Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen
For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, piease consult www.kb.dk
, 1 f "S : v. v M. M - 'T' A/V/Vt. Of\S\ /!<Yis< ih. I> I K ji "KK og Kvindedragt? r 1 sf i» I 8 8 7. i
Om J M e ii o g K vindedragten. A f L æ ge J. F risc h. Al Og Forslag til en Dragtrefor m. Af H. D. M ed A fb ild n in g e r og M øn stre. Med et Forord af Dr. med. W. Meyer. Udgivet af Dansk Kvindesamfund'"''. Kjøbeiihavn. H os B rødrene Salm onsen (J. Salm onsen). T rykt hos J. Jø rg en sen & Co., (M. A. H annover). 1887. l;a [\% '
af # )S s«rf
Den Anmodning, som Dansk Kvindesamfund har rettet til mig om, med et Forord at indlede de følgende Blade, imødekommer jeg med Glæde og i Haab om, derved at støtte en god og fo rtjen stlig Sag. Som bekjendt er der i den nyere Tid paa fo r sky'ellige Steder, og ikke mindst her kil Lands, frem staaet B e stræbelser fo r at beskytte og ophjælpe enkelte Samfundsog Aldersklassers (f. Ex. Fabrikarbejdernes og Skoleungdommens ) Flelbredstilstand. Flere a f disse Bestræbelser have alt baaret velsignelsesrige Frugter, andre vente endnu paa at kunne træde i Virksomhed: alle have de fundet fo rtjen t Paaskjønnelse. Ikke mindre K rav paa Anerkjendelse har den B e stræbelse, der ligger til Grund fo r nærværende Arbejde, og som gaar ud paa ved Paavisning a f den til Dels uoprettelige Skade, som den moderne Klædedragt paafører mangfoldige Kvinder, samt igjennem Meddelelse a f Reglerne fo r en form aalstjenlig Klædning at medvirke til Bevarelse og Forbedring a f Kvindernes Helbred. Thi en Befolknings K ra ft og Dygtighed afhænger i sidste Instans a f dens Kvinders Sundhed. Det maa indrømmes, at Sagen, betragtet fra dette Synspunkt, har berettiget K rav paa ikke alene fordomsfrie Kvinders, men ogsaa Mændenes Sympathi og Understøttelse Mændenes, fo r saa vidt som Børnenes Helbred *3;
i høj Grad paavirkes a f Mødrenes Sundhedstilstand, samt fo r d i Mændenes Dom uden Tvivl har en ikke ringe medbestemmende Indflydelse paa Kvindedragten. Hvad nu den Maade angaar, hvorpaa det anførte Æ m ne er behandlet i nærværende Arbejde, da maa den sikkert betegnes som vellykket. Æ m nets lægevidenskabelige Del, som jeg personlig nærmest er i Stand til at bedømme, er frem stillet klart, underholdende og saa forstaaeligt, at den med Lethed vil kunne læses a f Alle. Med Hensyn til den æsthetiske Del a f Skriftet er den højtdannede Forfatterindes udviklede Skjønhedssands en Borgen fo r denne Side a f Opgavens fyldestgjørende Løsning. Særlig Anerkjendelse fortjener vistnok den Tanke, i den forkastede Modedragts Sted at sætte en anden, som foruden at være sundere tillige skal kunne staa ved Siden a f den i Henseende til Smag og Afvexling. Man vil nemlig næppe kunne gjøre sig Haab om at udrydde nogen uheldig Tilbøjelighed, med mindre man har en anden heldigere, helst ligesaa behagelig, at sætte i dens Sted. Hvorvidt denne Bestræbelse, nærmest i vort Fædreland, vil krones med Held i vort Naboland Sverige synes en tilsvarende Bevægelse at have god Trivsel er ikke let paa Forhaand at a f gjøre. Forskjellige Omstændigheder ville her gjøre deres Indflydelse gjældende, og deriblandt maa vore Kvinders voxende Trang til alvorligt Arbejde uden Tvivl regnes til de gunstigste. I alt Fald tør man vel haabe, at de ligefrem forkrøblende Klædningstykker, det stramme Snørliv og det moderne Fodtøj, efterhaanden i videre og videre Kredse ville afløses a f en mere formaalstjenlig Beklædning. For de Læserinders Vedkommende, der i ingen Henseende
ville felge de givne Anvisninger, maa man foreløbig nøjes med det ikke helt uvigtige Udbytte, at de komme til Erkjendelse af, hvor meget de forsynde sig imod deres Legemer, idet de underordne sig Moden. Den Sandhed, at ethvert voxent Menneske staar til Ansvar for sit Legeme saavel som fo r sin Sjæl, har langt fra trængt stærkt nok igjennem; ellers vilde Kampen imod den moderne Kvindedragt ikke støde paa Vanskeligheder. Jeg slutter med Ønsket om, at dette lille S krift maa opnaa en vid Læsekreds og blive modtaget med Sympathi. D et vil da ikke undlade at stifte god, forhaabentlig varig Nytte. Wilhelm Meyer.
S u n d h e d e n og K v in d e d ra g te n Læge J F r i s c h. D er er mange Orme, baade større og mindre, som gnave paa v o rt Sam funds S undhedstræ; m ange og fo r sk ellig arted e ere de Forsyndelser mod god Sundhedspleje, som baade den E nkelte og Sam fundet daglig gjøre sig skyldige i. B lot at paatale disse Forsyndelser er i og for sig et overordentligt stort A rbejde, og jeg skal i det Følgende kun stille mig en m indre Opgave, nem lig den, at henlede Opm ærksom heden paa, hvilken Skade N utidens K vindedragt m edfører saavel for den udviklede som for den opvoxende Slægts Vedkommende. Forstaaelsen og V urderingen af dette Spørgsm aals store praktiske B etydning synes i al Alm indelighed særligat m aatte ligge de K vinder nær, som i deres G jerning ville optage K onkurrencen med Mændene. A t denne K onkurrence ikke i alle R etninger vil blive let, i flere H enseender vel endog skrap for K vinderne, er let forsta a e lig t: men skal den lykkes, varigt lykkes, da er det en uafviselig Betingelse ligesom en Bligt, der er k n y ttet til de nye R ettigheder at K vindens legem lige K raft og U dholdenhed styrkes og bevares. H ertil udkræves vistnok først og frem m est kraftig K ost og rigelig Bevægelse i frisk Luft, men der udkræves sandelig ogsaa en hensigtsm æssig K læ dedragt. Miskjendes N ødvendigheden heraf, vil H elb red e t kom m e i
8 Fare, A rbejdet vil virke træ ttende, K onkurrencens U d fald vil blive m ere end tvivlsom t. Førend jeg im idlertid gaar over til at behandle den m oderne K vindedragts Uhensigtsm æssighed og ligefrem m e S kadelighed, m aa det være m ig tillad t at frem komme med et Overblik over det m enneskelige Uegeme og især B rystets og U nderlivets, den egentlige Krops, Bygning, da det særlig er denne sidstnævnte og de af den om sluttede vigtige Organer, der lide under K læ dernes F ejl og Mangler. D et m enneskelige Legem e bestaar af et Benskelet og af Bløddele, hvilke sidste som M uskler og H ud eller som Indvolde dels beklæ de det, dels udfylde dets H u l heder. S kelettet danner S tøttepunkt for M usklerne (det egentlige K jød) og d anner H jerneskallen, B ry s t kassen og Bækkenet, tre mere eller mindre afsluttede H ulheder til Gjem m esteder for de til Livets B evarelse v ig tig ste O rganer. Brystkassen dannes af R ygraden bagtil, B rystbenet fortil og af R ibbenene paa Siderne; nedad til lukkes den af Mellemgulvet, den flade muskuløse, i hvilende Stilling kuppelform et hvælvede Skillevæg mellem B rystog Underlivshulen. Mellemrummene mellem Ribbenene lukkes af Muskler. Foroven, hvor der er en m indre A abning til G jennem gang for Luft- og Spiserøret, støttes B rystkassen af begge Nøglebenene, sam t bagtil af Skulderbladene. I denne H ulhed have vi Lungerne g H jertet, flere store A arer og N erver samt Spiserøret. L u n g ern e ere ligesom den indvendige Side af B ry stkassen beklæ dte med en glat fugtig Hinde, der tillader F orskydning under de ved A andedræ ttet betingede U d videlser. L u ngerne selv b estaa a f en svam pagtig elastisk Masse, dannet af Forgreninger af det oprindelige enkelte L uftrør; Forgreningen fortsættes næsten i det uendelige og ender med smaa fine blæreformige Rum, de saakaldte Lungeceller eller Lungealveoler. F ra L u n g ern e føres d et for sin K ulsyre befriede og m ed
I lt forsynede B lod til H jertet. D ette er, populæ rt frem stillet, en hul, i fire Rum delt Muskel, som ved sine ry thmi ske Sam m entrækninger afsender og m odtager B lodforsyningen til og fra hele d et øvrige L egem e. Underlivshulen og den derm ed i Forbindelse staaende B æ kkenhulhed er det næste store H ulrum i det m enneskelige Legeme. D et egentlige U nderliv har i det H ele ik k e saa faste V æ gge som B rystkassen. O pad til b e grænses det af M ellemgulvet, bagtil af R ygraden, fortil og paa Siderne af den bløde af M uskler og H ud bestaaende Bugvæg. D en af de flade H ofteben dannede skaalform ede Grube begræ nser en D el af Bunden, det saakaldte lille B æ kken R esten. I disse to m ed h in anden forbundne H ulrum indeholdes foruden A arer og N erver der jo ere paafærde saa godt som overalt Leveren, Milten, N yrerne, B ugspytkjertlerne, Maven, Tynd- og T yktarm en, N yrelederne og B læ ren, sam t hos K vinden tillige Livm oderen og Æ ggestokkene. Disse Organers F u n k tio n er ville være de Fleste bekjendte: L everen afsondrer den for Fordøjelsen vigtige Vædske, Galden, og Maven M avesaften, der opløser den mere eller mindre vel tyggede F ø d e ; i Tarm en foregaar Opsugningen af de med N æringsm idlerne indbragte fordøjelige Stoffer, medens de ufordøjelige føres v id e re; N yrerne afsondre Urinen, der indeholder opløste fra Blodet udsondrede Bestanddele, M ilten antages at væ re bloddannende o. s. v. Til alle disse Organer sendes Blod og Nerver, fra dem føres Blod, og der bestaar imellem dem og hele det øvrige Legem e en V exelvirkning, som er af den allerstørste B etydning; thi dens uforstyrrede regelrette Gang er det samme som et godt H elbred, og Alt, hvad der hindrer eller hæmmer d en n e, skader m ere eller mindre H elbredet. D et skal nu være min Opgave at vise, at den nuværende M aade at klæde sig paa for K vindernes V edkom m ende la n g t fra k an siges at til-
fredsstille Sundhedens rimelige K rav, men derim od ofte g jø r ubodelig Skade. H vorledes er nem lig K vindernes K lædning i sine H ovedtræ k? Inderst L innedet eller hos Nogle, men ikke overvættes Mange, en nedringet Uldtrøje, tynde Benklæder, Strøm per, som hvis de ere uldne ere af tyndeste Sort. D ernæst Snørelivet og uden paa dette et ty n d t lu v s ty k k e, som dog heller ikke bruges af Mange. Omkring Midjen, uden paa Snørelivet bindes Benklæderne og Skjorterne, jævnlig tre til fire S tykker (en b ety d elig Vægt) og endelig, som et dæ kkende H y l ster over dette upraktiske A rrangem ent, Kjolen. P aa H ovedet sidder en H at, hvis Stilling i R eglen er saadan, at den ikke skygger eller i hvert F ald kun til den ene Side, og derfor om Sommeren nødvendiggjør et særligt Skyggeapparat. Endelig bæres paa Fødderne et Slags Fodtøj, der vel ikke er saa slemt som K ineserindem es, men dog altid er slemt nok og i hvert F ald som Regel er siettere med H ensyn til dets naturlige Bestemmelse end M ændenes. Id et jeg nu altsaa skal gjennem gaa de enkelte Dele af K læ dedragten for at bedømme deres Værd, om de nem lig beskytte mod K lim aets uheldige Indflydelser uden sam tidig at skade H elbredet, maa jeg for Hattens Vedkom m ende indrømme, at det vel er sjældent, at en urim elig H at oven paa et fyldigt H aar giver Hovedpine eller andre U lem per; derimod har jeg læst, at Øjenlæger have beklaget sig over de med H atten ofte forbundne Slør, især de prikkede, og jeg har personlig overbevist mig om, at selv m eget fine Slør virke anstrængende paa Øjnene, idet jeg under et Ophold i Grønland m aatte gaa med M uskitonet om H ovedet i Sommertiden. Endvidere gaar K vindernes Linned ikke som M ændenes op til Halsens Begyndelse og har ingen lange Æ rm er. D en øverste Del af B rystet og Arm ene dækkes altsaa som Regel kun af Kjolen, og naar man er rig tig festlig klæ dt, om je g saa m aa sige, a f slet
ingen Ting. D a K vinderne for det meste bruge tynde Strøm per og Benklæder, blive følgelig Arme, B en og den øverste D el af B rystkassen altsaa en m eget betydelig D el af det m enneskelige Legem es Overflade daglig udsat for helt andre T em peraturforhold, for en langt stæ rkere A fkjøling end K roppen. Som Følge af K u l dens Indvirkning træ kke de fine A arer i H uden sig sammen, og h er bliver der altsaa m indre B lod end n o r m alt og forholdsvis m ere i de øvrige Legem sdele. H vor saa dette Plus af Blod gjør Skade, kan vel ikke direkte paavises, endskjønt H ovedpine ofte kom m er herfra, men kolde H æ nder og især F ødder ere da en m eget hyppig Klage. H er maa jeg dog gjøre den In d rømmelse, at baade Arme og B en hos m ange M ennesker kunne hærdes, og man maa vist i al Alm indelighed tilraade dette; men da H ærdning kun fremmes ved jævnlig og gradvis Paavirkning af Kulden, maa fornuftigvis en enkelt Afkjøling som f. Ex. i B aldragt anses som baade urim elig og farlig. Je g kommer nu til Snørelivet, K orsettet, det Stykke af den kvindelige K lædedragt, der utvivlsom t har de fleste og største Synder paa sin Sam vittighed. H vad Snørelivet er, ligger i selve O rdet, og B rugen af det sker p aa to M aader; en ten tag es d et p aa efter i F o r vejen at være snøret til den V idde eller re tte re S næ verhed, som det skal have, eller ogsaa snøres det, efter at dets E jerinde har taget det paa. I Lægens H aand er det som en Slags B andage udm ærket skikket til at m odvirke Skjævheder i R ygraden og Brystkassen, dels saadanne, som ere frem kaldte ved at slæbe paa tunge Børn eller ved af sidde paa daarlige Skolebænke, og dels dem, som skrive sig fra en m edfødt Svaghed i H virvlerne eller M uskulaturen. Men ellers burde det være banlyst som en nødvendig D el af K læ dedragten, og Damerne maa protestere, saa m eget de v ille, fra først af tage de Snørliv paa, fordi de tro, at det bedrer deres U dseende.
12 H vilken Skade gjør da Snørelivet, og hvilke Dele af det m enneskelige Legem e og dets Organer gaar det især ud over? Inden dette Spørgsm aal besvares, skal je g bem ærke, at jeg taler særlig om de K vinder, der m isbruge K orsettet. M eget faa ville indrømme, at de gjøre sig skyldige i en saa stor U forsigtighed, men mange, særdeles mange, kjende Veninder, om hvem de try g t kunne vidne, at de mishandle deres eget Legeme. F o r det første gaar Snøringen ud over Midjen i sin H elhed; den forandrer dennes oprindelige sm ukke L injer og giver den en m ere cirkelrund Form, hvorfor man med L ethed kan se, hvilke Dam er der ere snørede; thi de ere som drejede om Livet. Id et Siderne af den nederste Del af B rystkassen og U nderlivet presses stærkt, bugner dette ud fortil og nedad og forandrer ogsaa h er sin oprindelige F orm. D et øverste D el a f Snørelivet try k k er paa B rysterne og presser den m est fremstaaende Del, B rystvorterne ind i disse. Mangfoldige Sm aabørn have m aattet og maa vel frem deles undvære den for dem allerbedste Føde, M odermælken, fordi B rystvorterne ikke have været fremme hos de unge Mødre. Frem deles gaar Snøringen ud over den nederste Del af Brystkassen. D enne er den bevægeligste og mest eftergivende D el og form indskes derfor ofte b ety d e ligt i Rum fang. D et elastiske Lungevæv faar ikke saa m egen Plads som ellers; det bliver sam m entrykket, de fine Luftrørsgrene forsnevres, Luften kommer vanskeligt tilbunds i Lungecellerne, og H jæ rtet har Besvær med at sende det Blod ind, der ogsaa i denne Del af Lungen skulde af med K ulsyre og optage Ilt. H eraf kom m er som aller nærm este Følge Kortaandethed, og den hæmmede Iltning af Blodet maa vistnok regnes m ed som en a f G rundene til d en saa alm indelige S ygdom B l eg sot. Bliver Sam m ensnøringen værre, faar H jæ rtet ogsaa for lid t Plads, h v ilk et er baade Synd og Skam ; th i
13 det skal arbejde baade D ag og Nat, og burde ikke hæmmes i sin rastløse V irksom hed. F o r at blive fæ r digt med det Arbejde, der paahviler det, m aa det skynde sig; i hurtigere T akt banker det baade hørligt og ubehagelig føleligt paa den indvendige Side af B rystkassen. D ette kalder m anhjærtebanken, en Sygelighed, der frem kaldt dels af denne, dels af andre A arsager plager m angfoldige K vinder. Fortsæ ttes denne stærke Snøring over et længere Tidsrum, beholde R ibbenene tilsid st den fejlagtige S tilling og Form, ogsaa naar K orsettet er taget af, med andre Ord, de voxe fast, og S kad en k a n ik k e m ere oprettes. De hosstaaende Tegninger give et tydeligt Ssw _ x. jp E n norm al Brystkasse. E n indsnøret B rystkasse.
14 Billede af Forskjellen mellem en norm al og en ved Snørliv m ishandlet og v an sk a b t B rystkasse. D er er endnu en uheldig Følge af Brystkassens Sam m ensnøring, nem lig den, a t d et hvæ lvede M ellemgulv, der hæ fter sig til den indvendige nederste Del af hele B rystkassens Omfang og ved sin Sam m entrækning bidrager til Indaandingen, ikke mere kan træ kke sig i den rigtige R etning eller U dstræ kning og altsaa heller ikke mere kan virke normalt. H erved bliver Aandedræ ttet yderligere besværet. Vi komme nu til U nderlivshulens Organer og skulle se, paa hvilken M aade Snøringen ogsaa paavirker disse i skadelig R etning. F ø rst er der den egentlige Mave sæk. D enne B eholder for F øden arbejder i Sundhedens Tjeneste paa den Maade, at den afsondrer M avesaften og ved sine saakaldte peristaltiske Bevægelser blander Føden med denne. E ndvidere har Maven den E genskab, at den forandrer sin Stilling, drejer sig fortil og opad, naar den. fyldes med Føde. B ruger man K orset, k u n n e disse delvis bølgeform ige B evæ gelser (de p e ristaltiske) og den hele Stillingforandring ikke finde Sted i naturligt Omfang. D en elastiske Mavesæk kan ikke udvide sig, der er ikke Plads til Føden, og mange unge P iger have ogsaa en ringe A p p e tit; de spise som en Fugl og ere saa endda ofte besværede af den Smule, de have nydt. Frem deles vil Leveren under det stæ rke Snørelivstryk ikke kunne være i Ro og Mag i den øverste højre Del af U nderlivshulen; den klemmes undertiden saa stæ rkt, at der af R ibbenene dannes dybe F urer i den, ligesom dens Længdeaxe krum m es mere end naturligt. D en skrum per til D els ind og k an ikke afsondre tilstræ kkelig Galde som under gode, sunde Forhold. E n saadan m ishandlet L ever kaldes blandt Læger en Snørelivslever. Da Leveren er den største K jertel i Legem et og er aldeles uundværlig for Legem ets Økonomi og B estaaen, kunde der vel tilkomme den noget mere
H ensyn især af de K vinder, som for en lille tilstoppet T alg k jertels (en F ilip en s s) S kyld raadspørge Læ gen. Tarmene have under Fordøjelsesprocessen den samme Opgave som M avesækken, at de ved livlige orm eagtige Bevægelser dels blande F øden med Tarm saften, dels bringe den videre for gjennem B erøringen med saa stor Overflade som m uligt at lette Opsugningen af de opløste og om dannede N æringsstoffer. D isse B e vægelser hæmmes og hindres til Dels ved det Tryk, hvorunder alle U nderlivets O rganer lide, og særlig fremmes herved træg Afføring, en Sygelighed, hvoraf vel nok de 75 pct. af K vindekjønnet lide. K an den nederste D el af Tarm ene ikke let og paa norm al M aade fjerne de ufordøjelige D ele af Føden, giver det A nledning til stærke Blodsam linger i Slim hinden, til D annelse af de saakaldte H æ m orrhoider, ligesom uforholdsmæssig Blodsam ling i de tæ t ved Livm oderen og Æ ggestokkene liggende D ele har uheldig V irkning paa disse. D et vilde føre for v id t h er at give en udtøm m ende F o r klaring af, hvorledes denne uheldige Indflydelse sker; men det alt Frem satte vil vel nok kunne give en F o restilling om, at man ikke ustraffet kan forsømme at passe eller ligefrem grovelig forulem pe nævnte vigtige indre L ivsvirksom heder. Endelig vil jeg om tale, at det unaturlige T ryk ogsaa paavirker den bevægelige Livmoder, bøjer den enten for eller bag over eller til Siderne og foruden andre uheldige V irk n in g er derved m edfører sygelige T ilstande, hvis Studering og B ehandling alene kunne give en flittig Mand nok at bestille. Isæ r gaar det ud over den svangre Livmoder, og m ange Læger mene, at A bort ofte skyldes M isbrug af Snørelivet. D et kunde vel hændes, at disse L in jer kom en eller anden u ng og fo r fængelig vordende M oder for Øje og kunde bringe hende til at tæ nke paa det store Ansvar, hun har ligeoverfor sit tilkom m ende Barn. Om det lille B arn bliver sundt og stæ rkt, afhæ nger m ere a f M oderen end a f
16 F aderen; derfor maa hun intet forsømme af livad, der giver gode U dsigter for B arnet, og intet gjøre, der kan true F ostrets L iv eller B arnets Sundhed. Jeg har ikke M ateriale til at bevise min M istankes Berettigelse, men vover dog at tro, at K orsettet ikke er aldeles uden Skyld, naar Lægens Hjælp saa ofte er nødvendig hos K vinder, d er føde første Gang. Yi have nu set, hvorledes Snørelivets Misbrugmedfører, at in tet af de ovennævnte O rganer kunne virke under norm ale Forhold De sundhedstjenlige F u n k tioner indskræ nkes i deres naturlige U dstræ kning: Aåndedræt, Fordøjelse, Livmoderens Funktioner, hvoriblandt her endnu skal nævnes d e n maanedlige Renselse, fo rsty rres; men hvor kan man saa forlange, at vedkom m ende K vinde skal være rask, m unter og arbejdsdygtig? H vor m eget eller hvor lidt Sundheden lider, er naturligvis højst forskjelligt hos de enkelte K vinder; det kan være ubetydeligt, men ogsaa saa m eget, at L ivet forkortes, enten ved kroniske Sygdomme eller pludselig, f. Ex. under Dans. Især D am er i de bedre stillede Sam fundsklasser, eller re tte re i de ikke legem ligt arbejdende Klasser, bruge Snørelivet; thi K vinder, som skulle udføre anstrengende legem ligt Arbejde, kunne ikke udholde Snøring. Dog kan man ikke derfor sige, at de arbejdende K vinders D ragt er sund og praktisk; thi bruge de ikke Snørliv, saa binde de deres ofte talrige og tunge Skjørter fast om Livet. T rykket af Baandene og V ægten af Klæderne hviler her fortrinsvis paa U nderlivet, og det er især blandt Landbefolkningen, at m an som Følge heraf ser K vindernes F igur m isprydet af et stæ rkt frem staaende Underliv. V istnok h a r m ere end én af mine ærede L æ serinder Indvendinger paa rede H aand imod, hvad jeg her har udviklet, og da jeg kjender en Del af disse, vil je g strax tillade m ig at im ødegaa dem.
F ørst og frem m est hedder d et: Jeg snører mig paa ingen M aade; thi jeg kan m ed L ethed faa en H aand mellem K orsettet og K roppen D ette beviser rigtignok ikke m eget; thi jeg har set adskillige P atienter, hos hvem det visselig lod sig gjøre, og alligevel sprangk orsettets K napper ved A ftageisen med saa m egen K raft ud af deres Huller, at m an let saa, hvor stor Spændingen i V irkeligheden var. Og kan det i det H ele taget tæ n k es, at nogen K vinde snører sig saa stæ rkt, at der ikke vilde kunne blive Plads til en H aand mellem Snørelivet og K roppen? D et uheldige ved K orsettet er netop det, hvorfor det eftertragtes: d e t e r uelastisk, K roppen skal dannes efter Snørelivet og ikke omvendt, hvad der rigtignok burde være Tilfældet. Og selv om en K vinde om M orgenen under roligt A andedræ t tager et uelastisk, tæ tsluttende, men ikke stram m et Snøreliv paa, m aa det være skadeligt, n aar stæ rk B evæ gelse eller A rbejde gjør dybere A an d e d rag nødvendige. Saa indvendes der endvidere: Jeg falder kom plet sammen, naar jeg tager Snørelivet af.u D et er sikkert sandt nok, i det m indste i den første T id ; men det er netop B eviset for, og et udm æ rket Bevis for, at de Muskler, som ellers ere bestem te til at holde L egem et oprejst, ere i den Grad bievne uvante eller endogsaa svækkede ved ikke at bruges, at de aldeles ikke kunne virke. D en nævnte Svaghedsfølelse vil tabe sig efter faa U gers F orløb og give P lad s for en F ølelse a f V elbehag og Herredøm m e over Legem ets Bevægelser. Mændene bruge jo ikke Snøreliv og holde sig dog ganske ranke. E r den nulevende K vindeslæ gt da saa ussel, at den ikke kan holde sig oprejst uden at stives af med Staal og H valfisketænder? E r den saa slet afleveret fra N aturens Ftaand, at ingen ung Pige er saa vel *A hun kan undvære Snøreliv? Jo naturligvis er der m ange v elskabte og sunde K v in d er til, og d et 2
i -1 er ikke andet end en slet Smag, at en H vepsetaille svarer til Skjønhedsidealet, ligesom det er en tyrannisk Mode, der bringer F olk til at kjøbe Snøreliv til deres Smaapiger, naar de have naaet en A lder af 4 5 Aar. (Jeg har en K orsetfabrikants Ord for, at Foræ ldre jævnlig komme m ed deres Sm aapiger i denne A lder i den nævnte Hensigt.) Ingen ung Pige er saa smal om Midjen, at hun jo skal prøve paa, om hun ikke kan blive smallere, og denne sygelige Smag og fejlagtige Forestilling om, hvad en god F ig u r i V irkeligheden er, den maa der rokkes ved. B aade Mænd og K vinder skulle lære at forstaa, at K lædernes Bestem m else er først at beskytte Legem et mod K lim aet og dernæ st gjennem en smagfuld Form at gjengive Legem ets Form saa m eget som m uligt ud en at h in d re dets frie Bevægelse. H vis m an nu tog K orsettet fra K vinderne, ja saa vare de ilde stedte. D et tillader dem nem lig at binde B enklæder og Skjorter stram t om L iv et, uden at B aandene og Linningerne snære dem, og uden at de i nogen synderlig G rad føle sig generede af den b e tydelige V æ gt, som derved kom m er til at hvile paa U nderlivet. Vil man afskaffe K orsettet, maa man derfor indføre et helt nyt P rin c ip ; det er ogsaa det, Forkæm perne for en Beform i K vindedragten have til Formaal. De ville ikke bortkaste K orsettet uden at give noget ubetinget bedre i Stedet, nem lig det elastiske, uldne, med Bærekrave og Knapper forsynede Livstykke. Principet heri er, at Klædernes Vægt skal fordeles paa Skuldrene og Hofterne, og at der ikke maa udøves noget skadeligt Tryk paa Brystkassen og Underlivet. A f de egentlige K læder 1mangle vi nu kun Strømperne. Disse bør være strikkede vrang og ret undtagen i Foden og bør have en Indsnevring over A nklen og en anden under Knæet. Strøm pebaand over eller under K næ et bør være en Saga b lo t ; th i de hæmme Blodomløbet, h in d re M usklerne i deres V irksom hed og give..,
Benene en vanskabt Form. Strøm perne bør fæstes ved E lastik til L ivstykket, hvorved man dog maa huske paa, at Smaabørns Ben ved en enkelt udvendig E lastik kunne træ kkes kalveknæede. Man maa derfor tillige anvende en E lastik paa den indre Side, men ellers have saa slappe E la stib e r som m uligt. A f de forskj ellige Stoffer, der anvendes til K læder, bør, især i vort Klima, Ulden ubetinget foretræ kkes. U ld yderst og U ld inderst; thi U lden er en m eget slet Varmeleder, optager let Fugtigheden fra H uden og b e skytter bedre end noget andet Tøj emne mod pludselige Tem peraturforandringer. Selv om m an ikke i sin Kos over Uldens F o rtrin vil gaa saa vidt som til Ur. Jagers L atterligheder, at f. Ex. en ulden Flip giver Stem m en to Toner i Højden, saa m an maa dog haabe, at den i et K lim a som det danske vil blive brugt m eget mere, end nu er Tilfældet. De, der som Søfolk, F iskere og lign. ere udsatte for det barske V ejrlig i særlig Grad, ere da ogsaa alle klæ dte i U ld fra Top til Taa. Til K vindedragten hører ogsaa Fodtøjet, men inden je g om taler dette, m aa je g ligeledes gjøre en k o rt B e m ærkning om Fodens Bygning. F oden er dannet af en D el m indre K nogler, som ere forbundne ved stæ rke B aand, fordi den a f disse D ele dannede lille H væ lving En norm al Fod. E n ved Støvlens Indsnevring vanskabt Fod. 2*
20 skal bære kele Legem ets Vægt. I Fodsaalen ligger M uskler og en stæ rk tlad Sene. Oven paa F oden ligger en D el S træ kkesener, og d et kele dæ kkes af H ud. N aar nu f. Ex. et lille B arn eller en Italiener, kvis F ødder aldrig kave væ ret i Fængsel, kviler sig paa Foden, saa danner den store Taa en lige Linie med Fodens indvendige Rand, Tæerne spredes, og Foden bliver derved bredere. D ette er uom tvistekgt, og naar nu F olk vare saa fornuftige, som de burde være, m aatte F odtøj altid se ens ud i F o rm en; m an kunde saa overlade M oden a t forandre lid t p aa K ouløren eller S kaftern es L æ ngde. M en kvorledes ser d et ud i V irk elig heden? Støvlen er for Tiden spids, afrundet fra begge Sider og forsynet med en køj Hæl, der er smallere end den naturlige Hæl og sidder for langt ind under Foden. F oden kan umulig indtage sin naturlige Stilling, Størrelse eller Form i en saadan Støvle. P aa Grund af den køje Hæl bliver Stillingen skraa, ovenfra og bagfra, nedad og fortil. Tyngden presser saa Tæerne ud til Spidsen af Støvlen, kvor de ynkelig sammenklem m es; Gangen bliver usikker og træ ttende, og det er intet skjønt Syn, naar den syge Fod skal præsenteres for Lægen eller Ligtorneoperatøren. D et er endvidere en gammel E r faringssæ tning, at man lettere kolder Fødderne varm e i rum m eligt end i snevert Fodtøj. D ette bør derfor kave lige indvendig Rand, følge Fodens Form og være forsynet m ed brede, lave H æle; og vil Nogen sige mig, at je g kar en daarlig Smag, vil jeg kun kenvise til den Smag, Vedkom m ende selv kavde for nogle A ar siden; tk i da vare de brednæsede Støvler i Mode. Hvis Folk h^vde bedre Fodtøj, vilde keller ikke saa mange træde fejl paa Foden, som nu er Tilfældet, og det er karakteristisk at se, at de, der i B yen spadsere i spidse Støvler, nok skulle vide at faa nogle m ageligere paa, kvis de skulle bruge Benene til Fodture eller Sport. Giv endelig B ørnene ordentligt Fodtøj paa, og lad frem for alt ikke TJforstandigheden kulm inere i at give dem Støvler, som
ere syede ens for begge Fødder, og som m an skifter^ hver ottende D ag for at holde Hælene lige. H vad det ved al Tale om K læ dedragten m aa komme an paa, er dette store Spørgsm aal: K an og bør der af H ensyn til U dseendet slaas af paa de K rav, der maa stilles af H ensyn til Sundheden? Je g for min P art svarer aldeles bestem t Nej, og jeg henstiller, hvad je g ovenfor har udviklet, til mine Læseres og særlig Læserinders alvorlige Overvejelse. K unne de ældre ikke bekvem m e sig til at opgive deres uheldige V aner i K læ dedragten hvad de dog utvivlsom t efter en Prøve snart ville finde sig tilfredse m ed bør de i det m indste nøje overveje, om de kunne forsvare afklæ de deres B ørn paa samme M aade til S kade for deres H e l bred og legem lige U dvikling, og om de kunne nænne at sætte saadan en dejlig lille B arnekrop i den samme unaturlige Spændetrøje, som Modens T yranni har tvm iget dem selv ind i. Je g tro r at kunne gjøre R egning paa mine K aldsfællers Tilslutning i alt V æsentligt til, hvad jeg her har skrevet, og jeg er fuldt overtydet om, a t en grundig Forandring af hele Kvinde dragten vil have en meget stor Betydning; thi den vil sikkert fjærne en af de m edvirkende A arsager til den nuværende store S ygelighed hos d et kvindelige K jøn. D et er jo tv iv l som t siges der om man i hele K jøbenhavn vil kunne finde en eneste kjæ rnesund Kvinde, og det m aa vel derfor være paa Tide, at man arbejder paa at bringe bedre Forhold til Veje. Man taler nok om, at In te t er saa godt som en sund Sjæl i et sundt Legem e, m en det er des værre endnu kun en Talem aade; thi Folks G jerninger svare ingenlunde til deres Ord.
Dragtreformen. A f H. I). Indledende Bemærkninger. D et har længe staaet k lart for m ange tæ nkende og intelligente K vinder baade i E vropa og i Nordam erika, at den moderne evropæiske K vindedragt er m eget langt fra at tilfredsstille de Fordringer, som man i d e t mindste bør stille til en K lædedragt, nem lig: 1) A t d e n ikke er skadelig, 2) ikke er generende, 3) og at den ikke giver Legemet et vanskabt Udseende. D en evropæiske K vindedragt, saaledes som P arisermoden foreskriver den i A aret 1887, er paa alle P unkter stridende mod disse Fordringer. A t den i høj Grad skader Sundheden, have vi ikke nødig her at gaa nærm ere ind paa, det frem gaar med tilstræ kkelig Tydelighed at Læge F risc h s foranstaaende A fhandling; at den er g e nerende, véd enhver K vinde af egen Erfaring. M edfører A rbejdet, at man skal bukke sig, try k k er K orsettet og m eget ofte knæ kke Fjedrene! skal m an række op efter et eller andet, kan man paa G rund af det stram tsiddende, korte Skjødeliv, kun med stort B e svær løfte Armene. Skal man gaa en ordentlig Tur, plages man af den tunge, draperede Kjole, der svøber sig om Benene, og ofte især i B læst gjør det til et h elt A rbejde alene at vinde frem. D erfor træ ttes 1
K vinder m eget hurtigere under Gangen end Mænd; der m aa anvendes m ange flere K ræ fter til alt A rbejde ikke alene til at gaa paa G rund af den upraktiske Paaklædning. Til G ym nastik eller Sport er K vinded rag ten aldeles ubrugelig. N aar d er endelig ses hen til den tred je F o r dring, da kan E nhver med L ethed overbevise sig om, at Pariserm oden giver Legem et et aldeles vanskabt U dseende. Forsøg blot at sammenligne en Afbildning i en M odejournal eller en M odedame med en af de Statuer, der af Alle med R ette anerkjendes for at være Typer paa en velskabt og skjøn Kvinde, saasom den m eliske A frodite, eller, for at næ vne m oderne A r b ejder, Paul D ubois E vau eller Saabyes Susannew, Statuer, som Mange have i frisk M inde; man vil ikke finde m egen Lighed mellem en af disse S tatuer med de fine, yndefulde Bølgelinjer fra Siden ned over Hoften, og en Modedame med den uforholdsvis tynde Midje, der lader de brede H ofter se endnu bredere ud. Sagen er, at M odejournalerne efterhaanden have fordæ rvet Sm agen i saa høj Grad, at de karikaturagtige, vanskabte Billeder, de bringe til Torvs, virkelig af det store F lertal regnes for Idealer og derfor saa vidt m uligt efterlignes. V istnok er det heldigvis langt fra alle Kvinder, der gaa til de Y derligheder, som Moden foreskriver; men de fleste, ja endog mange intelligente og paa andre O m raader fornuftige K vinder have en ubegribelig F ry g t for ikke at figne A ndre eller Trang til at følge m edu, og de følge derfor Moden langt mere, end de selv og deres m andlige Omgivelser egentlig ønske. Thi det være sagt til Mændenes R o s : Ligesaa vist som de i det m indste i altvæsentligt forlæ nge siden have in d rettet deres K læ dedragt paa en fornuftig og praktisk Maade, ligesaa vist er den m oderne 1K vindedragt i de fleste tæ nkende Mænds Øjne kun latterlig. Og det, at K v in d ern e vedblivende finde sig i at bære
en saadan D ragt, det, at de blindt efterabe ethvert taabeligt Paafund. der foreskrives fra P aris ofte m aaske af Dem im ondens D am er det bidrager i høj Grad til, at M ændene se ned paa K vinderne i Alm indelighed. Man tæ nke f. Ex. paa K rinolinen eller paa den stæ rkt frem trædende, bageste D el af K vindedragten, som den bæres i A aret 1887. K an Nogen sige os, hvilken æsthetisk F ordring den skal opfylde, eller hvilke M angler den skal dølge? K an man undre sig over, at M ændene saa ofte kun have et overlegent, haanligt Skuldertræ k til overs for dem, der, skjønt de gjøre F o r dring paa at kaldes oplyste14 og dannede44, gaa omkring med en saadan Prydelse? Hvis K vinderne for Alvor ønske at betragtes af M ændene som jæ vnbyrdige, da maa de først og fremmest, sørge for ikke allerede ved deres ydre Frem træ den at give Mændene A nledning til at se n e d paa dem. D et stadige Skifte af M oder giver ogsaa A n ledning til, at der ofres en aldeles uforholdsmæssig T id paa Toilettestudier. F n F ranskm and har givet følgende Definition af K vinden44: La femme, c est un étre, qui s habille, babille et se déshabille. 4*). Muligvis passer denne Definition kun paa franske K vinder, men den ;3 giver dog Stof til E ftertanke. H vor m egen Tid, hvor m ange T anker kunde K vinderne særlig Overklassens K vinder 4 ikke anvende paa andre og bedre Sysler, hvis deres K læ dedragt var simpel, dens Grundform og Snit som Regel ens, ligesom det nu er T ilfæ ldet for M ændenes V edkom m ende! Mangelfuld Oplysning om deres eget Legeme, dets O rganer og deres F unktioner er H ovedaarsagen til, at saa faa K vinder tæ nke over, i hvor høj Grad den m oderne K vindedragt skader Sundheden; Vanen gjør, *) Kvinden er et Væsen, der klæ der sig paa, snakker og klæ der sig af. *
at kun faa tæ nke over, hvor ubekvem og urim elig den egentlig er; m en der er ingen Tvivl om, at enhver ved lidt E ftertanke vil kunne indse, at en Reform paa dette O m raade er i høj G rad ønskelig. D et er særlig i N ordam erika og i E ngland de Lande, hvor K vinderne ere friest udviklede at man har drøftet denne Sag; man har udsat Præm ier for Løsning af O pgaven: en sund, p ra k tisk og klæ delig K vindedragt, og Opgaven er bleven løst paa forskjellig Maade. D et er ingenlunde nogen let Opgave at løse; thi medens man aldeles kritikløst og uden Indvendinger finder sig i den tilvante D ragt og villig retter sig efter, hvad Skræ dderinden siger, at man b ru g er14, saa vil ethvert Forsøg paa at indføre noget, der ikke gaar ud paa at være en ny Mode, men paa en virkelig fornuftig og gjennem tæ nkt Forbedring, blive m ødt med den m est indgaaende K ritik, med de forskj elligste Indvendinger. B ryder man helt med det tilvante, indretter D ragten fuldt ud praktisk og lader et Slags vide Benklæder træ de i Stedet for Skjorter og K jolenederdel (som en D el Dam er i E ngland og N ordam erika har gjort), saa er man em anciperet 4 og ukvindelig44. B eholder man Skjorterne og Kjolen, saa er det ingen virkelig 4 Reform, sige Andre. D en svenske og den danske Reform dragt, der ikke adskiller sig i nogen paafaldende G rad fra den tilv an te, og som dog fuldstæ ndigt tilfredsstiller alle Sundhedens K rav, have sikkert for Ø jeblikket m est U dsigt til at kunne vinde Indgang her hjemme, og vi have derfor valgt at frem stille disse. Deres Opfindere regne dem slet ikke for absolute Forbilleder og mene ikke, at Spørgsm aalet derm ed er endelig lø s t; tvertim od, de ville nok med Tiden udvikle sig til noget endnu m ere p raktisk, men de ere ubetinget et stort F rem skridt og vise Vejen, man skal slaa ind paa. Da de ikke gjøre K rav paa at være en ny Mode, er det ikke rimeligt, at de strax ville vinde Indgang hos M odedam er (som dog trænge m est til
d em!); de ville vel nærm est tiltale de m ere selvstændige K vinder, der allerede længe m ere eller m indre have haft deres egne M oder, og m an tør haabe, at hvis d e ville gjøre Begyndelsen, komme de andre lidt efter lidt med. D e, som ikke snøre sig, maa aflægge K orsettet for at faa dem, der snøre sig, til at følge deres Exempel. Hvis Reform en vinder Indgang, vil den næste Slægt forhaabentlig ikke alene blive m indre sygelig, men ogsaa m ere selvstæ ndig; thi den vil have afk astet den stadig skiftende Modes Aag. A f H ensyn til Sundheden stilles altsaa følgende K rav til K læ dedragten: 1) A t den skal beskytte Legemet mod Afvexlinger i Temperaturen. 2) A t den ikke skal hindre de til Sundhedens Vedligeholdelse vigtige Organer i deres Virksomhed. Disse K rav have D ragtreform ens Forkæ m pere søgt at opfylde ved at foreslaa følgende F orbedringer i K vindedragten: 1) A t anvende højhalset Indreklædning a f Uld. 2) A t afskaffe Korsettet samt alle omkring Midjen sluttende Linninger og JBaand, og derimod enten sy Klædningsstykkerne ud i Et, eller fastgjøre Underkroppens Beklædning ved Overkroppens, samt at benytte saa faa og saa lette Klædningsstykker som midigt. Y i ville nu gaa o ver til en F rem stilling af de F o r slag, der ere frem kom ne til en forbedret K vindedragt.
Undertøjet. Indrøm m es N ødvendigheden a f at afskaffe alle L in ninger og Baand, der hidtil have indpint M idjen og skæmm et Legem ets Omrids, vil man ogsaa snart indse det fornuftige i, at K læ dningsstykkerne saa vidt m uligt syes ud i E t. I Stedet for som hidtil at have Indreklæ dningen i to S ty k k er og Benklæderne knappede eller bundne om Livet, foreslaa derfor Reform dragtens Opfindere at bruge é t K læ dningsstykke, den saakaldte Chemilette. D en har tre Fordele frem for den delte In d reklæ dning: 1) E n Linning er afskaffet; 2) den er nemmere at sy; 3) der gaar meget mindre Tøj til. D ette sidste k a r isæ r B ety d n in g for dem, d er ville b e n y tte U ld til In d rek læ d n in g, da d et elastiske, tricotvæ vede uldne Stof, som b e d st egner sig d ertil (det saak ald te N orm al- sto f ) er en D el dyrere end L inned. Men en C hem ilette af d ette S tof træ d e r ogsaa i S tedet fo r tre andre K læ d n in g s sty k k e r, nem lig U ldtrøje, S æ rk og B enklæ der, og da m an k ar nok i faa, f. E x. 3 S ty k k er, og N orm alstof desuden er saa overo rd en tlig le t at vaske, ik k e k ry b e r ind og kun behøver at stry g es m eget lidt, er d et heller ikke saa dyrt, som det ved fø rste B lik g jø r In d try k a f at væ re. Synes m an im idle rtid ik k e om at have C hem iletten a f U ld, kan den n atu rligvis ogsaa syes a f L in n e d, m en saa bør m an b enytte en h øjh a lse t og lang ulden U n d ertrø je. C hem iletten vil vistn o k vise sig a t væ re m est p ra k tisk til B ørn og unge P ig e r; synes m an ik k e om den, m en fo retræ k k e r den gam le delte In d rek læ d n in g, er dette i og fo r sig noget u v æ sentligt. D e t væsentlige er, a t B en klæ derne hverk en k n ap p es eller bindes om L iv e t; m en vil m an beholde dem, bør de fo rk o rtes foroven, forsynes m ed en lid t sk raa L inning og knap p es fa st p aa L iv sty k k e t eller U nderlivet.
: ;! ' r E n Chem ilette. (Mønster Fig. 1). D ernæ st kom m e vi til det, der skal afløse K o r settet, nem lig enten Livstykket (Reform -Livstykket) eller det svenske ( hygiejniske4') Underliv. Reform- L ivstykket er fast strikket af naturfarvet U ldgarn, af H øjde som et K orset, men strikket saa vidt muligt, saa det passer til et K vindelegem es naturlige Form og ikke til en indsnøret Figur44. D er er altsaa korte B rystkiler og længere H o ftek iler; derimellem et om trent lige Stykke uden bestem t Angivelse af M idjen som paa et K orset. D et er ikke aabent i Ryggen, men knappes eller hægtes foran, og. er forsynet med en B æ rekrave af blødt Stof i samme F arve; fint,,normalstof44 er m eget behageligt. Bærekraven gaar helt op i H alsen og gjør ethvert yder-
ligere U nderliv overflødigt. P aa den nederste K ant, lidt bag ved Hoften, er fastgjort et omtr. 3 ctm. bredt, stæ rkt Baand, i hvilket den elastiske Strøm peholder spæ ndes; det er endvidere forsynet med K napper til at bæ re R esten a f U ndertøjet. Bærekraven kan være uden Ærmer og aaben under Armene, som paa Pig. 2; den kan ogsaa være lukket under Armene og forsynet med smaa Ærmer; Nogle foretrække det ene, Andre det andet. Det er bedst at have f. Ex. tre Bærekraver, da de jo erstatte Underliv og derfor maa sprættes af og vaskes. Dette uldne Livstykke er elastisk, men slutter dog fast til Legemet, saa at selv svære Kvinder kunne bære det uden at faa et uskjønt Udseende. Det er R eform -L ivstykke. M ønster til R eform -Livstykkets Bærekrave. T odelt Strøm peholder til Børn.
varm t, s tæ rk t og k a n vaskes. M eget svæ re eller svage K vinder, d er m ene ik k e a t kunne u n d v æ re S tøtte, kunne i N ødsfald lu k k e L iv sty k k e t foran m ed alm indelige K o rsetfjed re og sæ tte et P a r F isk eb en i R y g g e n ; disse m aa h e lst væ re om tr. 6 ctm. fjern ed e fra hinanden. D e t svenske Underliv, ogsaa kaldet det hygiejniske U nderliv44, er syet, enten af Flonel eller et andet lignende uldent S tof eller af Bom uldstøj som f. Ex. Flospiquet eller lignende Stoffer. D et er sundest at have d et a f u ld en t Tøj. Fig. 3. E t svensk U nderliv. P aa det af disse Underliv, som man nu foretræ kker, k nappes d et øvrige U ndertøj. V il m an beholde den gam le todelte In d rek læ d n in g, m aa B en k læ d ern e g jøres k o rte re fo ro v en, forsynes m ed videre, lid t s k ra a L in n in g er og k n ap p es fa s t noget over U n d e r livets n ederste K a n t ; dels for ikke a t øve nogetsom helst T ry k paa M idjen, dels for ik k e at gjø re F ig u ren ty k k e re over M ave og H o fter, end den er a f N aturen. I Stedet for de mange tunge U nderskjørter, der dels svøbe sig om kring B enene og besvæ rliggjøre G angen,
:. i *[' -o dels ikke varm e tilstræ kkeligt for U nderbenets Vedkom mende, foreslaar man at benytte et delt Skj ørt, d. v. s. et P ar vide Benklæder, der naa om trent til Ankelen. Løftes K jolen paa Gaden, ser et saadant delt Skj ørt nd som ethvert andet Skjørt; men stiger m an f. Ex. op i en Jernbaneconpé, eller gaar man op ad en stejl Trappe, ser det betydelig bedre nd; m an kan bevæge sig langt m ere ngenert i det end i almindelige Skjorter. A t det rigeligt gjør Fyldest for to alm indelige nldne Skjorter, fordi det slntter om hvert Ben for sig, forstaar man let; det er altsaa baade billigere og lettere. Hvis man synes, at d et er for lid t b lo t at h ave K jolen over d et 1.» Fig. 4. Hi i fi i f m in? fil o o o ff E t aabent delt Skjørt.
delte Skjørt, kan man naturligvis godt have et alm indeligt S kjørt tillige; men mere end é t saadant vil i alle Tilfælde være overflødigt. E t delt S k jø rt syes b edst a f heluldent Stof, svæ rere, som f. E x. let K læ de, til V in terb ru g, le tte re til Som m erbrug. D e t kan væ re lu k k e t (M ønster F ig. 5) eller aab en t (M ønster F ig. 6). D et aabne er m eget v id t og fo ld erig t b ag paa, m aaske nok saa k jø n t; slet ikke B evæ gelserne. det lu k k ed e er v arm ere og h in d rer D e t aabne egner sig b e d st til æ ldre sv æ re K v in d e r; d et lu k k ed e til yngre. Ønsker man et alm indeligt Skjørt over det delte, bør det være forsynet med en skraa Linning og knapp)es fast paa de to øverste K napper bag paa. D et bør være saa le t og saa k o rt som m uligt. N aar U ndertøjet er saaledes indrettet, ere alle de K rav, som af Sundhedshensyn stilles til K læ dedragten, opfyldte, især for deres Vedkom m ende, der have taget S kridtet fuldt ud og udelukkende klæde sig i Uld. U ld er ikke alene det letteste, men det er ogsaa en slet V arm e leder, d. v. s. varm ere i koldt V ejr, kjøligere i varm t V ejr end Bom uld; endelig har det den store Fordel at opsuge Legem ets U ddunstninger i langt højere Grad end L æ rred eller B om uldstøj; man kom m er derfor vanskeligere i Sved og forkjøles følgelig ikke saa let, naar m an er klæ dt i Uld. Selvfølgelig m aa m an ikke lade sig forlede til at være m indre proper, naar man benytter U ld; det er heldigst ikke at beholde den samme Indreklæ dning om N atten, som m an h ar haft paa om D agen. Kjol en. Med H ensyn til K jolen maa for Sundhedens Skyld kræves, at den skal være syet ud i Et, saaledes at Skuldrene bære dens V ægt paa samme Tid, som M idjen ikke trykkes af nogen Linning, og at den er saa let som muligt. D en gamle, sm ukke og velkjendte Prinsessekjole opfylder disse K rav og k an saaledes kaldes S
34 de forskjellige,,r eform dragtersu Idé; med den som Grundform kan m an godt overlade til hver enkelt at udfinde en D ragt, der tilfredsstiller Ens personlige Smag. D et er ogsaa kun H ensigten i det Følgende at give dem, der muligvis ikke selv have hverken Tid eller L yst til at spekulere over den Ting eller til at gjøre Forsøg, O plysninger om, hvorledes m an dels i Sverige, dels i D anm ark i K redse, der interessere sig for denne Sag, har tæ nkt sig, at denne Grundform kan gjøres m ere pyntelig. F ig. I (en dansk R eform dragt) adskiller sig fornem lig baade fra den gam le Prinsessekjole og fra den nu brugelige m oderne D ragt derved, at et Brystlæg er borte, saaledes at den ikke følger Legem ets Omrids lige foran. Man har nem lig gjort gjæ ldende, at kun hvis m an kan komme bort fra den om M idjen helt tæ t sluttende K jole, vil der være nogen Rim elighed for at faa,,h vepsetaillem oden afskaffet; idet man gaar ud fra, at naar Ingen kan se, hvor mageløs ty n d a Figuren er, saa er der ingen Fornøjelse ved at pine den ind. P aa svære K vinder, der have aflagt K orsettet, danner der sig desuden m eget let højst uskjønne skarpe L injer lige ind i Midjen foran, naar K jolen slutter tæ t til Legem et, især i en siddende Stilling; for dem vil det ubetinget være baade klæ deligst og behageligst, at M idjen slet ikke er b eteg n et af K jolen foran. De slanke behøve ikke at væ re b an g e: den sm ukke F ig u r vil altid komme til sin R et fuldt saa vel i de Reform d ra g te r, vi ville foreslaa, som i en m oderne D ragt. F ig. I I viser en svensk R eform dragt: h er er P rin sessekjolen skaaret over og N ederdelen gjort videre; for end y d erlig ere at gjøre D rag ten klæ delig og stilfuld, er O verklædningen kastet over den, sammenholdt af Bæltet. D et er i og for sig uheldigt, at denne D ragt kræ ver et B æ lte; thi sidder dette stram t, øver d et en lignende skadelig Indflydelse som K o rsettet.
D e t m a a derfor bestemt fastholdes, at Bæltet skal være løstsiddende. B egge D ragter kunne, alt efter den Udstyrelse, man vil give dem, benyttes til Selskabs- og H jem m edragt; Snittet kan være ens, og at dette sparer baade Tid og Penge, idet man altid har en Kjole, man,,kan gaa i, uden at frygte for, at den er gaaet af M ode, er indlysende. De have endvidere b eg g e d et store F o rtrin frem for den m o derne D ragt, at de foruden at være betydelig lettere og bekvem m ere give den, der bærer en af dem, et vist Præ g af kvindelig V ærdighed forudsat at de ere sm agfuldt arrangerede; ligesom de paa den anden Side vanskeligt kunne faa den udæskende K arakter, som den m oderne D rag t saa le t faar.
I 1 Bemærkninger om, hvorledes disse Dragter syes. D en dan sk e D ra g t er en P rin sessek jo le, som er g jo rt videre foran, id et F o rb red d ern e ere sk aarn e over under S k jæ rfet og ry n k ed e eller læ ggede til L ivforet, som n a ar til neden for H ofterne. P a a Siderne er der sk affet V idde ved a t læ gge Tøj ind i Sidesøm m ene, hvor den ikke er sk ra aet saaledes som en alm indelig P rin sessek jo le. B ag p aa er der lige u n d er M idjen la g t to dybe W ien erlæ g, som danne rige F o ld er b elt ned. K jo len er fra 4 x/2 til 5 A len vid fo rn e d e n ; der g a ar 8 å 9 Alen Tøj til a f dobbelt B red d e foruden S k jæ rfet, der kan væ re enten a f sam m e S tof som K jo len eller a f Silke, B londestof, o. desl. efter B ebag. D e r er en hel B red d e fo ran (læ gget eller ry n k e t til L ivforet), */2 p aa h v er Side, en bel bag paa. M ed denne D ra g t som U d g an g sp u n k t kan E n h v er let in d rette sig en lignende efter sin Sm ag. Ø nsker m an den tarv elig ere, k an m an u n d v æ re S k jæ rfet, undlade a t sk æ re F o r b red d ern e over og en ten lade V idden fo rtsæ tte oppe fra H a lskrav en, h e rfra i om m an vil i L æ g indtil et S ty k k e u n d er M idjen, frie F o ld er, eller b lo t g jø re N ederdelen videre ved a t læ gge V idde in d i alle Sidesøm m ene, ogsaa ved B ry stlæ gget. M an k a n ogsaa g jø re F o rb reddern e g la tte og b esæ tte dem m ed L idse- eller P e rle b ro d e ri, K n ip lin g er, B lo n d esto f og lign. M ed H en sy n til B esæ tningen forneden k a n m an f. E x., n a ar D ragten sk al væ re tarv elig, anvende m ange sm alle L æ g, H erk u lesb aan d eller Tøj a f et an d et S to f end K jo le n s; vil m an u d sty re den m ere elegant, fø rst og frem m est O rn am entbroderi, d ern æ st sm ukke B o rter, F løjl, K niplinger, P o ssem en tm ag erarb ejd e o. s. v. Til S elsk ab sb ru g k a n S k jæ rfet væ re saa elegant, som m an ønsker det, og sæ rlig for unge m eget k læ deligt i livlige F arv er. D en kan til S elsk ab sb ru g væ re m ed eller uden Slæb efter B ehag. D en bekjen d te G rretchendragt opfylder ogsaa de K rav, S undhedshensyn stille til K v in d e d ra g te n ; om m an finder den p ra k tisk eller sm uk, a fh æ n g e r a f E n h v ers S m ag; den h a r i T y d sk lan d sæ rlig i K u n stn erk red se - vundet m egen In d g an g.