BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold Torben Valdbjørn Rasmussen Byggeri og sundhed 1

2

Konstruktionernes termiske forhold For at undersøge husene for kuldebroer og om isoleringsarbejdet er udført korrekt, dvs. om isoleringsmaterialet udfylder det hulrum, der er tiltænkt at skulle isoleres, foretages en termografering af de indvendige overflader under vinterforhold. Ved termograferingen registreres de indvendige overfladers temperatur. Lokalt forekommende temperaturforskelle kan indikere, at isoleringsarbejdet ikke er udført korrekt eller i overensstemmelsen med hensigten. Lokalt forekommende temperaturforskelle kan også skylles kuldebroer som ikke kan relateres til de isolerede konstruktioner. Yderligere kan lokalt forekommende temperaturforskelle også skylles luftindtag fra klimaanlæg, hvor forvarmningen af luft ikke forekommer eller hvor temperaturen er sat lavt i forhold til temperaturen inde. Alle de termograferede huse er opført som byggeri med skærpede krav til energiforbrug i forhold til det bygningsreglement hvorefter der er anmodet om byggetilladelse. Det vil sige at der ved husenes opførelse har været et særligt fokus på klimaskærmens termiske forhold for at undgå kuldebroer, luftutætheder og linietab samt lignende byggetekniske forhold som vil øge husets varmetab. Termograferingen har derfor til formål at adressere byggetekniske forhold og løsninger, som der ved efterfølgende byggerier, bør sættes yderligere fokus på for at forbedre og sikre klimaskærmens termiske forhold samt homogenitet. Termografering Overflader med en temperatur over det absolutte nulpunkt (-273 C) udstråler varme. Jo varmere overfladen er, desto mere intens er udstrålingen. Mennesket kan kun se varmen fra overflader med en temperatur på mindst 500 C. Ved bestemmelse af temperaturen på overflader, hvor temperaturen er under 500 C, kan termografering anvendes, idet udstyret, der anvendes til termografering, kan "se" varmestråling fra en overflade med meget lavere temperaturer end det menneskelige øje kan se. Ved termograferingen omsættes intensiteten af strålingen fra en overflade til en temperatur. Til denne beregning benyttes en omregningsformel og kendskabet til overfladens egenskaber for udstråling, også kaldet emissiviteten. Målinger Termografering kan foretages indefra eller udefra. For let som tungt byggeri. Selv om bagvægge f.eks. af letklinkerbeton, murværk, porebeton og i mindre grad gipsplader som indvendig beklædning på et træstolpeskelet til en vis grad vil udjævne lokalt forekommende temperaturforskelle, er termograferingen i dette projekt foretaget indefra ved alle huse, idet der for en del huses vedkommende ikke var ønske om at foretage termograferingen udefra, da en del af husene er konstrueret med facader udført med en ventileret luftspalte. Husets termiske forhold kan ikke undersøges udefra, når facaden er udført med en ventileret luftspalte. Der blev foretaget termografering af 8 huse, Husene er selvstendige bygninger individuelt opført med forskelligt visuelt udtryk. Beskrivelsen af de undersøgte huse indeholder en kort beskrivelse af de enkelte huse samt et foto til illustration. 3

Beskrivelse af de undersøgte huse. Huset er opført med udvendig skalmur som facade i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Tagfladen er sortglaseret vingefals tagsten lagt med en hældning på 25. Indvendig skillevæg er helvægselementer i letbeton. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. Terrændækket er opført med et kapillarbrydende lag som underlag for trykfast isolering med et betonlag som underlag for gulvbelægning. Betonlaget er isoleret mod randfundamentet. Randfundamentet er to skifter med to Fibo-term blokke lagt på beton ført til bæredygtig bund. Loftskonstruktion Ydervæg Gulvkonstruktion U-værdi 0,08 0,18 0,10 [W/m 2 k] Huset er opført med udvendig skalmur som facade i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Tagfladen er betontagsten lagt med en hældning på 25. Indvendig skillevæg er helvægselementer i letbeton. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. Terrændækket er opført med et kapillarbrydende lag som underlag for trykfast isolering med et betonlag som underlag for gulvbelægning. Betonlaget er isoleret mod randfundamentet. Randfundamentet er to skifter med to Fibo-term blokke lagt på beton ført til bæredygtig bund. Loftskonstruktion Ydervæg Gulvkonstruktion U-værdi 0,08 0,18 0,10 [W/m 2 k] Huset er opført med udvendig facade i pudset skalmur i tegl og indvendig gips på spånplade fastgjort på træstolpeskelet med isolering. Dampspærren er trukket 50 mm ind i isoleringen. Tagfladen er betontagsten lagt med en hældning på 45. Indvendig skillevæg er opbygget af træstolper beklædt med spånplade og gipsplade. Etagedækket er opbygget af et isoleret træbjælkelag med plankegulv og gips på spredt forskalling til loft i stueetagen. Loft til kip er gips på lægter med isolering, dampspærre, spær med isolering mod et ventileret undertag. Terrændækket er opført med et kapillarbrydende lag som underlag for trykfast isolering med et betonlag som underlag for gulvbelægning. Randfundamentet er to skifter med fundamentsblokke lagt på beton ført til bæredygtig bund. Loftskonstruktion Ydervæg Gulvkonstruktion U-værdi 0,15 0,18 0,11 [W/m 2 k] 4

Huset er opført med udvendig facade i pudset skalmur i tegl og indvendig gips på spånplade fastgjort på træstolpeskelet med isolering. Dampspærren er trukket 50 mm ind i isoleringen. Tagfladen er betontagsten lagt med en hældning på 45. Indvendig skillevæg er opbygget af træstolper beklædt med spånplade og gipsplade. Etagedækket er opbygget af et isoleret træbjælkelag med plankegulv og gips på spredt forskalling til loft i underetagen. Loft til kip er gips på lægter med isolering, dampspærre, spær med isolering mod et ventileret undertag. Terrændækket er opført med et kapillarbrydende lag som underlag for trykfast isolering med et betonlag som underlag for gulvbelægning. Randfundamentet er to skifter med fundamentsblokke lagt på beton ført til bæredygtig bund. Loftskonstruktion Ydervæg Gulvkonstruktion U-værdi 0,15 0,18 0,11 [W/m 2 k] Huset er opført med udvendig skalmur som facade i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Tagfladen er betontagsten lagt med en hældning på 25. Indvendig skillevæg er helvægselementer i letbeton. Loftet er hvidpignenteret profilbrædder på lægteforskalling med dampspærre og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. Terrændækket er opført med et kapillarbrydende lag som underlag for trykfast isolering med et betonlag som underlag for gulvbelægning. Betonlaget er isoleret mod randfundamentet. Randfundamentet er to skifter med to Fibo-term blokke lagt på beton ført til bæredygtig bund. Loftskonstruktion Ydervæg Gulvkonstruktion U-værdi 0,08 0,18 0,10 [W/m 2 k] Husets stueplan er opført med udvendig skalmur som facade i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Tagfladen er tagpap lagt i hældning efter indvendigt loft. Indvendig skillevæg er helvægselementer i letbeton. Loftet er et lag gips på nedstroppet loftunderlag fæstnet på undersiden af etagedæk af letklinkerbeton. Terrændækket er opført med et kapillarbrydende lag som underlag for trykfast isolering med et betonlag som underlag for gulvbelægning. Betonlaget ligger an mod den indvendige side at randfundamentet. Randfundamentet er to skifter med to leca blokke adskilt af isolering lagt på beton ført til bæredygtig bund. U-værdi [W/m 2 k] Loftskonstruktion Ydervæg Gulvkonstruktion 0,09 0,17 0,11 5

Huset er opført med ventileret beklædning af træ på facaden og indvendigt et lag gips på spånplade fæstnet på isoleret træstolpeskelet. Dampspærren er trukket 50 mm ind i isoleringen. Tagfladen er tagpap lagt i hældning efter indvendigt loft. Loftet er et lag gips på etagedæk/tagspær af træ. Etagedæk og tagspær er isoleret. Terrændækket er opført med et kapillarbrydende lag som underlag for trykfast isolering med et betonlag som underlag for gulvbelægning. Betonlaget er isoleret mod randfundamentet. Randfundamentet er to skifter med to leca blokke adskilt af isolering lagt på beton ført til bæredygtig bund. Loftskonstruktion Ydervæg Gulvkonstruktion U-værdi 0,12 0,13 0,07 [W/m 2 k] Huset er opført med udvendig skalmur som facade i tegl og indvendigt et lag gips på OSB plade fæstnet på isoleret træstolpeskelet. Dampspærren er placeret bag gipslaget. Tagfladen er tagpap lagt i hældning efter indvendigt loft. Loftet er et lag gips på OSB plade fæstnet på bjælkespær af træ. Bjælkespær er isoleret. Terrændækket er opført med et kapillarbrydende lag som underlag for trykfast isolering med et fiberbetonlag som underlag for gulvbelægning. Betonlaget ligger an mod den indvendige side at randfundamentet. Randfundamentet er to skifter med Leca-term blokke lagt på beton ført til bæredygtig bund. U-værdi [W/m 2 k] Loftskonstruktion Ydervæg Gulvkonstruktion 0,13 0,20 0,12 Den gennemførte termografering Termografien blev foretaget den 19. marts 2009, ved ca. 6 C. Vejret var stabilt, med nogen sol i løbet af dagen og svag til let vind mest fra sydøst. Termograferingen blev foretaget med et ThermaCam af typen B2 kamera, der var kalibreret forud for målingerne. Ved måling med kameraet kræves kendskab til overfladernes emissivitet samt omgivelsernes temperatur og relative luftfugtighed. Emissiviteten er valgt til 0,91, som er emissiviteten for hvidt papir, idet de indvendige overflader i de enkelte huse havde hvidmalet tapet. Mørke overflader, fx mørkt træ og læder, har en anden emissivitet end de hvide vægge. Dette medfører, at mørke overflader på de termografiske billeder vil fremstå, som om de har en højere temperatur end de hvide overflader. Referanceværdier for temperatur og relativ luftfugtighed blev indtastet i termograferingsudstyret ud fra målinger taget på stedet. Resultat af termografering Ved termograferingen blev der registreret lokalt forekommende temperaturforskelle mellem lokalt afgrænsede områder og et vægpartis generelle temperatur. Kuldebroerne viser sig hvor varmeledningsevnen ændre sig lokalt. Ændringerne kan skyldes samlinger mellem materialer med væsentlig forskellig varmeledningsevne eller være udtryk for at et byggematerialer med høj varmeledningsevne er ført ind i eller gennem det isolerende lag og derved termisk forbinder indvendige områder med den kolde udvendige side af klimaskærmen. De indvendige overflader kan også termisk være forbundet til de udvendige overflader hvis klimaskærmens isolerende lag i et lokalt område ventileres med kold udeluft. Årsagerne til en kuldebro kan konstruktivt være meget forskellige men kuldebroer er udtryk for at områder i bygningens klimaskærm termiske ændre sig, U-værdien lokalt forringes. Termograferingen kan bruges til at 6

vis inhomogeniteter i klimaskærmens isolerende lag. Lokalt forekommende temperaturfald på ensartede overflader kan være udtryk for ringe eller manglende isoleringsmateriale i et område. Yderligere kan isoleringsmaterialet i et område have en ringe eller manglende luftspærring eller være lagt med samlinger der er så åbne at isoleringen reelt ventileres og derved får reducerede isolerende egenskaber. Isoleringen kan også lokalt være reduceret i tykkelse for at give plads til samlebeslag og installationer som ønskes skjult i konstruktionen. De registrerede lokale temperaturforskelle blev efterfølgende opdelt i syv kategorier. De syv kategorier med lokalt forekommende områder med temperaturforskelle er opdelt efter: A: Kold overgang mellem ydervæg og loft B: Kolde hjørner i facade C: Kolde fodpaneler langs facade D: Kolde områder ved spær, lagt an på tung bagvæg eller ydervæg af træstolpeskelet E: Kolde områder i den isolerede klimaskærm F: Kolde områder i den isolerede facade langs loftet G: Kolde samlinger mellem bygningskomponenter Registreringen af overfladetemperaturer ved termografering sker i form af termografiske farvebilleder. Billederne er digitale og temperaturen i billedets enkelte punkter aflæses ved hjælp af en farveskala angivet i hvert billede. I Figur 1 til figur 27 er vist en række eksempler på områder, hvor der er registret lokale temperaturforskelle. Temperaturforskellene forekommer i de digitale billeder som lokalt afgrænsede områder og dets temperatur sættes i forhold til den pågældende vægs generelle temperatur. Figurerne er grupperet efter de syv kategorier, og for hver kategori er årsagen til temperaturforskellen søgt belyst, idet nogle temperaturforskelle sandsynligvis skylles kuldebroer i den valgte konstruktion og andre isoleringsfejl blandt andet manglende luftspærring af isoleringen. De undersøgte huse er opført i forskellig energiklasse, hvorfor billederne afspejler forholdene relateret til det enkelte hus og relativet i forhold til de øvrige målinger foretaget på øvrige huse. Termograferingen afbilder derfor ensartetheden i isoleringsforholdene for det enkelte hus og afslører inhomogeniteten i den termiske skal, klimaskærmen mellem inde og ude. Der er ikke angivet, hvor mange områder eller hvor store arealer der er registreret inden for hver kategori, fordi der kan være flere områder med de viste temperaturforskelle end registrerede, idet termograferingen ikke var total, da der f.eks. ikke blev flyttet møbler før termograferingen. I tabel 1 er de enkelte temperaturforskelle der er registreret inden for hver kategori angivet. Tabel 1. Temperaturforskelle registret ved termografering opdelt efter kategori jvf. de syv kategorier med lokalt forekommende områder med temperaturforskelle ovenfor. Temperaturforskelle er differencen mellem den pågældende vægs generelle temperatur og den laveste temperatur i et på væggen lokalt afgrænset område. For nogle kategorier blev der registreret flere lokalt afgrænsede områder med temperaturer forskellige fra den på den øvrige væg. Der er da angivet den højeste temperaturforskel. Der blev ikke fundet områder med lokalt forekommende temperaturforskelle i de pågældende kategorier i alle huse. Kategori A B C D E F G Temperaturforskelle i C 3-5 3-5 3-5 2-5 5-10 4-6 4-12 Gennemsnit i C 3,9 4,25 4,3 3,5 7,3 4,7 6,4 Bemærkninger til termografering Kategori A: Kold overgang mellem ydervæg og loft Overgangen mellem ydervæg og loft dækker dels over, samlingen mellem ydervæg og loft for ventileret loftsrum dels over loftet under etageadskillelsen mellem to etager langs ydervæggen i et hus, herunder indadgående som udadgående hjørner mod loft og balkoner og indhakket ved indgangspartier. Målingerne viser, at samlinger mellem elementer med forskellig orientering medfører risiko for etablering af kuldebroer. Områderne omfatter såvel hjørnesamlinger af vægelementer i facaden og hvor indvendige skillevæg af helvægselement i letbeton forbindes til facaden mod endeligt loft som mod loft til etageadskillelse indenfor klimaskærmen. 7

Figur 1. Overgang mellem facade, indvendig skillevæg og loft i køkken. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Den indvendige skillevæg er i helvægselement i letbeton. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 23 C og farven mørkeblå 19 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Figur 2. Overgang mellem facade og loft i stue. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendigt gips på spånplade fæstnet på isoleret træstolpeskelet. Dampspærren er trukket et lille stykke ind i isoleringen. Loftet er et lag gips på spredt forskalling hæftet på etagedækkets bjælker. Etagedækket er isoleret. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven rød 23 C og farven mørkeblå 19 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. 8

Figur 3. Overgang mellem to facader og loft i spiseskrog i åben forbindelse med køkken. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 25 C og farven blå 21 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Figur 4. Overgang mellem limtræsbjælker som udgør væg over vinduesparti og loft i stue i åben forbindelse med køkken. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven rød 25 C og farven mørkeblå 20 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. 9

Figur 5. Overgang mellem facade, indvendig skillevæg i helvægselement i letbeton og loft i forstue. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 24 C og farven mørkeblå 20 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Figur 6. Overgang mellem to facader og loft i værelse. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet er et lag gips på nedstroppet loftunderlag fæstnet på undersiden af etagedæk af letklinkerbeton. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 24 C og farven mørkeblå 21 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. 10

Figur 7. Overgang mellem facade og loft i køkken. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendigt gips på spånplade fæstnet på isoleret træstolpeskelet. Dampspærren er trukket et lille stykke ind i isoleringen. Loftet er et lag gips på spredt forskalling hæftet på etagedækkets bjælker. Etagedækket er isoleret. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 25 C og farven mørkeblå 22 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Kategori B: Kolde hjørner i facade Hjørner i facaden dækker over det lodrette hjørne mellem to ved siden af hinanden i samme vandrette plan beliggende vægge dels over udadgående hjørner som indadgående hjørner og går fra gulv til loft. Hjørnesamlingen mellem gavl og facade giver traditionelt risiko for små svært tilgængelige hulrum. Gøres der isoleringsmæssigt ikke noget ekstraordinært for at isolere i hjørnet mellem facader vil hjørnet være lidt koldere end de tilstødende vægflader da netop hjørnet er påvirket af kulden fra to sider, se figur 8 og figur 11. Målingerne viser, at hvis der i et byggeri ikke gøres noget ekstraordinært for varmeteknisk at sikre et velisoleret hjørne mellem tilstødende facader, kan det medføre kuldebroer. Figur 8. Overgang mellem to facader og loft i værelse. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet er hvidpigmenteret profilbrædder på spredt forskalling og isolering ovenover mod et ventileret tagrum med dampspærre mellem 11

forskalling og isolering. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven rødgul 24 C og farven mørkeblå 19 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Figur 9. Overgang mellem facader, indvendig skillevæg og loft i wc-rum. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Indvendig skillevæg er helvægselement i letbeton Loftet er et lag gips på nedstroppet loftunderlag fæstnet på undersiden af etagedæk af letklinkerbeton. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 20 C og farven mørkeblå 16 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Figur 10. Overgang mellem to facader og loft i stue med åben forbindelse til spisekrog og køkken. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendigt et lag gips på OSB plade fæstnet på isoleret træstolpeskelet. Dampspærren er placeret mellem gipspladen og OSB pladen. Loftet til kip er et lag gips på OSB plade fæstnet på træbjælkespær. Dampspærren er placeret mellem gipspladen og OSB pladen. Der er isolering mellem bjælkespær. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven rød 25 C og farven mørkeblå 20 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. 12

Figur 11. Overgang mellem to facader og loft i stue med åben forbindelse til spisekrog og køkken. Facaden er med udvendig ventileret beklædning i træ og indvendigt et lag gips på spånplade fæstnet på isoleret træstolpeskelet. Dampspærren er trukket et lille stykke ind i isoleringen. Loftet er et lag gips på etagedæk af træ. Etagedækket er isoleret. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 26 C og farven mørkeblå 23 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Kategori C: Kolde fodpaneler langs facade Kolde fodpaneler langs facaden blev observeret i enkelte af de observerede huse. Kolde fodpaneler blev ikke observeret på steder med en isoleret facade nedenunder. Målingerne viser enkelte fundamentsløsninger, der varmeteknisk distancerer fra fundamentsløsninger med reelt lavt linietab. 13

Figur 12. Overgang mellem to facader og gulv i værelse. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Gulvet er 14 mm parket på polyfilt. Terrændækket er 100 mm beton med gulvvarme lagt på 275 mm thermisol grus. Fundamentet består af to skifter 150 mm Leca blokke adskilt af 100 mm isolering på beton bragt til stabil grund. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven rød 24 C og farven mørkeblå 19 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. 14

Figur 13. Overgang mellem to facader og gulv i stue i åben forbindelse med spisekrog og køkken. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Gulvet er 14 mm parket på polyfilt. Terrændækket er 100 mm beton med gulvvarme lagt på 275 mm thermisol grus. Fundamentet består af to skifter 150 mm Leca blokke adskilt af 100 mm isolering på beton bragt til stabil grund. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 23 C og farven mørkeblå 20 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Figur 14. Overgang mellem to facader og gulv i stue med åben forbindelse til spisekrog og køkken. Facaden er med udvendig ventileret beklædning i træ og indvendigt et lag gips på spånplade fæstnet på isoleret træstolpeskelet. Dampspærren er trukket et lille stykke ind i isoleringen. gulvet er 22 mm trægulv på gulvkarton på gulvvarmefordelingsplade. Terrændækket er 100 mm beton med 25 mm kantisolering på 450 mm terrænbats lagt på et 150 mm kapillarbrydende lag. Fundamentet består af to skifter 150 mm Leca blokke adskilt af 80 mm isolering på beton bragt til stabil grund. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 25 C og farven mørkeblå 20 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Kategori D: Kolde områder ved spær, lagt an på tung bagvæg eller ydervæg af træstolpeskelet Termografiske observationer af overgangen mellem facade og loft viser for observationer i enkelte huse spærfodens eller forskallingsbræddernes kontaktpunkt med bagvæggen, bestående af såvel letbeton som 15

træstolpeskelet, som regelmæssige punktformede vel afgrænsede områder med temperaturforskelle på loft og væg. Afhængigt af hvor omhyggelig isoleringsarbejdet er udført omkring spærfoden vil de regelmæssige punktformede områder med temperaturforskelle i en omegn på loft og væg mod facaden være mere eller mindre vel afgrænsede, se figur 15 og figur 16. Målingerne viser den varmetekniske konsekvens af, at lægge spærfoden an mod bagvæggen af letklinkerbeton eller, mangelfuld vindspærring at isoleringen omkring spærfødder og forskallingsbrædder som underlag for loftbeklædning. Figur 15. Overgang mellem facade og loft i bryggers. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven rødgul 24 C og farven mørkeblå 19 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Figur 16. Overgang mellem facade og loft i spiseskrog i åben forbindelse med køkken. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven lyserød 25 C og farven blågul 23 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. 16

Kategori E: Kolde områder i den isolerede klimaskærm Kolde områder i den isolerede klimaskærm blev observeret i enkelte af de observerede huse under termograferingen. Under databehandlingen af de termograferede huse blev der skelnet mellem lokalt afgrænsede kolde områder og kolde områder ved loft. Lokalt afgrænsede kolde områder i den isolerede facade blev observeret i nogle huse under termograferingen. Områderne repræsenterer kuldebroer i facaden og viser sig på den indvendige side som afgrænsede kolde områder, se figur 17 til figur 19. Målingerne viser den varmeteknisk konsekvens af inhomogen varmeisolering af facaden. Figur 17. Ydervæg og overgang mellem facade og loft i værelse. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 24 C og farven mørkeblå 17 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Figur 18. Loft i stue mod facade. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven lyserød 23 C og farven mørkeblå 13 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. 17

Figur 19. Loft i køkken mod facade med åben forbindelse til spisekrog. Facaden er med udvendig ventileret beklædning i træ og indvendigt et lag gips på spånplade fæstnet på isoleret træstolpeskelet. Dampspærren er trukket et lille stykke ind i isoleringen. Loftet er et lag gips på etagedæk af træ. Etagedækket er isoleret. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven rød 25 C og farven mørkeblå 20 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Kategori F: Kolde områder i den isolerede facade langs loftet Kolde områder i den isolerede facade langs overgangen mellem facaden og loftet blev observeret under termograferingen. Områderne repræsenterer kuldebroer i konstruktionen og viser sig på den indvendige side som et afgrænset koldt område, se figur 20 til figur 22. Samlingen mellem loft og facade giver risiko for små svært tilgængelige hulrum som kan give anledning til en kuldebro. Ved isolering af overgangen mellem facaden og loftet er det nødvendigt at sikre sig, at isoleringen ikke glider fra hinanden, samt at isoleringen samles så tæt, at kold luft ikke kan passere ind på den varme side af isoleringen. Målingerne viser den varmetekniske konsekvens af at isoleringen i facaden langs loftet er varmeledningsmæssig inhomogen, ventileret, reduceret eller manglende. 18

Figur 20. Overgang mellem facade og loft i køkken. Køkken er i åben forbindelse med stue og spisekrog. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet til kip er et lag gips på nedforskallet loftunderlag fæstnet på undersiden af plankespær. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven lyserød 24 C og farven mørkeblå 18 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Figur 21. Overgang mellem facade og loft i stue. Stuen er i åben forbindelse med køkken og spisekrog. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet til kip er et lag gips på nedforskallet loftunderlag fæstnet på undersiden af plankespær. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven lyserød 24 C og farven mørkeblå 20 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Figur 22. Loft i wc-rum mod facade. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendigt et lag gips på OSB plade fæstnet på isoleret træskelet. Dampspærren er placeret mellem gipspladen og OSB pladen. Loftet er et lag gips på OSB plade fæstnet på træbjælkespær. Dampspærren er placeret mellem gipspladen og OSB pladen. Der er isolering mellem træbjælkespær. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 22 C og farven mørkeblå 18 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. 19

Kategori G: Kolde samlinger mellem bygningskomponenter Kolde områder i omegnen af overgang mellem bygningskomponenter blev observeret i alle husene under termograferingen. Områderne repræsenterer kuldebroer i konstruktionen og viser sig på den indvendige side som et afgrænset koldt område, se figur 23 og figur 27. Samlingen ved bygningspomponenter i loft og facade giver risiko for små svært tilgængelige hulrum og uisolerede samlinger som derved kan give anledning til en introduceret kuldebro. Målingerne viser den varmetekniske konsekvens af varmeledningsmæssig inhomogenitet i isoleringen omkring dørkarme, vinduesrammer, loftslemme og gennembrydninger til gennemføringer af tekniske installationer i loft og facade. Figur 23. Overgang mellem muret skorsten i tegl og loft til kip på repos. Loftet er et lag gips på lægter fastgjort til spær. Dampspærren er trukket et stykke ind i isoleringen og lagt mellem lægter og spær. Der er isoleret mellem spær og lægter. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven lyserød 22 C og farven mørkeblå 17 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. 20