Beretning for foreningsåret 2010/2011 for Leverandørforeningen for ForbrugerElektronik (LFE)



Relaterede dokumenter
Abonnement på betalings tv synes noget mindre følsomt for konjunkturerne alt i alt er det totale antal af abonnenter stigende.

Markedsudvikling og forventninger. BFE Pressemøde IFA 6. september 2013 Laila Kelp Rasmussen

Årsberetning for foreningsåret i BFE i 2013 / 2014

Forbrugerelektronik Så skal du abonnere på BFEs statistiske værktøjer - læs nærmere herom på de følgende sider

Høringssvar vedr. udkast til auktionsmateriale over 800 MHz-frekvensbåndet

Vi blænder op for digitalt tv

Beretning Antenneforeningens 41. beretning.

BFEs Forbrugere Og Forbrugerelektronik 2013

Ordinær generalforsamling referat

BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14

Digitalt TV og Digital modtager

Aabybro Antennelaug, Generalforsamling mandag den 13. februar 2013.

Generalforsamling 25. april 2007

Generalforsamling Kragsbjerg Antennelaug tirsdag den 22. maj 2012 kl i Uddannelsescentret, Schacksgade 39, 5000 Odense C.

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L bilag 13"

Antennelauget Flimmer

Status på jeres nuværende aftale. - Den eksisterende aftale er indgået i maj Bindingsperiode på 60 mdr er udløbet

BFE Branchen ForbrugerElektronik Årsberetning

Kommenteret høringsnotat om bekendtgørelse om den sjette jordbaserede FM-radiokanal

Der var fremmødt 37 stemmeberettigede medlemmer og 3 uden stemmeret.

Bestyrelsens beretning for perioden

Dagsorden for mødet. - Velkommen. - Information om Ishøj Fællesantenne. - Hvad skal dagen? - Hvem er hvem?

Originalt dansk produceret indhold (tv, film, musik, nyhedsproduktion osv.) er en afgørende faktor for at opretholde dansk kultur og sprog.

Varde Antenneforening Beretning

Regeringens Medieaftaleoplæg for

Tv fra YouSee - på alle skærme

Vedtægter. for. Antenne-, Satellit- og Kabel-tv brancheforeningen

Boxer TV A/S Langebrogade 6E, 1 Postboks København K. Boxer TV A/S' henvendelse om ændring af krav om programpakker

Motivation for valg af fremtidig samarbejdspartner Behandles under dagsordenens pkt. 5.

Digitalt tv via Kabel tv eller Fællesantenne

Beretning Antenneforeningens 40. beretning.

Hvorfor digital radio?

Faaborg Vest Antenneforening. Beretning for året 2015

Generalforsamling Kragsbjerg Antennelaug tirsdag den 14. juni 2011 kl i Uddannelsescentret, Schacksgade 39, 5000 Odense C.

Referat fra Grundejerforeningens ekstraordinære generalforsamling, Mandag d.28. august 2006, på Margretheskolen

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv.

Ved høringsfristens udløb havde 24 organisationer m.v. afgivet høringssvar, se bilag

AFTALE FOR FÆLLESANTENNEOMRÅDET

Generalforsamling d. 15. november 2011

Beretning Nøragersminde Antenneforenings generalforsamling maj 2010!

Ved høringsfristens udløb havde 18 organisationer m.v. afgivet høringssvar, se bilag

GULDBORGSUND KOMMUNES SALG AF FÆLLESANTENNE TIL YOUSEE A/S SAG O8/

Beretning Antenneforeningens 39. beretning.

9. september Danske Medier Pressens Hus Skindergade København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.

Hurtigt, enkelt og stabilt

Tv fra YouSee - på alle skærme

Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer 2019

Stemmeseddel: Kanalafstemning 2011

Referat fra ordinær generalforsamling for Årslev Net 4. april 2013

Balle-Bredsten Antenneforening. Beretning for 2016

Beretning Nøragersminde Antenneforeninf}Æ generalforsamling maj 2013!

Vedtægter for Antenne-, Satellit- og Kabel-tv brancheforeningen

'Jo. januar Teleklagenævnet. Stestrupvej Kr. Eskilstrup. Elektro-Let ApS

Markedet for tv og streamingtjenester i Danmark. Rapportering fra Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. halvår 2018

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Nuværende situation. Konsekvens ved ny lovgivning. Forslag 3 (bestyrelsen) TV og internet

YouSee kabel-tv. - en komplet løsning. Per Eksten

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI. - Compliance Program

Bestyrelsens beretning for perioden

Formandens beretning for Ordinær generalforsamlingenden 20. Marts Kære medlemmer

Beretning Nøragersminde Antenneforenings generalforsamling maj 2009!

B E S L U T N I N G S R E F E R A T

Referat Generalforsamling i Grundet Antenneforening i Kobbelhusenes fællesbygning Ringdams Kobbel 1 19 januar 2017 kl.19:30

Bestyrelsens beretning for 2014

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige

Formandsberetning for 2017 Generalforsamling torsdag den 1. marts 2018

Lokal radio og Tv. Overordnede Ideer til nutid og fremtid. Bilag 10

Dine muligheder hos Støvring Antenneforening

Læs og gem! Vigtig viden om overgangen til digitalt tv i Danmark. Er du klar til det nye? Det gamle tv-signal til antenner SLUKKES!

NOTAT. Kommissorium for 360-graders undersøgelse om digital radio mv.

Abonnementsvilkår for YouSee Tv: YouSee Tv via kabel-tv-stik: Grundpakke Mellempakke Fuldpakke (private husstande med individuel aftale)

NOTAT. Digitalt tv - oplæg til drøftelse med branchen. Den 25. oktober 2006

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

Forretningsorden. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i Medicoindustrien Compliance Program

Vejledning om udveksling af markedsinformation for tillidsvalgte og ansatte i Skovforeningen

Beslutningspapir tiltrådt af partierne bag medieaftale d. 11. juni Retningslinier for udbud af digitalt tv mv.

Dine muligheder hos Nørhalne Antenneforening

Grund- og nærhedsnotat

Hvad betyder digitaliseringen krav og muligheder

Dette er bestyrelsens beretning om hvad der er sket siden sidste generalforsamling.

YouSee kabel-tv. - en komplet løsning. 8. december 2011 A/B Bytoften

NOTAT. Kommenteret høringsnotat om MUX 8

Forbrugeradfærd. Mediestøtteudvalget 8. februar 2011

Forslag til modernisering af grundejerforeningen Damgårdens fællesantenne anlæg

Beretning Nøragersminde Antenneforenings generalforsamling maj 2008!

Dianalund Antenneforening CVR-nr Nordea

behøves ikke hvis du bare skal se Pakke 1, Pakke 2 og Pakke 3 fra Fensmark Antenneforening.

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark.

ÅRSBERETNING FOR DET FÆLLES CENSORKORPS 2017

Grundpakkens radio og tv-kanaler Fra med 1 ny og senere i januar i alt 3 nye danske HD kanaler

Vi møder borgerne med anerkendelse

Det digitale TV signal

Kommunikationsstrategi

Tillægsaftale til medieaftalen for om udvikling af radiomarkedet mv.

Grundejerforeningen Søgården Generalforsamling 25 Februar 2015, Bestyrelsens beretning

Varmepumpefabrikantforeningen

FDA: Mediepolitiske synspunkter. April 2010

1 Foreningens navn, hjemsted og formål Stk. 1 Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune.

Transkript:

BFE er opdelt i to medlemsforeninger, Leverandørforeningen for ForbgrugerElektronik (LFE) og Antenne, Satellit og Kabel-tv branchen (ASK). De to foreninger holder hver sin generalforsamling og aflægger hver sig beretning. Bestyrelsen for LFE udpeger to repræsentanter for LFE og bestyrelsen for ASK udpeger to repræsentanter for ASK til bestyrelsen for paraplyorganisationen BFE. Beretning for foreningsåret 2010/2011 for Leverandørforeningen for ForbrugerElektronik (LFE) Omsætningen i 2010 lå på samme niveau som året før. Salget indenfor nogle klassiske produktgrupper stagnerede, f.eks. blev der solgt 65.000 færre fladskærme end året før. Til gengæld er salget indenfor nye produkter som DAB radioer og Ipod docking stations i vækst. Endvidere sælges produkter som BluRay afspillere, lydsystemer til tv og højttalere til højere priser som følge af at disse produkter er blevet mere avancerede. Og kigger vi på fremtidsudsigterne må vi konstatere, at første halvår af 2011 udviser en omsætningsnedgang på 20 procentpoint i forhold til samme periode i 2010. Det skal dels tilskrives et fald i priserne, men også på antallet af enheder må vi registrere et fald 7 procentpoint. Forbrugerelektronik er følsomt overfor konjunktur udsving. Når krisen kradser, så er det let at udskyde købet af en ny fladskærm eller spare på udgifterne til musikudstyret i børneværelset. Fællesskabet På en stor del af forbrugerelektronik området er der et tæt samspil mellem udbuddet af indhold og salg og udvikling af produkter. Større fladskærme med højere opløsning betyder f.eks. øget satsning på HD udsendelser hos tv distributørerne, og flere titler på Blu-Ray er en god driver for salget af Blu-Ray afspillere. Dette samspil præger familien af foreninger under BFE paraplyen, som samler såvel udbydere af indhold som leverandører af udstyr. Foreningerne er en del af en sammenhængende værdikæde fra installatøren, der monterer antennen, sætter parabolen op eller kabler lejligheden over tv distributøren, der sammensætter og markedsfører tv-pakkerne til udstyrsleverandørerne, der leverer det udstyr, som forbrugeren skal se oplevelserne på. Som eksempel på betydningen af dette fælllesskab skal nævnes det udredningsarbejde mellem teleindustrien, aktørerne på tv markedet (d.v.s. alle i BFE familien, fra LFE over ASK til AFO) og IT- og Telestyrelsen som blev i værksat i foråret 2011. Udredningsarbejdet fokuserer på de forstyrrelser for tv modtagelsen, som kan opstå i forbindelse med ibrugtagningen af MUX7 til mobilt bredbånd. Det forventes, at ITST i løbet af efteråret vil sætte sig i førersædet for et informationsarbejde herom. Det hilser vi velkomment og vi ser det som et konkret resultat af samarbejdet i BFE. Markedsudviklingen Overgangen til digitalt tv i det terrestriske net, den øgede fokus på den bedre kvalitet og tilbud om digital modtagelse i kabelbårent tv, samt de mange udbud om IPTV præger såvel salget af tv udstyr og som antallet af minutter, som husstandene benytter foran tv skærmen. Der sker løbende forskydninger mellem de forskellige tv platforme. Den store overraskelse i for bindelse med den analoge nedlukning har været de mange husstande, der valgte IPTV løsninger. Ellers er det overordnede billede, at terrestrisk tv er i tilbagegang, der er behersket vækst for kabel tv og status quo for satellit platformen. Som nævnt i sidste års beretning blev der kort før sommerferien 2010 indgået et medieforlig, hvor branchen ser det som positivt, at der peges på DAB+ som standard for digital radio og at overgan-

2 gen til digital radio skal samordnes på EU niveau. Arbejdet hermed er allerede sat i gang i et udredningsarbejde i Styrelsen for Bibliotek og Medier. Arbejdet skal lede frem mod en konkret dansk digital radiostrategi. BFE deltager aktivt i denne strategi udvikling. Endvidere kan BFE registrere en betyelig udvikling i DAB tilbuddene hos DR, og det må også betragtes som positivt, at den kommende Radio 24/7 planlægger udsendelser i DAB. Omlægningen af Mux1 i 2012 har præget arbejdet i beretningsåret. BFE kommenterede lovforslaget om et TV2 alene kort og påpegede de administrative besværligheder et sådant forslag ville medføre og fastlog, at det er BFEs principielle holdning, at alle seere bør betale for TV2. Slutresultatet blev, at alle husstande skal betale for TV2s hovedkanal ved overgangen til brugerbetaling i 2012. Et af de politiske ønsker i medieaftalen var nedsættelse af et udvalg, der skal undersøge mulighederne for større valgfrihed for tv-seerne. BFE har indtil videre bidraget til dette arbejde med deltagelse i et udvalgsarbejde om ophævelse af tilslutningsligt i regi af Naturstyrelsen, kommentarer til en rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om tv markedet i Danmark, samt via input fra BFEs egne analyser bl.a fra BFEs årlige gallupanalyse, som i 2010 blev udvidet med en lang række spørgsmål om hussstandenes tv adfærd. Det forventes, at der i løbet af efteråret 2011 træffes konklusioner omkring dette arbejde hvorvidt det fører til lovgivning på området er det endnu for tidligt at udtale sig om. Det er BFEs udgangpunkt, at indgreb i markedets mekanismer såvidt muligt bør undgås. Endvidere har BFE sendt et brev til videnskabsministeren i anledning af ministerens forslag om længere bindingsperioder for abonnenter på mobilt bredbånd og gjort ministeren opmærksom på, at bindingsperioder for abonnement på digitale produkter bør være de samme for alle slags indhold, idet der ikke teknisk kan skelnes mellem indhold på forskellige digitale tjenester. Arrangementer I marts mødtes over 140 interessenter fra den danske tv verden til en udbytterig konference, som havde stor politisk bevågenhed, og hvor vi fra branchens side fik lejlighed til at udfolde, hvorledes tv udviklingen vil forløbe over det kommende år over the top og connected tv var hotte emner på konferencen, og BFE fik lejlighed til at sætte fokus på debatten om tv markedet med et indlæg fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, samt et brandaktuelt indlæg om de norske overvejelser på præcis samme område. Evalueringen og reaktionerne fra deltagerne viser stor tilfredshed med konferencen. Usikkerheden omkring udskrivelse af et forårsvalg gjorde, at konferencen måtte flyttes. Det gik ud over afholdelsen af den sædvanlige årlige studietur. Vi fortsatte traditionerne, da vi i maj afholdt endnu et dansk serviceseminar. Der var 80 deltagere fra leverandører og detailleddet, og en række interessante indlæg, der spændte fra de aktuelle forbrugersager om salg af MPEG-udstyr over nettets debatforas rolle i forbrugerdebatten og forbrugerinformationen, samt den fremtidige mærkning af elektriske apparater og kvaliteten i husstandsinstallationer. Seminaret gentages i 2012. Modtagekvalitet Beslutningen om at afsætte MUX7 til mobilt bredbånd har været en kilde til bekymring i branchen på af det mulige forstyrrelser dette kan indebære. Derfor glæder det BFE, at det har vist sig muligt at etablere et samarbejde mellem myndigheder og aktører, der skal informere om problemerne og foreslå tiltag, der kan nedbringe dem

3 Det bevirker ikke, at BFE svækker fokus på andre forhold af betydning for modtagekvaliteten. Den større sårbarhed i det digitale signal giver anledning til at være opmærksom på installationer og tilslutningskabler i de enkelte husstande. BFE sætter fokus på problemstillingen på serviceseminarerne, i artikler og på messer. BFE har registreret, at detailleddet er blevet opmærksom på disse fejlkilder. Det ser vi dels ved, at nogle detailforretninger fjerner det dårlige udstyr fra hylderne og dels ved en efterspørgsel efter BFEs informationsmateriale på området. Udstyrsproducenter, tv distributører og forretningerne har en fælles interesse i, at fejl identificeres korrekt, så store velfungerede fladskærme ikke suser frem og tilbage mellem forbrugere og servicecentre, når løsningen er et nyt tilslutningskabel. I den forbindelse skal et nyt firmakoncept, Udeteknik, nævnes. Udeteknik træder ind som det første led, der tager kontakt til forbrugeren i hjemmet og undersøger antenne installationen, før egentlig reparation af udstyr iværksættes. Videre digital udvikling Det er nu endelig besluttet, at MUX8 er afsat til tv formål. Der forventes, at der disponeres over denne sendemulighed i 2014. Såfremt MUX8 skal benyttes til landsdækkende tv skal der sendes i DVB-T2. Det har konsekvenser for alle led i værdikæden, og alle BFE følger udviklingen tæt, så der i god tid kan planlægges og disponeres. BFE har udarbejdet en analyse over udstyrsbehovet i forbindelse med overgangen til MPEG4 i MUX1 og TV2s overgang til betalingkanal i januar 2012. Analysen er blevet forelagt i alle relevante BFE fora, fremlagt i Kulturministeriet og benyttet til briefing af de store detailkæder. Et vigtigt tema i den teknologiske udvikling er connected tv, der tegner sig for mellem en fjerdedel og en femtedel af alle leverede tv apparater. Det vil bevirke ændringer markedets værdikæder og der er en række udfordringer for leverandørerne, som er blevet drøftet i LFEs bestyrelse og udvalg i løbet af året, her skal kort nævnes Apps og i den forbindelse risikoen for ophør af aftale mellem indholdsleverandører og producent og hvilke forbrugerretlige konsekvenser det kan have. Uklarhed om vilkår og regler for opdatering/ændring i software (i pc verdenen er det alment accepteret, at software løbende opdateres og dermed ændres) Nye EU regler for cookies (privatlivsfred) kan have betydning for nogle leverandørers forretningsmodeller. Bekendtgørelse herom skulle træde i kraft den 25. maj. Det er endnu ikke sket. Manglende viden om netværksopkoblede produkter i forretningerne. Det er besluttet, at sekretariatet arbejder med disse spørgsmål. Foranlediget af en artikel i FDA orientering, der kritiserede leverandørernes opsætning af apparater, konstaterede BFEs tekniske eksperter, at problemerne snarere skyldes, at antenneforeningerne ikke følger en ensartet standard for signalering. På baggrund af dette foreslog sekretariatet i AFOs styregruppe, at AFOs retningslinjer for antenneanlæg suppleres med bestemmelse om, at NorDig Rules of Operation bør efterleves i fællesantenneanlæg. AFOs styregruppe har tilslutett sig dette.

4 MPEG sagerne De hastige skift fra MPEG2 til MPEG4 har givet anledning til nogle afgørelser i Forbrugerklagenævnet, hvor nogle forbrugere har fået medhold i, at de har krav på at få udskiftet deres MPEG2 skærm med en MPEG4 skærm. Og ligeledes har nogle forbrugere fået medhold i, at forretningerne skulle have informeret dem om YouSees skift til udsendelse af et ukodet digitalt signal. Et skift, som forretningerne af gode grunde ikke kunne være vidende om. Med den prisudvikling, der sker på fladskærme, har disse afgørelser betydelige konsekvenser for detailleddet. BFE har holdt nogle møder med Dansk Erhverv, som repræsenterer detailleddet, om problemstillingen. Dansk Erhverv har besluttet, at indbringe Forbrugerklagenævnets afgørelser for domstolene. Dansk Erhverv har på baggrund af Forbrugerklagenævnets afgørelser planer om forskelligt oplysningsarbejde rettet mod såvel medarbejdere i butikkerne som forbrugerne. BFE har givet sin fulde støtte hertil og har bidraget med udkast og baggrundsinformation, samt tilsagn om at kontrollere og kvalitetssikre det materiale, som Dansk Erhverv måtte få udarbejdet. I den mere overordnede - og politiske - diskussion af disse sager, har BFE offentliggjort en artikel med titlen >> Fremtidssikret det forbudte ord<<, der påpeger det paradigmeskift som overgangen fra analog til digital teknologi indebærer. I artiklen har vi gjort opmærksom på, at vi alle skal vænne os til at udskifte eller opgradere vores forbrugerelektronik i samme takt som vi udskifter eller opgraderer vores computerudstyr og vores mobiltelefoner. BFE forudser, at MPEG sagerne ikke bliver de eneste sager, hvor teknologiudviklingen går hurtigere end forbrugerens to års klageret. Men BFE kan bidrage til, at der bliver få sager ved at fokusere på information, og ved vedholdende at fastholde de politiske beslutningstagere på langsigtet planlægning. Nordisk samarbejde I det fælles nordiske samarbejde i NACEA har BFE stor glæde af at udveksle erfaringer og lære af hinanden. Mange af medlemsvirksomhederne opererer på nordisk plan, og BFE drager nytte af deltagelse i fælles konferencer og fælles arrangementer for pressen på forbrugerelektronikmessen IFA. I forbindelse med overgangen til digitalt tv har de nordiske organisationer kunnet konstatere et skæbnefællesskab, idet standarderne for komprimering af tv signaler fastlægges i NorDig samarbejdet mellem broadcastere og tv distributører. Det samme er tilfældet for mange af de øvrige standarder, som tv-digitaliseringen og den kommende radiodigitalisering nødvendiggør. Opmærksomheden på det nordiske samarbejde bør derfor intensiveres og udbygges. Det er vigtigt for alle aktørerne, at der skabes så store markeder som muligt, så teknologiske standarder kan udveksles over grænserne. Fra LFEs side blev der i begyndelsen af beretningsperioden rejst et ønske om et fælles nordisk statistik system. Emnet har været drøftet på to NACEA møder, og BFE der den organisation, der benytter et online system har skitseret, hvorledes dette system kan udbygges til et fælles nordisk system. LFE bestyrelsen har besluttet, at bekoste gennemførelse af en foranalyse af en sådan udbygning. Foranalysen skal danne grundlag for indhentning af et præcist tilbud. Arbejdet med foranalysen er iværksat og forventes forelagt på NACEA mødet i oktober. I nordisk regi arbejdes der mod en samlet NorDig test procedure. Miljø og energi Medlemsvirksomhedernes organisationer i de enkelte lande er små set i global sammenhæng. Selv i nordisk sammenhæng er mange af medlemsvirkomhederne små. I EU sammenhæng er der mulighed for at skabe det volumen og den gennemslagskraft, der kan påvirke regeldannelsen og

5 skabe standarder i en skala, der sikrer et volumen, som gør at medlemsvirksomhederne kan sælge produkter udviklet til et stort marked. BFE har årets løb taget følgende initiativer: Svar til Center om Energibesparelse, hvor BFE takker nej til at deltage i en særlig dansk energimærkning, men støtter den fælles energimærkning for hele EU Høringsvar til miljøministeren om ftalater, hvor BFE anbefaler fremme af et fælles EU initiativ i modsætning til dansk enegang på området. Høringssvar til miljøstyrelsen om forhøjelse af batteriafgiften (fælles fra BFE og FEHA) Høringssvar til miljøstyrelsen om indsamling af el-skrot (fælles fra El-retur, BFE og FEHA). BFE konstaterer i øvrigt over, at den danske forbrugerelektronik branche er blandt de bedste genbrugere af el-skrot. I Danmark er genbruget ifølge 2010 tal fra El-retur på 90 procent med et gennemsnit på 65 procent i det øvrige EU). Det tætte samarbejde i sekretariatet, som rummer såvel producenterne i BFE og FEHA, som den største danske kollektive ordning for indsamling af elskrot EL-Retur - er uden tvivl en medvirkende årsag til det gode resultat. Markedsinformation Et vigtigt område for foreningernes arbejde er korrekt information om markedets udvikling. Som nævnt tidligere er der i nordisk regi iværksat et arbejde, der skal føre frem til en fælles nordisk statistik. Der er samtidig iværksat forskellige mindre forbedringer i det eksisterende danske system. Ikke mindst er rutinerne i kontakten til indberetterne blevet forbedrede. Det vanskeliggøres dog ind imellem af hyppig udskiftning af disse og manglende back up rutiner hos medlemsvirksomhederne, så vi opfordrer til, at medlemmrne etablerer sådanne back up rutiner. Den årlige Gallup analyse om husstandenee køb og bestand af forbrugerelektronik er blevet udbygget og mere systematisk, nu også med data om husstandenes tv adfærd. Der er i ASK indgået en aftale om en forhøjelse af kontingentet, således at dette fremover dækker fomidling af de samme statistiske data til ASK medlemmerne som til LFE medlemmerne tidligere kunne ASK medlemmerne købe disse data individuelt. Den nye ordning indebærer, at alle BFE medlemmer har adgang til samme statistiske data. Kommunikation Branchens magasin, Digitalt, måtte ultimo 2010 opgives. Det skyldes frem for alt den manglende annoncering i magasinet. I løbet af 2011 blev der iværksat en oprustning af DIGI-Mail, en omfattende og tiltrængt - oprydning på hjemmesiden, og arbejdet går videre med flere temaartikler på hjemmesiden og formidling af information til konkrete målgrupper (et eksempel er detailforretninger og fællesantenneforeninger, der informereres om kvalitet i husstandsinstallationer). I løbet af efteråret fremlæges forslag til en egentlig kommunkationsstrategi for BFE. Generelt er BFEs pressearbejde i foreningsåret forløbet godt. BFE har god respons på vores formidling til pressen, og har kunnet registrere en betydelig stigning i omtalen af emner, der har vores interesse ligesom vi konstaterer, at foreningens sekretariat ofte benyttes af pressen til indhentning af baggrundsdata og bekræftelse af information. IFA og CES En vigtig del af pressearbejdet foregår i forbindelse med messer. I en årrække har foreningssamarbejdet inviteret en række repræsentanter for pressen til IFA i Berlin, hvor vi kan rapportere god dækning. Der har også tidligere være inviteret til deltagelse i CES. Det blev genoptaget i 2011, hvor journalister og repræsentanter for branchen deltog på CES i Las Vegas. Den mere systemastiske styring af pressearrangementerne på IFA og CES i beretningsperioden har bevirket, at BFEs pressemøder på de to arrangementer er blevet den etablerede talerstol for

6 formidling af fællesnævnerne i den teknologiske udvikling og branchens nye tiltag i forlængelse heraf. Nye medarbejdere til branchen - lærlingeuddannelsen Også i dette foreningsår har uddannelsen af teknikere til branchen stået på dagsordenen. Der er nu etableret en Frontline Medie- og PC supporter uddannelse i Viborg og flere medlemsvirksomhederne har bidraget med udstyr til undervisningen. Navigation I regi af navigationsgruppen har BFE et frugtbart samarbejde Vejdirektoratet, så medlemmernes produkter kan udvikles og tilpasses, så de data, som leveres fra Vejdirektoratets systemer kan udnyttes. Lagringsmedier Lagringsmediegruppen har i året løb holdt møder med Copydan med drøftelser af, hvorledes det sikres, at der betales Copydan afgift på alle lagringsmedier, der sælges, og hvordan Copydan kan gribe ind overfor for freeriders. Til og afgang af medlemmer Garmin, Hama, Verbatim og Yamaha har ønsket at udtræde. Yamaha forventes dog at genoverveje beslutningen. LFE bestyrelsen har bedt sekretariatet undersøge om Sharp og Toshiba ønsker medlemskab. Endvidere bør samarbejde med Batteriforeningen analyseres. Der er fra DAB/Danmark været en føler om adgang til BFE fællesskabet. I beretningsperioden er Andrea Gisle Joensen udtrådt af bestyrelsen på grund af jobskifte. Bestyrelsen har bedt en repræsentant for Panasonic udfylde den vakante plads indtil generalforsamlingen. Det kommende år Som nævnt tidligere i beretningen er der nogle vigtige opgaver i det kommende års arbejde. Der vil foregå yderligere drøftelser om digital radio. Der vil være fokus på anvendelsen af MUX7 og andre problemer med modtagekvalitet. Udredningsarbejdet omkring frit valg af tv kanaler og tilslutningspligt må forventes at finde sin afslutning. Der kan forventes debat og forbrugerkonflikter omkring den hastige digitale udvikling, og forventningerne til vores evne til at informere hurtigt og korrekt vil være stadigt stigende. Det stiller krav til oprustning af organisationens vidensniveau. Studierejser og konferencer er et led heri, og det er planlagt at fortsætte med disse aktiviteter. Udveksling af information og videndeling i udvalgene er måske den allervigtigste vigtigste faktor i dette. BFE vil derfor godt benytte denne lejlighed til at sige tak til de mange medarbejdere i vore organisationer, der gør et stort stykke arbejde i denne proces og ikke mindst tak til de medlemsvirksomheder som gør det muligt.