Ølgod og omegns stednavne. Et kig ind i fortiden

Et kig ind i fortiden Peder Gammeltoft Afd. for Navneforskning Københavns Universitet

Hvad beskriver stednavne? verden omkring os Hvordan? Ved at beskrive stedets udseende stedets beliggenhed stedets ejerforhold hvad man har af ønsker til stedet

Hvad slags stednavne har vi? Naturnavne Bebyggelsesnavne Hvad kan vi bruge stednavne til? Finde rundt Se tilbage i tid, og få viden om tidligere tiders natur og landskab samfundsforhold før i tiden

Stednavne dannes som almindelige ord: ex. fodbold vs. Topgårde specificerende del generaliserende del den generaliserende del beskriver hvad der er alment ved lokaliteten den specificerende del beskriver hvad der er specielt for lokaliteten frem for andre lokaliteter af samme type

Stednavne lader sig analysere og tolke som vanlige ord Alle stednavne har et mere eller mindre klart betydningsindhold Stednavne tolkes ud fra ældste kildebelæg samt evt. udtale Stednavnets indhold sammenstilles med kendt ordstof fra stednavnets produktivitetsperiode Hejbøl (1579 Hegbøl) af glda. hægnath indhegning + bøl udflyttergård. Ansager (1291 Ansakær) af stednavn *Ånæs + ager. Havlund (1688 Haverlundgaard) enten have indhegnet areal eller kornsorten havre + lund 'lille skov. Strellev (1203 Strelhøch) glda. strēl strimmel, stribe + høj. Hjedding (1495 Heding) ing-afledning af hede Medum (1298 Methum) glda. meth 'eng' + hēm hjem, bygd.

Vore stednavne: Naturnavne Bebyggelsesnavne Alle stednavne beskriver det særegne ved stedet på navngivningstidspunktet. Men da de fleste stednavne er mellem 300 og 2000 år gamle ser verden omkring vore stednavne ikke nødvendigvis ud nu som da!

Ølgod og omegn i dag

Ølgod og omegn ca. år 1800 Det digitale Videnskabernes Selskabs Kort

Hede og eng ca. år 1800 i forhold til nu

Hvordan er den forandring sket? Det kan stednavnene fortælle om!

Ølgod og omegns godt 600 stednavne

ca. halvt om halvt naturnavne og kulturnavne

Gårdnavne, Ølgod og omegn

Først og fremmest landbrugsudvikling og industrialisering Landboreformerne ca. 1790-1820 Gårde flyttes i stor stil ud fra landsbyerne deres navne: -gård Adsbøl Gård Harkesgård Nordgård Nørregård Vestergård Østergård Nygård Bakkegård Højgård Søgård Lindegård Brænderigård Dejgård Hedegård Lundgårde Ellegård Mølgård

-borg Hakkenborg Jepsborg Kragsborg Kronborg Lakkenborg Løvborg Petersborg Stoltenborg Tudsborg Vesterborg -feld Frifeld Grønfeld -minde Frederiksminde Fredsminde Hermansminde Knudsminde Mariesminde Meinertsminde Povlsensminde -ly Bakkely Granly Lindely -lyst Virkelyst andre Rolighed Slottet Smånæring

Ølgod og omegn før udskiftningen

Ølgod og omegn i middelalderen

bøl/bølle: a) Alder: ca. 1000-1500. b) Udbredelse: Udpræget syddansk udbreddelse (+ gruppe i Thy/Hanherred), c) Betydning: enkeltgård. Bøl afledt af roden til bōl, derfor betydningen enkeltgård. d) Indhold: 1) personnavne: 2) flora og fauna:; 3) adjektiver: Adsbøl, 1471 Aszbøl: Måske mandsn. Azur el. træbet. Asp Bindesbøl 1537 Bindesbøll: mandsn. *Bindi Bjølbøl 1579 Bølbøl: tilnanv Bølle eller bøl tyr Brosbøl 1537 Brøsbul: mandsn. Brōthir Esbøl 1580 Esbøl: mandsn. Æsi Græsbøl 1583 Gredtzbøl: subst græs? Gundesbøl 1522 Gwndersbøll: mandsn. Gunnar Hejbøl, 1579 Hegbøl: glda. hægnath 'indhegning Mosbøl 1534 Mosbøl: subst. mose Påbøl 1522 Pobill: tilnavn glda. Pāi påfugl Rotbøl 1547 Rotbil: dyrebet. rotte Skodsbøl 1638 Skodzbil: genitiv af tilnavn Skot Strømmesbøl 1557 Strømmersbill: mandsn. Strømir Transbøl 1486 Tranßbøll: muligvis trante 'lille vejrmølle'

Ølgod og omegn i vikingetiden

by: a) Alder: Meget stor aldersspredning og stadig aktivt som navneelement: ca. 700- b) Udbredelse: Hele Danmark c) Betydning: DK: landsby, gård, måske ældre bygd. By afledt af roden til ordet bo, dvs. et bosted d) Indhold: 1) vikingetidskultur (Hørby (< hörgr), Hovby); 2) vikingetidens samfundsforhold (Karlby, Bønderby, Rinkeby, Huseby); 3) fauna (Dyreby); 4) natur (Søby, Viby; 5) Retningsangivende (Nørby, Sønderby). Lundsby 1522 Lwndsby: subst. lund lille skov Nederby 1579 Neirbye: adj. neder nedenfor

torp: a) Alder: ca. 800-1500 b) Udbredelse: Hele Danmark + Sverige. c) Betydning: udflytterbebyggelse. d) Indhold: 1) personnavne 2) terræn 3) kulturforhold 3) samfundsforhold 4) Adjektiver Bjalderup *1495 Byældrup: ånavn *Bjaldari 'den glammende Frøstrup,1486 Frøstrop: mandsn. Frøsten Krarup 1461 Krararpp: fuglebet. krage Kvorup 1606 Korrup: dyrebet. ko Lavstrup 1535 Lagestrop: mandsn. glda. Laghi Odderup 1497 Odherop: dyrebet. odder Snittrup 1508 Snypetorp: glda. snipe spids, snip. Tistrup 1301-50 Tystrop: mandsn. *Tīsten Tøstrup 1579 Tøstrup: mansn. Tøsti Urup 1480 Wrup: mandsn. *Ughi eller glda. wara udmark Vittarp 1487 Wyptorp: fuglebet. vibe Vostrup 1535 Wostrop: subst vase vej

Ølgod og omegn i jernalderen

-inge: a) Alder:?0-ca. 800 b) Udbredelse: Hele Danmark. c) betydning og indhold: usikkert, muligvis stedet med. -ing/-ung afledning af ord, der beskriver: 1) terræn: Bramming (bram kant ); 2) fauna: Kattinge, Ketting (kat), Bjerninge (Bjørn), Hjerting (hjort); 3) flora: Bregninge (bregne). 4) adjektiver: Hviding (hvid); Hjedding1495 Heding: af hede Linding 1461 Linding: af træbet. lind Tønding 1579 Thynding: ant. af glda. tūn 'indhegnet bebyggelse Vinding 1629 Lille Winding: af winda sno, dreje Åling 1461 Aalængh: ālændh 'åbred

-UM hēm: a) Alder: ca. 250-800. b) Udbredelse: Især Nørrejylland. c) Betydning: Usikker, måske hjemsted, bygd, eller gård, landsby. d) Indhold: 1) Terrænets form 2) jordbundens beskaffenhed 3) fauna & flora 4) indhegninger 5) Kulturforhold Bovnum 1532 Bonum: ånavn Bōn 'den blanke? Foersom 1479 Faarßum: glda. fors strøm, fos Medum 1298 Methum: glda. meth Vium ca 1325 Wijm: glda. wī helligdom Hallum, 1502 Halm: halmæ 'halm(stedet)'

af ubestemmelig alder

fx: Agersnap 1556 Auersnap: subst. ager + glda. snapi kile, spids Ansager 1291 Ansakær: stedn. *Ånæs + ager. Asp 1584 Asp: af træbet. asp. Barslund 1619 Bastlund: subst. bast + lund lille skov Bejsnap 1683 Bejsnap: måske beg tjære + glda. snapi kile, spids Eg 1480 Egh: sikkert træbet. ēki egebevoksning Gyris 1406 Gydheriis: subst. gyde lang, smal vej + ris krat. Harkes 1495 Harkis: subst. jy. harke hårdbundet, tør eng; med lyng og ris bevokset kær og hede + sig? Hindsig 1486 Hyngßiig: usikkert, måske glda. hægnath indhegning + sig sig 'lav, fugtig strækning'. Hodde ca. 1330-48 Hoddy: hodda 'hytte' + dy 'dynd'. Kvie *1495 Quie: flertal af glda. *kwī 'indhegning'. Kvong ca. 1330-48 Kowangh: ko + vang 'indhegnet mark'. Lyne ca. 1325 Lyyn: måske subst. glda. *lyni lysning, åbning i skov Malle 1518 Malii: glda. malugh 'grus, småsten'. Mejlvang 1588 Melvang: muligvis jysk melle 'midterste' + sig 'lav, fugtig sænkning'. Sig 1461 Sich: sig 'lav, fugtig strækning'. Vognslund 1227 Woghnelund: sikkert mandsn. glda. Waghn

Specielle stednavne i Ølgod og omegn? knap knude list ho(ved)

Det mest specielle er dog nok: Ølgod (1203 Ølguth, 1330-48 Ølguth) sammensat af glda. øl og guth glda. øl: 1) øl 2) *øl alter glda. guth gud, eller en afledning deraf betydning enten Gudernes øl eller Gudernes alter MEN! ordstillingen er forkert, skulle have været *Godøl andre navne på -god: Thyregod, Vorgod, Viuf

Tak for jeres opmærksomhed! Peder Gammeltoft Afd. for Navneforskning Københavns Universitet

Bøger om stednavne: Danmarks Stednavne 1-. Kbh. 1922-. Bent Jørgensen: Danske stednavne. Kbh. 2008. (Bent Jørgensen: Stednavneordbog. Kbh. 1994) Kr. Hald: Vore stednavne, 2. udg. Kbh. 1965.