Weekendavisen Tekstrevision: avis (Weekendavisen, nr. 2-7, jan.-feb. 2011),

Relaterede dokumenter
Muslimer og demokrati

Lars Løkke Rasmussens tale.

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin.

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10

KRITISKE DISKUSSIONER

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Retskrivningsprøve 7. klasse

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

Ordliste over anvendt fagterminologi

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Hvordan laver man et perfekt indkast?

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Opinion Tekster med holdninger og meninger

"Kommakursus", forår Facitliste

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Klimabarometeret. Februar 2010

Ekstern lektor ved Syddansk Universitet ( Cand.negot.studiet & Center for Kulturstudier)

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Notat fra Cevea, 03/10/08

Replikgengivelse en gennemgang af 59

At skrive en artikel

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Folkehøring. Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg. Christiansborg februar 2017

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt

DR Ligetil Opgaver til tema om folketingsvalg 2019

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Hvor udbredt er troen på konspirationsteorier i Danmark?

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

Dansk som andetsprog G

En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll

Dansk som andetsprog G

5.3: Øvelse i interview og farvekodning: Politisk portræt af en klassekammerat

Syv veje til kærligheden

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Dette kursus er for dig, der en gang for alle vil mestre grammatikken og have styr på de sproglige faldgruber.

Hjælp til kommatering

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

AALBORGHUS GYMNASIUM TIL SKRIFTLIGE OPGAVER & AKADEMISK SKRIVNING

Sprogtest til optagelsesprøven

To ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik

Hvad bør du vide om layout og typografi

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Niveau Gennemsnit (ikke beståede i %) Begyndersprog A 3,5 (26,0) Begyndersprog A med netadgang 5,26 (3,5) Fortsættersprog A 4,3 (5,3)

Lenin: "Hvad der bør gøres?" (uddrag)

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

Tips til at lave en ansøgning

Antisemitisme stammer ikke fra Tyskland:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

Lucia-gudstjeneste i Bejsnap 13. december s.i advent II

Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Transkript:

Weekendavisen Tekstrevision: avis (Weekendavisen, nr. 2-7, jan.-feb. 2011), 23.2.2011 Denne tekstrevision koncentrerer sig udelukkende om samfundssektionens forsideartikel i de seneste seks udgaver af Weekendavisen. Udeladelsen af den resterende del af avisens indhold er ikke ensbetydende med, at dette tekstmateriale ikke vil drage nytte af en tekstrevision. I forbindelse med denne tekstrevision som er meget nær en regulær korrektur og kun i få tilfælde anbefaler en egentlig ændring af tekstens oprindelige ordlyd er der selvfølgelig udvist respekt for de enkelte skribenters stil, og der bliver udelukkende grebet ind over for sproget, når det er nødvendigt. Tekstrevisionen er baseret på én grundig gennemlæsning. Tallene fremhævet med fed skrift under citaterne henviser til hhv. sidetal, spalte og afsnit. Kommatering: Dansk Sprognævn anbefaler, at man ikke anvender startkomma, men det er dog stadigvæk i orden at gøre brug af startkomma. Størstedelen af de danske sprogbrugere ser bort fra Dansk Sprognævns anbefaling og anvender startkomma. Uanset hvad man gør, skal det dog understreges, at man bør gribe kommateringen an på konsekvent vis: Enten anvender man startkomma, eller også anvender man ikke startkomma. Det er forvirrende at blive præsenteret for begge kommatilgange side om side i den samme tekst. I artiklerne, som denne tekstrevision koncentrerer sig om, anvendes der startkomma. Tekstrevisionen koncentrerer sig om disse seks forsideartikler i Weekendavisen: Broderskabets vinge (nr. 7) s. 02 Venindens vendetta (nr. 6) s. 06 Døden på Nilen (nr. 5) s. 10 Tøveren (nr. 4) s. 14 Alt det, der skiller os ad (nr. 3) s. 16 Ord i mørket (nr. 2) s. 19 1/23

Broderskabets vinge Weekendavisen, nr. 7, Samfund, s. 1 + 6 FEJLTYPE ANTAL Kommatering 04 Konsekvens 00 Layout 00 Præcision 00 Slåfejl 00 Sprogfejl 02 Stavefejl 13 Tegnsætning 00 1. Gaza. Mød kvinden, der vil cykle, cyberaktivisten, der vil gå i døden, politikvinden, som vil undskylde, og den arbejdsløse, som bare vil til Belgien. Gaza er ligesom resten af Mellemøsten ved at blive kløvet i to: Mellem islamisme og drømmen om frihed. Underrubrik/manchet Stavefejl. Præpositionen "Mellem" i sidste linje skal ændres til den korrekte form "mellem": "mellem islamisme og drømmen om frihed." 2. Den ene er Asmaa Alghouls vej, lad os kalde den facebook-vejen. 1.1.1. Stavefejl/konsekvens. Substantivet "facebook-vejen" bør ændres til "Facebook-vejen". (Jf. punkt 12, 14 og 15). 3. Det løfte har hun holdt ved lige siden. 1.1.3. Sprogfejl. Adverbiet "ved" er problematisk i forbindelse med dette faste udtryk og bør udelades: "Det løfte har hun holdt lige siden." 4. I fængslet låste de kvindelige betjente kvinderne ind i et rum i seks timer og tæskede dem med stokke i hovedet og på ryggen. 1.1.3. Sprogfejl. Adverbiet "ind" i 1. linje skal ændres til "inde": "I fængslet låste de kvindelige betjente kvinderne inde i et rum i seks timer og tæskede dem med stokke i hovedet og på ryggen." 2/23

5. Nerameen Fadel Edwan, leder af Gazas kvindelige politi, er 30 år gammel og iklædt uniform et lyseblåt slør af solidt stof, der skjuler alt bortset fra ansigtet, bundet stramt sammen af en aflang turkisfarvet plasticdims under hagen. 1.1.6. Kommatering. Der skal indsættes et komma i sidste linje (efter "aflang"), da der er tale om sideordnede adjektiver: "bundet stramt sammen af en aflang, turkisfarvet plasticdims under hagen." 6. Vi ved heller ikke, om ægte demokrati og retssikkerhed vil indfinde sig, eller om Det muslimske Broderskab Egyptens største og mest veletablerede oppositionsparti overtager regeringen og indfører en islamisk stat, som sortseere forudser i denne tid. 1.2.3. Stavefejl. Propriet "Det muslimske Broderskab" i 1. og 2. linje skal ændres til "Det Muslimske Broderskab". (Jf. punkt 7, 9 og 17). 7. Hamas er trods alt "en af Det muslimske Broderskabs vinger i Palæstina", som der står i artikel 2 i modstandsbevægelsens programerklæring fra 1987. 1.2.4. Stavefejl. Propriet "Det muslimske Broderskabs" i 1. linje skal ændres til "Det Muslimske Broderskabs". (Jf. punkt 6, 9 og 17). 8. I 2005, sidst jeg besøgte det voldsomt overbefolkede lille klaustrofobiske land, kunne man ikke træde ud på gaden uden at kvæles under stemningen af vold. 1.2.5. Kommatering. Der skal indsættes to ekstra kommaer i 1. og 2. linje (efter "overbefolkede" og efter "lille"), da der er tale om sideordnede adjektiver: "I 2005, sidst jeg besøgte det voldsomt overbefolkede, lille, klaustrofobiske land, kunne man ikke træde ud på gaden uden at kvæles under stemningen af vold." 9. Det var Den anden Intifadas sidste år, men en ny opstand, denne gang mellem Hamas og regeringspartiet Fatah, var i gang. 1.2.6. Stavefejl. Propriet "Den anden Intifadas" i 1. linje skal ændres til "Den Anden Intifadas". (Jf. punkt 6, 7 og 17). 3/23

10. Der er også portrætter af dræbte drenge, der næppe er en dag over 12 iklædt Hamas' grønne pandebånd og uniform og med den obligatoriske kalashnikov over skulderen. 1.2.7. Stavefejl. Substantivet "kalashnikov" i 2. linje skal ændres til den officielle form "kalasjnikov". 11. Præsident Mahmoud Abbas og hans premierminister Salam Fayad har allerede forsøgt at imødekomme truslen om opstand ved at fyre sin regering. 6.1.3. Kommatering. Der skal indsættes to kommaer i 1. linje (propriet "Salam Fayad" skal isoleres), da der er tale om apposition: "Præsident Mahmoud Abbas og hans premierminister, Salam Fayad, har allerede forsøgt at imødekomme truslen om opstand ved at fyre sin regering." 12. De indrømmelser har facebook-kvinder som Asmaa Alghoul, den ene af de to kvinder over for mig, en vis fortjeneste i. 6.1.4. Stavefejl/konsekvens. Substantivet "facebook-kvinder" i 1. linje skal ændres til "Facebook-kvinder". (Jf. punkt 2, 14 og 15). 13. Et slag blev slået sidste sommer, da Asmaa Alghoul valgte at køre en 30 km cykeltur op ad Gazas kystlinje. 6.1.9. Stavefejl. Substantivet "30 km cykeltur" er problematisk og skal ændres til "30-km-cykeltur" eller evt. til det mere velfungerende udtryk "cykeltur på 30 km". 14. Han er bestyrer af en facebook-gruppe kaldet "Gaza Youth Breaks Out". 6.3.13. Stavefejl/konsekvens. Substantivet "facebook-gruppe" skal ændres til "Facebook-gruppe". (Jf. punkt 2, 12 og 15). 15. Han vil snart gennem sin facebook-gruppe kalde til demonstration på både Vestbredden og i Gaza under banneret: "Enhed og valg". 6.3.17. Stavefejl/konsekvens. Substantivet "facebook-gruppe" skal ændres til "Facebook-gruppe". (Jf. punkt 2, 12 og 14). 4/23

16. "Hvilken interesse ville den have i det? Hamas skal smides ud," siger Dr. Atef Abu Saif, forfatter og chefredaktør på Syasat Journal, som jeg møder på en café. 6.4.1. Stavefejl. Substantivet "Dr." i 1. linje skal ændres til "dr." 17. "[...] Det vil også sætte Det muslimske Broderskab i Egypten i et dårligt lys netop nu, hvor man skal vise verden, at man er et demokratisk parti," siger Atef Abu Saif. 6.4.2. Stavefejl. Propriet "Det muslimske Broderskab" i 1. linje skal ændres til "Det Muslimske Broderskab". (Jf. punkt 6, 7 og 9). 18. På EUs lønningsliste 6.4.6. Stavefejl. Akronymet "EUs" skal ændres til den korrekte genitivform "EU's". 19. Månedsløn fortsætter de med at få betalt af Selvstyret med hovedsæde i Vestbreddens foreløbige regeringsby Ramallah (som så igen får pengene fortrinsvis fra EU). 6.4.11. Kommatering. Der skal indsættes et komma i sidste linje (efter "regeringsby"), da der er tale om apposition: "Månedsløn fortsætter de med at få betalt af Selvstyret med hovedsæde i Vestbreddens foreløbige regeringsby, Ramallah (som så igen får pengene fortrinsvis fra EU)." 5/23

Venindens vendetta Weekendavisen, nr. 6, Samfund, s. 1 FEJLTYPE ANTAL Kommatering 09 Konsekvens 00 Layout 00 Præcision 00 Slåfejl 00 Sprogfejl 02 Stavefejl 02 Tegnsætning 01 1. På Christiansborg er det afgørende parti, Dansk Folkeparti, ikke længere helt så sikker. 1.1.5. Kommatering. Kommaerne i denne sætning bør udelades, da der ikke er tale om apposition (der er ikke fuldstændig lighed mellem subjektet "det afgørende parti" og appositionen "Dansk Folkeparti"): "På Christiansborg er det afgørende parti Dansk Folkeparti ikke længere helt så sikker." 2. Spørgeren insinuerer kraftigt, at rådsmedlemmerne (RM) selv meget oftere får støtte end andre og spørger: "Skyldes 2007 & 2008's enorme bevillinger fra FSS til RM, at RM er en eventuel 'extraordinær, sublim og helt unik elite?' og i så fald, om medlemmerne med samme succes har opnået for eksempel 'nobelpriser'." 1.2.3. Kommatering. Der skal indsættes et ekstra komma i begyndelsen af 2. linje (efter "andre"): "Spørgeren insinuerer kraftigt, at rådsmedlemmerne (RM) selv meget oftere får støtte end andre, og spørger:" 3. Men dermed er sagen langt fra slut, for nu får den anonyme bagmand eller kvinde en chance til gennem ministeren: 1.2.4. Stavefejl. Adverbiet og præpositionen "langt fra" i 1. linje skal ændres til adverbiet "langtfra". Tegnsætning. Bindestregen i 1. linje skal ændres til en egentlig bindestreg (lige nu er der tale om en tankestreg): "Men dermed er sagen langtfra slut, for nu får den anonyme bagmand eller -kvinde en chance til gennem ministeren:" 6/23

4. "Efterfølgende får jeg overbragt et anonymt notat fra ministeriet, som forholder sig kritisk til vores besvarelse af spørgsmålene. Da kritikken nu også angår os, og da vi jo ikke kan undersøge os selv, foreslår vi i stedet ministeren en uvildig undersøgelse," fortæller styrelsens direktør Inge Mærkedahl. 1.2.5. Kommatering. Der skal indsættes et komma i sidste linje (efter "direktør"), da der er tale om apposition: "fortæller styrelsens direktør, Inge Mærkedahl." 5. Undersøgelsen bliver lagt i hænderne på tidligere departementschef i Undervisningsministeriet Inge Thygesen, som sammenligner uddelingerne for de to foregående år i FSS med et af de andre frie forskningsråd. 1.3.2. Sprogfejl/præcision. Præpositionen "for" i 2. linje er problematisk og kan med fordel ændres til f.eks. "i", "gennem" eller "i løbet af". 6. Hun får dog også forklaret af eksperter, at der er forskel på organiseringen inden for de to forskningsområder, og at det inden for sundhedsområdet er langt mere almindeligt, at der arbejdes i store teams. Det er en af årsagerne til, at en relativ stor andel går til teams, som rådsmedlemmer har en forbindelse til. 1.3.2. Stavefejl. Substantiverne "teams" og "teams" i 3. linje skal ændres til den officielle form "team" og "team". 7. En anden og mere generel grund til, at rådsmedlemmer oftere end andre får imødekommet deres ansøgninger er, at det alt andet lige er og bør være nogle af de dygtigste og fremmeste forskere, som er udpeget til rådet. 1.3.2. Kommatering. Der skal indsættes et ekstra komma i 2. linje (efter "ansøgninger"): "En anden og mere generel grund til, at rådsmedlemmer oftere end andre får imødekommet deres ansøgninger, er, at det alt andet lige er og bør være nogle af de dygtigste og fremmeste forskere, som er udpeget til rådet." 8. Inge Thygesen bliver ikke bedt om en konklusion, men ifølge Weekendavisens oplysninger konkluderer hun faktisk til sidst, at data ikke er overbevisende og at der ikke rigtig er noget at komme efter. 1.3.2. Kommatering. Der skal indsættes et ekstra komma i 2. linje (efter "overbevisende"): "Inge Thygesen bliver ikke bedt om en konklusion, men ifølge Weekendavisens oplysninger konkluderer hun 7/23

faktisk til sidst, at data ikke er overbevisende, og at der ikke rigtig er noget at komme efter." 9. Den sammenligner bevillingerne til rådsmedlemmer før, under og efter at de har været medlemmer af rådet, og der er ingen forskel. 1.4.2. Kommatering. Der skal indsættes et ekstra komma i 1. sætning (efter "rådsmedlemmer"): "Den sammenligner bevillingerne til rådsmedlemmer, før, under og efter at de har været medlemmer af rådet, og der er ingen forskel." Formuleringen i den midterste sætning er noget klodset, og der bør ændres mere heri end blot dette kommas placering; især præpositionen "under" og artiklen "at" er problematiske. 10. "Svarene på de 30 spørgsmål viste sig at være særdeles relevante, idet de kom til at præge det eksterne udvalgs evaluering af forskningsrådssystemet og efterfølgende også på Folketingets ændring af loven. [...]" 1.5.2. Sprogfejl/slåfejl. Præpositionen "på" i slutningen af 2. linje skal udelades. Obs.: Det skal dog understreges, at der er tale om et citat, og at der er grænser for, i hvor høj grad man kan tillade sig at foretage ændringer heri. 11. Ændringerne går bl.a. ud på færre medlemmer af forskningsrådene og vigtigere at langt flere ansøgninger om støtte nu skal sendes til langvarige og bekostelige bedømmelser hos forskere i udlandet. 1.5.4. Kommatering. Der skal indsættes et komma i 1. linje (efter "forskningsrådene"): "Ændringerne går bl.a. ud på færre medlemmer af forskningsrådene, og vigtigere at langt flere ansøgninger om støtte nu skal sendes til langvarige og bekostelige bedømmelser hos forskere i udlandet." 12. "Hvis det virkelig er rigtigt, at oplevelsen af at blive forbigået i forskningsrådssystemet hos en af ministerens private venner, som nu viser sig at være en svindler og bedrager, har været en afgørende faktor for ændringen af hele rådssystemet, ja så er det sgu problematisk." 1.5.6. Kommatering. Der skal indsættes et ekstra komma i 3. linje (efter "ja"): "'Hvis det virkelig er rigtigt, at oplevelsen af at blive forbigået i forskningsrådssystemet hos en af ministerens private venner, som nu viser sig at være en svindler og bedrager, har været en afgørende faktor for ændringen af hele rådssystemet, ja, så er det sgu problematisk.'" 8/23

13. Det drejer sig om professor Niels Borregaard, der som formand for Novo Nordisk Fondens læge- og naturvidenskabelige komite siden 2000, er en af de helt tunge drenge i dansk medicinsk forskning. 1.6.2. Kommatering. Kommaet i 2. linje skal udelades (kommaet efter "2000"): "Det drejer sig om professor Niels Borregaard, der som formand for Novo Nordisk Fondens læge- og naturvidenskabelige komite siden 2000 er en af de helt tunge drenge i dansk medicinsk forskning." 9/23

Døden på Nilen Weekendavisen, nr. 5, Samfund, s. 1 + 7 FEJLTYPE ANTAL Kommatering 09 Konsekvens 03 Layout 01 Præcision 02 Slåfejl 01 Sprogfejl 01 Stavefejl 05 Tegnsætning 00 1. I samme øjeblik sker der noget nede på pladsen, lige bag Det Egyptiske Museum: En stor gruppe mennesker vælter ind fra bagsiden af den store lyserøde bygning. 1.1.3. Kommatering. Der skal indsættes et komma i sidste linje (efter "store"), da der er tale om sideordnede adjektiver: "I samme øjeblik sker der noget nede på pladsen, lige bag Det Egyptiske Museum: En stor gruppe mennesker vælter ind fra bagsiden af den store, lyserøde bygning." 2. "Vi elsker Mubarak," råbte han. En revolution har forskellige stadier, skrev den amerikanske idéhistoriker Crane Brinton tilbage i 1938. 1.2.1. Layout/konsekvens. I dette tilfælde er der ikke anvendt indrykning i forbindelse med det nye afsnit, der tilsyneladende påbegyndes i 2. linje. 3. Jeg opsøger en mand, der angiveligt har et "uafhængigt sind", politologen Nabil Abdel Fattah, født og opvokset i den egyptiske by Qena. Han er ansat på al-ahram Instituttet og er en meget elegant mand, iført brunt fløjlsjakkesæt og ternet sixpence. 1.4.4. Præcision. Adverbiet "angiveligt" i 1. linje er særdeles problematisk, idet ordet kan have vidt forskellige betydninger. Det kan f.eks. både betyde beviselig og efter sigende. Denne usikkerhed vedr. adverbiets betydning er meget problematisk i journalistisk henseende. (Jf. punkt 10). Konsekvens. Senere i denne artikel bliver "al-ahram Instituttet" beskrevet vha. formen "Ahram Instituttet", som ikke stemmer overens med formen i dette citat. (Jf. punkt 9 og 12). 10/23

4. På hans kontor siger han: "Opstanden er langsomt bygget op gennem de sidste ti års tid. [...]" 1.4.5. Sprogfejl. Det possessive pronomen "hans" i 1. linje skal ændres til "sit". 5. En af dem er Farez, en lille, kompakt mand først i 30erne med en hue trukket ned over ørerne. 7.1.1. Stavefejl. Substantivet "30erne" skal ændres til "30'erne". 6. På den anden side af pladsen er der nogen, der kaster Molotov-cocktails mod det Egyptiske Museum. 7.1.8. Stavefejl. Substantivet "Molotov-cocktails" skal ændres til "molotovcocktails". 7. Den sank i Det Røde Hav i 2006 og mere end tusinde mennesker druknede. 7.2.3. Kommatering. Der skal indsættes et komma i denne sætning (efter "2006"): "Den sank i Det Røde Hav i 2006, og mere end tusinde mennesker druknede." 8. Jeg sidder med Lilly og ser ud over Tahrir-pladsen, der er bygget i 1860erne af den daværende hersker Ismail Pasha. 7.2.6. Stavefejl. Substantivet "1860erne" skal ændres til "1860'erne". Kommatering. Der skal indsættes et komma i sidste linje (propriet "Ismail Pasha" skal isoleres, da der er tale om apposition): "Jeg sidder med Lilly og ser ud over Tahrir-pladsen, der er bygget i 1860'erne af den daværende hersker, Ismail Pasha." 9. Nabil Abdel Fattah på Ahram Instituttet fortalte, at Mubaraks løsning på det paradoks har været at ansætte flere og flere i den offentlige sektor. 7.2.11. Konsekvens. Tidligere i denne artikel bliver "Ahram Instituttet" beskrevet vha. formen "al-ahram Instituttet", som ikke stemmer overens med formen i dette citat. (Jf. punkt 3 og 12). 11/23

10. Uhyret er lige over for os, bag Tahrir-pladsen i form af en enorm bygning ved navn Mugamma, det egyptiske bureaukratis hovedkvarter. En undersøgelse viste for et par år siden angiveligt, at den gennemsnitlige egyptiske bureaukrat arbejder 27 minutter om dagen (hvorefter han muligvis opgiver og går hjem). 7.2.12. Kommatering/præcision. Der bør indsættes et ekstra komma i 1. linje (efter "Tahrir-pladsen"): "Uhyret er lige over for os, bag Tahrir-pladsen, i form af en enorm bygning ved navn Mugamma, det egyptiske bureaukratis hovedkvarter." Hvis dette ekstra komma ikke indsættes, kan sætningen misforstås. Præcision. Adverbiet "angiveligt" er særdeles problematisk, idet ordet kan have vidt forskellige betydninger. Det kan f.eks. både betyde beviselig og efter sigende. Denne usikkerhed vedr. adverbiets betydning er meget problematisk i journalistisk henseende. (Jf. punkt 3). 11. Da han gav et interview til The New Yorker for 16 år siden og diskuterede landets enorme udfordringer sank han på et tidspunkt tilbage i stolen og udstødte: "Det hele er noget rod!" 7.2.12. Kommatering. Der skal indsættes et komma i 2. linje (efter "udfordringer"): "Da han gav et interview til The New Yorker for 16 år siden og diskuterede landets enorme udfordringer, sank han på et tidspunkt tilbage i stolen og udstødte: 'Det hele er noget rod!'" 12. "Det er derfor, det er så fantastisk, det der sker nu," siger doktor Fattah på Ahram Instituttet. 7.2.13. Kommatering. Der skal indsættes et ekstra komma i 1. linje (før "der"): "'Det er derfor, det er så fantastisk, det, der sker nu,' siger doktor Fattah på Ahram Instituttet." Konsekvens. Tidligere i denne artikel bliver "Ahram Instituttet" beskrevet vha. formen "al- Ahram Instituttet", som ikke stemmer overens med formen i dette citat. (Jf. punkt 3 og 9). 13. Det er en måde at tænke på som regimet, oppositionen, medierne har reproduceret igen og igen. 7.3.1. Kommatering. Der skal indsættes et ekstra komma i 1. linje (efter "på"): "Det er en måde at tænke på, som regimet, oppositionen, medierne har reproduceret igen og igen." 14. Lilly læste tysk og politologi i Kairo i 1970erne, taler seks sprog og har boet i ti forskellige muslimske lande. 7.3.4. Stavefejl. Substantivet "1970erne" skal ændres til "1970'erne". 12/23

15. "Efter krigen med Israel i 1973 og efter fredsaftalen med israelerne, var det slut med den revolutionære pan-arabisme. [...]" 7.3.8. Stavefejl. Substantivet "pan-arabisme" i 2. linje bør ændres til "panarabisme". Kommatering. Kommaet i 1. linje skal udelades: "'Efter krigen med Israel i 1973 og efter fredsaftalen med israelerne var det slut med den revolutionære panarabisme. [...]'". Hvis der i dette tilfælde skal anvendes komma, skal hele sætningsdelen "og efter fredsaftalen med israelerne" isoleres vha. to kommaer: "'Efter krigen med Israel i 1973, og efter fredsaftalen med israelerne, var det slut med den revolutionære panarabisme. [...]'". 16. Men han støtter Mubarak. Lamia har forklaret, at folk er blevet tilbudt 100 pund omkring 100 kroner for at gå på gaden for præsidenten, Han er 21 år og bor lige ovre i det ludfattige Imbaba-kvarter og taler i en uafbrudt strøm på arabisk. 7.3.14. Slåfejl. Kommaet i 2. linje skal ændres til et punktum: "Lamia har forklaret, at folk er blevet tilbudt 100 pund omkring 100 kroner for at gå på gaden for præsidenten. Han er 21 år og bor lige ovre i det ludfattige Imbaba-kvarter og taler i en uafbrudt strøm på arabisk." 17. Ved de, hvor mange egyptere, der bare sidder og venter på, at dette er overstået? 7.3.15. Kommatering. Et af kommaerne i denne sætning skal udelades (kommaet efter "egyptere"): "Ved de, hvor mange egyptere der bare sidder og venter på, at dette er overstået?" 13/23

Tøveren Weekendavisen, nr. 4, Samfund, s. 1 FEJLTYPE ANTAL Kommatering 01 Konsekvens 00 Layout 00 Præcision 01 Slåfejl 01 Sprogfejl 01 Stavefejl 02 Tegnsætning 00 1. Efterløn. Fremtrædende Venstre-folk ville have hurtigt valg, men Lars Løkke Rasmussen ville vente. Nu overvejer man så småt, hvordan man får mest ud af tiden på oppositionsbænkene. Underrubrik/manchet Præcision. Udtrykket "hurtigt valg" er problematisk og kan med fordel ændres til et af de i denne sammenhæng mere præcise udtryk: "(et) snarligt valg", "(et) tidligt valg" eller evt. "valg hurtigt". 2. Det er selvfølgelig ikke givet, at alle Venstre-folk fuldstændig har opgivet drømmen om et sidste øjebliks come back inden valget. 1.1.2. Stavefejl. Substantivet "come back" i 2. linje bør ændres til den korrekte form "comeback". 3. Enhver dansker ville kunne se sine privatøkonomiske forringelser i skemaform, og medierne ville flyde over af historier om de hårdest ramte, lød bekymringen. 1.2.3. Sprogfejl. Adverbiet "af" i forbindelse med udtrykket "flyde over af" er problematisk, og udtrykket skal ændres til den korrekte form "flyde over med": "Enhver dansker ville kunne se sine privatøkonomiske forringelser i skemaform, og medierne ville flyde over med historier om de hårdest ramte, lød bekymringen." 4. Fagbevægelsens kampagnesekretariater har produceret eksempler i en lind strøm, og tilmed er regeringen havnet i en yderst ubelejlig debat om omfanget af tilbagebetalingen af de penge, der er indbetalt af a-kassernes medlemmer i forventning om, at de senere kunne få efterløn. 1.2.4. 14/23

Kommatering. Et af kommarene i 3. linje skal korrigeres (kommaet efter "om"): "Fagbevægelsens kampagnesekretariater har produceret eksempler i en lind strøm, og tilmed er regeringen havnet i en yderst ubelejlig debat om omfanget af tilbagebetalingen af de penge, der er indbetalt af a-kassernes medlemmer, i forventning om at de senere kunne få efterløn." 5. Med 2020-planen er dette kasseeftersyn foretaget, og S-SF kan ikke efterfølgende foregive overraskelse, Det betyder, mener ledende Venstre-folk, en betydelig chance for en hurtig tilbagevenden til magten, hvis en rød regering kløjs i økonomien. 1.4.6. Slåfejl. Et af kommaerne i 2. linje skal ændres til et punktum (kommaet efter "overraskelse"): Med 2020-planen er dette kasseeftersyn foretaget, og S-SF kan ikke efterfølgende foregive overraskelse. Det betyder, mener ledende Venstre-folk, en betydelig chance for en hurtig tilbagevenden til magten, hvis en rød regering kløjes i økonomien." Stavefejl. Verbet "kløjs" skal ændres til den korrekte form "kløjes". 15/23

Alt det, der skiller os ad Weekendavisen, nr. 3, Samfund, s. 1 FEJLTYPE ANTAL Kommatering 03 Konsekvens 00 Layout 00 Præcision 00 Slåfejl 03 Sprogfejl 02 Stavefejl 05 Tegnsætning 01 1. Specialet "Firmaets Mænd - De danske topdirektørers kollektive biografi" viser, at lederne af landets 100 største virksomheder ligner hinanden i bemærkelsesværdig høj grad. 1.1.2. Tegnsætning. Tankestregen i specialetitlen skal ændres til en egentlig tankestreg (lige nu er der blot tale om en bindestreg). 2. De bliver formet af karrierer i de samme virksomheder og udvalg til posterne af personer, der også ligner dem selv. 1.1.2. Slåfejl. Verbet "udvalg" i 1. linje skal med stor sandsynlighed ændres til "udvalgt": "De bliver formet af karrierer i de samme virksomheder og udvalgt til posterne af personer, der også ligner dem selv." 3. Larsen og Ellersgaard indsamler for tiden oplysninger om danske topembedsmænd, og 1. februar begynder de på hver deres Ph.d.-afhandling om landets økonomiske elite. 1.1.3. Stavefejl. Substantivet "Ph.d.-afhandling" skal ændres til "ph.d.-afhandling". (Jf. punkt 4, 9 og 12). 4. "Hvorfor ved vi så meget om alkoholikere, enlige mødre, indvandrere og hjemløse, men intet om den golfspillende overklasse?" spørger Kristoffer Kropp, der lægger sidste hånd på en Ph.d.-afhandling ved Københavns Universitet om dansk sociologi efter Anden Verdenskrig. 1.1.4. 16/23

Stavefejl. Substantivet "Ph.d.-afhandling" i 3. linje skal ændres til "ph.d.-afhandling". (Jf. punkt 3, 9 og 12). 5. "Det gør vi blandt andet, fordi staten helst vil vide noget om de personer, der koster flest penge på det offentlige budget, og er mindre interesserede i de processer, hvor eliter kæmper om samfundets ressourcer og former offentlige meninger." 1.1.5. Kommatering. Et af kommaerne i 1. linje skal justeres (kommaet efter "andet"): "'Det gør vi, blandt andet fordi staten helst vil vide noget om de personer, der koster flest penge på det offentlige budget, og er mindre interesserede i de processer, hvor eliter kæmper om samfundets ressourcer og former offentlige meninger.'" Sprogfejl. Verbet "interesserede" i 2. linje skal med meget stor sandsynlighed ændres til "interesseret". (Denne del af verballeddet refererer sandsynligvis til subjektet "staten" i 1. linje, og derfor er pluralisformen "interesserede" misvisende). 6. Der mangler en generation af danske sociologer, og forskerne på økonomi og statskundskab formår ikke løfte opgaven. 1.1.8. Slåfejl. Infinitivpartiklen "at" skal indsættes i 2. linje (efter "ikke"): "Der mangler en generation af danske sociologer, og forskerne på økonomi og statskundskab formår ikke at løfte opgaven." 7. I modsætning til den norske og svenske magtudredning, lykkedes det slet ikke de danske forfattere at udpege en troværdig elite. 1.2.3. Kommatering. Kommaet i 1. linje skal udelades: "I modsætning til den norske og svenske magtudredning lykkedes det slet ikke de danske forfattere at udpege en troværdig elite." 8. Heller ikke de skandinaviske lande deler den danske modvilje mod at studere eliter: norske sociologer som Johannes Hjellbrekke og Magne Flemmen har ikke lavet andet, siden den norske magtudredning udkom. 1.3.1. Stavefejl. I dette tilfælde skal sætningen, der påbegyndes efter kolonet i 1. linje, indledes med stort begyndelsesbogstav ("norske" i 1. linje skal ændres til "Norske"): "Heller ikke de skandinaviske lande deler den danske modvilje mod at studere eliter: Norske sociologer som Johannes Hjellbrekke og Magne Flemmen har ikke lavet andet, siden den norske magtudredning udkom." 17/23

9. Da sociologen Stine Thidemann Faber lavede interviews til Ph.d.-afhandlingen "På jagt efter Klasse" ved Aalborg Universitet, mødte hun en stærk modvilje mod at tale om klasser en modvilje, der synes at gælde for alle samfundslag. 1.3.2. Stavefejl. Substantivet "Ph.d.-afhandlingen" i 1. linje skal ændres til "ph.d.-afhandlingen". (Jf. punkt 3, 4 og 12). 10. Danske journalister kaster sig gerne over de kontroversielle eliter, men deres blik for klasseforskellene er i sagens natur være uvidenskabeligt, mener Cristoph Houman Ellersgaard. 1.4.3. Slåfejl. Verbet "være" i 2. linje skal udelades: "Danske journalister kaster sig gerne over de kontroversielle eliter, men deres blik for klasseforskellene er i sagens natur uvidenskabeligt, mener Cristoph Houman Ellersgaard." (Denne sætning kan selvsagt korrigeres på andre måder, men denne justering er den mest enkle). 11. Bagefter kan man så beslutte, hvor meget af det, man vil handle på politisk. 1.4.7. Kommatering. Et af kommaerne i denne sætning skal udelades (kommaet efter "det"): "Bagefter kan man så beslutte, hvor meget af det man vil handle på politisk." Sprogfejl. Anvendelsen af adverbiet "på" i sammensætningen "handle på" er problematisk, og denne kombination bør undgås, men da der er tale om et citat, er der vel ikke så meget at stille op. 12. "[...] Når vi er færdige med vores Ph.d.-projekter, har vi forhåbentlig et bud." 1.4.7. Stavefejl. Substantivet "Ph.d.-projekter" skal ændres til "ph.d.-projekter". (Jf. punkt 3, 4 og 9). 18/23

Ord i mørket Weekendavisen, nr. 2, Samfund, s. 1 + 5 FEJLTYPE ANTAL Kommatering 09 Konsekvens 00 Layout 02 Præcision 01 Slåfejl 00 Sprogfejl 02 Stavefejl 09 Tegnsætning 00 1. Især højrefløjen ville være fuldkommen sikker: Terroristen ville med vold fremme sit religiøse, politiske mål ved at angribe USAs demokratiske kerneværdier. 1.1.1. Stavefejl. Akronymet "USAs" skal ændres til den korrekte genitivform "USA's". 2. Og mere moderate kommentatorer siger det samme: Sarah Palin, og mediestjernerne Glenn Beck og Rush Limbaugh er medskyldige. 1.1.3. Kommatering. Kommaet i 1. linje skal udelades: "Sarah Palin og mediestjernerne Glenn Beck og Rush Limbaugh er medskyldige." 3. Den mest populære konservative blogger Michelle Malkin skriver, at "venstrefløjen er gået amok med politisering af skyderiet. Det er bedst at ignorere det." 1.1.4. Kommatering. Der skal indsættes to kommaer i 1. linje (propriet "Michelle Malkin" skal isoleres), da der er tale om apposition (der må jo nødvendigvis være tale om fuldstændig identitet mellem dette navn og den indledende beskrivelse: "[d]en mest populære konservative blogger"): "Den mest populære konservative blogger, Michelle Malkin, skriver, at 'venstrefløjen er gået amok med politisering af skyderiet. Det er bedst at ignorere det.'" 4. Og i konservative medier, selv i intellektuelle publikationer som American Thinker og Commentary er der ikke skyggen af selvkritik. 1.1.4. Kommatering. Der skal indsættes et komma i 2. linje (efter "Commentary" præciseringen i mid- 19/23

ten af sætningen skal isoleres): "Og i konservative medier, selv i intellektuelle publikationer som American Thinker og Commentary, er der ikke skyggen af selvkritik." 5. Mønsteret de sidste to år er ganske entydigt: Hvor det i 1960erne og '70erne var venstrefløjen, der monopoliserede voldsretorikken, er det i dag modsat. 1.2.1. Stavefejl. Substantivet "1960erne" skal ændres til den korrekte form "1960'erne". Stavefejl. Substantivet "'70erne" skal ændres til den korrekte form "70'erne": "Hvor det i 1960'erne og 70'erne var venstrefløjen, der monopoliserede voldsretorikken, er det i dag modsat." 5. En af de få, der gør, er David Frum, der arbejdede som George Bush's taleskriver i 00erne. 1.2.2. Stavefejl. Propriet "Bush's" skal ændres til den korrekte genitivform "Bushs". Stavefejl. Substantivet "00erne" skal ændres til den korrekte form "00'erne". 6. Siden opgøret om borgerrettighederne i 1960erne og drabet på Martin Luther King har vi ikke været plaget af politisk vold. 1.2.4. Stavefejl. Substantivet "1960erne" skal ændres til den korrekte form "1960'erne". 7. Barack Obama sagde under valgkampen selv, at han ville tage "en pistol med til en knivkamp" (et citat fra filmen De Uovervindelige) og har flere gange kaldt sine modstandere for "fjender". 1.2.6. Kommatering. Der skal indsættes et komma i 2. linje (efter parentesen): "Barack Obama sagde under valgkampen selv, at han ville tage 'en pistol med til en knivkamp' (et citat fra filmen De Uovervindelige), og har flere gange kaldt sine modstandere for 'fjender'." 8. Venstrefløjens retorik mod Bush inkluderede som nogle kan huske ofte afbrænding af vellignende Bush-dukker. 1.2.6. Kommatering. Der skal indsættes to kommaer i 1. linje (ledsætningen "som nogle kan huske" skal isoleres): "Venstrefløjens retorik mod Bush inkluderede, som nogle kan huske, ofte afbrænding af vellignende Bush-dukker." 20/23

9. Allerede i 2009 advarede Ministeriet for Homeland Security om retorikken på højrefløjen. 1.3.2. Sprogfejl. Udtrykket "Ministeriet for Homeland Security" er stærkt problematisk, idet der er tale om en uhensigtsmæssig sammenblanding af dansk og engelsk, og kan med fordel ændres til et rent engelsk udtryk, f.eks. "Homeland Security" eller "Department of Homeland Security": "Allerede i 2009 advarede (Department of) Homeland Security om retorikken på højrefløjen." 10. Hendes partifælle fra Nevada, Sharron Angle, der lige præcis ikke vandt over Senatsleder Harry Reid, sagde, at folk vil gribe til våben, hvis "regeringen fortsætter sit arbejde". 1.4.1. Stavefejl. Substantivet "Senatsleder" i 1. linje skal ændres til "senatsleder". 11. Det er det mest tilbagevendende udtryk blandt Tea Party-aktivister og politiske ledere, at "tage landet tilbage" fra statsligt tyranni og kontrol. 1.4.2. Kommatering/præcision. Kommaet i første linje er problematisk og kan med fordel ændres til et kolon: "Det er det mest tilbagevendende udtryk blandt Tea Party-aktivister og politiske ledere: at 'tage landet tilbage' fra statsligt tyranni og kontrol." 12. Vi vil "kæmpe mod en undertrykkende, totalitær regering", lød det fra en af talerne til en demonstration for våbentilhængere i Washington i april sidste år. 1.4.2. Kommatering. Et af kommaerne i 1. linje bør udelades, da der i dette tilfælde ikke er tale sideordnede adjektiver (kommaet efter "undertrykkende"): "Vi vil 'kæmpe mod en undertrykkende totalitær regering', lød det fra en af talerne til en demonstration for våbentilhængere i Washington i april sidste år." (Jf. punkt 15). 13. Som David Frum siger: "Retorikken de sidste to år inviterer, inciterer og leverer en implicit retfærdiggørelse af vold. [...] Det er sørgeligt." 1.4.4. Layout/konsekvens. I forbindelse med denne type længere citater påbegyndes der i denne artikel sædvanligvis et nyt afsnit efter kolonet. I dette tilfælde påbegyndes der tilsyneladende ikke et nyt afsnit efter kolonet i 1. linje, hvilket kan skyldes manglende indrykning i forbindelse med dette afsnit. Obs.: Det er vanskeligt at afgøre, hvorvidt der i dette tilfælde påbegyndes et nyt afsnit eller ej, men der anvendes i hvert fald ikke indrykning. På den anden side er det heller ikke nødvendigt at anvende indrykning i denne sammenhæng, da der jo anvendes kolon. Tendensen i denne artikel er 21/23

dog, at der påbegyndes et nyt afsnit i forbindelse med citater også i forbindelse med kolon. (Jf. punkt 18). 14. Jared Lee Loughner ville ud og dræbe nogen under alle omstændigheder. 1.5.1. Sprogfejl/præcision. Konjunktionen "og" bør ændres til infinitivpartiklen "at": "Jared Lee Loughner ville ud at dræbe nogen under alle omstændigheder." 15. "[...] Men det handler grundlæggende om vores voldelige, politiske kultur," siger professoren i telefonen fra University of Western Kentucky, hvor han er direktør for Center for Borgerkrigshistorie. 1.5.3. Kommatering. Et af kommaerne i 1. linje skal udelades, da der i dette tilfælde ikke er tale om sideordnede adjektiver (kommaet efter "voldelige"): "'[...] Men det handler grundlæggende om vores voldelige politiske kultur,' siger professoren i telefonen fra University of Western Kentucky, hvor han er direktør for Center for Borgerkrigshistorie." (Jf. punkt 12). 16. Vi har en aggressiv udenrigspolitik, dødsstraf, vi flyder i våben, og altid har det et højere mål: Stabilitet, personlig frihed, demokrati. 5.1.1. Stavefejl. Substantivet "Stabilitet" i forbindelse med opremsningen i 2. linje skal ændres til "stabilitet" (i dette tilfælde skal der ikke anvendes stort begyndelsesbogstav efter kolonet): "Vi har en aggressiv udenrigspolitik, dødsstraf, vi flyder i våben, og altid har det et højere mål: stabilitet, personlig frihed, demokrati." 17. "[...] Der er en uafklaret debat om, hvilken stat, USA skal være de mest grundlæggende spørgsmål er stadig åbne, og vi er vant til at løse dem ved vold." 5.1.1. Kommatering. Et af kommaerne i 1. linje skal udelades (kommaet efter "stat"): "'[...] Der er en uafklaret debat om, hvilken stat USA skal være de mest grundlæggende spørgsmål er stadig åbne, og vi er vant til at løse dem ved vold.'" Præcision. Præpositionen "ved" i 2. linje kan med fordel ændres til "ved hjælp af" eller "med". Den oprindelige formulering ("ved") er i princippet ikke forkert, men noget usædvanlig, og mange vil betragte den som fejl. 18. Professoren siger, at det ikke er tilfældigt, at mange Tea Party-aktivister ynder at optræde til demonstrationer udklædt som 1700-tallets revolutionshelte: "De opfatter jo kampen som et forsvar mod tyranniet [...]," siger professoren. 5.1.2. 22/23

Layout/konsekvens. I forbindelse med denne type længere citater påbegyndes der i denne artikel sædvanligvis et nyt afsnit efter kolonet. I dette tilfælde påbegyndes der tilsyneladende ikke et nyt afsnit efter kolonet i 2. linje, hvilket kan skyldes manglende indrykning i forbindelse med dette afsnit. Obs.: Det er vanskeligt at afgøre, hvorvidt der i dette tilfælde påbegyndes et nyt afsnit eller ej, men der anvendes i hvert fald ikke indrykning. På den anden side er det heller ikke nødvendigt at anvende indrykning i denne sammenhæng, da der jo anvendes kolon. Tendensen i denne artikel er dog, at der påbegyndes et nyt afsnit i forbindelse med citater også i forbindelse med kolon. (Jf. punkt 13). 19. Og domstolene følger med. I 2008 afgjorde Højesteret, at Washington DCs forbud mod håndvåben er forfatningsstridigt. 5.1.9. Stavefejl. Propriet "Washington DCs" skal ændres til "Washington, D.C.s". (Hvis den aktuelle form uden komma og forkortelsespunktum anvendes, bør denne i det mindste kombineres med en korrekt genitivendelse: "Washington DC's"). 23/23