Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10

Transkript

1 Sprogtip 2010

2 Indholdsfortegnelse Hvordan skriver man citater? 4 De mest benyttede ord i dansk 6 Tillægsordenes bøjning 8 Gradbøjning af tillægsord 10 Ordklasser 12 Køb himbær hos kømanden 14 Spørg om sprog 1 16 Spørg om sprog 2 18 Dansk eller latin? 20 Typiske fejl i udsagnsled 22 Typiske stavefejl 24 Krøl tommelfingrene, og ryst på skuldrene 26 ISSN by Tjeksproget.dk Tryk: Zeuner Grafisk 2

3 Norske tilstande De fleste låneord er længe om at få dansk stavemåde, også selvom de ofte bøjes efter danske regler. Vi skriver chef, annonce og interview, mens nordmændene skriver sjef, annonse og intervju. Der er dog også mange låneord, som får dansk stavemåde. Fx skriver vi ikke længere directeur, men direktør, og det er der nok ret få, der begræder. Fordanskningen af stavemåder går imidlertid ikke altid stille af. Det gælder fx for majonæse, som endda lagde navn til en krig (Majonæsekrigen fra midten af 1980 erne). I månedsvis genlød medierne af rasende protester imod Sprognævnets tilladelse af fordanskningen af en række almindeligt brugte fremmedord. Den delikate blanding af æggeblommer og olie kan dog stadig staves mayonnaise. Nogle ser de danske stavemåder af låneordene som et tegn på, at vi er på vej mod det, som de gysende kalder norske tilstande. Men forskning viser faktisk, at danskerne generelt fordansker meget mere, end nordmændene fornorsker. Et eksempel er det gode danske ord myldretid, som kommer fra engelsk rush hour (på norsk: rushtid). Og når vi træder koblingen i bund, træder nordmændene på kløtsjen ja, clutch på engelsk. Så selvom det da er lidt sjovt, at grillbar hedder gatekjøkken på norsk, skal vi altså ikke komme for godt i gang. Og vores eget firmanavn Tjeksproget.dk udtrykker det faktum, at engelsk check er blevet til dansk tjek. Hver måned udsender Tjeksproget.dk via et Sprogtip, som i kort form behandler nogle almindelige spørgsmål om grammatik, tegnsætning, stavemåder og andre sproglige emner. I 2004 udgav vi for første gang et hæfte med årets Sprogtip, og det er en tilbagevendende udgivelse, som man også kan abonnere på. I hæftet her har vi samlet de 12 Sprogtip fra Vi håber, at du må få fornøjelse af dem og måske et brugbart tip eller to til at forbedre dit skriftsprog. Andreas Christensen Direktør PS: Hvis du ikke allerede modtager vores Sprogtip, kan du tilmelde dig på Her kan du også besøge vores sprogunivers, hvor du kan quizze, læse og stille spørgsmål om sprog. PPS: Du kan også modtage Dagens Sprogtip via Twitter: 3

4 Januar Hvordan skriver man citater? Et citat er en ordret gengivelse af noget, der er sagt eller skrevet, og derfor er det vigtigt, at man tydeligt kan se, hvor citatet begynder og slutter. Der er kun få faste regler på området, så det følgende er en beskrivelse af god praksis. Markering af citater Kortere citater i løbende tekst markeres med anførselstegn (også kaldet citationstegn eller gåseøjne). Det er ikke afgørende, om anførselstegnene er enkelte ( ) eller dobbelte ( ), men det er mest almindeligt at benytte dobbelte anførselstegn: Ifølge læreren er det en håbløs idé, og han foreslår, at eleverne læser en anden bog. Et længere citat skriver man indrykket og uden anførselstegn. Man kan samtidig ændre formateringen, fx til kursiv eller en mindre skrifttype. Og man kan, som i eksemplet herunder, indsætte en blank linje mellem indledningen til citatet og selve citatet. En lærer udtrykker det således: Jeg mener, at det er en håbløs idé. Eleverne forstår overhovedet ikke den bog. Jeg synes, at vi skal finde en, de får mere ud af at læse. Desuden er den foreslåede bog for lang. Tegnsætning i forbindelse med citater Et tegn, der hører til et citat, der står i anførselstegn, skal stå inden for anførselstegnene. Et tegn, der ikke hører med til citatet, skal stå uden for anførselstegnene. Det gælder, uanset om der er tale om punktum, spørgsmålstegn eller udråbstegn: Rapporten anbefaler at gennemtænke fundamentet for basisuddannelsen. En lærer skriver: Eleverne har stor medindflydelse på deres egen arbejdsrytme. Hvordan skal vi gribe sagen an? (,) spurgte han. Der var tidspunkter, hvor jeg tænkte: Hvorfor sidder jeg egentligt her? (.) I de sidste to eksempler kan man på grund af spørgsmålstegnet valgfrit sætte henholdsvis komma og punktum efter anførselstegnet. Reglen gælder også efter udråbstegn. Normalt sætter man et komma, der adskiller (en del af) et citat fra et anførende udtryk (i eksemplet herunder: sagde hun), inden for anførselstegnene: Det var pænt af dig, sagde hun, at vente så længe. Man kan dog også vælge at sætte kommaet uden for anførselstegnene. 4

5 Hvis man ikke citerer fra begyndelsen af sætningen, og citatet derfor ikke begynder med stort, indsætter man udeladelsesprikker i runde eller kantede parenteser for at vise, at noget er udeladt: En elev udtrykker det således: [...] bogen er vildt kedelig. Vi vil hellere læse en anden bog. Citater i artikler I journalistiske tekster rykkes ikke ind, og teksten kursiveres ikke. Brødtekstens format fastholdes, og citatet forsynes ofte med en såkaldt talestreg (som skal være en tankestreg, ikke en bindestreg). Alle journalistiske citater begynder i et nyt afsnit, og hvis citatet løber over flere afsnit, forsyner man hvert afsnit med talestreg eller anførselstegn. Kildehenvisninger Hvis der er en præcis kildehenvisning, står den i parentes efter citatet og også efter både det punktum, der hører til citatet, og anførselstegnet. Kildehenvisningen i parentesen begynder med stort, og der er punktum efter den afsluttende parentes. Kildehenvisningen skrives med ordinær, selvom selve citatet står i kursiv: Jeg mener, at det er en håbløs idé. Eleverne forstår overhovedet ikke den bog. Jeg synes, at vi skal finde en, de får mere ud af at læse. Desuden er den foreslåede bog for lang. (Dansklærer Jens Olsen, Nordskolen). Man kan også angive kilden i en fodnote, men det vil som regel være en bedre service over for læseren at skrive kildehenvisningen i en parentes. Undtaget er længere kildehenvisninger, der måske består af flere sætninger. Titler i citater Hvis der i et citat indgår en titel på en bog, en film, en rapport eller lignende, skrives titlen typisk med kursiv, hvis den omgivende tekst er med ordinær: Månedens bydemåde: Slumr! En lærer foreslår: Jeg synes, at vi skal læse Saftevandsmordet i stedet for. Står citatet i kursiv, skrives titlen derimod med ordinær: Jeg mener, at det er en håbløs idé. Eleverne forstår overhovedet ikke den bog. Jeg synes, at vi skal læse Saftevandsmordet i stedet for. Man kan også sætte anførselstegn omkring titlen. Citat i citat Hvis et citat indeholder et andet citat, kan dette markeres med enkelte anførselstegn: Han mener, at krisen først og fremmest er en konsekvens af bankernes grådighed, og forudser flere konkurser, skriver Berlingske Tidende. 5