Bl.a. i dette nummer: Mere mødrehjælp! - Kære dagbog - Bryd tabuet NR. 15 SEPTEMBER 2008 Tema: En voldsramt kvinde fortæller Det, det skete i går, vil jeg aldrig fortælle nogen. Jeg er så bange og flov over, at han har slået mig...
NR. 15 SEPTEMBER 2008 2 Mere mødrehjælp I bladet her kan du møde Rikke, som gennem sin dagbog fortæller om de fem år, hun har levet med vold og trusler fra den mand, som hun troede ville være den perfekte far til lille Mikkel. Rikke er et typisk eksempel på en voldsramt kvinde, som af frygt for mere vold og flere trusler ikke magter at få sig selv og børnene ud af det voldelige forhold. Som møder mistænkeliggørelse og manglende forståelse fra omgivelserne, når hun endelig forsøger at bryde tavsheden - ikke mindst fra dem, som har pligt til at hjælpe hende og børnene, nemlig kommunen og statsforvaltningen. 32 % af de kvinder, som har taget det svære skridt at henvende sig til kommunen for at få hjælp, har ikke følt, at de er blevet taget alvorligt, blevet troet på, forstået og lyttet til, og de har ikke oplevet, at sagsbehandleren havde tilstrækkelig viden om, hvordan man skal hjælpe en voldsramt familie. Den utilstrækkelige hjælp fastholder alt for mange kvinder og børn i et liv, der er både farligt og ydmygende - og som koster både mor og børn svære psykiske problemer. Det burde være sådan, at Rikke vidste, hvor og hvordan hun kunne få ordentlig hjælp, første gang Peter kastede hende ind i den dørkarm. Hun skal være sikker på, at hun kan få kvalificeret, gratis og anonym rådgivning, som kan hjælpe hende og den lille ud af det voldelige forhold - så hun tør at gå. Og hun skal mødes af mennesker, som forstår hende, og som kan hjælpe hende og børnene med at bearbejde traumerne efter volden - og også hjælpe med bolig, økonomi og samvær, så familien kan starte en ny tilværelse op. Det er den form for helhedsorienteret rådgivning, vi giver i Mødrehjælpen. Men den slags rådgivning skal være tilgængelig for alle voldsramte familier - og andre sårbare børnefamilier, der kæmper med økonomiske, sociale og familiemæssige problemer. Det skal være lige så selvfølgeligt at få hjælp til at komme ud af et voldeligt forhold og få bearbejdet skaderne efter volden, som det er at få sat en brækket arm sammen igen. Derfor har vi foreslået politikerne på Christiansborg, at der oprettes uafhængige rådgivningshuse á la Mødrehjælpen i hele landet, hvor sårbare børnefamilier kan få rådgivning om alt fra økonomiske problemer og håndtering af forældrerollen til konflikter med den voldelige kæreste. I rådgivningshusene vil de sårbare familier blive mødt af rådgivere, der ser på deres situation og deres problemer i en helhed, så de kan blive løst i en sammenhæng - i stedet for i fem forskellige forvaltninger af otte forskellige sagsbehandlere, som det er i dag. NR. 15 - SEPTEMBER 2008 Redaktion: Kommunikationschef Jakob Kjøller (ansv.) og Kira West. Layout: Open design/advertising Oplag: 2.000 Tryk: KLS-Grafisk Hus ISSN nr. 1601-0256 UDGIVET AF: Mødrehjælpen, Nørre Voldgade 80, 1358 København K. Telefon 33 45 86 00. www.moedrehjaelpen.dk. info@moedrehjaelpen.dk. PROTEKTOR: Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary. Næste nummer udkommer november 2008. Disse rådgivningshuse vil spare Rikke og hendes dreng Mikkel og mange, mange andre børnefamilier for sociale og psykiske problemer og usikre fremtidsmuligheder. Og det vil spare samfundet for store udgifter til overførselsindkomster, fordi sociale problemer marginaliserer folk fra arbejdsmarkedet, det vil spare store udgifter til sundhedsvæsnet, fordi sociale problemer er lig med en usund livsstil, og det vil spare på udgifter til behandling af socialt sårbare børns problemer som følge af ensomhed og isolation, manglende motion og usund mad. Det vil være et kæmpe skridt i forsøget på at hjælpe de børn, der i dag har alt for stor risiko for at få de samme sociale problemer som deres forældre. Tak for din støtte og opbakning til Mødrehjælpens arbejde. Mads Roke Clausen Direktør
NR. 15 SEPTEMBER 2008 3 I 5 år har Rikke levet i skyggen af en voldelig kæreste. Her fortæller hun om hele det lange forløb - fra den første forelskelse til den sidste trussel. Forelsket Torsdag d. 24. jan. 2002 Jeg er dybt forelsket. Helt opslugt. Han er lige den, jeg har ledt efter. Det klikkede bare med det samme, da vi mødtes hjemme hos Anne. Vi har været sammen næsten hver dag lige siden. Der er ikke noget, jeg kan sætte fingeren på, han er perfekt. Han er murer - stor og flot. Og så elsker han at lave mad, ligesom mig. Jeg er skudt i ham. Han er rigtig charmerende, og alle kan lide ham. Han har også rejst meget ligesom mig, og vi har allerede mange planer sammen. Familiebesøg Søndag d. 31. marts 2002 I dag var vi hjemme hos Peters forældre. Nu er jeg endnu mere forelsket. Da vi stod i entreen, sagde han: Her er Rikke. Hun er kvinden i mit liv - det er hende, jeg skal giftes med og have mine ti børn med. Jeg har det præcis som ham, selv om jeg egentligt gerne vil vente, til jeg er færdig med studierne. Men måske skal vi bare kaste os ud i det? To streger Lørdag d. 22. juni 2002 Jeg er gravid. Peter blev lige så glad som mig - tænk at det er gået så hurtigt. Han bliver den perfekte far. Jeg er lykkelig og frustreret på en gang. Lykkelig, fordi jeg skal være mor. Frustreret, fordi mine forældre slet ikke kan glæde sig på mine vegne. De forstår mig ikke. De siger, at jeg skal tænke lidt over det eller få en abort. De synes, at det er gået alt for stærkt. Men de kender ikke Peter. Jeg er fuldstændigt overbevist om, at han er manden i mit liv. Jeg er ikke i tvivl. Handicap Onsdag d. 4. september 2002 I dag græder jeg, mens jeg skriver. Vi så noget på tv om handicappede børn. Jeg spurgte Peter, om han havde tænkt over, hvad vi skulle gøre, hvis vi fik et barn med handicap. Han flippede helt ud og sagde, at hvis jeg fødte et handicappet barn, så ville han sende det på institution, Fakta Vold går i arv. De mænd, der slår deres koner eller kærester, har som regel deres voldelige adfærd med fra barndommen. En undersøgelse fra Dialog Mod Vold og Det Kriminalpræventive Råd har vist, at over 80 procent af de mænd, der slår deres partner, enten selv er blevet slået som børn, eller har set deres mor blive slået. og ellers ville han skride. Skal jeg så være alene? Jukeboksen Mandag d. 14. oktober 2002 Jeg har det af helvede til. Det har været den værste weekend i mit liv. Peter gik helt amok i lørdags, da vi var til fest hos en fra hans arbejde. Han var virkelig fuld, og jeg ved ikke, om det var mig, der sagde noget forkert. Lige pludselig gik han amok og væltede jukeboksen og smed den rasende hen ad gulvet og råbte, at jeg kraftedeme var for dum at høre på. Jeg blev så for-
NR. 15 SEPTEMBER 2008 4 skrækket, at jeg ikke kunne sige noget igen. Der er aldrig nogen, der har behandlet mig sådan. Jeg er så bange. Hans venner var nærmest ligeglade, som om han plejer at være sådan. Det gør mig endnu mere bange. Det eneste, jeg tænker på, er, at det er for sent at få en abort. Jeg har kvælningsfornemmelser. Jeg kan slet ikke forestille mig at være alene. Det var slet ikke det, der var meningen. Jeg kan ikke holde ud at tænke på, hvad mine forældre vil sige. De har altid været så skide lykkelige sammen, så de kan slet ikke forstå, hvad det er, jeg har rodet mig ud i. Anne synes også, at der har været så mange ting, at jeg ikke skal tilgive ham. Men hun kender ham jo ikke rigtigt og ved ikke, hvordan han er til daglig, og hvor sød han er, når han kommer hjem og laver mad til mig. Han har sagt undskyld og købt blomster. Mor Mandag d. 20. januar 2003 Mikkel er nu fem dage gammel. Han ligger og sover ved siden af mig. Jeg burde være lykkelig, for Mikkel er sund og rask, selv om han kom ud syv uger for tidligt. Men jeg er bare så bange. I går flippede Peter igen ud på mig, fordi han skal køre frem og tilbage til hospitalet. Som om det er min skyld, at Mikkel er født for tidligt. Som om vi kun er til besvær. Jeg føler mig som en lille pige - jeg er træt og bange. Hjem Tirsdag d. 28. januar 2003 Vi kom hjem fra hospitalet i går. Jeg græder hele tiden, når Peter ikke er hjemme. Det er som om, han hverken er glad for at få mig eller Mikkel hjem. Han er slet ikke far. Det er slet ikke, som jeg havde drømt om. Det er forfærdeligt. Han havde ikke en gang købt barnevognen, som vi havde aftalt. Kulde Onsdag d. 19.februar 2003 Jeg er så træt. Mikkel skal ammes hele tiden. Når Peter kommer hjem, skælder han mig ud - hvorfor fanden har du ikke købt ind? Hvad har du lavet hele dagen? Hvor er den Peter, der godt kunne lide at lave mad til mig? Jeg tror slet ikke, han holder af mig længere. Hele tiden siger han, at jeg er dum og gør tingene forkert. Det er min skyld. Det er min skyld alting. Jeg sidder tit med Mikkel i armene og græder. Det er koldt, koldt, koldt. Fastlåst Fredag d. 29. august 2003 Var med Anne på café. Efter en halv time ringede Peter - hvornår fanden kommer du hjem, den skide unge skriger hele tiden. Han synes, jeg er en dårlig mor, fordi jeg ikke er hjemme. Jeg kan ikke holde ud at være hjemme, og jeg kan ikke holde ud at gå ud. Hvor er det gået galt? Siden han kastede med den jukeboks dengang, er det gået mere og mere skævt. Når jeg ser på ham, ser jeg en, som overhovedet ikke elsker mig. Det, jeg ser i hans blik, er noget helt andet. Den anden dag flippede han ud igen, da han ikke kunne få Mikkel til at sove. Han stod og råbte og ruskede i ham - så sov da din lorteunge. Jeg skyndte mig at tage Mikkel. Jeg er bange igen. Jeg ryster over det hele. Måske er det også bare hårdt for ham at blive far og skulle tage sig af alting. Måske har han ret i, at det er min skyld, når Mikkel græder? Måske er det kun så hårdt, fordi jeg er en dårlig mor?
NR. 15 SEPTEMBER 2008 5 Jeg burde være lykkelig, for Mikkel er sund og rask, selv om han kom ud syv uger for tidligt. Men jeg er bare så bange. Kun få anmelder volden. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed udsættes 28.000 kvinder hvert år for vold i hjemmet. Alligevel får politiet kun omkring 1.200 anmeldelser fra kvinder, der er blevet slået af deres partner. Jeg ved ikke, om jeg er mest bange for at miste ham eller bare mest bange for ham. Jeg vil ikke være alene. Jeg kan ikke holde ud at tænke på, hvad min mor vil sige, hvis jeg går fra ham. Det er din egen skyld. Du skulle ikke være blevet gravid så hurtigt. Dørkarmen Onsdag d. 22. september 2004 Det, det skete i går, vil jeg aldrig fortælle nogen. Jeg er så bange og flov over, at han har slået mig. Det er min skyld. Jeg er ikke en god nok mor. Han kan ikke lide mig, fordi jeg ikke er en god nok mor. Mikkel tabte sit glas med mælk ud over Peter, da vi spiste morgenmad. Han blev så gal. Lige pludselig for han op. Jeg blev så bange. Jeg er så bange. Han så ud som om han ville tage Mikkel og kaste ham af sted, men tog så fat i Mikkels blå gå-bil og kastede den ind i væggen, så den gik i stykker, og hornet gik i gang med at hyle. Han tog fat i mig og skubbede mig op af væggen. Tror jeg gik i chok. Han smed mig ind i dørkarmen, og jeg kunne mærke, at der løb blod ned af ryggen fra baghovedet. Han gav slip. Jeg tog Mikkel på armen, løb ind på badeværelset, låste døren og ringede 112, mens han stod og bankede på døren. Da han hørte, at jeg var kommet igennem til politiet, løb han ud af døren og smækkede. Der var helt stille. Mikkel skreg. Jeg afmeldte patruljevognen. Jeg vil ikke have, at naboerne begynder at snakke. Slag Torsdag d. 28. oktober 2004 Jeg kan ikke forstå det. Hvorfor hader han mig så meget? Jeg vil gøre hvad som helst for, at han ikke slår mig. Jeg skal være en bedre mor. Hvis jeg tager mig sammen, kan vi blive en rigtig familie. Han er flyttet over hos en ven, men har været forbi igen i dag for at være sammen med Mikkel. Han ringede og var så ked af, at temperamentet var løbet af med ham. Han er også ked af, at vi ikke kan få det til at fungere, og han vil også se Mikkel. Jeg håber, at det kan lykkes - vi har jo et barn sammen. Men det går bare ikke. Da Mikkel vågnede fra sin middagslur og Peter tog ham op, ville han igen over til mig. Så blev Peter vred, kastede Mikkel over til mig og råbte, at jeg selv skulle tage min lorteunge. Så slog han mig igen, mens jeg holdt Mikkel. Jeg kunne ikke gøre noget som helst. Jeg stod der bare helt forstenet. Jeg er så bange og ked af det. Og flov. Hvad er det, jeg har gjort galt, siden han slår mig? Blå Lørdag d. 30. oktober 2004 I dag slog han mig igen, da han kom for at besøge Mikkel. Jeg viste ham de blå mærker på armene, men han var ligeglad. Du er kraftedeme selv ude om det. Jeg vil aldrig sige det til nogen. Heldigvis slår han mig ikke i ansigtet. Flere slag Mandag d. 6. december 2004 I dag slog han mig igen. Jeg ved ikke hvorfor. Måske slog han bare. Men nu er det noget andet. Han var ikke ked af det bagefter. Han sagde ikke undskyld. Han slog bare. Svensknøglen Lørdag d. 11. december 2004 Så er det slut. Han har været ved at slå mig ihjel. Jeg ved ikke hvorfor. Han fik bare det der sorte blik i øjnene. Så hentede han svensknøglen. Heldigvis nåede jeg at ringe til politiet, inden han kom ind på soveværelset. Så gik han. Han skal aldrig indenfor dørene mere. Jeg skifter låsen i morgen. Han er ligeglad med mig nu. Hvis han slår mig igen på samme måde, så er jeg her måske ikke mere. Så har Mikkel ingen mor. Og skal bo med sin far. Jeg har aldrig været så bange. Et barn i hver klasse. 29.000 børn i Danmark er hvert år vidne til eller selv udsat for vold i familien. Det svarer til, at der i næsten hver eneste skoleklasse i landet sidder et barn, der har været vidne til, at deres mor er blevet slået eller som selv er blevet slået.
NR. 15 SEPTEMBER 2008 6 Vågen Fredag d. 14. januar 2005 Kære dagbog. Jeg tør ikke gå uden for. Jeg er bange. Virkelig bange. Låser døren med to låse, men ligger alligevel vågen om natten. Hver gang, der kommer nogen ind i opgangen, banker mit hjerte. Han ringer på alle tider af døgnet. Siger, at han står uden for døren og vil slå mig ihjel. At jeg har fortjent at dø, og jeg er den værste, der har levet. I går ringede han kl. 4 om natten. Jeg er så ked af, at jeg har rodet Mikkel ud i det her. Jeg skulle have fulgt Annes råd, jeg skulle være gået fra ham den gang, han smed med jukeboksen. Hvad har jeg gjort? Jeg kan ikke lide mig selv længere. Han ringer på alle tider af døgnet. Siger, at han står uden for døren og vil slå mig ihjel. At jeg har fortjent at dø, og jeg er den værste, der har levet. I går ringede han kl. 4 om natten. Få kommer på krisecentre. Kun ca. 7 % af alle voldsramte kvinder kommer på kvindekrisecenter. Mødrehjælpen mener derfor, at der er brug for en langt bredere indsats og bedre ambulante behandlingstilbud til de voldsramte kvinder, som ikke benytter krisecentrene. Statsamtet Mandag d. 18. april 2005 I dag var vi til mægling i Statsamtet. Peter vil have, at Mikkel skal sove hos ham i weekenderne. Der er ingen, der tror på mig. For Peter kan jo sagtens være den gamle Peter, når han skal fortælle, hvorfor han skal have Mikkel i weekenderne. Jo, siger han, han HAR da kastet med legetøjet, det er rigtigt nok. Men aldrig slået eller truet mig. Så da psykologen tilrådede, at Mikkel i starten bare skulle sove én nat om måneden hos Peter, truede han med at gå videre med sagen i Statsamtet, for de vil give ham al den tid med Mikkel, han vil have, og så skal han nok lære mig. Børn i klemme i ny lov. Med den ny forældreansvarslov kan forældre idømmes fælles forældremyndighed. Men fordi vold så sjældent er anmeldt og dokumenteret, kommer børn ofte i klemme i de sager, hvor forholdet har været præget af vold eller overgreb. Mødrehjælpen ønsker derfor at få fjernet rettens mulighed for at idømme fælles forældremyndighed. Ingen tror på mig. Det er kun mig, der kender det sorte udtryk i hans øjne. Alle tror, at han er den søde og rare fyr. De ved ikke, hvad der sker, når hans øjne pludseligt bliver sorte. Sorte øjne Søndag d. 12. juni 2005 I dag kunne jeg se det sorte i hans øjne igen, da han skulle aflevere Mikkel. Han skiftede på et øjeblik fra at være den gode far til at være helt sort i blikket. Han kom ikke indenfor, men jeg blev så bange. Jeg hev Mikkel ind og smækkede og låste døren. Han stod lang tid og sparkede på døren, så den var ved at sprække. Jeg gik i sort. Men jeg vil ikke vise Mikkel, hvor bange jeg er, selv om han nok kan mærke det på mig. Han har set så meget. Det var nok derfor, han gik ind foran mig, som om han vidste, hvad der skulle ske.
NR. 15 SEPTEMBER 2008 7 Svært i skolen. Ifølge Socialforskningsinstituttets børneforløbsundersøgelse har 58 % af de børn, der kommer fra brudte familier hvor moderen er blevet mishandlet, psykosociale problemer ved skolestart. For børn i samlevende familier uden vold er det tal 35 %. Opkast Lørdag d. 6. august 2005 Mikkel har kastet op hver morgen, siden han er startet med at skulle over til Peter og sove. Jeg bliver nødt til at gøre noget. Ellen Torsdag d. 8. september 2005 Jeg har kæmpet mod hele tiden, at ingen har troet på mig. Folk tror ikke, at sådan en som mig bliver slået. Måske fordi jeg har en god uddannelse? Måske fordi jeg virker for stærk til at lade nogen slå mig? Men i dag har jeg været til samtale i Mødrehjælpen, hos en socialrådgiver der hedder Ellen. Hun er rigtig rar. Jeg tror på dig, sagde hun. Jeg kan godt se på dig, at du er blevet slået. Jeg kan slet ikke finde ord for hvilken lettelse det var at blive genkendt. Jeg græd af lettelse. Endelig har jeg mødt en, som tror på mig og som tror på, at jeg er en god mor. Individuel rådgivning. Mere end hver 8. kvinde, der henvender sig i Mødrehjælpens rådgivning, kommer på grund af trusler, chikane eller fysiske overgreb. Voldsramte kvinder tilbydes individuelle samtaler med en socialrådgiver og en psykolog. I de seneste tre år har Mødrehjælpen i alt hjulpet mere end 1.400 voldsramte familier. Hun sagde noget, jeg aldrig glemmer. Jeg fortalte, at jeg havde prøvet at forstå Peter siden dengang, han kastede jukeboksen. Så sagde hun: Psykopater skal du ikke kunne forstå. Du skal se, hvad de gør - men ikke forstå dem. Genkendelse Torsdag d. 12. januar 2006 I dag har jeg igen været i gruppe i Mødrehjælpen. Jeg er kvæstet af træthed og orker næsten ikke noget nu. Det er hårdt - vi sidder og græder, mig og de 7 andre, der også er blevet slået. Vi skulle alle fortælle, hvad vi havde oplevet. Der var en, der var blevet slået i 10 år. Vi sad og græd. Hun havde også mødt denne her charmerende mand, som havde præsenteret hende for sine forældre. Hun havde også taget ham tilbage alt for mange gange. Jeg kunne ikke lade være med at græde, for jeg genkendte bare mig selv i alt, hvad hun sagde. Gruppeterapi. Mødrehjælpen er en af de eneste organisationer i Danmark, der tilbyder gruppeterapiforløb for voldsramte kvinder og børn, som ikke har været på krisecenter. I forløbene mødes en lille gruppe kvinder eller børn en gang om ugen i to til tre måneder. Forløbene ledes af psykologer og socialrådgivere, der hjælper kvinderne og børnene med at bearbejde de ofte voldsomme traumer og oplevelser. Jeg har aldrig før fortalt så meget til nogen - for folk har altid kigget mærkeligt på mig og ikke troet, at Peter kunne gøre sådan noget. Men her kunne jeg fortælle alt, og alle forstod mig. Ikke som på kommunen, hvor de tror, at det er mig, der er skyld i, at Mikkel har det dårligt. Hunde Torsdag d. 9. februar 2006 I dag fortalte psykologen i Mødrehjælpen noget, som virkelig giver mening for mig. Der er lavet nogle forsøg med hunde, hvor man giver hundene stød, hvis de krydser en bestemt linje. Til sidst er hundene så bange, at de ikke tør krydse den linje, selv om der ikke er strøm i den længere. Jeg har opført mig som en hund alle de gange, jeg har taget Peter tilbage. Og hver gang han har slået mig. Jeg har troet, at det var min egen skyld, men det er det ikke. Det er jo ikke mig, der er gået over stregen. Det er Peters opførsel, der er noget galt med. En ny far Fredag d. 4. juli 2008 Nu er det et år siden, vi fik afsluttet sagen i Statsforvaltningen, så Mikkel ikke længere skal se sin far. Det har været vendepunktet, selv om Mikkel i starten ikke rigtig troede på, at han ikke behøvede at komme hen til Peter. Mikkel har fået det meget bedre. Det siger de også i børnehaven. Han er en helt anden dreng - han er ligefrem fræk som de andre børn. Han har også overnattet en nat hos en kammerat og tisser næsten ikke længere i sengen. Men han vil stadig have, at døren skal være låst. Forleden snakkede vi om, at mor gerne vil have en ny kæreste. Så sagde Mikkel, jeg vil gerne have en far, men jeg vil ikke have MIN far. Dagbogen er skrevet på baggrund af interview med Rikke, der har læst og godkendt dagbogen. Navne, datoer og visse faktuelle oplysninger er ændret, så Rikke og Mikkel ikke vil blive genkendt. Læs mere Hvis du vil vide mere om vold i familien, så kan vi anbefale Kvinder der lever farligt forfattet af journalist Katrine Krebs og psykiater Henrik Day Poulsen. Forlaget Documentas, 2008.
Bryd tabuet! Se her hvad du kan gøre for at hjælpe voldsramte kvinder og børn. Bryd tavsheden. Det kan være meget svært for en voldsramt kvinde at tale om sit forhold, så et spørgsmål fra dig kan være første skridt til at bryde tabuet. Hvis du har mistanke om, at en person tæt på dig bliver slået, så spørg. Find et tidspunkt, hvor I kan tale sammen uden at blive forstyrret af andre. Fortæl at du er bekymret og hvorfor. Undgå at fordømme og spørg aldrig, hvorfor hun dog finder sig i volden. Støt kvinden: En voldsramt kvinde kan have brug for støtte til at søge hjælp og rådgivning. Du kan hjælpe ved fx at gå med til samtale i Mødrehjælpen, at finde et sted hun kan opholde sig midlertidigt eller tage dig af praktiske opgaver, som kan aflaste hende. Tal om problemet: Snak med dine børn og deres kammerater om hvad man kan gøre, hvis man er vidne til vold i hjemmet. Anbefal altid unge at søge hjælp, hvis de har problemer med vold. Foreslå skolen at lave en temadag om vold. Snak med klasselæreren, hvis du har mistanke om vold i en familie. Fortæl hvor kan man få hjælp. - Mødrehjælpen - Tlf. 70 11 12 12. - Kvindekrisecentre - www.lokk.dk. - Hotline for voldsramte kvinder - Tlf. 70 20 30 82. - Hjælp til mænd som udøver partnervold - www.dialogmodvold.dk. - BørneTelefonen - Tlf. 35 55 55 55. Støt Mødrehjælpen. Med din faste støtte til Mødrehjælpen er du allerede med til at hjælpe voldsramte kvinder og børn. Vil du give et ekstra bidrag til en stor sag, kan du give et bidrag på www.moedrehjaelpen.dk eller via giro 10 27 96 31. På forhånd tak!