UDKAST VEDTÆGTER FOR Støtteforeningen TUBAs Venner 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Støtteforeningen TUBAs Venner, forkortet TUBAs Venner. Den har hjemsted i Silkeborg Kommune. Hovedadressen er hos Blå Kors Danmark, Suensonsvej 1, 8600 Silkeborg. 2 Lokalafdelinger Der vil blive oprettet lokalafdelinger for TUBAs Venner, med egen bestyrelse, i hver af de 12 TUBA-afdelinger, henholdsvis Aabenraa, Aarhus, Aalborg, Bornholm, Frederikshavn, Hjørring, Kolding, København (Hovedkontoret), Mariagerfjord, Næstved, Odense og Sønderborg. Bestyrelsen i TUBA-afdelingen i København (TUBA-afdelingen Hovedkontoret) fungerer som Hovedbestyrelse for de enkelte bestyrelser i lokalafdelingerne, og Hovedbestyrelsen træffer rent formelt beslutning om at oprette eller nedlægge lokalafdelinger. 1
En lokalafdeling oprettes formelt på en generalforsamling, hvor lokalafdelingen konstituerer sig selv, vælger en bestyrelse og en kontaktperson. Lokalafdelingen skal vedtage et sæt lokale vedtægter, som skal godkendes af Hovedbestyrelsen i TUBA-afdelingen i København (TUBA-afdelingen Hovedkontoret). 3 Formål Foreningen drives i overensstemmelse med Foreningen TUBA Danmarks vedtægter, forkortet TUBA. Foreningen har følgende formål: A) At skabe opmærksomhed og interesse om TUBAs formål, som er at hjælpe unge mellem 14-35 år, der er vokset op i en familie med alkoholproblemer og har problemer af en sådan art, at de behøver hjælp til at løse dem eller lære at leve med dem på en tilfredsstillende måde og B) At indsamle midler og tage initiativ til aktiviteter, der skaffer midler til TUBAs arbejde. Foreningens bestyrelse har under ansvar over for generalforsamlingen kompetencen til at søge formålene udmøntet i praksis. 4 Medlemmer og kontingent Som medlemmer af foreningen kan optages enhver, herunder andre foreninger, samt erhvervsdrivende, der har interesse for TUBAs arbejde, samt lyst og vilje til at arbejde for foreningens formål. 2
Medlemsskabet er først gyldigt, når medlemmet har betalt kontingentet, som udgør årligt kr. 150. Efter indbetaling af kontingentet, udsteder bestyrelsen et medlemsbevis som dokumentation for medlemskabet. Stk. 4 Kontingentet fastsættes på den årlige generalforsamling. 5 Generalforsamling Generalforsamlingen af foreningens højeste myndighed. Generalforsamlingen afholdes ordinært én gang årligt inden udgangen af første kvartal. Der indkaldes til generalforsamling via mail til alle medlemmer, og/eller via opslag på foreningens hjemmeside, med mindst 3 ugers varsel. Indkaldelsen skal være ledsaget af en dagsorden, samt indkomne forslag. Stk. 4 Medlemmet bærer selv ansvaret for, at bestyrelsen er i besiddelse af pågældendes opdaterede og korrekte e-mail adresse. Endvidere bærer medlemmet selv ansvaret for at holde sig orienteret i forhold til indkaldelse af generalforsamlinger via mail og/eller foreningens hjemmeside. Stk. 5 Berettigede til at møde og stemme på generalforsamlingen er alle foreningens medlemmer. Hvert medlem har én stemme. Der kan stemmes med fuldmagt fra fraværende mødedeltagere. 3
Stk. 6 Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal som minimum indeholde følgende punkter: 1) Valg af dirigent 2) Valg af stemmetæller 3) Formandens og bestyrelsens beretning 4) Regnskabsaflæggelse for det afsluttede regnskabsår 5) Behandling af indkomne forslag 6) Fastsættelse af kontingent 7) Godkendelse af budget 8) Valg af formand 9) Valg af næstformand 10) Valg 8 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter 11) Valg af én revisor og én kasserer 12) Eventuelt Stk. 7 Ethvert medlem af foreningen kan indsende forslag til behandling på generalforsamlingen. Forslaget skal være bestyrelsen i hænde senest 14 hverdage før generalforsamlingen. Forslag om vedtægtsændringer skal være bestyrelsen i hænde senest 3 måneder forud for udgangen af den måned, hvor den ordinære generalforsamling skal afholdes. Stk. 6 Generalforsamling ledes af en dirigent, som vælges ud fra et af bestyrelsens medlemmer eller en af de øvrige mødedeltagere. Stk. 7 Alle beslutninger på generalforsamlingen træffes ved simpelt stemmeflertal (en over halvdelen af de gyldigt afgivne stemmer) og ved håndsoprækning. Skriftlig afstemning anvendes dog, hvis dette begæres af blot én mødedeltager. Der kan stemmes ved fuldmagt for fraværende mødedeltagere. Stk. 8 Der stemmes om indkomne forslag på generalforsamlingen, såfremt forslaget fremgår af dagsordenen. Forslag, der fremkommer på selve generalforsamlingen 4
behandles under punktet eventuelt. Der kan som udgangspunkt ikke stemmes om forslag under punktet eventuelt, med mindre samtlige mødedeltagere er enige herom. Er dette ikke tilfældes, kan forslaget behandles på en ekstraordinær generalforsamling, med mindre der er tale om en vedtægtsændring. 6 Ekstraordinær generalforsamling Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen eller af mindst 1/3 af foreningens medlemmer. Anmodningen om indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal fremsættes skriftligt og begrundet overfor formanden (eller ved dennes fravær næstformanden). Den ekstraordinære generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter, at anmodningen er kommet til formandens kundskab. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling sker via mail til alle medlemmer og/eller via opslag på foreningens hjemmeside, senest 10 hverdage før den ekstraordinære generalforsamling, med angivelse af dagsorden, samt indkomne forslag. Forslag om vedtægtsændringer kan kun foretages på en ordinær generalforsamling. 7 Hovedbestyrelsen Foreningens daglige ledelse forvaltes af bestyrelsen i København (TUBAafdelingen Hovedkontoret), som består af en formand, en næstformand, 8 medlemmer, samt 2 suppleanter. TUBAs landsleder er født medlem af bestyrelsen og er således ikke på valg, men fratræder samtidig med dennes fratræden som TUBAs landsleder. 5
Bestyrelsen i København (TUBA-afdelingen Hovedkontoret) fungerer som Hovedbestyrelse for de enkelte bestyrelser i lokalafdelingerne. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen. Stk. 4 Bestyrelsen vælger af sin midte en formand. Stk. 5 Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlingens beslutninger. Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Bestyrelsen kan nedsætte underudvalg, arbejdsgrupper og tovholdere m.v. til varetagelse af nærmere afgrænsede opgaver, i overensstemmelse med varetagelsen af foreningens formål. Stk. 6 Formanden (eller ved dennes fravær næstformanden) indkalder og leder bestyrelsens møder. Indkaldelse til bestyrelsesmøder sker skriftligt til bestyrelsesmedlemmerne, med angivelse af dagsorden, når formanden (eller ved dennes fravær næstformanden) skønner det nødvendigt eller mindst tre af bestyrelsesmedlemmerne fremsætter ønsker om dette over for formanden (eller ved dennes fravær næstformanden). I sidstnævnte tilfælde afholdes bestyrelsesmødet senest 2 uger efter anmodningen er kommet til formandens (eller ved dennes fravær næstformandens) kundskab. Stk. 7 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er til stede. Beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal (en over halvdelen af de gyldigt afgivne stemmer). Stk. 8 Bestyrelsen kan kun træffe beslutninger, der er i overensstemmelse med 6
foreningens formål. Stk. 9 Ved den stiftende generalforsamling vælges bestyrelsesmedlemmerne for 1 år. Efterfølgende vælges 4 bestyrelsesmedlemmer for 1 år og 4 bestyrelsesmedlemmer for 2 år, med formålet at bibeholde kontinuiteten i bestyrelsen. De 2 suppleanter vælges for 1 år ad gangen. 8 Tegningsregler og hæftelse Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden og mindst ét gyldigt bestyrelsesmedlem. Ved optagelse af lån og ved salg/pantsætning af fast ejendom, tegnes foreningen af den samlede bestyrelse. Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen. 9 Økonomi, regnskab og revision Foreningens regnskabsår følger kalenderåret, dvs. begynder 1. januar og slutter 31. december. Bestyrelsen er ansvarlig over for generalforsamlingen for budgettet, samt regnskabet. Foreningens regnskab føres af kassereren i samarbejde med revisoren. Kassereren fører tillige foreningens medlemsregister. Regnskabet revideres af revisoren. Revisoren kan dog uddelegere beslutningen om revidering af regn- 7
skabet til bestyrelsen. 10 Vedtægtsændringer Disse vedtægter kan kun ændres med et kvalificeret flertal, bestående af 2/3 af de afgivne stemmer på den generalforsamling, hvor ændringsforslaget fremgår af dagsordenen. Vedtægtsændringerne træder i kraft med virkning fra den generalforsamling hvorpå de vedtages. 11 Opløsning af foreningen Opløsning af foreningen kan kun vedtages med et kvalificeret flertal, bestående af 2/3 af de afgivne stemmer på to på hinanden følgende generalforsamlinger, som afholdes med minimum 14 dages mellemrum. Begge generalforsamlinger kan være ekstraordinære generalforsamlinger. Ved opløsning af foreningen tilfalder foreningens eventuelle midler og aktiver TUBA Danmark under Blå Kors Danmark, Suensonsvej 2, 8600 Silkeborg. 12 Datering og underskrift Således vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling: Dato og dirigentens underskrift: 8
Senest ændret på generalforsamlingen: Dato og dirigentens underskrift: 9