LÆRERKREDS 44, KØGE OG STEVNS SKRIFTLIG BERETNING GENERALFORSAMLING FREDAG DEN 18. MARTS 2016 KL. 16 00 PÅ TEATERBYGNINGEN I KØGE 1
DAGSORDEN 1. Åbning af generalforsamlingen, valg af dirigent og valg af forretningsorden 2. Beretning 3a. Regnskab 3b. Regnskab for Særlig Fond 4. Indkomne forslag: Vedtægtsændringer 5. Fastsættelse af ydelser til styrelsesmedlemmer 6. Fastsættelse af ydelser til tillidsvalgte 7. Budget: a. Fastsættelse af kontingent b. Fastsættelse af bidrag til Særlig Fond c. Fastsættelse af økonomisk ramme til støtte til andre organisationer (Udgår hvis vedtægtsændringerne ikke vedtages) 8. Valg af formand, 6 medlemmer af kredsstyrelsen, 3 kongresdelegerede blandt styrelsen, 2 kritiske revisorer samt suppleanter 9. Eventuelt 2
Forslag til forretningsorden Mødet åbnes af formanden, der leder valget af dirigent. Kredsstyrelsen sørger for optagelse af beslutningsreferat. Mødet afvikles efter en udsendt dagsorden. Generalforsamlingen kan dog standse eller udsætte og senere genoptage de på dagsordenen opførte punkter. Dersom formandens beretning indeholder punkter, hvis indhold er sat på dagsordenen til senere afgørelse, er disse punkter undtaget fra afstemningen om beretningen. Dirigenten påser, at forhandlingerne fremmes og at god parlamentarisk orden opretholdes. Generalforsamlingens medlemmer må i alle tilfælde rette sig efter dirigentens afgørelser. Dirigentens afgørelser kan prøves i generalforsamlingen. Talere får ordet i den rækkefølge, de indtegnes hos dirigenten. Dog kan formanden og forslagsstilleren når som helst efter et indlæg anmode om ordet, ligesom dirigenten kan tillade en kort svarreplik. Dirigenten kan bestemme, at taletiden begrænses. Formanden og forslagsstillere vil dog altid være undtaget fra denne bestemmelse. Dirigenten eller Forord fem medlemmer af generalforsamlingen kan stille forslag om, at debatten afsluttes straks eller efter de indtegnede talere. Træffes en sådan beslutning, kan kun formanden og forslagsstilleren yderligere tildeles ordet. Forslag og ændringsforslag skal afleveres skriftligt til dirigenten, der bestemmer i hvilken rækkefølge forslag og ændringsforslag sættes til afstemning. Alle afgørelser træffes ved almindeligt flertal, jvf. dog vedtægternes 20, hvorefter ændringer af kredsens vedtægter kræver, at mindst 2/3 af de tilstedeværende medlemmer stemmer herfor. Afstemning kan foregå ved håndsoprækning, men skal være skriftlig, hvis mindst et medlem forlanger det. I forbindelse med afstemninger vælges et passende antal stemmetællere. Under forhandlinger på generalforsamlingen kan formanden, kredsstyrelsen eller 20 medlemmer forlange debatten afbrudt for at holde et kort møde. Ligeledes kan formanden eller kredsstyrelsen forlange debatten afbrudt for at afholde et kort kredsstyrelsesmøde. Med denne skriftlige beretning (redigeringen er afsluttet ultimo februar), og årets udgivelser af Nyt fra 44 bestræber kredsstyrelsen sig på at informere medlemmerne så grundigt som muligt om vores arbejde siden sidste generalforsamling. Det er dog ikke en udtømmende liste over arbejdsopgaverne. Den mundtlige beretning, der aflægges på selve generalforsamlingen den 18. marts uddyber nogle af områderne, men vil også se på kommende udfordringer og handlemuligheder. Den skriftlige og mundtlige beretning supplerer hinanden og vil indgå samlet i debatten på generalforsamlingen. Generalforsamlingen er stedet, hvor der er mulighed for både at evaluere lærerkredsens arbejde for det seneste år, men også at drøfte, hvad der skal arbejdes med det kommende år. Derfor opfordres du til at møde op til Lærerkreds 44, Køge og Stevns generalforsamling den 18. marts på Teaterbygningen. 3
Lærere Bhkl. Ledere Pensionister Særlige medl. I alt LÆRERKREDS 44 SKRIFTLIG BERETNING 2016 Organisatoriske forhold Kredsens medlemstal pr. 31/12 2007 835 49 50 233 8 1167 2008 805 45 53 239 10 1142 2009 785 46 2 245 14 1078 2010 791 48 2 258 10 1099 2011 768 47 2 239 8 1056 2012 767 42 1 270 6 1086 2013 767 42 1 282 7 1099 2014 770 37 0 284 7 1098 2015 767 33 0 292 7 1099 Kredsstyrelsen Pernille Nørgaard, formand, kongresdelegeret Heine Rasmussen, næstformand, kongresdelegeret Peter Bilde, kasserer, kongresdelegeret Per Hansen David Møller Henning Voigt Lisbeth Tønnesen Suppleanter Ingen Sekretær Pia Thoudahl Termark Kritiske revisorer Sascha Bloch Nielsen Lene Agersnap Suppleant for kritisk revisor Michael Junker Frikøb 2015 Formand 1295 timer Næstformand 1453 timer Kasserer 1712 timer 1 kredsstyrelsesmedlem à 600 timer 3 kredsstyrelsesmedlemmer à 385 timer Formanden og kasserer har herudover et frikøb som FTR for Køge og Stevns kommuner. Desuden bruges et mindre antal timer ad hoc til møder, kurser og uddannelse. Kredsstyrelsens repræsentation i udvalg i Køge Hovedudvalget i Køge: Pernille Nørgaard Forvaltnings MED-udvalg i Køge: Pernille Nørgaard (næstformand), Heine Rasmussen og Lisbeth Tønnesen Kredsens repræsentation i udvalg i Stevns Hovedudvalget: Peter Bilde næstformand og Per Hansen (arbejdsmiljørepræsentant) Område-MED: Peter Bilde, David Møller og Per Hansen (arbejdsmiljørepræsentant) De forpligtende kredssamarbejder: Sjælland på tværs : Fagpolitisk samarbejde: Pernille Nørgaard, Heine Rasmussen og Peter Bilde Arbejdsmiljø: Per Hansen Pædagogisk: David Møller Kursusforum: Heine Rasmussen Pensionistforum: Peter Bilde Arbejdsløshedskassen, dlfa: Peter Bilde (delegeret) 4
Faglige forhold Budget Køge 2016-2019 "Køge Kommunes økonomi er sund. Derfor arbejdes der ikke efter besparelser i budgettet for 2016". Sådan lød det i foråret i en udsendt pressemeddelelse. Det holdt heldigvis stik, da et stort flertal i byrådet i oktober valgte at lægge et budget for 2016, blev det uden de store besparelser. Faktisk valgte man at afsætte 2,7 mio. kr. årligt, som kan bruges til at sænke lærernes undervisningstid eller som ekstra ressourcer til læreruddannede vikarer, 1,2 mio. kr. årligt til renere skoletoiletter, 1,25 mio. kr. til mere IT i undervisningen og den såkaldte havregrynspulje på 500.000 kr. videreføres som en ny pulje, som kan anvendes til sund kost. Politikerne har fået øje på skævheden i vilkårene for folkeskolen og ungdomsskolen: folkeskolen får meget mindre end gennemsnittet i Danmark og ungdomsskolen får meget mere end gennemsnittet. De har derfor bestilt en analyse af ungdomsskolens økonomi. Den er vi spændt på at se resultatet af. Løntjekkampagne Igen i år havde FTF og LO i fællesskab besluttet at gennemføre en løntjekkampagne i november måned. Ideen er stadig, at få flere medlemmer til at tjekke deres lønsedler for fejl. Derudover ønskede forligsparterne at afprøve ideerne med oprettelse af idrætsklasser. Der blev afsat 3,2 mio. kr. i alt i budgetperioden til Pilotforsøget. Det har dog senere vist sig, at pengene kun rækker til oprettelsen af en klasse. Derfor bliver der på Ellemarkskolen næste skoleår oprettet en sportsklasse på 7. årgang. Budgetaftalen 2016-2019 indeholdt endvidere en besparelse på direktionen og sekretariater på rådhuset Der er sidenhen vedtaget en ændring af forvaltningsstrukturen, som betyder, at der skal være en direktør mindre i Køge fra 1. marts 2016 og dermed går man fra 5 til 4 forvaltninger. Den tidligere Børn- og Ungeforvaltning bliver til Uddannelsesforvaltningen. På vores område flyttes UUV fra Forvaltningen for arbejdsmarked og Borgerservice til den nye Uddannelsesforvaltning. Det burde ingen umiddelbar betydning få for medarbejderne. Budget Stevns 2016-2019 I Stevns besluttede politikkerne heldigvis at friholde skolerne for besparelser i år. Tværtimod var der enighed om at videreføre den tidligere beslutning om, at nedsætte lærernes gennemsnitlige arbejdstid fra 800 til 780 timer pris 1,1 mio. kr. Lærerkreds 44 valgte igen at holde åbent hus 2 dage, hvor alle medlemmer var velkomne til at kigge forbi til en kop kaffe og et løntjek. Vi må desværre konstatere, at der stadig er for mange fejl på medlemmernes lønsedler. Da regnestykket var gjort op havde vi fundet fejl for ca. 250.000 kr. Alle medlemmer er velkomne til at booke en tid hos Peter eller Heine til et løntjek, dette gælder hele året. 5
Arbejdstid I skoleåret 2014/15 havde et flertal i Byrådet i Køge indgået et samarbejdsgrundlag med Lærerkreds 44. Efter en lang og til tider hård evalueringsproces, stod det klart, at især skolelederne gerne så, at man afskaffede 31/9. Vi havde i Lærerkreds 44 lavet en grundig evaluering sammen med vores tillidsrepræsentanter. Lærerne og børnehaveklasselederne i Køge ønskede, at vi fortsatte med samarbejdsgrundlaget. Lærerene og børnehaveklasselederne var især glade for, at der var sikret tid til individuel forberedelse, og der stadig var mulighed for fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet, hvilket passer rigtig godt til lærerarbejdet. På baggrund af denne evalueringsproces valgte politikerne, at man ikke ønskede at fortsætte samarbejdsgrundlaget. Man valgte en model, hvor beslutningen om, hvordan arbejdstiden skulle tilrettelægges, skulle besluttes i skolernes lokale MED-udvalg. Kunne man ikke blive enige der, var det muligt at søge hjælp hos FMU. Dette betyder, at vi nu har 16 forskellige aftaler og meget forskellige arbejdsvilkår på skolerne i kommunen. vi sammen skulle lave en systematisk opfølgning på de initiativer, der blev aftalt ved OK15. Denne opfølgning skulle bruges på den enkelte skole, på kommunalt niveau og på centralt niveau. Opsamlingen skulle og skal bruges til, at vi sammen forbedrer medlemmernes arbejdssituation. Alle medlemmer har eller vil modtage et brev fra deres tillidsrepræsentant, hvori man kan læse om de konkrete initiativer der igangsættes centralt, på kreds- og skoleniveau. Lønstigning 1. april stiger alle medlemmer ansat i kommunen til og med løntrin 44 et løntrin. Er man på løntrin 45 og derover vil man få i stedet for et løntrin få et kronetillæg på 5.500 00-kr. (604 kr./mdl.). Man skal være opmærksom på, at samtidigt bortfalder det centrale lærertillæg. Medlemmer, som har fået det centrale lærertillæg, vil derfor kronemæssigt ikke opleve, at de stiger så meget i løn. De bagudlønnede vil først se lønstigningen på deres lønseddel 30. april. Svært at rekruttere lærere Det var og er stadig Lærerkredsens opfattelse, at arbejdstid ikke hører til i MED-udvalgene, men er en sag mellem den faglige organisation og kommunen på forvaltningsniveau. I Stevns er der på alle skoler, indgået aftaler om flekstid og puljetid. Der er dog store forskelle på aftalerne fra skole til skole. Det er et stort ønske fra tillidsrepræsentanterne, at kredsstyrelsen arbejder på, at der i hver kommune bliver ensartede forhold for arbejdet i skolerne. Opfølgning på udmøntningen af initiativerne i bilag 4 aftalt ved OK15 I uge 45 og 46 var der indkaldt til landsdækkende faglige klubmøder på alle skoler i Danmark, hvor Begge kommuner har svært ved at rekruttere læreruddannet arbejdskraft. Det er et stort problem, da lærere aldrig har skiftet arbejdsplads så meget 6
som nu. I skrivende stund har 142 lærere i Lærerkreds 44 skiftet arbejdsplads siden august 2014. Herudover er der 29 lærere, der har valgt at gå på pension i perioden. Vi kan se en tendens til, at der sker mange flere interne flytninger i kommunerne efter at arbejdsforholdende er blevet så forskellige som de er. Pædagogiske forhold Skolereform år 2 Den lange skoledag har været det helt store debatemne på folkeskoleområdet i det forgangne år. Ideen med at indføre OECD s absolut længste skolegang var, at det skulle øge den sociale mobilitet, et område, hvor Danmark allerede lå i top i internationale opgørelser. I begge kommuner har kommunalbestyrelsen valgt at følge ministerens opfordring, og lagt kompetencen til at træffe beslutningen om konvertering af den understøttende undervisning ud på de enkelte skoler. I dette skoleår har kun enkelte skoler i de to kommuner valgt at benytte sig af muligheden, men vi er vidende om, at flere arbejder med planer om at konvertere understøttende undervisning til faglig undervisning med støtte til næste år. Vi tror, at det kan være en mulighed, der kan øge undervisningens kvalitet og give eleverne bedre trivsel, hvis det bliver grebet fornuftigt an. Vi vil opfordre til, at lærere og ledelse på skolerne indgår en dialog om, hvordan muligheden for konvertering af understøttende undervisning kan gøre skolen bedre, og hvordan de frigivne ressourcer bruges bedst. Læringsplatform Det har vist sig, at mange elever har skoledage der slutter længe efter kl. 15, hvilket ikke er en overraskelse for de, der har deres daglige gang på skolerne, men tilsyneladende overraskede det magthaverne, der over hals og hoved har gennemtromlet en skolereform på rekordtid. Det er der heldigvis blevet handlet på. Undervisningsministeren har gentagne gange og i utvetydige vendinger opfordret kommunerne til at benytte sig af de muligheder, der er i folkeskolelovens 16 b for at forkorte skoledagen, ved at konvertere en del af den understøttende undervisning til faglig undervisning med støtte. Platform for læring eller plat form for læring? Efter de bragende succeser med SKATs EFI, Arbejdsmarkedsstyrelsens Amanda, Politiets Polsag, Den digitale tinglysning, de nationale test osv. osv. aftalte KL og den tidligere regering i 2014, at alle kommuner skulle investere i læringsplatforme som en del af digitaliseringsstrategien for den offentlige sektor. Køge og Stevns har valgt hver deres løsning. Hvor man i Køge kommune efter en længere proces med inddragelse af udvalgte lærere, vejledere og ledere har valgt at købe MinUddannelse fra UV-data. De stevnske skoler har i et års tid nu haft adgang til Meebook, et system der er valgt i et lukket forum af ledere og forvaltningsfolk uden inddragel- 7
se af de faglige kompetencer, der naturlig indgår i MED-systemet. Præcis hvordan og i hvor høj grad disse systemer kommer til at præge elevers og læreres hverdag, er der ikke nogle faste formuleringer om i aftaleteksten. Det vil givetvis betyde, at også på dette område vil der være stor forskel fra skole til skole. Vi vil bestemt opfordre lærere og ledere til at indgå en dialog om i hvilken grad og hvilket tempo, det giver mening at inddrage platformene i det daglige arbejde. Læringsplatformene er kun første trin i planerne for digitaliseringen af folkeskolen. Andet trin er den såkaldte samarbejdsplatform. Alle landets kommuner har tilsluttet sig det fælles udbud for samarbejdsplatformen for folkeskolen gennem Vold og trusler om vold skal anmeldes til politiet inden 72 timer Der er sket en væsentlig stramning af praksis for at kunne opnå erstatning efter voldsofferloven. Tidligere har det været muligt at opnå godtgørelse for svie og smerte og tabt arbejdsfortjeneste, hvis en voldshandling var foretaget af en elev, uden at overgrebet blev anmeldt til politiet. Dette er nu ikke længere muligt. Overgreb i form af vold og trusler om vold skal nu anmeldes til politiet, og det skal ske inden 72 timer, hvis det skal være muligt at få erstatning efter voldsofferloven. Efter et overgreb kan der naturligvis være tvivl om, hvorvidt en skade efterlader erstatningsberettigede følger (f.eks. sygefravær), men det kan være nødvendigt med politianmeldelse alene af hensyn til tidsfristen på de 72 timer. Arbejdsmiljø Kombit. I kravene fra KL til disse platforme er der lagt vægt på især samarbejdsmulighederne mellem skole, brugere og eksterne samarbejdspartnere, og på mulighederne for registrering og kontrol. Vi håber, at de digitaliseringstiltag, der er nævnt tidligere i denne tekst, har givet tilstrækkeligt med erfaring til, at digitaliseringen af folkeskolen ikke resulterer i det samme ødelæggende kaos, som vi har været vidner til alt for mange gange før. En forudsætning for dette vil være at inddrage de relevante parter, herunder især lærerne, gennem hele processen. Vil læringsplatformene lette lærerenes arbejde i hverdagen? Stevns Kommune: Sagen har været behandlet i Hoved-MED. Vold anmeldes som udgangspunkt altid. Hvis det ikke anmeldes, skal der udarbejdes et notat, hvor det angives, at der er pædagogisk eller behandlingsmæssig begrundelse for ikke at foretage en politianmeldelse. Begge dele er en lederopgave. Køge Kommune: Sagen har været behandlet i FMU og HMU. Direktør og skolechef har fulgt opfordring fra DLF og skolelederforeningen til at skoleleder anmelder. Brev fra Personaleafdelingen har skabt forvirring, men skolechefen har sendt besked til lederne om, at indtil den er færdigbe- 8
handlet i HMU er det direktør og skolechefs udmelding, der gælder. Ny vejledning på vej: Hvornår kan der dispenseres fra krav om politianmeldelse DLF og flere andre faglige organisationer deltog den 12. januar 2016 som tilhørere i et åbent samråd med justitsministeren. Samrådet handlede om Erstatningsnævnets ændrede praksis vedrørende kravet om politianmeldelse, når bl.a. lærere og pædagoger har været udsat for vold fra elever. Efter flere måneders pres fra DLF og de øvrige fagforeninger anerkendte justitsministeren på samrådet et behov for større klarhed over, hvornår der kan dispenseres for kravet om politianmeldelse. Derfor lovede ministeren, at Justitsministeriet vil udarbejde en vejledning om, hvornår der er krav om politianmeldelse, og hvornår der kan dispenseres herfra. På samrådet gav justitsministeren endvidere udtryk for, at han gerne ville inddrage fagforeningerne i arbejdet vedrørende udarbejdelsen af vejledningen. På den baggrund skrev DLF i samarbejde med 5 andre faglige organisationer til Justitsministeriet og tilbød assistance i forhold til det forestående arbejde. Når den endelige vejledning er udsendt, vil AMR og TR modtage information om de nye retningslinjer vedrørende dispensation fra kravet om politianmeldelse. Arbejdstilsynets indsats på det psykiske arbejdsmiljø Arbejdstilsynet gennemførte i 2015 en særlig indsats med fokus på psykisk arbejdsmiljø for lærere, fordi vi er en særlig nedslidningstruede branche. Arbejdstilsynet havde fokus på følgende risikofaktorer: Vold og trusler om vold Høje følelsesmæssige krav Stor arbejdsmængde og tidspres Uklare krav Mobning og seksuel chikane Traumatiske hændelser 3 af vores skoler havde besøg af arbejdstilsynet i løbet af kampagnen. Alle 3 fik vejledning i høje følelsesmæssige krav og en skole fik påbud om Vold og trusler om vold. SPARK Samarbejde om Psykisk ARbejdsmiljø i Kommunerne KL og Forhandlingsfællesskabet blev ved overenskomstforhandlingerne 2015 enige om en fælles indsats for at understøtte de kommunale arbejdspladsers arbejde for et godt psykisk arbejdsmiljø. Sådan skal SPARK arbejde Konsulenterne fra SPARK kan støtte arbejdspladsernes arbejde med at identificere, håndtere og forebygge de psykiske arbejdsmiljøproblematikker, som findes eller opstår i og omkring løsningen af kerneopgaven. SPARK s målgruppe er Lokal-MED og TRIOEN (ledere, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter). SPARK kan med andre ord give støtte til, at arbejdspladsens aktører opnår en fælles forståelse af problemer og løsning. Det kan f.eks. ske ved at rådgive medarbejdere og ledere om problemafgrænsning, afdækning af symptomer, vurdering af omfang eller om planlægning af et løsningsforløb. Herudover vil SPARK støtte op om, at arbejdspladsens aktører implementerer løsningen f.eks. gennem løbende kontakt med arbejdspladsen. SPARK kan yde støtte i forhold til problemer inden for temaerne: Forandringer og omstillinger Samarbejdet Vold og trusler Arbejdets indhold, omfang og udførelse SPARK skydes i gang på en stor konference mandag den 11. april 2016. De forventes at kunne gennemføre de første besøg på arbejdspladserne i maj 2016. 9
Lokale forhold Vi har haft 4 møder med AMR i løbet af 2015, hvor der bliver behandlet aktuelle arbejdsmiljøemner. Især lærerarbejdspladser i Køge og politianmeldelse af vold, har fyldt på dagsordenen. Både Køge- og Stevns Kommune har valgt nye AMR i 2015. Det har betydet, at 9 af skolerne har fået nye AMR. Vi ser frem til et godt samarbejde. Vores årlige arbejdsmiljøkonference i Kuben i Holbæk er afholdt i fællesskab med de andre kredse i Sjælland På Tværs. I år har vi haft rekord tilmelding med 190 deltagere. Arbejdstilsynet fremlagde resultaterne og erfaringerne af deres indsats omkring det psykiske arbejdsmiljø på skolerne. Christian Bødcher Jacobsen, adjunkt, Institut for Statskundskab, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet fremlagde forskning om motivation og offentlig ledelse. Gro Emmertsen Lund, chefkonsulent i Haslebo & Partnere talte om Udvikling af samarbejde og kommunikation og "Forandring og udvikling i organisationer starter dermed med ændringer i sprog og kommunikationsmønstre." Fraktion 4 pensionisterne Aktivitetsudvalget: Jens Hessel, Lisbet Meyer, Mogens Tranders og Birgit Pauli har sædvanen tro lavet et fremragende program i det forgangne år: 26. marts: Årsmøde i Fraktion 4 8. april: Seniorbio: Joe 16. april: Rundvisning på Nordisk Film 21. april: Vandrekredsen holder informationsmøde 7. maj: Rundvisning i Dansk og Nordisk Kunst 1750-1900 på Statens Museum for Kunst 12. maj: Teaterkredsen mødes og vælger forestillinger 13. maj: Seniorfilm: Stille Hjerte 3. juni: Sommertur med bus til Holsteinborg og Skælskør 20. august: Cirkusrevyen på Bakken, med spisning og bustransport 9. september: Seniorfilm: 9. april 17. september: Bustur til Ringsted, Sorø og Hejninge 21. oktober: Seniorfilm: The Imitation Game 29. oktober: Rundvisning på Arken i udstillingen: Bjørn Wiinblad 11. november: Seniorfilm: Mennesker bliver spist 19. november: Teatertur: Vores sensommer på Østre 2. december: Julefrokost på Rødvig Kro. 9. december: Seniorfilm: The Second Best Exotic Marigold Hotel 21. januar: Rundvisning på Køge Museum. 3. februar: Seniorbio: Krigen 9. marts: Seniorbio: Praktikanten Aage Brun og Birgit Pauli har varetaget de faglige interesser i det forpligtende samarbejde med kredsene i det nordlige af region Sjælland. Der er nyvalg til disse poster på årsmødet den 30. marts. Referaterne kan findes på kredsens hjemmeside. Vedrørende dagsordenens punkt 3a og b Kredsens revisionspåtegnede årsregnskab for 2015 kan ses her: http://kreds44.dk/media/8182924/2015-regnskabfra-revisor.pdf og http://kreds44.dk/media/8182936/2015- revisionsprotokollat-fra-revisor.pdf Se også side 13-15 i denne beretning. 10
Vedrørende dagsordenens punkt 4 Lønpolitik Lærerkreds 44 s lønpolitik justeres løbende med henblik på generel behandling på de årlige generalforsamlinger. Lønpolitikken danner baggrund for udarbejdelse af kredsens forhandlingsmandat og Lærerkreds 44 s arbejde med centrale lønspørgsmål. Der tages udgangspunkt i følgende overordnede principper: Lønpolitikken skal sikre en generel lønudvikling for alle medarbejdere. Lønnen skal være tilpasset folkeskolens arbejdsforhold og kultur, så den understøtter sammenholdet og styrker et godt samarbejdsklima og dermed arbejdstilfredsheden. Lønnen skal fastholde den fælles folkeskole. Lønnen skal være bredt accepteret af alle ansatte i folkeskolen. Løndannelsen skal ske efter enkle, synlige og gennemskuelige principper og fastsættes efter kollektive og objektive principper. Før en arbejdsopgave påbegyndes, skal lønnen være aftalt. Der skal ydes sammenlignelig løn for sammenlignelige opgaver. Alle løndele aftales mellem arbejdsgiverne og Lærerkreds 44 for at sikre et ensartet lønniveau i folkeskolen og ensartede lønforhold i kommunerne. Lærerkreds 44 skal som hovedprincip arbejde for, at funktions- og kvalifikationstillæg, som aftales for lærere og børnehaveklasseledere i tilknytning til deres undervisningsopgaver, har samme størrelse for gruppen på Ny Løn og gruppen på anciennitetsløn. Gruppen på Ny Løn forsøges derudover tilgodeset f.eks.: ved forhøjet begyndelsesløn ved fastholdelsestillæg Tillidsfunktioner, der reducerer antallet af undervisningstimer væsentligt, medfører et mindre udbetalt undervisningstillæg. Lærerkreds 44 vil arbejde for, at der kompenseres herfor. Retningslinjer for lønforhandlinger ved nyansættelser: Der kan kun aftales højere løn end andre sammenlignelige lærere/børnehaveklasseledere på skolen i særlige tilfælde. Oplæg til sådanne lønaftaler skal vedtages på kredsstyrelsesmøder. Retningslinjer for lønforhandlinger ved de årlige lønforhandlinger: Før forhandlinger kan finde sted, skal oversigt over lærernes/børnehaveklasseledernes lønindplacering være fremsendt til Kreds 44 mindst en uge før forhandlingerne. Der skal tages udgangspunkt i de overordnede principper. Retningslinjer for lønforhandlinger for lærere med særlige kvalifikationer, som ikke har læreruddannelsen: Der indgås aftale om kvalifikationsløn efter 4, 8 og 12 års ansættelse. Ved afsluttet læreruddannelse kan undervisningserfaring godskrives lønancienniteten. Retningslinjer for lønfastsættelse ved ansættelse af lærere/børnehaveklasseledere, som modtager tjenestemandspension: Lærerkredsen indgår ikke lønaftaler på ringere vilkår end det, læreroverenskomsten tilsiger. 11
Vedtægtsændringer http://kreds44.dk/media/5141564/vedtaegter-laererkreds-44-2013.doc 2. Formål Kredsens formål er at varetage medlemmernes pædagogiske, økonomiske og tjenstlige interesser samt at styrke sammenholdet mellem medlemmerne, og at virke for folkeskolens udvikling af folkeskolen samt de øvrige områder, medlemmerne beskæftiges ved. 14. Kredsstyrelsens arbejde Stk. 6 Lærerkreds 44, Køge og Stevns kan yde økonomisk støtte til andre organisationer, der er i konflikt. Økonomisk støtte skal vedtages på et kredsstyrelsesmøde. Den økonomiske ramme fastsætter generalforsamlingen. 16. TR på skoler Stk. 2 Alle medlemmer med mindst 6 måneders tilknytning til kommunen er valgbare. Alle ansatte i overenskomstgruppen har stemmeret. Valget af TR følger de gældende TR-regler. Herudover foreslås ordet skole erstattet af arbejdsplads 4 gange i vedtægterne: 7 stk. 2, 9 stk. 2, 10 stk. 1 samt 16 stk. 1. Vedrørende dagsordenens punkt 5 Kredsstyrelsen indstiller følgende timefrikøb: 6500 timer årligt. Desuden indstilles: Kørselsgodtgørelse ydes efter gældende regler. Der ydes kompensation for bortfald af diverse tillæg i forbindelse med frikøb til kredsarbejde, så lønnedgang undgås. Der gives time-dagpenge efter statens satser ved kurser og lignende med overnatning. Vedrørende dagsordenens punkt 6 Kredsstyrelsen indstiller: Kørselsgodtgørelse ydes efter gældende regler til møder og andre aktiviteter, iværksat af kredsen. Der gives time-dagpenge efter statens satser ved kurser og lignende med overnatning. Vedrørende dagsordenens punkt 7a Der indstilles til følgende kontingentsatser: Månedligt kontingent: Fraktion 1 og 2 (lærere og bhkl.): 177,00 kr. Konfliktkontingent, ikke-lockoutede: 420,00 kr. Årligt kontingent: Fraktion 4 (pensionister): 1.200,00 kr. Årligt kontingent: Fraktion 6 (særlige medlemmer): 1.128,00 kr. Vedrørende dagsordenens punkt 7b Kredsstyrelsen indstiller: Kr. 0,- 12
Vedrørende dagsordenens punkt 7c Kredsstyrelsen indstiller: Kr. 5000,- Budget for Lærerkreds 44, Køge og Stevns Konto konto-tekst Budget '15 Regnskab 15 Budget 16 INDTÆGTER 1010 Kontingenter 1020 Medlemmer, frakt.1,2,4 og 6 2.727.816 2.721.157 2.687.580 1031 Forpligtende kredssamarbejde -3.224-4.360-4.000 1035 Kontingent - KREDS 44 2.724.592 2.716.797 2.683.580 1039 Andre indtægter. 0 10.000 10.000 1050 AKUT-fond 445.000 440.662 490.000 1090 INDTÆGTER - IALT 3.169.592 3.167.459 3.143.580 UDGIFTER 2010 Frikøb - kredsstyrelse 1.720.000 1.700.409 1.720.000 2015 Pension - Kredsstyrelse 30.000 32.776 25.000 2090 Frikøb - I ALT 1.750.000 1.733.184 1.745.000 Møde-udgifter 2230 Kørselsgodtgørelse 16.000 14.815 15.000 2232 Kørselsgodtg. - TR - AKUT 14.000 16.719 15.000 2240 Transport iøvrigt 5.000 7.320 7.500 2250 Fortæring 10.000 10.833 10.000 2252 Fortæring - TR - AKUT 50.000 33.037 35.000 2260 Kongres-udgifter 12.000 14.395 12.000 2270 Gaver/blomster 18.000 29.216 30.000 2275 Støtte andre organisationer 0 0 5.000 2290 Mødeudgifter - IALT 125.000 126.336 124.500 2295 Mødeudg.+frikøb I ALT 1.875.000 1.859.520 1.869.500 2400 Kurser/konferencer 2410 Generalforsamling 100.000 79.779 80.000 2415 Rejsegodtg./T-D-penge 0 475 0 2417 Rejsegodtg./T-D/ -TR-AKUT 1.000 5.007 5.000 2420 TR-kurser - AKUT 100.000 160.410 150.000 2425 TR-håndbøger mm. - AKUT 10.000 0 10.000 2440 Frikøb /TR - AKUT 100.000 174.812 140.000 2445 Kredsstyrelseskurser 25.000 28.457 40.000 2450 Pensionist-aktiviteter 52.500 52.500 52.500 2460 Medlems-aktiviteter 50.000 43.370 50.000 2461 Faglige kampagner/-klubber 10.000 13.290 10.000 2490 Kurser/konferencer - IALT 448.500 558.100 497.500 13
Personale-udgifter 3010 Løn/kontor 275.000 288.453 290.000 3011 Pension/kontor 45.000 47.883 48.000 3020 Løn Havemand 0 8.800 9.000 3040 Personalekurser 7.500 7.931 8.000 3050 AUD - AES mm. 4.000 3.400 3.500 3100 ATP /AUD m.v. 2.500 2.160 2.500 3120 Lønsumsafgift 41.000 34.629 40.000 3160 Feriepenge 20.000 2.000 2.000 3190 Personaleudgifter - IALT 395.000 395.256 403.000 3400 Kontorhold 3410 Kontorartikler 10.000 5.044 5.000 3420 Kopimaskine 5.000 0 5.000 3430 Porto 2.000 1.782 2.000 3440 Gebyrer - bank/giro 200 0 200 3442 Konting.opkr.DLF 46.000 44.940 45.000 3450 Telefon/internet 22.000 22.106 15.000 3460 Nyanskaffelser 25.000 17.557 50.000 3470 Forsikringer 18.500 18.487 18.500 3480 Avis/håndb./tidsskr. 10.000 9.876 10.000 3481 DR-licens 1.000 0 0 3510 IT-hardware 15.000 3.957 15.000 3520 IT-software 2.500 2.443 2.500 3590 Kontorhold - I ALT 157.200 126.191 128.200 Lokale-udgifter 3710 Husleje 156.000 156.000 156.000 3730 Varme 20.000 15.682 16.000 3740 Vand 1.500 2.174 2.000 3750 El 10.000 8.625 8.000 3770 Rengøring/havearbejde 50.000 48.585 50.000 3780 Vedligehold. indvendig 75.000 2.389 40.000 3781 Vedligehold. udvendig 5.000 2.039 2.000 3790 Lokaleudgifter I ALT 317.500 235.494 274.000 4100 Revision/jur.assistance 17.500 13.000 13.000 5110 Renteindtægt - bank/giro 40.000 39.138 40.000 5295 Renter ind/ud I ALT 40.000 39.138 40.000 5999 UDGIFTER I ALT 3.170.700 3.148.423 3.149.700 BALANCE - (Indt. -Udgift.) -1.108 19.035-46.620 Forpligtelse til betaling af frikøb (4 mdr.) pr. 31. december 2015 udgør ca. 578.000 kr. Der er p.t. hensat 570.000 kr. i regnskabet. Egenkapitalen bør ifølge DLF s vedtægter være på mellem 10 og 15 % af kontingentindtægterne (mellem ca. 275.000 kr. til 410.000 kr.). Der var pr. 31. december 2015 en egenkapital i kredsen på 810.714 kr. Kredsens andel af AKUT-fonden var 31/12 2015 på 957.929 kr. 14
Budget for Lærerkreds 44, Køge og Stevns Særlig Fond konto Budget 15 Regnskab 15 Budget '16 INDTÆGTER 102 Husleje 156.000 156.000 156.000 130 Renteindtægter - bank 500 709 500 140 Renteindtægter - obligationer 150 Avance obligationer 181 Kredssammenlægning 190 INDTÆGTER I ALT 156.500 156.709 156.500 UDGIFTER Konfliktudbetalinger 202 Konfliktudbetalinger, medlemmer 0 0 0 203 Faglige kampagner 0 0 0 Administration 210 Adm.bidrag til kredsen 0 0 0 220 Revision 15.000 13.000 13.000 230 Gebyrer 100 0 0 250 Øvrige udgifter 0 0 0 290 Administration i alt 15.100 13.000 13.000 Ejendomsudgifter 310 Prioritetsrenter 21.000 20.980 20.500 312 Låneomkostninger 0 0 0 315 Renter lån i kredsen 0 32.385 32.385 320 Ejendomsskatter m.m. 10.000 10.362 10.500 330 Vedligeholdelse 69.015 64.918 500.000 340 Forsikringer 9.000 6.380 6.500 390 Ejendomsudgifter i alt 109.015 135.025 169.885 Afskrivninger 410 Afskrivninger ejendom 57.419 57.419 57.419 590 UDGIFTER I ALT 181.534 205.444 240.304 599 ÅRETS RESULTAT -25.034-48.735-483.804 Egenkapital, Særlig Fond, 31. december 2015: Gæld, realkredit pr. 31. december 2015: Gæld, kredsen pr. 31. december 2015: Offentlig vurdering af huset pr. 1. oktober 2015: 1.574.147 kr. 562.365 kr. 802.627 kr. 1.900.000 kr. Vedrørende dagsordenens punkt 8 Valgoplæg fremsendes ca. en uge før generalforsamlingen i et Nyt fra 44. 15
I tidens strøm Der går gennem tiden en strømning, som ikke kan dø, af arbejdets sang og af tankernes spirende frø. Hvert slægtled skal finde sin vilje sit håb og sin tro finde vejen derhen, hvor dets lykke og fremtid kan gro. Vi står ved en vanskelig front i den stadige kamp, som ikke kan vindes ved magt eller støvlernes tramp som kræver det daglige valg: vil du tage en strid for at menneskets værdighed stadig kan præge vor tid. Vil du møde de børn af vor tid, som har fremtiden med i tro på, at børnenes drøm kan bli' virkelighed? Vil du søge den stærke synthese af fremtid og arv, hvor ideernes flugt kan forenes med hverdagens krav? Der er meget, som splitter i tiden og vejen er lang. Der er kræfter, som truer selv arbejdets brusende sang. I en brændende verden, hvor mennesker sulter ihjel, kan vi vise, vi alle har ansvar for mer end os selv. Lad os glæde os over det udsyn, vort arbejde gi'r ved en daglig forening af gamle og nye værdier. Vi har skabt Danmarks Lærerforening, så lad os stå ved: Der, hvor menneskets værd bliver forsvaret, må vi være med. Tekst og melodi: Gudmund Auring /1984 16