Kvalitetskrav til drikkevand Kravene til drikkevand fremgår af Drikkevandsbekendtgørelsen (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1449 af 11. dec. 2007). Bekendtgørelsen indeholder mindste og/eller højst tilladelige værdier for en række stoffer og bakterier. Disse værdier skal overholdes. Dog er der for enkelte stoffer åbnet mulighed for dispensation, hvis de høje værdier er geologisk begrundet, og stofferne ikke er sundhedsskadelige Ifølge bekendtgørelsen er det kommunalbestyrelsens ansvar, at borgerne forsynes med godt drikkevand. Kvalitetskravene til drikkevand er opdelt i følgende hovedgrupper (med link til oversigtsskemaer): 1. Mikrobiologi (bakterier) 2. Vandets hovedbestanddele (fysiske og kemiske parametre for naturligt forekommende bestanddele i grundvand) 3. Uorganiske sporstoffer (tungmetaller m.v.) 4. Organiske mikroforureninger (miljøfremmede stoffer).
1. Mikrobiologi Hvor andet ikke er nævnt er kravværdierne anført som højst tilladelig værdi Bemærkninger Krav ledningsnet Krav afgang vandværk Enhed Analyse Kimtal ved 22 C Kimtal ved 37 C Antal pr. ml Antal pr. ml 50 200 Kim ved 22 C omfatter almindeligt forekommende bakterier i naturen (jord-, og vandbakterier, forrådnelsesbakterier m.v.). De er kun sjældent sygdomsfremkaldende. Et forhøjet kimtal kan være tegn på mikrobiel vækst i vandværket eller ledningsnettet f.eks. på grund af forhøjet temperatur, forlænget opholdstid eller tilførsel/frigivelse af organisk materiel. Forhøjede kimtal uden påvisning af (E. coli eller coliforme bakterier) tyder det på vækst af naturlige drikkevandsbakterier Forhøjet kimtal kan desuden forårsages af forurening fra jord eller overfladevand (f.eks. i forbindelse med reparationsarbejder). Samtidige fund af E. coli eller coliforme bakterier bestyrker mistanke og indtrængende forurening med overfladevand. Påvises mere en 500 kim v. 22 C pr. ml i afgang vandværk eller mere end 2000 på ledningsnettet anbefales at koge vand til drikkevands- /husholdningsformål. Kogningen skal fortsætte, indtil årsagen til forureningen er fundet og fjernet og der er dokumentation for en tilfredsstillende vandkvalitet. 5 20 Kim ved 37 C omfatter bakterier, der kan vokse ved legemstemperatur, bl.a. tarmbakterier fra mennesker og varmblodede dyr, samt bakterier, der kan formere sig i rådnende organisk materiale og spildevand. Gruppen omfatter en række sygdomsfremkaldende bakterier. Et forhøjet kimtal ved 37 C anses for mere alvorligt end forhøjet kimtal ved 22 C. Coliforme bakterier Antal pr. 100 ml Forhøjet kimtal kan skyldes høj vandtemperatur, for ringe udskiftning af vandet eller forurening fra jord eller overfladevand (f.eks. i forbindelse med reparationsarbejder). Samtidige fund af E. coli eller coliforme bakterier bestyrker mistanke og indtrængende forurening med overfladevand. Påvises mere en 50 kim v. 37 C pr. ml i afgang vandværk eller mere end 200 i ledningsnettet anbefales at koge vand til drikkevands- /husholdningsformål. Kogningen skal fortsætte, indtil årsagen til forureningen er fundet og fjernet og der er dokumentation for en tilfredsstillende vandkvalitet. Coliforme bakterier er naturligt forekommende i jord, rådnende plantedele og i overfladevand. Påvisning af coliforme bakterier er tegn på forurening med overfladevand f.eks. via indsivning til indvindingsboringer eller revner i rentvandstanke m.v.
Escherichia coli (E. coli) Clostridium perfringens, herunder sporer Antal pr. 100 ml Antal i 50 ml Gruppen af coliforme bakterier (bortset fra E. coli) indeholder normalt ikke bakterier, der udgør en sundhedsmæssig risiko for mennesker. Fund af coliforme bakterier er en indikator for at der kan være sket en forurening med farlige mikroorganismer. Coliforme bakterier kan overleve længe (måneder) i ledningsnettet især i biofilm og sediment. Påvises mere end 20 coliforme bakterier pr. 100 ml, anbefales at koge vand til drikkevands- /husholdningsformål. Kogningen skal fortsætte, indtil årsagen til forureningen er fundet og fjernet og der er dokumentation for en tilfredsstillende vandkvalitet. E. coli tilhører den gruppe af de coliforme bakterier, der lever i varmblodede dyrs og menneskers tarmkanal. E. coli har normalt en kort levetid udenfor tarmkanalen, hvorfor fund af disse i drikkevand tyder på en frisk forurening med spildevand eller afføring fra mennesker/dyr og dermed også risiko for tilstedeværelse af sygdomsfremkaldende mikroorganismer som f.eks. Salmonella, Campylobacter eller virus. E. coli kan ikke vokse i vandforsyningens ledningsnet, men der er eksempler på at de kan overleve i uger og endda måneder i drikkevand. Påvises E. coli, anbefales altid at koge vand til drikkevands-/husholdningsformål. Kogningen skal fortsætte, indtil årsagen til forureningen er fundet og fjernet og der er dokumentation for en tilfredsstillende vandkvalitet. Denne bakterie er en konstant del af den normale tarmflora og kan danne sporer. Den kan derfor være tegn på en meget gammel forurening. Clostridium perfingens en indikation på indtrængning af overfladevand. Undersøgelsen foretages derfor kun, hvis vandforsyningen anvender overfladevand, eller der sker tilledning af overfladevand, f.eks. hvis der er konstateret utætheder i boringerne, eller der tidligere er konstateret problemer med E. coli. Påvises Cl. perfringens, anbefales at koge vand til drikkevands-/husholdningsformål. Kogningen skal fortsætte, indtil årsagen til forureningen er fundet og fjernet og der er dokumentation for en tilfredsstillende vandkvalitet.
2. Vandets hovedbestanddele Hvor andet ikke er nævnt er kravværdierne anført som højst tilladelig værdi Bemærkninger Krav ledningsnet Krav afgang vandværk Enhed Analyse Farvetal mg Pt/l 5 15 Højt farvetal skyldes normalt højt indhold af organisk stof (humus), jern (okker) eller mangan Turbiditet FTU 0,3 1 Er et mål for vandets uklarhed. Høj turbiditet betyder, at vandet er uklart. Det skyldes normalt forhøjet indhold af okker Lugt/smag Subjektiv Vandet må ikke have en afvigende smag og lugt Temperatur bedømmelse o C 12 ph Min. 7 Maks. 8,5 Ledningsevne ms/m Min. 30 12 Min. 7 Maks. 8,5 Min. 30 Temperaturen bør ikke overstige 12 o C (vejledende værdi). Ved højere værdi smager vandet gammelt/dovent og holdbarheden nedsættes. ph er et udtryk for vandets surhedsgrad. ph = 7 svarer til neutral reaktion, over 7 er vandet basisk eller alkalisk, under 7 er det surt. Vand med ph under 7 er ofte aggressivt (indeholder aggressivt kuldioxid) og tærer på rør og installationer. Ledningsevne eller konduktivitet er lige som inddampningsresten et udtryk for vandets indhold af opløste salte og kan benyttes som en hurtig og bekvem metode til kontrol af vandets saltindhold. Er værdierne for saltindholdet stigende, kan det være tegn på saltvandsindtrængning eller forurening. NVOC mg/l 4 4 NVOC er en engelsk forkortelse for "ikke flygtigt organisk kulstof' og giver et samlet mål for vandets indhold af organisk stof (kulstof). Som eksempel på stofgrupper, der er omfattet af analysen, kan nævnes: Humuslignende stoffer, phenoler, organiske syrer, vaskemidler, vandopløselige opløsningsmidler og bekæmpelses-midler. Bortset fra humus samt nogle phenoler og organiske syrer, er ingen af disse stoffer naturligt forekommende. En forhøjet NVOC værdi kan være tegn på, at der skal søges efter forureningskilder. Man må imidlertid være opmærksom på, at højt permangenattal, forårsaget af humus, også giver forhøjet NVOC. Inddampningsrest mg/l 1500 1.500 Inddampningsresten er et samlet udtryk for vandets indhold af opløste salte. Det er karakteristisk, at grundvand har en højere værdi end overfladevand. Et vist indhold af salte medvirker til at gøre vandet velsmagende, men overskrides grænseværdien nedenfor, er vandet som regel ikke anvendeligt til drikkevand. Calcium, Ca ++ mg/l 200 200 Calcium er en hårdhedsdanner sammen med magnesium, og
der stilles ikke separate vandkvalitetskrav til calcium. Se under Hårdhed. Magnesium, Mg ++ mg/l 50 50 Magnesium er en hårdhedsdanner sammen med calcium. For højt indhold kan give smagsproblemer samtidig med, at det i forbindelse med sulfat virker afførende. Se i øvrigt under Hårdhed. Hårdhed, total dh mindst 5 højst 30 mindst 5 højst 30 Calcium og magnesium bestemmer vandets totale hårdhed. Et stort indhold giver hårdt vand, et lille indhold giver blødt vand. Hårdheden opgives i tyske hårdhedsgrader, dh, og vandet kan karakteriseres efter følgende skala: 0-4 meget blødt 4-8 blødt 8-12 middelhårdt 12-18 temmelig hårdt 18-30 hårdt over 30 meget hårdt Total hårdhed = forbigående + blivende hårdhed. Den forbigående hårdhed kan bringes ud afvandet ved opvarmning, således at den del calcium og magnesium, der er bundet til bikarbonat, udfældes som kedelsten. Den resterende hårdhed kaldes den blivende hårdhed. Der er ikke stillet krav til vandets hårdhed, men vejledende bør vandets hårdhed ligge mellem 5 og 30 o dh. Jo højere hårdheden er, jo mere sæbe skal man bruge ved vask, og jo flere udfældninger ses i ledningsnet, på varmelegemer og i husholdningsmaskiner. Ved hårdhed over 30 o dh har man skønnet at disse ulemper er så store, at sådant drikkevand bør undgås. Natrium, Na + mg/l 175 175 Natrium forekommer som regel som natriumchlorid (køkkensalt) eller natriumbikarbonat, afhængig af vandtypen. Højt natriumindhold kan medføre øget tæring af især kobberrør. Nyere undersøgelser har vist, at et stort indhold af natrium i drikkevand kan være skadeligt for blodtrykket - især for spædbørn. Kalium, K + mg/l 10 10 Forekomst af kalium i drikkevand kan være tegn på forurening, men der er i øvrigt ingen smags- eller sundhedsmæssige ulemper ved forhøjet kaliumindhold. Ammonium, NH 4 + mg/l 0,05 0,05 Forekomst af ammonium kan være tegn på forurening, men har ofte andre årsager. I råvand findes oftest fra O til 2 mg/l. Visse steder i landet findes over 2 mg/l, og vandet må da vurderes med omtanke, før indvinding baseres på det. Råvandets ammoniumindhold vil under korrekt vandbehandling omsættes via nitrit til nitrat under ret stort iltforbrug og medvirken af mikroorganismer. I rent vand i kemisk balance bør ikke forekomme ammonium, selvom en vis ringe mængde er tilladt. Hvis omdannelsen ikke er forløbet til ende på vandværket, vil den fortsætte under ukontrollerede forhold på ledningsnettet. Dette kan bl.a. medføre uønsket bakterievækst og/eller indhold af nitrit. Jern, Fe ++/ Fe +++ mg/l 0,1 0,2 Jern er det stof, som man først og fremmest ønsker at fjerne ved vandbehandlingen. For højt indhold af jern i det rene vand giver gener for forbrugerne ved: aflejringer af okker i ledningsnet og armaturer, gener ved tøjvask samt afsætninger i kummer og vaske. Et højt jernindhold kan desuden give dårlig smag og uklart vand. Et forhøjet jernindhold er dog sjældent sundhedsskadeligt, selvom der under uheldige omstændigheder (iltfrie forhold)
kan skabes mulighed for vækst af jernbakterier. Visse steder i landet kan jernet være bundet til organiske humussyrer, og det kan da være vanskeligt at fjerne tilstrækkeligt jern ved en traditionel luftning og filtrering. Jern fjernes ved iltning og efterfølgende udfældning og filtrering. Mangan, Mn ++ mg/l 0,02 0,05 Mangan forekommer ofte sammen med jern og forårsager lignende ulemper, men i mindre mængde. Mangan i ledningsnettet kan vise sig som et sort, lidt olieagtigt fedtet stof. Da ulemperne ved mangan er større end for jern er kvalitetskravet følgelig skrappere. Bikarbonat, HC0 3 - Mg HCO3/l Min. 100 Min. 100 Bikarbonatindholdet har betydning for vandets forbigående hårdhed d.v.s. den del af den totale hårdhed, som kan fjernes ved kogning udfældes som kedelsten. Et vist indhold af bikarbonat er med til at gøre vandet velsmagende - bør ikke komme under 100 mg/l. Chlorid, Cl - mg/l 250 250 For højt chloridindhold kan give smagsproblemer og risiko for tæring i ledningsnet, især i varmtvandssystemer m.v. Vandet smager salt ved ca. 400 mg/l. Særligt i kystområder med risiko for indtrængning af saltvand og i områder med saltholdige jordlag er det vigtigt at chloridindholdet i hver enkelt boring holdes under kontrol. - Sulfat, SO 4 mg/l 250 250 Forhøjet sulfatindhold kan ligesom chlorid give smagsproblemer samtidig med, at det i forbindelse med magnesium virker afførende. Desuden kan sulfat under uheldige omstændigheder reduceres til den ildelugtende og giftige luftart svovlbrinte. Dette kan især forekomme under iltfrie forhold i varmtvandssystemer, hvor temperaturen af energimæssige årsager er nedsat. En pludselig stigning i sulfatindholdet kan skyldes en for kraftig pumpning på en boring med deraf følgende sænkning af grundvandsspejlet. - Nitrat, NO 3 mg/l 50 50 For stort indhold af nitrat i drikkevand kan være sundhedsskadeligt, navnlig for spædbørn, idet nitrat i spædbørns fordøjelsessystem kan bevirke, at ilttilførslen via de røde blodlegemer nedsættes, og børnene bliver "cyanotiske" (blå børn). Vand med nitratindhold over 50 mg/l bør derfor ikke drikkes af små børn eller anvendes i modemælkserstatninger, grød og vælling. Ligeledes frarådes gravide og ammende kvinder at drikke vandet. Der er desuden påvist en vis forøgelse i antallet af mavekræfttilfælde hos patienter fra områder med forhøjet nitratindhold i drikkevandet. Det er normalt at der findes 0-5 mg nitrat pr. liter i rentvand. Det stammer som regel fra omsætning af ammonium (se under "Ammonium"). Nitrat i råvand kan sammen med forekomst af nitrit være tegn på forurening, og vandkvaliteten må i så fald vurderes med omtanke. Ellers stammer nitrat fra den biologiske aktivitet på jordoverfladen og forekommer især fra dyrkede marker. Nitrat i råvandet er tegn på, at vandet stammer fra et sårbart magasin med tæt kontakt til jordoverfladen. Nedsivningen til magasinet sker gennem jordlag, der ikke reducerer eller tilbageholder nitrat, og det er da vigtigt at holde skærpet opsyn med vandets bakteriologiske tilstand samt indhold af andre stoffer, der kan være tegn på forurening. - Nitrit, NO 2 Mg/l 0,01 0,1 Nitrit i vand er som regel en ustabil forbindelse, der stammer fra omdannelse af ammonium. Nitrit øger risikoen for bakterievækst. Hvis nitrit påvises, blot som spor, i en frisk prøve af råvand,
kan der være tale om forurening og bakteriologisk aktivitet. Forekomst af nitrit i rent vand behøver ikke være forårsaget af forurening, men kan skyldes ufuldstændig omsætning af ammonium i vandværkets filtre. Vandværket bør kontrollere funktionen af iltningsanlæg og filtre. Fosfor, total P mg/l 0,15 0,15 Forekomst af fosfat i råvand kan være tegn på forurening (tilløb af overfladevand eller spildevand), men kan også have en geologisk oprindelse. Hvor det er geologisk betinget kan højere grænseværdi fastsættes, med særlig godkendelse. Jern danner tungtopløselige forbindelse med fosfat som fjernes ved filtrering på vandværket. Fluorid, F - mg/l 1,5 1,5 Fluorid i grundvand skyldes, at det nedsivende vand opløser fluorid fra de geologiske formationer. Fluorid indbygges i skelet og tænder. Fluorid har en gunstig virkning på tandemaljen og forebygger huller i tænderne (caries). Tandlægerne anbefaler et indhold på ca. 1,2 mg/l. Indhold over 2 mg/l kan dog svække tandemaljen (fluorose). Ilt, O 2 mg/l min. 5 Råvand er normalt iltfrit. På vandværket iltes vandet, hvorved jern og mangan omdannes til tungtopløselige forbindelser, som filtreres fra. Iltningen skal være så effektiv, at vandet ved indgang til forbrugers ejendom indeholder mindst 5 mg ilt/l. Iltindholdet giver vandet en frisk smag og hindrer vækst af uønskede bakterier i ledningsnettet. Lavt indhold af ilt skyldes ofte dårlig iltning (tilstoppet iltningsbakke eller kompressor ude af drift) og/eller at den tilsatte ilt er brugt til iltning af jern, mangan, ammonium, nitrit, organisk stof m.v. Aggressiv kuldioxid, CO 2 mg CO2/l 2 2 Grundvand fra boringer i kalkfattig jord kan indeholde et overskud af kuldioxid. Dette overskud er kalkopløsende og kan forårsag til korrosion i ledninger/installationer ved at den beskyttende kalkbelægning på indersiden af vandrørerne vil gå i opløsning. Grundvand med aggressiv kuldioxid skal derfor gennemgå en passende vandbehandling på vandværket, således at den aggressive kuldioxid fjernes. Methan, CH 4 mg/l 0,01 0,01 Methan er en farveløs, lugtfri luftart. Methan forekommer ofte sammen med svovlbrinte og fjernes ved afblæsning kraftig luftning af vandet på vandværket. Rester af methan i rentvandet kan være årsag til alvorlige ulemper på ledningsnettet og hos forbrugerne. Methan virker som næring for såkaldte methanbakterier. Bakterierne er ikke sygdomsfremkaldende, men de danner geleagtige klumper, som kan stoppe vandhaner og filtre, samt give høje kimtal v/ 22 C. Svovlbrinte, H 2 S mg/l 0,05 0,05 Svovlbrinte er en ildelugtende luftart (lugter som rådne æg), som findes i visse grundvandsmagasiner (over gammel havbund eller i nærheden af moser). Svovlbringe fjernes ved afblæsning kraftig luftning af vandet på vandværket.
3. Uorganiske sporstoffer Nedennævnte uorganiske sportsoffer kan forekomme naturligt i grundvandet, og nogle steder i koncentrationer tæt på kvalitetskravet. Der måles for disse stoffer i råvand og rentvand i ledningsnettet. Hvor andet ikke er nævnt er kravværdierne anført som højst tilladelig værdi. Bemærkninger Krav forbrugers taphane Krav indgang ejendom Enhed Analyse Arsen, As µg/l 5 10 Arsen er et grundstof som findes naturligt i undergrunden. Ca. 16 % af de danske vandværkers har forhøjet arsenindhold i deres råvand. Problemet er størst i Østjylland, på Fyn, Lolland og Syd- og Vestsjælland. Normalt fjernes en stor del af råvandets arsen-indhold i vandværkets filtre sammen med udfældet jern. Arsen er meget giftigt selv i små mængder (især uorganisk bundet arsen som i grundvand). Udover at kunne give akutte forgiftninger, kan små mængder, indtaget over længere tid, virke kræftfremkaldende, samt give skader på lever og nervesystem. Det er derfor vigtigt at grænseværdien ikke overskrides. Bor, B µg/l 1000 1000 Bor indgår i overvågningen som en indikatorparameter for bl.a. tilstrømning af lossepladsperkolat, hvor det findes i fronten af en forurening. Nikkel, Ni µg/l 20 20 Nikkel er et sporstof der findes naturligt i ganske små mængder i jordens mineraler. Sundhedsstyrelsen advarer om at selv en mindre overskridelse af kvalitetskravet til nikkel i drikkevand muligvis kan medføre forværring af eksem på hænder og krop (systemisk kontakteksem) hos personer der allerede er overfølsomme over for nikkel. Nikkel kan endvidere afgives fra nikkelholdige vandamaturer m.v. Det er vigtigt at grænseværdien ikke overskrides. Aluminium, Al µg/l 100 200 Tilstedeværelsen af aluminium skyldes enten surt grundvand, som har opløst aluminium fra jordlagene, eller rester af aluminiumsforbindelser, som tilsættes under vandbehandlingen. Måles når ph er mindre end 6. Aluminium kan give problemer hos diaslysepatienter (neurologiske symptomer, ledsmerter og tidlig senilitet). Ellers regnes aluminium ikke for sundhedsskadeligt.
4. Organiske mikroforureninger Som led i den obligatoriske kontrol af råvand og drikkevand måles for spor af en række af de hyppigst forekommende forureninger med miljøfremmede organiske stoffer, som er fundet i Danmark. Kontrollen for organiske mikroforureninger omfatter pesticider, organiske opløsningsmidler, olie- og benzinprodukter m.v. Hvor andet ikke er nævnt er kravværdierne anført som højst tilladelig værdi. Bemærkninger Krav ledningsnet Krav afgang vand Enhed Analyse Pesticider Aldrin, dieldrin, heptachlor, heptachlorepoxid: µg/l pr. stof: 0,03 Andre pesticider: µg/l pr. stof: 0,1 pr. stof: 0,03 pr. stof: 0,1 Sum pesticider: µg/l 0,5 0,5 Chlorphenoler Pentachlorphenol µg/l 0,001 0,001 Øvrige µg/l 0,1 0,1 chlorphenoler Klorholdige opløsningsmidler Flygtige organiske µg/l pr. pr. klorforbindelser stof: 1 stof: 1 sum: 3 sum: 3 Vinylchlorid µg/l 0,3 0,3 Chlorbenzener µg/l 1 1 Trihalometaner µg/l 25 25 Fenoler Sum af Octyl- og µg/l 20 20 Nonylphenol Øvrige fenoler pr. µg/l 0,5 0,5 type PAH er Sum PAH er µg/l 0,1 0,1 Benz(a)pyren µg/l 0,01 0,01 Olieprodukter Alkylbenzener µg/l 1 1 Benzen µg/l 1 1 Toluen Xylener Naftalen µg/l 2 2 MTBE µg/l 5 5 1,2-dibrommethan µg/l 0,01 0,01 Olie, total µg/l 5 5 Forekomsten af pesticider i drikkevandet skyldes anvendelsen af kemiske bekæmpelsesmidler i landbrug, skovbrug, private haver og veje/stier/offentlige arealer i byerne. Drikkevand og råvand analyseres for 23 specifikke pesticider og nedbrydningsprodukter. Optræder i forbindelse med forurening fra asfalt-/ tjærevirksomheder, gasværker og imprægneringsvirksomheder, lossepladser m.v. Optræder i forbindelse med forurening fra industriel aktivitet som f.eks. renserier, farve- og lakindustrien og metalindustrien. Optræder i forbindelse med forurening fra asfalt-/ tjærevirksomheder, gasværker og imprægneringsvirksomheder Optræder i forbindelse med forurening fra asfalt-/ tjærevirksomheder, gasværker og imprægneringsvirksomheder Optræder i forbindelse med forurening fra benzin- og olieanlæg