Fakta om konkurrenceudsættelse IKAST-BRANDE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven. De indkomne tilbud vejes på den samme vægt, hvorved det sikres, at det bedste tilbud vinder, så opgaven løses bedst og billigst. Konkurrence om de kommunale opgaver bidrager også til innovation og nytænkning, fordi de private virksomheder kan byde med nye og smarte måder at løse opgaven på med brug af ny teknologi. Det kan både gøre opgaveløsningen billigere, skabe miljøforbedringer og sikre medarbejderne mod nedslidning. STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE I 2012 udbød kommunerne 25,4 pct. af de opgaver, der kan udbydes. I 2011 var tallet 25,0 pct. Stigningen på de 0,4 pct. point er sket på de ikke-borgernære områder. På de borgernære områder står udviklingen stille selvom det er der, det største potentiale ligger. Hvis kommunerne konkurrenceudsætter lige så meget som gennemsnittet af de ti mest konkurrenceudsættende kommuner inden for hver hovedkonto, vil andelen af konkurrenceudsatte opgaver være 37,5 pct. Hvis kommunerne øger konkurrenceudsættelsen til 37,5 pct., kan der hvert år spares 4,0 mia. kr. Konkurrenceudsættelse IKU 2012 Ændring fra 2011-2012 Gennemsnitlig årlig stigning fra 2009 til 2012 Ikast-Brande 21,7 0,6 0,1 Region Midtjylland (kommunalt gns.) 24,6 0,4 0,6 Viborg 23,8 0,2 0,3 Herning 23,9 0,4 0,4 Silkeborg 25,7-1,7 1,2 Vejle 26,9 0,6 1,0 Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og DI-beregninger Besparelsespotentialet i Ikast-Brande Kommune I Ikast-Brande kan der spares op til 37,9 mio. kr. årligt ved at skabe konkurrence om de udbudsegnede offentlige opgaver i samme omfang som de ti mest konkurrenceudsættende kommuner inden for hver hovedkonto. Besparelsespotentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,7 procentpoint Årlige lønomkostninger for 84 skolelærere Årlige lønomkostninger for 117
BESPARELSESPOTENTIALET I IKAST-BRANDE Hovedkonto IKU 2012 Potentiel Ekstra konkurrenceud- Besparelsespotentiale (pct.) IKU (pct.) sættelse (mio. kr.) (mio. kr.) Byudvikling 38,8 72,1 15,1 2,3 Trafik og infrastruktur 26,4 80,6 62,0 9,3 Undervisning og kultur 26,7 35,9 21,9 3,3 Sundhed 15,8 31,3 6,6 1,0 Sociale opgaver 19,2 34,1 124,8 18,7 Administration 21,3 30,2 22,3 3,3 Total 21,7 37,5 252,7 37,9 Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og DI-beregninger Note: Den potentielle IKU viser hvor mange procent af opgaveløsningen kommunen kunne konkurrenceudsætte, hvis den konkurrenceudsatte lige så meget som gennemsnittet af de ti mest konkurrenceudsættende kommuner for hver hovedkonto BESPARELSESPOTENTIALE (mio. kr.) OPGAVER, DER KAN KONKURRENCEUDSÆTTES Hovedkonto 0 Byudvikling Omfatter bl.a. faste ejendomme, fritidsområder og -faciliteter, kirkegårde, natur- og miljøbeskyttelse og redningsberedskab. Hovedkonto 2 Transport og infrastruktur Omfatter bl.a. kommunale veje, kollektiv trafik og havne. Hovedkonto 3 Undervisning og kultur Omfatter bl.a. folkeskolen, ungdomsuddannelser, folkebiblioteker, kulturel virksomhed, folkeoplysning og fritidsaktiviteter. Hovedkonto 4 Sundhed Omfatter bl.a. genoptræning, tandpleje og forebyggelse. Hovedkonto 5 Sociale opgaver Omfatter bl.a. dagtilbud til børn og unge, tilbud til børn, unge og voksne med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, tilbud til udlændinge, revalidering samt arbejdsmarkedsforanstaltninger. Hovedkonto 6 Administration Omfatter bl.a. administrativ organisation, erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter. BAGGRUND Besparelsespotentialet Besparelsespotentialet tager udgangspunkt i erfaringer og gode eksempler rundt om i kommunerne. Besparelsespotentialet er beregnet ud fra kommunernes dokumenterede besparelser i den dokumentationsdatabase, Udbudsportalen i KL har etableret. Den gennemsnitlige besparelse er 15 pct. på tværs af de forskellige opgaveområder. Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) Indikatoren for kommunernes konkurrenceudsættelse (IKU) er defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL og angiver den andel af de udbudsegnede opgaver, som kommunerne udsætter for konkurrence. Læs mere om beregningen og offentlig-privat sam- Offentlig-privat samarbejde - Redegørelse 2012 (di.dk/shop/publikationer)
Kalundborg Kommune sparer penge på den lange bane Kalundborg Kommune har udbudt to kontrakter om asfalt. Det ene var et funktionsudbud, som omfatter 636 km veje på landet med en kontraktlængde på 15 år fra 2011. Det andet var et udbud om partnering på asfaltområdet, som omfatter 20 km vej og fortov i byområder med en kontraktlængde på 4 år fra 2014. Kontrakterne blev udbudt uafhængigt af hinanden, men blev begge vundet af Pankas A/S. I begge udbudsmaterialer var der formuleret krav til vejenes funktion og beskaffenhed frem for detaljerede proceskrav. I forbindelse med udbuddene har kommunen valgt at afsætte flere midler til vejvedligeholdelse nu og her for at indhente et efterslæb i vejvedligeholdelsen. På sigt bliver det dog væsentligt billigere for kommunen at tilbyde borgerne et vejnet af høj kvalitet. Beregninger viser, at hvis kommunen skulle have opnået den samme standard for vejene ved hjælp af traditionelle etårige asfaltudbud, ville det være ca. 50 pct. dyrere. Så meget betyder entreprenørens mulighed for at kunne effektivisere og langtidsplanlægge arbejdet. Udover de økonomiske gevinster, opnår kommunen en budgetsikkerhed i de kommende år, ligesom ændrede prioriteringer ikke sker på bekostning af vejene. Alle dele af forvaltningen mangler penge. Og nogle gange er det så vedligeholdelsen, der ryger. Det sker ikke nu, og det er dét jeg mener med, at en sådan længevarende aftale beskytter vejene mod os politikere, siger Martin Damm, borgmester i Kalundborg Kommune. En sådan længevarende aftale beskytter vejene mod os politikere Martin Damm, borgmester i Kalundborg Kommune
Udbud af kørsel giver bedre service for færre penge i Randers Kommune Randers Kommune har udbudt al fast kørsel af specialbørn og ældre. Det giver vognmændene mulighed for at planlægge kørslen mere effektivt, institutionerne får en fast leverandør, og kommunen sparer op til 8 mio. kr. årligt. Tidligere var det op til de enkelte forvaltninger i kommunen at visitere borgerne til kørslen og købe ydelsen hos private vognmænd. Derfor endte det tit med en taxa. Selvom kørslerne kun udgjorde en mindre del i de enkelte forvaltningers budget, så løb omkostningerne op i 40 mio. kr. om året. Kommunen valgte derfor at sende al fast kørsel i EU-udbud bestående af 20 delaftaler, med en samlet kontraktværdi på 30,6 mio. kr. Kommune udbød med en forventning om at spare 1,5 mio. kr. Men kommunens beregninger viser, at besparelsen når helt op på 8 mio. kr. om året. Blandt de andre gevinster er, at det er blevet nemmere for institutionerne at administrere kørslen, fordi de kun skal forholde sig til én leverandør. Udbuddet har også givet vognmændene mulighed for bedre at planlægge kørslen mere effektivt, hvilket har ført til færre kørte kilometer og dermed et fald i CO2-udledningen. Randers Kommune udbød med en forventning om at spare 1,5 mio. kr. Men kommunens beregninger viser, at besparelsen når helt op på 8 mio. kr. om året
OPP-projekt skaber fremtidens plejecenter i Kolding Kommune I 2015 slår landets første OPP-plejecenter dørene op i Kolding Kommune. Det Offentlige-Private-Partnerskab omfatter opførelsen af et nyt plejecenter, levering af pleje og omsorgsydelser, drift- og vedligehold af bygninger, administration af boliger og deltagelse i et udviklingspartnerskab i en 20-årig periode. Kontrakten har en værdi af 500 mio. kr. I modsætning til de mere traditionelle udbud med meget detaljerede kravspecifikationer valgte kommunen at stille så få krav som muligt, og i stedet sætte fokus på det liv, der skal leves på plejecentret. 12 hverdagsfortællinger om Det Gode Ældreliv på plejecenteret blev dermed en central del af udbudsmaterialet. Hverdagsfortællingerne blev formuleret i et samarbejde mellem beboere, pårørende, lokalsamfundet, politikere, interesseorganisationer og medarbejdere på tværs af kommunen. Den åbne tilgang har givet kommunen og tilbudsgiverne mulighed for at være i dialog og har skabt en helt ny og innovativ tilgang i sammentænkningen af selve bygningen og driften af plejecentret noget der bl.a. har resulteret i, at kommunen nu får et helt nyt plejekoncept, som adskiller sig fra de andre i kommunen, hvilket skaber en god differentiering i tilbuddene til de ældre borgere. OPP-projektet gør det samtidig muligt for kommunen at tilbyde beboerne muligheden for at tilkøbe ydelser ud over de visiterede ydelser eksempelvis ledsagelse til fester ud ad huset. I alt bød ni konsortier ind på opgaven, men i sidste ende tilfaldt kontrakten et konsortium med Attendo A/S i spidsen. Vi har konstateret en meget høj kvalitet i tilbuddene, og det er et resultat af det store arbejde i udbudsfasen Jørn Pedersen, borgmester i Kolding Kommune
Energirenovering er en god forretning i Greve Kommune Greve Kommune og Siemens A/S fortsætter samarbejdet om et nyt ESCO-projekt. ESCO er en forkortelse for Energy Service Company, og dækker over et offentligprivat partnerskab om energirenovering af bygninger, hvor omkostningerne bliver finansieret af de energibesparelser, som leverandøren garanterer for i ESCOsamarbejdet. Ifølge aftalen investeres der 51 mio. kr. i energibesparende teknologi i kommunens daginstitutioner, idrætsanlæg og kulturhus. Det forventes at give en årlig besparelse på varme-, el- og vandregningerne på omkring 3,1 mio. kroner om året samt et forbedret indeklima. Både Greve Kommune og Siemens A/S er glade for aftalen. "Jeg er meget tilfreds med, at vi nu for anden gang kan indgå en aftale med Siemens A/S om energibesparende investeringer i kommunens bygninger. Særligt tilfreds er jeg med, at Siemens garanterer, at vi kan nå i mål med besparelserne. Det kan være med til at bringe Greve Kommune endnu længere frem på klima- og energiområdet og forbedre indeklimaet i kommunens bygninger, siger borgmester Hans Barlach. Vi glæder os til at fortsætte det gode samarbejde med Greve Kommune omkring det næste store projekt med at spare på energien i kommunens bygninger, siger Kim Heuschkel, direktør for Building Technology i Siemens A/S. Særligt tilfreds er jeg med, at Siemens garanterer, at vi kan nå i mål med besparelserne Hans Barlach, borgmester i Greve Kommune