nr. 19 UDDRAG s. 6-10 6 af Bestyrelsesposten nr. 19, angående lovforslag om ny tilsynsordning ved frie grundskoler Ny tilsynsordning foreslås at træde i kraft 1. august a 2010 Skolerne kan fortsætte med en valgt tilsynsførende eller beslutte gå over til selvevaluering efter faste modeller. Fra 2012 skal alle nyvalgte tilsynsførende være certificerede. Statens tilsyn forenkles og lægges i fastere rammer Lovforslaget om den nye tilsynsordning indeholder ingen egentlige overraskelser i forhold til det, der tidligere har været fremme. Lovforslaget forventes fremsat i denne måned til vedtagelse inden sommerferien. Det primære tilsyn med skolen skal fortsat ligge hos forældrekredsen; men der stilles nye krav til de tilsynsførende, som fremover skal være certificerede, og der åbnes for, at skolerne kan vælge, at tilsynet med skolens undervisning skal foretages ved en selvevaluering i stedet for af valgte certificerede tilsynsførende. Såvel certificeringen som evalueringsmodellerne skal godkendes af undervisningsministe- Tilsynet med undervisningen på frie grundskoler Nuværende tilsynsordning Forældrekredsens almindelige tilsyn (friskolelovens 9, stk. 1) Det eksterne tilsyn valgt af forældrekredsen (friskolelovens 9, stk. 2-8) Statens tilsyn: - målrettet tilsyn - særskilte tilsyn - yderligere tilsyn Forslag til ny tilsynsordning Bevares uændret Ændres: Forældrekredsen og bestyrelsen beslutter om tilsynet skal ske ved hjælp af a) certificeret tilsynsførende eller b) selvevaluering Ændres: Statens almindelige tilsyn Statens skærpede tilsyn INDHOLD Århus Friskole deltog i Ungdomsparlamentet 2. februar i år og fik vedtaget et lovforslag om opløsning af ghettoer. Læs om forberedelserne og lovforslaget (s. 2-3) Kollegial supervision modvir- ker frustrationer mener man på Gudenåskolen. Konsulentfirma fortæller om hvordan man kom i gang med supervisionen (s. 4-5) Ny tilsynsordning træder i kraft 1. august 2010 hvis nyt lovforslag vedtages. De valgte tilsynsførende skal være certificerede, skolen får flere valgmuligheder og statens tilsyn forenkles. Det omfattende lovforslag gennemgås s. 6-10. Skolelukning før jul får minii- steren til at overveje lovæn- dring. Bestemmelserne om undervisningens omfang mht. eleverne fordeling på klassetrin bliver muligvis ændret (s. 10) KORT NYT bl.a. om - Ny skoleleder på Hørsholm Lille Skole - Svagere lønstigning end forventet - Pædagogisk medhjælp på vej ind i specialundervisningen - El og gas kan med fordel købes på fastprisaftaler - Underretningspligten er personlig klare retningslinjer på skolen anbefales - Løntabsforsikring for skoleledere VI SES til BESTYRELSESTRÆF 2009 27.-28. marts i Ebeltoft Side 1 af 1
nr. 19 riet; men begge ordninger er dog tilstræbt tilrettelagt skolenært, blandt andet ved, at skoleforeningerne er tiltænkt en aktiv rolle indenfor begge ordninger. Statens tilsyn ændres til færre tilsyn samtidigt med, at en større gennemsigtighed søges tilvejebragt ved at fastsætte regler for det skærpede tilsyn i bekendtgørelsesform. Endvidere udvides ministeriets hjemmel til at udstede påbud til skolerne til også at kunne omfatte påbud om at foretage konkrete ændringer ligesom anvendelsen af tests i forbindelse med skærpet tilsyn fremhæves. Hele lovforslaget kan i udkast hentes på Høringsportalen se link nedenfor (s. 6). Her følger en gennemgang af hovedlinjerne i forslaget. Forældrekredsens tilsyn og spørgsmålet om tilsynsførende eller e selvevalu luering Forældrenes tilsyn med skolens almindelige virksomhed fortsætter uændret. Udover det almindelige tilsyn skal der præcis som hidtil - føres tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, matematik, engelsk m.m. Dette tilsyn varetages som udgangspunkt af en eller flere tilsynsførende. Det påhviler forældrekredsen og bestyrelsen i fællesskab at sikre, at en eller flere tilsynsførende vælges og rent faktisk varetager opgaven. Forældrekredsen og bestyrelsen kan i stedet for beslutte, at skolen fører tilsynet ved at foretage selvevaluering efter en godkendt evalueringsmodel. Hvis skolen beslutter sig for selvevaluering og alligevel ikke gennemfører selvevalueringen, så skal der vælges tilsynsførende. Ligeledes kan undervisningsministeriet påbyde skolen at tage en certificeret tilsynsførende, såfremt selvevalueringen på trods af påbud fra ministeriet ikke gennemføres efter kriterierne. De valgte tilsynsførende, der vælges efter 1. august 2012 skal være certificerede. Da tilsynsførende vælges for en 4-årig periode betyder det, at der helt frem til 2016 kan være valgte tilsynsførende, som endnu ikke er certificerede. Den nuværende ordning, hvor forældrekredsen kan vælge, at kommunalbestyrelsen skal varetage tilsynet afskaffes. Til gengæld opstår en ny mulighed, der går ud på, at forældrekredsen kan beslutte at anmode kommunalbestyrelsen om at udpege en tilsynsførende denne tilsynsførende skal være certificeret. Reglerne om valg af tilsynsførende, som fremgår af en bekendtgørelse fra 2002, videreføres uændret. Derimod foreslås en ændring af honoreringen af de tilsynsførende, idet valgte tilsynsførende fremover kan fraskrive sig godtgørelsen for hvervet som tilsynsførende. Finansiering af selvevalueringsmodeller ler og certificeringsordning Ifølge lovforslaget vil udgifterne til de skolenære tilsynsordninger skulle afholdes af sektoren selv. En del af udgifterne findes allerede på skolerne, nemlig godtgørelsen til den valgte tilsynsførende og omkostningerne i forbindelse med den praktiske afvikling af tilsynet. Disse udgifter vil fortsat findes. De nye ordninger med selvevaluering og certificeringsordningen pålægger dels Skolestyrelsen dels skoleforeningerne ny opgaver i form af etablering og drift af ordningerne. Disse opgaver koster penge, som ifølge forslaget vil blive hentet i den samlede bevilling efter samme princip, som der nu afsnøres penge til vikarudgifter og specialundervisning. Der vil dog blive tale om mindre beløb, der udgør en brøkdel af disse tilskudspuljer. Skolestyrelsen regner med at skulle bruge i alt 3 mio. kroner fra 2010 til 2012 til etableringen af certificeringsordningen og selvevalueringsordningen. (Beløbet svarer til ca. 10 kr. pr. elev i hvert af de 3 år). Herudover vil der blive afsat et beløb til skoleforeningernes varetagelse af opgaverne i forbindelse med tilsynet. Der er ikke sat tal på denne udgift, men der lægges op til, at administrationen henlægges til Fordelingssekretariatet. Der er heller ikke taget stilling til, hvordan de tilsynsførende i givet fald skal kompenseres for den tid, der medgår til uddannelsesforløbet. Side 2 af 2
nr. 19 Certificeringen af tilsynsførende Tilsynsførende der vælges efter 1. august 2012 skal være tilsynsførende. Forældrekredsen og bestyrelsen kan som hidtil selv finde frem til kandidater, som forældrekredsen kan vælge; den tilsynsførende skal blot være certificeret, når vedkommende træder i funktion. Når ordningen er kørt ind, vil forældrekredsen desuden få mulighed for at vælge tilsynsførende fra listen over certificerede tilsynsførende. Certificeringsordningen vil blive nærmere beskrevet i en bekendtgørelse. Undervisningsministeriet certificerer tilsynsførende efter indstilling fra skoleforeningerne. For at opnå certificering skal den tilsynsførende have sådanne faglige og pædagogiske forudsætninger, at den pågældende er i stand til at varetage et tilsyn med undervisningen på grundskoleniveau, og beherske dansk i skrift og tale, medmindre tilsynet føres på de tyske mindretalsskoler eller ved skoler, som har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk. Disse kvalifikationer, som allerede findes i friskoleloven, vil typisk skulle erhverves gennem et uddannelsesforløb. Der vil dog være mulighed for at give merit eller godskrive realkompetencer, således at enkelte kandidater efter konkret vurdering vil kunne opnå certificering uden at skulle gennemføre uddannelsesforløbet. Forløbet tænkes sammensat af et basiskursus og et efteruddannelseskursus. Det bliver op til skoleforeningerne i fællesskab at sikre, at de udbudte uddannelsesforløb lever op til de stillede krav. Det lægges således også op til, at det er skoleforeningerne, der i praksis udbyder uddannelsesforløbet og indstiller kandidaterne til godkendelse i Skolestyrelsen. Der udstedes bevis for certificeringen, som er tidsbegrænset, men kan forlænges gennem et kortere ajourførings-kursus. Skolestyrelsen vil offentliggøre en liste over certificerede tilsynsførende. En tilsynsførende kan føre tilsyn på flere skoler. En tilsynsførende kan miste sin certificering, hvis kravene til tilsynet i medfør af friskoleloven ikke opfyldes. Den tilsynsførendes opgaver svarer til det vi kender i dag. Det gælder også bestemmelserne om tilsynserklæringer og hvordan der skal handles, hvis den tilsynsførende skønner, at elevernes standpunkt ikke står mål med hvad der almindeligvis opnås i folkeskolen eller at skolen i øvrigt ikke opfylder kravene på de områder, der er omfattet af tilsynet. Tilsynserklæringerne skal som hidtil lægges ud på skolens hjemmeside. Selvevaluering Selvevalueringen, som forældrekredsen og bestyrelsen i fællesskab kan vælge som tilsynsform i stedet for tilsynsførende, skal gennemføres mindst hvert tredje år. Evalueringen skal gennemføres efter en godkendt model. Undervisningsministeriet godkender modeller efter indstilling fra skoleforeningerne. Skolen skal løbende offentliggøre resultatet af evalueringen samt skolens opfølgningsplan, blandt andet for at forældrekredsen kan anvende evalueringen i tilsynsøjemed (tilsynet med skolens almindelige virksomhed). Undervisningsministeriet vil i overensstemmelse med Skolestyrelsens tilsynsplan føre tilsyn med skolens selvevaluering og kan i den forbindelse udbede sig en kopi af den senest gennemførte evaluering med tilhørende dokumentation. De overordnede kriterier for godkendelse af evalueringsmodellerne er ifølge lovudkastet: De enkelte evalueringsmodeller godkendes ud fra, at de beskriver navnlig følgende: Friskolelovens centrale krav Om skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Om skolen overholder kravet i 1, stk. 2, 4. pkt., om at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk. Side 3 af 3
nr. 19 Evalueringsmetoder Hvorledes skolen systematisk iagttager elevernes faglige standpunkt (test, portefolio, samtaler, samt andre metoder til evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, f.eks. spørgeark, elevsamtaler, klassedrøftelser). Hvorledes skolen inddrager data og dokumentation i form af iagttagelser af praksis og resultater i sin evaluering, samt at skolen skal foretage den efterfølgende vurdering af resultaterne. Elevernes faglige standpunkt og deres generelle udbytte af undervisningen Hvorledes skolen inddrager elevernes aktuelle faglige niveau i fagene dansk, matematik og engelsk, samt historie, hvis skolen ikke afholder folkeskolens afgangsprøve i historie (ikke på individniveau, men på årgangs eller trinniveau (skolens delmål). Hvorledes skolen vurderer, hvorvidt skolens undervisning i de øvrige fag og fagområder leder frem mod skolens beskrevne del- og slutmål, som fremgår af undervisningsplaner. Skolens formulering af mål Hvorledes skolen tager stilling til skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner for skolens fag og fagområder, herunder om skolen påtænker at justere de faglige mål. Elevernes alsidige udvikling Hvorledes skolen tager stilling til, om skolen tilgodeser elevernes alsidige udvikling. Det kan blandt andet dokumenteres ved hjælp af skolens beskrivelse af faglige mål og skolens undervisningsplaner, skolens konkrete timeplan og årsplaner for de enkelte fag. Frihed og folkestyre Hvorledes skolen konkret arbejder med at forberede skolens elever til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Beskrivelsen skal blandt andet komme ind på, hvordan der arbejdes med disse områder i selve undervisningen, i skolens øvrige aktiviteter, i kontakten med den enkelte elev, i større grupper af elever, hold, klasser eller andet og på skolen som helhed. Skolen skal herunder gøre rede for elevernes mulighed for inddragelse/medindflydelse på deres skolegang, herunder skolens praksis for inddragelse af elever i beslutninger i undervisningen og på skolen. Dette kan blandt andet dokumenteres ved en undersøgelse af elevernes undervisningsmiljø, herunder en beskrivelse af skolens konkrete opfølgning på undersøgelsens resultater. Elevernes overgang til ungdomsuddannelserne og oplysninger om elevgennemstrømning Hvorledes skolens oplysninger om elevernes overgang til ungdomsuddannelserne eller til undervisning i en anden grundskole, samt om elevgennemstrømningen indgår i evalueringen. Skoleledelse En beskrivelse af væsentlige elementer af hvordan skolens bestyrelse og skolelederen i praksis kvalitetssikrer undervisningen. Specialundervisningen og dansk som andetsprog Hvorledes skolen evaluerer specialundervisningsindsatsen og indsatsen i forhold til dansk som andetsprog, samt hvordan skolen vurderer resultaterne af den konkrete indsats på disse områder. Uddannelsesvejledning Hvorledes skolen evaluerer sin indsats med hensyn til uddannelsesvejledning. Samlet vurdering samt opfølgningsplan Hvorledes skolen foretager en samlet vurdering af skolens resultater og praksis på de ovenfor beskrevne områder. Skolens samlede vurdering skal tage udgangspunkt i kravet om, at skolens undervisning, herunder evt. sprogstimulering, skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolen skal endvidere vurdere skolens eventuelle tilbud på 10. klassetrin. På baggrund af den samlede vurdering skal skolen gøre rede for en handlingsplan, der beskriver de tiltag, som skolen finder det vigtigst at sætte i gang, og hvilken tidshorisont tiltagene skal gennemføres inden for. Side 4 af 4
nr. 19 Statens tilsyn forenkling og større gennemsigtighed Det nuværende særskilte tilsyn med skoler, der ikke tilbyder folkeskolens afgangsprøver eller ikke tilbyder prøve i faget historie, afskaffes. Herefter vil staten have to former for tilsyn: Et almindeligt tilsyn og et skærpet tilsyn. Det almindelige tilsyn vil som hidtil være af overordnet karakter baseret på stikprøver, screeninger og henvendelser. Det skærpede tilsyn vil, for at sikre gennemsigtighed, blive nærmere beskrevet i bekendtgørelsesform. Undervisningsministeriets tilsyn retter sig mod tre hovedområder: Tilsyn med undervisningens faglige dimension (indhold og niveau). Tilsyn med at elevernes alsidige udvikling tilgodeses. Tilsyn med at skolerne forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikler elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Det skærpede tilsyn iværksættes, hvis der er tvivl om hvorvidt skolens undervisning efter en helhedsvurdering lever op til lovkravene til undervisningen. De oplysninger, der er tilvejebragt gennem det almindelige tilsyn, vil normalt være udgangspunktet for at iværksætte et skærpet tilsyn. Beslutningen om at iværksætte et skærpet tilsyn forudsætter således, at der gennem det almindelige tilsyn er tilvejebragt det nødvendige grundlag for beslutningen. Et skærpet tilsyn er en proces, som leder frem til en afgørelse; og denne afgørelse kan strække sig lige fra, at tilsynet afsluttes med en konstatering af at forholdende er i orden og til at undervisningsministeren i de mest graverende tilfælde træffer afgørelse om at fratage skolen retten til at være en fri grundskole. Mellem de to yderpunktet ligger en række muligheder, blandt bedømmelsen af elevernes skriftlige prøver ved afgangsprøverne. Den nuværende ordning, hvor elevernes skriftlige opgaverne bedømmes af to censorer, udpeget af henholdsvis staten og kommunen, har været genstand for en del kritik. Det har ministeriet nu lyttet til. Den nye ordning vil ifølge lovforslaget træde i kraft ved prøveterminen maj/juni 2010. I første omgang er det meningen, at faglærerne skal medvirke ved de bundne prøver, dvs. prøverne i skriftlig dansk og skriftlig matematik. For de skriftlige udtræksprøver (skriftlig engelsk) vil den gældende ordning med to censorer fortsat være gældende. Den ændrede censorordning vil blive fastlagt i en ny bekendtgørelse om folkeskolens afgangsprøver. Bekendtgørelsen vil blive udarbejdet, når lovforslaget er vedtaget i Folketinget med henblik på ikrafttræden 1. august 2009. KALENDER 2009-2010 Arrangementer henvendt til bestyrelsesmedlemmer er fremhævet med blåt 27. - 28. marts Bestyrelsestræf og Repræsentantskab 2009 i Ebeltoft 23. april Ledermøde 27. 29. april Sekretærkursus i Vejle 27. maj Intromøde for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer i Jylland 3. juni Intromøde for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer på Sjælland 23. 25. september Ledertræf 2009 i Svendborg 11. 13. november Specialundervisningstræf 2009 i Holbæk 16. - 17. april 2010 Bestyrelsestræf og Repræsentantskab 2010 Side 5 af 5
nr. 19 Side 6 af 6