Gødningsaktuelt. Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger. Startgødskning til majs. YaraVita Gramitrel. Tid til Brassitrel Pro

Relaterede dokumenter
Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug

Knowledge grows. Gødningssortiment. Sæson

Gødningssortiment. Sæson

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

Vækststartmøder. Steen Aarup

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler


Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Gødningssortiment. Sæson Knowledge grows

VINTERRAPS. Irene Skovby Rasmussen, VKST

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING

GØDSKNING. Stigende mængder kvælstof

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side

Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst

Danske forskere tester sædskifter

Spark afgrøden i gang!

Gødskning. Vækstregulering. Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson

190 GØDSKNING Stigende mængder kvælstof

Gødskning af kartofler

Økologisk vinterraps

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33

Resultat af jordanalyser

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen

Afgrødernes næringsstofforsyning

HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN?

TourTurf Liquid Feed Special (FS)

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

GØDSKNING Stigende mængder kvælstof

Sydsvenske erfaringer med etablering og gødskning af vinterraps

Er hveden regnet væk? Hvededyrkning fra A til Z v. Planteavlskonsulent Jacob Møller

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Tildeling af Magnesium ved dyrkning af stivelseskartofler. Delrapport 2018 AKV Langholt

Det nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er finansieret af:

Udvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg. Kristoffer Piil, SEGES

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

YaraVita. Afgrødespecifikke Bladgødninger - sikrer kvalitet og udbytte

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe

23. marts Afrapportering Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler

Grovfoder Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation

Majs i Danmark. Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion. Indhold. Dyrkning. Udfordringer. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Vækstregulering i vinterhvede 2016?

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES

NUTHY WP1. Næringsstofbalancer i økologiske vårbygmarker

AARHUS UNIVERSITET. 07. November Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Nr. 6 - uge 21. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Mikronæringsstoffer til majs Hvedehelsæd, skal-skal ikke?

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS

Delt gødning. Split-application of fertilizer Annual Report. Otto Nielsen

+ 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? Vandmiljøplaner

Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag):

Uovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32

254 GØDSKNING Kvælstofudvaskning efter tilførsel af stigende mængder kvælstof

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Hans Kristian Skovrup.

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Gødskning i en kvotetid Leif Knudsen

VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Dårligt bytteforhold mellem gødning og afgrøde

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12

Gødningslære B. Find hjemmesiden: Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn

Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning i såløg uden spiringsskader

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

Danmarks salg af handelsgødning

Transkript:

Gødningsaktuelt Nr. 4 april 2014 1. årgang www.yara.dk Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger YaraVita Gramitrel En harmonisk forsyning med alle næringsstoffer er grundlaget for en optimal udvikling af planterne. YaraVita Gramitrel indeholder magnesium, mangan, kobber og zink. Tid til Brassitrel Pro For at opnå størst effekt af Brassitrel Pro skal den anvendes inden blomstring. Derfor er det på høje tid at få anvendt Brassitrel Pro. Startgødskning til majs Yaras majsgødning YaraMila 20-9-0 m. S, B og Zn indeholder en stor andel af vandopløseligt fosfor som er umiddelbart tilgængeligt for majsen. Dette sikrer en hurtig rodudvikling. YaraVita Kombiphos i kartofler Kombiphos er oprindeligt udviklet specielt til kartofler hvor det kan bruges til at øge antallet af knolde og til at øge det samlede knoldudbytte.

Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger Yara N-måling giver et billede af, hvor meget af den tilførte kvælstof, som optages i vinterhvede. Yara N-målingerne kan måske også danne beslutningsstøtte til at finde det rette kvælstofniveau i afgrøden tidligt i vækstsæsonen. Yara N-målinger er målinger af kvælstofoptagelse i en række forsøg med stigende kvælstoftildelinger i vinterhvede, hvor der er forsøgsled uden kvælstoftilførsel og forsøgsled som tildeles op til 250 kg N/ha. Kvælstofoptagelsen bestemmes udfra målinger med en håndholdt Yara N-sensor, som fungerer ud fra samme princip som i vores traktormonterede N-sensor. Der måles fra første kvælstoftilførsel og indtil ultimo maj måned. Forsøgene er i 2014 placeret i Nordjylland samt på Lolland-Falster. Der måles i 6 forsøg i 2014. Resultaterne afrapporteres på Yaras hjemmeside. Der er foretaget 2 målinger på nuværende tidspunkt. Disse målinger viser, at på to lokaliteter er vinterhveden begyndt at optage kvælstof dette dog i begrænset omfang. Kvælstofoptag og beslutningsstøtte Ud over at give information om kvælstofoptag i vinterhvede, kan en sammenligning af kvælstofoptagelse i henholdsvis de gødede og ugødede forsøgsled give en god indikation af om det tilførte kvælstof er optaget og om der eventuelt er mere tilbage i jorden. Der kan beregnes en foreløbig kvælstofeffektivitet. Dette er nyttig viden, såfremt der skal tilføres mere kvælstof til marken eller hvis kvælstofstrategien til vinterhveden er udført således, at der indtil medio maj kun er tilført ca. 80 procent af den forventede optimale kvælstofmængde. På baggrund af kvælstofmålingerne kan det således være muligt at beslutte hvorvidt det vil være fordelagtigt at tilføre mere kvælstof. Er optagelseskurverne vandrette vil der ikke være mening i at tilføre mere kvælstof. En stigende optagelseskurve indikerer at tilførsel af mere kvælstof vil medføre en yderligere optagelse af kvælstof og dermed en udbyttestigning. Nedenstående er eksempler fra målinger udført i Sverige i 2013. Figur 1. Lidköping 2013. Kurver for N-optag ved forskellige vækststadier af vinterhvede. Det ses at mineraliseringen fra marken er relativ lille gennem hele vækstsæsonen. Det ses endvidere at fra stadie 37 og frem, er kvælstofoptaget i afgrøden stigende med stigende kvælstoftilførsel. Det vil sige, at var der som udgangspunkt kun tilført 120 kg N/ha, ville det være relevant at tilføre mere kvælstof. Denne beslutning kunne træffes ud fra stigende kurver i stadie 41/45 (den røde og grønne kurve). Kvælstofoptimum i dette forsøg var 208 kg N/ha. www.yara.dk Gødningsaktuelt 2

Figur 2. Billeberga. Kurver for N-optag ved forskellige vækststadier af vinterhvede. Det ses at mineraliseringen fra marken er relativ lille gennem hele vækstsæsonen. Det ses endvidere at kvælstofoptaget i afgrøden er relativ flad. N-optaget er således stort set ens uanset om der er tilført 120 kg N/ha eller 240 kg N/ha. Det vil sige, at var der som udgangspunkt kun tilført 120 kg N/ha, ville det ikke være relevant at tilføre væsentligt mere kvælstof. Kvælstofoptimum i dette forsøg var 143 kg N/ha. Yara N-målinger 2014 Der er på nuværende tidspunkt foretaget 2 målinger i vinterhvede. Nedenstående ses målinger fra Lolland-Falster. Det kan ses at vinterhveden ved Maribo er begyndt at optage kvælstof. Vinterhvede i de ugødede parceller havde den 22.marts optaget 24 kg N/ha, mens kvælstofoptagelsen den 4. april var 28 kg N/ha. Vinterhveden gødet med 50 kg N/ha har den 4. april optaget 34 kg N/ha, hvoraf noget kan relateres til den udbragte gødning. Der er således optaget 8 kg N/ha i de gødede parceller, mens kvælstofoptagelsen i de ugødede parceller er 4 kg N/ha. Kvælstofoptagelsen er endnu af beskeden størrelse, hvilket ses af målingerne i de øvrige lokaliteter. Målingerne fra Nordjylland kan ses på Yara.dk. På en lokalitet i Nordjylland har kvælstofoptaget været 10 kg N/ha. Se mere på www.yara.dk. YaraVita Gramitrel En harmonisk forsyning med alle næringsstoffer er grundlaget for en optimal udvikling af planterne. Magnesium, mangan, kobber og zink har indvirkning i mange processer i plantens stofskifte og er i korn af afgørende betydning for høje udbytter, god kvalitet og plantesundhed. Alle fire næringsstoffer samformuleret i YaraVita Gramitrel sørger for en optimal udvikling af alle udbyttefaktorerne under strækningsvæksten og indtil høst. Anvendelse af YaraVita Gramitrel bevirker, at planterne bedre klarer stresssituationer som fx. tørke eller vandmættet jord eller reaktionstal, der er enten for høje eller for lave. YaraVita Gramitrel kan anvendes når der www.yara.dk Gødningsaktuelt 3

normalt behandles mod manganmangel i foråret. 2-3 l/ha giver en mængde mangan tilsvarende en almindelig behandling med et flydende manganprodukt. Senere i strækningsvæksten hvor planterne har et stort optag af alle næringsstoffer, kan man ved anvendelse af YaraVita Gramitrel, sikre at der på intet tidspunkt er en underoptimal forsyning af disse fire vigtige næringsstoffer. Tyske erfaringer med anvendelsen af YaraVita Gramitrel er at markerne er mere ensartede til høst, da pletter i marken med ringere boniteter kommer mere på niveau med de gode områder i marken. Vores anbefaling er at der anvendes 2 l/ha i strækningsvæksten (stadie 31-37). Derfor er det ved tidenat anvende Gramitrel i vinterbyg og vinterrug. I vinterhvede og triticale kan der behandles hen mod slutningen af måneden. YaraVita Gramitrel kan anvendes i alle kornarterne og kan blandes med de fleste bekæmpelsesmidler. Tjek www.tankmix.com for blandingsmuligheder. Lettilgængeligt fosfor er vigtigt for majsen og derfor skal den placerede startgødning være rig på lettilgængeligt fosfor. Yaras majsgødning YaraMila 20-9-0 m. S, B og Zn indeholder en stor andel af vandopløseligt fosfor som er umiddelbart tilgængeligt for majsen. Nyere Landsforsøg har vist, at der er et signifikant merudbytte for at placere fosfor til majshelsæd. Mellem enkeltforsøgene er der stor variation i merudbytter for placering af fosfor. Forskellen kan ikke umiddelbart forklares ud fra variation i jordtype, fosfortal og placering i landet. Ældre forsøg viser dog en tendens til, at merudbyttet er størst ved lave fosfortal. Videnscentrets anbefaling er derfor at der placeres fosfor med startgødningen i langt de fleste tilfælde. Nedenfor ses de anbefalede mængder af fosfor i kg/ha, anvendt i startgødningen. Fosfortal 2 4 6 Gode muligheder for rodudvikling 1) 15 10 0 Dårlige muligheder for rodudvikling 2) 15 15 10 Tid til Brassitrel Pro For at opnå størst effekt af Brassitrel Pro skal den anvendes inden blomstring. Derfor er det på høje tid at få anvendt Brassitrel Pro. 2-4 l/ha anvendes snarest. Der kan bla. blandes med Avaunt, Plenum WG, Biscaya, Matrigon, Mavrik, Folicur 250 EW eller Cantus. For andre tankblandinger tjek www.tankmix.com. Startgødskning til majs Jordtemperaturen er efterhånden så høj de fleste steder at majssåningen inden længe starter op. 1) Alle milde jordtyper med mindst 2 procent humus, hvor jordstrukturen og såbedet er god. På JB 1 & 3 skal der i kornrige sædskifter have været majs i sædskiftet indenfor de seneste 2-3 år. 2) Lavereliggende køligere arealer, svære lerjorde med en dårlig struktur, lette lyse sandjorde med mindre end 2 procent humus, i et tørt og løst såbed samt første år efter flere års korndyrkning på sandjord. Et højt indhold af nitrat-n i kombination med ammonium-n sikrer at kvælstof hurtigt er tilgængelig i form af nitrat, mens ammonium-n løbende omdannes til nitrat-n, hvorefter dette er tilgængeligt senere i majsens opstart/vækstsæson. www.yara.dk Gødningsaktuelt 4

Svovlindholdet er afpasset, så det i kombination med mineralisering fra husdyrgødning tilgodeser majsens svovlbehov. Indholdet af zink sikrer forsyningen i majsens kritiske tidlige stadie, hvor zink medfører en hurtig rodudvikling. Specielt på humusjorde og på arealer med høje fosfortal er forsyningen af zink kritisk. Gødningen indeholder også næringsstofferne bor og magnesium. Magnesium er vigtig for majs i forbindelse med optagelse af fosfor, mens den korrekte mængde bor sikrer blomstring og dermed fyldning af kolben. Planteanalyser udført i Landboforeningerne har vist at i en del tilfælde er majsmarkerne underoptimalt forsynet med magnesium og bor. Derfor bør startgødningen indeholde disse næringsstoffer. sorter, som sætter få knolde eller hvor det ellers er formålstjenligt med flere knolde. Her anvendes 3 l YaraVita Kombiphos pr. ha i 200 l vand. Under knoldtilvæksten senere i kartoflens udvikling kan man forlænge perioden hvor kartoffeltoppen indlejrer næring i knoldene ved at anvende YaraVita Kombiphos. I den periode sker der en omfordeling af fosfor fra bladene ned til knoldene. Denne transport kan forøges og forlænges med tilførsel af YaraVita Kombiphos til bladene. YaraVita Kombiphos tilføres under knoldtilvæksten med 10 l/ha ad 2-3 gange. Her anvendes også 200 l vand pr. ha for at opnå en god dækning af planterne. YaraVita Kombiphos i kartofler YaraVita Kombiphos er et produkt i Yaras nye produktserie YaraVita med et højt indhold af fosfor. Produktet finder anvendelse mange steder hvor et hurtigt fosforoptag er vigtigt. Blandt andet i vintersæd om foråret hvis jorden er kold og fosforoptaget fra jorden derfor er ringe. Udover fosfor indgår også kalium, magnesium, mangan og zink. Kombiphos er oprindeligt udviklet specielt til kartofler hvor det kan bruges til at øge antallet af knolde og til at øge det samlede knoldudbytte. Kartofler har et relativt spinkelt rodnet sammenlignet med kartoffelplantens behov for optagelse af næringsstoffer. Derfor er optagelsen af fosfor ofte begrænsende for antallet af knolde som planten sætter i starten af plantens udvikling. Ved at tilføre planten YaraVita Kombiphos når den danner knoldene og dermed fastlægger antallet af knolde, øges antallet af knolde. Den tidlige anvendelse af YaraVita Kombiphos kan derfor bruges til at øge antallet i Alle produkterne i YaraVita-serien kan bestilles ved at kontakte salgsansvarlig agronom Steen Aarup, på tlf. 22 83 44 00 eller steen.aarup@yara.com Kontakt Kristian F. Nielsen E-mail: kristian.nielsen@yara.com Tlf.: +45 22 82 62 00 Jesper Juul Ulnitz E-mail: jesper.juul.ulnitz@yara.com Tlf.: +45 50 75 33 60 www.yara.dk Gødningsaktuelt 5