NYT FRA DIN REVISOR - MARTS 2012

NYT FRA DIN REVISOR - MARTS 2012 Momsfradrag for bespisning... side 3 Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser... side 4-5 Pensionsreglerne... side 6-7 Er hjemmesiden lovlig?... side 8-9 Supplerende oplysninger... side 10-11 Det bemærkes... side 12

Det, man sår i sin ungdom... Side 2 Jens Skovby, statsautoriseret revisor Velkommen til et nyt år med FACIT, hvor vi som sædvanlig vil fortælle om stort og småt inden for de områder, hvor vi oftest er i forbindelse med vores kunder. for indskud på rateforsikringer, og det kunne efterhånden ligne en forberedelse til, at vi selv skal betale vores pension uden assistance fra selvangivelsen. Artiklerne i dette nummer kunne i et eller andet omfang godt forestille at stå lidt i forhold til hinanden, måske både modsatrettede og ensrettede: Vi har en artikel om bespisning af blandt andet medarbejdere. Hvis det nu overdrives, er det måske ikke nødvendigt med en artikel om pensionsregler for medarbejderne? Vi har også en artikel om arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. Hvordan harmonerer det med bespisning af de samme medarbejdere - gulerødder eller flødekager? Vi forudser, at tilpasningen af pensionsordninger i 2012 vil give rigtig mange udfordringer, specielt for lønmodtagere. Selvstændigt erhvervsdrivende har fået en noget gunstigere overgangsregel indtil 2015. Hvad så med artiklen om de supplerende oplysninger? Vi kan berolige med, at den ikke indeholder noget som helst om skat, bespisning, sundhed eller en vej til pensionen. Det handler i stedet om kommunikation fra revisor til regnskabslæser, lige som FACIT er kommunikation fra revisor til kunde. Vi har som nævnt en artikel om pensionsregler. Er det blevet nødvendigt at se herpå, fordi der er arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser eller bespisning på arbejdspladsen, så man slipper for at slide på egen sjæl og legeme gennem daglig smøring af madpakken med/uden grønt?... høster man som gammel! Velan, nu kan bespisning foregå med ganske sunde fødemidler, så den behøver ikke at stå i vejen for pensionen. Til gengæld kan man risikere at få levetiden forkortet, hvis man skal forstå SKATs regler om, at momsfradrag skal være forbundet med overarbejdets forudsigelighed... De arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser drejer sig først og fremmest om beskatning af frie goder, der stilles til rådighed af arbejdsgiveren. Her er de nye regler blot et yderligere skridt i retning af opstramning på noget, der i visse tilfælde og for nogle måske har været at ligne med et tag-selv-bord. I de værste tilfælde er det så måske også tag-selv-bordet, der har gjort, at medarbejderen har brug for sundhedsforsikringen... Skulle man være kommet helskindet gennem alle arbejdslivets udfordringer for sjæl og legeme, er der igen dårligt nyt til pensionsopsparerne. Endnu en gang strammes reglerne

Momsfradrag for bespisning Forretningsforbindelser og medarbejdere Lars Gosvig, momsekspert Side 3 I 2008 fastslog EU-Domstolen, at virksomheder har ret til fuldt momsfradrag uden betaling af udtagningsmoms, såfremt egne kantineydelser anvendes ved bespisning af forretningsforbindelser under møder i virksomhedens lokaler. Virksomheders jubilæumsarrangementer. Bespisning af medarbejdere i forbindelse med overarbejde. Retten til momsfradraget er betinget af, at måltiderne serveres med henblik på formål af strengt erhvervsmæssig karakter. Det samme gælder også bespisning af personalet under møder i virksomhedens lokaler, når formålet med bespisningen er at sikre, at mødet forløber sammenhængende og godt. På den baggrund udstedte Skatteministeriet i 2010 et styresignal om Genoptagelse - momsfradrag for bespisning af forretningsforbindelser og ansatte under møder i virksomheden, som gjorde det muligt at kræve den for meget betalte moms tilbage med suspension af den normale 3-årige forældelse. Spørgsmål og svar Ret hurtigt rejste der sig nogle spørgsmål om, hvorvidt nogle konkrete situationer var omfattet af styresignalet og den nye praksis. På den baggrund stoppede SKAT behandlingen af de indkomne krav. Inden blikket vendes mod de rejste spørgsmål, kan det oplyses, at Skatteministeriet i uge 5, 2012, på et møde i Det Specielle Eksterne Kontaktudvalg Moms og Afgifter oplyste, at SKAT nu genoptager behandlingen af de indkomne krav, og at man forventer, at arbejdet med disse vil være færdigt inden sommerferien 2012. De konkrete situationer, der blev overvejet, var, om der også kunne opnås momsfradrag for udgifter forbundet med: Skatteministeriet har den 19. december 2011 officielt meddelt, at for så vidt angår de to første punkter fastholder man, at betingelserne for fradragsret for moms ikke er opfyldt. Med hensyn til bespisning i forbindelse med overarbejde er Skatteministeriet af den opfattelse, at betingelserne for fradragsret for moms er opfyldt, når der er tale om konkret (uvarslet) beordret overarbejde. Den umiddelbare glæde blev dog kort, idet Skatterådet i et bindende svar i januar 2012 fastslog, at momsfradragsretten ikke gælder, hvis overarbejdet er forventeligt. Konkret drejede spørgsmålet sig om fradrag for moms i forbindelse med høstarbejde. Skatterådet begrundede blandt andet svaret med, at overarbejde i høsttiden er en almindeligt forekommende hændelse, som er en del af det normale arbejdsmønster i en landbrugsvirksomhed, og som såvel arbejdsgiver som medarbejdere kan forudse vil komme. Medarbejderne er ikke i praksis tvunget til at modtage bespisningen og kan i stedet vælge at medbringe madpakke. Konklusion Umiddelbart synes det derfor foreløbigt meget svært i praksis at anse overarbejdsbespisning for omfattet af momsfradragsretten. Det forekommer sandsynligt, at SKAT vil nægte momsfradrag, hvis overarbejdet er fast tilbagevendende eksempelvis op til ferier eller offentlige deadlines. Sociale arrangementer (personalefester, julefrokoster og lignende). Det skal for god ordens skyld oplyses, at det bindende svar påklages til Landsskatteretten, og at det sidste punktum dermed endnu ikke er sat.

Generel skattepligt for dine ydelser, men der er undtagelser! Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser Side 4 Arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger er fra den 1. januar 2012 blevet skattepligtige for modtagerne. Fra og med 2012 vil lønmodtagere således blive beskattet af præmien for den sundhedsforsikring, som de modtager fra deres arbejdsgiver. Fysiske arbejdsskader omfatter blandt andet anerkendte arbejdsskader, som eksempelvis rygskader eller ikke anerkendte arbejdsskader, som eksempelvis museskader, hvor behandling efter en konkret vurdering er arbejdsmæssigt begrundet. Hovedreglen er således, at arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser fra 2012 er skattepligtige, og at arbejdsgiveren skal indeholde AM-bidrag og A-skat af værdien af sundhedsbehandlinger og præmien på sundhedsforsikringer. Arbejdsgiveren har fortsat fradrag for de afholdte udgifter som en driftsomkostning. Der er fem undtagelser fra hovedreglen om, at arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser er skattepligtige, og det er således fortsat muligt for en arbejdsgiver at fradrage sundhedsydelser for en ansat, uden at det medfører skattepligt for den ansatte. Sundhedsydelser, der fortsat er skattefrie, omfatter: 1. Ydelser relateret til arbejdsskader og forebyggelse af arbejdsskader. 2. Lægefagligt begrundet behandling af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning. 3. Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder. 4. Personaleplejefritagelsen. 5. Bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Arbejdsskader og forebyggelse af arbejdsskader Behandlinger af arbejdsskader og behandlinger til forebyggelse af arbejdsskader er i henhold til praksis skattefri for modtageren. Ved behandling af arbejdsskader er det en betingelse, at der er en konkret arbejdsmæssig begrundelse for arbejdsgiverens afholdelse af udgiften, og der skal således være en sammenhæng mellem arbejdet og den arbejdsskade, som den ansatte får behandlet på arbejdsgiverens regning. Skattefriheden omfatter arbejdsgivers betaling for behandling af både fysiske og psykiske arbejdsskader. Psykiske arbejdsskader kan eksempelvis være psykologbistand i forbindelse med fyringsrunder eller vanskelige klienter/kunder eller krisehjælp efter et røveri. Ved forebyggelse af arbejdsskader er det en betingelse, at der er tale om forebyggelse af konkrete arbejdsskader. Arbejdsgiveren kan således betale for behandlinger til forebyggelse af arbejdsskader på baggrund af hårdt fysisk arbejde eller for massage med videre til forebyggelse af muskel- og ledskader. SKAT har konkret taget stilling til, at følgende forebyggende behandlinger er skattefrie for modtagerne: Massageordning med det formål at helbrede og forebygge arbejdsskader, som medarbejderne efter en konkret vurdering havde risiko for få som følge af deres arbejdsopgaver. Fysioterapi, zoneterapi, massage, kiropraktik og akupunktur til ansatte over 55 år, hvor der var tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader. Sundhedsordning med fodterapi og fodplejebehandling i forbindelse med arbejdsrelaterede lidelser og skader. Sundhedsordning med henblik på at behandle skader på bevægeapparatet som følge af arbejdsrelaterede belastninger og skader. Zoneterapi og akupunktur med henblik på forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader. Behandling af misbrug Ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller til rygeafvænning, er skattefri for den ansat-

Side 5 te. Hvis arbejdsgiveren har tegnet en forsikring til dækning af behandlingsudgifterne, er forsikringspræmien heller ikke skattepligtig for den ansatte. Skattefriheden omfatter endvidere ydelser til dækning af medicinudgifter, som afholdes af arbejdsgiveren i forbindelse med medarbejderens behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler. Perioden for udgiftsdækning er på højst 6 måneder fra første behandlingsdag. Det er en betingelse for skattefriheden, at udgifterne/forsikringspræmien afholdes som led i den generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere, og at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler. For rygeafvænning er der lidt lempeligere krav, og der er således ikke krav om en lægeerklæring for, at behandlingen er skattefri, ligesom arbejdsgiveren godt kan dække medicinudgifter i en længere periode end 6 måneder, uden at det medfører beskatning af medarbejderne. Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder Vaccination af nøglemedarbejdere, der vanskeligt kan undværes i spidsbelastningsperioder, er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder. Der skal foretages en konkret vurdering af, om den enkelte medarbejder kan anses som en nøglemedarbejder, der vanskeligt kan undværes. Hvis arbejdsgiveren har en konkret begrundelse, vil SKAT godkende, at vaccinationen er omfattet af bagatelgrænsen. Goder omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder skal udelukkende beskattes, hvis den samlede værdi af de arbejdsrelaterede personalegoder overstiger 5.500 kr. Hvis grænsen overskrides, er det den samlede værdi af goderne, den ansatte skal beskattes af, og ikke kun den del, der overstiger 5.500 kr. Øvrige goder, der er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, kan eksempelvis være fri avis, gratis mad i forbindelse med overarbejde, vareafprøvning, beklædning med arbejdsgiverens logo med mere. Personaleplejefritagelsen Personaleplejefritagelsen omfatter goder uden væsentlig økonomisk værdi, der kun er til rådighed på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje. Et sundhedstjek kan være omfattet af personaleplejefritagelsen og er dermed skattefrit for medarbejderen, hvis sundhedstjekket er et led i den generelle personalepleje, er uden væsentlig økonomisk værdi, foregår på arbejdspladsen og ikke er så omfattende, at der er tale om en helbredsundersøgelse. På samme måde er vaccination skattefrit for medarbejderne, hvis vaccinationen er et led i den generelle personalepleje, er uden væsentlig økonomisk værdi og foregår på arbejdspladsen. Bagatelgrænsen for mindre personalegoder Sundhedsydelser kan være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder, der medfører, at mindre personalegoder fra arbejdsgiveren kun beskattes, hvis den samlede værdi af de modtagne personalegoder fra en eller flere arbejdsgivere overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. årligt. Til bagatelgrænsen for mindre personalegoder medregnes endvidere julegaver og andre naturaliegaver fra arbejdsgiveren. Bagatelgrænsen for mindre personalegoder blev indført medio 2011 med virkning fra indkomståret 2011, og der foreligger således endnu ingen praksis, hvoraf det kan udledes, hvilke sundhedsydelser der kan være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Thomas W. Jørgensen, skattekonsulent

Nye fradragsregler for ratepensioner giver behov for ændringer af pensionsordninger Pensionsreglerne Side 6 Aage Brink Thomsen, statsautoriseret revisor På grund af det ny fradragsloft på 50.000 kr. i 2012 får mange danskere igen behov for at ændre deres pensionsordninger. Efter indførelse af Forårspakken i 2010 havde de fleste vænnet sig til en fradragsgrænse på 100.000 kr. og justeret aftaler med banker og pensionsselskaber. Obligatoriske indbetalinger på pensionsordninger omfattet af kollektive overenskomster indgået inden 1. januar 2012 er dog endnu ikke omfattet af loftet på de 50.000 kr. Det gælder frem til næste fornyelse af overenskomsten. Det skal dog bemærkes, at i forhold til Forårspakken udløber denne overgangsregel i 2015. Pensionsordninger, der er administreret af arbejdsgiveren, har forrang, når man skal vurdere, hvordan pensionsindbetalinger skal prioriteres fremover. Deltager man i en arbejdsgiveradministreret ordning samtidig med, at der bliver indbetalt på en privattegnet ordning, har arbejdsgiverordningen altså forrang. Overgangsregel For engangsindskud med videre på en ratepension eller en ophørende livrente aftalt før den 22. april 2009, gælder der fortsat overgangsregler vedrørende betalinger foretaget efter 22. april 2009: Man kan nedsætte de årlige betalinger til 50.000 kr. fra og med 2012 uden omberegning af fradraget for tidligere år. Man kan overføre indbetalinger over 50.000 kr. til en ikke-ophørende livrente og dermed bevare fuldt fradrag for hele indbetalingen. Man kan fortsætte indbetalingerne med den virkning, at der ikke er fradrag for indbetalinger over 50.000 kr. Til gengæld bliver disse ikke beskattet, når de kommer til udbetaling. Er der foretaget engangsindskud på en privattegnet ordning før 22. april 2009, vil man fortsat få fradrag for 1/10 af beløbet om året i 10 år. Så længe man er omfattet af denne overgangsregel, kan der ikke tillige indbetales 50.000 kr. på en ratepension eller ophørende livrente. Selvstændigt erhvervsdrivende er også omfattet af fradragsloftet på 50.000 kr. Der gælder imidlertid en overgangsordning for de pensionsindbetalinger, der foretages på grundlag af virksomhedens overskud. Efter overgangsordningen kan selvstændigt erhvervsdrivende få fradrag for årets indbetaling til en ratepension eller en livrente, når indbetalingen ikke overstiger 30 % af årets overskud før renter med videre. Overgangsordningen gælder til og med indkomståret 2014. Fra og med indkomståret 2015 er de selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af fradragsloftet på samme måde som andre personer. I overgangsperioden 2010-2014 kan selvstændigt erhvervsdrivende, der tillige er lønmodtagere, endvidere indbetale 50.000 kr. på en ratepension eller en ophørende livrente, hvis ordningen er oprettet som en arbejdsgiveradministreret ordning i ansættelsesforhold. Dobbeltfradraget gælder således kun arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Man kan derfor ikke med fradragsret oprette en privattegnet ordning, når 30 %-ordningen er anvendt, og der på denne er indbetalt 50.000 kr. eller mere til en ratepension eller en ophørende livrente.

Side 7 Fradragsfordelingsreglerne og reglerne om opfyldningsfradrag er ændret Indbetaling på en ratepension eller en ophørende livrente er ikke omfattet af fradragsfordelingsreglerne for privattegnede ordninger. Det gælder for såvel selvstændigt erhvervsdrivende som lønmodtagere. Det betyder, at en person altid kan indbetale 50.000 kr. på en privattegnet ordning eller en ordning i ansættelsesforhold og få fradrag uden at forpligte sig til indbetaling i de følgende 9 år. Derimod gælder fradragsfordelingsreglerne fortsat for ikke-ophørende livrenter. Det betyder, at engangsindskud med videre som udgangspunkt skal fratrækkes over 10 år, dog med mulighed for anvendelse af opfyldningsfradraget, som for 2012 udgør 46.000 kr. Selvstændigt erhvervsdrivende kan indskyde op til 30 % af årets overskud før renter med videre på ikke-ophørende livrente. For årene 2010-2014 (inklusive) gælder denne grænse samlet for ophørende og ikke-ophørende ordninger. Reglerne om ophørspension er uændrede. Det betyder, at indbetalinger fortsat kan ske på en ratepension eller en ophørende livrente, selv om indskuddet overstiger 50.000 kr. Det maksimale indbetalingsbeløb udgør 2.507.900 kr. Aldersgrænsen for, hvornår en ratepension senest skal være oprettet, er ophævet. Konsekvensen heraf er, at en ratepension (udbetaling over 10 år) senest skal være oprettet 15 år efter efterlønsalderen, idet seneste udbetaling skal ske 25 år efter opnåelse af efterlønsalderen.

Er hjemmesiden lov Ny bekendtgørelse stiller krav om information og samtykke vedrørende cookies Side 8 Rasmus Nørgaard Bek, advokat Den 14. december 2011 trådte den såkaldte Cookiebekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr i kraft. Bekendtgørelsen, der implementerer EU s E-databeskyttelsesdirektiv, har betydning for stort set alle danske hjemmesideudbydere ikke blot virksomheders, men også privates hjemmesider vil være omfattet af reglerne. Hvad er en cookie? Reglerne har særlig stor betydning i relation til brugen af cookies, hvor selv anvendelsen af uskyldige cookies vil være underlagt reglerne. Kort beskrevet er en cookie en lille fil med information, som lagres på brugerens computer ved besøg på en hjemmeside. Stort set alle hjemmesider anvender en eller anden form for cookies. Det kan være med henblik på at genkende computeren ved dennes senere besøg på hjemmesiden for dermed at forbedre brugervenligheden på hjemmesiden. Cookies kan også anvendes til at lave webstatistik, det vil sige statistik over, hvor ofte en computer har besøgt hjemmesiden, hvilke dele af hjemmesiden, der er blevet besøgt, samt hvornår det er sket. Undersøgelser har vist, at virksomheder er blevet overraskede over, hvor mange cookies deres hjemmeside anvender det er særligt, hvor virksomheden giver en tredjepart adgang til dens hjemmeside, for eksempel ved links, reklame og så videre, at virksomheden kan miste kontrollen med anvendelsen af cookies. Kravene om fyldestgørende information og samtykke Bekendtgørelsen forbyder ikke lagring af eller adgang til oplysninger i brugerens terminaludstyr, men den opstiller en række krav, der skal være opfyldt, for at anvendelsen er lovlig. De centrale krav er kravene om fyldestgørende information til brugeren og brugerens samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i brugerens terminaludstyr. Der stilles krav til både karakteren, indholdet og tilgængeligheden af informationen. I vejledningen til bekendtgørelsen anføres det, at informationen skal udgøre et vidensgrundlag, der sætter brugerne i stand til at træffe reelle, informerede valg. For at opfylde bekendtgørelsens betingelser skal informationen: Fremstå i et klart, præcist og letforståeligt sprog eller tilsvarende billedskrift. Indeholde oplysninger om formålet med lagringen af eller adgangen til oplysningerne. Indeholde oplysninger om den eller dem, der foretager lagringen af eller adgangen til oplysningerne. Indeholde umiddelbart tilgængelig adgang for brugeren til at afslå eller tilbagekalde samtykke samt en klar, præcis og letforståelig vejledning herom. Være umiddelbart tilgængelig for brugeren og kunne tilgås uden besvær, ligesom brugeren altid skal have mulighed for at få adgang til informationen. Undersøgelser har tillige afsløret, at der kan være tale om skræmmende meget information om internetbrugeren, som udbydere kan indsamle ved hjælp af cookies. Fra EU-retlig side har man derfor ønsket at øge beskyttelsen af internetbrugerens privatsfære. Formålet med reglerne er at give brugeren adgang til positivt at beslutte, om denne ønsker at blive identificeret via cookies og lignende teknologi. Information om formålet med lagringen beskrives i vejledningen som helt central..., idet den... skal understøtte, at brugerne er bevidste om, hvilke konsekvenser deres valg har. Brugeren har altså krav på at få oplyst, hvorfor der lagres oplysninger, og ikke blot at det sker. Er der tale om flere formål, skal alle disse oplyses.

lig? Bekendtgørelsen stiller krav om, at brugeren skal give samtykke til, at der lagres eller tilgås oplysninger i brugerens terminaludstyr. Brugerens samtykke skal være en frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse. Brugeren skal således have et faktisk valg med hensyn til at afgive samtykke og tilbagekalde det. Reglerne i bekendtgørelsen tager ikke direkte stilling til, hvordan viljestilkendegivelsen skal/kan ske. Som eksempler i vejledningen til bekendtgørelsen anføres, at en viljestilkendegivelse både kan ske ved afkrydsning af en boks, klik på en knap eller ved aktiv brug af tjenesten, hvor det må forventes at brugeren er informeret om, at der vil ske lagring eller adgang til oplysninger. Øvrige cookies på den pågældende hjemmeside vil fortsat blive omfattet af reglerne, og det kan derfor konstateres, at der er tale om en meget snæver undtagelse. Det er den enkelte udbyder selv, der har de bedste forudsætninger for at vælge en løsning, der overholder samtykkekravet og giver brugerne en reel mulighed for at tilkendegive deres vilje på et informeret grundlag. Tilsvarende bør brugeren informeres om konsekvensen af ikke at give sit samtykke, hvilket eksempelvis kan være, at brugeren ikke kan få adgang til dele af tjenesten. Undtagelser fra kravet om samtykke Undtaget fra reglerne er den lagring af eller adgang til oplysninger, der finder sted i forbindelse med selve opkoblingen til internettet og vedligeholdelsen heraf, det vil sige, at internetudbydere er undtaget fra ovennævnte krav. Endvidere er lagring af eller adgang til oplysninger undtaget, hvis det er påkrævet for, at en tjeneste, som brugeren udtrykkelig har anmodet om, kan leveres. Det typiske eksempel er anvendelsen af tekniske cookies, der har til formål at huske bestillingen i en elektronisk indkøbskurv i en webshop. Her er anvendelsen af cookies en forudsætning for - og dermed omfattet af undtagelsen i bekendtgørelsen - at indkøbskurven ikke nulstilles, hver gang der skiftes til en ny side i webshoppen. Det er dog kun cookies, der relaterer sig til selve indkøbskurvens funktion, der vil være undtaget. Udbyderen er ansvarlig Det er altid udbyderen af en tjeneste/hjemmeside, der er ansvarlig for, at reglerne overholdes. Det er værd at notere sig, at dette også gælder, hvor en tredjepart er givet adgang til hjemmesiden. Udgangspunktet inden for EU er, at det er lovgivningen i det land, hvor udbyderen er etableret, der finder anvendelse dette gælder som udgangspunkt også, hvis udbyderen har hjemmesider på forskellige sprog og domæner. Hvis udbyderen er etableret uden for EU, gælder lovgivningen i det land, hvor lagring af eller adgang til oplysninger i brugerens terminaludstyr finder sted. Idet cookie-reglerne ikke er fuldstændigt harmoniserede i EU, har det betydning, hvilket lands regler der finder anvendelse. Hvis en virksomhed for eksempel sælger produkter fra en dansk hjemmeside forbundet med virksomhedens danske selskab og fra en tysk hjemmeside, der er forbundet med virksomhedens tyske selskab, kan virksomheden altså risikere at skulle opfylde forskellige krav. Hvordan reglerne i cookie-bekendtgørelsen i praksis vil blive administreret og hvem, der skal håndhæve reglerne, er endnu uafklaret.

Suppl En stor del af vores kommunikation med brugerne af vores revisorarbejde er indeholdt i vores erklæring på de produkter og lignende, vi skal udtale os om. Det kan være en erklæring om revision, det kan være en erklæring om gennemgang (eller review, som det efterhånden er kommet til at hedde), eller det kan være en helt anden form for erklæring. Fælles for vores erklæringer er, at de er omfattet af et særdeles tæt reguleret sæt af regler. Det er danske regler, det er EU-regler - og det er regler, der er gældende internationalt, og som vi skal følge. Det er ikke altid, vi er enige i reglerne - men det nytter ikke noget, for hvis vi ikke overholder dem, kan vi blive idømt bøder og i værste fald miste retten til at praktisere. Det betyder, at vi altid gør, hvad vi kan for at overholde reglerne til punkt og prikke. Der kan være fortolkningstvivl, men det er i de færreste tilfælde. kan komme til en konklusion. Det sker heldigvis sjældent, og konsekvenserne er blandt andet, at brugerne af produktet ikke kan anvende produktet, som de havde håbet på. Ud over forbeholdet er der en yderligere meddelelsesform i vores erklæringer. Det er de såkaldte "supplerende oplysninger". Her er anvendelsesområdet langt bredere end ved forbeholdene, og her er der erfaringsmæssigt ofte problemer for brugerne med at forstå rækkevidden af de supplerende oplysninger. Det er der en historisk forklaring på. I Danmark har der - i modsætning til mange andre lande - været nogle lovkrav vedrørende supplerende oplysninger, som har stillet hele apparatet med supplerende oplysninger i et negativt lys. Konsekvensen er, at brugerne ofte blot konstaterer: Nå, der er en supplerende oplysning, det var ikke så godt". Intet kan være mere forkert - i hvert tilfælde i mange af de situationer, hvor den supplerende oplysning er der. Erklæringernes indhold Det negative - og det positive Der er nogle basale krav til de erklæringer, vi afgiver. De indeholder for eksempel en identifikation af det, vi erklærer os om, de indeholder en omtale af vores og vores kunders ansvar, de indeholder noget om vores arbejde, og de indeholder en konklusion. Der er tilfælde, hvor vi ikke er enige med vores kunder, eller hvor vi ikke kan få tilstrækkelig viden til at udtale os, som vi gerne ville. Her medtager vi et forbehold i vores erklæringer, og det betyder samtidig, at den endelige konklusion på vores arbejde bliver modificeret. Det er vigtigt at slå fast, at en supplerende oplysning ikke anfægter vores konklusion om, at eksempelvis årsregnskabet er retvisende. Det må den ikke, og det kan den ikke. I den moderne erklæring vil man kunne se, at supplerende oplysninger altid kommer efter vores konklusion. Dette understreger, at konklusionen ikke påvirkes af den supplerende oplysning. Der er ikke krav om, at der altid skal være supplerende oplysninger. Tilstedeværelsen reguleres af lovgivningen - og af os selv som revisorer i de tilfælde, hvor vi selv mener, der er behov for at komme med den supplerende oplysning. I helt særlige tilfælde kan vi have så uoverskuelige vanskeligheder med at erklære os, at vi slet ikke Vi starter med de negative informationer, vi kan blive nødt til at give i en supplerende oplysning. Det er lovgiver, der

erende oplysninger - er der op og ned på den slags? Jens Skovby, statsautoriseret revisor Side 11 kræver det, og hvis vi eksempelvis har udført revision af et årsregnskab, skal vi komme med en supplerende oplysning, hvis: Der er konstateret væsentlige overtrædelser af bogføringslovgivningen. fremover formentlig skulle give en supplerende oplysning om, at budgettallene ikke er omfattet af revisionen. Det er normalt vanskeligt at forene revision og budget for fremtidige hændelser, så måske giver det sig selv - men nu oplyser vi positivt, at budgettallene ikke er reviderede. Vi under vores arbejde er blevet bekendt med, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatningsansvar eller strafansvar, herunder altid når: - Der er konstateret overtrædelse af straffelovens kapitel 28 om formueforbrydelser. - Der er konstateret overtrædelse af skatte-, afgiftsog tilskudslovgivningen. - Der er konstateret overtrædelse af selskabslovgivningen og lignende. Et af de ofte forekommende eksempler er, når der foreligger ulovlige aktionærlån, der skal medtages i en supplerende oplysning. Årsregnskabet er rigtigt uanset tilstedeværelsen af et ulovligt lån, og selve konklusionen påvirkes derfor ikke. Forhold vedrørende regnskabet Her er det mere almindeligt, at vi vil anføre nogle bemærkninger i relation til regnskabet. Mange regnskabslæsere kender allerede den klassiske om, at "vi er enige med selskabets ledelse i, at selskabet kan fortsætte driften". Denne formulering opstår, når en virksomhed, herunder et selskab, har problemer med indtjening, egenkapital og/eller likviditet. Når regnskabet aflægges under en forudsætning om fortsat drift, kan vi være enige eller uenige. Er vi uenige, bliver det til et forbehold - og det er ikke så positivt ment. Om de positive supplerende oplysninger Disse oplysninger er ikke krævet af lovgivningen - endnu da. De er til gengæld krævet af internationale standarder, der er et udtryk for god revisionsskik og derfor skal følges af os. Den pædagogiske opgave er herefter at forklare regnskabslæsere og regnskabsbrugere, at det ikke nødvendigvis er negativt, at der står mere end "normalt" i vores revisionspåtegninger. Vi vil ikke love, at formuleringerne er humoristiske - men blot fortælle, at de er ment positivt. Forhold vedrørende revisionen Et eksempel er andelsboligforeningers regnskaber, hvor der normalt er vist budgettal i resultatopgørelsen. Her vil vi Er vi enige med ledelsen om, at virksomheden godt kan overleve et år mere under forudsætninger, der er oplyst i regnskabet, giver vi en supplerende oplysning. Det synes vi er endog meget positivt. Vi giver ikke en garanti, men vi oplyser, at hvis det går som ledelsen forventer, kan man forvente, at virksomhedens krise ikke er umiddelbart livstruende. Formalisme Vi anser formalisme som værende en dårlig vane, når formalismen går ud over læsbarheden. Desværre er der krav i love og standarder, der begrænser vores formuleringsmæssige ekvilibrisme, og det er vi kede af. Vores læsere må leve med det, for vi risikerer al landsens ulykker, hvis vi træder ved siden af i en erklæring - og det håber vi, der er en vis forståelse for blandt brugerne.