Copyright: COWI 2015 Miljøscreening Strategisk Miljøvurdering (SMV) Råstofplanlægning Lyngså Syd Frederikshavn Kommune Side 1 af 25
Miljøscreening af det foreslåede graveområde Lyngså Syd Baggrund I forbindelse med miljøvurderingen af Råstofplan 2016 har Region Nordjylland gennemført miljøscreeninger af en række graveområder. Ved hjælp af et screeningsskema er råstofindvindingens mulige påvirkning af en række miljøparametre vurderet. ne har baggrund i miljøvurderingslovens brede miljøbegreb. Miljørapporten er udarbejdet for at afklare, hvilken miljøpåvirkning det vil resultere i, hvis det miljøvurderede areal udlægges som graveområde /8/. Beskrivelse af det foreslåede graveområde Det foreslåede graveområde Lyngså Syd der her screenes ligger i Frederikshavn Kommune sydvest for Lyngså by og arealet dækker ca. 58,75 ha. Arealet er beliggende ca. 1,6 km syd for det nærmeste aktive graveområde, samt ca. 1 km øst for Lyngså Vest og ca. 2,6 km syd for Lyngså Øst, der ligeledes er foreslåede graveområder ved Lyngså. En lille del centralt i det foreslåede graveområde er en efterbehandlet råstofgrav. Arealet er i dag primært dækket af plantage/skov og enkelte dyrkede marker. Råstofforekomsten består af sand, grus og sten. Side 2 af 25
Figur 1: Oversigtskort Side 3 af 25
af miljøparametre en bruges til at danne overblik over påvirkningen af de udvalgte miljøparametre. Vurderingen er angivet med krydser i nedenstående skema, som skal forstås således: Mindre påvirkning Væsentlig påvirkning Parameteren findes ikke inden for eller nær graveområdet, eller det kræver ingen særlige hensyn at sikre mod væsentlig påvirkning., derfor ikke miljøvurdering. Parameteren findes inden for eller nær graveområdet, og det kan kræve særlige hensyn, f.eks. vilkår til indvinding og efterbehandling, at sikre mod væsentlig påvirkning. Der er tale om en mindre påvirkning, som ikke i sig selv udløser miljøvurdering. Parameteren findes inden for eller nær graveområdet, og er af en sådan karakter, at vilkår til afværge muligvis ikke er tilstrækkeligt. kan ikke afvises på dette niveau i planprocessen og en miljøvurdering kan være nødvendig. Indledende screening Ja Nej Planen er omfattet af lovens (LBK nr 1533 af 10/12/2015) bilag 3 eller 4 /8/. Planen kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt Det foreslåede graveområde er omfattet af Bilag 3 nr.19: Stenbrud og minedrift i åbne brud, hvor minestedets areal er over 25 hektar, eller tørvegravning på et areal over 150 hektar /8/. Det foreslåede graveområde ligger ca. 1,6 km vest og nordvest for Natura 2000- område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord, der omfatter EF habitatområde nr. 14 af samme navn og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 2 Aalborg Bugt, nordlige del. Natura 2000-området vurderes ikke at påvirkes væsentligt på grund af afstanden. Side 4 af 25
Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Eventuelle nærliggende internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000) Habitatnaturtyper eller andre særligt følsomme eller truede naturtyper Naturbeskyttelsesloven ( 3-natur, beskyttelseslinjer mv.) Det foreslåede graveområde ligger ca. 1,6 km vest og nordvest for Natura 2000-område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord, der omfatter EF habitatområde nr. 14 af samme navn og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 2 Aalborg Bugt, nordlige del. I den nordlige del strækker området sig langs østkysten over store, lavvandede kystarealer med vigtige levesteder for fisk og vigtige yngle-, raste- og fourageringsområder for fugle. Mod syd omfatter Natura 2000-området en større fladvandet del af Kattegat, det yderste af Mariager Fjord og Randers Fjord og - på landsiden - det helt havnære kystlandskab /2/.Det er ikke forventningen at indvinding af råstoffer i det foreslåede graveområde vil have negativ indflydelse på arter eller naturtyper inden for Natura 2000-området på grund af afstanden. Hvis der i forbindelse med råstofindvinding skal indvindes under grundvandsspejlet vil det næppe påvirke de våde naturtyper i Natura 2000-området væsentligt, idet Natura 2000-området er stærkt grøftet, ligger på kysten og kun op til ca. 2 meter over havets overflade. Vandstanden vil derfor være stærkt afhængig af vandstanden i havet. Nærmeste habitatnaturtyper er strandeng (naturtype nr. 1330), klitlavning (naturtype nr. 2190) og grå/grøn klit (naturtype nr. 2130) der ligger ca. 2 km fra det foreslåede graveområde /2//3/. Der forventes ikke at ske væsentlig hydrologisk påvirkning som følge af indvindingen, som vil kunne påvirke habitatnaturtyperne eller forhindre eller forsinke en opfyldelse af god naturtilstand. Ca. 6 ha af det foreslåede graveområdes knap 59 ha er registreret som beskyttet natur jf. naturbeskyttelseslovens 3. Naturtyperne er hede, overdrev, eng, mose og en sø /3/. At grave, deponere eller på anden måde påvirke naturområderne vil være en væsentlig negativ påvirkning af disse naturarealer, og kan ikke ske uden dispensation jf. naturbeskyttelsesloven. For de tørre naturtyper, hede og overdrev, kan der graves indtil få meter fra, uden at de påvirkes væsentligt. Hvis der indvindes under grundvandsspejlet kan det ikke udelukkes at der lokalt sker en vandstandssænkning, som kan påvirke tilstanden i de våde naturtyper eng, mose og sø. Der ligger et beskyttet vandløb, Strengsholt Bæk, indenfor det foreslåede graveområde. Vandløbet løber ud i Kattegat lige nord for Voerså by /3/. Der kan være risiko for væsentlig påvirkning af vandføringen i vandløbet hvis der sker råstofindvinding under Side 5 af 25
grundvandsspejlet, såfremt vandløbet har kontakt til samme grundvandsspejl som ligger under det foreslåede graveområde. Det foreslåede graveområde ligger inden for skovbyggelinje /3/. Skovbyggelinjen skal sikre det frie udsyn til skoven og bevare skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet. Indenfor skovbyggelinjen må der ikke placeres bebyggelse som for eksempel bygninger, skure, campingvogne og master. Indvinding af råstoffer vil ikke stride imod skovbyggelinjens beskyttelse. Det foreslåede graveområde ligger ikke inden for sø- eller åbeskyttelseslinjer /3/. Det foreslåede graveområde ligger ikke inden for strandbeskyttelseslinjen eller klitfredning /3/. Dyreliv Der er ikke kendskab til konkrete observationer af arter inden for det foreslåede graveområde. Odder er registreret ved Voerså by ca. 2,5 km syd for det foreslåede graveområde /2//3/. Arter på habitatdirektivets bilag IV: Følgende arter på habitatdirektivets bilag IV har deres udbredelse i de 10 x 10 km kvadrater som det foreslåede graveområde er beliggende i samt nabokvadratet: Vandflagermus, brunflagermus, sydflagermus, skimmelflagermus, dværgflagermus, odder, markfirben, spidssnudet frø og strandtudse /4/. Fjernelse af natur, herunder træer, kan potentielt have negativ indflydelse på visse arter, f.eks. flagermus, som for visse arters vedkommende yngler og raster i gamle træer og benytter skovkanter som ledelinjer i landskabet. Store dele af arealet er i dag skov/plantage. Padder kan påvirkes hvis vandhuller og andre våde naturtyper fjernes eller tørrer permanent ud, og markfirben hvis heder eller overdrev fjernes. Det vurderes, at det foreslåede graveområde indeholder egnede leve- og rastesteder for arter på habitatdirektivets bilag IV, og at arternes økologiske funktionalitet kan påvirkes negativt hvis der indvindes råstoffer i hele det foreslåede graveområde på en gang. Fugle: Jævnfør DOFbasen er der registreret 43 fuglearter indenfor det Side 6 af 25
kvadrat, hvor det foreslåede graveområde er beliggende /9/. Næsten alle fuglearterne er fredede, men er ikke på Den danske rød- og gulliste. Det kan ikke udelukkes at en eller flere af arterne kan yngle indenfor eller nær det foreslåede graveområde, da der er en del naturområder af forskellig karakter, herunder skov/plantage. Visse arter er følsomme over for forstyrrelser, og det bør sikres at man ikke fjerner redetræer for f.eks. rovfugle, ugler, spætter mv. i ynglesæsonen. Planteliv Der er ikke konkret kendskab til arter opført på habitatdirektivets bilag II, IV eller V, sjældne, fredede eller truede plantearter inden for eller i nærheden af det foreslåede graveområde /2//3/. Spredningskorridorer Det foreslåede graveområde ligger inden for økologiske forbindelser i Kommuneplan 15 /1/. Det foreslåede graveområde udgør dog en mindre del i udkanten af en større spredningskorridor, og det vurderes ikke at råstofindvinding på arealet vil være en væsentlig hindring for arters spredning i området. Grønne områder Ca. 1,6 km øst for det foreslåede graveområde ligger der Voerså-Stensnæs Trækfuglereservat. Trækfuglereservatets funktion er at skabe et frirum for fugle, ved at sætte begrænsninger på jagtudfoldelse /2/. Det vurderes at reservatet og fuglearterne ikke vil påvirkes negativt af råstofindvinding ved Lyngså Syd på grund af afstanden. Skovrejsning/ skovnedlæggelse Der er ikke kendskab til andre natur- og vildtreservater eller andre grønne områder inden for det foreslåede graveområde /1//3/. Det foreslåede graveområde er ikke udpeget som potentielt naturområde /1/. Størsteparten af de skovbevoksede arealer er pålagt fredskovspligt. En midlertidig fjernelse af skoven vil derfor kræve dispensation /3/. Med mindre der købes puljeskov, vil det fredskovspligtige areal skulle gentilplantes med et tillægsareal på minimum 50%. Hvis dette bliver muligt og ønskes, vil det betyde at hele det foreslåede graveområde bliver efterbehandlet til skov. Det foreslåede graveområde ligger indenfor et område hvor skovrejsning er ønsket /1/. Udpegning betyder, at der er et ønske om at der rejses skov i området, men det er ikke et krav. Indvinding af råstoffer er derfor ikke i modstrid med udpegningen. Fredning Der findes ikke fredede områder eller forslag til fredede områder inden for eller nær det foreslåede graveområde. Se dog under Side 7 af 25
Jordbund og vand kirker neden for /1//3/. Jordforurening Der er ikke kortlagt jordforurening på vidensniveau 1 eller 2 (V1 og V2) inden for det foreslåede graveområde. Ca. 130 m vest for det foreslåede graveområde findes et V2- kortlagt areal, som er en nedlagt losseplads/affaldsdepot og ca. 410 m mod nordvest findes et V1-kortlagt areal, som har været losseplads indtil ca. 1970. Hvis der er mobiliserbare stoffer tilstede kan det ikke udelukkes at forureningen kan brede sig, hvis grundvandsstanden ændres som følge af indvinding under grundvandsspejlet. Området er ikke omfattet af områdeklassificering /3/. Risiko for forurening Generelt er der ikke større risiko for jordforurening i forbindelse med råstofindvinding end ved almindelig jordbrugsmæssig drift eller anlægsarbejde. Det nye arealudlæg vurderes ikke at medføre risiko for forurening af jorden, såfremt olie og kemikalier opbevares forsvarligt og i overensstemmelse med gældende regler. Det foreslåede graveområde er i dag hovedsageligt skov med dyrkede marker og flere beskyttede naturområder ( 3), hvorfor der vil være en lettere forhøjet risiko for spild fra maskiner og lignende i skovområdet, hvis dette inddrages til indvinding, i forhold til at der i dag ikke arbejdes med maskiner ret ofte på arealet. Spild af forurenende stoffer såsom olie kan forekomme f.eks. ved fejl under brug eller ved reparation af hydrauliske systemer på maskiner. Det udgør normalt ikke et problem i råstofgrave. Jordhåndtering/flytning Der er fri anvendelse af jorden, da det foreslåede graveområde ikke er forureningskortlagt eller omfattet af områdeklassificering. Overfladevand, herunder påvirkning af vand- Der vil sandsynligvis være en mindre mængde muld og overjord som skal deponeres i forbindelse med indvindingen. Afhængig af efterbehandlingen vil jorden blive lagt tilbage eller kørt bort. Muld og overjorden forventes at være uforurenet, idet der er tale om plantage/skov og natur. Der ligger en række naturområder beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 inden for det foreslåede graveområde og området Side 8 af 25
løb og vådområder grænser direkte op til et målsat vandløb /3//18/. Udledning af spildevand Det kan ikke afvises, at indvinding under grundvandsspejlet kan have en påvirkning på det tilstødende vandløb og øvrige nærliggende naturområder beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, hvis der sker ændringer i vandstanden i området som følge af indvinding. Det vurderes at sandsynligheden for væsentlige, varige påvirkninger er lille. I forbindelse med evt. vådsortering under forarbejdningsprocessen kan der være tale om udledning og nedsivning af vaskevand til hhv. vådområder og grundvandet (recirkulation). Dette kræver tilladelse jf. miljøbeskyttelseslovens 19. Vandet som nedsiver vil dog ikke indeholde stoffer som kan påvirke grundvandet negativt. Grundvandsforhold Terrænet i det foreslåede graveområde ligger mellem kote 16-24 m (DVR90) /15/. Grundvandsspejlet ligger jf. potentialekort i kote 15-18 m (DVR90) /17/. I boring DGU 18.209 i den sydligste del af det foreslåede graveområde findes grundvandet ca. 2, 5 m under terræn, mens forekomsten af sand går fra terræn ned til 30 m under terræn /3/. Det er derfor sandsynligt, at der kan indvindes råstoffer under grundvandsspejlet. Effekter af råstofindvinding under grundvandspejl er belyst i Miljøstyrelsens projekt nr. 526, hvor det konkluderes, at der generelt ikke ses egentlige sænkninger i og omkring råstofgrave efter længere tids gravning /5/. Dog kan der forekomme midlertidige sænkninger på cm-niveau som følge af råstofindvinding under grundvandsspejlet. Der skønnes dog ikke at være en væsentlig påvirkning af nedenstående indvindingsboringer til den almene vandforsyning fra vandværkerne beskrevet nedenfor, da grundvandssænkningerne fra de almene vandforsyningers boringer er meget større end fra en eventuel råstofindvinding under grundvandsspejl. Voerså Vandværk og Rugtved Fælled Vandværk indvinder vand fra tre indvindingsoplande, der ligger over 1,4 km vest for det foreslåede graveområde. Det foreslåede graveområde ligger ikke inden for disse indvindingsoplande /3/. Der er ikke udpeget boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) indenfor det foreslåede graveområde /3/. Det foreslåede graveområde ligger jf. seneste viden i område med drikkevandsinteresser (OD) /3/. Side 9 af 25
Risiko for forurening af grundvandsressourcen Indvindingsoplandene er udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder samt indsatsområder /3/. Ved råstofindvindingen sker der en indvinding af oxideret sand uden overjord, så dette vil ikke ændre på nitratsårbarheden, da der ikke fjernes eksisterende akkumuleret, ikke-iltet lerdæklag over det øverste primære grundvandsmagasin. Efterbehandling vil formentlig ske til naturformål, så der vil være potentielt mindre udvaskning af nitrat og pesticider ved udlæg af det foreslåede graveområde. Det er praksis, at man i forbindelse med efterbehandlingen udlægger graveområder med drikkevands- og grundvandsinteresser til ekstensiv drift hvor der ikke sprøjtes og gødskes. Jf. vandområdeplanerne 2015-2021 er hele området kortlagt som område med regionale grundvandsforekomster med god kemisk tilstand /7/. Der skønnes ikke at ske væsentlig påvirkning af den kemiske tilstand af grundvandet, hverken fra miljøfremmede stoffer som nævnt ovenfor, eller fra naturligt forekommende stoffer der ikke findes i mængder og miljøer så de akkumuleres og udfældes. Der vil i kommende råstoftilladelser blive stillet vilkår til indretning og drift således at indvindingen ikke medfører hverken kvantitative eller kemiske væsentlige påvirkninger af grundvandsressourcen og de nærliggende recipienter. Vandstandsændringer Som beskrevet under natur og overfladevand ovenfor kan det i dette tilfælde ikke afvises, at indvinding under grundvandsspejlet kan resultere i vandstandsændringer på centimeterniveau. Da der er naturtyper i nærheden, som er meget afhængige af god hydrologi kan en væsentlig påvirkning på disse ikke afvises. Det bør undersøges nærmere. Oversvømmelsesrisiko Indvinding af sand, grus og sten giver normalt ikke anledning til oversvømmelse. Afstrømningsforholdene kan ændres, men vandet vil normalt samle sig i det foreslåede graveområde. Der ligger en beboelsesejendom i den nordlige ende af det foreslåede graveområde samt en beboelsesejendom der grænser op til den østlige del af det foreslåede graveområde. Det skal sikres at huse og veje ikke bliver påvirket. Okkerpotentielle områder Størstedelen af det foreslåede graveområde er ikke klassificeret i forhold til risiko for okkerudledning. Enkelte mindre områder inden for det foreslåede gravområde er klassificeret med ingen ri- Side 10 af 25
siko for okker udledning /3/. Landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Landskabelig værdi Det foreslåede graveområde ligger indenfor udpegning af særligt værdifuldt landskab /1/. Det skal derfor vurderes, om en midlertidig brug af området til indvinding kan accepteres, og i givet fald, hvordan området efterfølgende skal retableres. Det kan ikke afvises at påvirkningen vil være væsentlig. Arealet ligger ikke inden for kortlægningen af større uforstyrrede landskaber /1/. Det foreslåede graveområde ligger ikke inden for kystnærhedszonen /1/. Geologiske særpræg Det foreslåede graveområde ligger inden for amtsligt geologisk interesseområde, nationalt kystlandskab, nationalt geologisk interesseområde og værdifuldt geologisk område. Udpegningen som nationalt kystlandskab kan være i modstrid med de andre udpegninger, der betinger, at der er interessante råstoffer at indvinde /1//10/. Geologiske beskyttelsesområder skal jf. kommuneplan 15 friholdes for råstofindvinding, hvorfor det vurderes at det vil være svært at undgå at indvinding resulterer i en væsentlig påvirkning i denne sammenhæng. Kulturhistoriske værdier Arealet ligger ikke inden for værdifulde kulturmiljøer eller kulturarvsarealer/1//3/. Der er ingen fredede fortidsminder inden for eller nær det foreslåede graveområde /3/. Der er ikke kortlagt beskyttede sten- og diger inden for eller nær det foreslåede graveområde /3/. Kirker Der er ca. 590 m til nærmeste kirke (Lyngså Kirke) /1//3/. Kirken er omgivet af en kirkefredning, men det foreslåede graveområde ligger ikke inden for fredningen. Der er ingen indsigtslinjer eller beskyttelseszone om aftalekirker omkring kirken. Fredede eller bevaringsværdige bygninger, samt arkitektoniske Mellem kirken og det foreslåede graveområde ligger åbne marker, og kirken ligger lavt i forhold til det foreslåede graveområde, ved foden af en lille bakke. Den visuelle påvirkning set fra kirken vil være meget begrænset. Det foreslåede graveområde ligger ikke inden for kirkebyggelinjen omkring kirken /3/. Der er ikke kendskab til fredede eller bevaringsværdige bygninger eller arkitektoniske værdier inden for eller i umiddelbar nær- Side 11 af 25
værdier hed af det foreslåedes graveområde /1//13/. Befolkning, menneskers sundhed Kommuneplaner og lokalplaner, samt regional råstofplan Begrænsninger og gener overfor befolkningen Trafikafvikling/belastning Der findes ingen lokalplaner indenfor det foreslåede graveområde /1/. I Kommuneplan 15 er hele det foreslåede graveområde omfattet af udpegningerne geologiske beskyttelsesområder, områder til flersidig anvendelse, skovrejsning ønskes, særligt værdifulde landskaber og økologiske forbindelser, samt delvist omfattet af udpegningen som lavbund /1/. Nogle af udpegningerne problematiske i forhold til indvinding af råstoffer, bl.a. at områder, som er udpeget som geologiske beskyttelsesområder skal friholdes fra indvinding af råstoffer. Dertil kommer at områder, der er udpeget som særligt værdifulde landskaber, så vidt muligt skal friholdes for anvendelse til formål, der kan påvirke oplevelsen af landskabet. Umiddelbart vurderes disse to retningslinjer at være i modstrid med indvinding af råstoffer. Der ligger to ejendomme inden for det foreslåede graveområde. Ejendommene Nymark og Pilværn (Sdr. kirkevej 13 og 17) ligger inden for det foreslåede graveområde. Marklund (Sdr. Kirkevej 9) og Østkystvejen 254 ligger lige op ad det foreslåede graveområde. Endvidere ligger der flere andre beboelsesejendomme og mindre landejendomme tæt på, samt en minkfarm og et andet husdyrbrug. Indvinding i området vil få den betydning at ejendomme som ligger tæt på det foreslåede graveområde og langs transportvejene, i den periode hvor der graves nær ejendommene, vil opleve støj, vibrationer og muligvis støv fra kørsel med tunge køretøjer. Dette er beskrevet nedenfor. Disse gener forekommer dog uanset hvor indvindingen placeres Ejendomspriserne for ejendommene i nærheden af det ansøgte område kan blive negativt påvirket under råstofindvindingen som følge af nærheden til en råstofvirksomhed. Ejendomspriserne kan på sigt blive påvirket positivt i takt med, at der efterbehandles til bl.a. naturformål og rekreative arealer. Begge dele skønnes på baggrund af lignende eksempler. I dette tilfælde er det sandsynligt at der vil efterbehandles til skov, da store dele af arealet i dag er fredskov. Indvinding af råstoffer vil overordnet set ofte resultere i øget trafik, med mindre det foreslåede graveområde erstatter et tidligere graveområde, så trafikmængden i princippet er uændret. I så Side 12 af 25
fald vil varigheden af påvirkningen muligvis forlænges. De nærmeste overordnede veje, som leder fra det foreslåede graveområde er kategoriseret som trafikveje, der er den højeste klasse i Kommuneplan 15 /1/. Der er forholdsvist kort til nærmeste overordnet vej. Det foreslåede graveområde ligger lige op ad Sdr. Kirkevej, der er klassificeret som trafikvej og ca. 430 meter fra Østkystvejen, der ligeledes er klassificeret som trafikvej. Transport mod nord vil formentlig gå ad Østkystvejen gennem Lyngså by. Transporter mod syd forventes ligeledes at gå ad Østkystvejen, men gennem Voerså by. Transporter mod vest vil formentlig gå ad Sdr. Kirkevej, gennem Præstbro by. Der kan være tale om øget trafikal belastning i lokalområdet. Der er ingen skoler i Præstbro eller Lyngså, men det er der i Voerså, Stensnæsskolen, der har elever fra 0-6 klasse. Det må forventes, at Stensnæsskolen har sit opland i det område, hvor transporterne kommer til at ske. Der kan derfor være en særlig risiko for mindre skolebørn ved den eventuelt øgede trafik. I en råstoftilladelse stilles der vilkår til adgangsforhold. Der kan imidlertid ikke stilles vilkår til lastbiltrafikken uden for graveområdet. Støj Indvinding af råstoffer vil overordnet set altid resultere i forøget støjniveau i nærområdet. Indvinding, af- og pålæsning samt transport af råstoffer støjer. Støjen vil komme fra dozer når muld rømmes af, gravemaskiner under gravearbejde, læssemaskiner og lastbiler under læsning, maskinel under sortering og forarbejdning af materialer, transport af materiale fra det foreslåede graveområde, samt dozer når muld lægges på igen. Med så forholdsvis mange ejendomme indenfor og tæt på det foreslåede graveområde, vil mange blive berørt af støj. Med den fremherskende vindretning V-SV, så vil støjen de fleste dage af året, blive båret hen imod de beboelser, der ligger langs Østkystvejen og videre ned mod et sommerhusområde, der dog ligger over en kilometer fra det foreslåede graveområde. Støjbelastningen vil blive reguleret i råstoftilladelserne, som vil stille vilkår om at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier bliver overholdt. Tilladelsen vil typisk stille krav til indretning og drift af grusgraven, således at eventuelle negative påvirkninger kan afværges, herunder etablering af støjvolde. Påvirkning vurderes derfor ikke at være væsentlig. Støv Der kan i tørre perioder forekomme støv på grund af kørsel på Side 13 af 25
ubefæstede arealer samt fra materialestakke. Genen kan afbødes med vanding af køreveje og stakke. Fortrinsvis ejendommen inden for og ejendommen umiddelbart udenfor vil blive påvirket. I en råstoftilladelse stilles der vilkår til støv, f.eks. vanding af veje og materialestakke. Vibrationer Der vil forekomme vibrationer fra gravearbejde og kørsel med tunge køretøjer, samt af- og pålæsning. Primært vil bygningerne tæt på det foreslåede graveområde og transportvejene blive påvirket i forbindelse med transport. Bygninger opført uden sokkel kan være følsomme overfor vibrationer. Der kan være bevaringsværdige bygninger på transportruten, f.eks. i Lyngså, Voerså eller Præstbro, men der er ikke kendskab hertil eller til deres stand og om de er særligt udsatte ved vejtransport. Lys I vinterperioden er der behov for lyskilder ved stationære anlæg og på kørende maskiner. Belysningen vurderes ikke at give anledning til gener, da lyskilder bliver placeret så de ikke oplyser naboarealer til det foreslåede graveområde. Risiko for ulykker Indvinding af råstoffer vil overordnet set altid resultere i risiko for ulykker. Da det ikke er tilladt for uvedkommende at opholde sig eller færdes i det foreslåede graveområde, bør det ikke i sig selv udgøre en risiko for befolkningen. Sikkerhed Indvinding af råstoffer vil overordnet set altid resultere i en sikkerhedsrisiko. Bl.a. i forhold til trafiksikkerhed, som følge af øget tung trafik på veje, der ikke er forberedt til dette. Friluftsliv/rekreative interesser Der er gode til- og frakørselsforhold ved det foreslåede graveområde, og kort vej til hovedvejen, Thistedvej. Men de mulige transportveje til og fra graveområderne vil gå gennem mindre byer, vil der være en vis risiko i forhold til den tunge trafik. Der vil være risiko for ulykker mellem lastbiler og bløde trafikanter, særligt i tættere bebyggede områder. Der er ikke kendskab til særlige rekreative interesser i nærområdet, som ride- vandre- og cykelstier, der kan blive påvirket væsentligt af udvidelsen /1//11/. Dog må det forventes, med et stort sommerhusområde i nærheden, at der er mange brugere af området. Side 14 af 25
Påvirkning af erhvervsliv Luft, klima og ressourceforbrug Eventuel påvirkning af klima Erhvervslivet i lokalområdet kan muligvis blive påvirket positivt, idet der kan sikres arbejdspladser i graveperioden. Konsekvensen af det foreslåede udlæg vurderes for det råstofforbrugende erhvervsliv at være positiv. Hvis det ikke er muligt at efterbehandle til jordbrugsformål, f.eks. pga. fredskovspligt, vil jordbrugserhvervet måske blive påvirket i mindre grad. Der er ikke kendskab til øvrige virksomheder i nærområdet, som forventes at blive påvirket negativt af en evt. råstofindvinding /3//11/. Der vil altid være tale om udledning af CO 2, CH 4 og N 2 O i forbindelse med energiforbrug ved råstofindvinding samt efterfølgende transport. Om råstofferne udvindes på denne lokalitet eller en anden er i forhold til klimapåvirkning af underordnet betydning. Luftforurening Afhængig af produktionsformen vil der forekomme luftforurening fra maskiner og lignende. Emissioner herfra er primært forbrændingsprodukter fra dieselmotorer dvs. kvælstofilter (NO x ), partikler, kulbrinter (HC), kulilte (CO), PAH er, samt drivhusgasserne CO 2, CH 4 og N 2 O. Dette gælder uanset hvor indvindingen finder sted. Området er vil dog blive forholdsvist åbent, og der er god mulighed for at partiklerne kan transporteres væk. Emissioner fra eventuel trafik til og fra området Der vil være udstødning fra tung trafik. Om råstofferne udvindes på denne lokalitet eller en anden er i den forbindelse af underordnet betydning. Emissioner herfra er primært forbrændingsprodukter fra dieselmotorer dvs. kvælstofilter (NO x ), partikler, kulbrinter (HC), kulilte (CO), PAH er, samt drivhusgasserne CO 2, CH 4 og N 2 O. Arealforbrug Arealet er i dag fredskov, landbrugsjord i omdrift og natur. Med mindre der købes puljeskov, vil det fredskovspligtige areal skulle gentilplantes med et tillægsareal på minimum 50%. Hvis dette bliver muligt og ønskes, vil det betyde at hele det foreslåede graveområde bliver efterbehandlet til skov. Jf. Kommuneplan 15 ønskes skovrejsning inden for området /1/. Energiforbrug Der vil altid være energiforbrug i forbindelse med drift og transport af råstoffer. Hvis råstofferne ikke hentes fra det foreslåede graveområde vil de skulle hentes et andet sted, med et tilsvarende energiforbrug til følge. Vandforbrug Der bruges ofte vand til vådsigtning, vanding af veje mv. Mæng- Side 15 af 25
Produkter, materialer, råstoffer derne er ikke kendt på nuværende tidspunkt. Men der vil sandsynligvis være et stort forbrug. Vandet vil nedsive igen. Der vil dog være et mindre tab ved fordampning og ved bortførsel af materialer. Der er normalt ikke noget forbrug af produkter, materialer eller råstoffer ved indvinding af sand, grus og sten. Der vil benyttes olie og drivmidler til maskinel. Det foreslåede graveområde vil være med til at dække regionens behov for sand, grus og sten. Affald, genanvendelse Indvinding af sand, grus og sten resulterer normalt ikke i affald. Evt. brændbart affald og eller farligt affald fra maskiner (olie mv.) vil bortskaffes i henhold til Frederikshavn Kommunes affaldsregulativ. Der vil være tale om begrænsede mængder. Kemikalier, miljøfremmede stoffer Kumulative effekter Der benyttes normalt ikke kemikalier eller miljøfremmende stoffer ved indvinding af sand, grus og sten. Der vil altid være en risiko for spild og udslip af f.eks. olieprodukter til maskiner. Risikoen vurderes at være lille, såfremt disse håndteres og opbevares på en godkendt og forsvarlig måde. Kumulative effekter Mindre end en kilometer nord for det foreslåede graveområde, som her er screenet, ligger det aktive graveområde Lyngså og lidt længere nord på Kragelund. Ved motorvejen nær Dybvad og Badskær indvindes der ligeledes råstoffer. Disse områder er udlagt som graveområder i Region Nordjyllands Råstofplan 2012 /5/. Endvidere er der indkommet flere forslag til graveområder nær Lyngså, som screenes sideløbende med dette. Hvis disse medtages i Råstofplan 2016 og der indvindes i flere områder samtidig vil der være kumulative effekter. Det er muligt at Lyngså Syd erstatter et udtømt graveområde et andet sted, men det kan ikke udelukkes, at der kan være kumulative gener for beboerne nær graveområderne i en overgangsfase, hvor der vil blive gravet flere steder, og hvor transportruterne i området måtte være sammenfaldende. Der kan forekomme kumulative effekter på grundvandsstanden, hvis der både i det foreslåede graveområde og eksisterende grave indvindes under grundvandsspejlet samtidig. Denne kumulative effekt vil kunne påvirke de omkringliggende våde naturtyper. Side 16 af 25
Der er ikke kendskab til andre virksomheder eller andet, som vil bidrage til kumulative effekter /11/. De arbejdspladser, som vil forblive eller opstå i området i forbindelse med råstofindvindingen, vil bidrage positivt til lokalsamfundet, sammen med eksisterende og kommende virksomheder. Indbyrdes effekter mellem miljøparametre De forskellige parametre under de overordnede emner påvirker ofte hinanden i mindre grad, eller summer sammen til en større påvirkning end de har hver for sig. F.eks. vil mindre påvirkninger under emnet Befolkning, menneskers sundhed, såsom støv, støj, trafik og begrænsninger for befolkningen muligvis tilsammen gøre at helhedsoplevelsen af en nærliggende råstofindvinding bliver at der er en negativ påvirkning. Ligeledes kan miljøparametrene inden for de forskellige overordnede emner spille sammen og resultere i påvirkninger. Dette er f.eks. ofte tilfældet hvor der indvindes råstoffer under grundvandsspejlet, hvilket kan resultere i grundvandssænkninger. Dette er ikke nødvendigvis negativt for grundvandet som sådan. Men indirekte påvirker det naturforholdene, idet grundvandsafhængige naturtyper kan lide skade. Dermed vil de dyre- og plantearter som er tilknyttet naturområderne ligeledes påvirkes. Hvis dette sker ét sted er det muligvis en mindre påvirkning set i det store billede, men sker det mange steder samtidig kan det på sigt have konsekvenser for bevarelse af naturtyperne og arters økologiske funktionalitet. I dette tilfælde er det primært de mulige hydrologiske påvirkninger, som kan finde sted hvis der indvindes råstoffer under grundvandsspejlet, som kan give anledning til kumulativ påvirkning på beskyttet natur og potentielt på nærliggende forureninger, som igen kan påvirke befolkningen indirekte. Det kan ikke på nuværende tidspunkt afvises at der kan der ske væsentlige påvirkninger som følge af kumulation med andre projekter, men det vurderes at sandsynligheden for varige, væsentlige påvirkninger er lille. Side 17 af 25
Kort På de følgende kort er udvalgte miljøparametre fra screeningen illustreret. Kortene er inddelt i de overordnede emner Biologisk mangfoldighed, flora og fauna, Jordbund og vand, Landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv samt Befolkning, menneskers sundhed og Luft, klima og ressourceforbrug. Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Figur 2a: Udvalgte temaer vedrørende natur-relaterede miljøparametre. Naturtyper beskyttet jf. naturbeskyttelseslovens 3. Side 18 af 25
Figur 2b: Udvalgte temaer vedrørende natur-relaterede miljøparametre. Side 19 af 25
Jordbund og vand Figur 3: Udvalgte temaer vedrørende jordbund og grundvand. Side 20 af 25
Landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Figur 4: Udvalgte temaer vedrørende landskabelige og kulturhistoriske værdier. Side 21 af 25
Befolkning, menneskers sundhed, Luft, klima og ressourceforbrug, samt Kumulative effekter Figur 5: Udvalgte temaer vedrørende påvirkningen af befolkningen og klimaet. Side 22 af 25
Konklusion Resultatet af miljøscreeningen er opstillet skematisk nedenfor. Hvorvidt der samlet set, inden for de overordnede temaet under det brede miljøbegreb, er risiko for væsentlig påvirkning af én eller flere miljøparametre, er angivet med farver som læses således: Rød Gul Grøn, som udløser miljøvurdering, som ikke udløser miljøvurdering, derfor ikke miljøvurdering Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Jordbund og vand Landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Befolkning, menneskers sundhed Luft, klima og ressourceforbrug På baggrund af screeningen vurderer Region Nordjylland, at det ikke på dette overordnede niveau i planprocessen kan afvises, at visse miljøparametre vil påvirkes væsentligt. Det drejer sig især om landskabelige- og geologisk relaterede udpegninger i kommuneplanen, samt mulig hydrologisk påvirkning af naturområder og vandløb beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, såfremt der indvindes råstoffer under grundvandsspejlet. At andre miljøparametre ikke påvirkes er under forudsætning af, at der i sagsbehandlingen af en eventuel indvindingstilladelse, stilles de nødvendige vilkår til indvindingen, afværgeforanstaltninger og efterbehandling efter de relevante lovgivninger. Det drejer sig især om bl.a. øvrige naturforhold, trafik, støv, støj og vejadgang, som der ligeledes vil skulle stilles vilkår om. Side 23 af 25
Referencer Alle websteder er besøgt i maj-juni 2016. /1/ Frederikshavn Kommune 2015, Kommuneplan 15 og Klimatilpasningsplan for Frederikshavn Kommune. http://frederikshavn-kp13.cowi.webhouse.dk/dk/forside.htm /2/ Miljø- og Fødevareministeriet, Geodatastyrelsen. Uden dato. Natura 2000 Basisanalyse 2016-2021. http://miljoegis.mim.dk/spatialmap?&profile=natura2000planer2b asis2013 /3/ Miljø- og Fødevareministeriet, Danmarks Miljøportal, arealinformation. http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/ /4/ Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 2007. Faglig rapport fra DMU nr. 635. Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i administration og planlægning. /5/ Region Nordjylland (2012): Råstofplan 12. www.rn.dk /6/ KAN Miljø og Chalmers Tekniska Högskola; Følgepåvirkninger af råstofgravning under grundvandsspejlet, Miljøprojekt nr. 526, 2000. /7/ Miljø- og Fødevareministeriet, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering: MiljøGIS for Vandområdeplanerne 2015-2021. Juni 2016. http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=vandrammedirektiv2-2016 /8/ Miljø- og Fødevareministeriet. 2015. Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr 1533 af 10/12/2015). https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=175265 /9/ Dansk ornitologisk forening. Uden dato. DOFbasen. http://dofbasen.dk/ /10/ Miljø- og fødevareministeriet, Naturstyrelsen. Uden dato. Miljø- GIS: Geologi. http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis-geologiskeinteresser /11/ Erhvervsstyrelsen, Geodatastyrelsen, PlansystemDK http://kort.plansystem.dk/ Side 24 af 25
/12/ Miljøministeriet. 2013. Bekendtgørelse af lov om råstoffer (LBK nr 1585 af 10/12/2015). https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=176140 /13/ Kulturstyrelsen. Fund og fortidsminder. http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/kort/ /14/ GEUS, GST, Boringsdatabasen. Uden dato. http://data.geus.dk/geusmap/?mapname=jupiter&rightwidth=26 0#zoom=1.9872533934973653&lat=6267083.7134072&lon=52 6171.94870136&visiblelayers=Topografisk&filter=&layers=jupite r_boringer_ws&mapname=jupiter&filter=&epsg=25832&mode= map&map_imagetype=png&wkt= /15/ Kulturministeriet, Slots- og Kulturstyrelsen. Fredede og bevaringsværdige bygninger. Uden dato. https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm /16/ Miljøministeriet, Kort og matrikelstyrelsen 2014, Danmarks Høj demodel 2007, DHM-2007/Terræn Data version 1.0 december 2009. /17/ Regionalt potentialekort, Nordjyllands Amt. Senest opdateret i 2007 ved Nordjyllands Amt/Naturstyrelsen. /18/ Miljø- og fødevareministeriet, Styrelsen for vand og naturforvaltning, Vandområdeplan 2015 2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Juni 2016. Rådgiver: Sagsbehandler: Kvalitetskontrol: NIRAS A/S. Vestre Havnepromenade 9, postboks 119, 9100 Aalborg. Jane Kirkegaard biolog, Mikkel Kloppenborg Nielsen forstkandidat, Sandie Lykke Pedersen biolog og Anja Wejs, Klima- og Miljøplanlægger. Niels Peder Mortensen, specialkonsulent, geolog. Region Nordjylland. Rikke Ellemann-Biltoft, Ph.d. geolog. Region Nordjylland. Side 25 af 25