå i 3. generation af vandområdeplaner ( ). Det er naturligvis skuffende, at aftalen alligevel ikke her og nu er i stand til at levere de lovede reduktioner i antal km små vandløb i vandområdeplanerne reduktioner, der oprindeligt var meldt ud på delegeretmødet og i regeringens udspil om Vækst og udvikling i hele Danmark fra november. Det er dog positivt, at der er lagt op til at se på både identifikationen og karakteriseringen af de små vandløb. L&F forventer, at de nye kriterier og vandrådenes mulighed for at kvalificere vandløbstemaet gør, at små, flade vandløb nu fjernes fra vandområdeplanerne. Der venter vandrådene et vigtigt stykke arbejde, og vi forventer, at alle aktører spiller fagligt med. Ingen bør have interesse i at sætte urealistisk høje mål i vandløb med afvanding som det primære formål. Samlet set forventer vi, at kvalificeringen vil bevirke, at der sker en markant reduktion i antallet af små vandløb, der kommer med i vandområdeplanerne både blandt de, ministeren oprindeligt havde sagt skulle med (dem med målopfyldelse for én eller flere kvalitetselementer), og de, som vandrådene i første omgang havde peget på skulle have

4 Side 4 af 11 en fysisk indsats (men uden fuldt kendskab til udseende og tilstand). L&F vil følge kvalificeringen meget tæt og holde ministeren op på udsagnene om bedre afvanding som vigtigt formål Ny viden om vandindvinding Nye modeller har vist, at der ikke er behov for at begrænse den nuværende indvinding af hensyn til den økologiske tilstand. Aftaleparterne er enige om, at den nye viden skal operationaliseres snarest muligt. I forbindelse med vandområdeplanerne udgives derfor en vejledning med grundlaget for kommunernes faglige vurdering ved behandling af ansøgninger om vandindvinding. Bekendtgørelse og vejledning forventes klar i 1. halvår af Det er meget positivt, at hensigten er at tage det nye grundlag for vurdering af indvindingers betydning i brug hurtigst muligt. L&F mener, at den nye viden bør operationaliseres allerede primo 2016, så tilladelser med det nye grundlag kan få virkning i sommeren Mange landmænd har behov for nye højere indvindingstilladelser lige nu, fordi kommunerne er gået væk fra de treårige gennemsnit, der gav fleksibilitet i tørre år. Vi arbejder derfor for, at det nye grundlag operationaliseres primo Fjerne krav om randzoner og flere efterafgrøder De obligatoriske randzoner og de ekstra hektar efterafgrøder fra Aftale om Vækstplan for Fødevarer afskaffes - som planlagt efter 16-punktsplanen. Der lægges op til, at randzoner kan indgå som frivilligt tiltag i forhold til MFO og alternativ til pligtige efterafgrøder. Ifølge afsnit 2.5 kan de dog ikke tælle med begge steder. L&F mener, at det sidste punkt er nyt og en klar forringelse af landmandens muligheder for at leve op til MFO-kravet og kravet om pligtige efterafgrøder Gødskningsloven Aftaleparterne er enige om at udfase reduktionen af kvælstofnormerne. 2/3 af reduktionen fjernes hurtigst muligt i denne dyrkningssæson. Og den sidste tredjedel i dykningssæsonen L&F bifalder udfasningen, som følger 16-punktsplanen Kompenserende miljøtiltag For at neutralisere den midlertidige merudledning af kvælstof som følge af pakken i er aftaleparterne enige om at iværksætte frivillige virkemidler som vådområder, minivådområder og skovrejsning. Derudover vil der i forhold til bedrifterne iværksættes følgende: En forpagtningsordning på frivilligt grundlag der skal resultere i udlægning af flere efterafgrøder. Justering af landbrugets muligheder for at anvende de samme virkemidler til at opfylde nationalt krav om efterafgrøder ( ha) og MFO krav. Det indebærer at MFObrak ikke fremover også vil kunne anvendes som alternativ til pligtige efterafgrøder. Det vil heller ikke blive muligt at anvende MFO-randzoner og MFO-lavskov som alternativ til pligtige efterafgrøder.

5 Side 5 af 11 L&F er uenige i, at der er stort behov for kompenserende miljøtiltag i , da merudledningen som følge af pakken er beskeden og opvejes af udviklingen i erhvervet, der udleder stadigt mindre kvælstof pga. bl.a. planteforædling. L&F er dog ikke modstander af frivillige kollektive virkemidler og den frivillige forpagtningsordning. L&F bifalder imidlertid ikke, at brak, lavskov og randzoner ikke vil kunne tælle med som MFOareal og pligtige efterafgrøder på samme tid Handlingsplan for målrettet regulering og tiltag Inden udgangen af 2021 skal der ske reduktion af ton kvælstof ved kollektive, frivillige virkemidler (vådområder, minivådområder mv.) og ton kvælstof ved målrettet regulering. Der gives økonomisk kompensation til de, der skal gøre en indsats. Det forventes umiddelbart, at langt de fleste skal gøre mindre end i dag herunder ca. 25 %, som intet skal gøre. Hvis der sker indsats, skal der være kompensation. Målrettet regulering indfases L&F mener, at det er positivt med en målrettet tilgang og positivt med kompensation til de, der kommer til at skulle gøre en indsats. L&F er ikke enige i grundlaget for at fastsætte indsatsbehovet. Modelgrundlaget for hele kvælstofindsatsen bør revideres grundigt. Desuden er det vigtigt, at så stor en del af indsatsen håndteres med virkemidler uden for dyrkningsfladen. Store begrænsninger på markniveau bliver uforholdsmæssigt dyrt og er en reguleringsform, der hører fortiden til. L&F savner desuden et trin i planen: Der bør tænkes i frivillige løsninger på oplandsniveau før de enkelte landmænd pålægges individuelle krav. Et oplandsråd kunne håndtere denne opgave. Der mangler desuden fokus på en mere overordnet konsekvensvurdering og evt. brug af undtagelsesbestemmelserne, hvis omkostningerne bliver uforholdsmæssigt store Ændret jordbearbejdning Undtagelsen fra forbuddet om jordbearbejdning udvides til arealer, hvor der etableres roer, hvor der er tung lerjord og ved høst af majs på sandjord. Træder i kraft fra gødskningsåret 2016/2017. L&F så gerne, at forbuddet helt blev ophævet, men mener, at udvidelsen i mange tilfælde vil løse de problemer, forbuddet giver, samtidig med at kvælstofeffekten beholdes. Det vurderes derfor positivt på trods af, at forbuddet ikke fjernes helt Virkemidler uden for dyrkningsfladen Regeringen iværksætter forsøgsprojekter med virkemidler, der placeres væk fra dyrkningsfladen. Heraf 20,4 mio. kr. til stenrev i Limfjorden og 9. mio. kr. samt medfinansiering på 20 mio. kr. med Aarhus Universitet til test af minivådområder med matrice, muslingebrug, ålegræs, iltning o.lign. L&F mener, det er positivt, at regeringen anerkender vigtigheden af at værne og beskytte landbrugsjorden, så den først og fremmest benyttes til dyrkning. Det er også positivt, at der udvikles nye virkemidler, og at aftalen også lægger op til at anvende marine virkemidler. Det er vigtigt, at de er klar hurtigst muligt, senest til planperioden

6 Side 6 af Harmonikrav for slagtesvin hæves til EU-niveau Aftaleparterne foreslår at hæve harmonikravet for slagtesvin fra 1,4 DE/ha til 1,7 DE/ha fra 2017 og evt. også for andre dyregrupper. Samtidig arbejdes der på at få EU s godkendelse til at fortsætte den danske undtagelse for kvægbrug på 2,3 DE/ha. Harmonikravet vil blive ændret hurtigt og forventeligt i For andre husdyrgrene vil harmonikravet blive ændret, hvis det kan gøres uden besværlige fosforregler. L&F mener, at forslaget vil være meget positiv i forhold driftsøkonomien i slagtesvineproduktionen her og nu og efterfølgende for råvaregrundlaget på slagterier. Ligeledes er det positivt, at der arbejdes med forlængelse af undtagelsen for kvæg, som er afgørende for dansk kvægbrug. Et opmærksomhedspunkt er dog Miljøministeriets kobling af dette punkt til en generel fosforregulering for alle bedrifter. Et eventuelt fosforkrav risikerer at udhule dele af effekten for slagtesvin og medføre stramninger for andre husdyrgrene. L&F har presset på for en væsentlig hurtigere implementering af harmonikravet for svin Ny husdyrregulering Der implementeres en ny husdyrregulering, hvor stald og anlæg adskilles. Aftalen indeholder regulering på baggrund af staldareal i stedet for et produktionsloft og et simpelt anmeldesystem for små- og mellemstore bedrifter. Ny husdyrregulering forventes indført i L&F ser positivt på forslaget, men det afhænger af den konkrete implementering vedr., fosfor, anmeldeordninger og ammoniak. Blandt andet skal det eventuelle behov for en nødvendig fosforregulering begrundes i EU-regler og ikke i et ændret harmonikrav til slagtesvin. Endvidere er det helt centralt, at der sker en justering af de specifikke ammoniakkrav og at sammenhængen mellem ny husdyrareal-regulering og målrettet regulering klarlægges Smidigere husdyrgodkendelser Der indføres kortere sagsbehandlingstider i kommunerne i forbindelse med godkendelse af husdyrbrug. Bl.a. vil der indføres et servicemål på en maksimal sagsbehandlingstid på 180 dage i forbindelse med en miljøgodkendelse ligesom der vil være offentlighed om kommunernes fremdrift. Endvidere vil der ske en kortlægning af den ammoniakfølsomme natur. L&F er meget positive overfor kortere sagsbehandlingstider og har noteret sig, at aftalen allerede er på plads med KL. Servicemålene bør evalueres og evt. justeres i forbindelse med indførelsen af ny husdyrregulering. Med hensyn til ammoniakfølsom natur er det helt centralt, at der også sker en justering af grundlaget for de specifikke ammoniakkrav Dansk akvakultur i vækst Akvakulturen får 800 ton kvælstof til havbrug i Kattegat samt 43 ton til at sikre de eksisterende havbrug. Dambrug 200 får ton i supplerende kvote, hvilket svarer til at erhvervet får mulighed for at udnytte deres nuværende udledningstilladelser. Samtidig tildeles yderligere 180 ton kvælstof til sektoren. Der afsættes 16,5 mio. kr. til vækstplan for akvakultur. Aftaleparterne mødes for at drøfte udpegning af lokaliteter til placering af havbrug, når der foreligger et konsolideret udkast.

7 Side 7 af 11 L&F mener, det er positivt, at akvakulturen tilgodeses Stabile rammer for erhvervet Aftaleparterne foreslår blandt andet, at en del af det samlede indsatsbehov skydes til næste planperiode. Herunder skal der fx sikres en fair byrdefordeling i.f.t. nabolande. L&F mener, det er positivt med fokus på stabilitet i fremtiden en varig model frem for løbende ændringer i kravene. Det er også positivt, at virkemidler uden for fladen og mulighederne for undtagelser skal bringes i spil, bl.a. i forbindelse med analyser af effekter og økonomi af initiativer i tredje vandplansperiode Strategi for tidlig påvirkning af EU-lovgivning Aftaleparterne ønsker en målrettet og effektiv strategi for påvirkning af EU-lovgivningen. Det skal sikres, at EU-lovgivningen passer til danske forhold, og at danske virksomheder ikke pålægges unødige erhvervsøkonomiske omkostninger eller har unødige statsfinansielle konsekvenser. L&F er enige i denne vurdering Fødevare- og landbrugspakkens forhold til EU-retten Aftaleparterne vurderer, at fødevare- og landbrugspakken lever op til direktivernes formål om at beskytte vandmiljøets tilstand. Da der er tale om et grundlæggende paradigmeskift, kan der dog på forhånd ikke gennemføres en juridisk vurdering af direktivforpligtelserne. Aftalepartierne mødes igen, hvis der opstår udfordringer med de EU-retlige forpligtelser. L&F mener, der er behov for konsekvent fokus på, at Danmark har ensartede vilkår med producenter i andre EU-lande Klog implementering af EU-regler nabotjek Regeringen vil gøre op med overimplementering af EU-regler og vil i den forbindelse i højere grad udarbejde nabotjek. Herunder blandt andet i forhold til eksisterende lovgivning af rammevilkår og kontrol af økologisk bær- og frugtproduktion. L&F er enige i ønsket om flere nabotjek, så unødvendig fremtidig overimplementering kan undgås Kontrolstrategi for fødevare- og landbrugsområdet En ny kontrolstrategi skal sikre en effektiv, hurtig og ensartet kontrol på fødevare- og landbrugsområdet. Arbejdet skal vurdere, om kontrollen kan gøre smartere, mere omkostningseffektivt og mindske administrative byrder. Der er sat 4,6 mio. kroner af til kontrolstrategien i L&F er enige i tankerne bag en ny kontrolstrategi, men ser frem til at de konkretiseres. For L&F er det vigtigt, at den offentlige kontrolindsats i videst muligt omfang er vejledende. Målet skal ikke være at finde fejl og straffe landmænd og virksomheder, men i stedet gennem dialog og vejledning at sikre overholdelse af reglerne Enklere regler For at sikre enklere regler, vil MFVM genindføre meld en regel -ordningen. Ligeledes vil MFVM nedbringe antallet af love og bekendtgørelser med 1/3 inden udgangen af 2015.

8 Side 8 af 11 L&F er enige i, at MFVM nedbringer antallet af love og bekendtgørelser Kødkontrol på små slagtehuse Tilskudsgrænsen for refusionsordningen for små slagtehuse hæves fra til slagteenheder, ligesom kødkontrollen skal gøres billigere for mellemstore slagtehuse. Aftaleparterne afsættes 2 mio. kr. årligt hertil i perioden , og det vil gå til de mellemstore slagtehuse En konkurrencedygtig økologisk sektor Aftaleparterne vil bruge 2 mio. kroner i 2016 på et økologisk erhvervsteam. Derudover afsættes 2 mio. kr. i 2017 til at implementere ændret regelpraksis for økologisk biavl. Der udarbejdes desuden et nabotjek af økologikontrollen og reglerne for økologisk frugt- og bærproduktion Den tidligere afsatte pulje på 30 mio. kr. om året fra til udviklingsinitiativer under Fonden for Økologisk Landbrug fastholdes. Heraf finansieres 4,1 mio. kr. om året via rammen for fødevare- og landbrugspakken. Endelig opretholdes det tidligere ambitionsniveau om udviklingen i det økologiske areal på ha. i 2020 og afsætte de nødvendige midler hertil i LDP. Aftaleparterne er desuden enige om, at såfremt der opstår et større behov, omprioriteres midler fra puljen til målrettet regulering og/eller plejegræsordningen. Indenfor denne ramme er der midler til at honorere en vækst i det økologiske areal til ha i L&F bakker op om, at man fastholder udviklingsindsatserne under Fonden for Økologisk Landbrug til og med I forhold til de afsatte midler til at understøtte væksten i det økologiske areal frem til 2020 forventer L&F, at det økologiske areal i 2020 vil nærme sig de hektar, som er den oprindelige 2020-målsætning. Det er derfor helt centralt, at der er indgået en aftale vedrørende omprioritering af midler under LDP og puljen til målrettet regulering, såfremt arealet overstiger hektar. L&F hilser desuden indsatsen vedrørende et økologisk erhvervsteam meget velkomment, og vil blandt andet benytte platformen til at få sat fokus på genindførsel af de økologiske vækstinitiativer omkring investeringstilskud til nye teknologier og staldinvesteringer samt et ambitiøst økologiforskningsprogram Et dyrevelfærdsmærke På baggrund af svinehandlingsplanen, som blev vedtaget i marts 2014, er en bred kreds af fødevareklyngen fra primær produktion, forarbejdning til detailhandel blevet enige om etableringen af et dansk dyrevelfærdsmærke. Med denne indsats introduceres det statslige dyrevelfærdsmærke - i første omgang for svin. Dyrevelfærdsmærkede produkter forventes at kunne være i butikkerne ultimo 2016/primo Aftaleparterne er enige om en samlet statslig bevilling på 17 mio. kr. i perioden finansieret fra rammen til først og fremmest den generiske markedsføring heraf. L&F er positiv over for indsatsen Hygiejnekursus for personer, der håndterer svin Aftalepartierne afsætter 8,6 mio. kr. til at indføre et obligatorisk hygiejnekursus i AMU regi for personer, som håndterer svin.

9 Side 9 af 11 Der er allerede afsat 5,6 mio. kr. i 2016 og 0,6 mio. kr. pr. år efterfølgende i det brede MRSA-forlig i april Med bevillingen er der nu afsat yderligere midler til finansiering af et kommende kursuskrav, så der er offentlig bevilling til støtte i AMU systemet til dem, som vælger at gennemføre kursuskravet via et AMU kursus Styrket fødevareforskning Aftaleparterne afsætter med udmøntningen af forskningsreserven 161 mio. kr. til strategisk fødevareforskning i regi af InnovationsFonden. Der er tale om allerede kendte penge fra forskningsreserven. Det er ikke sikkert, at aftaleteksten omkring de faglige indsatser passer godt ind i InnovationsFonden. L&F er i dialog med InnovationsFonden om det kommende opslag af midler Innovationstjek MFVM igangsætter et innovationstjek af egne innovationsordninger, som forventes færdigt i løbet af L&F anser dette som fornuftigt, men mener, at der også bør ses på innovationsordninger i andre ministerier, regioner m.v. således at man får en gennemgang af hele innovationssystemet på fødevareområdet. Hertil kommer ønsket om en justering af modellen for det forskningsbaserede myndighedsberedskab. Det er desuden vigtigt at være opmærksomme på Europa-Kommissionens opslag om en KIC på fødevareområdet, som meget gerne skal til Danmark Grøn Teknologi og fremsynet regulering Inden for GUDP-programmet lægges blandt andet op til Månegrisprojektet. Et af formålene er bl.a. at teste teknologi, der skal sikre, at svineproducenter i fremtiden kan producere ud fra faktiske målinger og miljøpåvirkninger. Der vil endvidere ske en evaluering af bioøkonomipanelet med henblik på evt. at skabe bedre snitflader til den cirkulære økonomi, ligesom der lægges op til en analyse af mulighederne for at fremme produktion og anvendelse af 2. generations biobrændstoffer. L&F er positive overfor Månegrisprojektet, men kan naturligvis ikke forholde sig til en evt. ændring af miljøreguleringen, før end resultaterne foreligger. Projektet vedrører kun svineproduktionen, og derfor vil resultaterne ikke kunne overføres til andre produktionsgrene og staldsystemer. Endvidere bør der være særlig opmærksomhed på omkostninger ved drift og vedligehold af målesystemer. L&F er positive overfor en evaluering af bioøkonomipanelet, hvis det kan føre til en styrket indsats i forhold til bioøkonomien og bedre snitflader til den cirkulære økonomi. Det er dog afgørende, at Panelet fortsætter. L&F er positive over for regeringens fortsatte fokus på 2.generations biobrændstoffer. L&F opfordrer regeringen til at få gennemført analysen hurtigt og regner med, at analysen leder frem til en beslutning om at etablere et marked for 2. generations biobrændstoffer. Et sådant marked vil skabe baggrund for fx Maabjerg Energy Concept.

10 Side 10 af En samlet eksportstrategi Der afsættes 15 mio. fra til en styrkelse af det generelle eksportarbejde på miljø- og fødevareområdet. L&F ser positivt på et øget eksportfokus i Miljø- og Fødevareministeriet. Bedre adgang til markeder styrker hele klyngen både virksomheder og landmænd - i en situation, hvor Ruslandskrisen stadig kan mærkes Hurtigere eksportcertifikater Aftaleparterne afsætter 21 mio. kr. i til Fødevarestyrelsen for at modvirke den nuværende pukkel af ansøgninger til markedsåbninger. L&F bifalder forslaget Fødevarefortællingen Aftaleparterne afsætter 20 mio. kr. til oprettelse af et offentligt/privat markedsføringskonsortium for fødevareklyngen, der kan omsætte Fortællingen til markedsføring og forretning både nationalt og internationalt. Finansieringen skal matches 1:1 med midler fra erhvervet. L&F bifalder forslaget og ser frem til at indgå i en konkret udmøntning af aftalen Landdistriktsprogrammet Finansiering Der lægges op til en kraftig besparelse på indsatsen for vækst og konkurrenceevne. Aftaleparterne lægger op til, at de afsatte midler reduceres til at udgøre 11 pct. af de samlede landdistriktsmidler i perioden , svarende til i gennemsnit 138 mio. kr. årligt. Der kommer derfor mere end en halvering af midlerne målrettet stalde og miljøteknologi. Samtidig fjernes finansieringen af de økologiske stald- og investeringsindsatser fuldstændig fra Finansieringen til den fremtidige kvælstofindsats kommer fra reserven til fødevare- og landbrugsinitiativer (300 mio. kr.), og midler fra N-indsatsreserven på 1,1 mia. kr. ( ) fra finansloven 2016 samt midler fra landdistriktsprogrammet. Merudgifter til kollektive kvælstofindsatser herfra stiger fra 135 mio. kr. i 2017, til 295 mio. kr./år i L&F mener, at en nedskæring af landdistriktsmidlerne til vækst og konkurrenceevne vil underminere råvaregrundlaget på primært slagterier og mejerier og dermed den positive beskæftigelseseffekt på job. Der er behov for, at der også fremadrettet afsættes 30 pct. af landdistriktsmidlerne til vækst- og konkurrencefremmende tiltag som i Bilag 2. Fordeling af indsatsbehov i målrettet kvælstofregulering, 2020/2021 Kortet i bilag 2 viser alene den forventede fordeling af de tons der skal nås med målrettet regulering af bedrifterne, med kompensation for tab. Det er på nuværende tidpunkt ikke lykkedes få adgang til det bagvedliggende talmateriale og få svar på alle spørgsmål. På nuværende tidspunkt er L&F dog informeret om følgende: Indsatsbehovet er siden udkastet til vandområdeplaner blevet justeret i forhold til en række antagelser. Justeringerne er mindre, men positive. På landsplan er

11 Side 11 af 11 målbelastningen justeret fra ca tons i vandområdeplanerne til nu ca tons. Medregnet effekten af lempelserne (normer, randzoner mv) udestår der ifølge kvælstofudvalget ca tons kvælstof, der skal fjernes for at nå målbelastning i Fødevareaftalen fastsætter at tons heraf skal nås med kollektive virkemidler frem mod 2021; skal nås med målrettet regulering frem mod 2021; og de sidste tons udskydes til efter De politiske partier har valgt at udskyde de dyreste ton til efter 2021 efter antagelsen om, jo større indsats, der er brug for, jo dyrere bliver den. Der er taget højde for landbrugsarealet i oplandet og den gennemsnitlige retention på oplandsniveau. Kortet kan ændre sig, fx fordi placeringen af de kollektive virkemidler, som skal reducere ton kvælstof, ikke ligger fast endnu. L&F anerkender naturligvis fortsat ikke det faglige grundlag for indsatskravene og arbejder for, at dette forbedres grundlæggende samt at få alle baggrundsinformationerne vedrørende kortet.