Nr. 3. 2010 magasinet Fyret FyretTota Chat med din a-kasse side 3 Saftig sladder på jobbet side 8 Sommerens fedeste gadgets side 16 Scor jobbet med et super cv! side 17 Totalt styr på ferien side 22 - da hun ville være mor side 4
Kristelig Fagbevægelse Engboulevarden 30 8960 Randers SØ Tlf.: 8911 2233 Fax: 7227 7200 www.krifa.dk Ansvarshavende redaktør: Sekretariatschef Allan Bruhn alb@krifa.dk tlf.: 7227 7007 kr indhold fa Abonnement: Henvendelse til lokalafdelingerne. Kunder hos Kristelig Fagbevægelse og Kristelig A-kasse modtager Krifa Magasinet. Er der flere kunder i samme husstand, sendes bladet til den ældste. Eftertryk kun efter aftale. Oplag: 177.500 Udkommer seks gange om året. Krifa Magasinet 3/2010 er udgivet 15. juni. Næste nummer udkommer 31. august. Forside: Camilla Johansen Foto: Highlight A/S Grafisk Design: Highlight A/S ISSN 1901-5291 Magasinet er trykt på miljøvenligt papir på et miljøgodkendt trykkeri Kristelig Fagbevægelse Landsformand Søren Fibiger Olesen Mobiltlf.: 2544 4008 Psst! Har du hørt? På min arbejdsplads Kristelig Fagbevægelses hovedkontor er vi over 150 ansatte, og tæller jeg alle dem med i de lokale afdelinger, har jeg 600-700 kolleger. Så jeg hører tit et eller andet om mine kolleger: En har købt lejlighed, en er blevet skilt, og en skifter til en anden afdeling. Er det sladder? Måske. Men som psykolog Einar Baldursson siger i en artikel her i bladet, er sladder med til at skabe sammenhold på arbejdspladsen. Det er en fordel, hvis jeg for eksempel har hørt, at kollegaens barn er sygt, så jeg ikke overlæsser ham med nye opgaver lige i dén uge. Ofte opfatter vi dog sladder negativt. Det var præcis, hvad Susanne Dam oplevede, da mobning og bagtalelse sendte hende til tælling, sådan som hun fortæller i en anden artikel. Vi har alle et ansvar, både ledelse og almindelige medarbejdere, for at skabe et godt arbejdsmiljø med gode relationer til hinanden. Hvor sladderen ikke bliver ondskabsfuld, men handler om omsorg for kollegerne. Og måske en lille smule nysgerrighed info@krifa.dk www.krifa.dk Kristelig Fagbevægelses afdelinger BALLERUP Energivej 15, 1. 2750 Ballerup 7227 7238 BORNHOLM Store Torvegade 14, 1., 3700 Rønne 5695 6715 BRØNDBY Industrivej 9, 2. 2605 Brøndby 7227 7353 ESBJERG Storegade 33, 6701 Esbjerg 7513 0822 FYN Nørregade 71-75,3, 5100 Odense C 6611 0236 HERNING Poulsgade 8, st. th., 7400 Herning 9722 5700 HILLERØD Møllestræde 9, 3400 Hillerød 4826 7700 HOLBÆK Smedelundsgade 3-5, 1., 4300 Holbæk 5944 4590 KOLDING Merkurvej 21, 6000 Kolding 7550 3355 NÆSTVED Mosevej 12, 4700 Næstved 5577 0505 RANDERS Engboulevarden 30, 8960 Randers SØ 8643 6611 ROSKILDE Ringstedvej 2,1, 4000 Roskilde 4632 0700 SØNDERJYLLAND Hærvejen 24,1, 6230 Rødekro 7462 2560 THISTED Asylgade 32, 1., 7700 Thisted 9792 1922 AALBORG Gasværksvej 4, 2., 9000 Aalborg 9811 7000 ÅRHUS Sintrupvej 71, 8220 Brabrand 8610 0711 Brug krifa.dk Vidste du, at næsten alle svar findes på krifa.dk - døgnet rundt. Venlig hilsen Allan Bruhn Ansvarshavende redaktør 04 08 16 JEG VAR JO BARE GRAVID Camilla fik sparket LÆR AT SLADRE - og bliv en bedre kollega FEDE GADGETS Dem må du bare ha! 17 29 32 SKRIV ET SUPER CV - og kom foran i jobkøen GODE RÅD - fra a-kassen HELT FÆRDIG - med uddannelsen Åbningstider Mandag 10-16 Tirsdag-fredag 10-14 Telefonerne er åbne kl. 8-22 Chatten er åben på krifa.dk/chat fra kl. 8-16 Afdeling for selvstændige Haraldsvej 64, 8960 Randers SØ 7227 7800 Øvrige kundetilbud Krifa Jura www.krifajura.dk 7227 7227 Krifa Forsikring www.krifaforsikring.dk 8227 8228
HURTIG KONTAKT Chat med din a-kasse og fagforening Hurtige spørgsmål og svar frem og tilbage via chatten på krifa.dk. Det er den nye og nemme måde at snakke med Kristelig Fagbevægelse på Tekst: Anette Broberg Knudsen, abk@krifa.dk Kristelig Fagbevægelses hjemmeside krifa.dk har fået en ny funktion: Nu kan man chatte med en kundekonsulent mellem 8 og 16 på alle hverdage. Krifa Magasinet satte sig for at afprøve systemet, og ja, det virker. Jeg åbnede chatten, tastede mit cprnummer og straks var der en, der svarede: Lene Bak(Krifa.dk): - Hej, velkommen til vores chat. Hvad kan jeg hjælpe med? Anette: Jeg er journalist på Krifa Magasinet og skriver noget om jeres chat til næste nummer. Må jeg fyre nogle spørgsmål af? Lene: Jep - det er en aftale! Anette: Hvor længe skal man vente for at komme igennem her på chatten? Lene: Som regel er der ikke ventetid, men det kan der dog godt være, hvis vi har travlt. Anette: Hvor mange sidder I da ved tasterne? Lene: Som regel er vi én, men der er et par stykker, der er klar som backup, hvis det vælter ind. Anette: Hvor mange bruger chatten? Lene: I sidste uge var der 300, og det stiger hele tiden. Anette: Kan du svare på alt, folk spørger om? Lene: Ikke det hele. Men så får jeg en kollega til at ringe tilbage. Eller vi sender en mail. Anette: Hvad spørger folk så om? Lene: Dagpenge, feriedagpenge osv. Mange vil gerne melde sig ind. Men det er meget bredt, kun fantasien sætter grænser! Anette: Hvis jeg nu spørger, om du kan se, om jeg har feriedagpenge til gode, kan du så se det? Lene: Ja, lige et øjeblik Du har ikke optjent feriedagpenge hos os. Anette: Det ville også ha overrasket mig. Lene: Det var da et forsøg værd... Anette: Hvordan er det at kommunikere med folk på den her måde? Lene: Det er en fantastisk dejlig måde. Mange kunder synes, det er fedt. Anette: Tak for chatten. Nemt og hurtigt 35-årige Susanne Finseth fra Horsens, der lige nu er på barsel, er ledig, når orloven slutter. I den forbindelse havde hun nogle spørgsmål til Kristelig A-kasse og valgte at bruge chatten. - Jeg synes, det er en nem og hurtig kontakt. Lidt mere uforpligtende, siger hun. - Jeg fik svar på nogle af mine spørgsmål på chatten. Men det var lidt for indviklet til at klare på stedet, så jeg fik en mail lidt senere med det hele. Sådan gør du: Gå ind på krifa.dk/chat eller klik på chat-ikonet nederst på forsiden af krifa.dk. Her udfylder du en kort formular med navn, telefonnummer og evt. cpr-nummer, så starter chatten. JUNI 2010 KRIFA MAGASINET 3
FYRET Jeg var jo bare gravid Om fredagen fortalte Camilla, at hun var gravid. Mandag morgen blev hun fyret. 4 KRIFA MAGASINET JUNI 2010
FYRET " " Jeg havde følelsen af, at jeg var vellidt, selvom min graviditet nok ville give min arbejdsgiver noget besvær Tekst: Lars Stig Madsen, lsm@krifa.dk Foto: Highlight Camilla Johansen var som beklædningsdesigner godt i gang med arbejdet på en ny kollektion, da hun til sin overraskelse fandt ud af, at hun var gravid. - Jeg var glad for det. Min mand og jeg syntes, at et barn var en fantastisk kostbar gave, vi ikke ville vælge fra. Men hvordan ville min arbejdsgiver reagere? Jeg var jo næsten lige begyndt i jobbet, beretter Camilla, der blandt andet har arbejdet for Hummel og for et firma i Indien, inden hun fik jobbet hos et tøjfirma i Jylland. Her skulle hun designe tøj og lave forskellige kollektioner. - Jeg følte mig godt modtaget og blev sat ind i de forskellige arbejdsgange, der var med kollektionerne. Det var et dejligt sted med søde kolleger. Chefens reaktion På arbejdet var Camillas prøvetid imidlertid ved at udløbe. Derfor skulle det være nu, at hun fortalte til sin arbejdsplads, hun var gravid. - Jeg havde følelsen af, at jeg var vellidt, selvom min graviditet nok ville give min arbejdsgiver noget besvær. Så en fredag eftermiddag fortalte jeg min HR chef, som var bror til direktøren og ejeren af virksomheden, at jeg er gravid. Camilla fik en god snak med HR chefen, selvom hun fornemmede, at der mellem linjerne blev sagt, at det ikke var den bedste besked, hun kunne give til virksomheden. - Men det finder vi ud af, sagde han, ønskede mig tillykke og bekræftede, at han ville give beskeden videre til direktøren, som denne fredag var bortrejst. - Jeg var lettet. Da jeg kom hjem, sendte jeg HR chefen en mail, hvor jeg bekræftede mødet, hvor jeg havde fortalt, at jeg var gravid. Jeg bad ham samtidig igen om at give beskeden videre til direktøren snarest muligt. Fyret mandag morgen Mandag morgen møder Camilla på arbejde. Men inden hun når hen på sin plads, bliver hun bedt om at komme med ind på chefens kontor. - Jeg får at vide, at man vil afskedige mig, da jeg ikke er dygtig nok. Det kommer virkelig bag på mig. For det har de aldrig nævnt. Jeg spørger, om det har noget med min graviditet at gøre. Det har det ikke. - Jeg blev derefter bedt om at pakke mine ting og eskorteret ud af virksomheden uden mulighed for at tale med mine kolleger. Jeg var chokeret og følte, at jeg nærmest var blevet bortvist. Fat i fagforeningen Camilla tog hjem og ringede med det samme til fagforeningen. - Det første, jeg skulle, var at kontakte min arbejdsgiver for at finde ud af, om jeg skulle møde på arbejde i min opsigelsesperiode. Da jeg ikke kunne komme igennem til direktøren, skrev jeg i stedet en venlig og imødekommende e-mail til både HR chefen og direktøren. Jeg fik herefter en harsk e-mail tilbage fra direktøren. Han afviste, at min opsigelse havde noget med min graviditet at gøre, og at jeg udmærket var klar over, at det var fordi jeg ikke var dygtig nok. Jeg skulle ikke møde på arbejde igen, og man havde overholdt alle regler. Tonen var meget skarp, selvom jeg havde skrevet venligt og imødekommende. Han skrev ordret, at han mente, at jeg udelukkende sendte ham en e-mail for at tiltuske mig uberettiget løn. Der er noget helt galt, tænkte jeg og bad fagforeningen hjælpe mig videre. - Det var grimt, den måde jeg var kommet af sted på. For vidste mine kolleger, hvorfor jeg var stoppet. Hvad tænkte de om mig? Jeg var jo bare gravid. (fortsættes næste side) JUNI 2010 KRIFA MAGASINET 5
FYRET Glæde? Både og Sagen påvirkede selvfølgelig også Camillas glæde over at skulle have et barn. - Jeg mistede mit arbejde, men jeg var samtidig glad for at være gravid. Men det ville være svært at gå ud at finde nyt job i den periode, der fulgte efter min fyring. Hvis jeg sagde, at jeg var gravid, fik jeg ikke noget arbejde. Sagde jeg det ikke, kunne jeg havne i samme situation igen. Usandhederne Camillas opsigelse blev til en sag, der kom i byretten. Og her blev hun klar over, hvor forskelligt en situation kan opleves. - Den opsigelse, jeg fik om mandagen, var dateret til om fredagen. Min arbejdsgiver påstod, at det var planen, at jeg skulle have haft den om fredagen, og det var et tilfælde, at jeg først fik den mandag. På et tidspunkt mente min arbejdsgiver, at vi aldrig havde holdt et møde den fredag. Den forklaring blev senere lavet om til, at det var en samtale, vi havde haft over en øl ved den almindelige fredagsbar. Da jeg kunne bevise, at vi havde holdt mødet på chefens kontor, lavede de forklaringen om til, at HR chefen slet ikke var den rigtige at give besked til i direktørens fravær, selvom denne ved et fællesmøde havde fortalt medarbejderne, at det var ham, man skulle gå til med personaleforhold. Det blev bl.a. modbevist i retten, da det kunne påvises, at han flere steder stod opført som adm. direktør i firmaet med HR som et af sine ansvarsområder. - De påstod også, at HR chefen ikke havde givet besked til direktøren, som derfor ikke vidste, at jeg var gravid, da opsigelsen blev givet. Men det kom frem, at HR chefen havde haft telefonisk kontakt med direktøren om vores møde om søndagen, altså inden jeg fik opsigelsen. Det på trods af, at direktøren under sit vidneudsagn påstod, at han ingen kontakt havde haft med HR chefen før opsigelsen mandag. Loven overtrådt Kristelig Fagforening mente, at Camillas arbejdsgiver havde overtrådt ligebehandlingsloven ved at fyre hende og krævede ni måneders løn i godtgørelse. Byretten kom frem til, at Camilla skulle have fire måneders løn. Blandt andet fordi hun i forvejen havde modtaget to måneders løn i opsigelsesperioden. - Jeg har rettens ord for, at jeg ikke har gjort noget forkert. Men jeg anker dommen til landsretten, da jeg mener, jeg er berettiget til mindst seks måneder. De har helt klart fyret mig, fordi jeg var gravid. Jeg har fået stor hjælp fra fagforeningen. Uden dem havde jeg ikke kunnet løfte sagen. For det er en meget lang proces, siger Camilla, der nu venter på landsrettens afgørelse, nu næsten to år efter, at sagen begyndte. En ny prioritering Sagen har ikke fået Camilla til at tvivle på sine evner som beklædningsdesigner. - Jeg har min faglighed i behold, selvom jeg tvivler lidt på branchen. Den er hård, og der er mange om buddet. Ofte er der lange arbejdsdage og dårlige løn- og arbejdsforhold. - Levi, der snart er to år, var virkelig den bedste gave. Når jeg kigger på ham, ved jeg, at jeg gjorde det rigtige ved ikke at vælge ham fra, udelukkende fordi jeg havde startet et nyt arbejde, på et uheldigt tidspunkt. Så derfor fik Levi også en lillebror meget hurtigt efter, beretter Camilla stolt. Hun er lige nu på barsel fra et 8-16 job. Og på den arbejdsplads blev hendes graviditet modtaget på en helt anderledes positiv og forstående måde fra både ledelse og kolleger. - Min mand og jeg har valgt, at vi prioriterer min tid mere hos vores børn, selvom det kan betyde, at jeg ikke får brugt min uddannelse. Men vi har jo ikke fået børn for at få en au-pair pige til at passe dem. Det siger loven En arbejdsgiver må ikke fyre en medarbejder, fordi medarbejderen er blevet gravid eller ønsker at udnytte sin ret til barselsorlov/fædreorlov. En medarbejder må altså ikke siges op med den reelle begrundelse, at hun er gravid. Det er ikke umuligt for en arbejdsgiver at opsige en gravid/barslende medarbejder. Men det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at det ikke skyldes graviditeten/barselsorloven, hvilket i praksis har vist sig meget svært. 6 KRIFA MAGASINET JUNI 2010
SYNSPUNKT FODBOLD KAN FORTÆLLE OS, AT DET ER VIGTIGT AT VISE FØLELSER Tekst: landsfomand for Kristelig Fagbevægelse Søren Fibiger Olesen Foto: Lars Stig Madsen VM i fodbold er over os, men interessen for det er forskellig. Tænk at 11 mænd i farvede trøjer gider at spurte rundt efter en bold og så i sådan en varme, mener nogle. Andre tænker: Det er fascinerende at opleve boldkunst på et højt niveau. Personligt ser jeg gerne et par gode kampe og ikke mindst, når Danmarks landshold er involveret. Jeg er ikke fanatisk og river ikke håret af mig selv (hvis jeg kunne), hvis jeg går glip af en kamp. Fascination og følelser Når jeg rives med af en god landskamp, så er det fascinationen af Bendners tekniske og fysiske kvaliteter, Thomas Sørensens mange gode redninger, holdets fight og Olsens taktiske overblik. Men det er mere end det. Når det virkelig risler koldt ned ad ryggen, eller jeg farer op af stolen ved scoringen til 1-0, så er fodbold mere end bare fysik eller teknik. Det er følelser! Begejstring og fællesskab Fodbold gør mig begejstret! Fodbold er fællesskab, nationalfølelse og sammenhold! Fodbold skaber glæde og desværre også til tider gråd. Fodbold kan få mennesker til at svæve i sejrsrus og få voksne mænd til at græde, når favoritholdet har tabt. Hele følelsesregistret kan komme i brug i ekstrem grad. Følelser gør indtryk Lad os forlade fodbolden. Følelser er en fantastisk opfindelse. Tænk hvis ikke man kunne føle kærligheden, glæden, begejstringen. Det ville være tomt og koldt. Følelser er en stor del af det at være levende. Følelser sætter spor og gør indtryk på de mennesker, vi møder. Vis følelser i hverdagen Det skal derfor være min store læring i disse VM-tider: At vi giver udtryk for følelser, viser følelser, ikke kun når der er fodbold i tv, men i hverdagen over for familien og dem, vi omgås i dagligdagen. Følelser gør en forskel Også på arbejdspladsen skal der vises følelser. Der er kæmpe forskel både hos chefen, kollegaen og hos en selv, alt efter om vi har arbejdsglæde, engagement og begejstring ind over vores arbejde. At vise følelser er ret menneskeligt også for os han-mennesker. God kamp! Det skal derfor være min store læring i disse VM-tider: At vi ikke kun viser følelser, når der er fodbold i tv, men i hverdagen over for familien og dem, vi omgås i dagligdagen. JUNI 2010 KRIFA MAGASINET 7
SLADDER Alle skal skal lære lære at sladre Hvad er sladder? Hvem sladrer? Hvad sladres der om? Og hvorfor sladrer man? Af Krista Blaabjerg, krb@krifa.dk - Mænd mener ikke, at de sladrer. De mener, at de blot udveksler informationer og lægger planer. Men det passer ikke. Alle sladrer, og vi gør det i alle vores relationer. Det siger Einar Baldursson, som er leder af center for arbejds- og organisationspsykologi på Aalborg Universitet. Han fortæller, at sladder er til for at skabe sammenhold på arbejdspladsen, og at den udgør 40 procent af al tale. Sladderens natur - Sladder er et toptunet system til at viderebringe komplekse informationer om dem, der ikke er til stede. Sådan beskriver Einar Baldursson sladder. Og det er langt fra fordommen om, at de, som sladrer, er nogle, som ikke har bedre at tage sig til. - Ondskabsfuld sladder fylder i virkeligheden meget lidt. I sladderen fortæller vi historier om personer og personlige relationer. Vi skal derfor væk fra den mandlige illusion om sladder som noget negativt. Sladderen er med til at menneskeliggøre andre og giver os indsigt i andre menneskers måder at tænke og handle på. Og der skal en vis social forståelse til for at kunne finde ud af at sladre. - Som psykolog ved jeg, at det centrale i terapi i virkeligheden er sladder! Vi taler jo om en masse mennesker, som ikke er til stede, men vi gør det, for at den, som er i terapi, skal komme videre i livet. Sladder er vigtigt for at få styr på, hvem man er som person og som gruppe. Sladder er blevet vigtigere - Måden, vi arbejder på, har ændret sig. I dag har vi meget brug for relationer til leder og kollegaer for at udføre vores arbejde. Det er ikke altid nok at lave et bestemt stykke arbejde hurtigst muligt. Nogle mennesker fungerer godt med mange relationer, mens andre oplever, at det er meget svært. Og det bliver vi nødt til at forholde os til, hvis vi ikke skal miste de kollegaer, som ikke er så gode til at sladre. En dårlig sladrer kan have helt andre unikke kompetencer. Men alle kan og skal lære at sladre! Selvom Einar Baldursson ser positivt 8 KRIFA MAGASINET JUNI 2010
SLADDER på sladder, så påpeger han, at det er vigtigt at invitere de mindre sladrende ind i sladderen. - Hvis man står uden for sladrefællesskaberne på arbejdspladsen, så danner man let myter om, hvad der sladres om. Man tror, at det handler om én selv, og at det er meget negativt, hvad der bliver sagt. Men sådan behøver det slet ikke være, for sladder er som regel udtryk for nysgerrighed, omsorg og behov for at forstå andre personer. Og vi gider slet ikke sladre om dem, som vi er ligeglade med! Sladderekspertens gode råd: 1. Øv dig i at sladre. Hvis du ikke selv kan finde på noget, så læs SE & HØR og fortæl andre om det, du har læst. Så er du i gang! 2. Vær fremadrettet i din sladder. Det vil sige, at det, du sladrer om, skal være med til at gøre det lettere for dig og andre at forandre ting til det bedre. 3. Hjælp dem, som er dårlige til at sladre, til at komme med i samtalen ved at spørge dem om deres job, sociale relationer og hverdagsting. Fx kan du begynde med at spørge til havearbejde! 4. Drøft med dine kollegaer, hvad der er god sladder. Er der nogle principper for sladder, som er god og kærlig? 5. Glæd dig over, hvis du er genstand for sladder, og at du hører sladder. Det betyder, at du er accepteret og en del af fællesskabet. "Sladder er som regel udtryk for nysgerrighed, omsorg og behov for at forstå andre personer" Hafdis Thorsteinsdottir er direktør "Lederen har ansvar for, at medarbejderne får opbygget stærke relationer til hinanden." Af Krista Blaabjerg, krb@krifa.dk Hafdis Thorsteinsdottir er direktør hos Center for Ledelse og mener, at der er to forskellige typer sladder: Den uskyldige og den mere alvorlige. God og dårlig sladder - Den uskyldige sladder er dagligdags snak, hvor man udveksler historier ofte i en humoristisk form og uden, at den omtalte person bliver hængt ud. Det er den måde, mennesker kategoriserer hinanden på. Den alvorlige sladder er, når man diskuterer en bestemt person i negative vendinger i stedet for, at man taler direkte med vedkommende. Pludselig løber der rygter rundt på arbejdspladsen om en person, som ikke har haft mulighed for at forholde sig til sladderen. - Alle kan komme til at sige noget dårligt om en kollega i øjeblikkets irritation, siger Hafdis Thorsteinsdottir. - Det er ikke så slemt endda, det er først alvorligt, når en dårlig omtale Lederen skal stoppe den onde sladder bliver til et sladdertema, som går igen og igen. Men det sker faktisk hurtigt! Der skal ikke mere til end et par gentagelser af sladder om den samme person over for kollegaerne. Og det kan man ikke være bekendt. Her skylder man sin kollega at gå direkte til vedkommende. - Der findes dog også en mellemting: Man kan have en fortrolig kollega, hvor man vender forskellige arbejdsmæssige emner. Den fortrolige snak mellem to kollegaer kan være et frirum, hvor man får luft for frustrationer og kommer videre. Det kan nogle gange handle om andre og er på sin vis sladder. Det springende punkt er imidlertid, at dialogen tager sigte på at få talt en sag igennem frem for at sætte en historie i omløb. Grænsen kan være hårfin. Men vi ved ofte med os selv, når vi befinder os på den forkerte side af den. Retningslinjer for sladder - Det er svært at lave firkantede regler for sladder, men på en arbejdsplads skal der være et godt miljø, hvor man kan lave sjov med hinanden. Lederen har ansvar for, at medarbejderne får opbygget stærke relationer til hinanden. Når man kender hinanden godt, så kan man lettere gå direkte til hinanden med det, hvis der er noget, man ikke forstår, eller som man er utilfreds med. - Når lederen hører sladder, så skal hun ikke bidrage til den, men gå til den person, som sladderen kommer fra. Lederen skal bede den, der sladrer, fremover at gå direkte til den person, der sladres om, eller til hende. Af og til skal lederen involveres ved fx at indkalde til et møde, hvor den, der sladrer, og den, der sladres om, får snakket ud. JUNI 2010 KRIFA MAGASINET 9
SLADDER Jeg blev Susanne Dam er glad for at have sin hund og sit lille landhus, mens hun bearbejder oplevelserne fra sin arbejdsplads Sladder, mobning og intriger sendte Susanne væk fra jobbet Tekst og foto: Anette Broberg Knudsen, abk@krifa.dk Hvis jeg møder hende en mørk aften, så slår jeg hende ned! Sådan lød det i kaffestuen. Susanne krympede sig over at høre de andre sige sådan om en kollega. Det var selvfølgelig tomme trusler, men alligevel! Hun tog sig sammen og sagde noget om, at hun godt kunne li hende, som de andre sad og sladrede om. Men hun fik en kommentar direkte tilbage i synet om, at det var hendes problem, for de brød sig i hvert fald ikke om hende! Bagtalelser Susanne Dam, der bor i nærheden af Ribe, startede på fabrikken sidste efterår i pakkeriet på natholdet. Hun havde arbejdet samme sted for en del år siden, men nu var atmosfæren blevet dårligere, kunne hun mærke. - Vi arbejder i fire grupper, og den ene gruppe er nogle, som har været der meget længe, forklarer Susanne. Hun behøver bare sige de, så er det klart, at det er dén gruppe, hun taler om. - Når der er pause, sidder de og bagtaler de andre, men når de kommer fra pause, snakker og pjatter de med dem, de lige har sladret om. Det er alt muligt, de kritiserer: Hvordan folk arbejder, og hvad de siger. Det synes jeg er forkert. Selv lederen bagtaler de. På krifa.dk satte vi sladder på dagsordenen på bloggen på forsiden. Her er nogle klip fra de kommentarer, der kom: Er lige nu sygemeldt fra en virksomhed, hvor negativ sladder ALTID har været et problem. Det bliver kun værre - og ingen vil hjælpe mig med at få det stoppet. Der er super meget sladder, hvor der er kvindelige medarbejdere. Jeg er ude for en situation, hvor det er en magtkamp, hvor dem, jeg arbejder med, sladrer og laver små hvide løgne for at køre de andre op imod hinanden. Der er meget sladder og brok i min kantine. Og den værste er faktisk min chef. Det er, som om hun skal have en, hun ikke kan lide, og som hun mener ikke gør sit arbejde godt nok. Jeg har været hendes syndebuk. Hver dag var der noget, jeg gjorde forkert. Hun tjekkede mit arbejde, og kastede tingene hen til mig, som hun mente, jeg havde glemt i køleskabet Hun vil nok sige, hun ikke bagtaler mig, og påstå, jeg ikke er til at holde ud. Men da hun også gør de samme ting mod en af fyrene på jobbet, og hun til mig sviner ham til hver dag - tja, så er jeg da ikke så dum at tro, at hun ikke gør det mod mig! Når man er syg, bliver der ikke spurgt til, om man har det godt. Og når andre er syge, så tvivler hun på, om de nu er syge. Jeg ville ønske, jeg kunne lukke af og ikke tage det personligt. Men desværre suger jeg andres følelser til mig, både gode og dårlige. Og der er mange dårlige. 10 KRIFA MAGASINET JUNI 2010
fuldstændig SLADDER i s o l e r e t - En dag var der travlt, og så råbte de op om, at vi andre skulle arbejde på samme måde som dem. Der var en af dem, som kom over og blandede sig i, hvad vi lavede. Da jeg brokkede mig over det til hende, jeg sidder over for, gik hun lige over til dem og fortalte det videre. Nu er hun så deres kæledægge Susanne ser ud af vinduet i det lille landhus: - Det er også, fordi der kun er kvindfolk i pakkeriet. De skulle tage og ansætte nogle mænd, så ville stemningen blive anderledes. Ingen turde gøre noget Flere gange prøvede Susanne at få nogle af sine nærmeste kollegaer med til at klage til ledelsen, men der var ikke nogen, der turde. Alle var bange for den lille klike. På et tidspunkt blev der flyttet lidt rundt på grupperne for at bryde mønstret, men da en af dem blev flyttet, gik hun direkte til lederen, og så kom hun tilbage til sin gruppe. Op til jul havde Susanne en konflikt med en af dem, der havde råbt hende lige ind i hovedet over en eller anden fejl. Efter ferien bestemte hun sig for at tage skyklapper på og bare passe sit arbejde, men det var ikke nemt. - De åndede mig i nakken. Jeg blev fuldstændig isoleret, husker hun. En uge ind i januar gav hun op og sygemeldte sig. Hun har tidligere lidt af depressioner og var klar over, at hun måtte skåne sig selv. - Det kan godt mærkes på økonomien, at jeg kun får sygedagpenge. Jeg overvejede at starte igen, men min kæreste sagde, at det skulle jeg ikke, for jeg blev altid så sur og gal, når jeg havde været på arbejde. Så nu sætter jeg mit helbred øverst. Frisk luft Susanne brugte Kristelig Fagforening en del, da hun blev sygemeldt. Hun ville gerne have gjort noget ved pro- blemerne på arbejdspladsen, og der blev aftalt et trepartsmøde mellem hende, arbejdsgiveren og fagforeningen. Sammen med en af juristerne fra fagforeningen havde hun formuleret nogle krav, der skulle opfyldes for, at hun kunne vende tilbage. Men inden mødet blev til noget, fik hun et tilbud om arbejdsprøvning fra kommunen, og så orkede hun ikke alt det andet. - Så nu arbejder jeg i tre måneder på et lager med autodele, mest på lageret, men jeg skal også køre ud til kunderne. Jeg har fundet ud af, at jeg bedst kan arbejde sammen med mænd, for dem kan man pjatte med! Det her er et meget bedre job. Der er kundekontakt, og så er det dejligt at komme lidt ud og få frisk luft, fortæller hun med selvsikkerhed i stemmen og håber, at arbejdsprøvningen ender i et fast job. Bloggen udløste også en mail, hvor én skrev til redaktionen: Jeg blev ramt af en fødselsdepression. sdepression. Jeg gik desværre med den et år, før jeg fik bedt om hjælp. Jeg startede på de, og der gik det helt galt for mig, så arbej- jeg blev sygemeldt. Og så startede deren ellers: Folk mente ikke, jeg fejlede slad- noget. Jeg ville helt sikkert blive fyret, når jeg kom tilbage. Jeg var ikke mel nok til at få et barn, og jeg var gam- bare blevet sygemeldt, fordi jeg ville fyres. Og det hjælper bestemt ikke en, der har det møgdårligt i forvejen, at skulle høre på alt det lort JUNI 2010 KRIFA MAGASINET 11
SLADDER DE Katrine Fruelund: Bland Nogle gange har man brug for, at de andre råber helt vildt af én. Tekst: Ove Klausen,ove@krifa.dk Foto: Hans Carstens - Når vi synes, en spiller har dovnet den lidt eller gjort et eller andet åndssvagt, snakker vi da om vedkommende og siger også ting, der ikke er så pæne. Men det duer ikke at gå og blive ved at trække det frem. - Hvis jeg har problemer med en spiller, har jeg lært at gå hen til vedkommende i stedet for at blive ved med at gå med det. For det bliver man tosset i hovedet af, siger Katrine Fruelund. Blander sig Katrine Fruelund oplever, at hun og hendes medspillere kun blander sig i det, hinanden laver, hvis det betyder noget for spillet, eller er pinligt for holdet. - Hvis du bliver spillet til og ikke griber en chance, får du at vide, at det skal du, for det er vigtigt for holdet. Når vi er ude sammen, blander vi os også, hvis der er nogle, der ikke opfører sig ordentligt. Men hvad man ellers gør - passer sin skole for eksempel - kan vi andre være ligeglade med. Ansvar for egen omsorg Man har selv et ansvar, hvis man vil, at andre skal blande sig med omsorg. - Vi kan selvfølgelig se, når en af os ikke har det godt. Så er der nogle, der er der for dem, mens andre ikke er det. Men man skal også selv melde ud, hvis man vil, at andre skal blande sig. At være et team behøver ikke at være ensbetydende med, at alle har et tæt fællesskab med hinanden. - Det er selvfølgelig uheldigt, når der er nogle, der ikke kan sammen. For vi er jo et hold. Men jeg har lært, at selv om vi er et hold, behøver vi ikke kunne sidde og drikke kaffe med hinanden alle sammen. Men vi skal kunne acceptere hinanden. 12 KRIFA MAGASINET JUNI 2010 - I en holdsport får man det bedste frem i hinanden ved at presse hinanden lidt hele tiden - kræve lidt mere, siger Katrine Fruelund, der til dagligt spiller i Randers HK. Okay at råbe af hinanden Det er i orden at råbe af hinanden, ja, det kan være positivt. - Når det virkelig gælder ude på banen, er det sekunder, der er afgørende. Der skal man kunne sige noget til hinanden, og man skal kunne tage imod fra de andre. Men vi gør meget ud af at sige til hinanden, at det ikke er, fordi vi ikke kan lide hinanden.