for brysterne Yoga for kræftpatienter Mette er frivillig underviser Dennis og Bettina besøger Ungdomsskolen i Tårnby side 6 7

Kræftens Bekæmpelse I Blad for frivillige I april 2012 SLØJFEN Ti års slag for brysterne side 4 5 Ung til Ung rygestop Dennis og Bettina besøger Ungdomsskolen i Tårnby side 6 7 Yoga for kræftpatienter Mette er frivillig underviser side 12 13

2 Leder Huller i lov mod tobaksforurenet luft Politikerne har ikke taget opgaven om at fjerne røgen fra offentlige rum helt så alvorlig, som vi havde håbet. Trods forhandlinger om en stramning af lov om røgfri miljøer, er loven fortsat fyldt med huller. Så der er stadig nok at gøre både lokalt og nationalt. Vi tænker måske ikke over det til dagligt, men tobaksforurenet luft er årsag til, at der årligt er flere hundrede danskere, der dør og endnu flere, der bliver syge. Statens Institut for Folkesundhed har beregnet, at 180 danskere dør på grund af tobaksforurenet luft på arbejdspladsen, og op mod 7.000 børn bliver årligt udsat for tobaksforurenet luft hos private dagplejere. Tallene viser også, at ud af en 9. klasses årgang kunne 700-800 senere dødsfald undgås, hvis rygning i skoletiden helt var forbudt. Så selvom vi har en lovgivning, der skal sikre røgfri miljøer på landets arbejdspladser, skoler og daginstitutioner, så bliver vi og vores børn stadig udsat for tobaksforurenet luft. Det er ikke populære men nødvendige budskaber at gå i byen med, hvis dødsfald og sygdom skal forebygges. Og der er brug for hjælp på alle niveauer. I Sløjfen nummer 51 så vi, hvordan Viborg Lokalforening havde fået rygning ind i forebyggelsespolitikken. I dette nummer af Sløjfen kan du møde unge frivillige, der laver rygestopevents på ungdomsskolen i Tårnby. Med en samlet indsats er jeg sikker på, vi kan bekæmpe tobaksforurenet luft og få både lokale og nationale politikere til at træffe de modige, men livsvigtige, beslutninger. Det sker på grund af undtagelserne i loven. I de seneste måneder har regeringen og folketingets partier forsøgt at blive enige om en række stramninger af den nuværende lovgivning. I Kræftens Bekæmpelse mener vi ikke, politikerne har taget denne mulighed for at fjerne røgen fra det offentlige rum helt så alvorlig, som de burde. Uanset hvad resultatet af forhandlingerne bliver, vil lovgivningen fortsat være fyldt med undtagelser. Undtagelser, som tillader, at de sundhedsskadelige stoffer i røgen fortsat spredes til omgivelserne. Men vi må ikke lade os slå ud. Det gør det bare endnu vigtigere, at rygning kommer højere op på dagsordenen. Og det er her, vores lokale frivillige kræfter kommer ind i billedet. Vi skal nemlig have kommunalpolitikerne til at tage stilling. For mig at se er målet, at skoletiden skal gøres helt røgfri for elever og lærere, ligesom private dagplejehjem skal være 100 procent røgfrie. Leif Vestergaard Pedersen SLØJFEN55 Sløjfen udsendes til frivillige i Kræftens Bekæmpelse Redaktion Karin Mejding, Forebyggelse, Anne Frøkiær, Frivilligindsats, Iben Bøgh Nielsen, Patientstøtte og lokal indsats Marie Tygesen, redaktør, Frivilligindsats Kontakt redaktionen på 35 25 79 71 E-mail: sloejfen@cancer.dk Ønsker du at læse Sløjfen på nettet: www.cancer.dk/frivillig Artikler til Sløjfen Send en historie om et arrangement som er foregået eller ideer til artikler til sloejfen@cancer.dk. Send også gerne foto. Modtag FrivilligNyt Du har mulighed for at modtage et elektronisk nyhedsbrev til frivillige, som Kræftens Bekæmpelse udsender hver 14. dag. FrivilligNyt, som nyhedsbrevet hedder, omtaler aktivit eter for og med frivillige i Kræftens Bekæmpelse. Bliv inspireret og hold dig opdateret www.cancer.dk/frivillignyt Layout: Quote Grafik Forsidefoto: Das Buro Tryk: Litotryk København A/S Oplag: 3.450

seneste nyt 3 Tak for din støtte Med solen i ryggen Forårsvejret er skønt at løbe i, men man kan let glemme at solbeskytte sig, mens man løber. Derfor og for at sprede de gode solråd i Danmark er Solkampagnen igen i år på ryggen af de 18.000 løbere, der løber 5 eller 10 kilometer ved iforms kvindeløb i Aalborg, Aarhus, Odense og København. I startområdet driver Solkampagnens frivillige en stemningsfuld sol-lounge, hvor familier og andre besøgende kan opholde sig under løbet. Her bliver de underholdt med sjove aktiviteter, mens solformidlerne deler solcreme ud og fortæller om de fire solråd: Siesta, solhat, solcreme og sluk solariet. Solkampagnen opfordrer ved samme lejlighed løberne til at passe på sig selv, når de skal ud at løbe, og undgå at løbe mere end 20 minutter af gangen, hvis de løber mellem klokken 12 og 15 i sommerhalvåret. Vil du være med? Se mere på skrunedforsolen.dk eller kontakt din lokalforening landsindsamlingen 2012 En stor tak for opbakningen til årets landsindsamling. Du kan finde resultatet og stadig nå at give et bidrag på www.indsamling.dk. Fra 10 til 16 stafetter i 2012 Af Anne Frøkiær Udviklingskonsulent Foto: Rikke Bemmann 6 om dagen stopper Tak for hjælpen! Af Susanne Tøttenborg seniorkonsulent Efter 12 gode år stopper kampagnen 6 om dagen. Kampagnen er lykkedes med at få danskerne til at spise nok frugt, mens det går mere trægt med grøntsagerne. Derfor ændres kampagnen fra nytår, så grøntsagerne får et ekstra skub. Frivillige fra Kræftens Bekæmpelse har haft stor betydning for, at 97 % af danskerne i dag kender kampagnen. I uddelte 130 tons æbler, så stort set hver eneste skoleelev fik et æble i Den Europæiske Kræftuge i 2000. Og I var på stikkerne til Store Mødefrugtdag i 2006-08, hvor I uddelte udskåret frugt på en række virksomheder. Tak for hjælpen! Stafet For Livet står foran en ny sæson med hele seks nye stafetter på landkortet: Skive, Bjerringbro, Nordfyn, Kerteminde, Esbjerg og Frederiksberg. Vi er glade for, at mange flere nu får mulighed for at opleve Stafet For Livet et døgn, hvor man i fællesskab kæmper, mindes, skaber håb og fejrer livet. Deltag som Fighter eller som hold. Læs mere på stafetforlivet.dk Stafet For Livet 2012: Skive 12.-13. maj Fredericia 2.-3. juni Esbjerg 2.-3. juni Randers 16.-17. juni Frederikshavn 16.-17. juni Gribskov 16.-17. juni Bjerringbro 16.-17. juni Kerteminde 18.-19. aug. Næstved 25.-26. aug. Odense 25.-26. aug. Nordfyn 25.-26. aug. Frederiksberg 25.-26. aug. Vejen 1.-2. sep. Syddjurs 1.-2. sep. Sønderborg 1.-2. sep. Svendborg 1.-2. sep.

4 Fundraising Ti års slag for brysterne Da Pink Cup turneringen startede i 2003, mødte ikke mindre end 64 golfklubber op for at slå et slag for brystkræftsagen. I dag kan Pink Cup fejre 10 års jubilæum som Danmarks største landsdækkende golfturnering for kvinder med mere end 5.500 deltagere fra 125 klubber. Af Anniqa Schack frivillig skribent Foto: Privatfoto Gennem ti år har tusindvis af kvinder spillet for brysterne i den årlige Pink Cup turnering landet over. Formålet med turneringen er at sætte fokus på brystkræft og samle penge ind til forskning, forebyggelse og patientstøtte. Det særlige ved turneringen er, at det beløb, som klubberne samler ind, er mindst lige så vigtigt som golfresultatet. Pink Cup er lykken Det er ikke kun Pink Cup, der i år kan fejre 10 års jubilæum. Mange kvinder har trofast bakket op om turneringen hele vejen igennem. Én af dem er Bente Knudsen, som for tiende år i træk stiller op som frivillig turneringsleder for Viborg Golfklub. Bente har selv været ramt af brystkræft, så det virkede naturligt for hende at gøre en indsats her. Man brænder nok altid mest for de sager, man selv har berøring med, så jeg ser Pink Cup som MIN turnering. Og så kan jeg kombinere det med golfspillet, som jeg har stor fornøjelse af. Det er bare lykken, fortæller Bente. Kunsten at forny sig I den periode, turneringen står på, arbejder Bente på højtryk for at få turneringen op at køre. Opgaverne som turneringsleder spænder vidt fra de praktiske opgaver med at slå turneringen op, sætte hold osv. til de mere kreative indsamlingsaktiviteter, som er helt centrale for turneringen. Det kan være lidt af en udfordring at engagere folk, for det er jo aldrig rart at stå med hånden fremme og bede om penge, selv om det går til et godt formål, fortæller Bente Knudsen og fortsætter: Man må hele tiden forny sig. Det er ingen kunst at gennemføre det samme år efter år, men vil man engagere folk, skal der være noget nyt at komme efter. Bente Knudsen stiller for tiende år i træk op som frivillig turneringsleder for Viborg Golfklub

Fundraising 5 Og der bliver bestemt ikke skruet ned for kreativiteten hos de frivillige i klubberne. Lotterier, zumba, bilvask og åbent-hus-arrangementer er blot eksempler på de mange aktiviteter. Køb en caddy I Viborg Golfklub har de i år valgt at involvere mændene. Klubben har de seneste år haft succes med at skaffe personlige sponsorer til spillerne. Dette har indbragt op mod 3000 kr. pr. spiller. Sidste år havde de 10 personlige sponsorater, som de forventer at kunne fordoble med herrernes deltagelse. Og det er ikke første gang, klubben satser på at få mændene til at gribe til lommen. For nogle år tilbage forsøgte pigerne at sælge sig selv som caddyer til herrernes landsturnering. Det var en hård nyser for turneringslederen men det indbragte en god sjat penge. Godt 30 mænd bestilte en caddy, men der var kun 10 piger, der stillede op. Så vi måtte ringe rundt til alle de kvinder, vi kendte, for at overtale dem til at være med. Det var ikke en nem opgave, husker Bente. Men det var en stor succes. Og folk taler stadig om det i dag! 20 millioner til brysterne De 40 klubber, som indsamler flest penge samlet set og pr. deltager, går videre til den store landsfinale. På den måde har også de små klubber en chance for at kvalificere sig. I år afholdes landsfinalen den 22. september i Odense Eventyr Golfklub. Her venter der deltagerne et brag af en fest, hvor de bliver forkælet i alle ender og kanter med bl.a. lækker mad og drikke, festlig underholdning og et overdådigt præmiebord. Siden 2003 har golturneringen Pink Cup indsamlet ca. 18 millioner til brystkræftsagen Siden sin opstart i 2003 har Pink Cup turneringen indsamlet ca. 18 millioner kroner til brystkræftsagen. Det vidner om, at det er en hjertesag for rigtig mange mennesker. Det forventes, at indsamlingen runder 20 mio. kr. i år og således bliver der ekstra meget at fejre, når turneringen skydes i gang den 1. april. Se mere på www.pinkcup.dk Forårsfristelser i netbutikken Netbutik Når foråret spirer frem, og solen begynder at varme, er det tid til fornyelse og lette lyse farver. Pak vinterens grå og triste hverdag væk og spred glæde blandt venner og familie med fine forårsgaver eller køb én til dig selv og kom i forårshumør og solskinsstemning. Se alle varer i netbutikken på www.købogstøt.dk Armbånd i fimo-ler Unikt armbånd i elastik lavet med de moderne fimo-ler perler. Hver fimoperle er påsat en skinnende rhinsten, som giver en flot effekt. Pris: 79,- kr. Hjertetørklæde blåt Lækkert tørklæde i frisk blå farve. Tørklædet er 100 % silke og med yndigt hvidt hjertemønster. Pris: 99,- kr. Øreringe i fimo-ler med rhinsten Fine øreringe i samme fimo ler perler som sæsonens nye armbånd. Hver perle er påsat en skinnende rhinsten, som giver en flot effekt. Pris: 79,- kr. Nøglering med blomster Sjov nøglering fyldt med sommerfriske blomster, hvor hvert blomsterhoved har en skinnende similisten. Nøgleringen måler ca. 4cm. Pris: 79,- kr 2 stk pudebetræk Moderne pudebetræk i 100 % bomuld. Det ene betræk har et broderet motiv med ugler. Det andet har et broderet motiv med fugl i fuglebur. Pris for 2 stk: 119, - kr.

6 forebyggelse Unge motiverer til rygestop Dennis og Bettina er to af de mere end 60 tobaksfrivillige, der motiverer unge til rygestop. Konceptet ung-til-ung tobaksfrivillig er en del af kampagnen Røgfri unge i kommunen. I dag er Dennis og Bettina på deres andet besøg på Ungdomsskolen i Tårnby. Af Marie Tygesen Kommunikationskonsulent Foto: Marie Tygesen Det er ti-frikvarter på Ungdomsskolen i Tårnby. Kræftens Bekæmpelses to tobaksfrivillige, Dennis Graversen og Bettina Truelsen, står klar med kuliltemåler, brochurer og gode råd. Det er anden gang i denne uge, de besøger Ungdomsskolen i Tårnby, og interessen er stor: Det er idag, man kan få tjekket sine lunger Jeg tror, jeg har vildt gode lunger. Må jeg prøve kulilteapparatet?. Siden I var her sidst, har jeg kun røget to smøger!. Sport, rynker eller økonomi Interessen er gensidig. Ryger du?. Har du tænkt på at stoppe?. Kender du nogen, der ryger?. Dennis og Bettina smiler, mens de spørger ind, fortæller om kommunale rygestoptilbud eller lader eleverne prøve kuliltemålerne. Når de kommer over og taler med os, så prøver jeg at ramme dem der, hvor de er, fortæller Dennis. Hos nogle af pigerne er argumentet om rynker rigtigt godt. Hvis det er en sporty person, så taler vi om, hvad det gør for konditionen, og hvis det er én, der er optaget af økonomi, så er det det, vi tager fat i. Det kan også være, de er interesserede, fordi deres forældre ryger. Ingen løftede pegefingre At møde eleverne, hvor de er, er centralt for både Dennis og Bettina. Vi gør meget ud af, at vi ikke står her med en løftet pegefinger. Det handler om motivation. Eleverne skal selv tænke, at rygning ikke er godt for dem. Og det er der flere teknikker til. For det første kuliltemålerne, men også sugerørsøvelsen. Her skal eleverne en tur op og ned af trappen, hvor de kun trækker vejret gennem et sugerør. For det er sådan, det er at have rygerlunger. Jeg lærer en masse Men det er ikke kun eleverne, der lærer af rygestopeventen. Jeg lærer en masse om sundhedsfremme i praksis. Hvad det er, der får unge til at ryge, og hvorfor det er så svært at

Charlotte, elev Jeg er lige stoppet med at ryge for fire dage siden, og så ville jeg gerne have målt kulilten i mine lunger. Den var heldigvis på ikke-ryger. Jeg synes, det er spændende at høre rådene om rygning, og rigtig godt, hvis det kan få rygere til at stoppe. Det var især billederne af rygerlungerne og testen med sugerøret, der fik mig til at tænke over at stoppe med at ryge. Freja, elev Jeg er ikke helt klar til at stoppe med at ryge endnu. Men jeg fik en masse god information om, hvad det gør ved lungerne, når man ryger. Jeg synes, de to fra Kræftens Bekæmpelse har tjek på tingene. De vil virkelig gerne gøre en indsats for, at unge stopper med at ryge! Rebecca, elev Jeg har tænkt mig at stoppe med at ryge. Og jeg opdagede ved at bruge kuliltemåleren, at jeg havde skolens højeste tal! Og det er jo vildt skræmmende at få at vide, at man er storryger. Jeg synes, de to fra Kræftens Bekæmpelse var virkelig søde og nemme at snakke med og overhovedet ikke nedladende. holde op, fortæller Dennis. Bettina og Dennis har været på et forberedende kursus hos Kræftens Bekæmpelse. Udover faktuel viden om rygning blev der også talt om, hvordan man fanger unge, og hvordan man bygger en motiverende samtale op. Det giver et YES! Og rygestopeventen på Ungdomsskolen i Tårnby er ikke det sidste, Kræftens Bekæmpelse ser til Dennis og Bettina. I april besøger de Tårnby Gymnasium, ligesom events på folkeskoler, foredrag og indsatser i andre kommuner også er på tegnebrættet. Det er det hele værd, når vi rykker nogen, fortæller Dennis, og Bettina supplerer: Det er fedt ned nærkontakten. Man fanger folk på en helt anden måde, når det er face-to-face. Og så giver det et YES, når der kommer en og siger, hun har halveret smøgerne siden sidst! Røgfri Unge i Kommunen Rygestopevents med ung-til-ung tobaksfrivillige er en del af kampagnen Røgfri Unge i Kommunen, hvor Kræftens Bekæmpelse ønsker at halvere antallet af unge rygere frem mod 2015. Fra Kræftens Bekæmpelses side er det helt bevidst, at man lader budskabet om rygestop gå fra ung til ung: Der ligger noget appel i, at man taler om sin rygning med én, man kan identificere sig med. Rygning er en meget personlig ting, og det kan være svært at skulle tale om rygestop med fremmede. Med ung-til-ung kampagnen håber vi, det bliver mindre skræmmende og mindre tabubelagt for den unge at tale rygestop, fortæller projektleder Poul Dengsøe Jensen. Men det er ikke kun unge tobaksfrivillige, der er behov for. Som frivillig kan du også gå ind i den politiske indsats. Det sker ved at afdække skolernes rygeregler og bruge undersøgelsen som løftestang i læserbreve eller direkte kontakt til kommunen. Se mere på www.cancer.dk/roegfriunge

8 Patientstøtte Åben rådgivning Kræftens Bekæmpelse har ændret konceptet i nogle af kræftrådgivningerne fra en traditionel rådgivning med tidsbestilling til en åben rådgivning, hvor patienter og pårørende får tilbud om støtte, når de træder ind ad døren. Med åben rådgivning vil der altid være mulighed for at tale med en professionel rådgiver, en frivillig eller andre patienter og pårørende. Alle er velkomne til at komme forbi, også bare til en kop kaffe eller en snak. Indtil videre har Vejle, Århus og København åben rådgivning. I disse kræftrådgivninger er de værtsfrivillige vigtige. Når man ikke ved, hvornår de kræftramte kommer, er det vigtigt, der altid er nogen til at tage imod.

Patientstøtte 9 Elsa Aabrik byder kræftramte velkommen Ingen er alene, når de træder ind ad døren til kræftrådgivningen i Århus. Det sørger Elsa Aabrik og de syv andre værtsfrivillige for. De byder kræftramte indenfor, skænker kaffe eller the og får alle til at føle sig godt tilpas i det store hus. Af Iben Bøgh nielsen kommunikationsmedarbejder Foto: Søren Nellemann, facefoto.dk I det øjeblik døren går op, og en kræftramt træder ind, står Elsa Aabrik klar til at tage imod. Som værtsfrivillig er det hendes opgave, at få de mennesker, der besøger kræftrådgivningen i Århus, til at føle sig velkomne og godt tilpas. Ofte, når man kommer et nyt sted, står man og kigger rundt for at finde ud af, hvor man skal gå hen. Her er vi der med det samme og sørger for, at folk føler sig trygge. Nogle kommer jo direkte fra hospitalet og har fået en dårlig besked, og for dem kan det være meget svært at træde ind over dørtærsklen, lyder det fra Elsa Aabrik, som har været værtsfrivillig i små 2 år. I mødet med kræftramte er det vigtigt, at den værtsfrivillige er god til at fornemme, hvad det er, folk har brug for. Nogle vil gerne sidde alene og drikke en kop kaffe, andre vil gerne tale med den værtsfrivillige, kigge i pjecer og høre om de forskellige tilbud, men de fleste kommer for at tale med en rådgiver. Det at fornemme, hvad folk har brug for, er en vigtig egenskab hos en værtsfrivillig, fortæller Else Aabrik. Arbejdet kræver, at man er udadvendt, ikke er bange for at tale med mennesker, som er syge, men også, at man kan vise omsorg og medfølelse. Og så skal man være god til at fornemme, om de har brug for at tale eller være alene, siger Elsa Aabrik. Hun fortæller, at en evaluering af kræftrådgivningen viser, at brugerne er meget glade for den velkomst, de får af de værtsfrivillige. Arbejdet gør indtryk Arbejdet som værtsfrivillig sætter sine spor hos Elsa Aabrik, og det kan være svært at lægge fra sig, når hun har fri. Det er især mødet med unge, som rører hende. Det gør mest indtryk, når der kommer unge eller små børn, hvor forælderen er alvorligt syg. Der kom en dag en ung pige, som allerede var blevet opereret for brystkræft to gange. Det er bare så synd for hende, fortæller Elsa Aabrik og tilføjer, at arbejdet og menneskene godt må røre en til en vis grad, men at man skal kunne sove om natten. Ifølge Elsa Aabrik er det et arbejde, man vænner sig til, og selv om det kan være svært at vide, hvad man skal sige til en alvorligt syg, så lærer man det hen ad vejen. Jo længere tid der går, jo bedre bliver man til arbejdet. De værtsfrivillige bliver da også klædt på til at tale med kræftramte. De kommer på forskellige kurser, hvor de bl.a. lærer om lytte-teknikker, men også om kropssprog, og hvordan man kan udvise omsorg uden at virke omklamrende. Selv om de værtsfrivillige får nogle redskaber til at tale med kræftramte, kan der godt komme nogle udfordringer, hvor det kan være svært at finde ud af, hvad man skal sige, men så kan man gå til sin kontaktperson. De værtsfrivillige er alle tilknyttet en rådgiver, som de kan vende stort og småt med, og som de får supervision af. Betaler af på gæld Elsa Aabrik fortæller, at hun betaler af på sin taknemmelighedsgæld i arbejdet som frivillig. Taknemmeligheden for ikke at være syg. Jeg har altid haft den indstilling, at hvis man var så privilegeret ikke at være syg, og man har det godt, så skal man yde. Det kan ikke være dem, der har problemer til op over halsen. Og Elsa Aabrik hjælper gerne. Det er hendes 11 år som frivillig et bevis på. Hun har ledet sorggrupper for efterladte, arbejdet på et hospice, været formand i Viborg lokalforening og udover at være værtsfrivillig sidder hun i Frivilligrådet på Hejmdal, hvor hun fungerer som bindeled mellem frivillige og ansatte. Med de mange frivillige opgaver føler Elsa Aabrik, at hun er med til at gøre en forskel for andre, og det er en god følelse. Jeg får, og jeg giver. Jeg føler, jeg er med til at udrette noget og gøre en lille forskel for andre, men personligt får jeg også noget ud af det. Jeg har stiftet nye bekendtskaber i mødet med de ansatte og de andre værtsfrivillige, lyder det fra Elsa Aabrik, som bruger ca. 20 timer om måneden på værtsrollen. Læs mere om det frivillige arbejde i Hejmdal på www.cancer.dk/hejmdal

10 Kræftens Bekæmpelse Vibekes Værksted Til maj er det tre år siden, arkitekt og kunstmaler Vibeke Gottlieb blev frivillig. Hun startede et malekursus for alle, der har eller har haft berøring med kræft. Hver onsdag deler hun gavmildt ud af sin kunstneriske åre og hjælper kursisterne med at få styr på farver, pensler og motiv Af Gitte Rode Bærentzen Frivillig skribent Foto: Jens Vind Frederiksen Under loftbjælkerne på det gamle Finseninstitut på Østerbro bliver der hver onsdag en lille smule højere til loftet, når det fantastiske rum på anden sal bliver indtaget af kvinder og mænd, som enten selv har kræft, er tidligere kræftpatienter eller er pårørende til en med kræft. Fra Zoo til Østerbro Faktisk startede dette malekursus med at være et akvarelkursus, hvor vi hver gang mødtes i Zoologisk Have. Det var koldt, men kulden gav også en god nerve til maleriet, fortæller initiativtager og frivillig underviser Vibeke Gottlieb. Nu er kursisterne rykket indenfor i de inspirerende lokaler på Østerbro. Lokalerne bliver stillet til rådighed af Kræftens Bekæmpelse. Vibeke Gottlieb er uddannet arkitekt og derudover selvlært kunstmaler med eget atelier og tegnestue. I øjeblikket indretter hun kursuslokalerne med stole og staffelier Alt sammen ting hun finder og låner rundt omkring. Det er en stor luksus, at der ikke kommer andre end os i disse flotte lokaler. Det giver os mulighed for at lade alle vores ting ligge fra gang til gang. Rummet er indtaget af os. Det betyder meget for inspirationen og roen, at vi ikke deler lokaler med en masse andre hold. Vi slipper for oprydning, som ofte virker som en kreativitetsdræber, fortæller Vibeke Gottlieb. Da Vibeke Gottlieb startede malekurset, var det ikke første gang, hun prøvede kræfter som frivillig. I 2009 meldte hun sig som frivillig i

en varmestue for alkoholikere i København. Men det var svært for mig at få mine idéer med at åbne et kreativt værksted for alkoholikere igennem, selvom det var her min, interesse og ekspertise lå. For efter klokken tolv mistede jeg dem til alkoholen, fortæller Vibeke med hænderne dybt begravet i sine malerbukser. Inspiration fra USA Vibekes malekursus for kræftpatienter er til gengæld en stor succes. Til dette kursus er der tilmeldt 19 kursister. Det er faktisk lidt for mange men da alle ikke kommer hver gang, så går det, fortæller Vibeke Gottlieb. Vibeke Gottlieb har af flere omgange boet i USA, og hun har udstillet i alt fra Cobra rummet på Sofienholm til San Francisco. Og det var faktisk i USA, hun fik inspirationen til at arbejde som frivillig. Jeg har været så heldig i livet at få en vidunderlig mand, tre fantastiske børn og en super uddannelse hvorfor skulle sådan en som mig ikke kunne bruge nogle timer om ugen som frivillig? spørger Vibeke Gottlieb. Her på malekurset får jeg jo mindst lige så meget igen, som jeg giver! Kursisterne og Vibeke. Det er Vibeke længst til venstre. Kursisterne Jette Høeg, Måløv: I december 2006 fik jeg konstateret brystkræft, og hele 2007 gik med sygdom jeg har også type 1 diabetes, og så blev jeg også kørt ned af en bil. Dette malekursus er blevet et frirum, hvor tid, sted og kræft ikke fylder. Selvfølgelig bliver kræften ikke glemt, men det fylder ikke vores hoveder alle der har prøvet at male vil kende fornemmelse af, at tiden bare flyver, og at ens tanker kun handler om lærredet og den pensel, du holder i hånden. Sussie Jørgensen, Herlev: Jeg har malet siden 1996 og altid været vild med det. I maj 2009 fik jeg brystkræft og fandt dette kursus gennem Kræftens Bekæmpelses rådgivning i Lyngby Jeg var med dengang, det var i Zoologisk Have, og jeg cyklede fra Herlev til Valby, selvom jeg var syg. Det faldt mig ikke ind at tage bussen. Det er så dejligt at være her, jeg har fået venner på Vibekes malekursus Jette Høeg og jeg følges herind hver onsdag. Claus Søndergaard, Virum: Jeg er arkitekt og malede i forvejen, inden jeg for seks måneder siden blev opereret for prostatakræft. Faktisk var det, fordi min kone fik brystkræft for tolv år siden, at vi blev meldt ind i Kræftens Bekæmpelse. Vi får derfor deres blad det var her, jeg læste om malekurset. Forårs coleslaw madhjørnet Forårsslaw: 1 agurk 350 g fintsnittet spidskål 1 bdt. radiser i tynde skiver Creme: 4 spsk rygeost 2 spsk letmælk 3 dl yoghurt 1 tsk friskpresset citronsaft 4 spsk fintskåret purløg 1 tsk sukker Frikadeller: 500 g hakket kalv og flæsk, 10-12 % 50 g saltede pistacienødder med skal 1 æg 1 dl letmælk 2 spsk rasp 1 hakket rødløg 40 g (4 spsk) tørrede, grofthakkede tranebær 2 spsk friske timianblade (eller 2 tsk tørret) 2 spsk olie, fx raps Tilberedningstid: 30-45 min. Forårsslaw: Flæk agurken på langs, skrab kernerne ud med en ske, og skær den i små terninger. Rør rygeosten lind med mælken. Tilsæt yoghurt, citronsaft og purløg. Smag til med sukker, salt og peber. Bland cremen med spidskål, radiser og agurk. Frikadeller: Afskal pistacienødderne og hak dem. Rør kødet sejt med 1 spsk salt. Tilsæt æg, mælk, rasp, løg, pistacienødder, tranebær, timian og peber. Form farsen til små frikadeller ved hjælp af en spiseske, som løbende dyppes i fedtstoffet på panden. Steg frikadellerne ved middelstærk varme i ca. 12-15 min. Opskriften er af Sonja Bock og Tina Scheftelowitz og lånt fra kogebogen Flere suveræne salater og brillante buffeter.

12 Kræftrådgivning Det summer af aktiviteter i kræftrådgivningen i København Hvad laver de frivillige i Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger? Sløjfen har mødt tre frivillige fra kræftrådgivningen i København. Af Iben Bøgh Nielsen kommunikationsmedarbejder Foto: Emil Hornstrup Jakobsen, Das Büro 96 frivillige. Så mange er tilknyttet kræftrådgivningen i København. Nogle frivillige har en professionel baggrund som sygeplejerske, pædagog eller psykoterapeut. Andre trækker på deres personlige erfaringer med kræft som patient eller pårørende. Som frivillig kan man tilbyde rådgivende samtaler, lede grupper for børn eller voksne, holde foredrag eller besøge kræftramte, der har brug for en ekstra hånd. Sløjfen har mødt tre frivillige fra kræftrådgivningen i København.

Kræftrådgivning 13 Børn taler sig igennem sorgen Hvordan har du haft det siden sidst? Hvordan var juleaften uden far? Hjælper I hinanden med at vaske tøj, nu hvor mor er syg? Det er nogle af de spørgsmål, som gruppeleder Vibeke Hvorslev stiller børnegruppen. Det er en gruppe for børn mellem 7-11 år, der har mistet en forælder eller søskende, eller som lever med et alvorligt sygt familiemedlem. Børn i sorg oplever ofte at stå alene med deres tanker og følelser, da vennerne ikke har mistet eller bor sammen med en kræftsyg. Samtidig kan den ene eller begge forældre selv være ramt af sorg, så barnet tager hensyn og lukker ned for sine egne følelser. Mange af børnene tror, de er alene med deres følelser, men når de kommer i gruppen, kan de høre, at der er andre ligesom dem, og så føler de sig ikke så anderledes, fortæller Vibeke Hvorslev, som er uddannet pædagog og psykoterapeut. Når man arbejder med børn i sorg, er det ifølge hende altafgørende, at man er åben, imødekommende og tør spørge børnene, hvad der er sket, og hvordan de har det. Tegning, stamtræ og kaffekop Vibeke Hvorslev bruger forskellige metoder til at sætte snakken i gang hos børnene. De kan blive bedt om at tegne deres familie, lave et stamtræ eller tage en ting med, som minder dem om deres far, mor eller søskende: Der var en pige, der tog en kaffekop med, fordi hendes mor elskede kaffe. Der var også én, som havde taget en hue med, fordi moren var skaldet på grund af kemoterapien, siger Vibeke Hvorslev. Hun tilføjer, at der er nogle få regler i gruppen: Man må ikke afbryde hinanden. Hvis et barn bliver afbrudt, mens hun fortæller om sin mors kaffekop, kan hun føle, at hendes historie ikke er vigtig. Læs mere om Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud for kræft-patienter på www.cancer.dk/raadgivning Visualisering mindsker angsten Gå ud i naturen. Vælg et sted, du er glad for, og som giver dig ro, siger Ole Sivertsen ligeså langsomt, mens musikken spiller i baggrunden. Han afholder en visualiseringsgruppe for kræftpatienter. At visualisere betyder, at man danner indre billeder, som skal være med til at skabe ro og harmoni i det enkelte menneske. De kræftramte kvinder i gruppen fortæller, at de kan bruge billederne i forskellige situationer: Visualisering er en god metode, hvis man er angst. Jeg har lært teknikker, der får mig til at slappe af, og dem bruger jeg, når jeg skal til scanning. Når jeg ligger i maskinen, genfinder jeg mine glade billeder. Det hjælper, fortæller en af kvinderne. I gruppen benytter Ole Sivertsen sig også af en åndedrætsmetode, hvor deltagerne skal forestille sig, at de indånder frisk og ren luft til kroppen og herefter blandt andet udånder kræftceller. Forestil jer, at I udånder mørke, kulde, nedbrudte og døde kræftceller og andet affald, som det er godt at komme af med, lyder det fra Ole Sivertsen, som tilføjer, at man selvfølgelig ikke kan udånde kræftceller, men at man godt kan forestille sig det. Nogle gange er der personer, som falder i søvn undervejs. Men det er helt i orden, for så er det fordi, de har mere brug for at sove end for at meditere. Udover at visualisere er der også plads til snak, og der er ingen dagsorden. Nogle gange handler det om kræft, andre gange om vejret. Yoga er godt for krop og sjæl Ti kvinder finder stole og tæpper frem, som de skal bruge til yogatimen. Ligeså snart timen går i gang, bliver lyden fra stolene erstattet af stilhed. Det er kun underviseren Mette Hartvigs stemme, der kan høres: Placér jeres venstre hånd på jeres venstre lår, fortæller hun. Og det gør kvinderne, som alle har det tilfælles, at de har eller har haft kræft. Af den grund er det ikke en helt almindelig yogatime: Mange af kvinderne er afkræftede på grund af kemobehandling, og derfor er niveauet anderledes end til almindelig yoga. Jeg tager udgangspunkt i den enkelte, og hvis hun har nogle problematikker, der skal tilgodeses, er der plads til det. Alle øvelser kan gradueres, fortæller Mette Hartvig, som er uddannet ergoterapeut. Hun har selv trænet yoga i mange år og kender til dens gode egenskaber: Kvinderne får trænet deres smidighed, muskler og led. Der bliver også arbejdet med organerne. Faktisk kan man sige, at yoga er med til at give en form for organmassage indefra, hvor man får frigivet affaldsstoffer. Yogaundervisningen strækker sig over ti gange, og til hver gang bliver der taget et nyt emne op. Det kan være kost, søvn eller fordøjelse, hvor Mette Hartvig ved, hvilke øvelser der eksempelvis kan hjælpe til en bedre nattesøvn.

Retningslinjer for frivillige i Haderslev Rygning ved en lokal stand for Kræftens Bekæmpelse, reklame for solarier på en bil, der hjalp ved Lyserød Lørdag. Uheldige signaler, når man er aktiv for Kræftens Bekæmpelse i Haderslev lokalforening. Derfor uddeler Haderslev lokalforening nu retningslinjer til frivillige og erhvervsdrivende, der deltager i lokalforeningens aktiviteter. I retningslinjerne kan man blandt andet læse, at: Det er meget vigtigt, at du ikke ryger, når du aktivt deltager som hjælper i Haderslev lokalforenings aktiviteter, stande, event eller kampagner. Ligesom lokalforeningen anmoder om, at man som medvirkende erhvervsdrivende: undgår at reklamere for bl.a. tobak og solarier, da vi ved, at begge dele er kræftfremkaldende. Retningslinjerne blev uddelt til frivillige og erhvervsdrivende, der deltager i lokalforeningens aktiviteter i starten af februar. Grethe Kristensen, Formand Haderslev Lokalforening Kontakt: 74543854 / 23452733 gk.kristensen@gmail.com Frivillige solstråler Fotograf: Martin Sørensen Solkampagnen har kortlagt frivilligindsatsen for kampagnen i 2011 og vil gerne sige tak til de 774 frivillige, der til sammen har brugt ca. 6063 timer, svarende til mere end fem årsværk, på at hjælpe med at sprede budskabet om at skrue ned for solen. De frivilliges indsats er helt central for at hjælpe danskerne med at færdes i solen med omtanke og forebygge kræft i huden siger Anja Philip, der er projektchef for Solkampagnen. Lisbeth Schønau, projektleder Lokalforeningsformand blev årets leder i Ballerup Ballerup Kommune kårer hvert år Årets leder i motionsforeninger og Årets leder i øvrige foreninger for at hylde de frivillige kræfter i kommunen. Bestyrelsen i Ballerup lokalforening havde indstillet deres formand Heidi Lorentzen til prisen. Heidi Lorentzen vandt prisen Årets leder for øvrige foreninger. Prisen blev overrakt ved et stort arrangement med 200 deltagere. Borgmester Ove Dalgaard overrakte Heidi Lorentzen prisen og understregede samtidig, hvor vigtigt et stykke arbejde foreningen gør lokalt. Med prisen fulgte en litografi af Erik Frandsen, et rejselegat på 5000 kom på kursus Som frivillig i Kræftens Bekæmpelse kan du deltage i de planlagte kurser i kursushæftet, eller du kan sammen med andre frivillige bede om et rekvireringskursus I de næste måneder udbyder vi kurserne: Introduktion til Kræftens Bekæmpelse: Kurset henvender sig til nye frivillige i Kræftens Bekæmpelse. Forårets sidste introduktionskursus foregår den 8. maj i Kræftpatienternes hus i Aarhus. Basiskursus: Kurset er for frivillige, som yder direkte støtte til kræftramte og deres pårørende, f.eks. i patient-caféer, netværkscaféer og selvhjælpsgrupper. Kurset foregår den 20. 21. april på Scandic Kolding. Kursus for nye gruppeledere for åbne eller lukkede grupper: Kurset henvender sig til de frivillige, som har gennemført Kræftens Bekæmpelses Basiskursus, og som leder forskellige grupper i kræftrådgivningen. Det foregår den 21. april på Quality Hotel Park i Middelfart. Vi er altid interesseret i din mening om kurserne eller gode idéer til forbedringer. Marie Louise Muff mlmu@cancer.dk / 35257501 Lene Bruun Hansen lbh@cancer.dk / 35257506 Se mere på www.cancer.dk/frivilligkurser

landet rundt 15 kr. og et weekendophold for 20 personer på Ballerup kommunes kursussted på Bøtø. I den sidste weekend i april drager bestyrelsen og følge af sted til Bøtø. En fantastisk mulighed for at være sammen en hel weekend og ikke skulle haste en dagsorden igennem på 2 timer en mørk tirsdag aften. Heidi Lorentzen, formand Ballerup lokalforening, kontakt:hlorentzen@gmail.com Temadag i Favrskov Lokalbestyrelsen i Favrskov holdt temadag i januar måned. På temadagen blev der bl.a. arbejdet med Kræftens Bekæmpelses værdier og med gennemførelsen af events. Det blev debatteret, hvordan lokalforeningen forstår de enkelte værdier, samt hvordan foreningen lever op til værdierne i arbejdet. Arbejdet med events havde til formål at udarbejde en tjekliste, som skal bruges ved planlægning og gennemførelse af events. Der blev arbejdet systematisk med gennemførelse af en tænkt event. Fra idé, gennemførelse og evaluering af eventen. Alle elementer i de arbejdsgange, der gennemføres i forbindelse med planlægning og afvikling af events, blev skrevet på små sedler, som det fremgår af billedet. Sedlerne blev sat op og byttet rundt, indtil de repræsenterede de arbejdsgange, lokalforeningen ønsker, når der afvikles events. Alle var aktivt deltagende og havde input til arbejdsgangene. Tjeklisten blev derfor et fælles produkt, der nu danner grundlag for afviklingen af lokalforeningens events. Ellen-Margrethe Jacobsen, bestyrelsesmedlem Favrskov Lokalforening Kontakt: 24230331 Nytårskur for frivillige i Område Sjælland I Område Sjælland har vi efterhånden en tradition med at holde Nytårskur for vore frivillige. I år var det igen et rigtig godt arrangement med stor tilfredshed fra deltagerne. Den 5. januar var overskriften: I dag skal være god, hvis i morgen ikke findes, og her fortalte souschef Dorthe Pedersen fra Hospicegaarden, Dianalund meget levende og med både alvor og glimt i øjet om hverdagen på et hospice. Der var mange spørgsmål og en fin stemning fra de over 30 fremmødte frivillige på Sorø Kulturog Fritidscenter. Det er et fortsat stigende deltagerantal i forhold til foregående år. Så traditionen er kommet for at blive. Nina Vesti, Administrativ medarbejder Område Sjælland Del din historie Har du en spændende historie fra dit frivilligliv, så del den med os! Hvis din historie er til Landet rundt, så send os en kort tekst gerne med foto. Vi vil også meget gerne høre dine gode idéer til artikler. Skriv til os på sloejfen@cancer.dk

Magasinpost IDNR 12757 Afsender: Kræftens Bekæmpelse I Strandboulevarden 49 I 2100 København Ø Det er fedt, hvis bare jeg gør en lille forskel Så længe Lisbeth Bjørn Eiby kan huske, har hun støttet Kræftens Bekæmpelse, når der var indsamlinger. Da hendes kæreste blev ramt af kræft, trådte hun helt ind i rækken af aktive frivillige. Af Annette Rosenqvist frivilligskribent Foto: Torben Grell Månedens frivillig Det var i 2008, at Lisbeth Eiby sammen med sin kæreste Kenneth deltog i Stafet for Livet for første gang. Stafetten fandt sted i Fælledparken i København, og hun var i øvrigt selv med til at arrangere den. Kenneth var dengang blevet diagnosticeret med spiserørskræft og var i gang med kemobehandling. Lisbeth Eiby følte, at hun måtte gøre noget. Her kunne jeg gøre noget aktivt og komme ud og kæmpe for sagen i stedet for bare at sidde derhjemme, mindes hun. Senere samlede hun i et par år Københavnerholdet til Stafet for Livet i Næstved. Det regner hun i øvrigt også med at gøre i år. Netværksleder for Fighterambassadører At Kenneth senere mistede livet til kræft, fik ikke Lisbeth Eiby til at holde op som frivillig. Tværtimod er hun aktiv på flere fronter i Kræftens Bekæmpelse. Senest er hun blevet netværksleder i netværket af Fighterambassadører. Opgaven som netværksleder er klar: Hun skal motivere og støtte op om tidligere og nuværende kræftpatienter, der har deltaget i Stafet for Livet, og som har lyst til at give Kræftens Bekæmpelses frivillige en hjælpende hånd. Det kan de for eksempel gøre som foredragsholdere eller eksperter. Lisbeth Eiby har til hensigt at samle netværket to gange om året, for at ambassadørerne kan lære hinanden godt at kende og finde inspiration. Det er den sejeste flok mennesker, fordi de gider gå med ud og fortælle deres historie, siger Lisbeth Eiby om de omkring 20 ambassadører, der indtil nu er i netværket. Rig på oplevelser og erfaringer Der er i det hele taget ikke mange af Kræftens Bekæmpelses arrangementer, der undslipper den 36-årige ildsjæls opmærksomhed. Hun har godt styr på, hvad der sker, og stiller meget gerne op til mange af arrangementerne. Men også helt privat stiller hun sig til rådighed, når nogen har brug for hendes hjælp eller trænger til en snak. Jeg roder mig ind i alle ting. For jeg tror og håber på, at det jeg gør, hjælper. Det giver mig en god følelse, hvis jeg kan gøre bare en lille forskel, og dét, synes jeg, er fedt, siger hun. Lisbeth ved ikke, hvor meget tid hun bruger på sit frivillige arbejde. Hun nyder den energi og den tilfredsstillelse, det giver, når hun får noget til at ske. Og så glæder hun sig over, at hun bliver rig på oplevelser og erfaringer. Kenneth ville være blevet tosset på mig, hvis jeg havde siddet og tudet i stedet for at gøre noget. Det har jeg endda på skrift, siger Lisbeth med tanke på en bog, som Kenneth lavede til hende kort før sin død i november 2008. Jeg brænder for det her. Jeg har haft det tæt inde på livet, og det giver ekstra kampgejst. Lad os få nogle penge i kassen, så der kan forskes mere i kræft, og så vi kan give mere omsorg til dem, der har behov for det. Det skal vi støtte op om. I hvert nummer af Sløjfen tegner vi et portræt af en frivillig. Har du ideer til en frivillig, der har gjort en særlig bemærkelsesværdig indsats, hører vi meget gerne fra dig på sloejfen@cancer.dk