Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %



Relaterede dokumenter
Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Notat Status for udvikling af akvakultur i Ringkøbing-Skjern Kommune

Modeldambrug og foderopskrivning. Jakob Larsen, Holstebro Kommune

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer

Rådgivning og formidling inden for akvakultursektoren

Næste generation af modeldambrug type 4/5/6 etc. Peder Nielsen. Nielsen Consulting

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Dansk Akvakultur Plan for Grøn Vækst

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur

Præsentation af projekt Grøn omstilling i dansk akvakultur ved overgang til recirkulering (i daglig tale: GODAOR) Formål:

Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret

Høringssvar: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark

Døstrup Dambrug. Baggrund

RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL 1 DAMBRUG

Produktivitetsanalyse af danske dambrug

Optimering af Fiskeriudviklingsprogrammets støtte til dansk akvakultur Nielsen, Max; Nielsen, Rasmus

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

Optimering af driften på klassiske dambrug

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 252 (MOF alm. del) stillet 6. december efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).

Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

Masterplan. - udvikling af akvakultur i Ringkøbing Skjern Kommune

Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

An 1) Kan det fagligt forsvares at fjerne alle krav til foder med undtagelse af energiindhold

Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

Trend Dambrug Fjernelse af spærring

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner

Ændring af metode til beregning af foderopskrivning

Notat Økonomiske konsekvenser ved indførelse af et individuelt omsætteligt kvotesystem for kvælstof i akvakultursektoren

Modeldambrug under forsøgsordningen

Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering af udkast til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet

Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.; Skriver, J.; Larsen, S.E.; Pedersen, Per Bovbjerg; Rasmussen, Richard Skøtt; Dalsgaard, Anne Johanne Tang

Notat Nielsen, Rasmus; Petersen, Carsten Skotte; Jensen, Frank; Nielsen, Max

Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

FORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN

BAT- og ammonium-krav ved ferskvandsdambrug

BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner

Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Udviklingsplan. for dambrug og akvakulturanlæg i Vejle Kommune

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture

Miljøstyrelsen har modtaget høringssvar til den ny bekendtgørelse om godkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug.

Notat. Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som septiktanke mv. : Odsherred Forsyning A/S

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007

Modeldambrug. Specifikationer og godkendelseskrav Rapport fra faglig arbejdsgruppe. Arbejdsrapport fra DMU, nr. 183

Driftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø

Endelave Havbrug. 26. januar

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Kommentar fra Danmarks Naturfredningsforening til VVM-redegørelse for ændringer i drift, Danish Salmon, Hirtshals

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø

Dambrugsudvalget. Rapport

Tilladelse til indvinding af overfladevand fra Brogård Bæk til Brogård Dambrug. Indvinding: 45 l/s, 162 m3/time, m3/år.

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej Stege

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Løjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Prøvetagning på mindre dambrug på foderkvote

Herning Kommune. BILAG 7 Tjekliste til ansøgning om udlednings- og nedsivningstilladelse ifm. overfladevand

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering

Vordingborg Renseanlæg

på 66,2 mio. kr. til etablering af genvinding af varme fra forbrændingsanlægget. på 5,0 mio. kr. til nedlæggelse af vekslerstation på Randersvej.

Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug

INDHOLDSFORTEGNELSE. Etablering af faunapassage ved Høghøj Dambrug

Nørå Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Case: Løjstrup Dambrug - Når energibesparelsen er sidegevinsten: Ændringer af teknologi til iltning og afgasning på et ørreddambrug

Hjørring Kommune. Mosbjerg Dambrug. Hjørring den

6. Bæredygtig vækst i dansk akvakultur 17

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007

Temadag om spildevandsslam. Slam. Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen. Viborg d. 18.

Ansøgning om tilladelse til etablering af et havbrugsanlæg i Hjelm Bugt, syd for Grenaa - Justeret placering.

Økologiske fisk og muslinger i Foodservice - indlæg af Villy J. Larsen, Chefkonsulent hos Dansk Akvakultur

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for km vandløb og der er planlagt indsats på km vandløb (sendt i supplerende høring).

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

REVIDERET ANSØGNING OM UDLEDNINGSTILLADELSE FRA SJÆLSØ VANDVÆRK TIL USSERØD Å

Til Musholm AS. Miljøgodkendelse af Løjstrup Dambrug inklusiv VVM og habitatvurdering

Regnskabsstatistik for akvakultur 2007

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel

Ikke væsentlig. Ikke relevant

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2004

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Det er selskabet frit for, om de ønsker at indberette data for alle 3 områder eller blot udvælge et eller to.

Damme - Askeby Renseanlæg

Miljø- og Fødevareudvalget L 111 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Opdræt af regnbueørred i Danmark

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Renseforanstaltninger på klassiske dambrug - muligheder og effekter

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

NOTAT. Klimaplan Krav om og tilskud til biocover på visse lossepladser. 1. Beskrivelse af virkemidlet

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Transkript:

Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens målsætning om, at opdrætserhvervet de kommende år skal tredoble produktionen samtidig med, at vi halverer kvælstofudledningen pr. kilo fisk. Ny teknologi er en af vejene til målet, og de nye modeldambrug er allerede nu en stor succes, der tegner lovende fremtidsperspektiver.

Det er nu to år siden, at otte dambrug blev ombygget til at indgå i forsøgsordningen for modeldambrug med det mål at komme med et bud på fremtidens dambrug. Ifølge dambrugsudvalget skulle etableringen af modeldambrug som et ensartet koncept også medvirke til at forenkle og smidiggøre sagsbehandlingen ude i kommunerne. Modeldambrugene type III er uafhængige af vandløb og bruger drænvand eller grundvand. Vandet recirkuleres i systemet op til næsten 100 gange og udskiftes langsomt. Vandet bliver renset og efterhånden udledt til en plantelagune, der bl.a. optager kvælstof. Drifts- og miljøerfaringer Dansk Akvakultur har med meget fin støtte fra Fødevareministeriet samlet op på modeldambrugenes første driftserfaringer og fået foretaget en måling med videnskabelig dokumentation af modeldambrugenes miljømæssige præstation1. Driftserfaringerne viser bl.a., at produktionskapaciteten er øget, at driften er mindre sårbar over for sæsonudsving og at antibiotikaforbruget har været mindre2. Miljømæssigt viser måleprojektet, at modeldambrugene byder på store fordele. Blandt andet er kvælstofudledningen halveret og vandforbruget er 13 gange mindre3. I rapporten over måleprojektet konkluderes blandt andet: Modeldambrug type III har betydelige miljømæssige fordele og er miljømæssigt en stor succes. Der indtages ikke længere vand fra vandløb, hvorfor opstemninger og spærringer ikke længere er nødvendige og kan fjernes, således at vandløbet sikres fuld vandføring og fri faunapassage. Der anvendes kun ca. 1/13 af den vandmængde, som traditionelle dambrug anvender pr. kg produceret fisk. Der fjernes 93 % af det let-omsættelige organiske stof (BI5) som er den parameter ud over opstemninger og spærringer, der har størst og umiddelbar effekt på vandløbskvaliteten. Der fjernes 87 % af al organisk stof (COD), der fjernes 76 % af total fosfor, der fjernes 77 % af ammonium-kvælstof og der fjernes 50 % af total kvælstof. Alle fundne rensegrader (netto) er betydeligt bedre end forventet4. Udledning i kg per ton produceret fisk Gennemsnit Organisk stof Kvælstof Fosfor I alt 93,60 31,20 2,90 127,70 Modeldambrug 5,60 20,00 1,10 26,70 Reduktion i % 94 36 62 79 Den samlede udledning af organisk stof, kvælstof og fosfor reduceres med næsten 80%. 1 2 3 4 Rapport fra DTU Aqua & DMU, Århus universitet Fra Dansk Akvakulturs projekt MMS Master Management Projekt Se DTUAqua-rapport nr: 193-08 DTUAqua-rapport nr: 193-08: 159

Afkobling ml. produktion og miljøpåvirkning Modeldambrugene kan ifølge måleprojektet bidrage til målet om en afkobling mellem større produktion og miljøpåvirkning: Via modeldambrugskonceptet er der således påvist en konkret måde at frakoble en direkte sammenhæng mellem produktion og miljøpåvirkning, således at Danmarks fiskeproduktion kan forøges uden tilsvarende forøgelse i miljøpåvirkning og udledning 5. Økonomi De foreløbige økonomiske analyser tyder på, at modeldambrug type III er økonomisk bæredygtige. Det koster i størrelsesordenen 25 kr. per kg foder at ombygge et traditionelt dambrug til et type lll modeldambrug, og dermed er der store krav til højere produktivitet. Nedenstående tabel er uddraget fra Regnskabsstatistik for akvakultur 2006. Modeldambrugene har gennemsnitlig en meget større produktion. Som forventet er de karakteriseret ved at have relativt lavere driftsomkostninger og højere omkostninger til afskrivninger og renter. Det skal bemærkes, at modeldambrugene fortsat var under indkøring i 2006. Dambrugstype Traditionel Model III Index Produktion i ton, gennemsnit 94 402 4,3 Bruttoudbytte (kr/kg) 19,90 18,11 0,9 Driftsomkostninger (kr/kg) 16,54 13,47 0,8 Afskrivninger (kr/kg) 0,86 1,60 1,9 Renteudgifter (kr/kg) 0,70 1,04 1,5 Resultat (kr/kg) 1,80 2,00 1,1 5 DTUAqua-rapport nr: 193-08: 160

Fordele og ulemper Målerapporten opgør fordele og ulemper ved modeldambrugsdrift. For vandløbet, og dermed for den omgivende natur, er der udelukkende fordele. For dambrugsdriften er enkelte ulemper knyttet til energiforbrug og øget kontrolbehov som følge af brugen af højteknologi. Uddrag af opgørelsen ses i nedenstående tabel. Fordele Ulemper Vandløb Forbedrede passageforhold Ingen død-å strækning Opstemningseffekt reduceres / fjernes Udledning af miljøfremmede stoffer reduceres Ingen Dambrug Stabile produktionsforhold Ensartet kvalitet af indløbsvand Øget effekt af renseforanstaltninger Reduceret smittepres Bedre arbejdsmiljø Højere udgifter til energi, renter og afskrivninger Øget udledning af CO2 Øget behov for overvågning og kontrol Øget risiko (finansiel og teknisk) Perspektiver Akvakultursektoren i Danmark udvikler sig med en større grad af professionalisering, mere rationel drift og konstant fokus på miljøindsatsen. Modeldambrug type III falder helt naturligt ind i denne udvikling. Det er ny og innovativ miljøteknologi, produktionen kan øges og miljøeffektiviteten blive endnu bedre. Derfor vil modeldambrugene få deres naturlige plads i det danske akvakulturlandskab. Dansk Akvakultur ønsker dog samtidig at fastholde en mangfoldighed i både produktionsmetoder og produkter. Vi skal bruge og optimere det bedste fra hver enkelt metode, så vi fortsat fremover vil have et erhverv, der både består af modeldambrug, traditionelle dambrug, økologiske dambrug, havbrug, åleopdræt og skaldyrsopdræt. Modeldambrug type III er med andre ord ikke på kort sigt en patentløsning på alt. Men den hidtidige succes viser, at vi kan geare erhvervet til en fremtid, hvor vi kan producere mere, forurene mindre pr. kilo fisk, forsyne markedet med flere af de efterspurgte fisk, lægge os i den globale front hvad angår knowhow og tjene penge på eksport af teknologi og udstyr. Derved bliver modeldambrugene et bidrag til en løsning, hvor alle vinder: Opdrætterne, der kan øge produktionen, myndighederne, der kan lette sagsbehandlingen, forbrugerne, der kan få flere fisk og miljøet, der vil blive påvirket endnu mindre.

Interesse fra udlandet Der er en meget stor udenlandsk interesse for modeldambrug og dansk recirkuleringsteknologi, så det forventes at den danske know how indenfor modeldambrug og recirkulationsteknologi kan give mulighed for eksport og teknologioverførsler. Den kommende tid: Hvad skal der nu ske? Miljøstyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe, der bl.a. skal vurdere resultaterne fra forsøgene med modeldambrugsdrift. Arbejdsgruppen skal bl.a. undersøge muligheden for, at modeldambrugene kan blive reguleret via specifikke krav til udledningen, frem for på foderforbruget, som det er nu. I efteråret vil Miljøstyrelsen tage stilling til, om der desuden skal nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udarbejde ny lovgivning for akvakultur. Der er allerede nu omkring 30 dambrug, der er ombygget til modeldambrug, og forventningen er, at endnu flere dambrug ønsker at ændre deres produktion i mere miljømæssig retning. En medlemsundersøgelse har således vist, at 9 ud af 10 dambrugere ser modeldambrug som et godt bud på fremtidens dambrug. Det er desværre i nogle kommuner meget vanskeligt at få behandlet en sag om ombygning til modeldambrug. Vi håber, at ny lovgivning eller nye retningslinjer kan råde bod på dette til glæde erhvervet og miljøet. Faktaark Modeldambrug Modeldambrugsforsøg DVFI (Dansk Vandløbs fauna Index): FQ (foderkvotient) Vandindtag Elforbrug Rensegrader Udlederkrav Fremtidige udfordringer Antibiotikaforbrug Omfatter 8 dambrug der blev ombygget til type 3. Den samlede anlægsinvestering var ca. 70 mio. kr. Dambrugenes foderkvote blev i perioden hævet fra ca. 1.900 til ca. 3.800 tons. Forsøget blev suppleret af to udviklingsprojekter til i alt 40 mio. kr. Vandløbenes biologiske kvalitet er enten forbedret eller uændret. Ingen steder er der sket forringelser. O,89 0,91 (kg anvendt foder til produktion af 1 kg ørred) 15 l/s per 100 tons produktion (1/13 af traditionelle) 1,7 kwh pr. kg. produceret fisk Opnåede rensegrader bedre end forventet Kvælstof er mest kritisk, øvrige parametre meget klar overholdelse Slam, kvælstof, nedsivning over plantelagune. 17 mg (2006), 29 mg (2007) pr kg produceret fisk, hvilket er væsentligt mindre end gennemsnitligt forbrug

Faktaark Modeldambrug Rensegrader i % NH4-N Total N Total P BI5 COD Opnået 77 50 76 93 87 Forventet - uden mikrosigte 31 60 75 Forventet - med mikrosigte 35 65 80 Udledning per kg. produceret fisk Gennemsnit teoretisk Modeldambrug Reduktion % Organisk stof 94 6 94 Total N 31 20 36 Total P 3 1 62