Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvège, troisième série.) No. 185 findes opferte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik in. v. 182830 Juni 1889, S. 2227. 86146 findes opferte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik ni. v. 1 Juli 188931 December 1891, S. 15. 147. De offentlige Jernbaner 1890/91. (Rapport sur les chemins de fer publics.) 148. Civil Retspleie 1889. (Statistique de la justice civile.) 149. Norges Skibsfart 1890. (Statistique de la navigation.) 150. Rekruteringsstatistik 1891. (Statistique du recrutement.) 151. Skiftevæsenet 1889. Tableaux des successions et faillites.) 152. Norges kommunale Finantser 1889. (Finances des communes.) 153.. Veterinærvæsenet 1890. (Compte rendu du service vétérinaire.) 154. Norges 1891. (Statistique du commerce.) 155. Folkemængdens Bevægelse 1889. (Mouvement de la population.) 156. Norges Sparebanker 1891. (Statistique des caisses d'épargne.) 157. Strafarbeidsanstalter 1889/90. (Statistique des maisons centrales pénitentiaires.) 158. Den norske Statstelegraf 1891. (Statistique des télégraphes de l'etat.) 159. Distriktsfængsler 1890. (Prisons départementales.) 160. Norges Postvæsen 1891. (Statistique postale.) 161. De Spedalske i Norge 18861890. (Les lépreux en Norvége.) 162. Sundhedstilst. og Medicinalforholdene 1890. (Rapport sur l'état sanitaire et médical.) 163. Norges Fiskerier 1891. (Grandes pêches maritimes.) 164. Sindssygeasylernes Virksomhed 1891. (Statistique des hospices d'aliénés.) 165. Norges Bergværksdrift 1889 og 1890. (Statistique des mines et usines.) 166. Civil Retspleie 1890. (Statistique de la justice civile.) 167. Folkemængdens Bevægelse 1890. (Mouvement de la population.) 168. De offentlige Jernbaner 1891/92. (Rapport sur les chemins de fer publics.) 169. Norges Skibsfart 1891. (Statistique de la navigation.) 170. Norges Fabrikanlæg 1890. (Établissements industriels.) 171. Skiftevæsenet 1890. (Tableaux des successions et faillites ) 172. Rekruteringsstatistik 1892. (Statistique du recrutement.) 173. Norges Sparebanker 1892. (Statistique des caisses d'épargne.) 174. Norges 1892. (Statistique du commerce.) 175. Skolestatistik 1889. (Statistique de l'instruction publique.) 176. Den norske Statstelegraf 1892. (Statistique des télégraphes de l'etat) 177. Strafarbeidsanstalter 1890/91. (Statistique des maisons centrales pénitentiaires.) 178. Norges kommunale Finantser 1890. (Finances des communes.) 179. Norges Postvæsen 1892. (Statistique postale.) 180. Distriktsfængsler 1891. (Prisons départementales.) 181. Veterinærvæsenet 1891. (Compte rendu du service vétérinaire.) 182. Norges almindelige BrandforsikringsIudretning for Bygninger 18851883. (Statistique de l'institution générale des assurances des bâtiments contre l'incendie.) 183. Norges Fiskerier 1892. (Grandes pêches maritimes.) 184. Kriminalstatistik 1890. (Statistique de la justice criminelle.) 185. Sundhedstilst. og Medicinalforholdene 1891. (Rapport sur l'état sanitaire et médical.) 186. Civil Retspleie 1891. (Statistique de la justice civile.) 187. De offentlige Jernbaner 1892/93. (Rapport sur les chemins de fer publics.) 188. Kriminalstatistik 1891. (Statistique de la justice civile.) Fortsættelse: se Omslagets 3die Side.
NORGES NORGES OFFICIELLE STATISTIK, Tredie Række No. 191. TABELLER VEDKOMMENDE H A NDEL I AARET (Statistique du commerce de la Norvège pendant l'année 1893) UDGIVNE AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. KRISTIANIA, I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & CO. 1 894.
For Aarene 18841892 se Norges officielle Statistik, Tredie Række, No. 4, 18, 43, 63, 93, 118, 132, 154, 174. DET STEENSKE BOGTRYKKERI.
Indhold. Side. Indledning (med Anhang) I XXI Rettelser XXII Tabeller 2223 Alfabetisk Register over samtlige indførte og udførte Varer med Angivelse af deres Løbenummer i Toldtariffen 224234 Tabel I. Summarisk Oversigt over den samlede Indførsel og Udførsel 2 2. Mængde,.Værdi og Toldbeløb af samtlige indførte Varer 4 3. Mængde, Værdi og Toldbeløb af samtlige udførte norske og fremmede Varer 29 4. ikreditoplagsbeholdningerne i hele Riget ved Udgangen af 1 893 6o 5. Toldintraderne ved samtlige Toldsteder 61 6. Værdi af de fra de forskjellige udenrigske isteder indførte Varer 62 7. Værdi af de til de forskjellige udenrigske Steder udførte Varer 70 8. Værdi af de til samtlige Toldsteder indførte Varer 78 9. Værdi af de fra samtlige Toldsteder udførte Varer 86 Lo. Indførselsmængderne af samtlige Varer fra de forskjellige udenrigske Steder 94 Udførselsmængderne af samtlige norske Varer og de vigtigste gjenudførte fremmede Varer til de forskjellige udenrigske Steder 151 12. Indførselsmængderne af de vigtigere Varer til de forskjellige Toldsteder 18o. 13. Udførselsmængderne af de vigtigere Varer fra de forskjellige Toldsteder 202
Table des matières. Pages. Introduction (avec appendice) I XXI Corrections XXII Tableaux 2223 Table alphabétique des marchandises importées et exportées 224234 Tableau no. 1. Importations et exportations par groupes de marchandises 2 2. Importation par espèce de marchandises 4 3. Exportation par espèce de marchandises 29 4, Quantités en entrepôts au 31 décembre 1893 6o 5. Droits perçus aux différentes douanes norvégiennes 61 6. Valeurs des importations par classes de marchandises et par pays de provenance 62 7. Valeurs des importations par classes de marchandises et par pays de destination 70 8. Valeurs des importations par classes de marchandises et par douanes 78 9. Valeurs des exportations par classes de marchandises et par douanes. 86 Io. Importation des marchandises par pays de provenance 94 II. Exportations des marchandises par pays de destination 155 12, Importations des marchandises principales par douanes 18o 13. Exportations des marchandises principales par douanes 202
Indledning. Den samlede Vægt af de mellem Norge og Udlandet i 1893 omsatte Varer er beregnet til 4 182 Mill. Kilogram, hvoraf 1 985 Mill. falder paa Indforselen og 2 197 Mill. paa Udførselen. Omsætningens samlede Værdi er beregnet til 340.7 Mill. Kroner, idet Indførselen havde en Værdi af 204.6 Mill. og Udførselen en Værdi af 136.1 Mill., af hvilken sidste 9.4 Mill. kommer paa gjenudforte fremmede Produkter. Til Sammenligning med disse Opgaver hidsættes folgende Tabel, der viser Vægten og Værdien af vort Lands somsætning med Udlandet i hvert af de sidste 10 Aar: Aar. Vægt (Mill. ). Værdi (Mill. ). Indførsel. Udførsel.. Indførsel. Udførsel.. 1884 1885 1886 1887.... 1888 1889. 1890.. 1891 1892 1893 1 327.1 2 102.93430.o 158.8 112.2 271.0 1 422.6 1 648.4 3 071.0 145.6 101.9 247.5 1 363.6 1 694.5 3 058.1 135.2 102.8 238.0 1 376.5 1 778.3 3 154.8 133.7 106.6 240.3 1 620.2 1 859.6 3 479 8 158.4 122.4 280.8 1 822.2 2 179.9 4002.1 191.6 132.7 324.3 1 730.6 2 167.7 3 898.3 208.7 131.1 339.8 1 909.9 2 115.5 4 025.4 223.0 130.4 353.4 1 920.2 2 153.6 4073.8 200.0126.5 326.5 1 985.4 2 196.8 4 182.2 204.6 136.1 340.7
II Af disse Tal fremgaar, at Aaret 1893, hvad Mængde angaar, staar over samtlige foregaaende Aar. Med Hensyn til Værdi staar Aaret 1893 baade for Indførselens og for Udførselens Vedkommende over 1892 og, hvad Udførselen angaar, tillige over samtlige tidligere Aar, hvorimod Indførselsværdien er noget lavere end i Aarene 1890 og 1891. Den samlede Omsætningsværdi, Indførsel og Udførsel tilsammentagne, var 14.2 Mill. større end i 1892, men 12.7 Mill. mindre end i 1891 ; den var stone end i 1890 og foregaaende Aar. I Forhold til det nærmest forangaaende Aar viser Omsætningens samlede Vægt sig i 1893 at være steget med 108 Mill. eller med 2.65 Procent ; Indførselen er steget med 65 Mill. (3.39 Pct.) og Udførselen med 43 Mill. (2.00 Pct.). Omsætningsværdien viser, som allerede nævnt, en Fremgang af 14.2 Mill. (4.36 Pct.), heraf falder paa Indførselen 4.6 Mill. (2.03 Pct.) og paa Udførselen 9.6 Mill. (7.59 Pct.). sbalancen, der for Norges Vedkommende, som bekjendt, ikke alene beror paa Vareomsætningen, men for en væsentlig Del ogsaa paa Skibsfartsudbyttet, har, i Henseende til Forholdet mellem de ind og udførte Værdier, i 1893, ligesom i 1892 og 1891 stillet sig adskilligt ugunstigere end i de foregaaende Aar. Medens nemlig Udførselens Værdi i 18861890 i Gjennemsnit var 46.4 Mill. mindre end Indførselens, beløb Underskudet, der i 1891 androg til ikke mindre end 92.6 Mill. og i 1892 til 73.5 Mill., sig i 1893 til 68.5 Mill., hvilket Beløb neppe kan antages at være bleven opveiet ved Udbyttet af Skibsfarten. Norges Banks Metalbeholdning, der i 1891 faldt fra 38.9 Mill. til 35.1 Mill., for i 1892 at stige til 39.4 Mill., er i Løbet af 1893 faldt ned til 32 5 Min. Hed Hensyn til enkelte af de vigtigste Indforselsartikler skal man her fremhæve følgende : Af Kornvarer og Fabrikater af Korn har Importen i de 5 sidste Aar udgjort Kornvarer.. Fabrikater af Korn. 1889... 4 362 000 Hl. og 500 000 Kg til samlet Værdi 33 855 700 1890....... 3 943 000 658 000 33 557 400 1891...... 4 369 000 547 000 48 872 300 1892 3 944 000 579 000 37 243 900 1893 4 663 000 613 000 35 657 100 I Gjennemsnit for Aarene 18861890 indførtes af Kornvarer 3 969 000 Hl. til en Værdi af 29 686 000 Det i 1893 indførte Kvantum er saaledes betydeligt større end i et Middelsaar og tillige adskilligt større end i 1892.
Værdien er derimod noget mindre end i 1892, men bortseet fra det exceptionelle Aar 1891, større end i de foregaaende Aar. I Betydning næst efter Kornvarer kommer den store Hovedgruppe af Artikler, der gaar ind under Benævnelsen Manufakturvarer. Indbefatter man herunder foruden Manufakturvarer i snevrere Forstand (Gruppe 9) tillige «Garn og Traad, Rebslagerarbeide etc.» (Gruppe 8), vil man finde, at Indførselen udgjorde: 1889 8 831 000 til Værdi 28 770 500 1890 9 180 000 30 228 100 1891 8 961 000 28 138 900 1892 8 627 000 27 512 400 1893 9 349 000 28 320 900 Aaret 1893 staar saaledes, baade hvad Mængde og Værdi angaar, over Aarene 1891 og 1892. Af Kolonialvarer, som dernæst er den vigtigste Varegruppe, indførtes : 1889 33 369 000 til Værdi 21 448 600 1890 35 258 000 23 217 900 1891 40 357 000 23 002 100 1892 39 338 000 23 187 500 1893 43 492 000 26 390 400 Indførselen af disse Varer er saaledes i de sidste Aar og navnlig i 1893 tiltaget ganske betydeligt, baade hvad Mængde og Værdi angaar. Af de enkelte Hovedartikler var Importen i de 5 sidste Aar (angivet i ): 1889. 1890. 1891. 1892. Kaffe 7 714 000 8 094 000 8 011 000 8 104 000 8 622 000 Sukker 13 606 000 14 951 000 16 054 000 16 811 000 18 449 000 Sirup 6 508 000 6 918 000 10 337 000 8 292 000 9 607 000 Tobaksblade. 1 844 000 1 722 000 1 893 000 1 903 000 2 545 000 Beregnes det midlere Forbrug pr. Indbygger, kommer man for disse Artiklers Vedkommende til følgende Resultat (jfr. Anhangstabel G nedenfor): Kaffe. Sukker. Sirup. Tobak. 18761880 gjennemsnitlig 3.49 4.91 2.36 1.20 18811885 3.74 5.31 2.59 0.85 18861890 3.52 6.12 3.01 0.81 1889 3.48 6.31 3.21 0.78 1890 3.63 6.99 4.11 0.80 1891 3.77 7.74 5.14 0.85 1892 3.68 8.61 4.14 0.84 1893 3.87 9.04 4.73 1.11
Iv Efter Sukkertoldens Nedsættelse fra 40 Ore pr. til 30 Ore fra 1 Juli 1891 og videre til 20 Ore fra 1 August 1892 er altsaa Forbruget mærkbart tiltaget og viser fortsat Stigning. For Tobakkens Vedkommende er Stigningen kun tilsyneladende, idet den skriver sig fra forceret Import og delvis Fortoldning af Kreditoplagsbeholdningerne paa Grund af befrygtet Toldforhøielse. Næstefter Kornvarer, Manufakturvarer og Kolonialvarer følger i Henseende til Importens Værdi to Grupper af Artikler, som almindeligvis tidligere hver for sig repræsenterede nogenlunde det samme Værdibeløb, nemlig Fedevarer og Metalvarer, medens i de senere Aar sidstnævnte Varer har faaet Overvægten. Henfører man under Fedevarer alt, hvad der i Hovedgruppe 2 betegnes som «Madvarer af Dyr», og under Metalvarer alleslags Metaller, saavel raa og halvforarbeidede som i Arbeide, altsaa Hovedgruppe 22 og 23, vil man finde, at Indførselsværdien for Fedevarer har i 1893 været vel 12 Mill., medens den for Metalvarer har udgjort noget over 17 Mill. I 1892 var Værdien henholdsvis 12 2/5 Mill. og 174/5 Mill. Blandt Fedevarerne er det igjen Flesk, Xjod og Smer, som spiller den største Rolle. Af Flesk og Kjod indførtes i: 1889 10 734 000 til Værdi 5 965 500 1890 15 910 000 7 725 300 1891 12 376 000 6 105 500 1892 12 416 000 6 683 800 1893 11 445 000 6 267 200 Indførselen af disse Varer er saaledes efter i 1890 at være steget ganske betydeligt, baade hvad Mængde og Værdi angaar, derefter i det hele taget gaaet noget tilbage. I de senere Aar er en Del af de indførte Kvanta, almindeligvis ca. 1 1/2 Mill. og i 1892 endog 2 Mill., atter exporteret, hovedsagelig over Kristiania og Trondhjem til Sverige. Af den for 1893 anførte Varemængde udgjorde Indførselen af Flesk 4 349 000 til en Værdi af ca. 3 112 Mill. Importen af Slim, har siden 1886 aftaget i Mængde og i en længere Aarrække i Værdi. Den udgjorde : 1889 2 802 000 til Værdi 3 691 300 1890 2 849 000 3 789 500 1891 1 963 000 2 778 800 1892 1 574 000 2 135 100 1893 1 515 000 2 162 700 hvoraf 219 000 Margarinsmør. I denne Forbindelse kan erindres, at der siden 1878 er bleven udfort betydelige Partier norsk Margarinsmør samt endel norsk Meierismør. Den samlede Export heraf udgjorde i 1889 1 610 000 (I 816 700 ), i 1890
V 1 545 000 (1 714 300 ), i 1891 2 304 600 (2 814 000 ), i 1892 2 538 700 (3 207 600 ) og i 1893 2 369 400 (3 128 900 ), deraf henholdsvis 258 000, 211 000, 349 000, 488 000 og 653 000 almindeligt Smør. Endvidere udførtes i 1893 af fremmed Smør 544 500 som transiterende Vare. For Metalvarernes Vedkommende udgjorde Importværdien i 1893 17 082 100, hvoraf 7 487 700 falder paa raa eller halvforarbeidede Metaller og 9 594 400 paa Metaller i Arbeide. Blandt de forste er igjen 5 242 000 beregnet for Rujern, Staal, Stangjern og Jernplader, hvoraf Importen udgjorde 52 062 Ton, eller noget mere end i 1892 (49 182 Ton). Indførselen af Rujern udgjorde 17 070 Ton, hvilket er ikke saa lidet over 1892 (15 206 Ton) og Gjennemsnittet for 18861890 (15 283 Ton), men derimod adskilligt mindre end i 1891 (22 255 Ton). Indførselen af Stang og Baandjern udgjorde 1893 22 974 Ton mod 20 028 gjennemsnitlig i 18864890, 27 271 i 1891 og 24 936 Ton i 1892. Indførselen af Jernplader (10 121 Ton) har været betydelig stone end i 1892 (7 658 Ton). Importen af Brændevin og Spiritus, som i en længere Aarrække har været temmelig indskrænket og i det hele aftagende, naar bortsees fra 1888, er i de sidste Aar steget ikke saa ganske ubetydeligt uden dog, naar hensees til Styrken, at naa op til Indførselen i 1888. Tages derimod alene Hensyn til Antallet af Liter, blev der i 1893 indført lidt mere end i 1888. Exporten har efter 1890 været forholdsvis ringe og af vexlende Størrelse. Aar. indførsel af Brændevin og Spiritus. Samme omsat til 100 Pct. Styrke. Udførsel af Brændevin og Spiritus. Samme omsat til 100 Pct. Styrke. Overskudsindførsel af 100 Pct. Styrke. Liter. Liter. Liter. Liter. Liter. 1889... 1890 1891... 1892... 1893 642 000 371 000 122 000 83 000 288 000 761 000 437 000 536 000 469 000, 32 000 889 000 517 000 236 000 194 000323000 1 016 000 579 000 327 000 247 000 332 000 1 064 000 606 000 158 000 123 000 483 000 Den indenlandske Produktion, der siden 1889 har været i Stigende, er, efter adskillig Tilbagegang i 1 892, atter steget i Den udgjorde, angivet i Liter h. 100 Pct., i 1889 2 881 000 Liter, i 1890 3 110 000 Liter, i 1891 3 341 000 Liter, i 1892 2 887 000 Liter og i 1893 3 088 000 Liter. Det indenlandske Forbrug af Brændevin svarer efter Beregningen for det sidste Aar til ca. 3 571 000 Liter A. 100 Pct. eller 1.77 Liter pr. Indbygger, hvilket er mere end i 1892 (1.61) og overstiger Gjennemsnittet for Aarene 18861890 (1.52), men derimod mindre end i 1891 (1.84).
VI Af _Lys her (Petroleum og Paraffinolie) indførtes i 1893 : 24 232 000 til en Værdi af 2 2/5 Mill. Det indenlandske Forbrug, der var lidt mindre end i 1892, er beregnet, som følger: 1889 13 467 000 1890 13 150 000 1891 14 898 000 1892 24 801 000 1893 23 370 000 Indførselstolden, der tidligere var 10 Ore pr., nedsattes til 5 Ore fra 1 Juli 1891 og ophævedes ganske fra 1 August 1892. Forbruget er altsaa efter disse Toldforandringer tiltaget særdeles betydeligt. Af Stenkul er der i 1893 bleven indfort 11 252 000 Hl. til en Værdi af 12 602 200 Dette er i Henseende til Kvantum omtrent det samme som 1892, men mere end i de tidligere Aar. Indkjøbet af Fartoier har i 1893 været betydeligt stone end i 1892 ; navnlig gjælder dette Indkjøb af Dampskibe. Forovrigt henvises til følgende Opgave for de 10 sidste Aar : Dampskibe. Sejlskibe. Antal. Reg.Ton. Værdi (). 'Antal.Reg.Ton. Værdi (). \ \,,,,...,..., 1884.. 19 5 592 2 078 000 96 54 718 3 666 000 1885.... 7 2 834 953 000 76 46 844 2 331 000 1886.... 4 937 328 000 49 26 470 1 105 000 1887.... 14 11 772 1 816 000 91 56 073 1 948 000 1888.... 25 15 564 3 446 000 136 88 768 3 570 000 1889.... 38 25 813 6 919 000 171 102 147 7 762 000 1890.... 42 26 525 9 604 000 204 114 823 9 284 000 1891.... 38 29 346 8 863 000 156 76 376 6 693 000 1892.... 14 9 772 2 476 000 110 58 352 4 181 000 1893.... 34 31 863 6 483 000 102 60 986 2 409 000 Angaaende det indenlandske Skibsbyggeri henvises til Skibsfartsstatistiken. Fordeler man samtlige Indførselsartikler paa de to store Hovedgrupper : Indførsel til Forbrug og Indførsel i Produktionsoiemed, bliver Resultatet for de 5 sidste Aar (jfr. de i Anhanget til nærværendeindledning under B givne detaillerede Opgaver) : Absolute Tal (Mill. ). Procenter. Aar. Indførsel til Forbrug. Indførsel i Produktions. øiemed. Indførsel til Forbrug. Indførsel Produktionsøiemed.. 1889... 122.8 68.8191.6 131.1 1890.. 77m 208.7 1891... 144.7 78.3223.0 1892... 132.2 67.8200.0 1893... 133.8 70.8204.6 64.10 62.80 64.89 66.11 65.41 35.90 37.20 35.11 33.89 34.59 100 100 1 00 100 100
VII Som det i tidligere Aargange af sstatistiken nærmere er paavist, giver Forholdet mellem den Del af Indførselen, der er bestemt for det daglige Forbrug, og den, der er bestemt til at anvendes i Produktionens Tjeneste, et ikke uvigtigt Bidrag til Bedømmelsen af Næringslivets Udvikling, idet et stigende eller synkende Procentforhold af den i Produktionsøiemed stedfundne Del af Indførselen i Regelen antyder en voxende eller aftagende Foretagsomhed paa Næringslivets Omraade. Det er af Interesse at iagttage, hvorledes heromhandlede Forhold fremtræder paa en i det hele mærkelig overensstemmende Maade i Norge, Sverige og 9, og man hidsætter derfor for Aarene 18751893 nedenstaaende Talrække: Procentforhold af Indførsel i Produktions øjemed: til Norge. til Sverige. til. 1875 29.70 Pct. 35.80 Pct. 43.30 Pct. 1876 26.60 35.00 41.50 1877 26.80 30.80 36.80 1878 25.80 28.90 33.20 1879 25.30 27.90 32.40 1880 24.70 29.70 36.00 1881 25.80 30.50 38.20 1882 30.90 31.70 40.90 1883.... 29.20 30.80 40.30 1884 30.40 31.80 41.40 1885 30.10 30.30 40M 1886... 28M31.60 39.30 1887 31.00 30.90 39.10 1888 31.80 34.10 40.60 1889 35.90 34.40 41.80 1890... 37.20 36.30 41.80 1891......... 35.10 35.30 39.50 1892 33.90 33.60 38.70 1893 34.60 Der viser sig altsaa for alle tre Lande et aftagende Procentforhold fra Midten af Syttiaarene til Slutningen af samme ; derefter bedredes Forholdet i Begyndelsen af Ottiaarene, først i, saa i Sverige og Norge, men gik i de følgende 4 A. 5 Aar i det hele taget atter tilbage, medens der fra 1887 af i Norge og fra 1888 af i Sverige og igjen viser sig en Stigning, der imidlertid ikke har holdt sig, idet der fra 1891 i alle tre Lande atter er indtraadt en Tilbagegang. For Norges Vedkommende kan der imidlertid for 1893 atter paavises en Stigning, der altsaa skulde antyde en forøget produktiv Virksomhed. 1) For Sveriges Vedkommende er Beregningen udført efter Uddrag af den officielle Statistik over «Utrikes och Sjöfart», hvorved man i det væsentlige har fulgt den i den norske sstatistik anvendte Inddeling, for hvilken der nærmere er gjort Rede i Aargangen 1871. For forefindes direkte officielle Opgaver over Indførselen i Produktionsøiemed, saa man her alene har udført Procentberegningerne,
VIII Medens det for Indforselens Vedkommende er hensigtsmæssigst ved Klassifikationen af de forskjellige Artikler væsentlig at lægge Vægt paa de Behov, som de tilfredsstille, er det ved Udførselen i flere Henseender af størst Interesse. at inddele Varerne efter Beskaffenheden af de Næringsveie, der leverer Produkter til Afsætning. Efter dette Hensyn kan Værdien af vort Lands Udførselsartikler i Aarere 18891893 henføres under følgende Hovedgrupper (jfr. Anhangstabel B) : Aar. Andre norske Artikler. P;odukter af Skovdrift og Traeindustri Fiskeriprodukter. Gjenudførte fremmede Varer.. Mill. Mill. Mill. Mill. Mill. 1889 50.28 44.14 31.49 6.76 132.67 1890 44.17 46.92 33 36 6.66 13. 1.10 1891 44.20 44.91 34.97 6.30 130.38 1892..... 42.06 43.80 32.98 7.64 126.48 1893... 44.15 46.05 36.52 9.37 136.09 Vore to fornemste Udførselsprodukter, Trævarer og Fiskerivarer, der i Midten af Sextiaarene udgjorde henimod 9/io af den hele Udførsel, har i de senere Aar kun udgjort henved 7ho tilsammen. Deres absolute Værdi er vistnok, sammenlignet med hint Tidsrum, steget ikke ubetydeligt, men Exporten af andre norske Varer er i det hele forøget i et endnu stærkere Forhold. Procentvis beregnet udgjorde de forskjellige Hovedgruppers Andel i Exporten : Aar. Andre norske Artikler. Produkter af Skovdrift og Træindustri. Fiskeriprodukter.. Gjenudførte fremmede Varer.. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. 1889 37.80 33.30 23.80 5.10 100 1890 33.7o 35.80 25.40 5.10 100 1891 33.90 34.45 26.82 4.83 100 1892 33.26 34.63 26.06 6.06 100 1893 32.44 33.84 26.84 6.88 100 Af den ovenfor angivne Værdi af de i 1893 udførte norske Trævarer, 44 153 000, falder 27 031 000 paa den egentlige Trælast, 14 574 000 paa Træmasse og Cellulose, 1 689 000 paa Fyrstikker samt 135 000 paa Træsneller og dreiede Trævarer.
IX Af den egentlige Trælast har det exporterede Kvantum i de sidste 5 Aar udgjort : Aar. 1889 1890 1891 1892... I Iøvlet Last. ms. 589 883 523 785 578 797 489 872 504 140 Skaaren Last. ms. 515 806 470 114 502 067 479 203 454 487 Huggen Last. ms. 82 785 89 598 88 750 102 876 83 114 Rund Last. ms. 618 601 592 480 582 150 642 745 484 208 Stav. ms. 109 352 92 602 92 311 77 024 85 901 Splitved, Brænde etc.. ms. ms. 105 114 2 021 541 95 951 1 864 530 87 486 1 931 561 102 786 1 894 506 74 655 1 686 505 Trælastexporten var altsaa i sidste Aar adskilligt lavere end i de foregaaende Aar. En ikke ubetydelig Del af den fra Norge udførte Trælast er af svensk Oprindelse, nemlig foruden de i Tabel 2 Side 18, Anm. 2 anførte 253 005 Kubikmeter tillige adskilligt Tømmer, der fra Sverige føres over i det Fredrikshaldske og andre Vasdrag. Udførselen af saget og høvlet Last tilsammentagne udgjorde i 1893 959 000 Kbm. eller mindre end i noget af de fem foregaaende Aar. Udskibningen af huggen Last, d. e. Bjælker m. m., der i de sidste Aar har vist Nedgang, er efter i 1892 at være gaaet op til 103 000 Kbm. eller ikke langt fra det samme Kvantum som i 1888 atter i 1893 gaaet ned, nemlig til 83 000 Kbm. Udskibningen af Pitprops, Minetømmer og anden rund Last udgjorde i 1893 484 000 Kbm., hvilket er betydeligt mindre end i de foregaaende Aar. Udførselen af Stay har, om. hoiere end i 1892, dog været adskilligt lavere end sædvanligt. De for Trælasten i 1893 opnaaede Priser var lidt høiere end i 1892. Udførselen af Tramasse og Cellulose, som i 1875 alene androg til 8 540 Ton, beregnet til en Værdi af 683 000 og i 1885 til 90 781 Ton, beregnet til en Værdi af 5 664 000, har i de 5 sidste Aar udgjort : 1889 178 140 Ton til Værdi 10 739 000 1890 188947 10 466 000 1891 208 593 10 831 000 1892 200 455 11 568 000 1893 219 007 14 574 000 Disse Tal indbefatter ikke svensk Træmasse og Cellulose, hvoraf der i 1893 over norske Havne udførtes tilsammen 21 022 Ton. Særskilt af Cellulose udførtes efter de fra Toldkamrene modtagne Opgaver 39 743 Ton af norsk og 5 414 Ton af svensk Tilvirkning.
I Henseende til den anden store Hovedgren af Landets Exporthandel, Fiskehandelen, kan Udviklingsgangen i de senere Aar overhovedet karakteriseres paa følgende Maade : i 1882 og 1883 : Stor Nedgang i Udførselsmængderne, men høie Priser. 18841887 : Forøgelse i Mængde, lave Priser. 1888 : Forøgelse i Mængde og noget høiere Priser. 1889 : Forøgelse i Mængde, men noget lavere Priser. 1890 : Mængde omtrent uforandret, men noget høiere Priser. 1891 : Stor Nedgang i Mængde, men adskilligt høiere Priser. 1892 : Forøgelse i Mængde, men adskilligt lavere Priser. 1893 : Forøgelse i Mængde, men tildels lavere Priser. Af.Klipfisk, der udgjør Hovedproduktet af disse Fiskerier, var Exporten : 1889 47 479 000 til Værdi 16 618 000 1890......... 55 577 000 17 785 000 1891 45 069 600. 18 479 000 1892. 48 622 400 16 532 000 1893 57 780 700 17 912 000 Sammenlignet med 1892 er saaledes Kvantumet gaaet op med vel 9 Mill. og Værdien med 1 2/5 Mill. Af Tørfisk exporteredes : 1889 18 347 000 til Værdi 6 095 000 1890 18 566 000 6 703 000 1891 14 400 100 5 996 000 1892 20 887 800 6 473 000 1893 18 875 000 6 102 000 Af Rogn exporteredes i 1893 67 895 Hl. til en Værdi af 1 391 800 mod 65 600 Hl. værd 1 265 400 i 1892. Priserne var noget højere end i 1891 og 1892. For Tran har Konjunkturerne i 1893 stillet sig noget ugunstigere end i 1892, idet Priserne paa samtlige Sorter, undtagen Hval og Sæltran, er gaaet ned ; for den damprensede Medicintrans Vedkommende endog betydeligt, nemlig fra 44.60 pr. Hl. til 38.50 For Medicintran ellers er derimod Prisen kun gaaet ned fra 30.00 pr. Hl. til 29.00 og for blank Tran fra 27.6'0 til 25.80 o. s. v. Mængden var i 1893 større end i det foregaaende Aar. Af samtlige Sorter exporteredes : 1889 207 000 Hl. til Værdi 5 727 000 1890 237 000 6 812 000 1891 182 000 5 954 000 1892 228 000 6 257 000 1893 234 000 62l000 I de anførte Tal er indbefattet Hval og Sæltran, hvoraf der i 1893 udfortes 75 577 Hl. til en Værdi af 1 889 400
XI Udførselen af saltet Sild udgjorde : 1889 1 055 000 Hl. til Værdi 10 865 000 1890 829 000..._....._ 10 314 000 1891 785 000 9 748 000 1892.... 1 102 000 9 726 000 1893 1 265 000 10 414 000 Af de øvrige Fiskevarer fremhæves fersk Laks 1 004 000, fersk Makrel 123 000, fersk Sild 524 000, anden fersk Fisk 177 000, letsaltet Sild 139 000, Saltfisk i Fustager og i Fartoil 629 000, røget Sild 311 000, Ansios 407000, Hummer 416000, Fiskeguano 1 137 000 m. m. De 36 1/2 Mill., som ifølge det foran Oplyste udgjør den samlede Værdi for 1893 af andre norske Udforselsvarer end Fiskeprodukter og Trævarer (hvorunder ogsaa Træmasse og Cellulose med 14 1/2 Mill. og Fyrstikker med henved 1 7/io Mill.), er fordelt paa en stor Mængde tildels meget forskjelligartede Gjenstande, hvoraf ingen endog kun tilnærmelsesvis kan maale sig med de nævnte to Hovedartikler, men som dog for hvert Aar voxer baade i Antal og Betydning. Idet man angaaende disse Udførselsvarer henviser til de i Tabelværket indeholdte Oplysninger, skal man her indskrænke sig til at meddele en Fortegnelse over samtlige de Artikler, hvis Exportværdi i et af Aarene 1891, 1892 og 1893 har oversteget en halv Million Kroner. Disse var følgende: 1891. 1892. Papir og Pap 2 370 000 2 841 000 3 720 000 Uldne Varer.... 2 293 000 1 911 oco 2 888 000 Skind 2 691 000 2 606 000 2 710 000 Søm og Spiger 3 457 000 2 745 000 2 564 000 Melk, kondenseret 2 144 000 2 419 000 2 338 000 Margarinsmør 2 151 000 2 255 000 1 888 000 Is 728 000 593 000 1 631 000 Bomuldsvarer 1 087 000 1 193 000 1 528 000 Ertser og Malme 964 000 958 000 1 251 000 Smør, almindeligt 663 000 952 000 1 241 000 Sten, huggen 744 000 821 000 901 000 Havre, uformalet 992 000 84 000 876 000 Kobber, raffineret og gammelt Metal 1 102 000 713 000 81 2 000 Rugmel 99 000 174 000 754 000 Saalelæder 600 000 707 000 712 000 Affaldsmel 923 000 349 000 661 000 Bøger 572 000 750 000 592 000 Konserver (Hermetik) 393 000 530 000 532 000 Hø 53 000 196 000 507 000 Maskiner 468 000 649 000 402 000 Skibe 656 000 841 000 325 000
XII Af mindre Udførselsartikler, der i 1893 udgjorde et Belob af over 100 000, kan mærkes Heste, Faar, Fugle og andet Vildt, Ost, Karve, 01, Rebslagerarbeide, Lin, Hampe og Jutevarer, Hatte og Huer, Hvalbarder, Talg, Lin og Rapsolie, Oxalsyre, Tangaske, Porcelain, Glasvarer, Rujern og gammelt Jern, Nikkelsten og Lamper. Blandt de ovenfor særskilt nævnte Varer er, som det vil sees, en betydelig Del Industrifrembringelser. Idet man for disses Vedkommende henviser til de i Aargangen 1888 angivne Kilder samt derhos til nogle i «Statistik over Norges Fabrikanlæg ved Udgangen af 1890» indtagne Opgaver for Aarene 18861891, hidsættes nedenstaaaende Oversigt over den samlede Udførsel af norske Industrifrembringelser (iberegnet bl. a. Træmasse, men ikke høvlet Trælast og heller ikke Medicintran eller andre Transorter): 18661867 gjennemsnitlig 1 477 000 18761877 10 215 000 18861887 22 304 800 1888 26 684 300 1889 30 797 000 1890. 32 394 200 1891 32 502 800 1892.. 33 170 000 37 560 100 Forøvrigt henvises til Anhanget til nærværende Indledning samt til Tabelværket. Det statistiske Centralbureau, Kristiania 30 Mai 1894. A. N. Kiær. Aug. C. Mohr.
Anhang.
Aar. Indførsel. Kilogram. 2 Vægt. Udførsel. Kilogram. 3 4 5 vcerdi. Indførsel og Udførsel. Indførsel. Udførsel. Kilogram. Kroner. Kroner. 18661870 gj.snitlig 649 563 000 1 247 238 000 1 896 801 000 100 410 000 73 280 000 18711875 826 856 000 1 398 836 000 2 225 692 000 153 679 000 106 218 000 18761880 1) 1 016 355 000 1 338 564 000 2 354 919 000 156 123 000 103 368 000 18811885 1 286 012 000 1 741 663 000 3 030 675 000 158 237 000 114 833 000 18861890 1 582 600 000 1 936 009 000 3 518 609 000 165 505 000 119 119 000, 1884 1 327 113 000 2 102 860 000 3 429 973 000 158 795 000 112 199 000 1885 1 422 594 000 1 648 427 000 3 071 021 000 145 605 000 101 938 000 1886 1 363 566 000 1 694 552 000 3 058 118 000 135 169 000 102 844 000' 1887 1 376 483 000 1 778 297 000 3 154 780 000 133 691 000 106 628 000 1888 1 620 223 000 1 859 586 000 3 479 809 000 158 397 000 122 356 000 1889 1 822 149 000 2 179 929 000 4 002 078 000 191 608 000 132 669 000 1890 1 730 581 000 2 167 681 000 3 898 262 000 208 659 000 131 096 000 1891 1 909 900 000 2 115 487 000 4 025 387 000 223 024 000 130 382 000 1892 1 920 187 000 2 153 632 000 4 073 819 000 199 987 000 126 478 000 1893 1 985 386 000 2 196 774 000 4 182 160 000 204 569 000 136 087 000 1) Fra og med 1876 er benyttet den, tilstedeværende. Folkemængde og for tidligere Aar den «hjemmehørende), B. Indforselsværdi o I 2 i, 3 4 5 6 7 8 9 IOJ II Aar. a. XIV A. Norges s For tærings A. Ind fø r s el sv ær di en fordelt efter Beskaffenheden af de Behov, der søges tilfredsstillede: b. c. d. e. f. g. h. Indførsel: gjen stande. Beklædningsog Toiletgjenstande. Hustilbehør og Udstyrsgjenstande. Kunstgj enstande, Boger ' Papir etc. Produktionsfo, nødenh dear (R a stoffe etc.). Skibs for nøden heder. Skibe. Maski ner, Redskabeognrde e li ig Produktionsmidler. til Forbrug (ad). i Produk tions øiemed (eh). Samlet Indførsel ( Guld, Sølv og rede penge undtaget). Absolute Tal: moo moo moo moo moo moo moo moo moo moo moo 1866 1870 gj.sn. 51 880 13 750 5 650 760 20 580 2 080 3 540 2 170 72 040 28 370 100 410 18711875 67 800 24 409 11 010 1 650 30 790 3 230 9 180 5 610 104 869 48 810 153 679 1876 1880 78 311 22 841 12 590 1 960 28 781 2 350 4 750 4 540 115 702 40 421 156 123 1881 1885 171 285 26 195 11 923 2 566 33 950 1 747 6 054 4 518 111 969 46 269 158 238 18861890 67 769 26 787 13 020 2 581 39 685 1 048 9 157 5 458 110 157 55 348 165 505 1889 74 840 30 600 14 686 2 701 47 116 1 189 14 681 5 795 122 827 68 781 191 608 1890 79 749 32 177 16 204 2 995 48 878 1 492 18 888 8 276 131 125 77 534 208 659 1891 94 078 30 330 17 170 3 164 52 489 1 489 15 556 8 748 144 742 78 282 223 024 1892 81 604 29 771 17 671 3 166 49 442 1 360 6 658 10 315 132 212 67 775 199 987 1893....... 81 920 30 811 17 901 3 174 50 957 1 264 8 892 9 650 133 806 70 763 204 569 Procent: Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. 1866 1870 gj.sn. 51.70 13.70 5.60 0.70 20.50 2.10 3.50 2.20 71.70 28.30 100 1871 1875 44.10 15.90 7.20 1.10 20.00 2.10 6.00 3.60 68.30 31.70 100 1876 1880 50.20 14.60 8.10 1.30 18.50 1.50 3.00 2.80 74.20 25.80 100 1881 1885 45.00 16.60 7.50 1.60 21.50 1.10 3.80 2.90 70.70 29.30 100 1886 1890 40.90 16.20 7.90 1.60 24.00 0.60 5.50 3.30 66.60 33.40 100 1889 39.00 16.00 7.70 1.40 24.60 0.60 7.70 3.00 64.10 35.90 100 1890 38.20 15.40 7.80 1.40 23.40 0.70 9.10 4.00 62.80 37.20 100 [891 42.18 13.60 7.69 1.42 23.54 0.67 6.98 3.92.64.89 35.11 100 1892 40.80 14.89 8.84 1.58 24.72 0.68 3.33 5.16 66.11 33.89 100 1893 40.05 15.06 8.75 1.55 24.91 0.62 4.34 4.72 65.41 34.59 100
, sc msætning med Udlandet. XV 6 7 8 9 IO alt Indførsel og Udførsel. Kroner. Vær di pr. Indbygger. Indførsel. Udførsel. Indførsel og Udførsel. Kroner. Kroner. Kroner. Aar. 173 690 000 1 723 000 58.30 42.50 100.80 gj.snitlig 18661870. 259 897 000 1 774 000 86.60 59.90 146 50 18711875. 259 491 000 1) 1 866 000 83.70 55.40 139.10 18761880. 273 070 000 1 921 000 82.40 59.80 142.20 18811885. 284 624 000 1 972 000 83.90 60.40 144.30 18861890. 270 994 000 1 923 000 82.60 58.30 140.90 1884. 247 543 000 1 938 000 75.10 52.60 127.70 1885. 238 013 000 1 954 000 69.20 52.60 121.80 1886. 240 319 000 1 967 000 68.00 54.20 122.20 1887. 280 753 000 1 975 000 80.20 62.00 142.20 1888. 324 277 000 1 980 000 96.80 67.00 163.80 1889. 339 755 000 1 985 000 105.10 66.00 171.10 1890. 353 406 000 1 995 000 111.80 65.30 177.10 1891. 326 465 000 2 005 000 99.70 63.10 162.80 1892. 340 656 000 2 015 000 101.50 67.50 169.00 'olkemængde. Udforselsværdi. 1 2 1 3 1 4 15 16 17 18 19 20 21 22 3. U d fø r s e 1 s v oe r di e n fordelt efter de Næringsveie, der afgiver Gjenstande til Udførsel : a. b. c. d. e. f. g. h. Udførsel: Middelfolkemængde. Produkter af Pro Pro Samlet Pro Pro Pro Pro" lukter af dukter a fdukter af Fiskeri af Udførsel dukter af Mineral kter du af &Ater af af (Guld, fordbrug Sæl og Mineralriget, helfor og Væve og rede riget, Spinde Sølv Skovdrift pro halveller andre norske fremmede og Hval Fædrift og Træ fangst dukter. uforarbeidede. eedlede, industriengrene. taget). Industri etc. industri. samtjagt. M sat Varer. Varer. Puencr m etaller. Aar. moo moo moo moo moo moo I000 moo moo moo.moo 1 970 31 038 660 33 328 1 999 1 770 580 1 090 72 435 845 73 280 1866 70. 3 860 44 951 1 020 41 791 3 860 3 220 2 610 2 350 103 662 2 556 106 218 1871 75. 4 880 38 801 1 180 43 140 2 830 3 500 3 060 3 670 101 061 2 307 103 368 1876 80. 7 340 42 859 1 910 42 920 4 802 4 480 4 070 3 483 111 864 2 969 114 833 1881 85. 8 902 42 482 2 366 42 320 2 925 6 497 4 325 3 731 113 548 5 571 119 119 1886 90. 10 475 50 280 2 557 44 135 2 918 7 017 5 128 3 400 125 910.6 759 132 669... 1889. 10 563 41 172 2 657 46 920 3 037 7 529 5 177 4 377 124 432 6 664 131 096...1890. 12 000 44 200 3 824 44 912 2 196 7 278 4 404 5 268 124 082 6 300 130 382... 1891. 11 082 42 064 3 378 43 795 2 033 6 402 4 012 6 067 118 833 7645 126 478... 1892. 12 778 44 153 2 841 46 046 3 195 6 229 5 254 6 223 126 719 9 368 136 087... Pct. N. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. 2.70 42.40 0.90 45.50 2.70 2.40 0.80 1.50 98.90 1.10 100 1866 70. 3.60 42.30 1.00 39.40 3.60 3.00 2.50 2.20 97.60 2.40 100 1871 75. 4.80 37.30 1.10 41.90 2.70. 3.40 3.00 3.60 97.80 2.20 100 1876 80. 6.40 37.30 1.70 37.20 4.20 4.00 3.50 3.10 97.40 2.60 100 1881 85. 7.50 35.70 2.00 35.60 2.40 5.50 3.60 3.10 95.40 4.60 100 1886 90. 7.90 37.80 1.90 33.30 2.20 5.30 3.90 2.60 94.90 5.10 100... 1889. 8.10 33.70 2.00 35.80 2.30 5.70 4.00 3.30 94.90 5.1_0 100... 1890. 9.20 33.90 2.93 34.45 1.69 5.58 3.38 4.04 95.17 4.83 100... 1891. 8.76 33.26 2.67 34.63 1.61 5.06 3.17 4.79 93.95 6.05 100... 1892. 9.39 32.44 2.09 33.84 2.35 4.58 3.86 4.57 93.12 6.88 100...
XVI C. Den udenrigske Omsætning 2 3I 4 I. Værdi. Lande. I Gjennemsnit: I hvert af 1876 1880. 1881 1885. 18861890. 1891. A. Indférsel. I. 2. 3. Sverige 4 Rusland og Finland 5. Lande udenfor Europa 6. 7. Nederlandene 8. Belgien 9. Frankrige B. 1. 2. Sverige 3. 4. Spanien 5. Frankrige 6. Nederlandene 7. Belgien 8. Rusland og Finland 9. 10. Lande udenfor Europa II. Italien og østerrige C. Samlet Omsætning. 1. 2. 3. Sverige 4. Rusland og Finland 5. Nederlandene 6. 7. Lande udenfor Europa 8. Belgien 9. Spanien Jo. Frankrige Italien og østerrige 41.985 600 41 459 100 48 035 700 63 032 400 43 061 200 45 942 400 43 722 600 56 347 200 13 034 700 17 435 100 19 600 800 25 396 500 16 946 200 13 922 500 17 654 500 24 840 400 4 565 400 5 625 700 7 521 700 15 742 600 16 875 400 14 552 900 9 190 600 12 056 000 6 427 900 5 560 500 6 200 400 8 151 900 2 474 700 2 665 100 4 963 400 6 313 700 6 955 000 6 233 900 4 148 000 5 745 500 32 766 700 38 186 400 38 845 600 43 028 900 11 675 100 13 828 100 17 202 500 19 002 400 16 839 000 15 337 000 15 647 500 16 028 400 9 874 600 11 825 400 10 496 000 13 459 500 8 208 900 8 929 000 7 809 300 9 861 400 5 898 100 6 007 300 5 730 500 5 964 800 2 438 500 3 417 300 5 381 300 4 760 300 3 400 800 4 166 600 3 205 300 2 974 000 5 216 800 6 053 700 5 030 100 5 129 200 1 813 200 2 887 600 4 751 800 5 593 700 3 283 200 3 267 500 4 065 100 3 022 300 74 752 300 79 645 500 86 881 300 106 061 300 59 900 200 61 279 400 59 370 100 72 375 600 24 709 800 31 263 200 36 803 300 44 398 900 20 347 000 18 089 100 20 859 800 27 814 400 12 326 000 11 567 800 11 930 900 14 116 700 22 092 200 20 606 600 14 220 700 17 185 200 6 378 600 8 513 300 12 273 500 21 336 300 4 913 200 6 082 400 10 344 700 11 074 000 10 663 400 12 895 800 11 051 400 14 921 700 15 163 900 15 162 900 11 957 300 15 606 900 3 676 900 3 733 600 4 650 600 4 082 200
med de vigtigste Lande. XVII 5 7 9 IO II I2 11 II. Procentforhold. Aarene: I Gjennemsnit: I hvert af Aarene: No. 1892. 18761880. 18811885. 1886 t89o. 1891. 1892. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. 52 670 100 55 802 200 26.9 26.2 29.0 28.26 26.34 27.28 1 55 291 400 55 577 400 27.6 '29.0 26.4 25.27 27. 65 27.17 2 27 253 100 28 019 600 8.4 11.0 11.8 11.39 13.63 13.70 3 9 869 400 18 812 700 10.9 8.9 10.7 11.14 4.93 9.20 1 10 439 500 10 480 200 2.9 3.6 4.5 7.06 5.22 5.12 5 11 406 400 10 255 300 10.9 9.2 5.6 5.41 5.70 5.01 6 8 963 700 8 919 600 4.1 3.5 3.7 3 65 4.48 4.36 7 7 474 000 8 289 300 1.6 1.7 3 0 2 83 3.74 4.05 8 7 445 400 3 652 100 4 3 3.9 2.5 2.58 3.72 1.79 9 43 590 900 47 561 800 31.7 33.3 32.6 33 00 34.52 34.95 1 19 709 100 20 994 900 11,3 12.0 14.4 14.57 15.59 15.43 2 15 795 700 16 261 400 16.3 13 3 13.1 12.29 12.41 11.95 3 12 642 300 12,846 300 9.6 10.3 8.8 10.32 10.00 9.44 4 7 203 600 8 092 300 7.9 7.8 6.6 7.56 5 70 5.95 5 5 942 100 6 201 100 5.7 5.2 4.8 4.57 4.70 4.56 6 3 966 900 5 088 600 2.4 3.0 4.5 3.65 3.14 3.74 7 3 537 400 4 548 600 3.3 3.6 2.6 2.28 2.80 3.34 8 4 441 700 4 475 100 5.0 5.2 4.2 3.93 3.51 3.29 9 4 512 400 4 102 600 1.8 2.5 4.0 4.29 3.57 3.00 10. 3 680 100 4 078 700 3.2 2.8 3.4 2.32 2.91 3.00 11 96 261 000 103 364 000 28.8 29.2 30.5 30.01 29.50 30.34 1 71 090 100 71 838 800 23.1 22.4 20.9 20.48 21.75 21.09 2 46 962 200 49 014 500 9.5 11.4 12.9 12.56 14.39 14.39 3 13 406 800 23 361 300 7.8 6.7 7.3 7.87 4.11 6.86 4 14905800 15 120 700 4.8 4.2 42 3.99 4.57 4.44 5 15 848 100 14 730 400 8.5 7.5 5.0 4.86 4.86 4.32 6 14 951 900 14 582 800 2.5 3.2 4.3 6.04 4.58 4.28 7 11 440 900 13 377 900 1.9 2.2 3.6 3.13 3.50 3.93 8 13 948 800 13 196 000 4.1 4.7 3.9 4.22 4.27 3.87 9 14 649 000 11 744 400 5.8 5.5 4.2 4.42 4.49 3.45 10 5 271 800 5 535 500 1.4 1.4 1.6 1.16 1.61 1.62 11
80 XVIII D. De vigtigste norske Byers udenrigske Omsætning. I 2 3 4 5 I 6 Byer. I Gjennemsnit: I hvert af Aarene: 1876188o 1881 1885 1886 1890 1891. 1892. I. Værdi. A. Indførsel: I. Kristiania 2. Bergen 3. Trondhjem. 4. Sum af disse Byer 5. De øvrige Byer 6. B. Udførsel: I. Kristiania 2. Bergen 3. Trondhjem 4. Sum af disse Byer 5. De øvrige Byer 6. 66 244 500 27 465 600 12 391 500 106 101 600 50 021 300 156 122 900 21 238 300 18 107 100 3 007 800 42 353 200 61 015 400 103 368 600 73 741 000 26 901 300 10 727 400 111 369 700 46 867 600 158 237 300 25 691 000 16 998 100 4 206 200 46 895 300 67 937 800 114 833 100 84 231 200 27 808 000 12 483 300 124 522 500 40 982 200 165 504 700 28 844 900 19 959 800 7 318' 700 56 123 400 62 995 600 119 119 000 110 918 100 42 399 200 15 053 100 168 370 400 54 653 200 223 023 600 34 022 400 20 039 000 7 304 200 61 365 600 69 017 100 130 382 700 107 825 700 30 739 800 14 278 400 152 843 900 47 142 700 199 986 600 31 407 400 21 102 000 7 859 400 60 368 800 66 109 600 126 478 400 108 832 900 34 210 600 15 842 200 158 885 700 45 682 900 204 568 600 33 550 300 24 394 500 9 122 200 67 067 000 69 019 600 136 086 600 C. Samlet Omsætning: I. Kristiania 2. Bergen 3. Trondhjem 4. Sum af disse Byer 5. De øvrige Byer 6. 87 482 800 45 572 700 15 399 300 148 454 800 111 036 700 259 491 500 99 432 000 43 899 400 14 933 600 158 265 000 114 805 400 273 070 400 113 076 100 47 767 800 19 802 000 180 645 900 103 977 800 284 623 700 144 940 500 62 438 200 22 357 300 229 736 000 123 670 300 353 406 300 139 233 100 51 841 800 22 137 800 213 212 700 113 252 300 326 465 000 142 383 200 58 605 100 24 964 400 225 952 700 114 702 500 340 655 200 Procentforhold. Indførsel: I. Kristiania 2. Bergen 3. Trondhjem 4. Sum af disse Byer 5. De øvrige Byer 6. B. Udførsel: I. Kristiania 2. Bergen 3. Trondhjem 4. Sum af disse Byer 5. De øvrige Byer 6. C. Samlet Omsætning: Kristiania 2. Bergen 3. Trondhjem 4. Sum af disse Byer 5. De øvrige Byer 6. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. 42.5 46.6 50.9 49.73 53.92 53.21 17.6 17.0 16.8 19.01 15.37 16.72 8.0 6.8 7.5 6.75 7.14 7.74 68.1 70.4 75.2 75.49 76.43 77.67 31.9 29.6 24.8 24.51 23.57 22.33 100 100 100 100 100 100 20.6 22.4 24.2 26.09 24.87 24.65 17.5 14.8 16.8 15.37 16.69 17.93 2.9 3.6 6.1 5.61 6.22 6.70 41.0 40.8 47.1 47.07 47.78 49.28 59.0 59.2 52.9 52.93 52.22 50.72 100 100 100 100 100 100 33.7 36.4 39.7 41.01 42.67 41.80 17.6 16.1 16.8 17.67 15.88 17.20 5.9 5.5 7.0 6.33 6.78 7.33 57.2 58.0 63.5 65.01 65.33 66.33 42.8 42.0 36.5 34.99 34.67 33.67 100 100 100 100 100 100
XIX E. Toldforandringer...4.1 I NIIIIMMIIM MN. Vareslags. A. Indforsel. Bomuldsvarer: Blonder, Bobbinet, Kniplinger og Tyl Dyr og Madvarer af Dyr: Kjød og Flesk, urøget; Skinker ' ellers.. Fedt og Talgarter: Smult og Ister Fernisser, Tørreolier, Politur: andre Glas og Glasvarer: Plader eller Skiver, folieret... ufolieret etc. Hatte og Huer: af alle Slags Filt, af Uldvarer etc Instrumenter, musikalske : Orgler jord og Ler: Arbeider deraf: Fajance e Porcelain eller Biscuit Knapper : andre samt Knappeformer Lakris Lamper etc.: b. andre c. Menagelamper,ÆskernesVoegt ib ereg. Linvarer: Blonder, Bobbinet, Kniplinger og Tyl.... Maale og Vægtredskaber, alle Slags Metaller i Arbeide: Guld, Sølv, Platina: Hader, valsede, upolerede.... presset,upoleret Mjød Papir og Arbeider af Papir: Spillekort Pibehoveder, Tobakspiber etc.: b. andre Pomade Salt : Kogsalt Skind i Arbeide: Skomagerarbeide af Tøj eller Saffian Skind: ellers. Spadserstokke etc Speile Stivelse etc. Straa og Halm i Arbeide : andet Træ og Trævarer: ægte og uægte forgyldte Stænger, Lister. og Rammer Bakker, Skaaler, Daaser etc.. Lister og Rammer, gibsede, ikke forgyldte etc. Stænger, Lister og Rammer, alle Si Dreierarbei de: Rokkedreierarb. etc Kunstdreierarb. etc. upoleret, alle Slags poleret, ferniss. etc.. andre: forarbeidede. uforarbeidede Uhre: Taffeluhre ik ass af Metal ell.porcelain : in dtil 8 kg. pr. Stk... af større Vægt i Kass. afandre Materialier : indtil5 kg. pr. Stk.. af større Vægt Uldvarer : Blonder, Bobbinet, Kniplinger og Tyl... Toldsatser. 1/8 1892 8 /8 1 1/7 Kroner. 2.50 pr. fri. fri. 0.05.5 pr. 0.23 e 0.13 e 0.40 pr. Stk. a. v. 8 Pct. 0.07 pr. 0.23 e 0.35 C 0.46.6 C 0.35 «2.50 Cfri. 0.64 pr. Hg.{ 0.17 pr. 0.05 pr. Spil. 0.35 pr. 0.35 «0.28 pr. Hl. 0.18 C 1.45 pr. 0.95 0.35 C 0.23 C 0.03.s 0.93 c 1 0.23 a 0.10 C 0.13 pr. 0.35 4 fri. 1.00 pr. 8.00 pr. Stk. 1.00 pr. 5.00 pr. Stk. 2.50 pr. 18938'1/8 1894. Kroner. 3.00 pr. 010 0.04 pr. 0.10 0.30 C 0.15 e 0.50 pr. Stk. a. v. 10 Pct. 0.10 pr. 0.35 e 0.50. 0.40 0.35 0.35.«3.00. udgaar. fri. 0.64 pr. Hg. 0.20 pr. 0.08 pr. Spil. 1.00 pr. 0.50 efri. 2.00 pr. 1.00 C 0.50 c 0.30 0.05 e 1.00 4 udgaar. 0.40 pr. udgaar. 0.23 pr. udgaar. udgaar. 0.15 pr. 0.50 e 0.03. fri. 1.00 pr. 3.00 pr. An m. «Blomster, kunstige*, «Dele deraf: Blade af Papir», «Dele deraf: ellers» og «Fjær til Pynt» fortoldes uden Emballage ; under Metaller II i Arbeide, C. Jern er til: «Hægter og Maller, Haar og Knappenaale» tilføiet «Sikkerhedsnaale», til «Staal, Stang, Bolt og Baandjern etc.» er tilfoiet «Vognbøssinger», til «Skibsankere, Kjættinger etc.» er tilfoiet «Blokke», til «Dørvridere, Ildskuffer etc.» er tilføiet «Ruller til Møbler» ; under Metaller H i Arbeide, G. Aluminium, Kobber etc. er til «Plader, Blik, Bolte etc.» tilføiet «Blokke» ; til «Silkevarer af Silke, blandet etc., naar Rending etc.» er tilføjet «naar mindst Halvdelen af Varen eller naar Rending etc.»; under «Sten, alle andre Slags etc.» er sloifet «hvorunder Smergel». B. Udforsel. Tømmer og Trælast: i Stykker over 19 dm. Længde 0.20 pr. m.8 } udgaar. e mindre Stykker fri.
XX F. Toldintraderne for de i fiskal Henseende vigtigste Artikler. 2 3 I 4 11 7 1 8 Gjennemsnit : I Aarene: Vareslags. 187577 187880 188 1 83 188486 1887 89 1890 92 1892. moo l000 woo zoo i000 l000 moo moo Kornvarer 651 827 842 930 1 233 1 697 1 803 2 187 Kaffe 2 172 2 515, 2 801 2 972 2 688 2 311 2 216 2 340 The 118 110 122 119 143 167 180 196 Sukker, alle Slags.. 3 026 3 400 3 904 4 485 4 785 5 008 4 216 3 613 Tobak 1 636 2 200 2 032 2 205 2 588 2 964 2 940 3 764 Andre Kolonialvarer 640 623 726 750 746 748 787 841 Brændevin ogspiritus 3 032 1 280 730 656 719 879 1 000 1 050 Vin 315 270 281 187 196 298 256 205 Manufakturvarer.... 1 797 1 516 1 868 2 150 1 988 2 276 2 151 2 287 Paraffinol., Petroleum 289 634 854 1 036 1 215 897 471 Salt (Kogsalt) 402 352 402 295 368 362 396 275 Samlet Indførselstold efter Toldregnskaberne4). 15 858 15 230 16 554 17 946 18 878 20 238 19 022 19 204 4') Aaret regnet fra iste Februar til pte Januar. G. Beregnet Forbrug pr. Indbygger af Kaffe, Sukker, Sirup og Tobak. 2 3 4 Aar. Kaffe. Sukker. Sirup. Tobak. Kilogram. Kilogram. Kilogram. Kilogram. 1866 1870 gjennernsnitlig 3.25 3.45 L55 1.00 18711875 3.30 4.40 1.90 1.15 18761880 3.49 4.91 2.36 1.20 18811885 3.74 5.31 2.59 0.85 18861890 3.52 6.12 3.01 0.81 1889 3.48 6.31 3.21 0.78 1890 3.63 6 99 4.11 0.80 1891 3.77 7.74 5.14 0.85 1892 3.68 8.61 4.14 0.84 1893 3.87 9.04 4 73 1.11
XXI H. Beregnet Forbrug af Brændevin af 100 Pct.s Styrke 1893 ' samt deraf erlagt Told og Tilvirkningsafgift. 3 4.Aar. Middelfolkemængde. Forbrug '). Forbrug pr. Indbygger. Told og Tilvirkningsafgift. Liter. Liter. Kroner. 18661870 gjennemsnitlig 1 723 000 4 176 000 2.42 2 908 000 18711875 1 774 000 5 037 000 2.84 3 931 000 18761880 1 866 000 4 546 000 2.44 4 630 000 18811885 1 921 000 3 293 000 1.71 3 767 000 18861890 1 972 000 3 004 000 1.52 3 835 000 1889 1 980 000 3 169 000 1.60 4 448 000 1890 1 985 000 3 103 000 1.56 4 257 000 1891 1 995 000 3 664 000 1 84 5 110 000 1892 2 005 000 3 219 000 1.61 4 561 000 1893 2 015 000 3 571 000 1.77 5 081 000 1) Gjennemsnitsstyrken for indfort Brændevin og Spiritus samt den indenlandske Produktion har i de sidste 5 Aar udgjort : 2 3 4 Aar. For Brændevin. For Spiritus. For Brændevin og Spiritus overhovedet. Indenlandsk Produktion (a. loo Pct.). Pct. Pct. Pct. Liter. 1889 55.40 89.94 57.84 2 881 000 1890 55.12 89.86 57.40 3 110 000 1891 55.21 92.71 58.11 3 341 000 1892 54 85 93.04 56.94 28S7 000 1893 54.91 92.80 56.96 3 088 000
XXII Rettelser i Aargang 1892. S. 46. Den samlede beregnede Vægt for c Trælast» (Gruppe 14).. skal være Den i Statistiken for 1892 opførte Vægtmængde 875 266 o8o kg. er fremkommet derved, at der ved Beregningen er benyttet følgende ældre Forholdstal for Omsætningen fra Kubikmeter til Vægt : for Trælast over 19 dm. 51 0 kg. pr. m3 og for Trælast under 19 dm. 340 kg. pr. m 3, medens man i Aargangene 1889, 1890 og 1891 har benyttet et nyere beregnet Forholdstal for al Slags Trælast, nemlig 55o kg. pr. m3. 48. Vægt og Værdi for «Fro og Planter, diverse» (Gruppe 17 c) skal were 50. Vægt og Værdi for «Andre Fabrikater af Plantestoffe, diverse» (Gruppe 19) 50. For «Kobolt//lal/fl, pulveriseret» (Gruppe 20) tilføies 041 978 300 67 895 og 6 800 255 og 500 98 670 og 98 700 51. Vægt og Værdi for cmineralier: Raastoffe, diverse» (Gruppe 20) lal være 2 226 727 og 1 11400 52. Vægt og Værdi for «Mineralier: Fabrikater, diverse» (Gruppe 21 c) 59. Vægt og Værdi for «Samlet Udførsel af norske Varer» 60. Beregnet indenrigsk Forbrug af «Rug» (Rubrik 4) 77. Udførsel af Travarer, forarbeidede» til Brasilien (Rubrik 28) 35 551 og I 100 2 117 075 704 Kg og 118 833 400 122 329 075 84800
Tabeller.
2 Tabel 1. Summarisk Oversigt over den Varemængder. Varegrupper. Indførsel Udførsel: af fremmede Varer. Kilogram. af norske Varer. Kilogram. af fremmede Varer. Kilogram. I. Levende Dyr 2. Madvarer af Dyr 3. Kornvarer 4. Kolonialvarer 5. Frugter, Havevæxter etc 6. Spirituosa og andre brikkevarer 7. Spindestoffe 8. Garn og Traad, Rebslagerarbeide etc. 9. Manufakturvarer af Spindestoffe 1 0. Haar, Fjær, Skind, Ben, Horn og andre dyriske Stoffe I I. Fabrikater af Haar, Skind, Ben, Horn etc. 12. Talg, Olie, Tjære, Gummier og lignende Stoffe. 13. Fabrikater af Talg, Olie, Gummier etc. 14. Trævarer, uforarbeidede eller halvforarbeidede.. 15. Trævarer, forarbejdede 16. Farvestoffe og Farver 17. Forskjellige andre Plantestoffe 18. Papir og Arbeider af Papir 19. Andre Fabrikater af Plantestoffe 20. Mineralier : Raastoffe 21. Mineralier: Fabrikater 22. Metaller, raa og halvforarbeidede 23. Metaller i Arbeide 24. Skibe, Vogne, Maskiner etc 25. Varer, som ikke kunne henføres til nogen af de foranstaaende Grupper 1893 1892 1891 1890 1889 1888 1887 1886 1885 1884 508 076 734 240 1 856 21 614 160 221 779 945 6 119 262 325 200 835 14 446 095 4 388 288 43 492 032 5 029 1 320 275 10 316 288 777 340 14 344 3 183 914 503 660 25 223 8 105 500 1 275 434 6 049 3 032 835 399 554 14 297 6 316 104 1 538 025 38 519 8 006 042 23 403 495 694 218 232 043 21 414 2 655 39 587 106 23 377 699 1 288 545 985 625 134 119 5 516 159 148 043 928 613 163 65 575 24 053 079 225 067 138 21 814 819 4 556 570 356 205 24 628 13 398 004 18 269 525 439 082 4 588 463 20 871 590 900 788 301 373 14 827 695 1 106 662 099 583 961 934 6 599 442 17 709 816 62 749 078 90 538 57 532 863 7 277 773 524 190 26 792 726 8 819 838 92 485 99 067 665 7 400 496 100 718 994 523 391 091 12 921 1 985 385 784 2 152 188 707 44 584 928 1 920 186 594 2 117 075 704 36 555 874 1 909 899 754 2 080 920 910 34 566 485 1 730 580 828 2 129 996 848 37 683 935 1 822 148 719 2 147 249 143 32 680 342 1 620 223 315 1 833 891 828 25 694 589 1 376 483 029 1 761 469 967 16 826 560 1 363 566 310 1 680 938 373 13 613 682 1 422 593 654 1 632 871 187 15 556 817 1 327 113 295 2 091 210 253 11 649 651 1) Desnd,n Mynt og Myntmetal Indførsel Udførsel 622 000 437 800 1892. 1891. 1890. 526 100 449 200 357 400 478 900 459 300 2 900 Anm. I Krone 9/8 Reichsmark 0.055069 L = i fr. 39 cent.