At ride ind midt blandt en flok giraffer eller sidde på en hesteryg mindre end 30 meter fra et næsehorn er den ultimative måde at opleve The African Wildlife. Escape tog til Sydafrika og fik et adrenalinkick af de store. Af Christian Nørr Foto: Nanette Vabø Til hest blandt giraffer og næsehorn 34 / rejsemagasinet escape / #3 / vinter 2012
rejsemagasinet escape / #3 / vinter 2012 / 35
du kun redet tre-fire gange før?«spørgsmålet dirrer i den fugtigvarme afrikanske luft. De hævede øjenbryn, vantroen i øjnene, de alvorlige»har folder om munden siger det hele. Manageren på Mpala Safari Lodge er overrasket. Om få timer skal to af hendes gæster ud på en længere ridetur i et af Sydafrikas store vildtreservater. Ud blandt Afrikas vilde dyr. Ud blandt flodheste, næsehorn, leoparder, løver og elefanter. På hesteryg og sightseeing fra den ultimative første parket og det i et område, hvor det er dyrene og naturen, der bestemmer. Både om de vil ses, om de vil lade ubudne gæster komme tæt på, eller om gæsterne pludselig bliver det jagede vildt. Under den slags forhold kræver det, at såvel hest som rytter ved, hvad de skal gøre, kan håndtere den ultimative spidsbelastning og ikke går i panik. Efter et opkald til guiderne og en grundig eksaminering i ridefærdigheder, slipper vi med nød og næppe gennem nåleøjet. Vi bliver bedt om at møde næste dag for foden af Drakenberg Mountains i Sydafrika. Klædt på til ridetur og eventyr. Det afrikanske kontinent er det ultimative sted at opleve uspoleret natur og vilde dyr. Selv om de naturlige levesteder for dyr som elefanter, løver, bøfler og giraffer er blevet markant indskrænket over de seneste 100 år grundet voldsom befolkningsvækst og massiv omdannelse af vild natur til landbrugsland, er Sydafrika stadig et af de lande i verden, som gør mest for udbygningen af nationalparker, beskyttelse af de vilde dyr og en åbning af naturen mod turister. Kruger National Park i det nordøstlige hjørne af Sydafrika er det bedste eksempel på det. Her valfarter millioner af turister til hvert år. Alle med håbet om at se»the Big Five«(løve, leopard, elefant, næsehorn og bøfler). Langt de fleste oplever den sydafrikanske natur fra bagsædet af en jeep eller minibus. Det er der intet galt i. Oplevelserne er spektakulære, niveauet højt, servicen ofte ligeså, men ligesom andre turistattraktioner rundt om i verden gør driftige sjæle en dyd ud af at tilbyde noget, kun de få har mulighed for at prøve eller råd til at betale for. Hestetur blandt Afrikas vilde dyr er sådan en aktivitet. Begrænsningen ligger ikke i en eksorbitant adgangsbillet det koster rundt regnet 500 kroner for en to timers tur på hest men derimod i ens evner til hest og lyst til at udfordre sig selv.
»Hvad der end sker, så fald ikke af hesten «Det lille smil om vores guide Kate von Stadens mund, er det sidste vi ser, inden hun sadler op og rider ind i Moholoholo dyrereservat som den første. Klokken har kun lige passeret 9 om morgenen. Det er stadig udholdelige temperaturer, selv om solen for alvor er ved at bryde igennem. Forud er gået en grundig introduktion til to timer i bushen på hesteryg. Hestene er udvalgt efter vores evner og erfaring, de er alle trænet til at gå med turister i bushen, men inden vi rider ind i området, understreger Kate von Staden, at det, når det kommer til stykket, er vores og ikke hestens reaktioner på de vilde dyr, der er afgørende.»heste er ikke bange for vilde græs- og planteædende dyr som zebra, giraffer, gnu og bøfler. Dyrene er heller ikke bange for os, når vi kommer til hest. Det giver os en unik mulighed for at komme meget tæt på. Men møder vi nogle af de»farlige«dyr som næsehorn og flodheste, så reagerer hesten mest af alt på vores reaktioner. Så vær rolig og lad mig træffe beslutningen, om vi skal fortsætte eller vende om...«hesteopdrætteren og dyrlægesygeplejersken har i årevis taget turister med på hest ind blandt de vilde dyr. Hun har ikke»mistet nogen endnu«, som hun siger med galgenhumor og tyk sydafrikansk accent. Men hun har også valgt et område, hvor to af»the Big Five«nemlig løve og elefant ikke lever, ligesom hun lige fra start har stillet som minimumskrav, at man som deltager på hendes ture har mindst 15 timers rideerfaring. Lad det være sagt med det samme: At ride ind i et af Sydafrikas dyrereservater og mærke bushens vegetation lukke sig omkring en er en både grænseoverskridende og adrenalingivende oplevelse. For pludselig er den overlegenhed og sikkerhed, man som menneske let kan føle over for naturen, væk. Ydmygheden indfinder sig naturligt og hurtigt. For hvem iagttager hvem her? Hvem har fat i den lange ende, hvis det virkelig gælder? Hvem bestemmer, om de vil lade sig se eller ikke se? Det gør de dyr, man så brændende ønsker at komme tæt på men ikke for tæt på.»her er det dyrene, der bestemmer. Der er ingen garantier for noget som helst. Jeg har redet her med turister, hvor vi end ikke har set et spor af et dyr. Vi har ikke et leoparddepartement, et næsehorns-departement eller et girafdepartement, hvor vi kan ride hen og sige tjek, så har vi set det! Men vi har noget af verdens smukkeste natur lige her foran jer om dyrene vil vise sig, er den store ubekendte, rejsemagasinet escape / #3 / vinter 2012 / 37
og det, der gør forskellen mellem et naturligt dyrereservat og en dyrepark.«kate von Staden har tydeligvis fået spørgsmålet om muligheden for at se dyr og komme tæt på før. For hende er det oplevelsen af at være ét med naturen, der i første omgang bør drive én af sted. Det andet er bonus. Så med tilbageholdt åndedræt og spændt forventning rider vi af sted. Ens sanser bliver ikke bare bombarderet med indtryk, de åbner sig på vid gab, som man forestiller sig ens forfædres var, da de levede her for tusinder af år siden. Hver en lyd, lugt, hestens reaktion og skygger mellem den lave vegetation registreres. Den begyndende regntid har allerede gjort bushen grøn og tyk.»det gør den smukkere at se på, men sværere at spotte dyr,«lyder det fra vores guide, som var hun tankelæser. efter den FØrsTe TIMe til hest de første mange minutter med hver en muskel spændt i kroppen er det som om, der falder en søvndyssende ro over både heste og ryttere. Dyrene lader vente på sig. En flok mpalaer (afrikanske hjorte) og et par vildsvin er alt, hvad vi ser. Temperaturen stiger hastigt og er selv om klokken kun er godt 9.30 om morgenen over 30 grader. På den modsatte bjergskråning kan vi se en flok giraffer. Dette fabelagtige og smukke dyr forsøger vi at nå over til, inden de atter forsvinder. Men før vi får chancen for at komme tæt på girafflokken, skal vi passere et af de livgivende vandhuller i den afrikanske bush. På grund af den begyndende regntid er det ikke nær så presserende for de vilde dyr at samles netop her. Vi er imidlertid heldige. Et næsehorn med sin kun etårige unge er ved at fylde vanddepoterne op. I søen ligger en større flok flodheste ligeledes med unger. Og netop det nylige afkom får vores guide til at rette ryggen. Hun kender dyrene, ved hvilke, der er potentielt farlige, og hvilke, der er gemytlige. Men med unger er det en anden sag. Modergenet er i enhver dyreflok stærkt og sensitivt, og det er som om, hestene også kan mærke det. Kate von Staden ændrer rute. Hun vil ikke for tæt på næsehornet med sin unge. Den eneste anden vej er over en smal naturlig dæmning en rute, der til gengæld tager os tæt på flodhestene. Disse mageløse dyr er nogle af de mest aggressive og territoriale dyr, der findes. Men så længe de befinder sig i vandet, og man ikke kommer imellem dem og deres naturlige trygge vandhul, så er faren ikke så stor. Det er oplevelsen til gengæld. At ride mindre end 20 mesådan kommer du tæt på dyrene Der er visse gode tips, som er værd at følge: Følg dyrenes rytme. Ved solopgang og solnedgang er de fleste dyr mest aktive. Det kan derfor godt betale sig at stå tidligt op. Entrer med de bedste guider og rangers. De bedste kender deres dyr, den natur, de færdes i og har ofte deres egne hemmelige steder og måder at komme tæt på. Brug øjnene og ørene ikke munden. Ingen voldsomme og pludselige bevægelser. Heller ikke i bare iver efter at tage billeder. Lad dyrene vænne sig til, at I er der. TIPS! rejsemagasinet escape / #3 / vinter 2012 / 39
nfo Vejen dertil? Moholoholo ligger i Sydafrika. British Airways, KLM, Lufthansa og South African Airways tilbyder alle billetter derned. Alle med minimum et stop og slutdestination Johannesburg. Derfra lokal fly til Hoedspruit. Samlet pris på vores billetter 7.300 kr. Hvordan kommer du af sted? Rideturen i Moholoholo Nature Park blev til igennem den lille eksklusive danskejede Mpala Safari Lodge (www.mpala.dk), der holder til en times kørsel derfra. Mpala arbejder sammen med en sydafrikansk ildsjæl og hesteelsker, Kate von Staden. Pris? En to timers tur koster 550 rand, eller det der svarer til ca. 450 kroner. Hvem kan være med? Det kan alle erfarne ryttere. Kate kræver minimum 15 timers rideerfaring ligesom hun forbeholder sig ret til at afvise folk. F.eks. er der en vægtgrænse pr. rytter på maks. 90 kilo. Husk: Du skal selv have ridetøj eller andet brugbart tøj med. Husk kamera, solcreme og en hat i de varme måneder. Solen kan være ubønhørlig på disse breddegrader. Læs mere på whipalong.co.za og mpala.dk ter fra en badende flok flodheste er intet mindre end både bevægende og berusende. Kort efter når vi et nyt klimaks. Girafferne er der stadig. Og de bliver stående, da vi langsomt nærmer os dem. Vores guide hvisker, at vi med jævne mellemrum skal lade vores heste græsse, inden vi rider nærmere. Når de gør det, er det samtidig en måde at berolige og skabe tryghed blandt girafferne på. For dyr, der æder, angriber ikke, synes logikken i dyreverdenen at være. De yngste i flokken nærmer sig og løber bort igen. Den ældste han bliver stående. Vi er mindre end 20 meter borte. De følger os med øjnene for enden af den lange hals, men de er ikke bange. Med ét kan vi lugte dem og høre dem. Lyden af smaskende kæber og underlige gurglende lyde fra deres indre. Vi tør ikke finde kameraet frem af bare frygt for at skræmme dem. Vi rider inde midt iblandt en flok vilde dyr i Afrika. Med giraffer på alle sider. Fem, seks, syv stykker med et-toårige unger, der nærmest nysgerrigt følger os. Tættere på Afrikas vilde dyr kommer man ikke, og det er den egentlige attraktion. Det lyder som en tommetyk kliché, men samhørigheden med naturen er udpræget i disse magiske minutter, hvor vi får lov til at være her. På tålt ophold og lånt tid. Kort efter trækker den bestemmende han flokken med sig. Ned mod søen og de andre dyr. Vores heste er på vej videre. Med os ovenpå med drejet nakke og store øjne. sydafrika Moholoholo Forskellige måder at se dyr på når det ikke er til hest... Den mest almindelige I bil. I Kruger National Park og andre af Sydafrikas Nationalparker valfarter tusinder af lokale og turister hvert år til for at komme tæt på naturen og dyrene. Oplevelsen er intet mindre end fantastisk. Langt de fleste kører i bil. Det er både bekvemt, giver mulighed for at se og nå mere og giver tryghed. Er ofte den eneste måde, man kan få lov til at komme ind i et område på. Den dyre I luftballon over bushen. For små 2.000 kroner kan man give sig selv en oplevelse for livet.»sunrise tours«i den allertidligste morgenstund tilbydes forskellige steder. At svæve hen over den afrikanske savanne, mens naturen vågner. For at slutte af med et glas champagne, når man er landet det kan man godt vænne sig til. Den krævende Bushwalk. Flere lodges tilbyder gåture ud i bushen med en bevæbnet ranger i front. Fokus på sådanne ture er typisk ikke at komme tæt på de store dyr, men derimod at se og fornemme»the wildlife«helt tæt på. Friske spor, knækkede grene, dufte, insekter og fugle. Den actionprægede Flere steder er det muligt at komme på ture på såkaldte quad-bikes. De kan bedst beskrives som motorcykler på fire hjul. Larmen fra motorerne skræmmer langt de fleste dyr væk, men for den lille drengerøv er der nu alligevel noget at komme efter. 40 / rejsemagasinet escape / #3 / vinter 2012