Hall of Fame 2015. Hall of Fame's bestyrelse: Formand: Preben Kragelund. Næstformand: Flemming Østergaard

2015

Hall of Fame 2015 Hall of Fame's bestyrelse: Formand: Preben Kragelund Næstformand: Flemming Østergaard Bestyrelsesmedlemmer: Kai Holm, Danmarks Idrætsforbund Lone Hansen, Team Danmark Jan Jensen, Ekstra Bladet Preben Elkjær, Hall of Fame-medlemmerne Niels Nygaard, Danmarks Idrætsforbund Redaktion: Jakob Draminsky (ansv.) DIF Kommunikation Layout: Formegon Aps Foto: Se billedoversigt bagerst i bogen Tryk: Formegon Aps Hall of Fame Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby www.idraettenshus.dk For en nærmere kreditering af fotografierne i denne bog henvises til listen bagerst i bogen. I enkelte tilfælde har det ikke været muligt at bestemme ophavsretten. Skulle nogen ifølge gældende lov kunne påberåbe sig denne, rettes henvendelse til Hall of Fame.

Indhold Forord...4 Knud Lundberg...6 Ragnhild Hveger...10 Lis Hartel...14 Paul Elvstrøm...18 Kurt Nielsen...22 Erland Kops...26 Erik Hansen...30 Ole Ritter...34 Ole Olsen...38 Lene Køppen...42 Gunnar Nu Hansen...46 Niels Fredborg...50 Leif Mortensen...54 Allan Simonsen...58 Erik Gundersen...62 Morten Frost...66 Morten Olsen...70 Preben Elkjær...74 Tom Bogs...78 Anja Andersen...82 Michael Laudrup...86 Peter Schmeichel...90 Wilson Kipketer...94 Jesper Bank...98 Poul-Erik Høyer...102 Hans Nielsen...106 Camilla Andersen...110 Camilla Martin...114 Brian Laudrup...118 Lars Christiansen...122 Billedoversigt...126 3

Forord Hall of Fame-begrebet har længe eksisteret i udlandet. Ikke kun inden for sport, men også inden for andre kulturelle områder som fx kunst, musik, film, teater mv. I dag, hvor den samlede medieverden hele tiden sørger for omtale af alle stjernerne, er bevidstheden om de ypperste profilers tilstedeværelse så afgjort ikke undertrykt - tværtimod. Men hvor hurtigt bliver idrætsprofilerne glemt? Når de at sætte sig tydelige spor hos deres publikum? Næppe i den moderne verden. Men så kan publikum til gengæld gå på nettet og finde frem til de mest fremragende udøvere inden for de forskellige idrætsgrene og på den måde mindes gode oplevelser og store øjeblikke. Internettets mange muligheder havde man ikke tidligere. Det var derfor vigtigt, at publikum eller folket, om man vil, på anden vis havde mulighed for at mindes fortidens stjerner, som havde været med til at få bruset frem på tilskuerrækkerne. Uforglemmelige oplevelser De danske sportsstjerner har igennem årene været med til at give danskerne store og uforglemmelige oplevelser. Både når udøverne kæmpede i Danmark, og når de til internationale mesterskaber som bl.a. De Olympiske Lege kæmpede om medaljer iklædt rød/hvide farver. I nyere tid har vi fået de store sportsøjeblikke ind på nethinden via tv, men går vi lidt længere tilbage, var det via radioen og gennem avislæsning - ofte flere dage efter idrætsbegivenhederne. Vi vil og skal ikke glemme de store præstationer fra idrættens verden, og derfor tog Ekstra Bladet med opbakning fra Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark 4

i 1992 initiativ til at oprette en dansk udgave af Hall of Fame, således at idrættens største navne til enhver tid vil blive husket. Oprettelsen i 1992 I 1992 blev der udpeget 10 danske sportsstjerner, som inden for hver deres idrætsgren havde givet danskerne uforglemmelige øjeblikke, og som derfor fik sin plads i Hall of Fame med en portrætbuste. Samtidig besluttede den daværende komité, at den legendariske Gunnar Nu Hansen fra Danmarks Radio skulle placeres sammen med de 10 første stjerner for at understrege den store betydning, som han havde haft for at viderebringe store idrætsøjeblikke til radiolytterne. En fornem præstation i sig selv. Igennem de efterfølgende år er der udpeget yderligere et antal sportsstjerner, og Hall of Fame er i dag placeret i Idrættens Hus i Brøndby, hvor busterne er kommet på sin rette plads i et miljø, der oser af idræt og store præstationer. Visionen Visionen er at gøre Hall of Fame til et miljø, hvor unge og ældre kan få genopfrisket gamle minder eller få ny viden om personer, som har været blandt de ypperste inden for dansk og international idræt. Idrætspersoner, som har stået øverst på medaljeskamler i hele verden, og som ikke må glemmes. På Sportenshalloffame.dk, Facebook og Youtube finder du både tekst, billeder og film om medlemmerne i Hall of Fame. Preben Kragelund Formand Hall of Fame 5

Knud Lundberg (f. 14. maj 1920 - d. 12. august 2002) Sportsjournalist samt fodbold-, håndbold- og basketballspiller Landskampe: Fodbold: 39 kampe/10 mål (1943-56), Håndbold: 23 kampe/26 mål (1938-56) heraf 6 kampe/7 mål i markhåndbold, Basketball: 18 kampe/74 point (1950-53) Klubber: Fodbold: Akademisk Boldklub (1939-1960), Håndbold: HG (1938-60) og Basketball: HG (1946-1960) Titler: Fodbold: Dansk Mester 1943, 1945, 1947, 1951 og 1952, Håndbold: Dansk mester 1939-41, 1943, 1946, 1947, 1956 og 1960, Basketball: Dansk mester 1952 (uofficielt) Hædersbevisninger: Udvalgt til kulturministeriets idrætskanon Knud Lundberg, der arbejdede som journalist, kunne mere end at skrive: Som idrætsudøver nåede han at repræsentere tre forskellige landshold. Reelt var der tale om fire sportsgrene, idet 7-mands og markhåndbold var to forskellige typer spil. 7 u

u Lundberg var en meget høj og intelligent idrætsmand, der kompenserede for sin langsomhed med teknisk snilde og et godt overblik. I sin lange sportskarriere var Lundberg mest kendt som fodboldspiller. Desuden opfandt han indendørs fodbold. Sin største fodboldlandsholdstriumf fejrede han ved OL i 1948, som en del af det berømte bronzehold: Det var Lundberg, der som anfører stod på præmieskamlen og modtog de danske bronzemedaljer. Som håndboldspiller deler han rekorden med flest vundne danske mesterskaber, otte styk, sammen med Svend Aage Madsen. Som en af pionererne i dansk basketball var Knud Lundberg med på det første officielle danske landshold mod Finland i 1950, og desuden vandt han med HG det uofficielle DM i 1952. Lundberg var kendt for sine markante holdninger og var ikke bange for at gå imod strømmen. Ved OL i 1952 skulle han have været fanebærer, men nægtede at deltage i indmarchen og aflægge den olympiske ed, fordi han mente, at hans profession som sportsjournalist stred mod de olympiske amatøridealer. I modsætning til 1940 ernes fodboldstjerner ville Lundberg, trods tilbud, ikke til udlandet. Det stred mod hans livsfilosofi at skulle træne under tvang. Lundberg, med medicinsk embedseksamen, var blandt andet sportsredaktør på Dagbladet Information. Han brugte sin lærdom på at skrive bøger om bedre kostvaner, sundhed, håndbold og ikke mindst fodbold. Lundberg stoppede som journalist på Dagbladet Aktuelt på sin 75 års fødselsdag i 1995. Knud Lundberg blev optaget i Hall of Fame ved etableringen i 1992. 8

9 u

Ragnhild Hveger (f. 10. dec. 1920 - d. 1. dec. 2011) Svømmer Klubber: Helsingør Svømmeklub (1933-42), DKG (1943), DMG, Sparta (1950-51), Helsingør Svømmeklub (1951), DKG (1952-54) Udvalgte titler: 100 m crawl: EM-guld 1938, Dansk mester 1936-42 og 1954, Nordisk mester 1937, 1939 og 1953, 400 m crawl: EM-guld 1938, Dansk mester 1935-42, Nordisk mester 1935, 1937, 1939 og 1953, 100 m rygcrawl: Dansk mester 1937-38, 1951 og 1954, 4 x 100 m crawl: EM-guld 1938, 4 x 100 m medley: Nordisk mester 1953 Hædersbeviser: Årets fund i dansk idræt 1935, BT s guld 1937, Optaget i svømmesportens Hall of Fame i 1968, Kåret som det 20. århundredes største kvindelige idrætsudøver i Danmark af Danmarks Idrætsforbund i 1996, Udvalgt til kulturministeriets idrætskanon Ragnhild Hveger er ikke bare Danmarks, men også blandt verdens bedste kvindelige svømmere nogensinde. Det var der nok ingen af dem, der overværende den 12-årige Ragnhilds debut som konkurrencesvømmer i 1933, der troede. Til forskel fra konkurrenterne hoppede hun nemlig i vandet med benene først. På trods af det, vandt hun løbet. I løbet af bare to år forbedrede Ragnhild Hveger sig så meget, at hun vandt det nordiske mesterskab i 400 m fri som 14-årig. Hun var 15 år, da hun ved OL 1936 crawlede sølvet hjem på 400 meteren. 11 u

u Som svømmer var Ragnhild Hveger beundret for sin rytmiske og glidende svømmestil, hvor ikke mindst hendes benspark var særdeles effektive. I Hvegers storhedstid 1935-42 blev det til ikke færre end 42 individuelle verdensrekorder på forskellige svømmedistancer. At Ragnhild Hveger havde et enestående højt niveau i det våde element, kan ses ved, at hendes sidste verdensrekord først blev slået i 1956 efter at have stået i 15 år! EM 1938 i London blev Hvegers helt store stjernestund. Hun vandt 100 m fri, 400 m fri og 4 x 100 m fri og var i en klasse for sig selv, hvilket gav hende tilnavnet The golden Torpedo. I 400 m fri sejrede hun med en bassinlængde. Foran Hveger vinkede en spændende olympisk karriere, hvor hun som bare 19- og 23-årig skulle triumfere ved OL i 1940 og 1944. Sådan gik det ikke i stedet væltede krig og ulykke ind over Europa, og Hveger selv kom ikke til at svømme igen før efter krigen. Hveger gjorde comeback ved svømmekonkurrencer i 1950, og hun deltog ved OL 1952, hvor det blev til en fornem femteplads på 400 m fri. Hveger sluttede karrieren med et DM i 100 m rygcrawl i 1954. Det 20.århundredes største kvindelige sportsnavn blev optaget i Hall of Fame ved etableringen i 1992. 12

13 u

Lis Hartel (f. 14. marts 1921- d. 13. februar 2009) Dressurrytter Klubber: Sportsrideklubben i København Udvalgte titler: Med hesten Gigolo : Dansk mester i dressurridning 1943 og 1944, Med hesten Jubilee : Dansk mester i dressurridning 1952-54 og 1956, verdensmester 1954 (uofficielt), Med hesten Limelight : Dansk mester i dressurridning 1959 Hædersbevisninger: BT s guld 1952, Optaget i The International Women s Sports Hall of Fame i 1994, Ridder af Dannebrog i 2000, Udvalgt til kulturministeriets idrætskanon Dressurrytteren Lis Hartel var et af dansk ridesports første helt store navne. Hun huskes, fordi hun ved de Olympiske Lege i 1952 og 1956 formåede at vinde sølv i skoleridning (dressur) på sin hest Jubilee på trods af, at hun i 1944 var blevet så hårdt ramt af polio, at hun aldrig genvandt sin fulde førlighed. Ved OL i 1952 var Hartel den første kvinde nogensinde i ridekonkurrencerne ved et OL, der kunne betræde podieskamlen i konkurrence med mandlige deltagere. 15 u

u Ved dressurkonkurrencen i Helsingfors stod det klart, at rytter og hest var i fuldendt harmoni. Jubilee gik herligt elastisk og fremadsøgende. Passagen var fin, pirouetterne var gode og changementsserierne overlegne og sikre. Den polioramte Lis Hartel viste med sine ridesejre, at der var en vej ud af den næsten håbløse kamp mod polioen. På den måde blev hun et håb for de mange, som helt frem til midt i 1950 erne blev ramt af den hårde sygdom. Lægerne dømte den lovende rytterske til et liv i kørestol, men Hartel ville det anderledes: Med ukuelig viljestyrke begyndte hun genoptræningen. I den første lange tid gennemlevede Lis Hartel enorme smerter, men hun gav ikke op, og lidt efter lidt kom fremskridtene. Fra 1947 deltog hun igen i konkurrencer, nu på hesten Jubilee, som oprindeligt var søsteren Tove Jorck-Jorcstons hest. Med ridetriumferne kom invitationerne til alverdens ride- og opvisningsstævner, hvor Hartel indsamlede store beløb til fordel for polio- og handicapfonde. Med Lis Hartels præstationer gik ridesporten og dressurridningen fra at være en militærsport domineret af herrer og overklassen til at blive hvermandseje. Lis Hartel blev optaget i Hall of Fame ved etableringen i 1992. 16

17 u

Paul Elvstrøm (f. 25. februar 1928) Sejlsportsmand Klubber: Hellerup Sejlklub Udvalgte titler: Firefly: OL guld 1948, Finnjolle: OL guld 1952, 1956 og 1960, VM guld 1958 og 1959, EM guld 1960, Flying Dutchman: VM guld 1962, EM guld 1954, Snipe: VM guld 1959, Dansk mester 1955, 1957 og 1959, 505 jolle: VM guld 1957 og 1958, EM guld 1958, Star: VM guld 1966 og 1967 5,5: VM guld 1966, Soling: VM guld 1969 og 1974, EM-guld 1970 og 1971, Dansk mester 1970 og 1971, ½ ton: VM guld 1972 og 1981, Tornado: EM guld 1983 og 1984 Hædersbevisninger: Den olympiske orden i bronze, Ridder af Dannebrog, Kåret som det 20. århundredes største sportsmand i Danmark af Danmarks Idrætsforbund i 1996, BT s guld 1948, 1956, 1967, Dansk Sejlunions ærestegn, Udvalgt til kulturministeriets idrætskanon, Optaget som det første medlem af ISU s Hall of Fame i 2007 Paul Elvstrøm er nok den største og mest alsidige sejler verden hidtil har set. Han er mere end nogen manden, som bærer æren for, at Danmark har kunnet hævde sig som en af verdens førende sejlsportsnationer. Da Danmarks Idrætsforbund i 1996 havde 100 års jubilæum, blev han kåret som det 20.århundredes største sportsmand i Danmark. 19 u

u Elvstrøm huskes især fra de Olympiske Lege: Her vandt han fire guldmedaljer på stribe fra 1948-60 og var olympisk aktiv fra 1948-88. I alt var han med ved ni OL er. Blandt mange andre store resultater kan nævnes ikke mindre end 13 verdensmesterskaber i otte forskellige bådtyper. Elvstrøm var så suveræn på søen, at han ved flere lejligheder vandt den samlede konkurrence før den sidste sejlads. Elvstrøms suverænitet skyldtes, udover talent, en meget professionel indstilling til sin sport. Han trænede hårdt hjemme og brugte tusindvis af timer på søen. Gennem hele karrieren har han høstet erfaring, som ikke alene har haft stor betydning for hans egen sejlads, men også udmøntet sig i konstruktion af nyttigt udstyr, for eksempel hans berømte Elvstrøm redningsvest, Elvström Bailer og Elvström Winchblok. Bedst kendt er nok Elvström Sails med den lille røde tretakkede krone øverst. Elvstrøm gjorde sig også som bådkonstruktør, idet bådtyper som trapezjollen, kvart-ton og halv-ton er blevet designet på hans tegnebord. Paul Elvstrøm, der sluttede ved OL 1988 i tornadoen med datteren Trine som gast, blev optaget i Hall of Fame ved etableringen i 1992. 20

21 u

Kurt Nielsen (f. 19. november 1930 - d. 11. juni 2011) Tennisspiller Landskampe: 33 Davis Cup-matcher, i alt 96 kampe (1948-60) Klubber: HIK (1941-43), KB (1943-1960) Udvalgte singletitler: Indendørs: Dansk mester 1947-49, 1951-53, 1955 og 1958, skandinavisk mester 1949, 1952-53, 1955 og 1958, Amerikansk mester 1957, Fransk mester 1952, 1958-59, Udendørs: Vinder af juniorturneringen i Wimbledon 1947, Vinder af juniorturneringen i French Open 1948, Dansk mester 1949-51, 1953-54, 1957, 1959-60 Hædersbevisninger: BT s guld 1953, Den spanske sportsorden i bronze 1965, Æresmedlem i The All England Lawn Tennis and Croquet Club i 1985, The ITF Awards for services to the game i 2006, Æresmedlem i DTF i 2006 (som den første), Ridder af Dannebrog i 2007 Kurt Nielsen var den første danske tennisspiller, der præsterede de helt store internationale resultater: I 1953 og 1955 nåede Kurt Nielsen som useedet herresinglefinalen i tennissportens mest traditionsrige turnering, Wimbledon. Blandt hans mest berømte skalpe i Wimbledon er sejrene på vejen mod finalerne over tennislegenden Ken Rosewall. Kurt Nielsen var også en glimrende doublespiller. Det blev til flere mesterskaber i forskellige lande. I 1958 tabte han Wimbledonfinalen i mixeddouble sammen med Althea Gibson. Året forinden havde han med samme spiller, i US Open, sikret sig karrierens eneste grand slam titel. 23 u

u Kurt Nielsens første internationale titel som senior var i 1948, hvor han sammen med svenskeren Börje Fornstedt vandt de franske indendørsmesterskaber i double. Året efter vandt han for første gang de skandinaviske mesterskaber ved at slå de navnkundige amerikanere Frank Parker og Budge Patty på vejen mod mesterskabet. Kurt Nielsen, der var bedst på hurtige baner såsom græs og trægulv, havde som forcer en kanonserv, som ofte blev fulgt op med et glimrende netspil. Han var tillige utrolig fysisk stærk. Han var i en lang periode Davis Cup-holdets ankermand. I alt blev det til 49 danske mesterskaber fordelt mellem 16 singletitler, 16 i herredouble og 17 i mixeddouble. Fra 1960-63 var han professionel i Jack Kramers omrejsende tennisshow, der tog rundt og spillede turneringer over hele verden. Herefter var det slut med den aktive tennis på topniveau. Efterfølgende var han landstræner i Danmark, Vesttyskland og Spanien, som han førte til Davis Cup finalen i 1965. Han blev senere supervisor, referee og kommentator ved tennisturneringerne rundt omkring, ligesom han i 1970 erne sad i DTF s bestyrelse. Familien Nielsen har fire generationer på stribe leveret idrætsfolk til et af DIF s specialforbunds seniorlandshold: Kurt Nielsens fader, Vilhelm Nielsen, fik en enkelt fodboldlandskamp i 1925. Kurt Nielsens søn, Christian Kurt Nielsen, optrådte også på det danske Davis Cup-hold, hvilket også er tilfældet med barnebarnet Frederik Løchte Nielsen. Kurt Nielsen blev optaget i Hall of Fame ved etableringen i 1992. 24

Erland Kops (f. 14. januar 1937) Badmintonspiller 44 landskampe (1957-72) Klubber: KBK (1946-58), Unity Badminton Club (1958-60), KBK (1960-73), Greve Strand Udvalgte titler: Single: Dansk mester 1961-62, 1964-65 og 1967, Vinder af All England 1958, 1960-63, 1965 og 1967, Herredouble: Dansk mester 1961, 1965, 1968-69, Vinder af All England 1958, 1967-69, Hold: Dansk mester 1956, 1958, 1961-64, 1966, 1968, 1970-73 Hædersbevisninger: BT s guld 1961, IBF s ærestegn Distinguished Service Award i 1985, IBF s Herbert Scheele Trophy i 1989, Ridder af Dannebrog i 2000, Optaget i IBF s Hall of Fame i 1997, DBF s fortjensttegn, DBF s ærestegn i 2000, Æresmedlem i KBK Erland Kops er en af verdens bedste badmintonspillere nogensinde: Han er den danske spiller med de bedste singleresultater i All England, som i mange år var det uofficielle verdensmesterskab, inden det officielle VM blev indført i 1977. Da var Kops karriere for længst forbi. Der var badmintonspillere i 1950 erne og 1960 erne med større badmintontalent end Erland Kops, men der var ingen, der fik så meget ud af det talent, naturen havde udstyret dem med, som knægten fra KBK. Vilje, jernkondition og fysisk 27 u

u styrke var Kops svar, når de tekniske asiater forsøgte sig mod den danske badmintonkonge. Oftest endte danskeren med at trække det længste strå på den konto, men var det ikke nok, så havde han også et kort med god spilforståelse og taktisk sans at spille ud. Erland Kops var bomstærk. Hans håndled kunne selv i meget pressede situationer med et lille svip i baghånden sende bolden helt ned på modstanderens baglinje. Hans benarbejde var hurtigt og driftsikkert. På toppen af det hele garnerede han sit spil med et dommedags smash. Drengen fra Østerbro vandt sin første All England titel i single over Finn Kobberø i 1958, efter året forinden at have tabt i finalen. Hans sidste singletitel i All England vandt han i 1967 over malaysieren Tan Aik Huang. Med denne syvende sejr slog han ireren Frank Devlins hidtidige rekord på seks titler. KBK eren Kops kunne også i double, hvor det blandt andet blev til fire All England mesterskaber. Som holdspiller blev det til hele 12 holdmesterskaber med KBK. Erland Kops styrke skyldtes også, at han var en af de første badmintonspillere, der i sin fysiske træning gjorde brug af en vægt-vest, som han spændte fast på overkroppen. Karrieren på topplan stoppede i 1973. Erland Kops, hvis onkler Poul og Ebbe Kops var olympiske boksere i henholdsvis 1936 samt 1952 og 1956, blev optaget i Hall of Fame ved etableringen i 1992. 28

29

Erik Hansen (f. 15. november 1939 - d. 30. september 2014) Kajakroer Klubber: KK Pagaj, Holstebro Udvalgte titler: Enerkajak, 500 m: Dansk mester 1958, 1960, 1963-64, 1966, 1968-69, 1971 og 1972, Enerkajak, 1000 m: OL-guld 1960, VM-guld 1963, EMguld 1963 og 1965, Dansk mester 1960, 1963-72, Enerkajak, 10.000 m: Dansk mester 1960, 1963, 1965-71, Toerkajak, 500 m: 1960, Toerkajak, 1000 m: 1960, 1963-67, Enerkajak, 4 x 500 m: Dansk mester 1966. Udover de mange titler på de forskellige distancer: Jættemærket i guld i 1966 med 155 point (højeste nogensinde) Hædersbevisninger: BT s guld 1960, Årets fund i dansk idræt 1960 Erik Hansen er vel nok Danmarks bedste kajakroer gennem tiderne. Det blev til deltagelse ved fire OL er for kajakroeren fra Holstebro, og med tre OL-medaljer er Erik Hansen Danmarks mest vindende kajakroer ved de Olympiske Lege nogensinde. Dertil kommer ikke færre end 12 medaljer af forskellige karat ved henholdsvis VM og EM, heraf blandt andet VM og EM-guld i 1963. Ved OL 1960 imponerede den 20-årige elektriker ved at ro fra alle sine konkurrenter på 1000 meteren og vinde olympisk guld. I finalen var Erik Hansen på 6.pladsen efter 250 meter, nummer tre ved 500 meter-mærket, men rykkede især på de sidste 250 meter, hvor han gik forbi ungareren Imre Szöllösi samt den legendariske svenske kajakroer, Gert Fredriksson. 31 u

u Guldmedaljen var ikke den eneste medalje, som kajakroeren fra Holstebroklubben fik med hjem fra de Olympiske Lege i Rom. Sammen med blandt andre klubkammeraten Erling Jessen var han med i 4 x 500 stafet, hvor det blev til en bronzemedalje. Så sent som i forsommeren 1956 interesserede Erik Hansen sig ikke synderligt for kajak-sporten. På Vandkraftsøen i Holstebro plaskede den unge Hansen sommetider rundt i en robåd. En dag gled en kammerat i en kajak forbi ham, grinede lidt hånligt ad ham og udfordrede ham til en kappestrid. Erik Hansen afleverede robåden, hoppede ned i en kajak og kæntrede! Denne dukkert tog den unge Hansen imidlertid som en udfordring: Han meldte sig ind i den lokale klub, Pagaj, og en måned senere opnåede han en flot andenplads ved klubmesterskaberne. Alfred Christensen, der var træner i Pagaj, betragtede Erik Hansen som et naturtalent. Det var imidlertid først fra 1958, at Erik Hansen for alvor gik 100 procent ind for sporten. Fra da af blev hverdagen tilrettelagt med fokus på sporten. Trods status som amatør og med et almindeligt arbejde at passe i hverdagen formåede Erik Hansen igennem en tiårs periode at tage kampen op mod de bedste østeuropæiske statsamatører. Ved OL i 1968, hvor Erik Hansen var fanebærer ved ind- og udmarchen, formåede kajakroeren fra Holstebro igen at hente en olympisk medalje på 1000 meteren, denne gang af bronze. Ved VM på Bagsværd sø 1970 vakte Erik Hansen jubel hos det store danske publikum, da han roede Danmarks eneste medalje (sølv) hjem på 10.000 meteren, efter tre kvarters indædt og opslidende fight med et par østeuropæere. Det blev også til hele 37 danske mesterskaber fra 1958-72. Erik Hansen blev optaget i Hall of Fame ved etableringen i 1992. 32

33 u

Ole Ritter (f. 29. august 1941) Cykelrytter Cykelhold: ABC (1958-66), Germanwox-Wega (1967-1970), Dreher (1971-72), Bianchi-Compagnolo (1973), Filotex (1974-75), Sanson (1976-77) Udvalgte titler: Dansk mester på landevej 1962, 1964 og 1966, Nordisk mester for hold 1964 og nordisk mester på landevej 1966, Indehaver af timeverdensrekorden 1968-72, Europamester i derny-pace 1976 Hæderbevisninger: Årets tolver i Ekstra Bladet 1963 og 1965, BT s guld 1965, DCU s æresnål 1991 Ole Ritter var en temporytter i verdensklasse, der leverede fantastiske resultater på cykelbanen, på landevejen og i de store enkeltstartsløb via sine karakteristiske energiudladninger og eksplosive ryk. Han imponerede cykelverdenen i sin debutsæson som professionel, da han i 1967 vandt en enkeltstartsetape i Giro Italia foran store cykelnavne som Bracke, Anquetil og Merckx. En bedrift han gentog i 1971. I alt blev det til fire etapesejre i giroen. Året efter indtraf vel nok karrierens største resultat: I Mexicos tynde luft lykkedes det ham kort før OL at slå den eftertragtede timeverdensrekord, som efter Ritters dåd lød på 48,653 km. Rekorden stod i fire år, indtil legendariske Eddy 35 u

u Merckx slog den. Ritter prøvede i 1974 at generobre rekorden, og han slog da også sin egen rekord fra 1968 to gange, men det rakte ikke til at slå Merckx. I alt satte Ritter ni verdensrekorder på bane på distancer fra 5 km til 100 km. Gennembruddet kom i 1962 som amatør, hvor Ritter tordnede frem på landevejen kulminerende med at vinde to sølvmedaljer ved VM i Italien i henholdsvis det individuelle landevejsløb og for hold (100 km). I 1966 vandt han det nordiske mesterskab på landevej efter et drabeligt opgør med de berømte svenske Petterson-brødre. I 1968 fik Ritter sølv ved VM i 5 km forfølgelsesløb. I de store enkeltstartsløb var Ritter med helt fremme: Grand Prix Lugano vandt han i 1970 og 1974. Tre gange blev han nr. 2 med skiftende makkere i den berømte Trofeo Baracchi-tidskørsel. Det blev også til en etapesejr i Paris-Nice i 1970. Det blev til ni deltagelser for Ritter i Giroen, hvoraf 7.pladsen i 1973 var Ritters bedste placering. Han var med én gang i Tour de France: I 1975, hvor han blev nr. 47. Ritter kunne også i seksdagesløb: I 1965 vandt han det svenske seksdagesløb og i slutningen af karrieren blev det også til sejre: I 1974 og 1975 i Herning med hollænderen Leo Duyndam samt i Forum i 1977 med belgieren Patrick Sercu. Ole Ritter blev optaget i Hall of Fame ved etableringen i 1992. 36

Ole Olsen (f. 16. november 1946) Speedwaykører Klubber: Haderslev Motor Sport, Vojens Speedway Klub, Newcastle (1967-70), Wolverhampton (1970-76), Coventry (1976-83) Udvalgte titler: Individuel verdensmester 1971, 1975 og 1978, Verdensmester på langbane 1973, Verdensmester for hold 1978, 1981 og 1983, Verdensmester i parspeedway 1979, Dansk mester 1967-73, 1975-77, 1979 og 1981, Dansk mester på langbane 1971-73 Hædersbevisninger: DMU s fortjensttegn i guld i 1971, Årets tolver i Ekstra Bladet 1973, 1975 og 1978, Årets sportsmand i Skandinavien 1975, FIM s ærespris The Motorcycling Merit Gold Medal i 1988, Ridder af Dannebrog i 2000, Svenska Motorcykelförbundet guldplakett i 2000, Udvalgt til kulturministeriets idrætskanon Speedwaykøreren Ole Olsen var manden, der fik speedwaysporten ind i danskernes bevidsthed og ikke mindst fik placeret dansk speedway på verdenskortet i konkurrence med verdensklassekørere som Ivan Mauger. Han var en af dansk idræts største stjerner i 1970 erne. Olsens popularitet skyldtes ikke kun hans hurtighed på slaggerne, men også at Ole Olsen var sønderjyde med stort S: Med sin entusiasme, ligefremme og jordnære stil gik han lige ind i hjertet på danskerne. 39 u

u Ole Olsens var lærenem og ivrig for at lære alt om speedwayfaget, og hans stædighed og vedholdenhed var med til at gøre ham til en komplet speedwaykører. Den første individuelle VM-finale blev nået i 1970. Allerede året efter kom den første individuelle VM-titel i hus: På Nya Ullevi i Göteborg kørte den da 24-årige dansker med rygnummer 14 fra alt og alle i samtlige fem heats. Det blev til yderligere to individuelle verdensmesterskaber. Begge erobret på lykkebanen Wembley. Med sin første VM-titel tog speedwaykøreren fra Vojens danskerne med storm. Olsen blev populær. Meget populær. Og han forstod, at han som kendt elitesportsmand også repræsenterede en værdi udenfor slaggerne: Han blev reklamesøjle for blandt andet læskedrikken SodaStream. I september 1975 åbnede Ole Olsen Vojens Speedway Center, hvor der adskillige gange har været afholdt VM. Senere blev han også importør af Westlake speedwaymaskiner. Coventry-kørerens sidste sæson som aktiv var i 1983. Han takkede af foran 27.500 tilskuere på sin egen bane. Det næsthøjeste tilskuertal til speedway i Danmark indtil da. Ole Olsen, hvis søn Jacob Olsen også blev landsholdskører og senere landstræner, blev optaget i Hall of Fame ved etableringen i 1992. 40

41 u

Lene Køppen (f. 5. maj 1953) Badmintonspiller 48 landskampe (1971-83) Klubber: Valby Badminton Club (1966-74), Gentofte Badminton Klub (1975-1983) Udvalgte titler: Single: Dansk mester 1972-79 samt 1980-83 (prof.), Vinder af All England 1979-80, Verdensmester 1977, Damedouble: Dansk mester 1973, 1975-77, 1979, 1980-82 (prof.), Mixeddouble: Verdensmester 1977, Dansk mester 1977-79 samt 1980 (prof.), Hold: Dansk mester 1975-79 Hædersbevisninger: BT s guld 1977, Årets tolver i Ekstra Bladet 1981, IBF s ærestegn Distinguished Service Award i 1985, Optaget i IBF s Hall of Fame i 1998, DBF s fortjensttegn Lene Køppen er en af Danmarks bedste kvindelige badmintonspillere nogensinde. Hun var med sine resultater, sit graciøse spil og sit brede smil Danmarks ubestridte badmintondronning og darling i 1970 erne og begyndelsen af 1980 erne. Køppens hurtige og sikre grundspil, som var funderet i en seriøs træningsindsats og stort fysisk overskud, tvang modstanderne godt og grundigt rundt i banens fire hjørner. Det resulterede ofte i, at selv de bedste topspillere lavede fejl, eller 43 u

u at Lene Køppen selv kunne afgøre bolden med et velplaceret smash. Den høje baghåndsclear var ikke på den danske badmintondronnings repertoire. I stedet slog hun en lav. Oftest var Gentofte-spilleren dog så hurtig, at hun kom ind under bolden og kunne slå et forhåndsslag. Hvis Køppen havde styr på modstanderen, blev der ikke vist nåde: Som i All England semifinalen 1980, hvor Kirsten Larsen blev sendt hjem med to gange 11-0! Det blev til to All England triumfer for Lene Køppen efter flere forgæves forsøg. I 1979 slog hun efter en gyserfinale japaneren Kondo med 11-8 i tredje sæt efter at have været bagud med 2-7! Året efter triumferede hun på ny ved at slå indoneseren Verawaty i finalen. Ved det første officielle VM i Malmø 1977 vandt Lene Køppen damesinglen over Gillian Gilks med 12-9, 12-10, men hun stoppede ikke her: Lene Køppen var nemlig også en prægtig doublespiller, og sammen med Steen Skovgaard blev det også til VM-guld i mixeddouble. Året efter var de sammen i All England finalen, men tabte. I det mangeårige samarbejde med Steen Skovgaard, var det ofte Køppen, der havde nerverne til at spille fejlfrit, når de store finaler skulle afgøres. Ketcheren blev lagt på hylden på topplan efter VM 1983 i Brøndby-hallen. Lenes fader, Erik Køppen, nåede 21 fodboldlandskampe (1949-56), mens datteren Marie Røpke har været med på kvindelandsholdet, som vandt europa-mesterskabet i badminton i 2008. Lene Køppen blev optaget i Hall of Fame ved etableringen i 1992. 44

45

Gunnar Nu Hansen (f. 20. oktober 1905 - d. 5. januar 1993) Sportsjournalist Karriere: Dagbladet København (1925-28), Morgenbladet (1928-31), Berlingske Tidende (1931-36), BT (1931-40), Idrætsbladet (1926-33 og 1940-42), Danmarks Radio (1935-76), Københavns Radio (1976-91) Hædersbevisninger: Den olympiske orden i bronze, Den finske olympiske orden, Årets sportsjournalist 1966, Årets Pris 1974 (indsats til gavn for dansk fodbold), Ridder af Dannebrog i 1983, DIF s ærestegn i 1952 Gunnar Nu Hansen er den mest populære og kendte journalist i Danmarkshistorien: Han formidlede begivenheder i over en menneskealder, først som skribent, så i radioen og siden på tv. Det var især gennem idrætten, der stod ham så nær, at han blev populær. Ikke mindst hos de danske idrætsudøvere, som han altid omtalte i positive vendinger og interviewede med et smittende humør og varme. Gunnar Hansen, der voksede op på Nørrebro, er den eneste blandt de danske idrætspersonligheder i Hall of Fame, som ikke er valgt eller kendt på baggrund 47 u