Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ændringer som følge af værgemålsloven) Fremsat den 8. marts 1995 af jistitsministeren (Bjørn Westh) 1. I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 10. november 1992, som senest ændret ved 1 i lov nr. 209 af 29. marts 1995, foretages følgende ændringer: 1. I 42, stk. 3, udgår»og som er myndig, uberygtet og vederhæftig,». 2. I 52 udgår»er myndig, uberygtet og vederhæftig, samt«. 3. I 93, stk. 4, ændres»umyndiggjort eller under lavværgemål«til:»umyndige, under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7«. 4. 119, stk. 2, nr. 1, affattes således:»1) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7,». 5. 257 affattes således:» 257. I retssager kan en umyndig ikke optræde på egen hånd. Udøves værgemål af forældre i forening, og udebliver den ene af forældrene i et retsmøde, mens den anden møder, optræder den mødte på den umyndiges vegne under retsmødet. Stk. 2. Værgen kan ikke uden samtykke fra den, der er umyndig, anlægge retssag, der angår formuerettigheder, hvorover den pågældende har rådigheden, eller som vedrører en aftale, som den pågældende gyldigt har indgået på egen hånd. Værgen kan heller ikke uden samtykke fra den, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6, anlægge retssag, der vedrører en legemskrænkelse eller en freds- eller æreskrænkelse, der er tilføjet den pågældende, medmindre den, der er under værgemål, som følge af manglende forståelse for sagens betydning ikke kan tage stilling hertil.«6. I 260, stk. 2, ændres»umyndige og umyndiggjorte, af lavværger for personer, der er sat under lavværgemål«til:»personer, der er umyndige, under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7«. 7. 448 b ophæves. 8. 456 f, stk. 2, affattes således:»stk. 2. Er en part umyndig som følge af mindreårighed, optræder værgen på partens vegne i sagen. I øvrigt kan parterne optræde på egen hånd uden hensyn til umyndighed. Finder retten det påkrævet, at der for en part beskikkes en særlig værge, jf. reglerne i værgemålslovens 47-49, kan beskikkelsen foretages af retten.«9. Kapitel 43 affattes således:»kapitel 43 Værgemålssager 457. Reglerne i dette kapitel anvendes på sager om 1) værgemål, 2) prøvelse af statsamtets værgemålsafgørelser og 3) rettens værgebeskikkelse. 458. Sagerne indbringes for byretten på det sted, hvor den, som begæres sat under værgemål eller er under værgemål, har hjemting. Har denne ikke hjemting her i riget, indbringes sagen for Københavns Byret. 459. Som parter anses 1) den, som begæres sat under værgemål eller er under værgemål, 2) den, der har anmodet om værgemålet, og 3) den, der har anmodet om, at statsamtets afgørelse indbringes for retten. Stk. 2. Endvidere kan de i værgemålslovens 16, stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte personer indtræde som part under sagen. 460. Giver den, der begæres sat under værgemål eller er under værgemål, ikke møde ved advokat, beskikker retten en advokat for denne. Retten kan beskikke advokat for andre parter, hvis de har behov herfor. 461. Retten sørger for sagens oplysning og træffer bestemmelse om afhøring af parter og vidner og om tilvejebringelse af lægeerklæringer, erklæringer fra institutioner, udtalelser fra andre sagkyndige samt andre oplysninger. Retten indkalder selv parter og vidner. Stk. 2. Når særlige omstændigheder taler for det, kan retten bestemme, at den, der begæres sat under værgemål eller er under værgemål, ikke må overvære bevisførelsen eller en del af denne. Den pågældende skal, inden sagen afgøres, gøres bekendt med de fremkomne oplysninger, medmindre dette vil stride mod de hensyn, der har ført til udelukkelsen. 462. Retten kan bestemme, at retsmøderne skal foregå for lukkede døre. Stk. 2. Retten kan forbyde offentlig gengivelse af forhandlingerne i retten. Overtrædelse af forbudet straffes med bøde. 463. Anmodning om prøvelse af statsamtets afgørelse om værgemål har ikke opsættende virkning, medmindre retten bestemmer andet. 464. Rettens værgemålsafgørelse træffes ved dom. En foreløbig afgørelse om værgemål træffes dog ved kendelse. Beskikkelse af værge sker ved beslutning eller kendelse. 465. Om salær og godtgørelse af udlæg til den beskikkede advokat gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. kapitel 31. Retten kan bestemme, at også andre udgifter skal afholdes på samme måde. Stk. 2. Retten kan pålægge den, som begæres sat under værgemål eller er under værgemål, at betale sagsomkostningerne, medmindre denne opfylder betingelserne i 330, stk. 1, nr. 2. Retten kan pålægge andre parter at betale sagsomkostninger, hvis der findes rimelig grund hertil. 466. Anke kan iværksættes af dem, der efter bestemmelsen i 459 kan optræde som parter under byrettens behandling af sagen. Stk. 2. Anke sker ved meddelelse til byretten. Meddelelsen kan ske mundtligt til retsbogen. Retten sender meddelelsen og sagens akter til landsretten. Stk. 3. Under anke behandles sagen i landsretten efter samme regler, som er fastsat i dette kapitel for byretsbehandlingen. Stk. 4. Anke har kun opsættende virkning, når det bestemmes af den ret, hvis afgørelse ankes, eller af den ret, til hvilken anke sker.«10. 475 c, stk. 1, 2. pkt., affattes således:»klageren optræder på egen hånd, selv om den pågældende er umyndig.«11. I 501, stk. 3, nr. 3, ændres»var umyndig, under lavværgemål eller på grund af sindssygdom, åndssvaghed, forbigående sindsforvirring eller lignende tilstand manglede evnen til at handle fornuftsmæssigt«til:»var umyndig eller på grund af sindssygdom, herunder svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling, forbigående sindsforvirring eller en lignende tilstand manglede evnen til at handle fornuftmæssigt«. 12. 730, stk. 1, 2. pkt., affattes således: Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 1

»Er sigtede under 18 år, og har den pågældende ikke indgået ægteskab, tilkommer valget forældremyndighedens indehaver, som er berettiget til at optræde på sigtedes vegne.«13. 802, stk. 1, 2. pkt., affattes således:»afgørelser om beslaglæggelse af sigtedes formue skal tinglyses efter reglerne om tinglysning af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6.«14. I 925, stk. 1, 1. pkt., udgår», hvis han er under 18 år, hans værge samtykker heri, og«. 15. I 925 a, stk. 1, 1. pkt., udgår»og, hvis han er under 18 år, hans værge«. 2. I tinglysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 15. september 1986, som senest ændret ved lov nr. 153 af 8. marts 1994, foretages følgende ændringer: 1. 13, stk. 2 og 3, affattes således:»stk. 2. Samme meddelelsespligt påhviler værgen ved værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6. Stk. 3. Hvis en ejendom ved arv udlægges til en umyndig, eller hvis den pågældende på anden måde erhverver fast ejendom, skal værgen lade umyndigheden tinglyse. For mindreårige skal fødselsdagen oplyses.«2. 48 affattes således:» 48. Afgørelser om fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens 6 skal tinglyses for at få gyldighed over for aftaler, der i god tro indgås med den umyndige. Over for aftaler om fast ejendom skal der tillige ske tinglysning efter denne lovs 1.«3. I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 27. juni 1989, som senest ændret ved 4 i lov nr. 281 af 29. april 1992, foretages følgende ændringer: 1. 12, stk. 1, nr. 5, affattes således:»5) værgemål,». 2. 41 d, stk. 1, nr. 2, affattes således:»2) afgørelser om værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens 6, jf. tinglysningslovens 48,». 4. I lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 8. september 1986, som ændret ved 1 i lov nr. 1098 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer: 1. 22 affattes således:» 22. Kommer fuldmagtsgiveren under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6, erhverver tredjemand ikke ved en retshandel med fuldmægtigen anden retsstilling over for den, der er under værgemål, end tredjemand ville have erhvervet, hvis retshandelen var foretaget med denne selv. I de tilfælde, hvor tredjemand ville være afskåret fra at påberåbe sig retshandelen over for den, der er under værgemål, hvis tredjemand havde kendt eller burde have kendt værgemålet, kan tredjemand, når retshandelen er foretaget i henhold til en sådan fuldmagt, som er omtalt i 18, heller ikke påberåbe sig den, såfremt fuldmægtigen, da retshandelen blev foretaget, havde eller burde have sådan kundskab.«2. 24 affattes således:» 24. Er fuldmagtsgiveren død, kommet under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6, eller kommet under konkurs, kan fuldmægtigen, indtil de fornødne foranstaltninger kan træffes af boet eller værgen, i kraft af fuldmagten foretage de retshandler, som er nødvendige for at beskytte boet eller den, der er kommet under værgemål, mod tab.«5. I lov om gældsbreve, jf. lovbekendtgørelse nr. 669 af 23. september 1986, foretages følgende ændring: I 17 ændres»mindreårighed, tinglyst umyndiggørelse og lavværgemål eller manglende fornuft (lov nr. 277 af 30. juni 1922 om umyndighed og værgemål 65),» til:»umyndighed som følge af mindreårighed og tinglyst værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6, eller manglende evne til at handle fornuftsmæssigt, jf. værgemålslovens 46,». 6. I lov om erstatningsansvar, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 8. september 1986, som senest ændret ved 2 i lov nr. 73 af 1. februar 1995, foretages følgende ændring: Efter 24 indsættes:»børns erstatningsansvar m.v. 24 a. Barn under 15 år er erstatningspligtigt for skadegørende handlinger efter samme regler som personer over denne alder. Dog kan erstatningen nedsættes eller endog helt bortfalde, for så vidt det findes billigt på grund af manglende udvikling hos barnet, handlingens beskaffenhed og omstændighederne i øvrigt, derunder navnlig forholdet mellem den skadegørendes og den skadelidendes evne til at bære tabet og udsigten til, at skaden kan fås godtgjort hos andre. 24 b. En person, som på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, forbigående sindsforvirring eller lignende tilstand har manglet evnen til at handle fornuftmæssigt, er erstatningspligtig for skadegørende handlinger efter samme regler som sjælssunde personer. Dog kan erstatningen nedsættes eller endog helt bortfalde, for så vidt det findes billigt under hensyn til personens sindstilstand, handlingens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt, derunder navnlig forholdet mellem den skadegørendes og den skadelidendes evne til at bære tabet og udsigten til, at skaden kan fås godtgjort hos andre. Stk. 2. Har den skadegørende ved misbrug af beruselsesmidler eller på lignende måde forbigående hensat sig i en sindstilstand som ovenfor nævnt, er en lempelse i erstatningsansvaret udelukket.«7. I lov om fonde og visse foreninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 698 af 11. august 1992, som ændret ved 6 i lov nr. 442 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer: 1. 12, 1. pkt., affattes således:»bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7.«2. 24, stk. 1, 1. pkt., affattes således:»revisor skal være myndig og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7.«8. I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af 8. marts 1991, som ændret ved 4 i lov nr. 386 af 20. maj 1992, foretages følgende ændringer: 1. I 1 indsættes som 2. pkt.:»statsamtet kan ved meddelelse af tilladelse til indgåelse af ægteskab til en ung under 18 år fastsætte vilkår om, at den unge trods ægteskabet fortsat er mindreårig og dermed umyndig indtil det fyldte 18. år.«2. 3 affattes således:» 3. Den, som er under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6, må ikke indgå ægteskab uden værgens samtykke.«9. I lov om ægteskabets retsvirkninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 37 af 5. januar 1995, foretages følgende ændringer: 1. 35, 2. pkt., affattes således:»samtykke fra værgen gives ved underskrift på ægtepagten.«2. 52 ophæves. 10. I lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af nordiske afgørelser om privatretlige krav og om ændring af retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 15. september 1986, foretages følgende ændring: I 7, stk. 1, nr. 1, ændres»umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse«til:»værgemål, jf. værgemålslovens kapitel 2, ophævelse af sådanne værgemål«. Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 2

11. I lov om børns retsstilling, jf. lovbekendtgørelse nr. 634 af 15. september 1986, som senest ændret ved 6 i lov nr. 396 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer: 1. 11, stk. 1, 2. pkt., affattes således:»underskriften skal være bekræftet af en advokat eller af to vitterlighedsvidner, der udtrykkeligt skal bevidne underskriftens ægthed og dateringens rigtighed, og at underskriveren ikke er umyndig eller under værgemål efter værgemålslovens 5.«2. 11, stk. 3, 1. pkt., affattes således:»er den opgivne fader umyndig som følge af mindreårighed, kræves værgens samtykke til anerkendelsen.«3. 14, stk. 2, affattes således:»stk. 2. Bidragspligten ophører ved barnets fyldte 18. år. Bidragspligten ophører endvidere, når barnet indgår ægteskab, medmindre statsamtet bestemmer andet.«4. 18, stk. 1, 2. pkt., ophæves. 12. I lov om adoption, jf. lovbekendtgørelse nr. 629 af 15. september 1986, som senest ændret ved 13 i lov nr. 389 af 7. juni 1989, foretages følgende ændringer: 1. 7, stk. 1, affattes således:»adoption af en person, som er under 18 år og umyndig, kræver samtykke fra forældrene.«2. 14 affattes således:» 14. Den, som er under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6, må ikke adopteres, uden at erklæring er indhentet fra værgen.«3. 18, stk. 1, 2. pkt., affattes således:»er nogen af parterne under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6, skal erklæring fra værgen indhentes.«13. I arveloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 1. september 1986, som senest ændret ved 10 i lov nr. 396 af 13. juni 1990, foretages følgende ændring: I 61 indsættes som stk. 3:»Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om anbringelse af myndiges båndlagte midler.«14. I lov om skifte af dødsbo og fællesbo m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 23. oktober 1986, som ændret ved 5 i lov nr. 396 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer: 1. 5, litra a og b, affattes således:»a) når nogen af arvingerne ved skiftets begyndelse er umyndige som følge af mindreårighed, b) når nogen af arvingerne ved skiftets begyndelse er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6, medmindre værgen sammen med en ægtefælle, der samlever i sædvanligt formuefællesskab med den, der er under værgemål, tiltræder boet på den umyndiges vegne,». 2. Efter 11 indsættes:» 11 a. Finder skifteretten det påkrævet, at der i anledning af skiftet for en arving eller legatar beskikkes en særlig værge, jf. reglen i værgemålslovens 47, kan beskikkelsen foretages af retten.«3. I 24, stk. 1, 1. pkt., ændres»myndlingens«til:»den umyndiges«. 4. I 49 ændres»bestyres efter 3 i lov om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v.«til:»bestyres efter 35 i værgemålsloven«. 5. I 51, stk. 1, ændres»myndlingens«til:»den umyndiges«. 6. I 78, 2. pkt., ændres» 3 i lov om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v. skal bestyres i en forvaltningsafdeling«til:»værgemålslovens 35, stk. 1, skal bestyres i en forvaltningsafdeling«. 7. I 83, stk. 2, 1. pkt., ændres»myndige, pålidelige og vederhæftige personer«til:»personer, der er pålidelige, vederhæftige, myndige og ikke under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7,». 8. I 90, 1. pkt., ændres» 3 i lov om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v.«til:»værgemålslovens 35, stk. 1,». 15. I lov om borteblevne, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 1. september 1986, foretages følgende ændringer: 1. I 1, stk. 2, ændres»myndighedslovgivningens«til:»værgemålslovgivningens«. 2. 2, stk. 1, affattes således:»den borteblevnes formue forvaltes og anbringes efter reglerne i værgemålslovens kapitel 5.«3. I 2, stk. 2, ændres»jfr. 3 i lov om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v.«til:»jf. værgemålslovens 35, stk. 1.«4. I 25, stk. 4, ændres»jfr. 3 i lov om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v.,» til:»jf. værgemålslovens 35, stk. 1,». 16. I lov om svangerskabsafbrydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 633 af 15. september 1986, som senest ændret ved 9 i lov nr. 1133 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer: 1. 5, stk. 2, affattes således:»stk. 2. Er kvinden på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden grund ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, kan samrådet, når omstændighederne taler derfor, tillade svangerskabsafbrydelse efter anmodning fra en særligt beskikket værge. For beskikkelsen af denne værge finder bestemmelsen i værgemålslovens 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af kvinden eller værgen.«2. 6, stk. 1, affattes således:»er kvinden under 18 år, og har hun ikke indgået ægteskab, skal forældremyndighedens indehaver samtykke i anmodningen.«3. I 6, stk. 3, 2. pkt., ændres», forældremyndighedens indehaver eller værgen«til:»eller forældremyndighedens indehaver«. 17. I lov om sterilisation og kastration, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 12. juli 1994, foretages følgende ændringer: 1. 2, stk. 2, affattes således:»stk. 2. Dette gælder dog ikke personer, der er omfattet af bestemmelserne i 6, stk. 2, og 7.«2. 6, stk. 2, affattes således:»stk. 2. Er denne på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden grund varigt eller for længere tid ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, kan samrådet efter anmodning fra en særligt beskikket værge tillade sterilisation, når omstændighederne taler derfor. For beskikkelsen af denne værge finder bestemmelsen i værgemålslovens 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af den, på hvem indgrebet skal foretages, og af værgen.«3. 7 affattes således:» 7. Er den, på hvem indgrebet skal foretages, en person under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, er den pågældende sindssyg eller hæmmet psykisk udviklet, eller findes det i øvrigt på grund af ansøgerens sjælelige tilstand, herunder svag begavelse, betænkeligt, at denne på egen hånd anmoder om sterilisation, kan samrådet tillade sterilisation efter anmodning fra den pågældende og forældremyndighedens indehaver eller en særligt beskikket værge. For beskikkelsen af denne værge finder bestemmelsen i værgemålslovens 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af ansøgeren, forældremyndighedens indehaver og værgen.«18. I lov nr. 331 af 24. maj 1989 om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien foretages følgende ændring: 22, stk. 3, affattes således:»stk. 3. Er patienten ude af stand til at afgive gyldigt samtykke, kan indgrebet kun gennemføres, såfremt der over for patienten iværksættes Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 3

værgemål efter værgemålslovens 5, der omfatter personlige forhold, herunder beføjelse til at meddele samtykke til psykokirurgiske indgreb, og værgen giver skriftligt samtykke til indgrebet.«19. I lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed, som senest ændret ved 2 i lov nr. 386 af 20. maj 1992, foretages følgende ændringer: 1. 3, stk. 1, nr. 4, affattes således:»4) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7,». 2. I 17, stk. 2, 1. pkt., ændres»umyndiggjort«til:»person, der er under værgemål efter værgemålslovens 5, under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6, eller under samværgemål efter værgemålslovens 7,». 3. I 17, stk. 2, 2. pkt., ændres»umyndiggørelsen«til:»værgemålets iværksættelse«. 20. I lov nr. 223 af 8. juni 1966 om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, som senest ændret ved 3 i lov nr. 386 af 20. maj 1992, foretages følgende ændringer: 1. I 7, 1. pkt., ændres»umyndiggjort«til:»person, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6,» og»umyndiggjortes«til:»umyndiges«. 2. I 7, 2. pkt., ændres»umyndiggørelsen«til:»værgemålets iværksættelse«. 21. I lov om voldgift i tvistigheder angående handel med husdyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 621 af 15. september 1986, som ændret ved 12 i lov nr. 396 af 13. juni 1990, foretages følgende ændring: I 2, stk. 4, 1. pkt., ændres»bliver umyndiggjort«til:»bliver umyndig, eller kommer under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7«. 22. I lov om lens, stamhuses og fideikommisgodsers samt de herhen hørende fideikommiskapitalers overgang til fri ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 638 af 16. september 1986, som senest ændret ved lov nr. 222 af 10. april 1991, foretages følgende ændring: I 4 indsættes som stk. 4:»Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om midlernes forvaltning og anbringelse.«23. Loven træder i kraft den 1. januar 1997. Stk. 2. Sager om umyndiggørelse eller lavværgemål, der ved lovens ikrafttræden er under behandling ved domstolene, behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 som affattet ved denne lovs 1, nr. 9. 24. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Stk. 2. 4-15, 18, 19 og 21 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger. Stk. 3. 4-13 og 17-20 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Oprindeligt fremsat forslag 1 I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 10. november 1992, som senest ændret ved 2 i lov nr. 366 af 18. maj 1994 og 2 i lov nr. 369 af 18. maj 1994, foretages følgende ændringer: 1. I 42, stk. 3, udgår:»og som er myndig, uberygtet og vederhæftig,». 2. I 52 udgår:»er myndig, uberygtet og vederhæftig, samt«. 3. I 93, stk. 4, ændres»umyndiggjort eller under lavværgemål«til:»umyndige, under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7«. 4. 119, stk. 2, nr. 1, affattes således:»1) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7,». 5. 257 affattes således:» 257. I retssager kan en umyndig ikke optræde på egen hånd. Udøves værgemål af forældre i forening, og udebliver den ene af forældrene i et retsmøde, mens den anden møder, optræder den mødte på den umyndiges vegne under retsmødet. Stk. 2. Værgen kan ikke uden samtykke fra den, der er umyndig, anlægge retssag, der angår formuerettigheder, hvorover den pågældende har rådigheden, eller som vedrører en aftale, som den pågældende gyldigt har indgået på egen hånd. Værgen kan heller ikke uden samtykke fra den, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6, anlægge retssag, der vedrører en legemskrænkelse eller en freds- eller æreskrænkelse, der er tilføjet den pågældende, medmindre den, der er under værgemål, som følge af manglende forståelse for sagens betydning ikke kan tage stilling hertil.«. 6. I 260, stk. 2, ændres»umyndige og umyndiggjorte, af lavværger for personer, der er sat under lavværgemål«til:»personer, der er umyndige, under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7«. 7. 448 b ophæves. 8. I 450 a, 1. pkt., ændres»myndighedslovens 26«til:» 26 i lov om forældremyndighed og samvær«. 9. 456 f, stk. 2, affattes således:» Stk. 2. Er en part umyndig som følge af mindreårighed, optræder værgen på partens vegne i sagen. I øvrigt kan parterne optræde på egen hånd uden hensyn til umyndighed. Finder retten det påkrævet, at der for en part beskikkes en særlig værge, jf. reglerne i værgemålslovens 47-49, kan beskikkelsen foretages af retten.«. 10. Kapitel 43 affattes således:»kapitel 43 Værgemålssager 457. Reglerne i dette kapitel anvendes på sager om 1) værgemål, 2) prøvelse af statsamtets værgemålsafgørelser, og 3) rettens værgebeskikkelse. 458. Sagerne indbringes for byretten på det sted, hvor den, som begæres sat under værgemål eller er under værgemål, har hjemting. Har denne ikke hjemting her i riget, indbringes sagen for Københavns Byret. 459. Som parter anses 1) den, som begæres sat under værgemål eller er under værgemål, 2) den, der har anmodet om værgemålet, og 3) den, der har anmodet om, at statsamtets afgørelse indbringes for retten. Stk. 2. Endvidere kan de i værgemålslovens 16, stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte personer indtræde som part under sagen. 460. Giver den, der begæres sat under værgemål eller er under værgemål, ikke møde ved advokat, beskikker retten en advokat for denne. Retten kan beskikke advokat for andre parter, hvis de har behov herfor. 461. Retten sørger for sagens oplysning og træffer bestemmelse om afhøring af parter og vidner og om tilvejebringelse af lægeerklæringer, erklæringer fra institutioner, udtalelser fra andre sagkyndige samt andre oplysninger. Retten indkalder selv parter og vidner. Stk. 2. Når særlige omstændigheder taler for det, kan retten bestemme, at den, der begæres sat under værgemål eller er under værgemål, ikke må overvære bevisførelsen eller en del af denne. Den pågældende skal, inden sagen afgøres, gøres bekendt med de fremkomne oplysninger, medmindre dette vil stride mod de hensyn, der har ført til udelukkelsen. 462. Retten kan bestemme, at retsmøderne skal foregå for lukkede døre. Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 4

Stk. 2. Retten kan forbyde offentlig gengivelse af forhandlingerne i retten. Overtrædelse af forbudet straffes med bøde. 463. Anmodning om prøvelse af statsamtets afgørelse om værgemål har ikke opsættende virkning, medmindre retten bestemmer andet. 464. Rettens værgemålsafgørelse træffes ved dom. En foreløbig afgørelse om værgemål træffes dog ved kendelse. Beskikkelse af værge sker ved beslutning eller kendelse. 465. Om salær og godtgørelse af udlæg til den beskikkede advokat gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. kapitel 31. Retten kan bestemme, at også andre udgifter skal afholdes på samme måde. Stk. 2. Retten kan pålægge den, som begæres sat under værgemål eller er under værgemål, at betale sagsomkostningerne, medmindre denne opfylder betingelserne i 330, stk. 1, nr. 2. Retten kan pålægge andre parter at betale sagsomkostninger, hvis der findes rimelig grund hertil. 466. Anke kan iværksættes af dem, der efter bestemmelsen i 459 kan optræde som parter under byrettens behandling af sagen. Stk. 2. Anke sker ved meddelelse til byretten. Meddelelsen kan ske mundtligt til retsbogen. Retten sender meddelelsen og sagens akter til landsretten. Stk. 3. Under anke behandles sagen i landsretten efter samme regler, som er fastsat i dette kapitel for byretsbehandlingen. Stk. 4. Anke har kun opsættende virkning, når det bestemmes af den ret, hvis afgørelse ankes, eller af den ret, til hvilken anke sker.«. 11. 475 c, stk. 1, 2. pkt., affattes således:»klageren optræder på egen hånd, selv om den pågældende er umyndig.«. 12. I 501, stk. 3, nr. 3, ændres»var umyndig, under lavværgemål eller på grund af sindssygdom, åndssvaghed, forbigående sindsforvirring eller lignende tilstand manglede evnen til at handle fornuftsmæssigt«til:»var umyndig eller på grund af sindssygdom, herunder svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling, forbigående sindsforvirring eller en lignende tilstand manglede evnen til at handle fornuftmæssigt«. 13. 730, stk. 1, 2. pkt., affattes således:»er sigtede under 18 år, og har den pågældende ikke indgået ægteskab, tilkommer valget forældremyndighedens indehaver, som er berettiget til at optræde på sigtedes vegne.«. 14. 802, stk. 1, 2. pkt., affattes således:»afgørelser om beslaglæggelse af sigtedes formue skal tinglyses efter reglerne om tinglysning af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6.«. 15. I 925, stk. 1, 1. pkt., udgår:», hvis han er under 18 år, hans værge samtykker heri, og«. 16. I 925 a, stk. 1, 1. pkt., udgår:»og, hvis han er under 18 år, hans værge«. 2 I tinglysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 15. september 1986, som senest ændret ved lov nr. 153 af 8. marts 1994, foretages følgende ændringer: 1. 13, stk. 2 og 3, affattes således:» Stk. 2. Samme meddelelsespligt påhviler værgen ved værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6. Stk. 3. Hvis en ejendom ved arv udlægges til en umyndig, eller hvis den pågældende på anden måde erhverver fast ejendom, skal værgen lade umyndigheden tinglyse. For mindreårige skal fødselsdagen oplyses.«. 2. 48 affattes således:» 48. Afgørelser om fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens 6 skal tinglyses for at få gyldighed over for aftaler, der i god tro indgås med den umyndige. Over for aftaler om fast ejendom skal der tillige ske tinglysning efter denne lovs 1.«. 3 I retsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 27. juni 1989, som senest ændret ved 4 i lov nr. 281 af 29. april 1992, foretages følgende ændringer: 1. 12, stk. 1, nr. 5, affattes således:»5) værgemål,». 2. 41 d, stk. 1, nr. 2, affattes således:»2) afgørelser om værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens 6, jf. tinglysningslovens 48,». 4 I lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 8. september 1986, som ændret ved 1 i lov nr. 1098 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer: 1. 22 affattes således:» 22. Kommer fuldmagtsgiveren under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6, erhverver tredjemand ikke ved en retshandel med fuldmægtigen anden retsstilling over for den, der er under værgemål, end tredjemand ville have erhvervet, hvis retshandelen var foretaget med denne selv. I de tilfælde, hvor tredjemand ville være afskåret fra at påberåbe sig retshandelen over for den, der er under værgemål, hvis tredjemand havde kendt eller burde have kendt værgemålet, kan tredjemand, når retshandelen er foretaget i henhold til en sådan fuldmagt, som er omtalt i 18, heller ikke påberåbe sig den, såfremt fuldmægtigen, da retshandelen blev foretaget, havde eller burde have sådan kundskab.«. 2. 24 affattes således:» 24. Er fuldmagtsgiveren død, kommet under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6, eller kommet under konkurs, kan fuldmægtigen, indtil de fornødne foranstaltninger kan træffes af boet eller værgen, i kraft af fuldmagten foretage de retshandler, som er nødvendige for at beskytte boet eller den, der er kommet under værgemål, mod tab.«. 5 I lov om gældsbreve, jf. lovbekendtgørelse nr. 669 af 23. september 1986, foretages følgende ændring: 1. I 17 ændres»mindreårighed, tinglyst umyndiggørelse og lavværgemål eller manglende fornuft (lov nr. 277 af 30. juni 1922 om umyndighed og værgemål 65),» til:»umyndighed som følge af mindreårighed og tinglyst værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6, eller manglende evne til at handle fornuftsmæssigt, jf. værgemålslovens 46,». 6 I erstatningsansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 8. september 1986, som senest ændret ved 2 i lov nr. 73 af 1. februar 1995, foretages følgende ændring: 1. Efter 24 indsættes:»børns erstatningsansvar m.v. 24 a. Barn under 15 år er erstatningspligtigt for skadegørende handlinger efter samme regler som personer over denne alder. Dog kan erstatningen nedsættes eller endog helt bortfalde, for så vidt det findes billigt på grund af manglende udvikling hos barnet, handlingens beskaffenhed og omstændighederne i øvrigt, derunder navnlig forholdet mellem den skadegørendes og den skadelidendes evne til at bære tabet og udsigten til, at skaden kan fås godtgjort hos andre. 24 b. En person, som på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, forbigående sindsforvirring eller lignende tilstand har manglet evnen til at handle fornuftmæssigt, er erstatningspligtig for skadegørende handlinger efter samme regler som sjælssunde personer. Dog kan erstatningen nedsættes eller endog helt bortfalde, for så vidt det findes billigt under hensyn til personens sindstilstand, handlingens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt, derunder navnlig forholdet mellem den skadegørendes og den skadelidendes evne til at bære tabet og udsigten til, at skaden kan fås godtgjort hos andre. Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 5

Stk. 2. Har den skadegørende ved misbrug af beruselsesmidler eller på lignende måde forbigående hensat sig i en sindstilstand som ovenfor nævnt, er en lempelse i erstatningsansvaret udelukket.«. 7 I lov om fonde og visse foreninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 698 af 11. august 1992, som ændret ved 6 i lov nr. 442 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer: 1. 12, 1. pkt., affattes således:»bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7.«. 2. 24, stk. 1, 1. pkt., affattes således:»revisor skal være myndig og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7.«. 8 I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af 8. marts 1991, som ændret ved 4 i lov nr. 386 af 20. maj 1992, foretages følgende ændringer: 1. I 1 indsættes som 2. pkt.:»statsamtet kan ved meddelelse af tilladelse til indgåelse af ægteskab til en ung under 18 år fastsætte vilkår om, at den unge trods ægteskabet fortsat er mindreårig og dermed umyndig indtil det fyldte 18. år.«. 2. 3 affattes således:» 3. Den, som er under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6, må ikke indgå ægteskab uden værgens samtykke.«. 3. I 46 ændres»myndighedslovens regler«til:»reglerne i lov om forældremyndighed og samvær«. 9 I lov om ægteskabets retsvirkninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 37 af 5. januar 1995, foretages følgende ændringer: 1. 35, 2. pkt., affattes således:»samtykke fra værgen gives ved underskrift på ægtepagten.«. 2. 52 ophæves. 10 I lov nr. 372 af 7. juni 1989 om registreret partnerskab, som ændret ved lov nr. 821 af 19. december 1989, foretages følgende ændring: 1. 4, stk. 2, affattes således:» Stk. 2. 13, 3. pkt., og 15, stk. 3, i lov om forældremyndighed og samvær finder ikke anvendelse på det registrerede partnerskab.«. 11 I lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af nordiske afgørelser om privatretlige krav og om ændring af retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 15. september 1986, foretages følgende ændring: 1. I 7, stk. 1, nr. 1, ændres»umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse«til:»værgemål, jf. værgemålslovens kapitel 2, ophævelse af sådanne værgemål«. 12 I lov om børns retsstilling, jf. lovbekendtgørelse nr. 634 af 15. september 1986, som senest ændret ved 6 i lov nr. 396 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer: 1. 11, stk. 1, 2. pkt., affattes således:»underskriften skal være bekræftet af en advokat eller af to vitterlighedsvidner, der udtrykkeligt skal bevidne underskriftens ægthed, dateringens rigtighed, og at underskriveren ikke er umyndig eller under værgemål efter værgemålslovens 5.«. 2. 11, stk. 3, 1. pkt., affattes således:»er den opgivne fader umyndig som følge af mindreårighed, kræves værgens samtykke til anerkendelsen.«. 3. 14, stk. 2, affattes således:» Stk. 2. Bidragspligten ophører ved barnets fyldte 18. år. Bidragspligten ophører endvidere, når barnet indgår ægteskab, medmindre statsamtet bestemmer andet.«. 4. 18, stk. 1, 2. pkt., ophæves. 13 I lov om adoption, jf. lovbekendtgørelse nr. 629 af 15. september 1986, som senest ændret ved 13 i lov nr. 389 af 7. juni 1989, foretages følgende ændringer: 1. 7, stk. 1, affattes således:»adoption af en person, som er under 18 år og umyndig, kræver samtykke fra forældrene.«. 2. 14 affattes således:» 14. Den, som er under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6, må ikke adopteres, uden at erklæring er indhentet fra værgen.«. 3. 18, stk. 1, 2. pkt., affattes således:»er nogen af parterne under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6, skal erklæring fra værgen indhentes.«. 14 I arveloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 1. september 1986, som senest ændret ved 10 i lov nr. 396 af 13. juni 1990, foretages følgende ændring: 1. I 61 indsættes som stk. 3:» Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om anbringelse af myndiges båndlagte midler.«. 15 I lov om skifte af dødsbo og fællesbo, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 23. oktober 1986, som ændret ved 5 i lov nr. 396 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer: 1. 5, litra a og b, affattes således:»a) når nogen af arvingerne ved skiftets begyndelse er umyndige som følge af mindreårighed, b) når nogen af arvingerne ved skiftets begyndelse er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6, medmindre værgen sammen med en ægtefælle, der samlever i sædvanligt formuefællesskab med den, der er under værgemål, tiltræder boet på den umyndiges vegne,». 2. Efter 11 indsættes:» 11 a. Finder skifteretten det påkrævet, at der i anledning af skiftet for en arving eller legatar beskikkes en særlig værge, jf. reglen i værgemålslovens 47, kan beskikkelsen foretages af retten.«. 3. I 24, stk. 1, 1. pkt., ændres»myndlingens«til:»den umyndiges«. 4. I 49 ændres»bestyres efter 3 i lov om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v.«til:»bestyres efter 35 i værgemålsloven«. 5. I 51, stk. 1, ændres»myndlingens«til:»den umyndiges«. 6. I 78, 2. pkt., ændres» 3 i lov om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v. skal bestyres i en forvaltningsafdeling«til:»værgemålslovens 35, stk. 1, skal bestyres i en forvaltningsafdeling«. 7. I 83, stk. 2, 1. pkt., ændres»myndige, pålidelige og vederhæftige personer«til:»personer, der er pålidelige, vederhæftige, myndige og ikke under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7,». 8. I 90, 1. pkt., ændres» 3 i lov om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v.«til:»værgemålslovens 35, stk. 1,». 16 I lov om borteblevne, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 1. september 1986, foretages følgende ændringer: 1. I 1, stk. 2, ændres»myndighedslovgivningens«til:»værgemålslovgivningens«. 2. 2, stk. 1, affattes således: Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 6

»Den borteblevnes formue forvaltes og anbringes efter reglerne i værgemålslovens kapitel 5.«. 3. I 2, stk. 2, ændres»jfr. 3 i lov om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v.«til:»jf. værgemålslovens 35, stk. 1.«. 4. I 25, stk. 4, ændres»jfr. 3 i lov om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v.,» til:»jf. værgemålslovens 35, stk. 1,». 17 I lov om svangerskabsafbrydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 633 af 15. september 1986, som senest ændret ved 9 i lov nr. 1133 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer: 1. I 5, stk. 2, affattes således:» Stk. 2. Er kvinden på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden grund ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, kan samrådet, når omstændighederne taler derfor, tillade svangerskabsafbrydelse efter anmodning fra en særligt beskikket værge. For beskikkelsen af denne værge finder bestemmelsen i værgemålslovens 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af kvinden eller værgen.«. 2. 6, stk. 1, affattes således:»er kvinden under 18 år, og har hun ikke indgået ægteskab, skal forældremyndighedens indehaver samtykke i anmodningen.«. 3. I 6, stk. 3, 2. pkt., ændres», forældremyndighedens indehaver eller værgen«til:»eller forældremyndighedens indehaver«. 18 I lov om sterilisation og kastration, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 12. juli 1994, foretages følgende ændringer: 1. 2, stk. 2, affattes således:» Stk. 2. Dette gælder dog ikke personer, der er omfattet af bestemmelserne i 6, stk. 2, og 7.«. 2. 6, stk. 2, affattes således:» Stk. 2. Er denne på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden grund varigt eller for længere tid ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, kan samrådet efter anmodning fra en særligt beskikket værge tillade sterilisation, når omstændighederne taler derfor. For beskikkelsen af denne værge finder bestemmelsen i værgemålslovens 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af den, på hvem indgrebet skal foretages, og af værgen.«. 3. 7 affattes således:» 7. Er den, på hvem indgrebet skal foretages, en person under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, er den pågældende sindssyg eller hæmmet psykisk udviklet, eller findes det i øvrigt på grund af ansøgerens sjælelige tilstand, herunder svag begavelse, betænkeligt, at denne på egen hånd anmoder om sterilisation, kan samrådet tillade sterilisation efter anmodning fra den pågældende og forældremyndighedens indehaver eller en særligt beskikket værge. For beskikkelsen af denne værge finder bestemmelsen i værgemålslovens 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af ansøgeren, forældremyndighedens indehaver og værgen.«. 19 I lov nr. 331 af 24. maj 1989 om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien foretages følgende ændring: 1. 22, stk. 3, affattes således:» Stk. 3. Er patienten ude af stand til at afgive gyldigt samtykke, kan indgrebet kun gennemføres, såfremt der over for patienten iværksættes værgemål efter værgemålslovens 5, der omfatter personlige forhold, herunder beføjelse til at meddele samtykke til psykokirurgiske indgreb, og værgen giver skriftligt samtykke til indgrebet.«. 20 I lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed, som senest ændret ved 2 i lov nr. 386 af 20. maj 1992, foretages følgende ændringer: 1. 3, stk. 1, nr. 4, affattes således:»4) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7,». 2. I 17, stk. 2, 1. pkt, ændres»umyndiggjort«til:»person, der er under værgemål efter værgemålslovens 5, under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6, eller under samværgemål efter værgemålslovens 7,». 3. I 17, stk. 2, 2. pkt., ændres»umyndiggørelsen«til:»værgemålets iværksættelse«. 21 I lov nr. 223 af 8. juni 1966 om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, som senest ændret ved 3 i lov nr. 386 af 20. maj 1992, foretages følgende ændringer: 1. I 7, 1. pkt., ændres»umyndiggjort«til:»person, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6,» og»umyndiggjortes«til:»umyndiges«. 2. I 7, 2. pkt., ændres»umyndiggørelsen«til:»værgemålets iværksættelse«. 22 I lov om voldgift i tvistigheder angående handel med husdyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 621 af 15. september 1986, som ændret ved 12 i lov nr. 396 af 13. juni 1990, foretages følgende ændring: 1. I 2, stk. 4, 1. pkt., ændres»bliver umyndiggjort«til:»bliver umyndig, eller kommer under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7«. 23 I lov om lens, stamhuses og fideikommisgodsers samt de herhen hørende fideikommiskapitalers overgang til fri ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 638 af 16. september 1986, som senest ændret ved lov nr. 222 af 10. april 1991, foretages følgende ændring: 1. I 4 indsættes som stk. 4:» Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om midlernes forvaltning og anbringelse.«. 24 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997. Stk. 2. Sager om umyndiggørelse eller lavværgemål, der ved lovens ikrafttræden er under behandling ved domstolene, behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43, som affattet ved denne lovs 1, nr. 10. 25 Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Stk. 2. 4-16, 19-20 og 22 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger. Stk. 3. 4-14 og 18-21 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Lovforslaget er en følge af det samtidigt fremsatte forslag til værgemålsloven, der skal gennemføre en ny lovgivning til afløsning af de gældende regler i myndighedsloven om umyndiggørelse og værgebeskikkelse m.v. Nærværende lovforslag skal således ses i sammenhæng med forslaget til værgemålsloven. Lovforslaget indeholder ændringer af love, der hører under Justitsministeriets område. De ændringer i lovgivningen i øvrigt, der er nødvendige, såfremt forslaget til værgemålsloven bliver vedtaget, bør efter Justitsministeriets opfattelse gennemføres samlet, når der er taget stilling til værgemålslovforslaget. Justitsministeriet vil derfor kontakte de øvrige ministerier om den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde ved gennemførelsen af de nødvendige konsekvensændringer. Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 7

I det følgende redegøres kort for de gældende regler om umyndighed m.v. i myndighedsloven samt for hovedpunkterne i forslaget til værgemålsloven i det omfang, ændringerne er af betydning for nærværende lovforslag. Der er redegjort mere detaljeret for de gældende regler om umyndiggørelse, lavværgemål m.v. samt for de ændringer, som vedtagelse af forslaget til værgemålsloven indebærer, i bemærkningerne til værgemålslovforslaget. 2. De gældende regler i myndighedsloven om umyndige m.v. Efter reglerne i myndighedsloven omfatter udtrykket umyndige dels de mindreårige, dvs. børn og unge under 18 år, uanset om den pågældende har indgået ægteskab, og dels personer, der er umyndiggjort i formueretlig henseende efter myndighedslovens 2 og eventuelt tillige i personlig henseende, jf. myndighedslovens 46. Personer under lavværgemål, jf. myndighedslovens 54, anses efter myndighedsloven ikke for umyndige. Om betingelserne for umyndiggørelse i formueretlig og personlig henseende og for iværksættelse af lavværgemål henvises til de almindelige bemærkninger til værgemålslovforslaget afsnit 4.1. Umyndighed som følge af mindreårighed eller formueretlig umyndiggørelse medfører, at den pågældende ikke selv kan råde over sin formue eller forpligte sig ved retshandler. Råderetten tilkommer i stedet værgen, der retligt og faktisk bestyrer den umyndiges formue og repræsenterer den umyndige i økonomiske forhold. Værgens muligheder begrænses dog af, at formuen som hovedregel skal anbringes og bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling. Værgen er undergivet tilsyn af statsamtet. Formueretlig umyndiggørelse skal tinglyses i personbogen, og virkningen af tinglysningen er, at aftaler, der indgås med den umyndiggjorte, er ugyldige. Personlig umyndiggørelse, der kun kan besluttes, hvis der også træffes afgørelse om formueretlig umyndiggørelse, medfører, at værgen overtager omsorgen for den umyndiggjortes person. Det centrale herved er, at det er værgen, der træffer beslutning om den pågældendes opholdssted og om den pågældendes beskæftigelse, men rækkevidden af den personlige værges adgang til at træffe beslutninger er i øvrigt ikke fuldt ud fastlagt. Lavværgemål medfører, at den, der er under værgemål, kun kan råde over sin formue eller forpligte sig ved retshandler i forbindelse med sin lavværge, således at disse to i fællesskab må træffe beslutninger om formueadministrationen m.v. Lavværgen er ikke undergivet tilsyn af statsamtet, og reglerne om anbringelse af umyndiges midler gælder heller ikke. Lavværgemål skal dog ligesom formueretlig umyndiggørelse tinglyses i personbogen og på fast ejendom, og tinglysningen har samme retsvirkninger som for umyndiggjorte. 3. Forslaget til værgemålsloven Forslaget til værgemålsloven indebærer for mindreårige, jf. 1, stk. 1, den ændring, at unge under 18 år, der indgår ægteskab, bliver myndige ved indgåelsen af ægteskab, medmindre statsamtet træffer beslutning om, at den unge fortsat skal være under værgemål efter indgåelsen af ægteskabet indtil sit fyldte 18. år. Unge under 18 år, der har indgået ægteskab, vil således som hovedregel ikke længere være under værgemål. Bestemmelser, der foreskriver værgens samtykke til dispositioner m.v., må som følge heraf ændres. For voksne, dvs. personer over 18 år og personer under 18 år, der har indgået ægteskab, indebærer forslaget til værgemålsloven, at de nugældende regler om umyndiggørelse i formueretlig og personlig henseende samt om lavværgemål m.v. erstattes af nye former for værgemål. Det centrale i den foreslåede nye ordning er, at der udpeges en værge til at handle og træffe beslutninger, jf. 5 i forslaget til værgemålsloven, og at værgemålet kan begrænses til at angå enten økonomiske eller personlige forhold, herunder bestemte økonomiske anliggender eller aktiver eller bestemte personlige anliggender. Sådanne værgemål fratager ikke den, der kommer under værgemål, muligheden for selv at disponere, og den pågældende er således fortsat myndig. Som følge heraf skal værgemål efter 5 heller ikke tinglyses. Formuen skal - i det omfang den er omfattet af værgemålet - bestyres og anbringes i en godkendt forvaltningsafdeling. Værgen er under tilsyn af statsamtet. Hvis der er behov for det, kan der efter værgemålslovens 6 i forbindelse med værgemål efter 5 træffes beslutning om fratagelse af den retlige handleevne. Den, der er frataget handleevnen, er umyndig og kan ikke selv forpligte sig ved retshandler eller råde over sin formue, og værgen handler således - under tilsyn af statsamtet - på den pågældendes vegne i økonomiske anliggender. Formuen skal bestyres og anbringes i en godkendt forvaltningsafdeling, og værgemålet skal tinglyses i personbogen og på eventuel fast ejendom, som den umyndige ejer. Denne form for værgemål svarer i høj grad til de eksisterende formueretlige umyndiggørelser. Endvidere indebærer forslaget, at de gældende regler i myndighedsloven om lavværgemål erstattes af regler om samværgemål, jf. forslaget til lov om værgemål 7. De nye regler svarer i et vist omfang til de gældende, og samværgemål kan således ligesom lavværgemål kun angå formueadministration og varetagelse af andre økonomiske anliggender, men ikke personlige forhold. Det foreslås dog som noget nyt, at samværgemål kan begrænses til at angå bestemte aktiver eller anliggender, og at samværgemål ikke skal medføre fratagelse af handleevnen. Personer, der kommer under samværgemål, er myndige, og samværgemål skal ikke tinglyses som lavværgemål. Forslaget til værgemålsloven indebærer således, at udtrykket umyndige fremover kun omfatter børn og unge under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, samt voksne, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6. Unge under 18 år, der har indgået ægteskab, anses som hovedregel ikke for mindreårige, jf. 1 i værgemålsloven, og er dermed myndige. Personer under værgemål efter lovens 5 samt personer under samværgemål er ligeledes efter terminologien i værgemålsloven myndige. Personer, der før værgemålslovens ikrafttræden er formueretligt umyndiggjort, skal efter 55 i værgemålslovforslaget fremover anses som værende under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6. Personer, der er under lavværgemål, skal efter lovens ikrafttræden behandles efter værgemålslovens regler om personer under samværgemål. Ved værgemålslovens 52, stk. 2, foreslås loven om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v. ophævet og erstattet af reglerne i kapitel 5 om formuen i værgemålsloven. Enkelte bestemmelser i loven om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler foreslås overført til andre love, jf. bemærkningerne til de enkelte bestemmelser nedenfor. Denne systematik medfører endvidere, at det er nødvendigt at ændre de bestemmelser i lovgivningen i øvrigt, der indeholder henvisninger til loven om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler. 4. Forslagene om konsekvensændringer Det er i en lang række andre love af betydning, om en person er myndig, umyndiggjort, mindreårig eller under lavværgemål. Afgrænsningen af begrebet umyndig og myndig i andre love er imidlertid ikke i alle tilfælde identisk med myndighedslovens afgrænsning af disse begreber. Det kan således f.eks. forekomme, at personer under lavværgemål må sidestilles med umyndiggjorte. De nye former for værgemål og den ny betydning af begreberne umyndig, myndig og mindreårig, som foreslås ved værgemålsloven, indebærer, at det er nødvendigt at gennemgå samtlige de bestemmelser i lovgivningen, der anvender disse begreber, og efter en konkret vurdering afgøre, hvilke ændringer der bør foretages som følge af den nye lovgivning om værgemål. Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 8