FORSLAG / DRAFT DSF 3033 Forslagsnr.: M241026 Draft no.: Forslaget bygger på: The draft is based on: (IDT = identisk med/identical to - EQV = baseret på/equivanent to - MOD = modificeret/modified) IDT IDT Dette forslag til Dansk Standard er/har været på offentlig høring fra: This draft Danish Standard is/was submitted for public enquiry from: 2009-06-18 til/to 2009-08-31 Forslag til dansk titel: Klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, institutioner og kontorer Proposal for English title: Classification of the quality of the indoor climate in residential houses, institutions and office Kommentarer skal være DS i hænde senest: 2009-08-31 Comments shall be sent to DS no later than: Der kan kun fremsendes kommentarer, såfremt forslaget er i høring som ISO/DIS, IEC/CDV eller som pren på enquiry i CEN og CENELEC. Tekniske kommentarer behandles ikke, hvis forslaget er til afstemning som ISO/FDIS, IEC/FDIS, CEN eller CENELEC Formal Vote. Comments can only be submitted if the draft is subject to ISO/DIS, IEC/CDV or CEN/CENELEC Enquiry as a pren Technical comments will not be taken into account if the draft is subject to ISO/FDIS, IEC/FDIS - CEN/CENELEC Formal Vote. Kommentarer fremsættes ved at rekvirere en elektronisk kommentarskabelon hos projektlederen. Skabelonen udfyldes og returneres til projektlederen inden høringsperiodens udløb. Modtagne kommentarer vil blive behandlet af det teknisk ansvarlige udvalg. A template for comments must be used and can be obtained from the responsible project manager. The comments will be dealt with in the DS Committee responsible for the area. Standardiseringsudvalg: DS committee: Projektleder: Project manager: Bemærk, at forslaget skal bearbejdes yderligere, og at det derfor ikke har gyldighed som Dansk Standard Note that the draft will be edited further and has no validation as a Danish Standard.
Dansk standard DSF 3033 1. udgave Godkendt:2009-xx-xx Høringsudgave Klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, institutioner og kontorer Classification of the quality of the indoor climate in residential houses, institutions and offices 1
DS 3033 København DS Projekt: M241026 ICS: Deskriptorer: Indeklima, klassificering, boliger, institutioner, kontorer, eksponering, koncentration, radon, formaldehyd, termiske forhold, akustiske forhold, luftskifte, dagslys, fugt, skimmelsvamp, CO 2, partikler Første del af denne publikations betegnelse er: DS, hvilket betyder, at det er en dansk standard. DS-publikationstyper DANSK STANDARD udgiver forskellige publikationstyper. Typen på denne publikation fremgår af forsiden. Der kan være tale om: Dansk standard standard, der er udarbejdet på nationalt niveau, eller som er baseret på et andet lands nationale standard eller standard, der er udarbejdet på internationalt og/eller europæisk niveau, og som har fået status som dansk standard DS-information publikation, der er udarbejdet på nationalt niveau, og som ikke har opnået status som standard, eller publikation, der er udarbejdet på internationalt og/eller europæisk niveau, og som ikke har fået status som standard, fx en teknisk rapport, eller europæisk præstandard DS-håndbog samling af standarder, eventuelt suppleret med informativt materiale DS-hæfte publikation med informativt materiale Til disse publikationstyper kan endvidere udgives tillæg og rettelsesblade DS-publikationsform Publikationstyperne udgives i forskellig form som henholdsvis fuldtekstpublikation (publikationen er trykt i sin helhed) godkendelsesblad (publikationen leveres i kopi med et trykt DS-omslag) elektronisk (publikationen leveres på et elektronisk medie) DS-betegnelse Alle DS-publikationers betegnelse begynder med DS efterfulgt af et eller flere præfikser og et nr. fx DS 383, DS/EN 5414 osv. Hvis der efter nr. er angivet at A eller Cor, betyder det, enten at det er et tillæg eller et rettelsesblad til hovedstandarden, eller at det er indført i hovedstandarden. DS-betegnelse angives på forsiden. Overensstemmelse med anden publikation: Overensstemmelse kan enten være IDT, EQV, NEQ eller MOD IDT: Når publikationen er identisk med en given publikation. EQV: Når publikationen teknisk er i overensstemmelse med en given publikation, men præsentationen er ændret. NEQ: Når publikationen teknisk eller præsentationsmæssigt ikke er i overensstemmelse med en given standard, men udarbejdet på baggrund af denne. MOD: Når publikationen er modificeret i forhold til en given publikation. 2
Forord...5 Indledning...5 1 Gyldighedsområde...6 2 Normative referencer...6 3 Definitioner...7 4 Klassifikation af indeklimaet...7 4.1 Generelle forhold...7 4.2 De fem kvalitetsklasser...8 5 Anvendelse af standarden...8 5.1 Generelle forhold...8 5.2 Måling og vurdering...8 5.3 Modellering og simulering...9 5.4 Klassegrænser...9 5.5 Model for indeklimastandarden...9 6 Parametre i indeklima klassifikationen... 10 7 Brugsscenarier... 11 8 Klassegrænser... 11 8.1 Boliger... 12 8.2 Institutioner... 12 8.3 Kontorer... 13 Appendix A Beskrivelse af de fem kvalitetsklasser... 14 Appendix B - Effekter af forringet indeklima... 15 B.1 Cancer... 15 B.2 Hjerte-karsygdomme... 15 B.3 Astma/allergi... 15 B.4 Symptomer... 15 B.5 Gener... 15 B.6 Præstationer... 15 B.7 Særligt følsomme gruppers behov... 15 Appendix C - Målinger og vurderinger... 17 C.1 Generelt... 17 C.2 Måling af luftskiftet... 17 C.3 CO 2 beregning... 17 C.4 Vurdering af termiske forhold... 18 C.5 Måling af radon... 19 C.6 Måling af formaldehyd... 19 C.7 Vurdering af partikler... 19 C.8 Vurdering af fugt og skimmelsvamp... 20 C.9 Måling af dagslys... 20 C.10 Vurdering af akustiske forhold... 22 Appendix D - Brugsscenarier... 23 D.1 Boliger... 23 D.2 Kontorer... 23 D.3 Institutioner... 23 Appendix E - Baggrundsnotater... 24 E.1 Luftskifte... 24 E.2 CO 2... 24 E.3 Termiske forhold (herunder lufthastighed)... 25 E.4 Radon... 26 E.5 Formaldehyd... 27 E.6 Partikelforurening i indeluften... 28 E.7 Fugt og skimmelsvamp... 29 3
E.8 Dagslys og visuelt miljø... 31 E.9 Akustiske forhold... 31 Appendix F - Målerapport... 33 4
Forord Denne standard til brug ved klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, institutioner og kontorer er udarbejdet af en ekspertgruppe, som på initiativ af Erhvervs- og Byggestyrelsen blev nedsat af DS. En referencegruppe med repræsentanter fra en lang række organisationer og offentlige styrelser har fulgt arbejdet. Indledning Sunde bygninger med et godt indeklima er af stor betydning for menneskers velbefindende, fysisk såvel som mentalt. Vore institutioner skal danne gode og sunde rammer for børns opvækst og være gode læringsmiljøer. Vore arbejdspladser skal være sunde, så de ikke lægger en dæmper på arbejdsevnen og -glæden, og vores boliger skal have et godt og sundt indeklima, så vi ikke bliver syge af at opholde os der. I erkendelse heraf er der i ind- og udland allerede etableret frivillige mærkningsordninger for byggevarer og farlige stoffer. Kombineres disse mærkningsordninger og vurderingskriterier med den indsamlede viden om de faktorer, som påvirker indeklimaet, er der tilstrækkelig viden til at opstille en dansk standard for indeklimaets kvalitet, som kan supplere Bygningsreglementets krav til indeklimaet. Denne standard omhandler alene indeklimaets kvalitet. Eftersom ca. 40 % af Danmarks energiforbrug går til opvarmning og klimatisering af bygninger er det dog til stadighed vigtigt at holde sig for øje, at bestræbelser på at opnå et godt indeklima også bør sker under hensyntagen til energiforbruget. En samlet liste over alle de faktorer, som bestemmer indeklimaets kvalitet er lang, og omfatter en række forhold, der er afgørende for det termiske og atmosfæriske indeklima, samt forhold relateret til lys og lyd. Selvom indeklimafaktorerne indgår i et komplekst samspil, er der i denne standard opstillet operationelle kriterier, som muliggør klassifikation af en bygning ud fra en række udvalgte indeklimafaktorer, baseret på objektive data. Kriterierne i standarden er enten relateret til målte eksponeringer eller beregnede eksponeringer, baseret på observationer og modelberegninger. Det har i den forbindelse været afgørende, at de inkluderede mål er robuste og entydige, samt at der er grund til at forvente, at faktorerne vil have betydning for bygningsbrugernes komfort og sundhed enten på kort eller langt sigt. Det vil også være væsentligt for udbredelsen af dette klassifikationssystem, at den praktiske brug af standarden og det tilknyttede måleprogram ikke bliver uforholdsmæssigt dyr. Det har derfor været lagt til grund, at måleprogram/inspektion i en bolig vil kunne gennemføres på ca. 4 timer. Note: Det vurderes, at udførelse af en indeklima klassifikation i en privat bolig vil beløbe sig til ca. 8. 10.000 kr. For kontorer og institutioner vil udgiften være afhængig af størrelsen (antal m 2 ) og blive prissat ud fra antallet af enheder á 300 m 2 (se pkt. 6). 5
1 Gyldighedsområde Denne standard er udarbejdet med henblik på klassificering af indeklimaet i boliger, institutioner (skoler, børnehaver, vuggestuer etc.) samt kontorlignende bygninger under normal brug og under danske forhold. Selvom der ved udarbejdelsen af standarden har indgået overvejelser om energiforbrug, omfatter standarden kun indeklimaforhold og inddrager således ikke forhold som bæredygtighed, livscyklus eller energiforhold. Standarden omfatter heller ikke passivhuse, hvor der er givet dispensation fra BR08 kravet til luftskifte. Der findes i befolkningen grupper, som er særligt følsomme, fx allergikere og astmatikere. Disse grupper vil generelt trives bedre, jo bedre indeklimaet er, men selv den højeste kvalitetsklasse jf. denne standard vil ikke i alle tilfælde sikre trivslen for alle særligt følsomme personer. Hertil er listen over parametre for begrænset, ligesom kravene til de udvalgte parametre skulle være meget skrappe, hvilket ville gøre klasseinddelingen urealistisk til daglig brug. For en uddybende diskussion af særlige følsomme personers behov henvises til Appendix B. Inden målinger og vurderinger gennemføres, undersøges det, om bygningen fremstår som tilsigtet, dvs. uden skader etc. Eventuelle skader (samt eventuelle følgeskader) skal udbedres inden klassificeringen kan gennemføres. Såfremt der er begrundet mistanke om, at der i bygningen forekommer kondemnable forhold, skal mistanken afklares, førend det kan komme på tale at klassificere indeklimaets kvalitet. Kondemnable forhold kan fx være høje koncentrationer af PCB som følge af emissioner fra byggevarer, udbredte fugtskader og manglende eller mangelfulde installationer til at sikre tilstrækkelig opvarmning. 2 Normative referencer DS 447 Norm for mekaniske ventilationsanlæg DS/ISO 3382-2 Akustik. Måling af rumakustiske parametre Del 2: Efterklangstid i almindelige rum. DS/EN ISO 7730 Ergonomi inden for termisk miljø - Analytisk bestemmelse og fortolkning af termisk komfort ved beregning af PMV- og PPD-indekser og lokale termisk komfortkriterier. DS/EN ISO 12569 Bygningers termiske ydeevne - Bestemmelse af luftskifte i bygninger Sporgasmetode. DS/CEN/CR 1752 Ventilation i bygninger - Projekteringskriterier for indeklimaet. 6
3 Definitioner Absorptionsareal: Det ækvivalente absorptionsareal er et udtryk for rummets samlede lydabsorptionsmængde. Det findes ved at gange de lydabsorberende fladers areal med deres absorptionskoefficient og derefter sammenlægge resultaterne for samtlige flader. Dagslysfaktor: Ved dagslysfaktoren i et punkt i et givet plan forstås forholdet mellem belysningen i punktet i det givne plan og den samtidige belysning udendørs på et vandret plan, der er belyst af en fuld himmelhalvkugle. Efterklangstid: Den tid, det tager lydtrykniveauet at aftage 60 db fra sit stationære niveau, når lydkilden afbrydes. Operativ temperatur: Den fiktive, ensartede temperatur af omgivende flader, der vil medføre samme varmetab fra en person ved stråling plus konvektion, som de faktiske temperaturer af luft og omgivende flader medfører. Gener: Sensoriske gener er personens egne oplevelser relateret til sanseindtryk i indeklimaet, fx træk, kulde/varme, støj, dårlig lugt, etc. Sygdom: Egentlige lidelser som kan gives en lægelig diagnose. Symptom: Sygdomsytring, dvs. personens egne (subjektive) kropslige oplevelser, fx hovedpine, øjenirritation, kvalme. Termisk komfort: Den tilstand, hvor mennesket er tilfreds med de termiske omgivelser. 4 Klassifikation af indeklimaet 4.1 Generelle forhold Boliger, institutioner og kontorer vil kunne klassificeres efter denne standard med en af fem indeklimaklasser, hvor A er den bedste klasse og E den dårligste. Industrielle bygninger (produktionshaller og lign.) kan ikke klassificeres efter denne standard. Der er ingen nedre grænse for indeklimaparametrene i klasse E og alle intakte bygninger uden graverende fejl vil således mindst kunne opnå denne klasse. Den midterste klasse (C) svarer til kravene i Bygningsreglementet (BR08). Et nyt hus opført efter BR08 vil uden yderligere målinger/vurderinger have klasse C. Denne klasse (C) og øvrige klasser vil også kunne opnås af et ældre hus, men så skal det eftervises ved målinger/vurderinger. Et nyt hus vil kunne opnå en bedre klasse (A eller B) ved at få dette eftervist ved målinger/vurderinger. Der vil dog være en risiko for, at de udførte målinger i et nyt hus viser, at huset i realiteten har en lavere klasse (fx D) f.eks. som følge af et lavere luftskifte end foreskrevet i BR08. 7
Når der er tale om gener, afspejler de fem kvalitetsklasser forskellige grader af, hvor mange eller hvor udtalte generne er, mens der for egentlige helbredseffekter skelnes mellem forskellige risikoniveauer eller grader af beskyttelse. I forbindelse med fastsættelse af grænserne mellem de forskellige klasser har det været afgørende, at kriterierne er konkrete og målbare. Dette er ikke umiddelbart muligt i forlængelse af de formulerede funktionskrav, som indgår i Bygningsreglementet. Derfor er visse kriterier udtrykt med baggrund i reglementets vejledningstekst eller andre mere robuste parametre. 4.2 De fem kvalitetsklasser Denne standard har fem kvalitetsklasser, som rangordnes på følgende måde: Klasse A Det rigtig gode indeklima Klasse B Det gode indeklima Klasse C Indeklima svarende til kravene i bygningsreglementet Klasse D Indeklima som er ringere end minimumskravene i bygningsreglementet. Sundhedsrisikoen er ringe, men mennesker, der opholder sig i en klasse D-bygning, vil kunne opleve gener Klasse E Indeklima med en vis risiko for negative sundhedseffekter og betydelige gener. For yderligere beskrivelse af de fem kvalitetsklasser henvises til Appendix A 5 Anvendelse af standarden 5.1 Generelle forhold Standarden anviser en måde at klassificere bygninger på, som ikke i væsentlig grad er afhængig af den årstid, hvor klassificeringen gennemføres, eller af hvor mange personer der opholder sig i bygningen. Dermed vil f.eks. et nybygget hus kunne klassificeres, inden en køber er fundet. 5.2 Måling og vurdering For at opnå denne uafhængighed af årstid og brugsbelastning er det afgørende, at de målinger, der indgår i måleprogrammet, er tilstrækkeligt robuste. For en række parametre er dette ikke muligt i den korte tid, der er til rådighed for at lave dækkende målinger, og derfor anvendes i stedet vurderinger baseret på professionelle skøn af bl.a. de bygningsfysiske forhold. Dette vil f.eks. være gældende for de termiske forhold i boliger, institutioner og mindre kontorbygninger (<600 m 2 ), hvor det ikke skønnes muligt at anvise et kortvarigt måleprogram, der efterviser, at temperaturen i en bygning holdes indenfor et givent interval i størstedelen af året. For de termiske parametre (boliger, institutioner og mindre kontorbygninger <600 m 2 ) indeholder standarden derfor en beskrivelse af bygningsfysiske forhold og tekniske systemer, der erfaringsmæssigt vil sikre god kontrol af temperaturen under normale brugsbelastninger beskrevet ved nogle standardiserede brugsscenarier. 8
5.3 Modellering og simulering For større kontorbygninger (>600 m 2 ) vil denne karakterisering af bygningsfysiske forhold og tekniske systemer dog ikke være tilstrækkelig, og klassificeringen baseres derfor på en kombination af modellering med validerede programpakker og målinger. For mange nye kontorbygninger er modellering af det termiske indeklima en del af designfasen. Resultatet af denne modellering kan indgå i klassifikationen. Det er dog en forudsætning, at modelleringen er baseret på bygningen, som den faktisk er bygget, og at der gennemføres simulering af nogle faktiske forhold, der stikprøvevis eftervises ved supplerende målinger i den aktuelle bygning. Tilsvarende kan klassificering af de akustiske forhold ske på baggrund af simulering med validerede programpakker og/eller ved målinger. 5.4 Klassegrænser Kravene til de tre bygningskategorier, som er omfattet af denne standard, er for nogle parametres vedkommende forskellige. For hver af de tre bygningskategorier er der i afsnit 8 vist en tabel, der indeholder klassegrænser for de indgående indeklimaparametre. 5.5 Model for indeklimastandarden I fig. 1 er angivet en model, som indeholder en simpel massebalance, der forudsiger middelkoncentrationen i et rum med fuld opblanding, når kildestyrke og udeluftstilførsel kendes. Modellen benyttes ved beregning af CO 2 -koncentrationen Figur 1. Skematisk opbygning af indeklimastandarden 9
6 Parametre i indeklima klassifikationen I denne standard indgår følgende ni parametre: luftskifte CO 2 termiske forhold radon formaldehyd partikler fugt/skimmelsvampe dagslys akustiske forhold Parametrene er inkluderet i standarden med udgangspunkt i en vurdering af følgende forhold: hyppighed, typiske niveauer samt den tidslige variation effekt på mennesker (gener, symptomer, præstation, sygdom/død) tid før effekten opstår evidens (inkl. dosis-respons) målbarhed samfundseffekt. Umiddelbart kan det opfattes som unødvendigt at medtage både luftskifte og CO 2 - koncentration, idet luftskiftet let beregnes, når CO 2 -koncentration og kildestyrke (antal og størrelse af personer) kendes. Begge størrelser (luftæthed og CO 2 ) er medtaget for at kunne beskrive mulighederne for at sikre en god luftkvalitet både i relation til personbelastningen og belastninger fra byggevarer og andre ikke personrelaterede forureningskilder. Når personbelastningen er relativ stor som i f.eks. kontorer og institutioner, vil et realistisk krav til maksimal CO 2 -koncentration medføre, at der ventileres tilstrækkeligt til også at sikre mod effekter af de fleste andre normalt forekommende forureninger. Dette er dog ikke nødvendigvis tilfældet i boliger, hvor personbelastningen er lavere, og der ofte er talrige andre forureningskilder. Luftskiftemålingen udføres som en passiv sporgasmåling eller en aktiv sporgasmåling efter henfaldsprincippet. CO 2 -koncentrationen beregnes på baggrund af det målte luftskifte og emissionsrater angivet i de standardiserede brugsscenarier. De termiske parametre, herunder træk, i boliger, institutioner og mindre kontorbygninger vurderes ud fra en gennemgang af bygningsfysiske forhold og tekniske systemer. For større kontorbygninger er klassificeringen baseret på en kombination af modellering med validerede programpakker og målinger. Radon kvantificeres ved en simpel passiv måling. Formaldehyd bestemmes ved spotmålinger. Partikler vurderes ud fra placering af bygningen i forhold til trafikale hovedfærdselsårer og partikelforurenende industrivirksomheder. 10
Fugt/skimmelsvampe og fugtskader vurderes efter en visuel, ikke-destruktiv inspektion af bygningen. Dagslysadgangen bestemmes enten ved opmåling af gulv- og rudearealer eller i mere komplekse rum ved måling af dagslysfaktoren. Efterklangstiden bestemmes ved spotmålinger. Absorptionsareal bestemmes ved opmåling og registrering af materialeoverflader (gulv, væg, loft og evt. andre). I boliger foretages alle målinger i opholdszonen i et repræsentativt rum for bygningen, mens der for kontorer og institutioner måles i flere rum. Antallet af rum afhænger af bygningens størrelse. Der måles i ét rum pr. 300 m 2 bruttogulvareal. For en beskrivelse af, hvordan målinger og vurderinger udføres, henvises til Appendix C. 7 Brugsscenarier For de 3 bygningskategorier er brugsscenarierne fastlagt som angivet nedenfor. Brugsscenarierne omfatter personbelastninger, som er fastlagt på baggrund af lovkrav (institutioner), vejledninger (kontorer) eller typisk forekommende belastninger (boliger). For en uddybende gennemgang af baggrunden for fastlæggelsen af brugsscenarierne henvises til Appendix D. Bygningstype Boliger Institutioner Kontorer Personbelastning 1 person pr. værelse (stue inkl.) Vuggestue: 3 m 2 pr. barn i opholdsrum Børnehave: 2 m 2 pr. barn i opholdsrum Skole: 6 m 3 pr. elev i normalklasserum 10 m 2 pr. kontorarbejdsplads Tabel 1, Personbelastning 8 Klassegrænser Der er tale om maksimumværdier for alle parametre, med undtagelse af luftskifte, dagslysfaktor og absorptionsareal, hvor der er angivet minimumværdier. Følgende klassegrænser er gældende: 11
8.1 Boliger Værdier A B C D E Luftskifte (h- 1 ) 1 0,8 0,5 0,3 <0.3 CO 2 (ppm) 700 800 1.000 1.200 >1.200 Termiske forhold Kravene til den enkelte kategori fremgår af Appendix C.4 Radon (Bq/m 3 ) 50 100 200 400 >400 Formaldehyd (mg/m 3 ) 0,07 0,10 0,15 0,2 >0,2 Partikler Kravene til den enkelte kategori fremgår af Appendix C.7 Fugt/skimmel Ingen tegn Ingen tegn Ingen tegn Tegn på fugt/skimmel < 400 cm 2 Dagslys (%) Kravene til den enkelte kategori fremgår af Appendix C.9 Akustiske forhold - - - - - Tabel 2, Klassegrænser, boliger Tegn på fugt/skimmel > 400 cm 2 Radonkoncentrationen varierer med årstiden og er oftest højest om vinteren og lavest om sommeren. For at tage højde for dette, skal resultatet af målinger udført i perioden majseptember multipliceres med 1,5 før sammenligning med tabellens værdier. Målinger i perioden november-marts skal multipliceres med 0,8. Målinger udført i april eller oktober skal ikke korrigeres. Målinger der stækker sig henover de nævnte perioder korrigeres forholdsmæssigt. 8.2 Institutioner Værdier A B C D E Luftskifte (h- 1 ) Skoler Børnehaver Vuggestuer 7 6,2 4,6 5 4,4 3,3 3,5 3,1 2,3 2,0 1,8 1,3 <2,0 <1,8 <1,3 CO 2 (ppm) 800 1.000 1.200 1.500 >1.500 Termiske forhold Kravene til den enkelte kategori fremgår af Appendix C.4 Radon (Bq/m3) 50 100 200 400 >400 Formaldehyd (mg/m 3 ) 0,07 0,10 0,15 0,2 >0,2 Partikler Kravene til den enkelte kategori fremgår af Appendix C.7 Fugt/skimmel * Ingen tegn Ingen tegn Ingen tegn Tegn på fugt/skimmel < 400 cm 2 Dagslys (%) Kravene til den enkelte kategori fremgår af Appendix C.9 Akustiske forhold Efterklangstid (s) Klasselokaler Institutioner 0,4 0,4 0,4 0,4 0,6 0,4 0,8 0,6 * Arealer for fugt/skimmelsvamp opgøres pr. 300 m 2 bruttogulvareal. Tegn på fugt/skimmel > 400 cm 2 >0,8 >0,6 Tabel 3, Klassegrænser, institutioner Radonkoncentrationen varierer med årstiden og er oftest højest om vinteren og lavest om sommeren. For at tage højde for dette, skal resultatet af målinger udført i perioden majseptember multipliceres med 1,5 før sammenligning med tabellens værdier. Målinger i perioden november-marts skal multipliceres med 0,8. Målinger udført i april eller oktober skal 12
ikke korrigeres. Målinger der stækker sig henover de nævnte perioder korrigeres forholdsmæssigt. 8.3 Kontorer Værdier A B C D E Luftskifte (h- 1 ) 4,9 2,5 1,7 1,0 <1,0 CO 2 (ppm) 600 800 1.000 1.500 >1.500 Termiske forhold Operativ temperatur (ºC) Sommer Vinter 24,5 ±1,0* 22,0 ± 1.5* 24,5 ±1,0 22,0 ± 1,5 24,5 ±1,5 22,0 ± 2,0 24,5 ±2,5 22,0 ± 2,5 Ingen grænser Ingen grænser Lufthastighed (m/s) Vinter Sommer 0,18 0,15 0,18 0,15 0,22 0,18 0,25 0,21 >0,25 >0,21 Radon (Bq/m 3 ) 50 100 200 400 >400 Formaldehyd (mg/m 3 ) 0,07 0,10 0,15 0,2 >0,2 Partikler Kravene til den enkelte kategori fremgår af Appendix C.7 Fugt/skimmel ** Ingen tegn Ingen tegn Ingen tegn Tegn på fugt/skimmel < 400 cm 2 Dagslys (%) Kravene til den enkelte kategori fremgår af Appendix C.9 Akustiske forhold Cellekontor, 1 person efterklangstid (s) Storrumskontor, absorptionsareal 0,4 1,1x gulvareal+ adskillelse af arbejdspladser 0,5 1,1x gulvareal+ adskillelse af arbejdspladser *Mulighed for individuel kontrol til stede ** Arealer for fugt/skimmelsvamp opgøres pr. 300 m 2 bruttogulvareal. 0,6 1,1x gulvareal 0,8 <1,1x gulvareal Tegn på fugt/skimmel > 400 cm 2 >0,8 <1,1x gulvareal Tabel 4, Klassegrænser, kontorer Radonkoncentrationen varierer med årstiden og er oftest højest om vinteren og lavest om sommeren. For at tage højde for dette, skal resultatet af målinger udført i perioden majseptember multipliceres med 1,5 før sammenligning med tabellens værdier. Målinger i perioden november-marts skal multipliceres med 0,8. Målinger udført i april eller oktober skal ikke korrigeres. Målinger der stækker sig henover de nævnte perioder korrigeres forholdsmæssigt. 13
Appendix A Beskrivelse af de fem kvalitetsklasser Klasse A: Det rigtigt gode indeklima. Den bedste klasse, som indebærer, at de termiske forhold er komfortable året rundt, og der er gode muligheder for individuelle indstillinger. Luftens indhold af uønskede forureninger er lav, selv i situationer, hvor forureningsproduktionen er større end normalt. Lys- og lydforhold er gode, med gode muligheder for individuelle reguleringer. Klasse B: Det gode indeklima Det gode indeklima. I forhold til den bedste klasse vil der dog kunne forekomme gener som træk samt lyd- og lugtgener Klasse C: Indeklima svarende til kravene i bygningsreglementet. Indeklimaet svarer til minimumskravene i Bygningsreglementet og som opnås enten ved at opfylde bygningsreglementets krav ved nybyggeri/ombygning, eller som resultat af målinger/vurderinger. Risikoen for negative helbredseffekter er lille, men der kan forekomme gener, f.eks. i form af for høje temperaturer på varme dage eller lugt. Klasse D: Indeklima ringere end minimumskravene i bygningsreglementet. Indeklimaet indebærer, at risikoen for negative helbredseffekter er større end i klasse C, men dog stadig lille. En betydelig andel af brugerne vil opleve gener på varme eller kolde dage, samt lugt. Klasse E. Indeklima med en vis risiko for negative sundeffekter og betydelige gener. Den ringeste af de fem kvalitetsklasser. Der er en vis risiko for negative helbredseffekter og sikkerhedsmarginen er begrænset. Betydelige gener kan forekomme hos store dele af de brugere, der opholder sig i et indeklima af denne klasse. 14
Appendix B - Effekter af forringet indeklima De effekter, der har indgået i overvejelserne, er følgende: B.1 Cancer Der er viden om, at faktorer i ikke-industrielt indeklima kan forefindes i niveauer, som øger risikoen for cancer, fx lungekræft ved udsættelse for radon fra undergrunden eller ved udsættelse for passiv rygning. Der findes også andre stoffer i indeklimaet, som er potentielt kræftfremkaldende (fx formaldehyd, PCB, benzen og toxiner fra skimmelsvampe), men de forefindes normalt i så lave koncentrationer, at de ikke vurderes at udgøre en risiko for cancer. B.2 Hjerte-karsygdomme Der er indikationer af, at partikler i indeklimaet øger risikoen for hjerte- karsygdomme. B.3 Astma/allergi For astma og allergiske sygdomme bør man skelne mellem udvikling af sygdommene og de efterfølgende symptomer/anfald, som kan udløses af forskellige miljøfaktorer, når man har fået sygdommene. Der er viden om, at allergener i indeklimaet (støvmider, hund og kat) øger risikoen for nyudviklet allergi og astma. Desuden er der efterhånden god evidens for, at passiv rygning ligeledes er en risikofaktor for astma. Der er endvidere hypoteser om, at andre stofgrupper har samme effekt (fx ftalater). Når først man har sygdommene, kan hyppigheden og sværhedsgraden af anfald påvirkes af indeklimaeksponeringen. Dette gælder både ved lave niveauer af allergener og ved udsættelser for irritanter så som højt partikelniveau, kemikalier og mikroorganismer. Personer med astma og allergi er generelt mere følsomme for irritanter i indeklimaet. En høj indelufttemperatur øger formentlig også irritanternes effekt på slimhinderne. B.4 Symptomer Mange af de symptomer, som typisk rapporteres i problematiske indeklimaer, er uspecifikke og kan skyldes forskellige mekanismer, som fx specifik inflammation og uspecifik inflammation (fx irritation og infektioner). Der er typisk tale om kløe og irritation i slimhinder i øjne, næse og svælg, stoppet eller løbende næse, hoste eller hæshed. Desuden kan der være almensymptomer som hovedpine, koncentrationsbesvær og unormal træthed. Andre faktorer som fx psykosociale forhold/arbejdsmiljø kan øge rapporteringen af de samme symptomer. B.5 Gener Ved sensoriske gener forstås generende påvirkninger af sanserne. Dette kan være termisk diskomfort i form af varme, kulde og træk samt lugte, støj og blænding. Disse forhold er ikke i sig selv sygdomsfremkaldende, men de kan give diskomfort eller gener. Lang tids generende påvirkninger af sanserne kan dog øge stressniveauet og derigennem medvirke til udvikling af mere alvorlige sygdomme. B.6 Præstationer En række undersøgelser har dokumenteret, at et forringet indeklima i kontorer og skoler har en negativ indflydelse på kontorarbejde hos voksne og skolearbejde hos børn. Typiske effekter er en 5-10 % nedsat præstation. De økonomiske konsekvenser heraf kan være meget store. B.7 Særligt følsomme gruppers behov Luftkvaliteten indendørs påvirker kroppen både udvendigt (hud og øjenslimhinder) og indvendigt (slimhinder i næse, svælg og lunger). Der er stor variation i, hvor høje koncentrati- 15
oner af irritanter i luften, der skal til, førend personer oplever symptomer. Nogle personer har lavere tærskel for symptomer, fordi deres slimhinder i forvejen er irriterede pga. kronisk sygdom. De mest udbredte tilstande er astma og luftvejsallergi, men også andre sjældnere sygdomme medfører kronisk inflammation og dermed lettere irritérbare slimhinder i luftvejene. Som udgangspunkt vil en bygning i den bedste indeklimaklasse opleves som behagelig at opholde sig i for langt de fleste brugere, inklusive mange af de særligt følsomme personer. Dog er følgerne af forskellige brugervaner ikke inkluderet i standarden, og nogle følsomme personer kan have behov for at følge særlige rutiner for at indeklimaet føles behageligt. Som eksempel kan nævnes støvmideallergikere, som bliver nødt til at udføre hyppigere og særlige rengøringsrutiner for at nedbringe niveauet af støvmider i deres bolig. Herudover skal man være opmærksom på, at de symptomer, man kalder bygningsrelaterede, er uspecifikke og kan være forårsaget af mange andre faktorer. Man ser i befolkningsundersøgelser, at personer, der er belastede af dårligt psykisk arbejdsmiljø, rapporterer højere hyppighed af de samme symptomer. Dog kan det ikke udelukkes, at disse personer rent faktisk samtidig er mere følsomme overfor dårligt indeklima. Problemstillinger i forhold til personer der oplever såkaldt duft- og kemikalieoverfølsomhed har det ikke været muligt at tage højde for i denne indeklimastandard. 16