I affaldsrammedirektivet er der fastlagt et krav, om at 70 procent af bygge- og nedrivningsaffald skal nyttiggøres inden 2020.

Relaterede dokumenter
Udbudsbetingelser indhentning af tilbud. til

Bygge- og anlægsaffald i det kommunale system

Reglerne om bygge- og anlægsaffald i det kommunale system

Miljøministerens besvarelse af MIU alm. Del,samrådsspørgsmål Z stillet af Folketingets Miljøudvalg

Til KL og Kommunerne. Orientering om håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald

Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området. Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen

Der skal bedre styr på byggeaffald. v/anke Oberender, centerleder, VHGB 6. december 2017, Vejforum

Høringssvar - Udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af resprodukter jord og sorteret bygge og anlægsaffald

Håndtering af PCB i byggeaffald i relation til Restproduktbekendtgørelsen AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN 18. APRIL 2018

Miljøfremmede stoffer i byggeog anlægsaffald. Niels Trap. Teknisk Direktør, Associate M. Sc. Environmental Management M. Sc.

Miljøscreening: En indledende vurdering af hvorvidt der er et muligt problem ikke altid med prøvetagning (kvalitativ)

Får vi bedre kvalitet i genanvendelsen og får vi mere genanvendelse af bygge- og anlægsaffaldet v/jens Arre Nord, RGS90

Status på Handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger

Hvor ren er den rene beton egentlig?

Temadag om bygge og anlægsaffald!.

Kravspecifikation Kortlægning af sammensætningen af dagrenovation og kildesorteret organisk affald fra husholdninger

Kortlægning af miljøfremmede stoffer og materialer? Kirill Kongstad og Niels Trap

Miljøscreening og - kortlægning

Hvilke udfordringer og ansvar har man som modtage- og behandlingsanlæg? Hvordan sikrer modtageanlæggene den videre disponering v/jens Arre Nord, RGS90

Udbudsbetingelser indhentning af tilbud. til. Kortlægning af jordstrømme

Netværket for bygge- og anlægsaffald

VHGB - Håndtering og genanvendelse af affald nu og i fremtiden v/anke Oberender, centerleder, VHGB 20. juni 2018, IDA, København

KRAVSPECIFIKATION. Miljøstyrelsens udbud af Referencelaboratorium på området støj og vibrationer

Udredninger og regler i pipeline for nyttiggørelse af byggematerialer. Lene Gravesen, Jord og Affald, Miljøstyrelsen

Når selektiv nedrivning og ressourcekortlægning bidrager til høj kvalitet i ressourceudnyttelsen

Om relevant regulering ved håndtering af bygge- og anlægsaffald

ANMELDESKEMA 3. Anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald som erstatning for primære råstoffer

DAKOFA NETVÆRK for Bygge- og Anlægsaffald Netværksmøde d samt kommentarer fra høringsmøde d. 16. Juni 2015 i MST

Affaldslovgivningen hvad spørger aktørerne om? VHGB/InnoBYG eftermiddagsworkshop, 3. oktober 2017 v/anke Oberender, centerleder VHGB

Udbudsbetingelser indhentning af tilbud. til. Konsekvenser ved forbrænding af shredderaffald

Notat: Nedbrydningssektionen. 11. september Dato: Emne: Grænser for afrensning af maling på beton, tegl og træ.

Affaldshierarkiet og affaldssystemet i forhold til genanvendelsesanlæg

ORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD

Høring vedrørende udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse

GÅRSDAGENS AFFALDSSEKTOR ER MORGENDAGENS RÅSTOFPRODUCENTER

Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald

BYGNINGSFORURENING. Undersøgelse og håndtering ved renovering og nedrivning. Den 16. april 2015

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald

Orienteringsmøde onsdag den 29. april 2015

Anmeldelse og klassificering af bygge- og anlægsaffald

Kommentarer til undersøgelse af bundsikringsmaterialer

BYGNINGSFORURENING. Undersøgelse og håndtering ved renovering og nedrivning. Den 7. maj 2015

Bygningsaffald Anbefalinger for håndtering og bortskaffelse

PCB forekomster i danske bygninger praktiske udfordringer for byggebranchen SBI, PCB netværk, 15. juni 2016 v. Anke Oberender, centerleder, VHGB

Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren

Netværk for byggeog anlægsaffald

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Bedre anvendelse af ressourcer og affaldsforebyggelse i byggeriet Konference om cirkulær asfalt, 23. januar 2019, København Anke Oberender,

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet

RAMBØLL, DORTE HVID-JACOBSEN ET KIG I DE GÆLDENDE REGULATIVER DAKOFA - SEMINAR - BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD I DE KOMMUNALE REGULATIVER

Genanvendelse af bygge-og. anlægsaffald med PCB

DANSK AFFALDSFORENING MIDDELFART 21. OKTOBER 2014

DAKOFA-møde om bygge- og anlægsaffald Kvalitet i genbrug og genanvendelse 26. april 2016, BING, Vesterbrogade 149, 1620 København V

Anvisningsordning for Bygge- og anlægsaffald

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST Ref. JEMMA/Anved Dato: 2.februar.2015

Diskussionsoplæg fysisk retlig lovliggørelse uforurenet bygge- og anlægsaffald. Specialistadvokat Jacob Brandt

ANMELDESKEMA 1. Bygge- og anlægsaffald og screening for PCB-holdigt affald

Rent teknisk betyder reglerne i Restproduktbekendtgørelsen, at bygge- og anlægsaffald mht. PCB inddeles i 4 kategorier:

Orientering om gennemførsel af ny organisering af affaldssektoren (fase 1)

Tilladelse til genindbygning af knust asfalt

Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald - muligheder og barrierer

VHGB Hvad spørger aktørerne om? Workshop VHGB/DAKOFA, 6. april 2017 v/anke Oberender, centerleder VHGB

IB G. JENSEN A/S Venusvej Lemvig

Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald 1

Mængder og strømme i bygge- og anlægsaffald

ANMELDELSESSKEMA FOR BYGGEAFFALD

Jordflytning og jordanvendelse Hvad må man? Ulla Højsholt, funktionsleder, Jord&Affald, Miljøstyrelsen

J.nr. MST Danmark uden affald Ressourceplan for affaldshåndtering Høringsudkast november 2013.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Cirkulær økonomi i byggeriet

Den relevante EU-regulering er i denne sammenhæng den såkaldte POPforordning 1 og deponeringsdirektivet (med tilhørende EU-Rådsbeslutning om

Projektbeskrivelse for forskningsprojekt om diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse

Byggeaffald. styr på sorteringen.

Anmeldelse - jordflytning 27/06/2019. Anmeldelse af jord. Jordflytningsbekendtgørelsen. BEK nr af 07/12/2015. Jord, affald eller farligt affald?

På baggrund af ansøgningen, meddeler Jord og Affald tilladelse i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 19, stk. 1 på følgende vilkår:

Møde i ATV Jord og Grundvand om Forurenede byggematerialer og restprodukter - nyttiggørelse

DAKOFAs netværk for bygge- og anlægsaffald

Screening for og kortlægning af PCB og evt. andre farlige stoffer i byggeaffald

Miljøstyrelsen. Disposition

Skån naturen og spar penge. GENBRUGSMATERIALER FRA RGS 90 et bedre alternativ til råstoffer

Byggeaffald som ressource Byggelovsdage November 2018, København, VHGB projektleder Maria Ekblad 20. November 2018, Kolding, VHGB

Status på arbejdet med ændring af reglerne for flytning og genanvendelse af jord

Slagelse Kommune Center for Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej Korsør

Kommentar/løsningsforslag

Bilag 3. Jord & Affald J.nr. MST Ref. fh Den 3. april 2014

Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder

Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og

DEBATOPLÆG. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning og miljøkonsekvensrapport for: NORRECCO LYNGE Anlæg til modtagelse og behandling af affald

Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald 1)

I det følgende gennemgås de væsentligste kommentarer, der er grupperet i forhold til de ovennævnte punkter og Miljøstyrelsens bemærkninger hertil.

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private

Byggeprogram og anlægsbevilling. (vejledning)

Affaldsreguleringen. Fokus på ansvarsfordeling samt kortlægning og anmeldelse. Specialistadvokat (L) Jacob Brandt

Vejledning om håndtering af bygge- og anlægsaffald

SBi-anvisninger om afhjælpning af PCB i bygninger

Udfyld nedenstående Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald, og indsend det til Aabenraa Kommune..

Reno Djurs, Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune sætter gang i arbejdet med at udvikle en ny, fælles og ambitiøs affaldsplan for Djursland.

OPLYSNINGSSKEMA til udgivelse af elektronisk nyhedsbrev Internationalt Affaldsnyt

PROJEKT OM SELEKTIV NEDRIVNING MARIA EKBLAD GOLDER

Bilag 1. Målrettet indsat for at mindske metantab fra danske biogasanlæg

Transkript:

Bilag 2 Jord og Affald Ref. LGR Den 12. juli 2016 Kravspecifikationer for projekt om forekomst og udvaskning af problematiske stoffer i beton og tegl fra nedrivning eller renovering af danske bygninger og anlæg Baggrund Det fremgår af Handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger 1 og af Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018 2, at der sigtes efter en bedre kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald, ved at begrænse uacceptabel spredning af problematiske stoffer i miljøet med bygge- og anlægsaffald samtidig med, at en høj genanvendelsesprocent bliver opretholdt. Der skal gennemføres en faglig udredning om farlige stoffer i bygge- og anlægsaffald, med henblik på at etablere det faglige grundlag for håndtering/regulering af materialenyttiggørelse af bygge- og anlægsaffald. I affaldsrammedirektivet er der fastlagt et krav, om at 70 procent af bygge- og nedrivningsaffald skal nyttiggøres inden 2020. Dette mål har i mange år været opfyldt i Danmark. I 2015, blev ca. 85 procent af bygge- og anlægsaffald i Danmark materialenyttiggjort. Dette skyldes for en stor del, at mere end 95 procent af beton og tegl fra renoveringer og nedrivning i Danmark nyttiggøres. Det vurderes, at langt den overvejende del af affald af beton og tegl nedknuses og anvendes som erstatning for sand, grus eller sten i anlægsarbejder som stier, veje, parkeringspladser og støjvolde. Den høje grad af nyttiggørelse af beton og tegl i Danmark skyldes en kombination af en vægtbaseret deponeringsafgift og en lovgivning 3, som giver mulighed for nyttiggørelse af beton og tegl, uden en konkret tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven, forudsat at affaldet er sorteret, uforurenet og forarbejdet. 1 Handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger Indeklima, arbejdsmiljø og affald, regeringen 2011 2 Danmark uden affald. Ressourceplan for affaldshåndtering 2013 2018, Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4, 2014 3 Bekendtgørelse nr. 1414 af 30. november 2015, om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsprojekter og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Tlf. 72 54 40 00 CVR 25798376 EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 mst@mst.dk www.mst.dk

Tidligere gennemførte undersøgelser 4 har vist, at anvendelse af nedknust beton og tegl i anlægsarbejder kan indebære en risiko for en uacceptabel spredning af problematiske stoffer i miljøet. Den seneste undersøgelse 5, et litteraturstudie, der blev gennemført som opfølgning på initiativ 16 i PCB Handlingsplanen 6, bekræfter, at nyttiggørelse af beton og tegl i anlægsarbejder, kan indebære en risiko for uacceptabel spredning af organiske og uorganiske stoffer. Studiet viste også, at der er begrænset datagrundlag om forekomst af problematiske stoffer i dansk beton og tegl og om spredningen af disse stoffer. Dette gælder ikke mindst organiske stoffer, som har været tilsat beton for at forbedre dens tekniske egenskaber, såsom frostsikring eller ændring af hærdningsprocessens forløb. Som en del af studiet blev der foretaget en prioritering af hvilke stoffer, der bør omfattes af en opfølgende undersøgelse. Studiets forfattere anbefaler, at der gennemføres en undersøgelse af et repræsentativt udsnit af dansk knust beton og tegl, med det formål at belyse forekomst af indholds- og tilsætningsstoffer, med henblik på en efterfølgende vurdering af risiko for udvaskning til grund og overfladevand. På grundlag af ovenstående vurderer Miljøstyrelsen, at der ikke foreligger et tilstrækkeligt sikkert fagligt grundlag til at revidere gældende lovgivning om nyttiggørelse af beton og tegl i bygge- og anlægsarbejder. Formål Projektets formål er at forbedre det eksisterende datagrundlag om forekomst og udvaskning af problematiske stoffer i beton og tegl, som stammer fra nedrivning eller renovering af danske bygninger og anlæg. Projektet skal tilvejebringe et sikkert fagligt grundlag om hvilke problematiske stoffer 7, der forekommer i beton og tegl fra nedrivning eller renovering af danske bygninger og anlæg, samt om sammenhængen mellem forekomsten af problematiske stoffer og udvaskning af disse. Projektets resultater skal indgå i arbejdet med revision af gældende lovgivning om nyttiggørelse af beton og tegl i bygge- og anlægsarbejder Indhold Tilbuddet skal indeholde et fagligt begrundet forslag for nedenstående punkter, vedr. forekomst og udvaskning af problematiske stoffer i beton og tegl fra nedrivning eller renovering af danske bygninger og anlæg: 4 Miljøprojekt nr. 1083, 2006, Kortlægning af forurenende stoffer i bygge- og anlægsaffald 5 Miljøprojekt nr. 1806, 2015, Forurenende stoffer i beton og tegl 6 Initiativ 16: Faglig udredning og farlige stoffer i byggeaffald, som skal danne grundlag for fastlæggelse af krav til håndtering af dette affald. 7 Ved problematiske stoffer forstås organiske og uorganiske stoffer, der kan forekomme i bygge- og anlægsaffald, som kan udgøre et miljømæssigt problem, ved nyttiggørelse af affald af beton og tegl i bygge- og anlægsprojekter. 2

1. Hvilke problematiske stoffer bør indgå i projektet? 2. Plan for udtagning af et antal prøver af beton, af tegl samt af beton og tegl, som sikrer, at prøverne er repræsentative for forekomsten af de relevante problematiske stoffer, jf. punktet ovenfor. 3. Plan for gennemførsel af et antal faststofanalyser samt udvaskningstest og analyser, med angivelse af hvilke test- og analysemetoder, der benyttes, med henblik på at sikre, at test og analyser er repræsentative for forekomsten af de relevante problematiske stoffer, jf. punkterne ovenfor. 4. Beskrivelse af den faglige og formidlingsmæssige kvalitetssikring af projektet. 5. Udkast til synopsis for afrapportering af projektet 6. Økonomi, tidsplan, CV-er m.v. Ad 1. Tilbuddet skal omfatte et fagligt begrundet forslag til hvilke problematiske stoffer, der bør indgå i projektet. Forslaget skal tage udgangspunkt i Miljøprojekt nr. 1806, 2015, Forurenende stoffer i beton og tegl. Andre relevante kilder kan dog også inddrages, som begrundelse for forslaget. Det fremgår af Miljøprojekt nr. 1806, at det for en række stoffers vedkommende har vist sig, at der er begrænset viden om deres toksikologiske og økotoksikologiske egenskaber og om i hvilket omfang, de har været anvendt i Danmark. Der er typisk tale om organiske stoffer, der har været tilsat beton for at forbedre betonens tekniske egenskaber, så som f.eks. frostsikring og forlængelse eller forkortelse af hærdningsprocessen. Som en del af projektet kan der derfor foretages en nærmere vurdering af hvilke, primært organiske stoffer, der har været tilsat beton i Danmark, af stoffernes egenskaber og af om disse parametre tilsammen medfører, at et givet stof eller stofgruppe bør medtages i projektet eller ej. Det bemærkes, at det kan indebære at tilbuddets oprindelige forslag om, hvilke problematiske stoffer der bør indgå i projektet, vil blive justeret i mindre omfang. Ad 2. Tilbuddet skal omfatte en fagligt og gerne statistisk begrundet plan for udtagning af prøver af beton, tegl og blandinger af beton og tegl, som sikrer, at de udtagne prøver udgør et repræsentativt udsnit af beton og tegl fra nedrivning af danske bygninger og anlæg, herunder et repræsentativt udsnit af de relevante problematiske stoffer, der forekommer i beton og i tegl. Det skal fremgå af planen, hvor mange prøver af beton, af tegl og af blandinger af beton og tegl, der vil blive udtaget. Det skal ligeledes fremgå, hvor mange prøver, der forventes udtaget på behandlingsanlæg, på kommunale genbrugspladser eller på nedrivningssteder. I de tilfælde, hvor der udtages prøver på nedrivningssteder, skal der foreligge oplysninger, om der er foretaget en kortlægning af problematiske stoffer forud for nedrivningen, og om der er foretaget en selektiv nedrivning. Ad 3. 3

Tilbuddet skal omfatte en fagligt og gerne statistisk begrundet plan for gennemførsel af faststofanalyser samt udvaskningstest og analyser, som sikrer et repræsentativt billede af de relevante problematiske stoffers forekomst i og udvaskning fra beton og/eller tegl. Planen skal redegøre for, hvor mange faststofanalyser og udvaskningstest der vil blive udført, hvilke stoffer der vil blive analyseret for, samt hvilke testmetoder (f.eks. batchtest og/eller søjletest) og hvilke analysemetoder, der vil blive anvendt. Det forudsættes, at der så vidt muligt anvendes certificerede prøvetagnings-, test- og analysemetoder. Ad 4. Tilbuddet skal omfatte en beskrivelse af, hvordan projektet kvalitetssikres fagligt og formidlingsmæssigt. Ekstern kvalitetssikring af projektrapporten kan indgå i dette. Ad 5. Tilbuddet skal omfatte en synopsis, der skitserer hvilke elementer, der vil indgå i afrapporteringen af projektet. Ad 6. Det skal fremgå af tilbuddet, at projektet omfatter forberedelse, deltagelse og afrapportering fra projektstyringsmøder med Miljøstyrelsen og følgegruppemøder med interessenter. Korte referater fra følgegruppemøderne skal indgå som bilag til rapporten. Desuden kan der afholdes et antal telefonmøder ad hoc. Tilbuddet skal oplyse om samtlige udgifter, som tilbudsgiver forventer dækket i forbindelse med projektets udførelse. Udgifterne skal fordeles efter leverancer jf. nedenfor og fremgå af den udarbejdede betalingsplan. Tilbudsgiver skal specificere samtlige udgifter på udlæg, timeforbrug og timesatser per person. Der skal i projektet og budgettet være råderum for løbende justeringer efter aftale med Miljøstyrelsen. Der skal udarbejdes en tids- og betalingsplan for projektet som en del af tilbuddet. Herudover skal tilbuddet omfatte et CV for alle personer, som bidrager til projektet. Leverancer Nedenfor ses en overordnet oversigt over leverancer på projektet. A. Resultater af en eventuel nærmere vurdering af hvilke, primært organiske stoffer, der skal indgå i projekter. B. En fagligt begrundet konsolideret oversigt over hvilke problematiske stoffer i beton og i tegl, der indgår i projektet. C. En fagligt begrundet konsolideret plan for udtagning af et repræsentativt antal prøver af beton, af tegl og af blandinger af beton og tegl. 4

D. En fagligt begrundet konsolideret plan for faststofanalyser samt udvaskningstest og analyser af problematiske stoffer i beton, i tegl og i blandinger af beton og tegl. E. Udtagning af prøver af beton, af tegl og af blandinger af beton og tegl efter den fastlagte plan. F. Gennemførsel af faststofanalyser samt udvaskningstest og analyser efter den fastlagte plan. G. En fagligt og formidlingsmæssigt kvalitetssikret afrapportering af projektet i Miljøstyrelsens rapportskabelon. Rapporten skrives på dansk med engelsk sammenfatning og med tabel- og figurtekster på dansk og engelsk. Tidsmæssig ramme for projektet Projektet i gangsættes september 2016 og færdiggøres senest 30. juni 2017. Organisatorisk ramme Der nedsættes en styregruppe med repræsentanter fra Miljøstyrelsen og fra rådgiver. Miljøstyrelsen er formand for styregruppen. Herudover nedsættes en følgegruppe med repræsentanter fra interessenter og fagpersoner. Økonomi: Beløbsrammen for opgaven er maksimalt 990.000 kr. Minimum 450.000 kr. skal være forbrugt og afregnet inden 31. december 2016. Fremsendelse af sidste faktura vedrørende aktiviteter i 2016 skal ske til Miljøstyrelsen senest den 5. december 2016. Fremsendelse af den sidste faktura skal ske til Miljøstyrelsen senest den 31. juli 2016. 5