Indtryk fra verdenskongressen for kvægdyrlæger (WBC 2016) Af kvægdyrlæge Erling Andersen, LVK Vaccinationer i slagtekalveproduktionen. For nogle uger siden deltog jeg i verdenskongressen for kvægdyrlæger, som afholdes hvert andet år. Denne gang foregik det i Dublin, hvor ca. 3000 kvægdyrlæger fra hele verden var forsamlet. Det var naturligvis en stor oplevelse, at deltage i foredrag og diskussioner om, hvad der forskes i for tiden. Desuden gav det mulighed for at udveksle erfaringer med en masse kolleger, som arbejder med de samme problemstillinger i det daglige, som en dansk kvægdyrlæge. Som rådgiver for danske slagtekalveproducenter var det især spændende, at høre om erfaringer med at håndtere lungeinfektioner, først og fremmest med hensyn til diagnostik og vaccination; men der var også nogle spændende nyheder omkring stimulation af immunsystemet, som måske kan blive et nyt værktøj i den nærmeste fremtid. Vaccination mod luftvejsinfektioner er meget udbredt i USA og de europæiske lande, som vi især sammenligner os med. Først og fremmest blandt ammekalve, når de tages på stald om efteråret, men også i produktioner hvor kalvene, ligesom i Danmark, samles fra mange besætninger og indsættes ved 2-3 ugers alderen. Der er stigende fokus på at begrænse forbruget af antibiotika i andre lande, både i Europa men også i resten af verden. Et pres som kun vil blive større i takt med at frygten for resistente bakterier stiger. I Danmark kan vaccination også være et værktøj i kampen for endnu lavere medicinforbrug i slagtekalveproduktionen, ikke mindst nu, hvor der lægges op til medicinfri produktion (vacciner tæller ligesom smertestillende og coccidiostatika ikke med i Vetsat). I udlandet anvendes både vacciner, som sprayes i næsen, og injektionsvacciner. Næse vacciner, som virker mod forskellige virus typisk BRS, IBR og BVD virus, er både bekvemme at arbejde med, og giver god immunitet, så det kunne vi da godt tænke os at have adgang til herhjemme. En vigtig grund til, at næse vacciner er interessante er, at de stimulerer immunsystemet i næsehulens slimhinde, og det er jo det første forsvar mod luftvejsinfektioner, som virus og bakterier møder på deres vej, inden de ender helt nede i lungerne på kalven. Imidlertid er det udelukket at vaccinere med de vacciner som er på markedet, fordi de indeholder levende, svækket smitstof, rettet mod to sygdomme, som vi har brugt mange ressourcer på at bekæmpe i Danmark (nemlig IBR og BVD). Dels er der risiko for, at virus i en levende, svækket vaccine kan ændre sig og blive mere smitsom. Det oplevede vi i svinesektoren tilbage i 90-erne med en PRRS vaccine, og det skulle nødigt gentage sig. Desuden ville vaccination kunne sløre billedet i de blodprøver som skal udtages, når der opstår mistanke om nye udbrud af IBR eller BVD i Danmark. Flere af jer har sandsynligvis fået testet nogle kalve for BVD indenfor det seneste år, i forbindelse med et par nye BVD tilfælde i sønderjyske malkebesætninger, så i kender problematikken. Jeg har drøftet muligheden for at udvikle og markedsføre en ren BRS næse-vaccine til det danske marked med flere dyrlæger fra medicinalindustrien. Der er bestemt interesse for sagen og vilje til at arbejde videre med det; men hvis vi skal være realistiske, er det danske marked nok ikke stort nok
til at nogen for alvor vil og kan skaffe os en vaccine med et så snævert anvendelses område. Det er ærgerligt, fordi vi har en fornemmelse af, at BRS har været en aktiv spiller i forbindelse med de voldsomme lunge epidemier, som flere besætninger har været ramt af de sidste 2 vintre. En fornemmelse vi ofte har fået bekræftet af de blodprøver og PCR undersøgelser fra lunger og skylleprøver vi har analyseret. Vacciner på det danske marked: Vi har haft en injektionsvaccine som dækker BRS virus på det danske marked i mange år. Vaccinen hedder Bovipast, og den dækker desuden Parainfluenza virus og Mannheimia haemolytica bakterien. Der kommer en ny vaccine i dette efterår, som dækker de samme smitstoffer. Vaccinen hedder Bovalto. Da virus og bakterie stammer forandrer sig over tid, kan vi håbe, at den nye vaccine, som er produceret på nyere stammer, er mere effektiv i forhold til de virus stammer vi oplever i disse år. Vi har også haft vaccinen Hiprabovis somni til rådighed et lille årstid nu. Den har ingen virus komponenter, men den dækker bakterierne Mannheimia haemolytica og Histophilus somni. Med hensyn til Mannheimia delen er det en såkaldt toxoid vaccine, dvs. den har særlig effekt på nogle toksiner, som Mannheimia bakterierne producerer. Disse toksiner giver meget ondartede vævsskader i lungerne, hvor dele af lungen simpelthen dør (figur 1), hvilket vi hyppigt ser på lunger fra obducerede kalve. Mannheimia regnes for at være en af de vigtigste bakterier i forbindelse med lungebetændelse ved kalve. De to vacciner jeg nævnte tidligere dækker også Mannheimia, men de indeholder ikke denne toxoid komponent, hvilket er en afgørende forskel. Figur 1: Lunge, og lungehindebetændelse, Mannheimia (pegefinger nederst til højre). Midt i billedet ses normalt, lyserødt lungevæv. Den anden bakterie i Hiprabovis vaccinen hedder Histophilus somni. Den har vi ikke tidligere tillagt den store betydning under danske forhold, hvilket sikkert skyldes, at den er meget vanskelig at dyrke på indsendt materiale fra døde kalve, eller lungeskylninger. Men når vi ser til udlandet,
regnes den for at være en væsentlig spiller i lungebetændelses kompleks. Og når man hører fra udenlandske kolleger, at denne bakterie bl.a. kan give: Pludselige dødsfald blandt større kalve uden forudgående sygdom (de ligger som om de er faldet i søvn ), hjernehinde og mellemørebetændelse, ledbetændelser, voldsomme lungebetændelser, - så begynder jeg at tænke: Det lyder præcis som de symptomer vi hidtil har sat i forbindelse med Mycoplasma bovis. Og det har vi selvfølgelig, fordi vi også har kunnet påvise Mycoplasma spp. i disse kalve, både ved dyrkning, PCR-test og blodprøver. Det udelukker bare ikke, at der kan være andre, vigtigere smitstoffer indblandet. Så det kunne være interessant at gå lidt mere på jagt efter Histophilus. Det kniber som sagt med at fange den med de nuværende laboratoriemetoder; men der er nye test på vej, som med større sikkerhed kan påvise den. Og så giver Histophilus faktisk nogen meget karakteristiske forandringer i hjertemuskulaturen, som kan ses med det blotte øje, hvis man obducerer mistænkelige kalve. Alle 3 vacciner skal gives 2 gange med 3-4 ugers mellemrum, første gang kan være allerede i 2-3 ugers alderen. Man kan forvente op til ½ års beskyttelse efter anden vaccination; men det kan være aktuelt at give en tredje dosis i forbindelse med et nyt udbrud i besætningen. Der kan være problemer med maternelle antistoffer fra råmælken, som til en vis grad kan hæmme vaccinen, når vi vaccinerer dyr under 8-10 uger; men alt andet lige lægger vaccination en kraftig dæmper på smitteudskillelsen, og det er det vi gerne skulle opnå gennem vaccination. Kalvene i flokken får simpelthen færre smitstoffer at kæmpe med. Og det er også grunden til, at vi skal vaccinere alle kalve, hvis vi beslutter os for at vaccinere. Eller får vi huller i flokkens immunitet og mulighed for opformering af smitten, så de vaccinerede kalve bliver syge alligevel. Figur 2: illustration af hvordan smittefarlige aerosoler spreder sig fra en hostende kalv
Tidligere undersøgelser i 00-erne i Danmark viste nedsat behandlingsbehov og medicinforbrug i de vaccinerede kalve, hvorimod dødelighed og tilvækst ikke blev påvirket. Erfaringerne fra udlandet viser imidlertid både besparelser på antibiotikaforbruget samt nedsat dødelighed og foderforbrug ved vaccination af kalve. Med de muligheder for registrering af sygdomsbehandlinger i DMS, som vi nu har til rådighed, bliver det meget lettere at følge behandlingsmønster og dødelighed i forbindelse med en beslutning om at vaccinere. Med et enkelt klik kan du se, om den kroniske lungekalv du overvejer at behandle allerede har været sprøjtet 4 gange før. Og du kan meget bedre følge udviklingen i månederne efter opstart med vaccination. Mycoplasma: Når man diskuterer Mycoplasma med udenlandske kolleger, er holdningen, at Mycoplasma godt kan være en medspiller i udviklingen af lungebetændelser; men det er sjældent den primære årsag. Med hensyn til vaccination mod Mycoplasma er der intet nyt. Altså ingen vaccine på vej. Nye hjælpemidler immunstimulerende midler: Der bliver markedsført 2 nye produkter i den nærmeste fremtid, som kan blive interessante værktøjer i forbindelse med håndtering af luftvejsinfektioner hos slagtekalve. Det er såkaldte immunostimulanter, det vil sige præparater, som stimulerer kalvenes immunsystem. Modsat vaccinerne, som virker specifikt mod de smitstoffer, som de er produceret på, så virker immunostimulanterne på dyrets generelle immunsystem. Det kan være aktuelt i situationer, hvor kalvene er under pres og har et svækket forsvar. Altså omkring indsættelse, i opstarten af et sygdomsudbrud, ved flytning, foderskift osv. Indtil videre må vi dog afvente, at præparaterne kommer på det danske marked og det er også rart lige at se, hvordan det fungerer i andre lande (f.eks. USA), inden vi begynder at eksperimentere med det i Danmark. Da der ikke er tale om antibiotika, vil disse præparater heller ikke tælle med i Vetstat, når de engang kommer på hylden hos apoteket. Opsummering vedr vaccinationer: BRS + Parainfluenza + Mannheimia: 2 doser med 3-4 uger imellem, første gang i 2-3 ugers alderen Mannheimia (toxoid) + H. somni: 2 doser med 3-4 uger imellem, første gang i 2-3 ugers alderen Mycoplasma der findes ingen vaccine Næse vacciner ikke på det danske marked endnu Undgå vaccination i første uge efter indsættelse, den uge hvor i trapper ned på mælken og de første 2 uger efter fravænning, andre tidspunkter hvor kalvene stresses af sammenblanding, transport, staldskift, foderskift, varme fra oven eller fra neden (dybstrøelse) osv. Alle dyr skal vaccineres for at opnå maksimal dæmpning af smitteudskillelsen den maksimale effekt i besætningen opnås først når der er brugt vaccination af alle kalve i ca. ¾ til 1 år.
Vaccine pris pr dosis ca. 35 kr. uanset hvilken vaccine der vælges. Nye tiltag i LvK: På LvKs laboratorium i Hobro er vi godt på vej med at kunne tilbyde de mest moderne faciliteter til laboratorium undersøgelser, den såkaldte PCR undersøgelse (en DNA test, som kan påvise både levende og døde smitstoffer). Det har vi store forventninger til i forbindelse med udredning af årsagerne til lungebetændelse i slagtekalve. Desuden deltager vi i nogle projekter omkring slagtekalve og luftvejsproblemer, som 2 studerende skal arbejde med de næste par år. Projekterne starter i september 2016. Samtidig har vi fået udviklet et IT-værktøj, så vi kan simulere besætningens antibiotika forbrug i forbindelse med udskrivning af recepter (figur 3). Det betyder, at vi ved besøg i slagtekalvebesætninger kan udskrive en helt dugfrisk kurve over medicinforbruget, som indregner den recept vi laver ved besøget. I det officielle Vetstat system er vi altid mellem 1 og 2 måneder bagud, fordi der er flere mellemled indblandet i beregningen. Figur 3: LvK s real time ADD beregner