Ansøgning om supplerede midler til mindre, generelle indsatser

Relaterede dokumenter
Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Resultatkontrakt , december 2015 A1-1

EnergyFlexHouse - Baggrund

Energisynskonsulenter

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig

- et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri. Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

Ansøgning om supplerede midler til mindre, generelle indsatser. X6 IBIZ TechLab - Indsats til fremme af digitalisering af

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Sbsys dagsorden preview

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

InnoBYG er. udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN!

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

Centres of Excellence

Caverion Energi og miljø

Skema til beskrivelser af forsknings- og udviklingsaktiviteter

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

ECO-Life Projektet Vision Gammelsø

Resumé Bæredygtighed og smarte løsninger i Aalborg Øst

ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSEN ENERGITEKNOLOG FÅ EN ENERGITEKNOLOG I PRAKTIK

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Den intelligente bygning i det smarte energisystem.

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN

Fremtidens bud på krav og forventninger i markedet

STRATEGIPLAN

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

Erhvervspotentialer i energibranchen

Bilag A. Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem

Strategi for energirenovering: - Hvad kan byggeriets virksomheder bidrage med?

Velkommen til House of Energy

Udvikling og afprøvning af intelligente styringer i lavenergibyggeri

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM

Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN

Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt V. Kristian R. Bernhard. Offentlig / privat partnering

Energistyrelsens bud på initiativer frem mod Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Velkommen. Kim Christensen, Group CEO

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer

Fremtidens vvs-installatør

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020

Planer og muligheder for energirenovering

Energirenovering i vvs-branchen Henrik Poulsen

ELFORSK indsatsområder og strategi

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Centres of Excellence

Energirådgivning EnergiMidt

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Københavns klimaplan 2015

Kort om BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN. v/ studieleder Bruno Larsen

Idéforslags titel på bedreinnovation.dk: HVAC 2020 Intelligente installationer til datadrevet drift af bygninger

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

bæredygtig g erhvervspolitik

Smart Energy i Midten

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Er det (altid) fornuftigt at spare på energien?

VEB handlingsplan for udviklingsaktiviteter 2018

Et balanceret energisystem

InnovationsAgenterne. Innovationssystemet. Kai Ormstrup Jensen DELTA Tlf.:

REDUKTION AF ENERGIFORBRUG I DEN EKSISTERENDE BOLIGMASSE - Renovering og potentialer. Dennis Jeppesen Markedschef VE & Ventilation

Bobleprojekter i Inno-SE

Otte forslag til hvordan vi sikrer en billig, sikker og hurtig grøn omstilling

Varmepumper og fleksibelt elforbrug. forbrugerne, markedet og nye projekter

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling

Energipolitisk aftale 2012

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

Nytteværdi og synergi af et tværfagligt samarbejde

Incitamenter til energibesparelser

Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Energivejlederen -del af det kommunale projekt

UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

Status og orientering Energi på Tværs

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden Tjørnevej Uldum T:

Elforsk programmet prioriterer at:

Fremme af varmepumper i Danmark

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

- et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri. Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut Anders Sælan, Henning Larsen Architects

TAG GODT IMOD DIN NYE PRAKTIKANT ENERGITEKNOLOG

ESCO energirenoveringer med garanti. Havnekonference 2014

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Energitjek ordningen er igangsat og nedenfor er en kort beskrivelse og status på ordningen.

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Energieffektiviseringer vvs erne muligheder

- BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING

Transkript:

Ansøgning om supplerede midler til mindre, generelle indsatser Aktivitetsplan (titel): Resumé Supplering af aktivitetsplan: A1 ibygning - intelligente bygninger til et intelligent energisystem (2016-2018) Omstillingen af den danske energiforsyning fra fossile brændsler til vedvarende energi har sat en accelererende udvikling af viden og teknologi i gang med fokus på energifleksibilitet og intelligente løsninger til både forsyningssiden og forbrugssiden. Teknologisk Institut er via seneste Resultatkontraktaktivitet A1 ibygning - intelligente bygninger til et intelligent energisystem (2016-2018) ved at udvikle sig til en væsentlig aktør på området. Udgangspunktet for nærværende aktivitet er markedets behov for praktiske energirådgivere med viden om intelligent byggeri og fleksibelt energiforbrug. Aktiviteten har afsæt i et nyt etableret samarbejde med Københavns Erhvervs Akademi, og opgraderer erhvervsakademiernes Energiteknologuddannelse med et nyt centralt modul Intelligent Energifleksibelt Byggeri. Modulet udvikles i et samarbejde mellem de 3 relevante erhvervsakademier og Teknologisk Institut. Arbejdet baseres på resultater fra den igangværende aktivitetsplan A1 ibygning - intelligente bygninger til et intelligent energisystem (2016-2018), og fra den afsluttede aktivitetsplan A1 Energirenovering 2020: Energieffektivisering, Vedvarende Energi og Smart Grid (2013-2015). Hertil viden og erfaringer fra en række udviklings- og demonstrationsprojekter, der alle har fokus på udfasning af fossile brændsler i byggeriet. Udbygningen af Energiteknologuddannelsen omfatter energifleksibilitet; intelligent styring af varme-, ventilation og belysning; adfærd, komfort og energiforbrug samt energilagring. Alt set i sammenhæng med energieffektivisering og optimal udnyttelse af vedvarende energi. 1) Målgruppe og behov Modulet med opdateret viden, værktøjer og praktiske øvelser bidrager til videnspredningen fra GTS til erhvervsuddannelserne og, via de uddannede Energiteknologer, til industrivirksomheder, forsyningsselskaber, rådgivere, installatører, entreprenører, industrier og kommuner. Hovedparten af ansættelsesstederne er SMV. Omstillingen fra fossile brændsler til vedvarende energi er et højt prioriteret indsatsområde frem mod 2050, og er centralt i Regeringens Smart Grid Strategi, og i EU s strategier for energiområdet. Udfasningen forudsætter omfattende energibesparelser kombineret med den fleksibilitet i energiforbrugene, der er afgørende for udnyttelsen af den fluktuerende vind- og solenergi. Dansk Byggeris energi- og klimapolitik ser intelligente bygninger som et centralt indsatsområde for medlemmerne og vurderer, at Regeringens Smart Grid Strategi bliver udgangspunkt for en omfattende indsats i bygningsmassen. Både DI og Tekniq bakker op om energiteknologuddannelsen, som kan tages over et toårs forløb, men også kan tages på deltid af ansatte på VVS og el-området. Dialogen om RK-aktiviteten A1 ibygning intelligente bygninger til intelligent energisystem (2016-2018) på BedreInnovation tydeliggjorde virksomhedernes behov for operationel viden om intelligent byggeri. Indsatsen indenfor intelligent byggeri omfatter ny teknologi, nye metoder, nye arbejdsområder og nye organisationer, som berører skellene mellem faggrupper og 1/5

faggrænser. Det tilhørende behov for uddannede og efteruddannede aktører forventes at vokse markant, ikke mindst hos SMV. Behovet for kompetencer øges i takt med omstillingen, og skal primært dækkes af undervisningssektoren, herunder erhvervsuddannelserne. Regeringen vurderer i den sammenhæng, at dimittenderne fra erhvervsakademierne yder et væsentligt bidrag til at hæve videnniveauet i de små og mellemstore virksomheder. Nanna Munk Ravnsborg, afdelingschef for energirådgivningen i AURA udtaler i denne sammenhæng: For at nedbringe energiforbruget i Danmark på en omkostningseffektiv måde, er det vigtigt, at nye energimedarbejdere har en grundlæggende forståelse for, hvordan dette kan ske. Nogle af de energimedarbejdere, der rekrutteres til installations- og rådgivningsbranchen samt erhvervsvirksomhederne er uddannede energiteknologer. Uddannelsen bør tilpasses, så de kommende energimedarbejdere har forståelse for vigtigheden af intelligent styring og energifleksibilitet. Energiteknologen arbejder som energirådgiver, tekniker og projektleder i installationsbranchen, i industrivirksomheder, energikonsulentfirmaer, leverandørvirksomheder, forsyningsselskaber, rådgivende ingeniørfirmaer og i kommuner. Energiteknologens indsatsområder omfatter energieffektivisering i bygninger og industri, vedvarende energi, indeklimasystemer, styring, bæredygtighed og CO 2 - neutrale løsninger. Teknologen indgår i drifts- og ledelsesfunktioner, i udviklingsopgaver og i innovative processer, og som projektleder for energitekniske projekter. Den hurtige udvikling af energisektoren stiller krav om løbende opdatering af uddannelsen. Ny praktisk viden fra RK-aktiviteter og fra relaterede projekter skal indgå i opgraderingen, så energiteknologerne kan bidrage til at opfylde markedets behov på området energifleksibilitet og intelligent byggeri. Nærværende aktivitet sikrer denne opgradering. Den direkte effekt af aktiviteten er en forbedret Energiteknologuddannelse for erhvervsakademierne, øgede ansættelsesmuligheder for de uddannede, og dermed videnspredning til ansættelsesstederne. Pt. uddannes årligt 110 energiteknologer. De forbedrede ansættelsesmuligheder forventes på sigt at øge antallet af elever. Der er pt. ingen opgørelse over energiteknologernes ansættelse, men et skøn er, at 70-80 % ansættes i SMV. Der er derfor som sekundær målgruppe til aktiviteten en stor gruppe virksomheder, herunder SMV og offentlige aktører, som, gennem ansættelse af de uddannede energiteknologier, vil opnå en forbedret opgaveløsning. Aktiviteten er udviklet i dialog med koordinator for Energiteknologuddannelsen (KEA), og drøftet med de fire erhvervsakademier: Københavns Erhvervs Akademi, Erhvervsakademiet Lillebælt, University College Nordjylland og Erhvervsakademi Dania. Det er aftalt, at KEA, Lillebælt og UCN indgår i samarbejdet om udviklingen af modulet Intelligent Energifleksibelt Byggeri og afholder pilotforløb, der efter evaluering indgår i Energiteknologuddannelsen (se aktivitet 1 til 4 nedenfor). Dania, der uddanner ganske få energiteknologer, har fokus på procesområdet, hvorfor samarbejdet ikke er relevant. 2) Aktiviteter Aktiviteten skal ses i sammenhæng med den aktuelle aktivitetsplan A1 ibygning - intelligente bygninger til et intelligent energisystem (2016-2018). Den i A1 skitserede teknologiske service er primært rettet mod SMV: producenter, leverandører, rådgivere, udførende og IKT-virksomheder. Nærværende målrettede samarbejde med erhvervsakademierne om videnspredning supplerer dermed Teknologisk Instituts muligheder for at levere viden til SMV s udvikling. Videnelementer, som overføres til undervisningen fra resultatkontraktaktiviteter, omfatter følgende (RK-aktivitet i parentes): Smart building, behovsstyring, prædiktiv styring, CTS, IBI, BMS, KNX, Apps til 2/5

brugere, Energifleksibilitet, adfærd og energiforbrug (A1 ibygning-intelligente bygninger til intelligent energisystem (2016-2018) Beslutningsstøtteværktøj, pakkeløsninger, commissioning, dokumentation af CO 2 -reduktioner og bæredygtighed (Energirenovering 2020: Energieffektivisering, Vedvarende Energi og Smart Grid (2013-2015)) Der er derudover synergi til en række kompetencer, opbygget gennem Instituttets FoU-portefølje, som også vil kunne overføres og videnspredes gennem samarbejdet: Monitorering og visualisering (Korngården) Energy performance værktøjer (Coordicy) Fra beregnede til faktiske CO 2 -reduktioner (Reelle energibesparelser) Komfort, drift og dokumentation (ECO-life) Energineutralt byggeri (Bolig+ og ZEB) Energiløsninger og beregnere (Videncenter for energibesparelser i bygninger) Energieffektivisering af klimaskærm og installationer, BR15 og BR20, LED, indeklima (fra Instituttets egne kurser, herunder Energivejlederuddannelsen) Følgende aktiviteter til opgradering af energiteknologuddannelsen gennemføres i samarbejde med erhvervsakademierne: Aktivitetsområde 1: Workshop på Teknologisk Institut skitsering af nyt modul Intelligent energifleksibelt byggeri Fælles start-up workshop for erhvervsakademierne og Teknologisk Institut, der ud fra bred videndeling etablerer en faglig arbejdsgruppe for aktiviteten. Drøftelserne tager udgangspunkt i rammerne for og udfordringer til energiteknologuddannelsen. Hertil lægges Teknologisk Instituts rolle og muligheder for at supportere processen, eksempelvis med erfaringer fra EnergyFlexHouse og EnergyFlexOffice. Workshoppen vil have fokus på operationel praktisk viden, værktøjer og hands-on øvelser relateret til udfasningen af fossile brændsler på bygningsniveau både ved renovering og nybyggeri, og især den efterfølgende drift. Som led i workshoppen udarbejdes konkret fælles skitse til Energiteknologmodulet Intelligent Energifleksibelt Byggeri og plan for processen. Aktivitetsområde 2: Udvikling af modul Samarbejde mellem Teknologisk Institut og erhvervsakademierne om konkret udvikling af materiale og undervisningsforløb for energiteknologmodulet Intelligent Energifleksibelt Byggeri, omfattende: Energifleksibilitet; intelligent styring af varme-, ventilation og belysning; adfærd, komfort, energiforbrug; energilagring og energieffektivisering samt optimal udnyttelse af vedvarende energi. Grundmateriale til modulet omfatter fagligt materiale, PowerPoint-oplæg, forslag til opgaver og øvelser, lærerinstruktion og supplerende materialer, herunder forsøg, hvor elever kan arbejde praktisk med intelligent styring. Om relevant kan virksomhedsdialog indgå i modulet. Muligheder for supplerende e-learning afsøges. Som led i processen afholdes på hvert uddannelsessted en inspirationsdag for de involverede lærere, hvor den skitserede undervisning, de tilhørende øvelsesopstillinger og pædagogik drøftes. Undervisningsstedet tilpasser derefter sin undervisning til de aktuelle rammer. Aktivitetsområde 3: Test og justering af uddannelsesmodul Hvert erhvervsakademi gennemfører det udviklede undervisningsforløb, der derpå evalueres af undervisere og elever. For hvert forløb udarbejdes notat med forslag til justeringer af forløbet. Evalueringsrapporterne sammenfattes i én fælles rapport. Hvert erhvervsakademi justerer modulet, som derpå indgår i akademiets uddannelse. Aktivitetsområde 4: Workshop samarbejde om videnspredning Teknologisk Institut afholder en workshop, der tager udgangspunkt i processen ovenfor, og i akademiernes nuværende kompetencer og videnbehov, udviklingsbehov og 3/5

3) Vidensamarbejde og -hjemtagning 4) Synergi og samarbejde med innovationsaktører planer, samt i Teknologisk Instituts GTS-rolle og muligheder. Formålet er at få drøftet og konkretiseret øvrige muligheder for samarbejde om videnspredning på energiområdet mellem Teknologisk Institut og erhvervsakademierne. På workshoppen skitseres muligheder for det fortsatte samarbejde. Aktiviteten gennemføres i et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Københavns Erhvervs Akademi (KEA), Erhvervsakademiet Lillebælt og University College Nordjylland. Det sidste erhvervsakademi Dania uddanner ganske få energiteknologer og har fokus på procesområdet, hvorfor samarbejdet ikke er relevant. Som nævnt er aktiviteten udviklet i dialog med koordinator for Energiteknologuddannelsen (KEA), og drøftet med erhvervsakademierne. I den sammenhæng er behovet for praktiske, hands-on øvelser understreget. En del af samarbejdet vil derfor have fokus på omsætning af resultater til operationel viden, der kan støtte energiteknologerne i deres arbejde. Aktiviteten er inspireret af Teknologisk Instituts igangværende samarbejde med Københavns Erhvervs Akademi, og af Instituttets samarbejde med en række erhvervsskoler. Forventningen er, at Energiteknologerne, udover den operationelle faglig ballast, vil få bedre forståelse for og input til rollen som innovationsaktør. Det igangværende samarbejde med KEA omfatter et tilpasset indeklimamodul, hvor Instituttet bidrager med anlægsforståelse, måleteknik, samt retningslinjer og værktøjer til driftsoptimering. Der er afholdt to kurser i foråret 2016 og yderligere er planlagt i efteråret. De udviklede relationer ligger til grund for nærværende aktivitet. 5) Sammenhæng med institutstrategi Erfaringerne er, at Instituttet kan bidrage til erhvervsuddannelserne med opdateret viden om markedsudvikling, teknologier og teknologianvendelse, samt innovation og virksomhedsfokus, baseret på Instituttets teknologiske service: teknologiudvikling, rådgivning, test og dokumentation og undervisning af aktører til energisektoren. Samarbejdet vil samtidig give input til Instituttets øgede forståelse for erhvervsuddannelsernes fokus og udfordringer, muligheder for innovation og behov for udvikling, og dermed bidrage til fremtidige initiativer mellem Teknologisk Institut og erhvervsskolerne. Samarbejdet i den konkrete aktivitet udbygger relationerne mellem akademiuddannelserne og Teknologisk Institut. Hertil kommer en udbygning af undervisningssamarbejdet mellem de deltagende erhvervsakademier. Erfaringerne og materiale fra processen vil blive anvendt i Instituttets undervisning og undervisningssamarbejde, herunder indsatsen overfor erhvervsskoler og kommuner, samt driftskurser og kurser for tekniske serviceledere. Forventningen er, at aktivitet 4. vil åbne muligheder for yderligere samarbejde med erhvervsakademierne. Aktiviteten supplerer resultatkontraktaktiviteten A1 ibygning intelligente bygninger til intelligent energisystem (2016-2018), der indgår som et vigtigt led i Instituttets strategi for Energi og Klima 2016-2018, der har hovedfokus på omstillingen fra fossile brændsler til vedvarende energi. For strategien gælder overordnet, at videnspredning er en vigtig del af Instituttets opgaver. Den brede målgruppe omfatter her virksomheder, rådgivere, innovationsnetværk, brancheforeninger, væksthuse, erhvervschefer, erhvervsskoler og professionshøjskoler. 6) Milepæle 2017 Aktivitetsområde 1 MP1.1 Start-up workshop afholdt. Samarbejdsgruppe etableret, skitse til nyt modul Intelligent Energifleksibelt Byggeri udarbejdet og rundsendt til deltagerne. Notat fra workshop inkl. modulskitse og deltagere i samarbejdsgruppen udarbejdet. Aktivitetsområde 2 MP2.1 Grundmateriale udarbejdet. Undervisningsforløb og -materiale færdiggjort for hvert erhvervsakademi. Inspirationsdag afholdt. Undervisningsplaner med tilhørende materiale udarbejdet for de tre akademier. Notat 4/5

fra Inspirationsdage udarbejdet. 6) Milepæle 2018 Aktivitetsområde 3 MP3.1 Pilotmodul gennemført og evalueret på hver skole. Justerede moduler indgår i Energiteknologuddannelsen. Samlet fælles evalueringsrapport udarbejdet. Undervisningsplaner for opgraderet Energiteknologuddannelse udarbejdet. Aktivitetsområde 4 MP4.1 Workshop afholdt. Notat med skitserede muligheder for samarbejde rundsendt, som start på den videre dialog. 5/5