Falck Trivsel. Abonnementsvilkår



Relaterede dokumenter
Falck Trivsel. Abonnementsvilkår

Falck Køreklar Privat

Generelle vilkår - Privat

Falck Hurtig Hjælp Plus Kørsel

Abonnement Hobby Trailer Privat

Abonnement: EL Knallert / EL Scooter

Abonnementsbetingelser DAH SUPER: Indhold:

Abonnementsbetingelser DAH BASIS: Indhold:

Falck Køreklar Erhverv

Erhverv Kombi 2 (+6M)

Falck Kørsel. 1. Falck Kørsel BASIS ABONNEMENTSBETINGELSER & DÆKNINGSINFORMATIONER

Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning.

Falck Bolig. Falck Bolig Plus. Falck Bolig Basis. Abonnementsbetingelser

BEHANDLINGSFORSIKRING

GRAFISK PENSION. Udvidelse af sundhedsforsikringen pr. 1. januar 2017

Abonnement Bil Privat

TAPE OG ISPOSER UUNDVÆRLIG I EN HVER SPORTSKLUB

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING

Markedets bedste Sundhedssikring hjælper dig til behandling hurtigst muligt, når behovet opstår. Topdanmark Sundhedssikring giver blandt andet:

Falck Kørsel. FALCK KØRSEL (Dækningsgruppe 91 og 93) FALCK KØRSEL BASIS Strakskørsel (Dækningskode 9140, 9141)

Sundhedssikring BESTEM SELV HVOR OG HVORNÅR DU VIL HAVE BEHANDLING LIV Privatpension Cvr-nr

Falck Erhvervskøretøjer

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING

FORSIKRINGSBETINGELSER. for. FRIVILLIG GRUPPELIVSFORSIKRING (fsp) AP PENSION LIVSFORSIKRINGSAKTIESELSKAB (AP PENSION)

Sundhedsforsikring. Dækninger. Sådan fungerer forsikringen. Sundhedssikring dækker. Sundhedssikring dækker ikke. God dækning til dig og din familie

HUNDEANSVARSFORSIKRING

Sundhedssikring børn BEHANDLING TIL DINE BØRN UDEN VENTETID LIV Privatpension Cvr-nr

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende

BEHANDLINGSFORSIKRING

Malernes Sundhedsordning

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING

Falck Bil/MC Super ABONNEMENTSBETINGELSER

Falck Vejhjælp Super. Abonnementsvilkår

Sundhedsordning. Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavns Kommune. Information til medarbejdere

Sundhedsforsikring vilkår - private

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Forsikringsbetingelser for Hundeforsikring

Velkomstpjece til Arbejdsmedicinsk Afdeling. Patientinformation

Malernes Sundhedsordning. Malernes Sundhedsordning

Restgældsforsikring. Nykredit Livsforsikring A/S

FORSIKRINGSBETINGELSER DYREFORSIKRING

Vilkår for tophjælp fritidshus

Forsikringsbetingelser for Lifeline Lindring

Malernes Sundhedsordning

Aros Knallertansvarsforsikring Forsikringsbetingelser M Indholdsfortegnelse. For private forsikringer gælder følgende:

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Højt engagement og lav stress

PFA Helbredssikring. Brug livet! din vej til hurtig behandling

3F Holstebro. 3F Holstebro, Tujavej 20, 7500 Holstebro, tlf ,

Dine rettigheder som patient

Vilkår OiSTER Ekstra Data Tillægspakker

Sundhedsordning for Skanderborg Kommune. Book tid til behandling på FalckMyCare.dk

Sundhedssikring. giver virksomheden et ekstra løft

Generelle regler for debitorer i Betalingsservice

Sådan får medarbejderne gavn af sundhedspakken

Tilbud på Sundhedsforsikring. Brancheforeningen for Reklameartikler

Forsikringsbetingelser DANSK AUTOHJÆLP

Restgældsforsikring. Nykredit Livsforsikring A/S

Forsikringsvilkår. for. Hundeforsikring

Abonnementsvilkår for TDC Webtekst

Sundhedsforsikring for Centralforeningen For Stampersonel (CS) og Hovedorganisationen Af Officerer i Danmark (HOD)

Aftale om Betalingsservice (Gælder fra den 1. november 2009 for både eksisterende og nye kunder)

Falck Mindre Erhverv. FALCK MINDRE ERHVERV (Dækningsgruppe 79) FALCK MINDRE ERHVERV - BASIS (Dækningskode )

førerpladsforsikring Forsikringsbetingelser version Juli 2012 Administration ProSam Forsikring Agentur A/S Vestervænget 6, 8381 Tilst

Sundhedsforsikring vilkår (virksomheder)

Generelle regler for debitorer i Betalingsservice

Privataftale om levering af elektricitet fra Modstrøm GOD ENERGI

GODE RÅD. Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK

Pension for selvstændiges. velfærdspakker. Pension forsikring sundhedssikring

Vilkår for Hund 09-3 August 2009

Dine rettigheder som patient

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Vilkår OiSTER Ekstra Data Tillægspakker

MIDGAARD EVENT ApS INDLEDENDE BESTEMMELSER

Hundeforsikring Forsikringsvilkår 01-1

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

HOTLINE FYSIOTERAPI PSYKOLOGSAMTALER TOVHOLDERFUNKTION LEDERSPARRING. Tidlig Indsats Ved fravær og mistrivsel. arbejdsmiljøkøbenhavn

Transkript:

Abonnementsvilkår Falck Trivsel Disse vilkår gælder i tillæg til de generelle abonnementsvilkår for Erhverv Falck Trivsel: 1 Akutberedskab 2 Klippekort abonnement 3 Din virksomheds dækning 4 Sådan kan abonnementet ændres 5 Vi værner om medarbejderes oplysninger Abonnementet gælder for 3 år, derefter løbende et år af gangen 1. Akutberedskab Hvilken hjælp får din virksomhed? Med et abonnement på Falck Trivsel Akutberedskab får din virksomhed adgang til alle de tjenester, som er beskrevet i disse abonnementsvilkår. Guide til sundhedsvæsenet Din virksomheds medarbejdere kan ringe ubegrænset til en sundhedskoordinator og få klar besked om deres muligheder og rettigheder i sundhedsvæsenet i Danmark, så længe der er tale om arbejdsrelaterede skader og problemstillinger. De kan ringe mandag til fredag mellem klokken 8.00 og 20.00 på telefon 70 10 15 30. Hvad kan medarbejderne stille spørgsmål om? Medarbejderne kan få telefonisk rådgivning om følgende: Ventelister Behandlingsgaranti Frit sygehusvalg Information om behandlingssteder Aktindsigt Kommunikation Klageprocedurer Offentlig sygetransport Medicintilskud Genoptræning Hjemmehjælp Opkald modtages på et landsdækkende rådgivningscenter, hvor rådgiverne er specialuddannede i rettigheder og procedurer i det offentlige og private sundhedsvæsen. Der stilles ikke diagnose eller second opinion i telefonen. Hurtig Diagnose Den offentlige behandlingsgaranti træder først i kraft, når du har fået stillet en diagnose. Det kan tage lang tid at få en diagnose med ventetiden i det offentlige system. Vi sikrer, at du straks bliver undersøgt hos en speciallæge. Vi guider dig også videre til behandling, når diagnosen er stillet. Med Falck Trivsel er du garanteret: Speciallæge inden for 10 hverdage Kontakt din læge og få en henvisning til en speciallæge. Den skal du sende til: Falck Healthcare A/S, Polititorvet 1, 1780 København V. Vedlæg en samtykkeerklæring. Mærk kuverten Falck Trivsel. Vi garanterer, at du kommer til en speciallæge inden for 10 hverdage, som stiller diagnosen eller henviser dig til videre undersøgelser. Kan en offentlig læge tilbyde en tid inden for de 10 dage, vælger vi den læge før en privat læge. Adgang til alle lægespecialer Du kan bruge os som et supplement til det offentlige diagnose- og behandlingssystem. Vi kan garantere dig hurtig diagnose, fordi vi har et stort, landsdækkende netværk af speciallæger på private klinikker og privathospitaler. Her kan vi med kort eller ingen ventetid skaffe adgang til stort set alle lægespecialer. Røntgen- og ultralydsundersøgelser er en del af processen. Din koordinator guider dig undervejs Under diagnoseforløbet har du kontakt til den samme koordinator. Koordinatoren er en sygeplejerske med bred klinisk erfaring. Koordinatoren sikrer, at du kommer til speciallæge inden for 10 hverdage og guider dig videre til flere undersøgelser eller behandling i det offentlige system. Behandlingsgaranti Hvis din diagnose viser, at du skal i behandling, hjælper vi dig med at gøre ventetiden kort. Det offentlige giver behandlingsgaranti på 30 dage*, men alligevel er det tit svært at få en hurtig tid til operation i det offentlige. Kan du ikke få det, betaler det offentlige for privat behandling. Din koordinator hjælper dig med det praktiske ved at komme videre til behandling. *Behandlingsgarantien gælder per januar 2012, men den kan ændre sig, hvis lovgivningen gør det. Spørg din koordinator, om den offentlige behandlingsgaranti på 30 dage stadig gælder. Hurtig Diagnose Basis dækker ikke akutte undersøgelser, som ikke kan vente op til 10 dage før første speciallægebesøg. Hvis den akutte undersøgelse viser, at du skal have flere undersøgelser (som godt kan vente 10 dage), er de undersøgelser dog dækket. Er du allerede inde i et andet undersøgelses- og behandlingsforløb med din sygdom, er du ikke dækket. Psykologisk hotline Hvis medarbejderne har akutte, psykologiske problemer eller spørgsmål, kan de anonymt ringe til den psykologiske hotline. Medarbejderne kan få hjælp til alle psykosociale problemer, der er arbejdsrelaterede. Akut, psykologisk førstehjælp Når medarbejderne ringer, får de psykologisk førstehjælp. Vi giver hurtigt hjælp over telefonen, så det er ikke en erstatning for et langt psykologisk forløb. I telefonen laver vi en vurdering af, om medarbejderne har brug for mere hjælp. Er det tilfældet, hjælper vi med at finde frem til mulighederne for at anmelde psykologiske sager og søge hjælp i det offentlige system. Professionelle psykologer Hotlinen er bemandet med højt kvalificerede psykologer fra Falck Healthcares Rådgivningscenter. Psykologerne har naturligvis en bred erfaring med arbejdsrelaterede, psykologiske problemer. Ring hele døgnet, året rundt: Medarbejderne kan ringe på telefonnummer 70 10 15 30 døgnet rundt, alle årets dage. Hvis medarbejderne ringer på hverdage mellem klokken 18 og 8 eller i weekender og helligdage, kan de dog kun få hjælp til akut opståede, voldsomme hændelser. Ledelsesrådgivning Ledere i din virksomhed kan ringe til Falck Healthcares rådgivere på telefonnummer 70 10 15 30 og få gode råd og sparring om personaleledelse og andre erhvervspsykologiske spørgsmål. Det kan eksempelvis være afskedigelse og organisationsændringer. Side 1/4

Socialfaglig rådgivning: Ved socialfaglige spørgsmål får lederne hjælp af de socialrådgivere, som er ansat i Falck Healthcares Rådgivningscenter. Hvis problemet kræver specialviden og -kompetencer, kan vi også bruge en ekstern socialrådgiver fra vores netværk. Juridisk rådgivning Ved juridiske spørgsmål får lederne hjælp af vores advokater. De vejleder lederne om deres lovmæssige rettigheder og muligheder for at komme videre med sagen. Advokaterne kan dog ikke tilbyde at være bisiddere, føre retssager eller udarbejde sagsdokumenter. Rådgiverne går generelt ikke ind i sagsbehandling og vil derfor heller ikke udarbejde skrivelser, dokumenter eller andet materiale til lederne. 2. Klippekort abonnement Hvilken hjælp kan din virksomhed få på klippekort? Med et Falck Trivsel-abonnement har din virksomhed også adgang til en række ekstra tjenester, som medarbejderne kan bruge med klip abonnementet. Læs mere om klippekort længere fremme. Fysisk tværfaglig behandling Med fysisk tværfaglig behandling samarbejder vores specialister om at give den enkelte medarbejder et kort, effektivt behandlingsforløb: Led, muskler og sener Medarbejderne kan få hjælp til at få behandlet og forebygget arbejdsrelaterede problemer i led, muskler og sener. Det kan eksempelvis være problemer i ryg, nakke, iskias, arme, ben, knæ, albuer, håndled og hovedpine. Vi behandler kun problemer, der skyldes arbejdsbelastning. Vi behandler både gamle og akut opståede problemer. Vi behandler ikke organproblemer, velværeproblemer, allergier eller ikke-arbejdsrelaterede problemer og sygdomme. Fire typer behandling ét sted Medarbejderne får et kort behandlingsforløb med et professionelt, tværfagligt behandlerteam hos Falck Healthcare. Teamet består af en kiropraktor, fysioterapeut, zoneterapeut og massør, som samarbejder om at give den optimale og mest effektive behandling. Færdigbehandling Vi kan ikke garantere, at medarbejdernes skader bliver færdigbehandlet med det antal behandlinger, der er i abonnementet. Din virksomhed kan til enhver tid bestille ekstra behandlinger ved at ringe til Falck Erhverv på telefon: 70 10 20 31. Hvis vi vurderer, at der er komplikationer med en medarbejders behandling, kan vi stoppe behandlingen og henvise medarbejderen til egen læge. Vi tager forbehold for behandling af børn og unge, som ikke er fuldt udvokset. Bestil nemt tid via telefonen Hvis medarbejderne vil i behandling, skal de ringe til Falck Healthcare på telefon 70 10 15 30. Telefonen er åben alle hverdage mellem klokken 8.00 og 20.00. Når behandlingsforløbet er sat i gang, aftaler medarbejderen og behandleren tid fra gang til gang. Hvis medarbejderne har spørgsmål til forløbet, kan de altid ringe til Falck Healthcare. Medarbejderen kan afbestille sin behandling frem til 24 timer før behandlingens start. Medarbejderen skal ringe til Falck Healthcare på telefon 70 10 15 30 indenfor åbningstiden. Afbestiller medarbejderen for sent, er tiden tabt, og det vil tælle for én udført behandling. Samtidig bliver medarbejderens fremtidige bookinger automatisk slettet. Ifølge Persondataloven kan vi ikke oplyse, hvilke medarbejdere der har aflyst behandling. Vi har ret til at aflyse behandlingstider, hvis behandlerne bliver syge eller i en anden akut situation. Vi forsøger dog altid at finde en afløser. Vi kan i særlige tilfælde afvise behandling, hvis en medarbejder eksempelvis allerede er under behandling, eller hvis behandle ren er i tvivl om skadens omfang og oprindelse. Vi kan bede om dokumentation for, at medarbejdere er dækket af abonnementet. APR Individuel Med en APR (arbejdspladsrevision) kan medarbejdere få indstillet deres arbejdsplads ergonomisk korrekt, så de undgår slid i led, muskler og sener og forebygger større skader. Med en APR får din virksomhed: Ergonomisk indstilling af arbejdsplads Vi justerer medarbejdernes arbejdsborde, stole og computere, så det passer til netop dem. Vi indstiller også lyset ved arbejdspladserne. Præsentation Vii giver medarbejderne en præsentation, så de forstår, hvor vigtigt det er at have en ergonomisk korrekt arbejdsplads hele livet. Muskeltræning: Hvis medarbejdernes arbejdspladser er åbenlyst usunde, kan vi give dem gode råd om at træne deres muskler og undgå skader ved langvarigt ensidigt arbejde. Kun 20 minutter og efter behov En APR tager cirka 20 minutter per medarbejder, og den kan gennemføres ud fra din virksomheds behov. Dog skal Falck have besked fire uger før en planlagt APR. Din virksomhed kan ikke bestille færre end to timer i sammenhæng per dag. Planlægning forud 14 dage før APR en bliver din virksomhed kontaktet af en fysioterapeut. Det er din virksomheds ansvar at sikre, at fysioterapeuten kan kontakte medarbejderne direkte og planlægge APR en med dem. 14 dage før APR en sender vi også en skriftlig ergonomisk tjekliste til din virksomhed. Den skal I udlevere til de medarbejdere, som skal have en APR. Din virksomhed kan aflyse en APR frem til to uger før den planlagte dato. Aflyser din virksomhed senere end det, vil det tælle som én afholdt APR, og klippene vil være brugt. En APR er kun en del af den samlede, lovpligtige APV (arbejdspladsvurdering), som vurderer alle forhold på arbejdspladsen. Psykologisk telefontid Hvis medarbejderne har et arbejdsrelateret psykisk problem eller et misbrugsproblem, kan de hurtigt få en telefonisk konsultation hos Falck Healthcares erfarne psykologer, misbrugsrådgivere og social- og sundhedsfaglige konsulenter. Psykologisk konsultation Medarbejdere med arbejdsrelaterede, psykiske problemer vil blive tilbudt en telefontid hos en autoriseret psykolog med erfaring i krisepsykologi inden for 72 timer. Hvis medarbejdere har et akut behov, kan de få telefonisk kriserådgivning af en psykolog inden for fire timer. Hvis psykologen vurderer, at medarbejdere har behov for mere behandling, kan de aftale flere samtaler. Tit vil det være samtaler med samme psykolog. Medarbejderes nærmeste familie kan få en telefontid med en psykolog, hvis det drejer sig om et arbejdsrelateret dødsfald. Side 2/4

Misbrugsrådgivning Medarbejdere med misbrugsproblemer vil typisk blive tilbudt en telefontid hos en misbrugsrådgiver den første hverdag, efter medarbejderne har ringet til os. Rådgiveren kan tale med medarbejderne om problemer med alkohol, medicin og stoffer. Medarbejderne kan også få råd om, hvordan de finder hjælp i det offentlige og private system. Vi kan dog ikke give misbrugsbehandling over telefonen. Sundhedsprofil Med en sundhedsprofil kan din virksomheds medarbejdere få overblik over deres egen sundhedstilstand. Test og målinger: Falck Healthcare hjælper medarbejderne med at vurdere deres sundhed ved at teste og måle medarbejdernes: Total-kolesterol Blodsukker Blodtryk Vægt Fedtprocent BMI Taljemål Livsstilssamtale Efter testen taler medarbejderne med en fysioterapeut eller sygeplejerske, som giver råd og vejledning samt udarbejder en handlingsplan for at få en sundere livsstil. Sundhedsprofilen tager kun 20 minutter. Vi kan besøge din virksomhed: Sundhedsprofilen foregår hos din virksomhed. Det er et krav, at lokalet har en stikkontakt, et skrivebord og mindst to stole. Hvis det passer din virksomhed bedre, kan sundhedsprofilen også foregå på et Falck Healthcare sundhedscenter. Du kan få oplyst det nærmeste sundhedscenter på www.falckhealthcare.dk eller ved at ringe til os på telefon: 70 10 15 30. Når det passer jer Vi forsøger naturligvis at planlægge sundhedsprofilen, så det passer ind i din virksomheds kalender. Der kan dog være op til seks ugers ventetid på en sundhedsprofil, da vi er afhængige af underleverandører til at løse opgaven. Din virksomhed kan aflyse en hel dags sundhedsprofil frem til en uge før den planlagte dato. Aflyser din virksomhed senere end det, vil det tælle som en afholdt dag, og alle klip vil være brugt. Hvis en medarbejder udebliver eller afmelder sin sundhedsprofil senere end 48 timer før den aftalte tid, vil det også tælle for én afholdt sundhedsprofil. Falck Healthcare har ret til at aflyse sundhedsprofiler, hvis vores fysioterapeuter eller sygeplejersker eksempelvis bliver syge. Vi vil dog altid gøre vores bedste for at finde en afløser. Aflyser vi sundhedsprofiler, vil de naturligvis blive afholdt hurtigst muligt efter aflysningen. Din virksomhed skal tilmelde mindst fem medarbejdere for at få en sundhedsprofil. Kurser Din virksomhed kan også få tre forskellige kurser, som kan hjælpe medarbejderne til en sundere hverdag. Trivsel i hverdagen forebygger stress Kurset giver medarbejderne et indblik i stress og psykisk belastning. De lærer at genkende signaler på stress og mistrivsel hos dem selv og deres kollegaer eller ledere. Kurset varer 3-4 timer, og det består både af faglige indlæg og tid til debat. Underviseren er en erfaren psykolog. Mad, motion og sund fornuft Kurset lærer medarbejderne, hvordan sund og usund mad påvirker deres kroppe godt og skidt. De får at vide, hvad der er myter og sandhed om sundhed og motion. Og de bliver undervist i en praktisk tilgang til anbefalingerne om sund kost. Kurset varer cirka 2 timer. Vejen til mere energi og overskud Medarbejderne får humoristisk inspiration og gode fif til at ændre deres kost og hverdag, så de får mere energi og overskud. De får også opskrifter og henvisninger til sunde hjemmesider og bøger, der kan hjælpe dem med at holde energien oppe efter kurset. Underviseren er uddannet sygeplejerske og kostvejleder. Kurset varer ca. 2 timer. 3. Din virksomheds dækning Hvem er dækket? Når din virksomhed bestiller abonnementet, oplyser din virksomhed på tro-og-love, at antallet af tilmeldte medarbejdere svarer til antallet af ansatte i din virksomhed. Falck Trivsel Akutberedskab dækker alle medarbejdere i din virksomhed, og klippekort kan bruges af de medarbejdere, der har brug for det. Falck kan altid bede om en ny tro-og-love-erklæring, som dokumenterer antallet af medarbejdere. Hvordan er din virksomhed forsikret? Alle Falck Healthcares behandlere er dækket af en ansvarsforsikring, der omfatter behandleransvar ved fejlbehandling. Falck er selvstændigt dækket af en erhvervsforsikring, som også dækker rådgivning. Vi sørger for, at disse forsikringer er etableret og dækker helt indtil tre måneder efter, dit abonnement slutter. 4. Sådan kan abonnementet ændres Kan din virksomhed skifte til et større abonnementet? Din virksomhed kan til enhver tid forhøje abonnementet fra eksempelvis 12 til 24 klip. Din virksomhed skal bare kontakte Falck Kundeservice på telefon: 70 10 20 31. Det forhøjede abonnement træder i kraft efter, din virksomhed har kontaktet os. Kan din virksomhed få et mindre abonnement? Din virksomhed kan til enhver tid nedsætte abonnementet fra eksempelvis 24 til 12 klip. Det skal ske med mindst en måneds varsel til udløbet af den nuværende abonnementsperiode. Din virksomhed skal bare ringe til Falck Kundeservice på telefon: 70 10 20 31. Hvad hvis der kommer flere medarbejdere? Hvis der sker ændringer i din virksomheds medarbejderantal, skal det oplyses til os, før abonnementet dækker alle i din virksomhed. Hvordan kan din virksomhed opsige abonnementet? Din virksomhed kan opsige abonnementet skriftligt med en måneders varsel til til udløbet af den nuværende abonnementsperiode. Abonnementet kan dog ikke opsiges de første tre år (36 måneder). 5. Vi værner om medarbejderes oplysninger Hvordan er medarbejderes journaldata beskyttet? Falck Healthcare videregiver ingen journaldata til tredje part, heller ikke til Falck Danmark A/S, uden dit forudgående samtykke Hvordan får medarbejderne deres journal udleveret? Falck Healthcare fører løbende behandlingsjournaler. Dem kan medarbejderne få udleveret ved at skrive til: Falck Healthcare A/S, Polititorvet 1, 1780 København V. Mærk kuverten: Journaludskrift og vedlæg kopi af sygesikringskort. Journalen vil blive sendt til medarbejderens folkeregisteradresse. Side 3/4

For at medarbejdere kan få behandling, videregiver Falck Danmark A/S disse informationer om medarbejderne til Falck Healthcare: Abonnementsnummer Virksomhedsnavn Antal af medarbejdere i virksomheden Adresse Telefonnummer E-mail r-8570-8575 - v1.0 01.2012 Falck Danmark A/S Falck Danmark A/S Falck-Huset, Polititorvet 1780 København V www.falck.dk Kontakt Falck Falcks sundhedskoordinator: Tlf. 70 10 15 30 Kundeservice: Tlf. 70 10 20 31 www.falck.dk Side 4/4

Generelle abonnementsbetingelser - Privat Hvad dækker abonnementet? Abonnementet omfatter den hjælp, som er beskrevet i din abonnementskontrakt og disse generelle abonnementsbetingelser. Der kan bestilles hjælp døgnet rundt. Hjælpen udføres overalt i Danmark (undtagen Færøerne og Grønland). Hvis det fremgår af din abonnementskontrakt, omfatter abonnementet også hjælp i andre geografiske områder. Abonnementet omfatter ikke hjælp i krigs-, konflikt- og katastrofeområder. Hvornår træder abonnementet i kraft? Abonnementet træder i kraft 3 dage efter tegning af dækningen, med mindre du har aftalt en anden dato med Falck. Fortrydelsesret Efter lov om visse forbrugeraftaler har du fortrydelsesret. Fortrydelsesfristen er 14 dage og regnes fra den dag, du modtager abonnementskontrakten. Hvis fristen udløber på en helligdag, en søndag, en lørdag eller grundlovsdag, kan du vente til den efterfølgende hverdag. I forbindelse med køb af en Falck Alarm kan du fortryde ordren frem til alarmen monteres, dog senest 14 dage efter du modtager bekræftelsesbrevet fra Falck. Fortryder du din aftale med Falck, skal du inden fortrydelsesfristens udløb underrette Falck om, at du har fortrudt aftalen. Hvis du underretter om fortrydelsen skriftligt, skal du blot sende underretningen inden fristens udløb. Det begrænser ikke din fortrydelsesret, at Falck har leveret en tjenesteydelse helt eller delvist inden fortrydelsesfristens udløb. Assistance vil i stedet blive faktureret til den til enhver tid gældende pris. måned, medmindre du har aftalt et kortere varsel med Falck. Falck kan til enhver tid ændre abonnementskontrakten eller -vilkårene med 1 måneds varsel til udløbet af en måned. Hvis du ikke ønsker at fortsætte dit abonnement på de ændrede vilkår, skal du sende en skriftlig opsigelse til Falck. Så vil dit abonnement blive slettet med 1 måneds varsel til udløbet af måneden, efter at Falck har modtaget din opsigelse. Hvis Falck ikke modtager en skriftlig opsigelse fra dig, fortsætter dit abonnement på de ændrede vilkår. Regulering af abonnementsprisen Falck kan regulere prisen på dit abonnement med op til 5 % eksempelvis som følge af stigende omkostninger og lignende. Falck kan foretage en sådan regulering uden anden varsling, end at den regulerede pris fremgår af din opkrævning for den kommende abonnementsperiode. Den regulerede pris træder i kraft ved dit abonnements forfaldsdato, altså når du går ind i en ny abonnementsperiode. Prisreguleringen kan tidligst træde i kraft den første dag i den første måned efter, at du har modtaget opkrævningen for den kommende abonnementsperiode. Falck kan kun regulere prisen én gang om året, uanset om du har valgt hel- eller halvårlig betaling. Prisen kan kun reguleres for fremtidige abonnementsperioder. Hvis Falck regulerer prisen med mere end 5 %, sender vi dig en særskilt meddelelse, der varsler reguleringen, mindst en måned før abonnementets forfaldsdato. Af varslingen kan du se begrundelsen for reguleringen og den nye pris for den kommende abonnementsperiode. der er forbundet med indbetalinger. Gebyret kan reguleres som følge af stigende omkostninger og lignende. Ændringer vil fremgå af www.falck.dk og af opkrævningen for den kommende abonnementsperiode. Kommer der væsentlige ændringer, vil du blive personligt informeret om dette i rimelig tid. Hvad dækker abonnementet ikke? Abonnementet dækker ikke behov, som du havde, på det tidspunkt hvor du tegnede abonnementet. Falck har ret til at sende dig en regning for udleverede reservedele og brændstof med videre, som Falck har købt for at kunne hjælpe dig ved en konkret assistance. Ansvarsforhold Falck er erstatningspligtig efter dansk rets almindelige regler med de begrænsninger, der følger af disse abonnementsbetingelser. Falck kan kun gøres ansvarlig for skader eller tab, der kan henføres direkte til Falcks ydelser efter denne aftale. Falck er dermed ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller lignende indirekte eller afledte tab. Falcks samlede erstatningsansvar begrænses til højst 5 mio. kr., hvor lovgivningen tillader det. Skader, som du ønsker at gøre Falck ansvarlig for, skal hurtigst muligt anmeldes til Falck. Force Majeure I tilfælde af force majeure, herunder strejker, naturkatastrofer, ekstreme vejr- og vejforhold, krig, terrorisme, oprør og uroligheder, er Falck ikke ansvarlig for manglende assistance. Tilsvarende kan der ikke rejses krav mod Falck i anledning af manglende assistance i tilfælde af andre ekstraordinære begivenheder, som Falck ikke er herre over. 105560 0843-P 09.2011 Falck Danmark A/S Underretning om at du har fortrudt aftalen skal gives til: Falck Danmark A/S, Back Office, Falck-Huset, Polititorvet, 1780 København V eller på mail kundeservice@falck.dk. Opsigelse af abonnementet Dit abonnement er uopsigeligt i 5 måneder fra den dato, hvor det trådte i kraft. Herefter kan du eller Falck opsige abonnementet skriftligt med 1 måneds varsel til udløbet af en måned. Dit abonnement gælder altså i mindst 6 måneder. Hvis du misligholder abonnementskontrakten, er Falck berettiget til skriftligt at ophæve dit abonnement med 8 dages varsel. Det kan eksempelvis ske, hvis du ikke har betalt dit abonnement, selvom vi har rykket dig. Bemærk at du stadig har pligt til at betale for abonnementet, selvom Falck ophæver det på grund af din misligholdelse. Andre eksempler kunne være, at du har givet os bevisligt forkerte oplysninger, eller at du ikke har givet os alle relevante oplysninger om dit helbred, hvor det er krævet. Ændring af abonnementskontrakten 6 måneder efter abonnementet er trådt i kraft kan du ændre din abonnementskontrakt ved at fravælge nogle af dine dækninger. Det kan du gøre med 1 måneds varsel til udløbet af en I begge tilfælde gælder, at du skal meddele Falck, hvis du ikke ønsker at fortsætte abonnementet til den ændrede pris. I så fald vil dit abonnement blive slettet med virkning fra, Falck har modtaget din opsigelse. Hvis Falck ikke modtager en sådan opsigelse fra dig, fortsætter dit abonnement til den regulerede pris. Betaling Du kan vælge mellem hel- og halvårlig betaling af dit abonnement. Ved halvårlig betaling betaler du et tillæg på 5 % af den årlige abonnementspris. Dit abonnement forfalder til betaling den næstsidste bankdag i en måned. Hvis du ikke betaler til tiden, har Falck ret til at opkræve et rykkergebyr på 100 kr. Hvis du fortsat ikke betaler, efter Falck har sendt dig en rykker, kan Falck med skriftlig varsel ophæve dit abonnement. Samtidig kan Falck fakturere dig for assistancer, som Falck har udført efter dit abonnements forfaldsdato. Du kan kun oprette et abonnement, hvis du tilmelder betalingen Betalingsservice. Falck opkræver gebyr for betaling via PBS og giro. Gebyret er dækkende for de omkostninger Service og produkter som ikke er omfattet af abonnementet Udgifter til assistancer, der ikke er omfattet af abonnementet, skal du betale til Falck eller Falcks samarbejdspartner efter regning. Dette gælder eksempelvis din eventuelle egenbetaling m.v. som følge af forbrug/anvendelse af ydelser udover det, der er forudsat i de specifikke abonnementsbetingelser. Prisen på ydelser, der ikke er omfattet af abonnementet, er da svarende til Falcks til enhver tid gældende tarifpris på de pågældende ydelser. Hvis du ikke opfylder denne betalingsforpligtigelse til Falck eller Falcks samarbejdspartner, er du afskåret fra at benytte abonnementet, indtil det skyldige beløb er betalt. Bemærk: Hvis du har krav på ydelser efter gældende love eller via dine forsikringer, er disse ydelser ikke dækket af abonnementet, medmindre andet fremgår af de specifikke abonnementsbetingelser. I tilfælde af tvivl vil du dog altid være dækket af abonnementet. Falck Danmark A/S - Falck-Huset, Polititorvet - 1780 København V - Tlf. 70 10 20 31 - www.falck.dk