INFORMATIONSMØDER APRIL 2016

INFORMATIONSMØDER APRIL 2016

Program (med forbehold) Kl. 9.30 9.45 Kl. 9.45 9.50 Kl. 9.50 11.15 Kl. 11.15 11.30 Kl. 11.30 12.00 Kl. 12.00 12.40 Kl. 12.40 13.10 Kl. 13.10 13.40 Kl. 13.40 14.05 Kl. 14.05 14.20 Kl. 14.20 14.40 Kl. 14.40 15.10 Kl. 15.10 15.30 Kl. 15.30 15.40 Kl. 15.40 15.45 Ankomst og kaffe Velkomst og gennemgang af program Nye forenklede Fælles Mål v. MBUL, Klaus Fink og Pernille Tjellesen Pause Den nye Stå mål med-vejledning v. MBUL, Signe Rørdam Thomsen Frokost Tilsyn Fusion Løn Kaffepause Specialundervisning Børnekonventionen Privatskolernes faglige løft af eleverne Flygtninge Tak for i dag

Tilsyn

TILSYN Det lokale tilsyn o forældretilsynet o det forældrevalgte tilsyn certificeret tilsynsførende selvevaluering Det statslige tilsyn o risikobaserede tilsyn o tematiske tilsyn o enkeltsagstilsyn o skærpet tilsyn

Aftale om styrkelse af kvaliteten på frie grundskoler (Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti 18.03.16) Opstramning af tilsynet med de frie grundskoler Overordnet tre berørte felter: 1) Ændring af Lov om frie grundskolers formulering 1, stk. 2, punkt 2. I daglig tale: Frihed og folkestyrekravet 2) Ændringer vedr. skolens certificerede tilsynsførende 3) Ændringer af Ministeriets muligheder i forbindelse med skærpet tilsyn OBS! Vi kender aftalen, vi kender hensigten, men der er mange detaljer, der er uafklarede endnu.

Ændring af Lov om frie grundskolers formulering 1, stk. 2, punkt 2. I daglig tale: Frihed og folkestyrekravet Loven skærpes, så det tydeliggøres, at de frie grundskoler skal udvikle og styrke den demokratiske dannelse hos eleverne. Demokratisk dannelse skrives derfor ind i lovens 1, stk. 2, 2. pkt., således at 1, stk. 2, 2. pkt. fremover vil lyde : Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Begrebsafklaring i lovbemærkninger

Ændringer vedr. skolens certificerede tilsynsførende Område Nu Fremover Valgperiode Vælges for en periode på højst fire år Valgperiode forkortes til højst to år Genvalg Genvalg kan finde sted. Muligheden for genvalg af tilsynsførende reduceres til højst tre perioder for den samme skole (ny tilsynsførende mindst hvert 6. år). Hvem kan ikke Forældre Som nu + vælges? Bestyrelsesmedlemmer Tidligere ansatte Ansatte Tidligere elever Fra andre skoler i tilfældet Du er Tidligere bestyrelsesmedlemmer tilsynsførende for mig, så er jeg for dig. Tidligere forældre Personer, der er gift eller nært beslægtet med ovenstående. Valgbarheden begrænses for en karensperiode på tre år efter, at den pågældendes virke på skolen er ophørt. Indberetning og registrering af tilsynsførende Antal tilsynsskoler Skolen indberetter hvem den tilsynsførende er til Ministeriet. Ubegrænset Den enkelte tilsynsførende forpligtes til at indberette til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, hvilke frie grundskoler vedkommende fører tilsyn med. Der etableres et egentligt register. Det vil som hovedregel kun være muligt for en tilsynsførende at føre tilsyn med maksimalt fem skoler.

Tilsyn nu og fremover (fortsat): Tilsynserklæringen * Der indføjes et antal underpunkter i tilsynserklæringen, som den tilsynsførende skal erklære sig om, navnlig i forhold til skolens opfyldelse af frihed og folkestyrekravet. Tilsynserklæringen digitaliseres med henblik på at ensrette tilsynserklæringerne i et digitalt format som egner sig til databehandling. Uddannelsen til certificeret tilsynsførende 3 moduler 1. Et grundmodul om friskoleloven og lovens krav til tilsyn 2. Et fagligt/pædagogisk modul om indholdet i tilsynet med undervisningen på en fri grundskole 3. Et metode - og procesmodul om tilsynsmetoder m.m. (Mere) fokus på uvildighed styrkes i certificeringsuddannelsen for tilsynsførende og i det kortere uddannelsesforløb, der sikrer mulighed for gen-certificering. Uddannelsen udbygges med et modul om tilsynet med skolernes opfyldelse af frihed og folkestyrekravet.

Tilsynserklæringens indhold (i dag) Den forældrevalgte, certificerede tilsynsførende, skal hvert år skrive en erklæring. Erklæringen skal offentliggøres på skolens hjemmeside. Erklæringen skal indeholde en række oplysninger og vurderinger: Skolens navn og skolekode Navn på den eller de tilsynsførende Dato(er) for tilsynsbesøg Angivelse af hvilke klasser og hvilke fag den tilsynsførende har overværet i forbindelse med tilsynet Vurdering af elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk. Hvis skolen ikke fører til prøve i historie, skal elevernes standpunkt i historie også vurderes. Vurdering af om skolens samlede undervisning ud fra et en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Vurdering af om skolen overholder kravet om at forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikler og styrker elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Vurdere om undervisningssproget er dansk, med mindre der er givet dispensation.

Ændringer af Ministeriets muligheder i forbindelse med skærpet tilsyn Det statslige skærpede tilsyn i forhold til frihed og folkestyre-kravet styrkes med følgende initiativer: Ved gennemførelsen af et skærpet tilsyn med en skole vil styrelsen fremover altid lade indgå både opfyldelse af stå mål med-kravet og frihed og folkestyre-kravet. Fokus på frihed og folkestyre i tilsynet med undervisningen Et skærpet tilsyn vil fremover have styrket fokus på: - Skolens undervisning i dansk og dansk som andetsprog - Undervisningen i historie og samfundsfag - Undervisningen i det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Foruden skolens mål og planer for undervisningen vil der i tilsynet kunne anvendes sprogscreening og læsetest, observationer af undervisningen samt viden om lærernes uddannelsesmæssige kompetencer, herunder sproglige forudsætninger og kompetencer i forhold til at undervise i de pågældende fag og emner.

Eksterne observatører I tilfælde, hvor en skole er under skærpet tilsyn med fokus på frihed og folkestyre-kravet, gives mulighed for at indsætte ekstern observatør på skolens bestyrelsesmøder skolens generalforsamling forældremøder på skolen Undersøgelse af skolens bestyrelses virksomhed og skole/hjem-samarbejdet Ved et skærpet tilsyn gennemføres en undersøgelse af bestyrelsens virksomhed, som indeholder: Undersøgelse af, om alle medlemmer af skolens bestyrelse behersker dansk i skrift og tale (som det er krævet i friskoleloven). Gennemgang af bestyrelsesdokumenter fx referater Desuden mulighed for undersøgelse af skole-hjem-samarbejdet ved gennemgang af evt. dagsordener og referater fra forældremøder.

Inddragelse af skolens elever i tilsynet Styrelsen skal som led i et skærpet tilsyn kunne afholde samtaler med elever uden tilstedeværelse af skoleleder/lærere. Dialog med kommunen mv. Erfaringer og observationer foretaget af kommunens medarbejdere søges fremover inddraget ved skærpede tilsyn med frihed og folkestyre-kravet. Afklaring af muligheden for udvidelse af den indikatorbaserede screening med fokus på frihed og folkestyre

Tilsyn

Fusion

FUSION Historik Fremtid Det praktiske Fordele / udfordringer

HVAD ER DET REELT, VI FORESLÅR? ALTID DET SAMME, INTET NYT ALDRIG DET SAMME, ALT NYT I DAG TO SELVSTÆNDIGE FORENINGER SAMMENLÆGNING PRIVATE GYMNASIER OG STUDENTERKURSERS REPRÆSENTANTSKAB BESLUTTER ET OPHØR AF EGEN FORENING SAMT INDMELDELSE I DANMARKS PRIVATSKOLEFORENING DANMARKS PRIVATSKOLEFORENING ER DEN FORTSÆTTENDE FORENING ÆNDRET VEDTÆGT

HVORI VIL DP S VEDTÆGTSÆNDRINGER BESTÅ? NYT LOVOMRÅDE INDARBEJDES; LOV OM PRIVATE GYMNASIER UDVIDELSE AF MEDLEMSKREDS; PRIVATE GYMNASIESKOLER, GYMNASIEAFDELINGER, STUDENTERKURSER UDVIDELSE AF PERSONKREDS IFT. FORENINGEN OG ADGANG TIL ÅRSMØDE FASTSÆTTE PASSENDE NAVN MINDRE JUSTERINGER

HVAD VIL VÆRE UFORANDRET I VEDTÆGTEN? FORENINGENS FORMÅL (NÆSTEN UÆNDRET): STK. 1. FORENINGEN ER EN SKOLEORGANISATION HVIS FORMÅL ER, AT VARETAGE MEDLEMSSKOLERNES FAGLIGE, ØKONOMISKE, JURIDISKE OG PÆDAGOGISKE I NTERESSER, SAMT VARETAGE SKOLERNES OVERORDNEDE POLITISKE INTERESSER, HERUNDER AR BEJDE FOR AT SIKRE SKOLERNES BETYDENDE PLACERING I DET SAMLEDE SKOLEBILLEDE. FORENI NGEN SKAL ARBEJDE FOR BEVARELSE AF FORÆLDRE OG ELEVERS RET TIL ET FRIT SKOLEVALG, UANSET ØKONOMISK FORMÅEN. FORENINGENS ÅRSMØDE ER ØVERSTE MYNDIGHED BESTEMMELSER OM INDKALDELSE OG DAGSORDEN ER UÆNDRET HVER SKOLE HAR 2 STEMMER; BESTYRELSE LEDELSE EN PÅ ÅRSMØDET VALGT BESTYRELSE MED 8 MEDLEMMER; 4 FRA LEDELSE, 4 FRA BESTYRELSE INGEN SÆRLIGE REPRÆSENTATIONER ELLER RETTIGHEDER TIL UDVALGTE ME DLEMMER

HVILKEN PROCES FORESLÅR VI? MØDER OG FREMLÆGGELSER ENDELIG INFORMATION FØR SOMMERFERIEN OM GRUNDLAG OG INDHOLD: SAMMENLÆGNINGSPLAN OG FORSLAG TIL VEDTÆGT PGS REPRÆSENTANTSKAB I SEPTEMBER FORSLAG OM OVERGANG TIL DP (1. MØDE) DP ÅRSMØDE I OKTOBER FORSLAG OM VEDTÆGTSÆNDRING PGS REPRÆSENTANTSKAB I NOVEMBER (2. MØDE) 1. JANUAR 2017

HVILKEN PROCES FORESLÅR VI? EKSTRAORDINÆR, PGS UDPEGET, DELTAGER I BESTYRELSEN FRA JANUAR TIL OKTOBER 2017 (INDTIL ÅRSMØDET I OKTOBER) GYMNASIESKOLER HAR IKKE ADGANG TIL ÅRSMØDE I OKTOBER 2016, OG HAR DERFOR IKKE ADGANG TIL AT AFGIVE STEMME TIL BESTYRELSESVALG ELLER LADE SIG REPRÆSENTERE. DERFOR SÆRLIG OBSERVATØR.

HVILKEN STATUS VIL GYMNASIESKOLER FÅ? GYMNASIESKOLER VIL VÆRE ORDINÆRE MEDLEMMER ENSARTEDE RETTIGHEDER OG PLIGTER UANSET SKOLE GYMNASIESKOLER VIL HAVE SÆRLIGE KARAKTERTRÆK OG FORHOLD, LIGESOM VI I DAG KENDER DET FRA ANDRE FÆLLESSKABER I FÆLLESSKABET, F.E KS. FAKS, INTERNATIONAL SCHOOLS NETWORK, KOSTSKOLER M.V. GYMNASIENETVÆRK PÅ UDVALGTE OMRÅDER GÆLDER SÆRLIGE FORHOLD IFT. LOVGIVNING, PRAKSIS M.M. PÅ MANGE OMRÅDER ER VILKÅR, SKOLEFORHOLD, JURA M.M. DET SAMME

HVORDAN VIL SEKRETARIATET FUNGERE FREMOVER? UÆNDRET LEDELSE AF SEKRETARIATET PGS LEDER, ERIK, OVERGÅR TIL KONSULENTSTILLING MED SÆRLIGT ANSVARSOMRÅDE FOR GYMNASIER LØBENDE SAGSSAMARBEJDE I SEKRETARIAT DP VARETAGER I DAG ADMINISTRATION AF PGS ØKONOMI (ANETTE) DP HAR SIDEN 2014 HAFT SAMARBEJDSAFTALE MED PGS VEDR. RÅDGIVNING AF GRUNDSKOLER

HVORDAN VIL SEKRETARIATET FUNGERE FREMOVER? FORENINGENS BESTYRELSE OG SEKRETARIAT VARETAGER DEN SAMLEDE POLITISKE INTERESSEVARETAGELSE SEKRETARIATET UDVIDES, FORELØBIGT MED ÉN MEDARBEJDER FRA PGS MEDLEMSBETJENING FORTSÆTTER OG UDVIKLES

HVAD ER VI OPTAGET AF AT BEVARE OG UDVIKLE? KORT VEJ FRA MEDLEMSSKOLE TIL SEKRETARIATET I DAGLIGDAGEN KVALITET I SAGSBEHANDLING OG OPGAVELØSNING, FOR SÅVEL NYE SOM EKSISTERENDE MEDLEMSSKOLER FASTHOLDE OG UDVIKLE SPECIALISTVIDEN PÅ OPGAVEOMRÅDERNE INTEGRATION AF NYT OPGAVEOMRÅDE I ORGANISATIONEN

Fordele / udfordringer

Temaer fordele ulemper sikre frit undervisnings - og uddannelsestilbud for alle 6-18 årige - frit institutionstilbud fra vuggestue til studenterhue (ungdomsuddannelse) øget politisk tyngde - grundet størrelse usikkerhed på, hvilke interesser foreningen varetager - grundskole eller ungdomsuddannelse Politik flere politiske kontakter -> større politisk bevågenhed forberedt på evt. ny undervisningsstruktur: fra 10 års undervisningspligt i en helhedsskole til måske 13 års undervisningspligt i en delt skolestruktur mulighed for at arbejde for frie ungdomsuddannelser - andre end STX en ny undervisningsstruktur kan ende et helt andet sted breder os over for meget - bliver for store Organisation foreningen større -> største aktør i den frie skoleverden udvidelse af netværk -> flere organisationer (DLF, GL, ministerier) forebygger tab af elevtal - skoler, der udvider med gymnasieoverbygning, bliver vi har en organisation, der fungerer, - usikkerhed på en ændret organisation magter organisationen nye samarbejdsparter (GL, nyt ministerium etc.), ny lovgivningsområde Pædagogik udvidelse af fagligheden - fra vuggestue til studenterhue have bedre indblik i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse forberedte på evt. ny struktur - fra enhedsskole til delt skole ændring af foreningsstruktur - flere "særlige skoletyper" usikkerhed omkring en ændring af fokus og serviceniveau Nyt navn - ændring/udvidelse af "brand" for entydig retning mod almen gymnasium - hvor er de øvrige ungdomsuddannelser? stor forskel på pædagogik i gymnasiet og i grundskolen

Løn

LØN En ordentlig og rimelig løn Overenskomstdækket Lokale lønaftaler Uønsket: lavtlønsområde

LØN Vi er IKKE Folkeskolen Lønnen skal afspejle: Overenskomst Lokale prioriteringer

GENNEMSNIT Folkeskolens gennemsnitsløn august 2015: 33.134 kr. Privatskolers gennemsnitsløn august 2015: ca. 33.800 kr.

GENNEMSNITSLØN I ALT FORDELT PÅ ANCIENNITET (OVERENSKOMSTANSATTE) 38.000 36.000 35.326 34.000 32.000 33.134 32.502 34.256 30.400 30.000 28.000 26.000 Ialt 0-4 år 5-8 år 9-12 år 13+ år

GENNEMSNITSLØN I ALT FORDELT PÅ ANCIENNITET OG OMRÅDETILLÆGSGRUPPE 38.000 36.169 36.000 34.451 34.945 35.661 35.513 35.157 34.939 34.000 32.000 30.000 31.122 30.683 30.092 29.734 31.267 33.193 32.830 32.789 32.373 32.026 34.451 33.913 34.285 0 1 2 3 4 28.000 26.000 0-4 år 5-8 år 9-12 år 13+ år

GENNEMSNITSLØN I ALT FORDELT PÅ ANCIENNITET OG REGION 38.000 36.000 34.819 36.046 35.072 35.289 34.987 35.017 34.000 34.219 34.014 33.956 34.009 33.148 32.000 31.248 32.443 32.165 32.152 32.203 Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden 30.000 30.072 29.834 29.903 30.123 Region Sjælland 28.000 26.000 0-4 år 5-8 år 9-12 år 13+ år

SPØRGSMÅL VED BORDENE OM LØN Find en makker fra en anden skole Spørg din makker om: Hvad har kendetegnet den seneste lokale lønforhandling på din skole? Hvordan tror du ledelse og TR kan komme i en konstruktiv dialog om lokal løn? Hvad er dit ønske for den proces og dialog, du og TR har omkring lokal løn - og hvorfor? Har du gjort nogle særlige tiltag, som har virket fremmende på processen - og hvilke? Er der nogle tiltag, du godt kunne tænke dig at gøre ved kommende forhandlinger - og hvilke?

Specialundervisning

OM SPECIALUNDERVISNING EN FRI GRUNDSKOLE SKAL GIVE SPECIALUNDERVISNING ELLER ANDEN SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND TIL DE ELEVER, DER HAR BEHOV FOR DET. SKOLENS LEDER SKAL VURDERE ELEVERNES BEHOV FOR SPECIALUNDERVISNING, SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND ELLER EKSTRAUNDERVISNING. UANSET OM SKOLEN FÅR ØKONOMISK STØTTE ELLER EJ, SKAL SKOLEN GIVE ELEVERNE DEN UNDERVISNING OG STØTTE, DE HAR BRUG FOR.

PÆDAGOGISK-PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) EN FRI GRUNDSKOLE KAN SØGE RÅDGIVNING OM SPECIALUNDERVISNING HOS DEN KOMMUNE, SKOLEN LIGGER I. SKOLEN KAN FOR EKSEMPEL FÅ HJÆLP TIL PÆDAGOGISKE- PSYKOLOGISKE UDREDNINGER AF ELEVER MED VANSKELIGHEDER OG VEJLEDNING I UNDERVISNING AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV. ELEVER, DER HAR BOPÆL I EN ANDEN KOMMUNE, SKAL BETJENES AF PPR PÅ LIGE FOD MED DE ELEVER, DER BOR I KOMMUNEN.

BETINGELSER FOR AT SØGE STØTTE STØTTEBEHOV PÅ MINDST 12 LEKTIONER UGENTLIGT. ELEVER DER HAR BEHOV FOR SUPPLERENDE UNDERVISNING ELLER ANDEN FAGLIG STØTTE, MEN HVOR BEHOVET ER UNDER 12 UGENTLIGE LEKTIONER, HAR OGSÅ KRAV PÅ STØTTE. HVIS PPR VURDERER, AT DER ER BEHOV FOR SPECIALUNDERVISNING, SKAL PPR SKRIVE EN UDTALELSE, DER BESKRIVER ELEVENS BEHOV.

DE VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER ER: TILSKUD TIL LÆRERTIMER OG PÆDAGOGISK MEDHJÆLP DER SKAL IKKE LÆNGERE SØGES OM TILSKUD TIL LÆRERTIMER OG PÆDAGOGISK MEDHJÆLP I SPS2005. SKOLEN MODTAGER TILSKUD TIL SPECIALUNDERVISNING PÅ BAGGRUND AF ANTALLET AF ELEVER, DER MODTAGER SPECIALUNDERVISNING PR. 5/9 ÅRET FØR FINANSÅRET. EKSTRA DANSK FOR TOSPROGEDE FORDELINGSSEKRETARIATET I SLAGELSE OVERTAGER PR. 1. JANUAR 2016 ADMINISTRATIONEN AF TILSKUD TIL STØTTEUNDERVISNING I DANSK AF TOSPROGEDE ELEVER.

TILSKUD TIL SPECIALUNDERVISNING DER ER IKKE LÆNGERE TO ÅRLIGE ANSØGNINGSRUNDER. NÆSTE INDBERETNING FINDER STED TIL EFTERÅRET 2016 OG DERFOR SKAL UDTALELSER FRA PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) VÆRE KLAR SENEST D. 5/9 2016. DET ANBEFALES, AT UDTALELSERNE UDARBEJDES HEN OVER FORÅRET, SÅ DE KAN VÆRE KLAR INDEN SOMMERFERIEN.

TAKSTER FOR SPECIALUNDERVISNING 2016 TAKSTER FOR SPECIALUNDERVISNINGSTILSKUD PÅ Elev FINANSLOVEN FOR 2016 Elev Takst pr. elev (kr.) 1. specialundervisningselev 128.847 2. specialundervisningselev 115.962 3. og efterfølgende specialundervisningselever 77.308 Tillægstakst for 13. og følgende specialundervisningselever på profilskoler 54. 098

BØRNEKONVENTIONEN

FN S BØRNEKONVENTION Artikel 12 1. Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed. 2. Med henblik herpå skal barnet især gives mulighed for at udtale sig i enhver behandling ved dømmende myndighed eller forvaltningsmyndighed af sager, der vedrører barnet, enten direkte eller gennem en repræsentant eller et passende organ i overensstemmelse med de i national ret foreskrevne fremgangsmåder.

Grundloven 76. Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen. Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. 1. Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) kan inden for rammerne af denne lov og lovgivningen i øvrigt give undervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning, og tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med denne overbevisning. Skolerne afgør inden for de samme rammer frit, hvilke elever de vil have på skolerne.

Kendskab til og anvendelse af de to publikationer I marts 2015 udgav MBUL to publikationer, der sætter fokus på FN s Børnekonventions krav om inddragelse af barnet i forbindelse med beslutninger, der angår barnet.

Privatskolernes løft af elevernes faglige niveau

Privatskolernes løft af elevernes faglige niveau Konsulent- og analysefirmaet EPINION har lavet en undersøgelse for Danmarks Privatskoleforening, der dokumenterer omfanget af privatskolernes løft af det faglige niveau for elever med forskellige sociale baggrunde sammenlignet med folkeskolerne korrigeret for skolernes forskellige elevsammensætning. Analysen bygger på et omfattende datagrundlag, hvor en lang række registeroplysninger fra Danmarks Statistik er blevet anvendt til at sammenligne alle elever, der gik ud af 9. klasse i henholdsvis 2009 og 2014 fra enten en folkeskole eller en af Privatskoleforeningens medlemsskoler. Analysen omfatter dermed over 100.000 elevers uddannelsesresultater.

0 2 4 6 8 Elevernes social profilscore opdelt på privat- og folkeskoler for elever, der forlod 9. klasse i 2014 3 4 5 6 7 8 9 Social profil score på elevniveau Privatskoler Folkeskoler

Grupper af sociale profiler, 2014 20% 17,0% 15% 14,5% 10% 8,9% 9,1% 9,3% 12,6% 12,2% 10,8% 9,6% 9,8% 10,0% 9,3% 10,4% 10,6% 8,0% 6,8% 10,9% 11,3% 5% 4,9% 4,0% 0% 91.-100. percentil 81.-90. percentil 71.-80. percentil 61.-70. percentil 51.-60. percentil 41.-50. percentil 31.-40. percentil 21.-30. percentil 11.-20. percentil 0.-10. percentil Folkeskoler Privatskoler

Privatskoleelever opnår generelt noget højere karakterer end elever i folkeskolen. Dette gælder også, når man sammenligner privatskole- og folkeskoleelever med samme sociale baggrund og fra skoler og kommuner med samme karakteristika (på nær skoletype). Privatskoleelever klarer sig signifikant bedre end folkeskoleelever i alle folkeskolens prøver, men forskellene er størst i matematik og retskrivning. Eleverne løftes mere fagligt, hvis de har gået på privatskole i mere end tre år, end hvis de først er skiftet til en privatskole i udskolingen.

Privatskoleelever har gennemsnitligt en større sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse end folkeskoleelever, også når der er korrigeret for elevernes socioøkonomiske baggrund, skolens socioøkonomiske baggrund og størrelse samt kommunale faktorer.

Privatskolerne skaber positive mønsterbrydere Begrebet mønsterbryder betegner her elever, som enten præsterer meget bedre eller meget dårligere, end man ville forvente på baggrund af deres socioøkonomiske baggrund. Elever kan således være mønsterbrydere i både positiv og negativ forstand og forekommer på alle niveauer af socioøkonomisk status. Positive mønsterbrydere er de 25 pct. af eleverne, der præsterer bedst i forhold til, hvad man ville forvente ud fra de statistiske modeller. Negative mønsterbrydere er de 25 pct. af eleverne, der klarer sig dårligst i forhold til, hvad det forventes ud fra de statistiske modeller.

Forskellene i både karaktergennemsnit og gennemførelsesprocent er mest udtalte blandt elever med en svag socioøkonomisk baggrund. Privatskolerne løfter altså elever med svag social baggrund forholdsvis mest. Blandt privatskoleelever med svag socioøkonomisk baggrund er der relativt flere positive mønsterbrydere end blandt folkeskoleelever med svag socioøkonomisk baggrund. Der kun er meget lille forskel mellem privatskoler og folkeskoler, når der ses på elever med en stærk socioøkonomisk baggrund.

Positive mønsterbrydere i både folkeskoler og privatskoler deler generelt en række karakteristika. De opnår især højere karakterer i de matematiske og naturvidenskabelige fag. De har mere end dobbelt så stor sandsynlighed for at have gennemført en ungdomsuddannelse fire år efter, at de forlod 9. klasse. Cirka 60 pct. af de positive mønsterbrydere er piger. Indvandrere og efterkommere er hverken over- eller underrepræsenterede blandt positive mønsterbrydere samlet set.

FLYGTNINGE

Spørger: Annette Lind Spørgsmål US 126 : Hvad vil ministeren konkret gøre for, at de frie grundskoler løfter et større ansvar for at integrere asyl- og flygtningebørn i f.eks. modtageklasser eller anden pædagogisk undervisning? Ministeren Ellen Trane Nørby svarer på US 126 : De mange flere nyankomne flygtninge i Danmark lægger pres på kommunernes integrationsopgave. Det gælder også for så vidt angår undervisning af nyankomne flygtningebørn i den undervisningspligtige alder. Regeringen drøfter derfor flygtningesituationen tæt med bl.a. KL og arbejdsmarkedets parter. Ansvaret for at løfte integrationsopgaven er et fælles ansvar, som skal løftes bredt i det danske samfund. Det er derfor vigtigt for mig, at de frie grundskoler også tager del i ansvaret. De frie grundskoler står for undervisning af 16 procent af eleverne i grundskolen og modtager 5,2 mia. kr. i tilskud fra staten i 2016. På den baggrund er det også helt naturligt, at de frie grundskoler påtager sig en del af opgaven med undervisning af nyankomne flygtningebørn. En opgave, som de frie skoler også er imødekommende over for at hjælpe med at løfte.

ASYLANSØGERE OG OPHOLDSTILLADELSER 25.000 20.000 15.000 10.000 asylansøgere opholdstilladelser børn med ophold 5.000 0 2012 2013 2014 2015