Hør, min sjæl, den gode hyrdes stemme Herrnhut o. 1740

Hør, min sjæl, den gode hyrdes stemme Herrnhut o. 1740 Hør, min sjæl, den go - de hyr - des stem - me! / Tro - fast ef - ter dig han går; / han dig el - sker, kan dig al - drig glem - me, / i hans hånd dit navn jo står; / in - gen trus - sel fra hans læ - ber ly - der, / li - vet, e - vigt liv, han dig til - by - der. / Glæd hans hjer - te da i dag, / kast dig i hans fav - ne - tag! Hør vor helligaftens bøn 6 4 Hør vor hel - lig - af - tens- bøn! / Hør os, Guds en - bår - ne Søn! / Thomas Laub 1926 Hør du os i på - ske- kvæld! / Ef - ter - giv os al vor gæld, / så, op-stand - ne fra de dø - de, / glad vor me - ster vi kan mø - de! I al sin glans nu stråler solen 94 2 2 I al sin glans nu strå - ler so - len, / livs - ly - set o - ver nå - de - sto - len, / nu kom vor pin - se - lil - je - tid, / nu har vi som - mer skær og blid, / nu spår os mer end eng - le - røst / i Je - su navn en gyl - den høst. Henrik Rung 1859

I blev skabt som mand og kvinde H.J. Gauntlett 1849 I blev skabt som mand og kvin - de / af den sam - me ska - ber - hånd, / I fik sang og sol i sin - de, / op - tændt af den sam - me ånd, / ja - tak har I beg - ge sagt / til den ga - ve Gud har rakt. I blev skabt som mand og kvinde Bjarne Haahr 1988 I blev skabt som mand og kvin - de / af den sam - me ska - ber - hånd, / I fik sang og sol i sin - de, / op - tændt af den sam - me ånd, / ja - tak har I beg - ge sagt / til den ga - ve, Gud har rakt. Bjarne Haahr 1988 I denne verdens sorger sænkt Johann Crüger 1647 I den - ne ver - dens sor - ger sænkt / du mær - ker ej, hvor du tror dig sik - ker, stærk og vis, / du ja - ger ef - ter u - be- tænkt / din dag til en - de skri - der, / ver- dens pris / og om dens e - je stri - der. / men - ne - ske! / Mod en - den fort det li - der. O men - ne - ske, o 95

I dødens bånd vor frelser lå 2. I dø - dens bånd vor frel - ser lå, / for ver - dens synd hen - gi - vet, / men her - lig kun - ne han op - stå / og skæn- ked mild os Johann Walter 1524 li - vet; / thi er hans folk nu sjæ - le - glad / og tak - ker Gud i al - len stad / og syn - ger for Je - sus Kri - stus: / Hal - le - lu - ja! 1. I falmende blade, du kølige vind! 6 8 I fal-men-de bla - de, du kø - li - ge vind! / Tør mer ej med e - der jeg gæk - kes? / Hvad ra - ger det mig, hvem der bleg - ner om kind, / mens ef - ter - års - da - ge - ne stæk - kes? / Går jeg Thomas Laub 1922 ind, går jeg ud, / står mit håb ej til Gud! / O min sjæl! sig, hvad klyn- ker du o - ver? I fjerne kirketårne hist 96 I fjer - ne kir - ke - tår - ne hist / nu af - ten - klok - ker - ne rin - ge. / Snart so - ver li - den fugl på kvist / med ho - ve - det un - der sin vin - ge. / Nu sam - les fræn - der kønt i - gen / som fug - le - un - ger på gre - ne; / men den, som har slet in - gen ven, / han sid - der ved kvæld a - le - ne. C.E.F. Weyse 1838

I Herrens udvalgte, som hellighed øve Halle / Freylinghausen 1704 4 3 I Her - rens ud - valg - te, som hel - lig - hed ø - ve, / hvor står det med kær - lig - heds vig - ti - ge prø - ve? / Står I ret for - bund - ne ved e - nig- heds ånd? / Har in - tet for - vir - ret det lif - li - ge bånd? / Vor Fa - der i Him - len kan hjer - ter - ne ken - de; / hvor kær - lig- hed fat - tes, har tro - en en en - de, / den Hø - je - stes flam - me bør him - mel- højt bræn - de. I Himmelen, i Himmelen I Him - me - len, i Him - me - len, / hvor Gud, vor Her - re, bor, / hvor sa - ligt did at kom - me hen, / hvor er den glæ - de stor! / For e - vig, e - vig skal jeg der / se Gud i ly - set, som han er, / se Her- ren Se - ba - ot. Folkemelodi fra Dalarne 97

I Jesu navn Uregelmæssig tekst Engelsk visemelodi o. 1600 1. Al den i - dræt, / som be - gyn - des i det, / frem - gang og lyk - ke 2. han ha - ver gjort / sto - re ting ved sit ord / og med sin arm så 3. I Je - su navn, / ham til æ - re, os til gavn, / skal vi i - gen op - 1. får, / ind - til den må - let når, / den vor Gud til æ - re sker / og der - 2. stærk / høj - pri - se - li - ge værk. / Thi bør vi til al - len tid / Her- ren 3. stå / og i Guds ri - ge gå, / og vi da med lyst og fryd / dér skal 1. I Je - su navn / skal al vor ger - ning ske, / om det skal kom - me 2. I Je - su navn / vi pri - se vil - le Gud, / han selv vil gi - ve 3. I Je - su navn / vi le - ve og vi dø, / om vi så le - ve, 1. os til no - gen gavn / og ej en - des med spot og ve. / 2. lyk - ke til og gavn / og det sker på hans e - get bud; / 3. er det til vort gavn, / om vi dø, vil vort gavn og ske. / 1. næst til os hen - ser, / hvor - i al vo - res vel - færd står. 2. tak - ke med stor flid; / hvo som fryg - ter ham, det - te vel mærk! 3. se Guds an - sigt blid / og den e - vi - ge æ - re få. I Jesus søger jeg min fred I Je - sus sø - ger jeg min fred, / al ver- den har kun smer - te, / ved kor - set er mit bli - ve - sted, / dér hvi - ler sig mit hjer - te, / dér kan jeg bo / i stil - le ro, / dér fin - des alt det, som min tro / så læng-sels-fuldt be - gær - te. Michael Prætorius 1610 98

I kvæld blev der banket på Helvedes port 6 4 Thomas Laub 1920 I kvæld blev der ban - ket på Hel - ve - des port, / så dund - rer den rul - len - de tor - den, / he - rol - den var stærk og hans bud - skab fuld - stort, / thi lyt - te - de alt un - der jor - den. I lemmer, hvis hoved har Himlen i vælde 6 4 Forsamlingsmelodi 19. årh. I lem - mer, hvis ho - ved har Him - len i væl - de, / hvi går I dog her, som dens Op, op - ad fra jor - den, den tid - sel og næl - de, / op! læ - rer dog kø - det at por - te var lukt? / hol - de i tugt, / mod kor - set at ta - ge / og al - ting for - sa - ge, / hvad sjæ - len svig - ag - tigt fra Je - sus for - vil - der / og Him - lens den e - vi - ge sa - lig - hed spil - der! 99

I lemmer, hvis hoved har Himlen i vælde Thomas Laub o. 1885 I lem - mer, hvis ho - ved har Him - len i væl - de, / hvi går I dog her, som dens Op, op - ad fra jor - den, den tid - sel og næl - de, / op! læ - rer dog kø - det at por - te var lukt? / hol - de i tugt, / mod kor - set at ta - ge / og al - ting for - sa - ge, / hvad sjæ - len svig- ag - tigt fra Je - sus for - vil - der / og Him - lens den e - vi - ge sa - lig- hed spil - der! Ingen er så tryg i fare 3 4 In - gen er så tryg i fa - re / som Guds lil - le bør - ne - ska - re, / fug - len Svensk melodi 19. årh. ej i skjul bag lø - vet, / stjer- nen ej højt o - ver stø - vet. I østen stiger solen op 2 4 I ø - sten sti - ger so - len op: / Den spre - der guld på sky, / går o - ver hav og bjer - ge- top, / går o - ver land og by. C.E.F. Weyse 1837 100

Ja, engang mine øjne skal Ja, en-gang mi - ne øj - ne skal / se Kon-gen i hans pragt, / til - be - de i hans tem-pel - hal / hans nå - de og hans magt. / I et kry-stal-klart hav af lys / for - svin-der ti - dens nat og gys, / for - vand - let blir hver gå - de her / til lov-sangs-ju - bel der. Alfred Lunde 1953 Lunde Forlag og Bokhandel, Oslo 1954 Jeg er fremmed, jeg er en pilgrim 3 4 Svensk melodi 1859 Jeg er frem - med, / jeg er en pil - grim, / kun en af - ten, / kun en af - ten bor jeg her. / O, stands mig ik - ke, thi jeg vil føl - ge / Guds folk til strid gen-nem ørk og bøl- ge. / Jeg er frem - med, / jeg er en pil - grim, / kun en af - ten, / kun en af - ten bor jeg her. Jeg er fremmed, jeg er en pilgrim Bernhard Christensen 1951 Bernhard Christensen 1951 Jeg er frem-med, / jeg er en pil- grim, / kun en af - ten, / kun en af- ten bor jeg her. / O stands mig ik - ke, thi jeg vil føl - ge / Guds folk til strid gen- nem ørk og bøl - ge. / Jeg er frem-med, / jeg er en pil - grim, / kun en af - ten, / kun en af - ten bor jeg her. 101

Jeg er i Herrens hænder Sigurd Lunde 1947 Jeg er i Her - rens hæn - der, / når da - gen gryr i øst. / Hver mor - gen han mig sen - der / sit ord med lys og trøst. / Hvad da - gen mig vil brin - ge / af glæ - de og af savn, / jeg kan på bøn - nens vin - ge / få kraft i Je - su navn. Sigurd Lunde 1947 Jeg er rede til at bede Jeg er re - de til at be - de, / hjer- tens sø - de Je - sus, hør: / Jeg vil lig - ge her og tig - ge / ved din sto - re nå - des dør. / Lad dig fin - de, lad dig fin - de, / som du har mig lo - vet før! Bernburg 1720 Jeg er træt og går til ro 2 4 Jeg går i fare, hvor jeg går 102 Jeg går i fa - re, hvor jeg går, / min sjæl skal al - tid tæn - ke, / at Sa - tan al - le veg - ne står / i ve - jen med sin læn - ke; / hans skjul - te hel - ved - brand / mig let for - vil - de kan, / når Freylinghausen 1708 jeg ej på min skan - se står. / Jeg går i fa - re, hvor jeg går. Jeg er træt og går til ro, / luk - ker mi - ne øj - ne to; / Fa - der, se med kær - lig - hed / til mit rin - ge le - je ned! Jørgen Malling 1869

Jeg går i fare, hvor jeg går H.O.C. Zinck 1801 Jeg går i fa - re, hvor jeg går, / min sjæl skal al - tid tæn - ke, / at Sa - tan al - le veg - ne står / i ve - jen med sin læn - ke; / hans skjul - te hel - ved - brand / mig let for - vil - de kan, / når jeg ej på min skan - se står. / Jeg går i fa - re, hvor jeg går. Jeg har en angst som aldrig før Egil Harder 1996 4 4 Jeg har en angst som al - drig før, / som stod jeg for - an dø - dens dør / og måt - te ind og styr - te ned / i mør - ke og i en - som - hed. / Jeg Egil Harder 1996 dri - ves frem med stor - mens hast. / O Her - re, Her - re, hold mig fast! Jeg har en angst som aldrig før Katarina Lewkovitch 1996 Jeg har en angst som al - drig før, / som stod jeg for - an dø - dens dør / og måt - te ind og styr - te ned / i mør - ke og i en - som - hed. / Jeg dri - ves frem med stor - mens hast. / O Her - re, Her - re, hold mig fast! Katarina Lewkovitch 1996 103

Jeg kender et land Thomas Laub 1907 Jeg ken - der et land, / hvor hå - ret ej grå - ner, og tid har ej tand, / hvor so - len ej bræn - der, og bøl - gen ej slår, / hvor hø - sten om - fav - ner den blom - stren-de vår, / hvor af - ten og mor - gen går al - tid i dans / med mid - da-gens glans. Jeg kender et land Otto Mortensen 1982 Jeg kender ham, hvem jeg har overgivet Jeg ken - der ham, hvem jeg har o - ver - gi - vet / min he - le sjæl til Han ve - jen er og sand - he - den og li - vet, / han ned til os med e - vig e - jen - dom. / nå - dens fyl - de kom. / O, vel mig, Je - sus, dig jeg ken - der! / Til dig som Frel - se - ren min til - lid sig hen - ven - der. C.E.F. Weyse 1838 104

Jeg kommer, Herre, på dit ord Emil Hartmann 1860 Jeg kom - mer, Her - re, på dit ord / og knæ - ler yd - myg ved dit bord; / mod - tag mig da, for - skyd mig ej, / du li - vets fyr - ste, sand - heds vej! Jeg lever og ved hvor længe fuldtrøst A.P. Berggreen 1873 Jeg le - ver og ved hvor læn - ge fuld - trøst: / jeg le - ver, til Her - ren mig kal - - der; / jeg le - ver og ven - ter den kal - den - de røst, / jeg le - ver som gæ - sten på frem - med kyst, / til Fa - de - ren bar - net hjem - kal - - der. Jeg råber fast, o Herre Jeg rå - ber fast, o Her - re, / af dyb- sens nød til dig, / du vil mig nå - dig væ - re / og ger - ne hø - re mig; / dit ø - re du ned - bø - je, / når jeg min bøn frem - bær, / og mærk ud - af det hø - je, / hvad min be - gæ - ring er! Fransk psalter / Strassburg 1539 105

Jeg ser dig, søde Lam, at stå Hjemlandstoner 1900 2 3 Jeg ser dig, sø - de Lam, at stå / på Zi - ons bjer - ge - top. / Men ak, den vej, du måt - te gå, / så tung, så trang der - op! / O byr - de, som på dig var kast: / al ver- dens skam og last! / Så sank du i vor jam-mer ned / så dybt, som in - gen ved. Jeg ser dit kunstværk, store Gud Jeg ser dit kunst-værk, sto - re Gud, / du er al - vis, al - mæg - tig, / al ver - den blev jo ved dit bud / af in - tet vid og præg - tig; / men det - te sto - re alt / i om- kreds og ge - stalt / er dog i sjæ- lens ø - je slet / mod dig, som e - ne skab - te det. Jeg så ham som barn Sperontes 1736 Jeg så ham som barn med det sol - ri - ge ø - je / i regn- bu-ens glans på de hjem-li - ge hø - je; / han Norsk folkemelodi 1840 kys-sed min kind, og vi le - ged med stjer - ne, / mens kor - set stod skjult mel- lem løv i det fjer-ne. Jeg ved en blomst så favr og fin 106 Christian Barnekow 1879 6 8 Jeg ved en blomst så favr og fin, / dens duft gør hjer - ter gla - de, / dens saft er som den kla - re vin, / så lif - lig fin / som ro - sens er dens bla - de.

Jeg ved et evigt Himmerig Tysk folkevise o. 1640 Jeg ved et e - vigt Him- me - rig, / som ej med guld det rø - de / om - dra - get er så pry - de - lig, / men med Guds ord det sø - de. Jeg ved, på hvem jeg bygger H.O.C. Zinck 1801 Jeg ved, på hvem jeg byg - ger, / jeg ved, hvad fast be - står, / når den - ne ver - dens skyg - ger / som røg og støv for - går; / jeg ved, hvad ej kan svin - de, / hvad al - drig vak - le vil, / når vis - mand går i blin - de / og vor - der dår - skabs spil. Jeg venter dig, Herre Jesus, til dom Uregelmæssig tekst Tysk folkevise 1544 1. Jeg ven - ter dig, Her - re Je - sus, til dom, / hvert ø - je - blik jeg 2. Ha - stig du kom - me kan og brat / i hver en ti - me ved 1. ser mig om, / hvert ø - je - blik jeg ser mig om. 2. dag og nat, / i hver en ti - me ved dag og nat. 3. Lad bræn - de mit hjer - tes lam - pe be - redt / i tro, i håb og i 4. Jeg so - ver el- ler vå - ger, da væ - re jeg din, / jeg le - ver el - ler dør, da 5. Og når du kom- mer, kom mild og blid, / og gør mig sa - lig til 3. kær - lig - hed, / i tro, i håb og i kær - lig - hed. 4. væ - re du min, / jeg le - ver el - ler dør, da væ - re du min! 5. e - vig tid, / og gør mig sa - lig til e - vig tid! 107

Jeg vil din pris udsjunge (a) Hamburg 1598 Jeg vil din pris ud - sjun - ge / i den - ne mor - gen - stund, / o Gud, med røst og tun - ge / af gan - ske hjer - tens grund, / ved din Søn, Je - sus Krist, / som er vor frel - ser kæ - re / og vil vor tals - mand væ - re; / al pris bør ham for vist. Jeg vil din pris udsjunge (b) Jeg vil din pris ud - sjun - ge / i den - ne mor - gen - stund, / o Gud, med røst og tun - ge / af gan - ske hjer - tens grund, / ved din Søn, Je - sus Krist, / som er vor frel - ser kæ - re / og vil vor tals - mand væ - re; / al pris bør ham for vist. Hamburg 1598 / Senere tradition 108

Jeg vil mig Herren love Uregelmæssig tekst Nederlandsk psalter 1540 1. Jeg vil mig Her - ren lo - ve, / som al - le mi - ne syn - der bar, / 2. Gud gi - ve mig det at læ - re, / som jeg det læ - re kan, / 3. Han lig - nes ved so - len den kla - re, / som skin - ner på him - len bold, / 1. 2. 3 i tro - en vil jeg det vo - ve, / til han - nem mit hjer - te står! / hvor høj - lig hæ - der og æ - re / dig bør af kvin - de og mand; / hans nå - de er å - ben - ba - re, / jeg gi - ver mig han - nem i vold, / 1. Der vil hans navn jeg skri - ve / og bæ - re det til min død, / han 2. Gud gi - ve mig det i sin - de / at lo - ve min Her - re god, / om 3. han sluk - ker sor - gen a - le - ne, / det ha - ver jeg fun- det hos mig; / jeg 1. kan min sor - rig for - dri - ve / og skil - le mig fra al nød. 2. u - de jeg er el - ler in - de, / Gud læ - ske mit an - ger-fuld mod! 3. tak - ke dig vil og tje - ne, / o, Je - sus, det lo - ver jeg dig! 4. De him-mel - ske eng - le i ska - re / de tje - ne dig gan - ske nær, / 5. Nu flyr jeg til din nå - de / og gi - ver mig i din hånd, / 6. O Je - sus, mor - gen - stjer - ne, / mit lys, mit liv, min lyst, / 7. O Je - sus, du liv - sens Her - re, / du hør - te nu, hvad jeg bad. / 4. 5. 6. 7. på dit bud ta - ge de va - re, / din vil - li - e er dem kær; / du måt - te vel o - ver mig rå - de, / jeg går i dit le - de - bånd; / jeg tak - ker dig så ger - ne / for al din tugt og trøst! / Du sted - se hos mig vil væ - re, / så bli - ver mit hjer - te glad; / 4. Gud sat - te dig af sin nå - de / alt ved sin høj - re hånd, / bad 5. den stund, jeg er her i li - ve, / jeg trø - ster mig ved din pagt, / hos 6. Gør sjæl og le - gem så re - ne, / når jeg for dom - men står, / som 7. og send mig eng - le - ne di - ne, / når jeg bort - so - ve skal, / frels 4. dig så sty - re og rå - de / dit ri - ge i al - le land. 5. dit ord jeg vil bli - ve, / til dig stan-der al min agt. 6. guld og æ - de - le ste - ne, / som so - len så lys og klar! 7. mig fra Hel- ve - des pi - ne, / før mig til Him-me- rigs sal! 109

Jeg vil mig Herren love Uregelmæssig tekst Christian Barnekow 1874 1. Jeg vil mig Her - ren lo - ve, / som al - le mi- ne syn - der bar, / i 2. Gud gi - ve mig det at læ - re, / som jeg det læ - re kan, / hvor 3. Han lig - nes ved so - len den kla - re, / som skin - ner på him - len bold, / hans 1. tro - en vil jeg det vo - ve, / til han - nem mit hjer - te står! / Der 2. høj - lig hæ - der og æ - re / dig bør af kvin - de og mand; / Gud 3 nå - de er å - ben - ba - re, / jeg gi - ver mig han - nem i vold, / han 1. vil hans navn jeg skri - ve / og bæ - re det til min død, / han 2. gi - ve mig det i sin - de / at lo - ve min Her - re god, / om 3. sluk - ker sor - gen a - le - ne, / det ha - ver jeg fun - det hos mig; / jeg 1. kan min sor - rig for - dri - ve / og skil - le mig fra al nød. 2. u - de jeg er el- ler in - de, / Gud læ - ske mit an - ger-fuld mod! 3. tak - ke dig vil og tje - ne, / o, Je - sus, det lo - ver jeg dig! 4. 5. 6. 7. 4. De him- mel-ske eng - le i ska - re / de tje - ne dig gan - ske nær, / på 5. Nu flyr jeg til din nå - de / og gi - ver mig i din hånd, / du 6. O Je - sus, mor - gen - stjer - ne, / mit lys, mit liv, min lyst, / jeg 7. O Je - sus, du liv - sens Her - re, / du hør - te nu, hvad jeg bad. / Du dit bud ta - ge de va - re, / din vil - li - e er dem kær; / Gud måt - te vel o - ver mig rå - de, / jeg går i dit le - de - bånd; / den tak - ker dig så ger - ne / for al din tugt og trøst! / Gør sted - se hos mig vil væ - re, / så bli - ver mit hjer - te glad; / og 4. sat - te dig af sin nå - de / alt ved sin høj - re hånd, / bad 5. stund, jeg er her i li - ve, / jeg trø - ster mig ved din pagt, / hos 6. sjæl og le - gem så re - ne, / når jeg for dom - men står, / som 7. send mig eng - le - ne di - ne, / når jeg bort - so - ve skal, / frels 4. dig så sty - re og rå - de / dit ri - ge i al - le land. 5. dit ord jeg vil bli - ve, / til dig stan-der al min agt. 6. guld og æ - de - le ste - ne, / som so - len så lys og klar! 7. mig fra Hel - ve - des pi - ne, / før mig til Him - me- rigs sal! 110

Jert hus skal I bygge Uregelmæssig tekst J.P.E. Hartmann 1870 1. Jert hus skal I byg - ge på or - dets klip - pe - grund, / så rok - kes ej 2. Hver i - dræt skal sig - nes med bøn - nens stær - ke dåb, / som lut - rer hver 1. mu - ren i storm - vej - rets stund, / og ar - nen skal stå i læ af kor - sets 2. læng - sel, be - vin - ger hvert håb; / om sol - da - gen gryr, om aft - nen bry - der 1. tegn, / så hvi - ler jert hjem bag det tryg - ge - ste hegn! / Hvor kor - set står 2. frem, / send bøn-nens hvi - de du - e som bud fra jert hjem! / Hvor bøn - nen får 1. vagt, / ta - ber mør - ket sin magt. 2. magt, / står Guds eng - le som vagt. Jerusalem! i dag din konge græder Je - ru - sa- lem! i dag din kon - ge græ - der / og nå - de - rig mod di - ne mu - re træ - der, / og be - den - de han ta - ler for din Tysk visemelodi 17. årh. sag. / O, vid - ste du, hvad til din fred dig tjen - te, / og hvor din øm - me frel - sers hjer - te brænd - te / for dig i dag! 111

Jerusalem! i dag din konge græder J.P.E. Hartmann 1852 Je - ru - sa - lem! i dag din kon - ge græ - der / og nå - de - rig mod di - ne mu - re træ - der, / og be - den - de han ta - ler for din sag. / O, vid - ste du, hvad til din fred dig tjen - te, / og hvor din øm - me frel - sers hjer - te brænd - te / for dig i dag! Jesus, det eneste 6 4 Caroline W. Sørlie o. 1910 Je - sus, det e - ne- ste, / hel - lig - ste, re - ne - ste / navn, som af men - ne- ske - læ - ber er sagt. / Fyl - de af her - lig- hed, / fyl - de af kær - lig- hed, / fyl - de af nå - de, af sand - hed og magt. Jesus, dine dybe vunder 112 Je - sus, di - ne dy - be vun - der / og din smer - te - ful - de død / som din kær - lig - heds vid - un - der / trø - ster mig i al min nød; / og når synd mig fal - der ind, / straks den stø - der i mit sind / på din pi - ne, som for - by - der / mig at skæm - te med u - dy - der. Genève 1551

Jesus, din søde forening at smage Johann B. König 1738 4 3 Je - sus, din sø - de for - e - ning at sma - ge / læn - ges og træn - ges mit riv fra mig alt, hvad mig hol - der til - ba - ge, / drag mig i dig, min be - hjer - te og sind; / gyn - del - se, ind! / Vis mig ret klar - lig min jam - mer og mø - je, / vis mig for - dær - vel - sens af - grund i mig, / at sig na - tu - ren til dø - den kan bø - je, / ån - den a - le - ne må le - ve for dig! Jesus er mit liv i live Wolfgang Wessnitzer 1661 Je - sus er mit liv i li - ve, / Je - sus dø - det har min død; / du for mig dig vil - le gi - ve / ud - i dy - best sjæ - le - nød, / ja, i kor - sets død med kvi - de, / at jeg dø - den ej skal li - de. / Tak og æ - re tu - sind - fold / ske dig der - for, Je - sus bold! Jesus han er syndres ven Je - sus han er synd- res ven! / Det - te ord kan dø - de væk - ke / og os åb - ne Him- me - len, / når os Hel - ve - de vil skræk - ke. / Ha - ster, lø - ber til ham hen! / Je - sus han er synd - res ven. Berlin 1653 113

Jesus, Jesus, Jesus sigter Viggo Kalhauge 1863 Je - sus, Je - sus, Je - sus sig - ter / alt mit hjer - tes øn - ske til / og sig her - med fast for - plig - ter, / at jeg vil, hvad Je - sus vil; / hjer - tet i ham glad og mildt / rå - ber: Her - re, som du vilt! Jesus Krist, du overvandt J.A.P. Schulz 1793 Je - sus Krist, du o - ver - vandt! / Dig ej me - re gra - ven e - jer, / og vi al - le ved din se - jer / liv og e - vig frel - se fandt. Jesus Kristus er til stede Førreformatorisk hymne / Erfurt 1524 Je - sus Kri - stus er til ste - de! / Han fra os har vendt Guds vre - - de; / med sin pi - ne, med sin død / fri r han os fra e - vig nød. 114

Jesus Kristus er til stede Je - sus Kri - stus er til ste - de! / Han fra os har vendt Guds vre - de; / Wittenberg / Klug 1533 med sin pi - ne, med sin død / fri r han os fra e - vig nød. Jesus, livets sol og glæde Johann Crüger 1649 Je - sus, li - vets sol og glæ - de, / se, her er jeg nu til - ste - de! / Je - sus, du al nå - dens kil - de, / hør, hvad jeg så ger - ne vil - le; / se, jeg fal - der dig til fo - de, / giv, at mig til gavn og go - de / og dit frel - ser- navn til æ - re / jeg i dag din gæst må væ - re! Jesus, min drot Mariavise / Prahl og Heinebuch 1892 Je - sus, min drot, / klip - pe og slot, / som ik - ke fjen - den kan ta - ge, / alt fra min dåb / han var mit håb, / hør - te mit råb, / hø - rer det næt - ter og da - ge. Jesus, min drot Thorvald Aagaard 1920 115

Julebudet til dem, der bygge Uregelmæssig tekst 6 8 J.P.E. Hartmann 1890 1. Ju - le - bu - det til dem, der byg - ge / her i mør- ket og dø - dens skyg - ge, / 2. Ju - le - bu - det i vin - te- rens vån - de, / det er Gud Fa - ders var - me ån - de, / 3. Ju - le - bud un- der storm og tor - den / mel- der og gi - ver fred på jor - den, / 4. Ju - le - bu - det til dem, der græ - de, / det er væl- det til e - vig glæ - de. / 1. det er det lys, som, al - drig slukt, / ja - ger det sti - gen- de mulm på flugt, / 2. men-ne- ske - fal - det til frel - se vendt, / men-ne-skets a - del på ny er- kendt, / 3. fred til at stri - de vor strid med mod, / fred til at ven - te på en - den god, / 4. Glæd dig da kun, du men-ne- ske- sjæl, / stin-ger end or- men end - nu din hæl, / 1. åb - ner ud - sig- ten fra det la - ve, / trø - ster mil - de - lig mel - lem gra - ve. 2. hjer - tets ret til at kæm-pe og vin - de / e - vig fast- slå - et, trods hver en fjen - de. 3. højt un-der med-bør og dybt i sor-gen, / fred for bå - de i går og i mor - gen. 4. favn kun trø-stig, hvad Gud har gi- vet, / løft dit ho- ved, og tak for li - vet! Julebudet til dem, der bygge Uregelmæssig tekst Thorvald Aagaard 1932 116

Julen har bragt velsignet bud 6 8 C.E.F. Weyse 1841 Ju - len har bragt vel - sig - net bud, / nu glæ - des gam - le og un - ge. / Hvad eng - le - ne sang i ver - den ud, / nu al - le små børn skal sjun - ge. / Gre - nen fra li - vets træ står skønt / med lys som fug - le på kvi - ste; / det barn, som sig glæ - der fromt og kønt, / skal al - drig den glæ - de mi - ste. Julen har englelyd A.P. Berggreen 1852 Ju - len har eng - le - lyd, / vi med fryd / os barn - lig på Gud Fa - der / for - la - der; / vi var i nød så læn - ge, / dog hør - te han vor bøn, / han ved, hvor - til vi træn - ge, / vor frel - ser blev Guds Søn; / thi vil vi al - le sjun - ge / med hjer - te og med tun - ge / et: Æ - re væ - re Gud / for sit ju - le - bud! 117

Kain, hvor er din bror Uregelmæssig tekst 4 1.-2. Kain, hvor er din bror? / 1. 2. Mon du tror, / Mon du tror, / Holger Lissner 1972 du kan skju - le dig for mig? / Mon du jeg er bå - de døv og blind? / Der er 1. ved, / hvor han led, / da du stød - te ham bort? / Se, her er din bror! 2. blod / på din fod, / og dit brød har smag der - af. / Se, det er din bror! 3. Mon du tror, / du er fri, når han er død? / Du kan 3.-5. Kain, hvor er din bror? / 4. Mon du tror, / at han ik - ke kræ- ver dig? / Der - for 5. Mon du tror, / at jeg ik - ke el - sker dig? / Se kun 3. gå, / men ej nå / til det sted, hvor han ej er. / Se, dér er din bror! 4. giv / ham det liv, / som du selv får af mig. / Se, han er din bror! 5. op, / på min krop / er der stik og nag- le - gab. / Kain, jeg er din bror! Holger Lissner 1972 Kender du den livsens kilde Ken - der du den liv - sens kil - de, / hvor - fra nå - dens strøm ud - går? / Om al ver - den ø - se vil - le, / den ud - tør - res in - tet år; / fra Guds e - gen hjer - te - rod / strøm - mer ud den nå - de - flod, / hen mod al - le jor - dens si - der / sa - lig sødt dens van - de gli - der. A.P. Berggreen 1841 118

Kimer, I klokker 2 Henrik Rung 1857 Ki - mer, I klok - ker! ja, ki - mer før dag i det dun - kle! / Tin - drer, I stjer - ner, som eng - le - nes øj - ne kan fun - kle! / Fred kom til jord, / Him - me-lens fred med Guds Ord. / Æ - ren er Guds i det hø - je! Kirkeklokke! mellem ædle malme 2 4 Kir - ke - klok - ke! mel - lem æd - le mal - me / ma - ge- løs er for mit hjer - te du, / våg - net er ved dig en høj- tids - sal - me, / som gen - ly - der dag - lig i min barm. Henrik Rung 1853 Kirken den er et gammelt hus Uregelmæssig tekst 3 4 1. Kir - ken den er et gam - melt hus, / står, om end tår - ne - ne fal - de; / tår - ne fuld - man - ge sank i grus, / klok- ker end ki - me og kal - de, / 7. Gi - ve da Gud, at hvor vi bo, / al - tid, når klok-ker- ne rin - ge, / fol - ket for - sam - les i Je - su tro / der, hvor det ple - jed at klin - ge: / 1. kal - de på gam - mel og på ung, / mest dog på sjæ - len træt og tung, / 7. Ver-den vel ej, men I mig ser, / alt, hvad jeg si - ger, se, det sker; / 1. syg for den e - vi - ge hvi - le. 7. fred væ - re med e - der al - le! L.M. Lindeman 1840 119

Kirken er som Himmerige Niels W. Gade 1839 4 3 Kir - ken er som Him - me - ri - ge, / me - get kan den lig - nes ved, / skønt på jord den har ej li - ge, / som Guds nå - de og Guds fred. Kirken er som Himmerige P.S. Rung-Keller 1947 P.S. Rung-Keller 1947 Kir - ken er som Him- me - ri - ge, / me - get kan den lig - nes ved, / skønt på jord den har ej li - ge, / som Guds nå - de og Guds fred. Klokken slår, tiden går Uregelmæssig tekst Oluf Ring 1938 120

Uforsagt, vær på vagt Uregelmæssig tekst Klynke og klage Johann Crüger 1653 Klyn - ke og kla - ge / næt - ter og da - ge / må, hvem der våg - ner på af - grun-dens rand, / hø - rer kun Lo - ven / tord - ne fra o - ven: / Dø el - ler gør, hvad en syn - der ej kan! 121

Klynke og klage Carsten F. Viborg 1878 Klyn - ke og kla - ge / næt - ter og da - ge / må, hvem der våg - ner på af - grun- dens rand, / hø - rer kun Lo - ven / tord - ne fra o - ven: / Dø el - ler gør, hvad en syn - der ej kan! Kom, alle kristne 4 Kom, al - le krist - ne, / lad os sam- men i - le / til bar - net i kryb - ben i Bet - le - hem. / Frem vil vi træ - de / for Guds Søn med glæ - de. / Kom, lad os ham til - John F. Wade 1751 be - de, / kom, lad os ham til - be - de, / kom, lad os ham til - be - de / i Bet - le - hem! Diskant: David Willcocks 4 4 3. Lov, pris og æ - - re / skal for e - vigt væ - re / vor hyl - dest til bar - net i Bet - le - hem. / E - vigt Gud Fa - - der / Him - lens dør op - la - der. / Ja, kom, / ja, kom, / lad os til - be - de ham i Bet - le - hem! 122

Kom, Gud Faders Ånd fuldgod Efter førreformatorisk hymne / Erfurt 1524 Kom, Gud Fa - ders Ånd fuld - god, / kom med ild, med kraft og mod, / sa - ligt smil og him - melsk gråd, / stat os bi med råd og dåd! Kom, Gud Helligånd, kom brat Kom, Gud Hel - lig - ånd, kom brat! / Gen - nem- bryd den mør - ke nat / Efter sekvens 12. årh. / Thomas Laub 1914 med Guds mor - gen - rø - de! / Lad vort hjer - tes lær - ke - slag / hil - se Her - rens kla - re dag, / som står op af dø - de! Kom, Gud Helligånd, kom brat Kom, Gud Hel - lig - ånd, kom brat! / Gen - nem - bryd den mør - ke nat / med Guds mor - gen - rø - de! / Lad vort hjer - tes lær - ke - slag / Christian Barnekow 1859 hil - se Her - rens kla - re dag, / som står op af dø - de! 123

Kom, Helligånd, Gud Herre from Efter processionssang 15. årh. / Erfurt 1524 Kom, Hel - lig - ånd, Gud Her - re from, / med mis - kund - hed og nå - de kom! / Op - byg din me - nig - hed her - ne - de, / lær den af hjer- tens grund at be - de! / Ved ly - set af din sand- hed klar / til tro - en du for - sam - let har / et folk af al - le ver - dens tun - ger, / der dig til lov og æ - re sjun - ger: / Hal - le - lu - ja, hal - le - lu - ja! Kom, hjælp mig, Herre Jesus Dansk melodi 17. årh. Kom, hjælp mig, Her - re Je - sus, / nu kan jeg ik - ke mer. / Mit liv er mig for mæg- tigt, / og in - tet lys jeg ser. / Men du har sagt, at in - gen nat / kan skju - le mig for dig, / så kom, og lad mig mær - ke, / du hol - der fast i mig. 124

Kom, lad os tømme et bæger på ny Thomas Laub 1926 6 4 Kom, lad os tøm - me et bæ - ger på ny, / ej af det væld, som ud - sprang un - der sta - ven, / men af den le - ven - de kil - de fra gra - ven, / sa - lig - heds - kil - den, som sprin- ger i sky: / Je - sus, vor livs - kraft, som hjer - ter - ne styr - ker! Kommer, sjæle, dyrekøbte Thomas Laub 1915 6 4 Kom - mer, sjæ - le, dy - re - køb - te / og til mer end eng - le døb - te, / sø - sken - de til Da - vids Søn! / Lad os med Guds eng - le - ska - re / og med ham til Him - mels fa - re, / se den from - mes sto - re løn! 125

Kom, regn af det høje 3 4 Halle / Freylinghausen 1714 Kom, regn af det hø - je! lad jor - den op - li - ves / som at hvad os vor Je - sus har lo - vet, må gi - ves / i lil - li - e - dal, / tu - sin - de - tal! / Han vil - le det ar - me, for tør - re- de mod / for - fri - ske og læ - ske / med him - mel - ske væ - ske / af Pa - ra - dis - flod, / af Pa - ra - dis - flod. Kom, regn af det høje J.P.E. Hartmann 1873 6 4 Kom, regn af det hø - je! lad jor - den op - li - ves / som lil - li - e - dal, / at hvad os vor Je - sus har lo - vet, må gi - ves / i tu - sin - de - tal! / Han vil - le det ar - me, for - tør - re - de mod / for - fri - ske og læ - ske med him-mel - ske væ-ske / af Pa - ra - dis - flod, / af Pa - ra - dis - flod. 126

Kom, regn af det høje Thomas Laub 1911 Kom, regn af det hø - je! lad jor - den op - li - ves / som lil - li - e - dal, / at hvad os vor Je - sus har lo - vet, må gi - ves / i tu - sin - de - tal! / Han vil - le det ar - me, for - tør - re - de mod / for - fri - ske og læ - ske / med him - mel-ske væ - ske / af Pa - ra - dis-flod. Kom, sandheds Ånd! og vidne giv Efter førreformatorisk hymne / Klug 1533 Kom, sand-heds Ånd! og vid - ne giv, / at Je - sus Kri - stus er vort liv, / og at ej du af an - det ved / end ham, vor sjæl til sa - lig - hed! Kornet, som dør i jorden Uregelmæssig tekst 4 1. Dru - er, som knu - ses i per - sen, / mod - nes til gyl - den vin. / 2. e - jer op - stan - del-sens løf - te: / lov - sang og e - vigt liv. / 3. Kri - stus, i mål - ti - dets nær - vær / gir du os li - vets brød. / 1. Gud, giv os tro - en til - ba - ge: / tro gen- nem dy - best mør - ke, / 2. Him - me-lens lov - sang be - gyn - der / her, hvor du selv er nær os, / 3. Dig vil vi tak - ke og pri - se! / Slæg - ter - nes e - vi - ge lov - sang / 1. liv gen-nem nat og død! 2. midt i vor nat og død. 3. sti - ger fra nat og død. 1. Kor - net, som dør i jor - den, / op - står som fyld - te aks. / 2. Vi, som blev døbt til Kri - stus, / døbt til hans død og grav, / 3. Kor - net, som dør i jor - den, / le - ver i ny - e korn. / Harald Herresthal 1976 Copyright by Norsk Musikforlag A/S, Oslo 127

Kraften fra det høje Kraften fra det høje Krist stod op af døde 128 Kraf - ten fra det hø - je, / alt som en ild for ø - je, / med al - le tun - gers lif - lig - hed / ned - da - led til Guds me - nig - hed. / Tak - ker al - le Gud for hans ga - ve! Henrik Rung 1847 Kraf - ten fra det hø - je, / alt som en ild for ø - je, / med al - le tun - gers lif - lig - hed / ned - da - led til Guds me - nig- hed. / Tak - ker al - le Gud for hans ga - ve! A.P. Berggreen 1852 Førreformatorisk leise / Klug 1533 Krist stod op af dø - de / i på - ske - mor - gen - rø - de! / Thi syn - ger lydt og sjæ - le - glad / hans me - nig - hed i al - len stad: / Æ - re væ - re Gud i det hø - je! / Hal - le - lu - ja! / Hal - le - lu - ja! / Hal - Efter sidste vers le - lu - ja! / Thi syn - ger lydt og sjæ - le - glad / hans me - nig - hed i al - len stad: / Æ - re væ - re Gud i det hø - je!

Kvindelil! din tro er stor Johann Horn 1544 Kvin - de - lil! din tro er stor, / ske dig, som du vil - le! / I det ri - ge nå - dens ord / sprud - ler li - vets kil - de. Kærlighed fra Gud J.P.E. Hartmann 1876 Kær-lig - hed fra Gud / sprin-ger li - ge ud / som en kil - de klar og ren; / i dens stil - le bund, / i dens dy - be grund / gem-mes li - vets æ - del - sten. Kærligheds og sandheds Ånd Christian Barnekow 1868 2 4 Kær - lig - heds og sand- heds Ånd! / Jords og Him-mels hjer - te - bånd / knyt - ter du a - le - ne; / os for - le - ne dej - lig røst, / os op - glø - de dybt i bryst / di - ne flam - mer re - ne! 129

Kærlighed alt til fædrelandet Oluf Ring 1938 Lad det klinge sødt i sky Lad det klin - ge sødt i sky: / Læn - ge le - ve Kon - gen ny, / Zi - ons kon - ge, bar - ne - bly! / Han kom til jord, / som os pro - fe - ten spå - de. / E - ja, e - ja! / Nu er sket til jor - dens held, / hvad os meld - te Ga - bri - el, / Guds en - gel fin: / Født er Her - ren af en mø, / og vi ej fø - des til at dø. / Gud med os, Im - ma - nu - el, / Im - ma - nu - el! Førreformatorisk julevise / Klug 1543 130

Lad os bryde brødet sammen Spiritual Lad os bry - de brø - det sam- men ved hans bord, / lad os bry - de brø - det sam-men ved hans bord. / Når vi mø - der dig, Gud, i din sol - op-gangs kla - re lys, / vær nå - dig, Her - re, mod os! Lad vaje højt vort kongeflag Lad va - je højt vort kon - ge - flag! / Lad fly - ve kor - sets ban - ner! / Til hel - te - død på sej - rens dag / det si - ne kæm - per dan - ner. Wormordsen 1539 Lazarus lå i sin grav Niels Viggo Bentzon 1985 Lazarus lå i sin grav Mogens Helmer Petersen 1995 La - za - rus lå i sin grav / død for al - ver - den og Gud. / Stem - men i grav - mør - ket lød: / La - za - rus kom nu her - ud. Mogens Helmer Petersen 1995 131

Lille Guds barn! hvad skader dig Uregelmæssig tekst 6 4 132 Dansk folkemelodi (1814) 1. Lil - le Guds barn, hvad ska - der dig? / Tænk på din Fa - der i Him - me - rig! / 2. Fø-den og klæ - den, hus og hjem, / skul - le Guds børn gå vild om dem? / 3. Fug-len i skov, på mark og fjeld / syn - ger i gry og så i kvæld, / 4. Ik - ke den plø - jer el - ler sår, / læg - ger ej op fra år til år, / 1. Han er så rig, han er så god, / in - gen kan stå hans magt i - mod. / 2. Men - ne-sket le - ver af Guds ord, / hjem - me har børn, hvor fa - der bor. / 3. so - ver så sødt på kam - pe - sten / som un-der tag på kvist og gren. / 4. dog hvor bøn - der af hun - ger dø, / fin - der den lil - le fugl et frø. / 1.-4. O, Gud ske lov! 5. Yn - dig er blom - sten klædt og boldt, / dej- ligst at se på fjel - det goldt, / 6. Blomst kom-mer op, og blomst går ud, / hvad er vel den for Him - lens Gud / 7. Lil - le Guds barn i ver - den her, / hold dig da til din Fa - der nær! / 8. Fø - den og klæ - den nok du får / af ham i mor - gen som i går. / 5. ik - ke den spin - der, ej den syr, / dron - ning er dog dens dragt for dyr. / 6. no - get at reg - ne mod de små, / som for hans å - syn e - vig stå! / 7. Spørg om hans magt og kær - lig - hed, / stol kun på ham, og hvil i fred! / 8. Og når hans sol for dig går ned, / ar - ver du al hans her - lig - hed. / 5.-8. O, Gud ske lov! Lovet være du, Jesus Krist Uregelmæssig tekst 6 4 1. Lo - vet væ - re du, Je - sus Krist! / at du men- ne - ske vor - den est, / 4. Him - lens lys kom i dig til jord, / skin- ner til ny op - lys - ning stor, / 5. Fat - tig kom du til jor - den ned, / ad - le - de ar - mod og us - sel - hed, / 1. født af en jom - fru ren og skær, / gla - de- lig hilst af Him - lens hær. / 4. godt kan vi nu ved nat - te - tid / ken - de som børn vor Fa - der blid. / 5. fat - tig du gjor - de dig med flid, / ri - ge blev vi til e - vig tid. O, Gud ske lov!

Livets fylde, glædens glans Bøhmisk melodi 1566 Li - vets fyl - de, glæ - dens glans, / tro - ens kro - ne, hå - bets krans, / ild som kær - lig - he - den mild, / Hel - lig - ånd, du Him-mel - ild, / o kom til os! Livsalige dag, som i håbet vi venter Knud Jeppesen 1951 6 4 Liv - sa - li - ge dag, som i hå - bet vi ven - ter, / da ver - den er ble - vet Guds ri - ge til sidst, / da men - ne - ske - slæg - ten for - løs - ning har fun - det, / og al - le be - ken - der, at Her - ren er Krist, / da dø - den er dø - det og syn - den for - svun - det, / og fuld-kom-men frel - se for e - vig er vun - det. Knud Jeppesen 1951 133

Lover den Herre 3 4 Lo - ver den Her - re, den mæg - ti - ge kon - ge med æ - re! / Lov ham, min sjæl, og lad det din for - ly - stel - se væ - re! / Stralsund 1665 Mød ham med sang, / psal - ter og har - pe, giv klang! / Ån - de - lig leg vil jeg læ - re. Lovet være du, Jesus Krist Førreformatorisk leise / Walter 1524 1. Lo - vet væ - re du, Je - sus Krist! / at du men - ne-ske vor - den est, / født af en jom - fru 4. Him-lens lys kom i dig til jord, / skin - ner til ny op - lys - ning stor, / godt kan vi nu ved 5. Fat- tig kom du til jor - den ned, / ad - le - de ar - mod og us - sel - hed, / fat - tig du gjor- de 1. ren og skær, / gla - de- lig hilst af Him - lens hær. / 4. nat - te - tid / ken - de som børn vor Fa - der blid. / 5. dig med flid, / ri - ge blev vi til e - vig tid. / O, Gud ske lov! 134

Lov og tak for påskens offer Sekvens 11. årh. / Niels Jesperssøn 1573 Krist stod op af døde: vers 1 Krist stod op af døde: vers 2 Lov og tak for på- skens of - fer! Hør kri - sten - he - den syn - ge! Lam-met fri - køb - te hjor-den, / Kri - stus, den synd - fri, skæn-ked / syn - de - re for - so-ning med sin Fa - der. / Død og liv måt - te bry - des / i en un - der-fuld tve-kamp. / Livs - fyr-sten, som var død, / her - sker, le - ver. Sig du os, Ma - ri - a, / hvad så du på din van-dring? / Hans grav, den le - ven - de Kri - stus, / Den Op-stand-nes her - lig-hed, den så jeg, / så eng - le som vid - ner, / hans sve - de - dug,hans lig-svøb. / Mit håb op - stod. Han er Kri - stus, / går for - ud for jer til Ga - li - læ - a. Krist stod op af døde: vers 3 Kri-stus, vi ved, er i sand-hed / op-rejst fra de dø - de. / For-barm dig o - ver os, / Sej-rens Kon - ge! Krist stod op af døde: Halleluja Hvis sekvensen synges uden Krist stod op af døde sluttes med: A - men, hal - le - lu - ja! 135

Lovsynger Herren, min mund og mit indre Thorvald Aagaard 1909 Lyksalig endte da Uregelmæssig tekst Morten Nyord 1999 1. Lyk - sa - lig end - te da min frel -ser si - ne da - ge, / sit li - ves kors, sit 2. Hør til, du le- ven - de, som har din død i hæ - len, / lær her at dø og 3. Mit liv i nød og død, min Je - sus, du, der dø - de! / Hjælp mig at gå min 1. kor-ses pla - ge, / hans sjæl er løst af al - le hår-de bånd; / hans røst var him-mel-høj og sød før li- vets 2. frel- se sjæ- len, / som blev så surt og dyrt løst ind ved Je- su blod, / sov hen med Je - su ord i hjer-tet og i 3. død i mø - de / og gi- ve Gud min sjæl ved di- ne eg-ne ord! / Får da mit fald- ne mål ej ført dem ud for 1. en - de, / han råb - te: Fa - der! o, min ånd / vil jeg le - ve - re dig i hæn - de. 2. mun - den! / Den sjæl, Gud ta - ger selv i - mod, / har dø- den e- vig o - ver- vun - den. 3. smer - te, / så er mit sid- ste suk på jord / din stem-mes ek-ko i Guds hjer - te. Morten Nyord 1999 Lyksalig, lyksalig hver sjæl, som har fred 2 4 Lyk - sa - lig, lyk - sa - lig hver sjæl, som har fred! / Dog in - gen ken - der da - gen, før so - len går ned. A.P. Berggreen 1841 136

Lyksaligt det folk, som har øre for klang Lyk - sa - ligt det folk, som har ø - re for klang / her - o - ven - fra! / Det nyn - ner alt her på den e - vi - ge sang: / Hal - le - lu - ja! / Thomas Laub 1917 al - le Guds eng - le for - un - dres på, / hvor him-melsk de jor - di - ske klok - ker slå, / når Ån - den med støv - hjer-tets tun - ger / dets dy - be - ste læng - sel ud - sjun - ger. Lysets engel går med glans 2 4 Ly - sets en - gel går med glans / gen - nem him - mel - por - te. / For Guds en - gels strå - le- krans / flyg - ter al - le nat - tens skyg - ger sor - te. Lær mig, o skov så C.E.F. Weyse 1837 Lær mig, o skov, at vis - ne glad / som sent i høst dit gu - le blad; / et bed - re for - år kom - mer. / Der grønt mit træ skal her - ligt stå / og si - ne dy - be rød - der slå / i e - vig - he - dens som - mer. Christian Bull 1851 Man siger, livet har bange kår Thorvald Aagaard 1932 137