Energi Indledning Menneskeheden har i dag en stor negativ effekt på jordkloden. På lang sigt kan kloden ikke kan klare den belastning, vi i dag udsætter den for. Nogle prøver at negligere problemet ofte med bagtanker eller fordi de ikke magter at erkende problemet. Radikal Ungdom vil se problemet i øjnene og finde de nødvendige løsninger. Nogle er bange for de konsekvenser, det vil få, hvis man for alvor begynder at gøre noget ved problemet. I Radikal Ungdom er vi bange for de konsekvenser, det får, hvis vi intet gør. Dette energiprogram beskriver vores visioner for, hvordan verden skal se ud, for at de næste generationer også kan leve et lykkeligt liv i en bæredygtig fremtid. Radikal Ungdoms energimål for 2050 er derfor, at: Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer. Danmarks energiforbrug skal dækkes fuldstændigt af vedvarende energi. Vi skal halvere det danske energiforbrug i forhold til i 1990 inden år 2050. Lavere energiforbrug, samme hverdag Lavere energiforbrug behøver ikke at medføre dårligere livskvalitet og færre muligheder. Radikal Ungdom ser det som en udfordring, at man nu er nødsaget til at tænke i andre baner. Det er netop evnen til at tænke nyt, der har udviklet det samfund vi har i dag, og allerede står ny teknologi parat til reducere energiforbruget uden at reducere hverken handlemuligheder eller komfort. Der er masser af steder at tage fat, hvis vi gerne vil reducere vores samlede energiforbrug. De boliger vi bor i, tegner sig for ca. 40 % af vores samlede energiforbrug. Allerede i dag kan man bygge såkaldte passivhuse, som er CO2 neutrale. Ligeledes eksisterer såkaldte aktivhuse, med et minimalt el- og varmeforbrug, som via solceller, geotermisk varme og lignende netto producerer el til elnettet. Vi skal stille krav til nyopførelser og renoveringer, således at man hver gang anvender det mest energibesparende materiale. Samtidig skal den energiforsyning husene har, være den mest optimale. Eksempelvis kan biogasanlæg eller geotermisk fjernvarme anvendes, hvis det er muligt for den enkelte bebyggelse. Radikal Ungdom vil motivere erhvervslivet til at udnytte de mange muligheder der er for rentable energibesparelser. Mange virksomheder er uvidende om potentialet for at spare penge på deres elregning. Derfor skal det være obligatorisk med energisyn fra eksterne
energirådgivere hvert fjerde år for fremstillingsvirksomheder, samtidig med at der skal ydes oplysning og støtte til at erhvervsvirksomheder kan energieffektivisere. Radikal Ungdom vil have mindre emballage, og det der er, skal være genanvendeligt. Vi mener også, at et opgør med brug og smid væk kulturen er nødvendig, da dette vil være en hurtig måde at mindske vores belastning af kloden. Energikilder Danmark skal, af ressourcebegrænsnings- og sikkerhedspolitiske årsager, være uafhængige af fossile brændsler i 2050. Vi skal være CO2-neutrale og være 100 % dækket af vedvarende energi. For at kunne opnå dette er det dog nødvendigt, at vi reducere vores energiforbrug kraftigt. Derudover skal vi satse kraftigt på en bred vifte af vedvarende energikilder. Vindmøller og biomasse kommer formentlig til at udgøre rygraden af henholdsvis el- og varmeproduktionen. Den resterende el- og varmeproduktion skal baseres på solceller og solfangere, bølgekraft, geotermi, varmepumper samt brændselscellebaserede kraftvarmeværker. Det er således nødvendigt med en generel opprioritering af forskning og udvikling på energiområdet, eksempelvis fremtidssikkert elnet, lagring af el, samt intelligent elnet. at der skal investeres meget mere i at opbygge en energi-infrastruktur, der er tilpasset energiforsyning opbygget omkring vedvarende energi, hvilket giver andre udfordringer end den nuværende energiforsyning, eksempelvis Smart-Grid. der skal være øget europæisk samarbejde både med hensyn til forskning, energiudveksling og energiinfrastruktur at atomkraft ikke bør produceres i Danmark, da det er muligt inden år 2050 at dække hele Danmarks energiforbrug med vedvarende energi. Der er imidlertid ingen betænkeligheder ved at modtage strøm produceret med atomkraft fra andre lande. at atomkraft på verdensplan kan være nødvendigt for at slippe for afhængigheden af olie, gas og kul, selvom vi dog hellere så en energiproduktion baseret på ægte vedvarende energikilder. at energiproduktionen i EU også skal baseres på vedvarende energi at Carbon Capture and Storage (CSS) ikke skal anvendes i EU, da det er en for dyr teknologi, hvis ressourcer er bedre anvendt til at fremme vedvarende energi og sikre et
fossilfrit dansk samfund. Endvidere er der ekstrem lav lagringskapacitet globalt set, som måske kan dække 10 % af et års CO2-udledning. Opvarmning og fjernvarme En stor del af Danmarks energiforbrug går til opvarmning af huse, kontorer, skoler osv. Den energimæssigt mest fordelagtige opvarmning udgøres i dag af fjernvarme. Det er effektivt og sikkert og giver mulighed for, at man anvender fremtidens brændsler og vedvarende energikilder på en effektiv måde. Derfor skal flere bygninger kobles på fjernvarmenettet. Derudover skal vedvarende energi også implementeres som en del af opvarmningssystemet. at bygninger senest i 2035 skal kobles på fjernvarmenettet i de tilfælde hvor det medfører energibesparelser og er samfundsøkonomisk gavnligt, dvs. størstedelen af bygninger indenfor byområder at fjernvarmenettet skal omlægges til såkaldt lavtemperaturdrift, hvilket er mere energieffektivt, og muliggør at større solvarmeanlæg kan kobles på fjernvarmenettet, samt at en stor del af erhvervslivets overskudsvarme ligeledes kan kobles på fjernvarmenettet. Dette kræver bl.a., at man fjerner en afgift på overskudsvarme, som bruges til rumvarme. at der for bygninger uden for fjernvarmesystemet skal være krav om anvendelse af vedvarende energi, således at 90 % af bygningerne uden for fjernvarmesystemet har fået integreret eks. varmepumper og solvarme i 2035. at vedvarende energi går hånd i hånd med decentralicering. Derfor skal hustandsvindmøller, varmepumper, solcelle- /solfange-tage m.v. hjælpes på vej med større tilskud, afregnings- og afgiftsregler. at der skal være bedre tilskud, afregnings- og afgiftsregler til at udnytte muligheden for Geotermisk energi. Industri og erhvervsliv Erhvervslivet, primært industrien, står i dag for ca. 1/3 af Danmarks totale energiforbrug. Det er her at de mest rentable energibesparelser kan findes. For at udnytte dette potentiale er det nødvendigt, at der ydes rådgivning og gives markante tilskud (eller lån) til investeringer i energioptimeret procesteknologi. Det kan dog også være nødvendigt at påvirke virksomhedernes incitament ved brug af grønne afgifter.
at energisyn med eksterne, kvalitetssikrede energirådgivere skal være lovpligtigt mindst hvert fjerde år for alle fremstillingsvirksomheder med et vist energiforbrug. at grønne afgifter skal anvendes til at øge virksomhedernes incitament til at energieffektivisere. Der bør være en del tilbagebetaling via f.eks. lavere selskabsskatter eller tilskud til energieffektiviseringsprojekter. at højere grønne afgifter for erhvervslivet skal differentieres, så afgifterne øges ekstra meget ved servicesektoren og detailhandelen, da de ikke har samme høje energiforbrug og ikke er i konkurrence med udenlandske virksomheder i samme grad som fremstillingsvirksomheder. Drivhusgasser og CO2-kvotesystemet Radikal Ungdom går ind for princippet om, at forureneren betaler. For at realisere dette bør alle producenter optimalt set betale afgifter i forhold til deres udledning af forurening. CO2- kvotesystemet er dog den eneste realistiske løsning på verdensplan i den nuværende politiske situation. Radikal Ungdom mener, at kvotesystemet for CO2-afgifter grundlæggende fungerer godt, da det sørger for at forureningen bliver fjernet billigst muligt. Radikal Ungdom mener yderligere: at flere drivhusgasser skal lægges under kvotesystemet, herunder methan og lattergas. at der skal være kontinuerlig fokus på en nedjustering af den samlede kvotes størrelse, da den samlede udledning skal sænkes og ikke bare omfordeles at der som udgangspunkt ikke skal gives gratis kvoter ud. at EU fortsat bør gå forrest, og vise resten af verden vejen til mindre drivhusgasudledning. at afgifter kan være et stærkt nationalt redskab til at regulere adfærd mod reduceret udslip af drivhusgasser og anden forurening. Bygninger Energiforbruget i bygninger og boliger udgør i dag mere end 40 % af det samlede danske energiforbrug. Der er allerede opført de første huse, som ikke bruger energi. Vi ønsker, at der indføres strengere krav i bygningsreglementet i forhold til energiforbrug. Nybyggerier udgør dog under 1 % af den samlede boligmasse, så de største besparelsespotentialer findes stadig i den eksisterende boligmasse. Frem mod 2020 skal der derfor ske en løbende renovering, hvor 75 % af de dårligst isolerede konstruktioner bringes op til de nuværende krav i bygningsreglementet. Dette nødvendiggør, at der afsættes statslige midler som tilskud til
energibesparelser. Yderligere forskning i og udvikling af energieffektiviseringer er desuden nødvendigt, samt forbedret uddannelse og efteruddannelse til håndværkere og anvisninger samt vejledninger til private. at statsligt, regionalt og kommunalt byggeri bør gå forrest med demonstrationseksempler på energieffektive bygninger med godt indeklima og anvendelse af vedvarende energi. at der ved enhver tilbygning og renovering af bygninger eller dele af bygninger, bør stilles samme energieffektiviseringskrav som ved nybygninger. Ændret forbrugeradfærd For at møde kravet om reduktion i energiforbrug, er det nødvendigt at se på forbrugeradfærd. I Danmark er der en masseforbrugskultur, der nærmest opfordrer til køb og smid væk, hvilket resulterer i et enormt unødvendigt spild af ressourcer. Radikal Ungdom mener, at energieffektiviseringer som udgangspunkt ikke skal ske på baggrund af forringelser i livskvalitet, men efter lavthængende frugters princip. at det er nødvendigt med højere afgifter på forbrug for at opfordre til energibesparelse at der i den forbindelse skal laves oplysningskampagner om energieffektivisering af eksempelvis fødevarespild at alle elmålere i Danmark indenfor de næste fem år, skal udskiftes med intelligente elmålere, samt at afgiftsstrukturerne på elpriser ændres, så elpriserne bliver dynamiske, dvs. varierer i forhold til prisen. Med intelligente elmålere og dynamiske elpriser kan forbrugerne se, hvornår strømmen er billig og indrette sit forbrug herefter, samtidig med at elselskaberne kan gøre elforsyningen mere effektiv at der på EU-plan bliver taget initiativer til at udfase hvidevarer med energimærker dårligere end A at der skal være højere afgifter på emballage som ikke er nemt nedbrydeligt