Undervisningsbeskrivelse

Relaterede dokumenter
Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Kære selvstuderende i: Filosofi B. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: kl.

Etik for bioanalytikere on tour 2018/2019. Regionshuset Virklund 6. november 2018

Filosofi og idehistorie

Undervisningsbeskrivelse

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Religionsportalen, Systime (i-bog) -

1Undervisningsbeskrivelse

Alfabetisk ordnet begrebsliste til Ingeniørfagets Videnskabsteori, forår 2014, DTU

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Eksamen efter den nye læreplan Fil. C & B. Ved Martin Krag Rasmussen & Mikkel Guldhammer Sparsø

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

Videnskabsteori og Etik

Teknologifilosofi og -etik. Efterår 2009 Anders Albrechtslund

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Transkript:

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby HF Filosofi C Jens Bernhart 16filc1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Intro hvad er filosofi? Etik hvordan skal vi handle? Mennesket hvad vil det sige at være menneske? Politisk filosofi hvordan skal vi indrette vores samfund? Videnskabsteori hvad er god videnskab? Titel 1 Intro hvad er filosofi? - Larsen, Kasper & Christoffer Boserup Skov: Mennesket i verden. Grundbog til filosofi. Systime 2013-2015 s. 6-11 (om filosofiens metode og argumentation) - Oversigtsark over klassisk logik og formelle/informelle fejlslutninger, baseret på bl.a. Fink, Hans, Carsten Bengt-Pedersen og Niels Thomassen.: Menneske, samfund og natur. Gyldendal. 1999 s. 18-22 - Forskellige øvelser og eksempler omkring argumentationsanalyse og fejlslutninger (udarbejdet af lærer) 6 moduler á 45 min. Side 1 af 5

- Grundlæggende introduktion til faget, læreplanen for fag/niveau mv. - Grundlæggende introduktion til fagets metode, struktur, notatteknik, m.m. - Kendskab til elementær logik og argumentationsteori - Pararbejde Titel 2 Etik hvordan skal vi handle? Systime 2013-2015 s. 12-44; heri primærtekster: o Immanuel Kant: Af Grundlæggelse af moralens metafysik (1785); s. 20-21 o John Stuart Mill: Af Utilitarisme (1861); s. 26-27 o Rosalind Hursthouse: Af Om dydsetik (2010); s. 37-38 o Peter Singer: Af Det liv du kan redde (2009); s. 42-43 - Thomas Søbirk: Hvad er etik? (introduktionsvideo på etik.dk: https://www.youtube.com/watch?v=uaznce7zlyy - Eksempelskema for Jeremy Benthams saldobogs-procedure (udarbejdet af lærer) - Ekstramateriale om pligtetik og konsekvensetik (udarbejdet af lærer) 24 moduler á 45 min. - Væsentlige problemstillinger inden for praktisk filosofi, herunder: Hvad gør en handling rigtig? Hvordan skal vi leve, og hvordan bør vi handle? Hvilke grundprincipper kan vi læne os op ad, når vi skal argumentere for, om en handling er etisk rigtig eller forkert? herunder tre klassiske etiske teorier: Pligtetik (sindelagsetik), konsekvensetik (utilitarisme eller nytteetik), samt dydsetik pligtetik, mål og middel, kategorisk imperativ, den gode vilje, utilitarisme, regel-utilitarisme, handlingsutilitarisme, dydsetik, global etik, situationsbundet etik - Analyse af en selvvalgt etisk problemstilling med baggrund i materiale, tilvejebragt af kursisterne selv Side 2 af 5

Titel 3 Mennesket hvad vil det sige at være menneske? Systime 2013-2015 s. 77-107; heri primærtekster: o René Descartes: Af Afhandling om metoden filosofiens principper (1637); s. 83-84 o Friedrich Nietzsche: Af Afgudernes ragnarok (1889); s. 91-93 o Jean-Paul Sartre: Af Eksistentialisme er humanisme (1946); s. 100-101 o Francis Fukuyama: Af Transhumanisme (2004); s. 104-106 - Uddrag af Wachowski & Wachowski The Matrix (spillefilm, 1999) - Peter Seeberg: Patienten (novelle, 1962) - Ekstramateriale om determinisme og indeterminisme (udarbejdet af lærer) 21 moduler á 45 min. - Væsentlige problemstillinger inden for teoretisk filosofi, herunder: Hvad vil det sige at være et menneske? Hvad karakteriserer i særlig grad mennesket? herunder mennesket som rationelt og dualistisk (Descartes), mennesket som vilje til magt (Nietzsche) og mennesket som frihed og valg (Sartre). dualisme, rationalisme, cogito ergo sum, vekselvirkningshypotese, det antropologiske gudsbevis, hjerne i kar, viljen til magt, overmennesket, slavemoral og herremoral, nihilisme. eksistentialisme, væren-i-sig og væren-forsig, eksistens og essens, valg, ansvar, angst, fri vilje, determinisme, ond tro og transhumanisme - Mindst ét eksempel på anden tekst med filosofisk indhold, herunder The Matrix og Peter Seeberg Patienten. Side 3 af 5

Titel 4 Politisk filosofi hvordan skal vi indrette vores samfund? Systime 2013-2015 s. 108-135; heri primærtekster: o Platon: Af Staten (første halvdel af 300-taller f.v.t.); s. 118-119 o Thomas Hobbes: Af Leviathan (1651); s. 125-126 o John Rawls: Af En teori om retfærdighed (1971); s. 132-134 - Jessen, Keld B. & Peter Sørensen: Erkendelse og virkelighed. Systime 1993/1996.; heri primærtekst: o Platon: Af Staten (hulelignelsen) (første halvdel af 300-taller f.v.t.) (s. 18-23) - Thomas Hobbes: Leviathan (1651) original forside - Poul Lübcke Politikens bog om politiske idéer (1995) s. 48-52 om John Locke og klassisk rettighedsliberalisme - Ekstramateriale om klassisk liberalisme og socialisme (udarbejdet af lærer) 21 moduler á 45 minutter - Væsentlige problemstillinger inden for praktisk filosofi; herunder: Hvordan er det gode samfund? Hvordan kan vi indrette et retfærdigt samfund? Hvordan skal goderne fordeles? Hvordan skal magten fordeles? herunder al magt til filosofferne (Platon), al magt til suverænen (Hobbes), retfærdighed som fairness (Rawls). fænomenverden, idéverden,, retfærdighed, det godes idé,, demokrati, naturtilstand, naturret, naturlov, suveræn, social kontrakt, den oprindelige position, uvidenhedens slør, frihedsprincippet, differens-princippet, fairness, maximin-princippet. Side 4 af 5

Titel 5 Videnskabsteori hvad er god videnskab? Systime 2013-2015 s. 45-57; heri primærtekster: - Karl R. Popper: Af Gisninger og gendrivelser (1945); s.54-55. - Thomas S. Kuhn: Af Videnskabens revolutioner (1962); s. 62-63 - Richard Dawkins: Af The Greatest Show on Earth (2009); s. 75-76 - Beskrivelse af Semmelweis s brug af hypoteser og opdagelse af årsagen til barselsfeber (baseret på Føllesdal mv. Politikens bog om moderne videnskabsteori (1997), s. 30-36) - Diverse lærerproducerede og virkelige eksempler på videnskabelige og pseudo-videnskabelige udsagn 18 moduler á 45 min. - Væsentlige problemstillinger inden for videnskabsteori; herunder: Hvad kan vi definere som videnskab, og hvad må betegnes som pseudo-videnskab? (demarkationsspørgsmålet), samt hvilke metoder bruger vi inden for et givent fag til at indsamle viden? (begrundelsesspørgsmålet). herunder verifikation (logisk positivisme) og falsifikation (Popper). verificerbarhed, falsificerbarhed, empirisk-induktiv-metode, hypotetisk-deduktiv-metode, den induktive fejlslutning, teoriladethed, befæstning og kumulativ viden, paradigme, normalvidenskab, anomali, videnskabelig revolution, paradigmeskift, inkommensurabilitet Side 5 af 5