REDUKTION AF OVERLØB TIL USSERØD Å KALIBRERING AF ISTERØD OMRÅDET

Relaterede dokumenter
Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Regnbetingede udløbstyper og udløbsmængder.

SPILDEVANDSMÆNGDER I BLÅRENDEN, HØRSHOLM

Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober /26

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn

Den ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat.

KLAR Forsyning A/S. Skensved Å. Bassindimensionering v. Køge Nord

NOTAT. 1. Baggrund. 2. Beskrivelse af nuværende forhold

Kerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem.

Viborg Spildevand A/S. Beregninger af nødvendigt bassinvolumen for nyt bassin ved Gl. Århusvej

Teknisk notat. Hillerød Forsyning Vurdering af regnserier. : Camilla Hagbarth og Alvaro Fonseca. Vedlagt : Kopi til : 1 INDLEDNING

Måling af øget afstrømning fra grønne arealer og konsekvens af uvedkommende vand på Viby RA v. Lene Bassø, Aarhus Vand

Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen.

Notat FALDFORHOLD OG SKIKKELSE FOR OMLØB VED MØLLEDAMMEN, USSERØD Å 1 INDLEDNING 2 PRINCIP OG FORUDSÆTNINGER

Sønderborg Forsyning. Retningslinjer til dimensionering af afløbssystemer der skal fungere under regn i Sønderborg Kommune.

Spildevandsplan Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014

Funktionspraksis. Vejledning til dimensionering af afløbssystemer i Odsherred Kommune. Bilag 12. Udgivelsesdato : 19. juli 2013 Projekt :

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø

Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse

FORELØBIGE OVERSLAGSPRISER HOLBÆK RA PROJEKTLEDER. Raoul Roestenberg UDFÆRDIGET AF

Retningslinier for etablering af spare- og forsinkelsesbassiner på erhvervsgrunde

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget Hørsholm

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Beregning af model sikkerhedsfaktorer i afløbsmodellering ved hjælp af usikkerhedskalibrering

NOTAT. 1. Besvarelse af spørgsmål fra MC Århus vedr. bassinkapacitet. 2. Overfladevand fra området ved de nye tanke

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København

MODELLERING AF HARRESTRUP Å Grønne løsninger i København. Jørn Torp Pedersen MODELLER AF VAND I BYER IDA seminar 28.

Appendix 1: Langtidssimulering i Mike Urban

Titel: Datateknisk anvisning for Regnbetingede udløb

OVERBLIK OVER SAMT ANALYSE AF HYDRAULISKE DATA FOR VÆREBRO Å OPLANDET INDHOLD. 1 Indledning 2

Køge Kommune. Tillæg til Køge Kommunes Spildevandsplan Bassin i Algestrup

Teknisk notat. Rev1 29. august 2012

SKYBRUDSSIKRING OG FORSKØNNELSE I SØNDERGÅRDSKVARTERET BILAG 2 HYDRAULIK JULI 2017 FURESØ KOMMUNE OG NOVAFOS

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Tilladelse til udledning af regnvand til Sallinge Å via udløb N21U02R.

Håndtering af regnvand i byens overflade AGENDA. Eksempel fra Aalborg Godsbaneareal ATV 26/ Jan Scheel NIRAS

HOLBÆK HAVE 11 HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND

Bassindimensionering og hydrauliske effekter i vandløb

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand

Opmålingsrapport Høm Lilleå Ringsted Kommune april Ringsted Kommune. Høm Lilleå - opmålingsrapport

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12

Hørsholm Kommune. Maj REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG

Bilag 1B: Beskrivelse af overløbsbygværkets udformning samt placeringen af hydrauliske sensorer på Viby renseanlæg

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer

Medfinansiering Gl. Lyngevej

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING

Tillæg til Spildevandsplaner for tidligere Hjørring Kommune, tidligere Hirtshals Kommune, tidligere Sindal Kommune samt tidligere Løkken-Vrå Kommune

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt.

Områdeplaner til brug for planlægning og prioritering

Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn

Tårnby Kommune. Spildevandsplan December Bilag 5: Beregning af afledte flow til kloaksystemet

Performance benchmarking

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1

GRØNNE TAGES HYDROLOGI MEKANISMER OG BEGREBER.

Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune. Vedr. Ansøgning om udledningstilladelse til Ålebækken. Baggrund

: 6 stk. Mike FLOOD oversvømmelseskort for Grenaa, samt bilag

FORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN

Målrettet sporing af uvedkommende vand - det betaler sig. Dorte Juul Sørensen, NIRAS

HVORFOR PERMEABLE BELÆGNINGER LEVETID OG DIMENSIONERING AF PERMEABLE BEFÆSTELSER

Transkript:

REDUKTION AF OVERLØB TIL USSERØD Å KALIBRERING AF ISTERØD OMRÅDET 3.44.17 FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL A/S REV.1 23.6.216 216-5-2 Sweco Danmark A/S Elham Ramin Martin Wilhelm Øckenholt Larsen repo1.docx 215-1-5 Sweco

Resumé Denne rapport supplerer rapport Reduktion af overløb til Usserød Å udarbejdet af Sweco i januar 216. Der er blevet udført volumenkalibrering af Usserød Mike Urban model for Isterød området baseret på overløbsmålinger fra Isterød pumpestation og foretaget evaluering af pumpeydelse. På baggrund af ovenstående er der udført LTS beregninger ved hjælp af den kalibrerede model til at bestemme det nødvendige bassinvolumen for at nedsætte overløb fra pumpestationen til Usserød Å. Beregningerne viser at der er behov for et supplerende bassinvolumen på mellem 23-57 m 3 for overholdelse af overløbskrav på hhv. 2 og 5 gange om året. Der anbefales at etablere et supplerende bassinvolumen i form af rørbassin, der overholder overløbskrav på enten 2 eller 5 gange om året, da omkostningen for etablering af ny trykledning for større pumpekapacitet vil udgøre en betydelig større anlægsomkostning. repo1.docx 215-1-5 Sweco Granskoven 8 DK 26 Glostrup, Denmark Telefon +45 72 2 72 7 Fax +45 72 42 89 www.sweco.dk Sweco Danmark A/S Reg. nr. 48233511 Reg. kontor Glostrup Member of the Sweco Group Elham Ramin Miljø- Procesingeniør, Ph.D. Telefon direkte +45 4348 6764 Mobil +45 9137 7344 elham.ramin@sweco.dk

Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Opdatering af oplandet 3 3 Validering af pumpeydelse 4 4 Målinger 5 5 Datagrundlag 7 6 Kalibrering 7 6.1 Kalibreringsmetode 7 6.2 Kalibreringsresultater 8 6.3 Usikkerheder i modelkalibrering 9 7 LTS resultater 9 8 Forslag om nedsættelse af overløb 11 9 Konklusion 12 1 Referencer 12 REDUKTION AF OVERLØB TIL USSERØD Å KALIBRERING AF ISTERØD OMRÅDET 216-5-2 1(12) \\sweco.se\dk\cph2\v2\p\projects\34\34417\7_miscellaneous\mike urban\usseroed\rapport\tn_21_kalibrering af isterød området og reducering af

1 Indledning I januar 216 udarbejdede Sweco en rapport omkring reduktion af overløb til Usserød Å fra pumpestationen på Sjælsø Vandværk [1]. Beregninger viste at for overholdelse af overløbskrav på henholdsvis 2 eller 5 gange om året, er det nødvendigt at etablere et supplerende bassinvolumen på mellem 125-255 m 3. Beregningerne blev udført med den hydrauliske model Usserød, som var delvis kalibreret af Rambøll i 214, hvor Brådebæk blev kaliberet. Modeloplandet for Isterød og Høsterkøb blev ikke kalibreret. Ligeledes blev pumpeydelsen estimeret på baggrund af pumpekurver leveret af Xylem (flygt). Som følge heraf er beregningerne i [1] behæftet med en usikkerhed om afløbsmodellens validitet, og Sweco anbefalede, at man fik udført en pumpetest til validering af den reelle pumpeydelse, og at kalibrere modellen for Isterød. Forsyningen havde sideløbende i efteråret 215 iværksat et måleprogram for nærværende pumpestation ved måling af overløbsmængder. Forsyningen har på den baggrund ønsket, en revideret undersøgelse af bassinvolumen på baggrund af en volumenkalibreret model og valideret pumpeydelser. Nærværende notat indeholder reviderede beregninger for volumenkalibreret afløbsmodel og fremlægger revideret løsningsforslag med tilhørende anlægsoverslag. 2(12) REDUKTION AF OVERLØB TIL USSERØD Å KALIBRERING AF ISTERØD OMRÅDET 216-5-2 \\sweco.se\dk\cph2\v2\p\projects\34\34417\7_miscellaneous\mike urban\usseroed\rapport\tn_21_kalibrering af isterød området og reducering af

2 Opdatering af oplandet Den gældende model indeholdte afstrømningsbidrag for regnvand fra Sjælsø vandværk. Forsyningen Allerød Rudersdal havde en formodning om, at Sjælsø Vandværk har frakoblet regnvand fra fællessystemet. Byggesagsarkivet blev gennemgået for Sjælsø vandværk, men gav ikke entydige svar om afløbsforholdene. Ib Ambrosius driftsleder fra Nordvand oplyste per telefon, at Sjælsø vandværk har frakoblet regnvand fra fællessystem og har et selvstændig udløb til Usserød Å. På den baggrund er modellen opdateret, og afstrømningsbidraget for regnvand fra Sjælsø vandværk til Isterød pumpestation er fjernet. Derfor repræsenterer det samlede delopland for Isterød, som afleder fællesvand til pumpestation P29, ca. 2,52 reducerede ha ud af 9,4 brutto ha. Placering af Isterød pumpestation og tilhørende kalibreringsopland fremgår af Figur 1. Figur 1 Placering af pumpestation og tilhørende kalibreringsopland i Isterød område REDUKTION AF OVERLØB TIL USSERØD Å KALIBRERING AF ISTERØD OMRÅDET 216-5-2 3(12) \\sweco.se\dk\cph2\v2\p\projects\34\34417\7_miscellaneous\mike urban\usseroed\rapport\tn_21_kalibrering af isterød området og reducering af

3 Validering af pumpeydelse Der er blevet foretaget validering af pumpeydelse og dimensioner af pumpestation. Opbygningen af pumpestationen fremgår af Figur 2 fra [2]. Overløbsfunktion består af et Ø2mm rør placeret 174cm over bunden. Figur 2 Opbygning af pumpestation P29 Kote for overløb (18,m DNN, bemærkning K9) er korrigeret i den hydrauliske model til 17,94 m. Pumpesumpens størrelse er bestemt og implementeret i modellen i forhold til Figur 2 som udgør mellem niveau,35 m (anslået kote 16,55 m) og,9 m (kote 17,1 m) 2,2 m 3 på baggrund af opmåling udført af Forsyningen Allerød Rudersdal A/S. Ud fra SRO-data er der foretaget en korrektion af pumpeydelsen for P29. I modellen er det angivet, at P29 yder 3 l/s ved paralleldrift af de to pumper. Start- og stopkote er angivet til 17,1 m og 16,55 m. I Tabel 1 fremgår de beregnede pumpeydelser ud fra SRO-data ved enkeltdrift og paralleldrift. Tabel 1 Pumpeydelse for P29 Pumpe Tømmetid [sek.] Pumpeydelse [l/s] P1 83 2,9 P2 8 2,99 P1+P2 85 2,85 Pumpeydelserne er beregnet som forholdet mellem det volumen, der opsamles mellem niveau,35 m og,9 m i pumpesumpen og rørbassin, og tømmetiden inkl. en estimeret tilløbsmængde i tømmetiden. Pumpeydelsen for P29 sættes til 3, l/s og startkote til 17,1 m svarende til niveau,9 m. 4(12) REDUKTION AF OVERLØB TIL USSERØD Å KALIBRERING AF ISTERØD OMRÅDET 216-5-2 \\sweco.se\dk\cph2\v2\p\projects\34\34417\7_miscellaneous\mike urban\usseroed\rapport\tn_21_kalibrering af isterød området og reducering af

4 Målinger Der er blevet gennemført overløbsmålinger på Isterød pumpestation mellem juli 215 og frem til d.d. Overløbsmålinger er udført af ekstern leverandør (BlueNorth) i samarbejde med Forsyningen Allerød Rudersdal A/S. Overløbsmålinger er sammenlignet med registeret pumpesumpniveau ud fra SRO-data i Figur 3. Ud fra overløbsmålingerne er der registeret 8 overløb i perioden juli 215 feb. 216. Generelt er der fornuftig overensstemmelse mellem data fra BlueNorth og SRO-data. Niveau, cm 2 18 16 14 12 1 8 6 4 2 Målinger Overløbshøjde, cm Overløb, m3 9-7-215 16-7-215 23-7-215 3-7-215 6-8-215 13-8-215 2-8-215 27-8-215 3-9-215 1-9-215 17-9-215 24-9-215 1-1-215 8-1-215 15-1-215 22-1-215 29-1-215 5-11-215 12-11-215 19-11-215 26-11-215 3-12-215 1-12-215 17-12-215 24-12-215 31-12-215 7-1-216 14-1-216 21-1-216 28-1-216 4-2-216 11-2-216 18-2-216 25-2-216 1,6 1,4 1,2 1,8,6,4,2 Overløbsvolumen, m3 Figur 3 Niveau og overløbsmålinger i Isterød pumpestation (juli 215 feb. 216) Af Figur 4 fremgår sammenstilling af overløb fra udløb nr. UD1 og regn hændelser som tidsmæssigt ligger tæt på registreret overløb. Regnhændelserne er hentet fra DMIs målestation ved Sjælsø renseanlæg. Ved sammenligning af regnhændelser og registreret overløb er det sandsynlig at overløbene er betinget af regnhændelser. Overløbsmængde (registeret), m3 3 25 2 15 1 5 9-7-215 16-7-215 23-7-215 3-7-215 6-8-215 13-8-215 2-8-215 27-8-215 3-9-215 1-9-215 17-9-215 24-9-215 1-1-215 8-1-215 15-1-215 22-1-215 29-1-215 5-11-215 12-11-215 19-11-215 26-11-215 3-12-215 1-12-215 17-12-215 24-12-215 31-12-215 7-1-216 14-1-216 21-1-216 28-1-216 4-2-216 11-2-216 18-2-216 5 1 15 2 25 3 Regn intensistet (mum/s) Figur 4 sammenstilling af registeret overløb fra UD1(rød) og regnhændelser (blå) 5(12) REDUKTION AF OVERLØB TIL USSERØD Å KALIBRERING AF ISTERØD OMRÅDET 216-5-2 \\sweco.se\dk\cph2\v2\p\projects\34\34417\7_miscellaneous\mike urban\usseroed\rapport\tn_21_kalibrering af isterød området og reducering af

Registrerede niveau i pumpesump ud fra SRO data er sammenholdt med estimeret pumpeydelse for udvalgte registrerede overløbshændelser. (se Figur 5). Her fremgår pumpestationens karakteristika for håndteringen af spildevand i en tørvejrssituation kontra regn betinget overløbshændelse. 2 15 1 5 9-7-215 4, 3, 2, 1,, -1, 9-7-15 12: 9-7-15 16:48 9-7-15 21:36 1-7-15 2:24 1-7-15 7:12 1-7-15 12: 1-7-15 16:48 1-7-15 21:36 11-7-15 2:24 2 15 1 5 4-8-215 4, 3, 2, 1,, -1, 4-8-15 : 4-8-15 12: 5-8-15 : 5-8-15 12: 6-8-15 : Pumpeflow, l/s Pumpeflow, l/s 2 15 1 5 5-9-15 18: 5-9-15 22:48 6-9-15 3:36 6-9-15 8:24 6-9-15 13:12 6-9-15 18: 5-9-215 2 15 1 5 9-11-15 : 9-11-15 4:48 9-11-15 9:36 9-11-15 14:24 9-11-15 19:12 1-11-15 : Axis Title 9-11-215 4, 3, 2, 1,, -1, 4, 3, 2, 1,, -1, Pumpeflow, l/s Pumpeflow, l/s 2 15 1 5 17-11-215 4, 3, 2, 1,, -1, 17-11-15 : 17-11-15 4:48 17-11-15 9:36 17-11-15 14:24 17-11-15 19:12 18-11-15 : 18-11-15 4:48 18-11-15 9:36 2 15 1 5 26-12-215 og 27-12-215 4, 3, 2, 1,, -1, 26-12-15 : 26-12-15 12: 27-12-15 : 27-12-15 12: 28-12-15 : 28-12-15 12: 2 15 1 5 9-2-216 4, 3, 2, 1,, -1, 9-2-16 : 9-2-16 12: 1-2-16 : 1-2-16 12: 11-2-16 : 11-2-16 12: Figur 5 Niveau i pumpesump (blå) og strømforbrug for pumper (orange) begge ud fra SRO-data. Pumpeflow, l/s Pumpeflow, l/s Pumpeflow, l/s 6(12) REDUKTION AF OVERLØB TIL USSERØD Å KALIBRERING AF ISTERØD OMRÅDET 216-5-2 \\sweco.se\dk\cph2\v2\p\projects\34\34417\7_miscellaneous\mike urban\usseroed\rapport\tn_21_kalibrering af isterød området og reducering af

5 Datagrundlag Beregningerne udføres på opdateret Mike Urban-model for Usserød af januar 216 [1], hvor rørbassin, ledninger og brønde er opdateret med koter, dimensioner med seneste DANDAS-database (oktober 215). Modellen er delvis kalibreret iht. rapporten Reduktion af overløb til Usserød Å udarbejdet af Sweco [1]. 6 Kalibrering 6.1 Kalibreringsmetode Kalibreringen er foretaget ved at sammenholde nedbørsmængder ved DMI regnmåler med tilhørende afstrømningsmængder til pumpestation. Den hydrologiske reduktionsfaktor, der er en parameter i overflademodel A (tid-areal) anvendt i Mike Urban, anvendes som kalibreringsparameter. Den hydrologiske reduktionsfaktor angiver den del af det befæstede areal, der bidrager med regn til afløbssystemet. Tørvejsflow betemmes på baggrund af niveauændringer i pumpesump ud fra SRO data i en tørvejsperiode. Der eksisterer en lineær sammenhæng mellem regndybde og afstrømmet regnvolumen i afløbssystemet. Den rette linjes hældning repræsenterer den hydrologiske reduktionsfaktor, mens skæringen med x-aksen repræsenterer initialtabet. Denne lineære sammenhæng er fundet ud fra de 7 største regn i måleperioden hvor overløbshændelsen var størst. Den lineære sammenhæng fremgår af Figur 6 sammen med en linje med hældning 1, der svarer til 1 % afstrømning fra det befæstede opland. 1 9 8 7 y =.281x -.1966 R² =.6389 Målt volumen [mm] 6 5 4 3 2 1% Befæstelsesgrad Målinger med regnhændelse Linear (Målinger med regnhændelse) 1 1 2 3 4 Regndybde [mm] Figur 6 Lineær sammenhæng mellem (mm) regndybde på x-aksen og afstrømmet volumen (mm) på y-aksen for Isterød opland. REDUKTION AF OVERLØB TIL USSERØD Å KALIBRERING AF ISTERØD OMRÅDET 216-5-2 7(12) \\sweco.se\dk\cph2\v2\p\projects\34\34417\7_miscellaneous\mike urban\usseroed\rapport\tn_21_kalibrering af isterød området og reducering af

I Tabel 2 fremgår de beregnede parametre til kalibreringen af den hydrauliske model. Den hydrologiske reduktionsfaktor på,2 indikerer, at det befæstede areal i oplandet er overestimeret i den oprindelige model. Tabel 2 Parametre til kalibrering af hydraulisk model for Isterød Flowmåler/opland Hydrologisk reduktionsfaktor Initialtab (mm) UD1/Usserød,2 1 6.2 Kalibreringsresultater På Figur 7 fremgår sammenligning mellem målt og modellerede overløbsmængde med kalibreret model for en række udvalgte regnhændelser. Der er flere regnhændelser, hvor den modellerede overløbsmængde er højere end den målte overløbsmængde. Tilsvarende er der dog også hændelser, hvor det modsatte er tilfældet. Dette kan tilskrives forhold, der ikke kan tages højde for ved kalibreringen, herunder jordens vandmætning og grundvandsindsivning og den heraf varierende afstrømning fra oplandsarealet samt sæsonafhængige påvirkninger. 4 Overløbsmængde, m 3 35 3 25 2 15 1 5 Målt, m3 Modelleret, m3 4-7-215 : 14-7-215 : 24-7-215 : 3-8-215 : 13-8-215 : 23-8-215 : 2-9-215 : 12-9-215 : 22-9-215 : 2-1-215 : 12-1-215 : 22-1-215 : 1-11-215 : 11-11-215 : 21-11-215 : 1-12-215 : 11-12-215 : 21-12-215 : 31-12-215 : 1-1-216 : 2-1-216 : 3-1-216 : 9-2-216 : 19-2-216 : 29-2-216 : Figur 7 sammenligning mellem målt og modelleret overløbsmængde med kalibreret model Tabel 3 viser sammenligning mellem målt og beregnet overløbsmængde af den volumenkaliberede model i den periode modellen er kalibreret. Tabel 3 Modelleret og målt overløbsmængde 8(12) Starttidspunkt Stoptidspunkt Målt [m 3 ] Beregnet [m 3 ] 9-7-215 6: 1-7-215 : 2,8 8, 4-8-215 19: 5-8-215 4: 7,4 7, 27-8-215 6: 27-8-215 14:,6 5, 5-9-215 8: 6-9-215 5: 15,2 28, 9-11-215 1: 9-11-215 6: 4,1 3,1 17-11-215 21: 18-11-215 5: 5,4, 9-2-216 22: 11-2-216 : 1,2 7,8 I alt 45,7 58,9 REDUKTION AF OVERLØB TIL USSERØD Å KALIBRERING AF ISTERØD OMRÅDET 216-5-2 \\sweco.se\dk\cph2\v2\p\projects\34\34417\7_miscellaneous\mike urban\usseroed\rapport\tn_21_kalibrering af isterød området og reducering af

I gennemsnit er afvigelserne mellem beregnet overløbsvandføring og målt overløbsvandføring acceptable. Fordelen ved at kalibrere ud fra flere regnhændelser frem for kun enkelte er, at modellen gennemsnitligt leverer bedre resultater. Dette skyldes som beskrevet, at den hydrologiske reduktionsfaktor er variabel over året, eksempelvis øges den ved koblede regnhændelser. 6.3 Usikkerheder i modelkalibrering Det skal bemærkes, at geometrien af pumpesumpen i modellen er baseret på tilgængelige tegninger fra [2] og der kan være usikkerhed i forbindelse med opmålingen af rørbassin og pumpesump udført af Forsyningen Allerød Rudersdal, som kan påvirke model resultaterne f.eks. den estimerede pumpeydelse. Der er også usikkerheder på kvaliteten af de overløbsmålinger, som anvendes for modelkalibrering. Der er ikke nogen oplysninger omkring overløbsplacering (afstand fra overløbskant). Der er ca. 3 minutter forsinkelse i BlueNorths overløbstidsserie i forhold til tidsserie for pumpesumpsniveau ud fra SRO data. Placering af måler tæt på overløbskote, kan påvirke målinger på grund af turbulens, der aftager længerer væk fra overløbskanten. 7 LTS resultater Der er udført en langtidssimulering (LTS beregninger) med den kalibrerede model for at bestemme den årlige gennemsnitlige overløbsmængde og overløbshyppighed. Der anvendes 3 års historiske regn fra Vedbæk renseanlæg (SVK regnmåler 5625) i periode mellem 1986-216, da nærmeste SVK regnmåler-station på Sjælsø renseanlæg kun har regn data fra 26. Der anvendes en modelsikkerhedsfaktor på 1,1 for kalibreret model baseret på Rudersdal Spildevandsplan. For at reducere mængden af inddata og derved beregningstiden, er der kun anvendt regnhændelser med en varighed på over 1 minutter og minimum intensitet på,2 µm/s. LTS beregningerne tager ikke hensyn til koblede regn. Erfaringsmæssigt skal bassinvolumen øges med 2 % for at tage hensyn til de koblede regn, dette vil medføre følgende bassinvolumen for overløb 2 eller 5 gange om året: Tabel 4 Nødvendige bassinvolumen for overløb 2 og 5 gange om året jf. LTS resultater Krav til overløb Beregnet suppl. Bassinvolumen Samlet bassinvolumen (inkl. eks. rørbassin) 2 gange om året 57 m 3 69 m 3 5 gange om året 23 m 3 35 m 3 REDUKTION AF OVERLØB TIL USSERØD Å KALIBRERING AF ISTERØD OMRÅDET 216-5-2 9(12) \\sweco.se\dk\cph2\v2\p\projects\34\34417\7_miscellaneous\mike urban\usseroed\rapport\tn_21_kalibrering af isterød området og reducering af

Figur 8 og 9 viser hhv. de årlige overløbsmængder og overløbsantal over de sidste 3 år baseret på LTS beregninger for eksisterende forhold (STATUS, rød), med 23 m 3 ekstravolumen for at have 5 gange overløb om året (gul) og med 57 m 3 ekstravolumen for at have 2 gange overløb om året (blå). Som det fremgår er der en stigende tendens for større overløbsmængder henover årerne. 12 Overløbsmængde om året Overløbsmængde (m3) 1 8 6 4 2 1986 1987 1988 1989 199 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 215 216 STATUS 5 gange om året 2 gange om året Figur 8 Beregnet årligt overløbsmængde fra LTS beregninger med 3 år historisk regn for eksisterende forhold (STATUS, rød)), med ekstravolumen for at have 5 gang om året overløb (gul) og 2 gange om året (blå) Antal overløb om året Antal overløb om året 16 14 12 1 8 6 4 2 1986 1987 1988 1989 199 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 215 216 STATUS 5 gange om året 2 gange om året Figur 9 Beregnet årligt overløbsantal fra LTS beregninger med 3 år historisk regn for eksisterende forhold (STATUS, rød)), med ekstravolumen for at have 5 gang om året overløb (gul) og 2 gange om året (blå) 1(12) REDUKTION AF OVERLØB TIL USSERØD Å KALIBRERING AF ISTERØD OMRÅDET 216-5-2 \\sweco.se\dk\cph2\v2\p\projects\34\34417\7_miscellaneous\mike urban\usseroed\rapport\tn_21_kalibrering af isterød området og reducering af

8 Forslag om nedsættelse af overløb For at øge kapaciteten på det eksisterende rørbassin samt overholde overløbskravet om maksimalt 2 eller 5 gange overløb om året, foreslås løsning med udvidelse af eksisterende rørbassin. Det vurderes ikke økonomisk fordelagtigt at opdimensionere eksisterende trykledning i forhold til meromkostningen på anlægsudgiften. For at kunne overholde overløbskravet om maksimal 5 overløb om året, foreslås at det eksisterende rørbassinet forlænget 7 meter og suppleres med et parallel Ø12 mm rørbassin på 16 meter (se Figur 1 A). For at kunne overholde overløbskravet om maks. 2 overløb om året, foreslås at det eksisterende rørbassinet forlænget 12 m og suppleres med to parallelle Ø12 mm rørbassiner på 21 meter (se Figur 1 B). I begge løsninger anvendes det eksisterende rørbassin i den daglige drift. Det etableres et overløbsbygværk ved tilløbet til det forlængerede rørbassin(er). Det skal sikres i senere projektering at tilløbskapaciteten til det supplerende rørbassin(er) er tilstrækkelig, i forhold til stuvningshastigheden i pumpesumpen, således der ikke sker overløb i fra pumpestationen. Figur 1 Forslag om opbygning af ekstra volumen for nedsættelse af overløb til Usserød Å til 5 gange om året (A) og 2 gange om året (B) Der er udarbejdet to overordnede anlægsoverslag for henholdsvis overholdelse af overløbskrav på 2 eller 5 gange om året i Tabel 3. Forudsætninger for estimering er beskrevet tidligere i [1]. Tabel 5 Anlægsoverslag for rørbassiner Maks. antal overløb Estimeret anlægsomkostning priser ekskl. moms 2 gange om året Kr. 1.1.,- 5 gange om året Kr. 6.,- REDUKTION AF OVERLØB TIL USSERØD Å KALIBRERING AF ISTERØD OMRÅDET 216-5-2 11(12) \\sweco.se\dk\cph2\v2\p\projects\34\34417\7_miscellaneous\mike urban\usseroed\rapport\tn_21_kalibrering af isterød området og reducering af

9 Konklusion Mike Urban modellen for Usserød er volumenkalibreret for Isterød-området baseret på overløbsmålinger, som var gennemført på Isterød pumpestation mellem juli 215 og feb. 216 samt foretaget evaluering af pumpeydelse baseret på SRO-data. På baggrund er der udført LTS beregninger ved hjælp af den kalibrerede model til at bestemme det nødvendige bassinvolumen for at nedsætte overløb fra pumpestationen til Usserød Å. Beregningerne viser at der er behov for et supplerende bassinvolumen på mellem 23-57 m 3 for overholdelse af overløbskrav på hhv. 2 og 5 gange om året. Der anbefales at etablere et supplerende bassinvolumen i form af rørbassin, der overholder overløbskrav på enten 2 eller 5 gange om året, da omkostningen for etablering af ny trykledning for større pumpekapacitet vil udgøre en betydelig større anlægsomkostning. 1 Referencer [1] Sweco A/S, 4. januar 216, Reduktion af overløb til Usserød Å. Rapport [2] Projekt Trykledning ved Isterød-Næbbegård, Tegnings nr. 1.4, 13. oktober 1992, COWI 12(12) REDUKTION AF OVERLØB TIL USSERØD Å KALIBRERING AF ISTERØD OMRÅDET 216-5-2 \\sweco.se\dk\cph2\v2\p\projects\34\34417\7_miscellaneous\mike urban\usseroed\rapport\tn_21_kalibrering af isterød området og reducering af