Stubkjær: Udvalgte kendelser fra Landinspektørnævnet, 2006 1 of 11 Landinspektørnævnet - Udvalgte kendelser Den danske Landinspektørforening Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider maj 1998 http://www.ddl.org/ddl/forlag/mb/blaa_sider/de_blaa_sider/9805.htm Ministerielle skrivelser m.m. Landinspektør L fastlagde et skel på baggrund af matriklens oplysninger om skellets placering. Naboejeren, der var utilfreds med skellets placering, rekvirerede landinspektør M til at fastlægge skellet. Ved hjælp af egne arkivoplysninger, hvilke oplysninger ikke fandtes andre steder, genfandt landinspektør M den gamle afmærkning af skellet, som var dækket af jord. Landinspektørnævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes landinspektør L, at han ved afsætningsarbejdet ikke havde genfundet den gamle skelafmærkning, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte den skelafmærkning, som han har foretaget. Kendelse fra Landinspektørnævnet I Landinspektørnævnets sag nr. 174: A mod landinspektør L afsagde nævnet den 10. april 1997 følgende I et udateret brev modtaget af Landinspektørnævnet den 27. august 1996 har A, som ejer af det tidligere matr.nr. 7e... klaget over landinspektør L. I brevet anføres, at hun flere gange har henvendt sig til landinspektøren for at få ham til at fjerne nogle skelpæle, som han har placeret forkert på hendes grund. Landinspektøren har principialt påstået sagen afvist, subsidiært frifindelse. Landinspektørnævnet har til brug for sagen indhentet kopi i Kort & Matrikelstyrelsen af de matrikulære sager U1995/... og U1995/... udarbejdet henholdsvis af landinspektør L og landinspektør M. Det fremgår af sagens oplysninger, at landinspektør L den 28. december 1994 af B, der er ejer af matr.nr. 7a..., blev rekvireret til at afsætte skel mellem matr.nr. 7a og 7e. Landinspektør L rekvirerede måloplysninger i Kort & Matrikelstyrelsen og afsatte skellet den 12. januar 1995, hvilket han den 19. januar 1995 skriftligt orienterede bl.a. klageren og sin rekvirent om. Den 20. januar 1995 foretog landinspektør L i henhold til 28, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 106 af 25. februar 1991 om matrikulære arbejder, indberetning af målingen og afmærkningen til Kort & Matrikelstyrelsen. Den 6. april 1995 skrev landinspektør L bl.a. til A og opfordrede hende til at henvende sig til en landinspektør, såfremt hun ikke kunne acceptere det skel, han havde afsat. Den 21. april 1995 henvendte A sig til landinspektør M og anmodede ham om at foretage en kontrol af indklagedes afsætning af skel, idet hun mente, at skellet var kommet for langt ind på hendes ejendom. Landinspektør M lod sin daværende assistent landinspektør N, besigtige forholdene. Landinspektør M foretog efterfølgende selv en måling på ejendommen og konstaterede, at denne måling ikke stemte med landinspektør L s skelafsætning.
Stubkjær: Udvalgte kendelser fra Landinspektørnævnet, 2006 2 of 11 Den 8. juni 1995 fremsendte landinspektør M en sag om bl.a. arealoverførsel mellem matr.nr. 7a og 7d til Kort & Matrikelstyrelsen. I den skematiske redegørelse har landinspektøren bl.a. anført:»den 17.4.1954 afmærkede afdøde landinspektør O skellet mellem matr.nr. 7a og 7e (målebogskopi vedlægges). Landinspektør L har 18.1.1995 (rettelig den 12. januar) foretaget fornyet afmærkning - uden at genfinde den på stedet værende afmærkning fra 1954.... Begge har øjensynligt benyttet udstykningsmålene fra 1913.... Da afmærkningen fra 1954 fandtes på plads, må denne regnes for gældende ud fra hævdsprincipper, uanset, at målingen ikke blev indsendt til Matrikeldirektoratet, hvad der ikke var krav om. For at komme ud over problemet har ejerne indgået aftale om køb af den pågældende lod af matr.nr. 7-a. Ved arealberegningen har vi benyttet det af landinspektør O fastlagte skel.«. Den 19. juli 1995 skrev Kort & Matrikelstyrelsen til landinspektør L med henvisning til et tidligere brev af 3. juli s.å. - og landinspektør L s besvarelse heraf - og meddelte ham under henvisning til bestemmelserne i 4, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 106 af 25. februar 1991 om matrikulære arbejder, at målingen og registreringen ikke kunne godkendes som ansøgt og anmodede landinspektør L om at kontrollere måling og afmærkning og herefter afhjælpe eventuelle uoverensstemmelser med matriklens oplysninger, alternativt at fjerne afmærkningen. Dette brev besvarede landinspektør L den 30. juli 1995. I brevet, hvori landinspektør L indledningsvis gør opmærksom på, at han har foretaget en retablering efter i Kort & Matrikelstyrelsen at have rekvireret det materiale, som styrelsen måtte anse for nødvendigt, står der derefter:»jeg har ikke konstateret nogen fejl i matriklens oplysninger - og det er mig, der afgør dette spørgsmål - men jeg fandt, at der ikke var grund til, at jeg alene skulle ligge inde med oplysninger om skellets placering i system - 34, hvorfor jeg indsendte et regulært måleblad til Dem. Hvis De mener, at jeg havde pligt til at gøre dette, så beder jeg om, at De dels henviser til hjemmelen, som altså ikke kan indeholde et element af mit skøn, og at De dels oplyser, om det er sædvanligt, at De modtager indberetninger om retableringer fra praktiserende landinspektører. Min baggrund er, at jeg har erfaring fra mit daglige virke, som går ud på, at der har været og er kolleger, som forbeholder oplysninger for sig selv - de såkaldt hemmelige mål - for at stå bedre i den fremtidige konkurrence... Jeg agter på ingen måde at fjerne skelafmærkningen, idet jeg anser dette for at være i strid med såvel straffelovens kap. 19 som landinspektørloven.«. Ved brev af 13. december 1995 meddelte Kort & Matrikelstyrelsen L, at den supplerende måling vedrørende matr.nre. 7a og 7e... var noteret. Ved brev af 18. december 1995 meddelte Kort & Matrikelstyrelsen landinspektør M, at man bl.a. havde godkendt sammenlægning af matr.nre. 7d og 7e og en arealoverførsel fra matr.nr. 7a til matr.nr. 7d. Under mødet i nævnet den 2. december 1996 har A bl.a. forklaret, at hun ikke var tilstede, da landinspektør L foretog skelafsætningen. Da hun kom hjem, så hun, at der stod et skelrør med visertræpæl i indkørslen, således at hun ikke kunne komme ind med bilen. Hun tog træpælen op og stillede den væk. En skelpæl fra 1954, som landinspektør M senere genfandt, stod ca. 40 cm. fra den skelpæl, landinspektør L havde afsat. Den gamle skelpæl var dækket med jord og var således ikke synlig.
Stubkjær: Udvalgte kendelser fra Landinspektørnævnet, 2006 3 of 11 Landinspektør L havde endvidere i den nordlige ende af skellet placeret en skelpæl inde på hendes grund 50 cm. fra en skelpæl fra 1954, som landinspektør M også senere genfandt. Heller ikke denne skelpæl var synlig, men kunne findes ved hjælp af søgeudstyr. Hun har flere gange bedt landinspektør L om at fjerne skelpælene, men det vil han ikke. Landinspektør M, som hun rekvirerede til at kontrollere landinspektør L s afsætning og senere til at overføre matr.nr. 7a til hendes ejendom, ville heller ikke fjerne de skelpæle, som landinspektør L havde afsat. Den gamle skelpæl i indkørslen hindrede ikke indkørsel. Landinspektør L har bl.a. forklaret, at han forinden skelafsætningen rekvirerede materiale i Kort & Matrikelstyrelsen i henhold til udstykningsloven. Dette materiale havde han den 12. januar 1995, da han udførte markarbejdet. Det var hård frost den pågældende dag, og han så ikke skelpælene fra 1954. I marken medbragte han: 1. Matrikeludskrifter, som han selv havde udtrukket den 28. december 1994. 2. Vejmåling, som han havde modtaget fra Kort & Matrikelstyrelsen. 3. Måleblad fra udstykning af matr.nr. 6 m.fl., hvilket materiale han selv var i besiddelse af i forvejen. 4. Måleblad fra udstykning af matr.nr. 6d; Kort & Matrikelstyrelsens sag UJ.../1898. Han gik ud fra, at det var dette materiale, han skulle have med. A s mand kom tilstede, længe inden jernrørerne blev placeret. Han deltog i det hele og samarbejdede med ham uden gnidninger af nogen art. Landinspektør L baserede sin afsætning på 1913-målingen og en ældre måling fra 1898. Han har med udgangspunkt i ejendommens vestskel beregnet, at hans afsætning af punktet ved vejen kun afviger 8 mm i forhold til landinspektør M s definition af skellet. Forholdene på stedet var således, at han ikke havde grund til at tro, at skellet var beliggende et andet sted end der, hvor han afsatte det. Det er hans opfattelse, at A kan fjerne de to skelrør, som han har afsat, idet skellet efter arealoverførslen ikke længere eksisterer. Han vil derimod afvise, at han har nogen pligt til at fjerne skelrørerne. Han vil for så vidt godt gøre det, men i så fald er det»arbejdsmandsarbejde«, som han vil have betaling for. I juli 1995 - et halvt år efter han havde anmodet Kort & Matrikelstyrelsen om at notere målingen som en supplerende måling til skellet - fik han af styrelsen en revisionsudsættelse af sagen. Da styrelsen den 19. juli 1995 anmodede ham om at ændre skellet, alternativt at fjerne skelrørerne, blev han klar over, at der var en anden landinspektør inde i billedet. Landinspektør M har som vidne bl.a. forklaret, at han, i forbindelse med at A rekvirerede ham, konstaterede, at hans firma havde arbejdet på hendes ejendom omkring århundredeskiftet. Det fremgik endviderre af firmaets arkiver, at landinspektør O i 1954 havde foretaget afsætning af ejendommens skel. Landinspektør N havde foretaget besigtigelse af ejendommen og af A lånt det måleblad, som landinspektør L havde udfærdiget. Nogle dage senere var vidnet selv på ejendommen og fandt ved brug af søgeudstyr de to skelrør fra 1954. Det sydligste stod ca. 4 cm. under jorden, mens det nordlige stod ca. 20 cm. nede. Ingen af skelrørerne var således synlige. Han stod nu med to skelafsætninger, der ikke stemte sammen og ringede derfor til Kort & Matrikelstyrelsen, hvor han talte med distrikstleder C, som han spurgte, hvordan han skulle forholde sig. C vidste det ikke. Da han var på A s ejendom foreslog han hende, at hun købte en strimmel af matr.nr. 7a. Derved ville man komme ud over problemet, idet skellet så ville blive flyttet længere mod vest. A meldte tilbage, at hun ville købe den tilgrænsende lod af matr.nr. 7a i sin helhed. Dette meddelte han landinspektør L omkring den 1. maj 1995 og oplyste samtidigt, at der ville blive
Stubkjær: Udvalgte kendelser fra Landinspektørnævnet, 2006 4 of 11 udarbejdet en arealoverførselssag. Den 30. november 1995 skrev landinspektør L til ham, at A havde bedt landinspektør L om at fjerne den skelafmærkning, landinspektør L havde afsat. Den 14. januar skrev landinspektør L påny til ham og gjorde ham opmærksom på, at man ikke havde pligt til at respektere måloplysninger, der ikke er registreret i Kort & Matrikelstyrelsen. Denne opfattelse deler vidnet ikke, idet det ved brug af søgeudstyr er meget let at sikre sig, om der tidligere er foretaget afmærkning af stedet. Vidnet er ved arealoverførselssagen gået ud fra det skel, som landinspektør O havde afsat. Vidnet ville ikke fjerne landinspektør L s skelafmærkning, før hele problematikken var blevet afklaret. De punkter, der i dag markerer endepunkter i det nu bortfaldne skel, er repræsenteret således: I nord er det landinspektør O s skelafmærkning og i syd er det et uafmærket punkt. Vidnet har i forbindelse med sagen ikke indhentet måloplysninger i Kort & Matrikelstyrelsen. Landinspektør N har som vidne forklaret, at han af landinspektør M blev bedt om at køre forbi klagerens ejendom for at se, om det var muligt at retablere skellet på baggrund af målingen fra 1954. Han observerede landinspektør L s skelpæle på stedet og konstaterede, at opmålingen fra 1954 kunne anvendes til at genafsætte skellet. Han opsøgte A og sagde, at der så ud til at være uoverensstemmelse mellem landinspektør L s afsætning og målingen fra 1954. Han lånte af A det måleblad, som landinspektør L havde udarbejdet i forbindelse med sin afsætning af skellet. Landinspektør L har i et skriftligt indlæg af 2. januar 1997 nærmere begrundet sine påstande. Afvisningspåstanden begrundes bl.a. med, at A s klage ikke indeholder en beskrivelse af noget forhold, som falder indenfor nævnets kompetence og at klagen er åbenbart grundløs. Han har yderligere fremhævet, at potentielle klagere og disses rådgivere ikke bør kunne benytte nævnet til chikanøs klage, og at nævnet bør være opmærksom på, at der består en fare for, at nævnet bliver en faktor i konkurrencen mellem landinspektørfirmaerne. For så vidt angår frifindelsespåstanden har han særligt fremhævet, at der ikke kan påvises nogen uregelmæssighed i hans håndtering af sagen, idet 1) han har iagttaget reglen i udstykningslovens 34, 2) hans definition af udgangspunkterne for målingen er uangribelig, idet den kun afviger 8 mm fra den af klagerens landinspektør fastlagte, 3) målingen er korrekt, 4) der var ikke indikationer for, at ejendomsgrænsen ikke svarer til den afsatte, 5) han har indberettet den supplerende måling til Kort & Matrikelstyrelsen, 6) han har underrettet ejere af ejendomme, der grænser til det afsatte, og 7) retableringen er sket i overværelse af klagerens mand. Landinspektøren har iøvrigt fastholdt, at klageren ikke kan kræve, at han fjerner de af ham anbragte skelpæle. Landinspektørnævnet udtaler: Nævnet finder, at landinspektøren ved sin afsætning af ejendomsgrænsen i fornødent omfang har iagttaget de i udstykningslovens 34, stk. 1 og bekendtgørelse om matrikulære arbejder 4 foreskrevne regler.
Stubkjær: Udvalgte kendelser fra Landinspektørnævnet, 2006 5 of 11 Det kan ikke bebrejdes landinspektøren, at han ikke ved afsætningsarbejdet har fundet de skelpæle, der var anbragt i 1954, og der er efter det foreliggende ikke grundlag for at tilsidesætte den afsætning, som landinspektøren har foretaget. Efter det oplyste finder nævnet således ikke, at der er faktiske forhold i marken som indikerer, at den faktiske ejendomsgrænse ikke er i overensstemmelse med det afsatte skel. Nævnet lægger endvidere til grund, at klagerens mand var vidne til skelafsætningen og at indklagede tog kontakt til klagerens landinspektør, da han hørte om parternes tvivl om den foretagne skelafsætning. På dette grundlag frifindes landinspektøren. Da de af indklagede afsatte skelpæle ikke længere tjener til markering af eksisterende skel, finder nævnet, at landinspektør M, der efterfølgende har gennemført arealoverførselssagen, som et led i denne sag bør fjerne de skelpæle, der ikke længere markerer eksisterende skel. Nævnet skal endvidere bemærke, at det falder udenfor nævnets kompetence at tage stilling til den af Kort & Matrikelstyrelsen foretagne behandling af anmodning fra indklagede om notering af den supplerende måling. Thi bestemmes: Landinspektør L frifindes. Jens Wolters Sigrid Ballund Niels Krogsgaard Fra Domstolene... Den danske Landinspektørforening Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider oktober 1998 http://www.ddl.org/ddl/forlag/mb/blaa_sider/de_blaa_sider/9810.htm Kendelse fra Landinspektørnævnet I Landinspektørnævnets sag nr. 188: Advokat A, på vegne af B, mod landinspektør L afsagde nævnet den 15. september 1998 følgende: I breve af 11. december 1997 og 28. januar 1998 har advokat A, som advokat for B, klaget over landinspektør L. Klagen vedrører landinspektørens sagsbehandling i forbindelse med afsætning af skel vedrørende B s ejendom matr.nr. 1r. Landinspektøren har afvist klagen. I brevet af 11. december 1997 har advokat A bl.a. skrevet:»landinspektør L,..., har ved stævning af den 4/2 1997 anlagt sag an mod B,..., med krav om at B betaler faktura (3.908,50 kr.)... vedrørende skelretablering....
Stubkjær: Udvalgte kendelser fra Landinspektørnævnet, 2006 6 of 11 Min klient, B, svarede i sagen ved brev af 17/2 1997, og han gjorde opmærksom på at han var villig til at betale fakturabeløbet, når forskellige skelforhold var afklaret. Han bestred således at L s skelretablering var udført tilfredsstillende....«. Retssagen, som landinspektør L har anlagt ved Retten i... mod B, blev efter begæring fra advokat A udsat med henblik på forelæggelse for Landinspektørnævnet. Med brevet af 11. december 1997 fra advokat A fulgte kopi af en række af retssagens akter, bl.a. kopi et brev af 17. februar 1997 fra B til Civilretten i... I brevet står der bl.a.:»... Som det fremgår af min skrivelse af 12. december 1996 til landinspektøren, var jeg villig til at deponere regningsbeløbet i et pengeinstitut, som garanti for beløbets tilstedeværelse, indtil nedennævnte forhold var afklarede. Min tvivl om skeletableringsplanens rigtighed beror på matriklens øst - og vestskel. 1. I østskel mod ejendommen matr.nr. 1s har landinspektøren placeret en skelpæl ca. 2,1 m sydligere end eksisterende skelpæl. På matrikelkort fra Kort & Matrikelstyrelsen forekommer ingen forskydning af skelforløb i krydsningspunktet mellem matriklerne 1r-1s-lar og 1aq, således som landinspektøren har vist det på sin tegning. Det er jeg uforstående overfor. Ved denne forskydning af skellet placeres dette kun 90 cm fra en bygning på nabogrunden. Denne bygning har jeg fået byggetilladelse til at renovere, men dette projekt er nu ikke muligt at gennemføre. 2. I vestskel er skelpæl i nordvestlige hjørne på landinspektørens tegning forkert afsat i.h.t. måleblad fra Kort & Matrikelstyrelsen. Det drejer sig om ca. 0,75 m. Dette har væsentlig betydning for vejadgangen til ejendommen. På grund af ovennævnte uoverensstemmelser, anmodede jeg landinspektøren om at sende mig en tegning af matr.nr. lr med indskrevne mål på ejendommens 4 sider, da den fremsendte tegning ellers var uden værdi. Dette har jeg ikke modtaget andet svar på end en inkasso fra advokatfirmaet C«. Advokat A havde desuden som bilag medsendt kopi af et brev af 22. februar 1997 fra landinspektør L til advokatfirmaet, hvori han besvarer de spørgsmål, som B stillede i brevet af 17. februar 1997. I brevet står der bl.a.:»jeg skal hermed forsøge at besvare de spørgsmål der bliver stillet i ovennævntes brev af 17. februar 1997. Punkt 1) Jeg har afsat skellet for matr.nr. 1 r efter de mål ejendommen blev udstykket efter i 1914. I 1963 bliver naboejendommen udstykket og på dette måleblad bliver skellet fejlagtigt markeret som et firepunktsskel. Ifølge den gamle udstykning er østskellet 31,16 m og naboejendommens skel 28,95 m. Dette giver en forskel på 2,21 m mellem de to skelpæle, hvad jeg ikke kan gøre for. Angående nordskellet er dette afmærket efter den gamle banemåling, så dette skel kan jeg ikke flytte på. Vestskellet har jeg afmærket efter de gamle udstykningsmål fra 1914,
Stubkjær: Udvalgte kendelser fra Landinspektørnævnet, 2006 7 of 11 men der er en anden landinspektør der har afsat det sydvestre hjørne. Jeg er derfor nødt til at fastholde dette selv om det ikke stemmer helt. Dette gør at vestskellet bliver 0.28 m mindre end målingen fra 1914. Idet jeg henviser til mit brev af 16. december 1996 er arealet af matr.nr. 1r ikke forandret idet den af mig foretagne afsætning giver et areal der afviger med 2 m 2. Jeg står stadig uforstående overfor, at ejeren af ejendommen først henvender sig skriftlig til mig efter tre måneder og tre rykkere. Såfremt han ikke var tilfreds med mit arbejde ville det være naturligt at komme ind og fortælle mig hvad han mente der var galt«. B har for nævnet forklaret, at han bad landinspektøren om at afsætte skel i det nordvestlige hjørne af matr.nr. 1r, hvor der ikke var nogen skelafmærkning. Han vil dog ikke udelukke, at han ved rekvisitionen har anmodet landinspektøren om at afsætte skel omkring hele grunden. Han havde imidlertid ikke forestillet sig, at skelretableringen ville medføre, at skelpælen i det sydøstlige hjørne blev flyttet så langt ned mod matr.nr. 1s, som han også ejer, at hans byggeprojekt på dette matr.nr. kom i fare. Landinspektøren foretog målingen den 19. september 1996 og i tilslutning hertil blev retableringsridset - hvorpå landinspektøren havde anført matrikelnummeret forkert - fremsendt til ham. Han reagerede ikke umiddelbart på dette rids, idet han først ville have afklaret forholdet til bl.a. Trafikministeriet, kommunen og ejeren af matr.nr. 1n. Han ønskede endvidere at undersøge, hvorfor der ved landinspektørens skelretablering var sket en forskydning af skellet i det sydøstlige hjørne af matr.nr. 1r, og han indhentede i den forbindelse materiale i Kort & Matrikelstyrelsen. Der gik ca. 3 måneder hermed. Forskydningen syntes ikke at fremgå af noget af det materiale, han modtog fra styrelsen. Han hørte herefter ikke yderligere til sagen, før han modtog indkaldelse til fogedretten som følge af, at Retten i... - på grund af en fejl fra rettens side - havde afsagt udeblivelsesdom i sagen mellem ham og landinspektøren. Han har iøvrigt ikke haft nogen kontakt til landinspektøren. Ejeren af matr.nr. 1n har efterfølgende henvendt sig til ham og spurgt, om de ikke kunne blive enige om at flytte skellet således, at hans byggeri - en havemur og en tæt derpå beliggende værkstedsmur - kunne lovliggøres. Indklagede har vedrørende den foretagne måling og skelafsætning i det væsentlige forklaret som i brevet af 17. februar 1997 til klagerens advokat. Han har yderligere forklaret, at han blev rekvireret til at foretage skelretablering vedrørende hele grunden. Forinden han foretog målingen, indhentede han måloplysninger i Kort & Matrikelstyrelsen både for så vidt angår klagerens ejendomme og de tilstødende ejendomme. Øst for matr.nr. 1r genfandt han en række skelpæle, som han fandt i overensstemmelse med måloplysningerne. Mod vest genfandt han et ældre skeljernrør med skelmærke. Han tog ikke kontakt til naboejerne vedrørende dette jernrør. Mod nord anvendte han jernbanemålingen. Han afsatte det sydøstlige skelpunkt ved måling fra den sydlige side af...vej - af klageren betegnet nullinien - ved anvendelse af målet på 31,16 m, som stammede fra 1914. Nullinien har han defineret som forlængelsen mod øst af de tidligere definerede nordskel for matr.nre. 10s, 10l og 10k. Denne linie er anvendt som målelinie i forbindelse med tidligere matrikulære arbejder. Han foretog en beregning, før han afsatte skellet. Han følte sig overbevist om, at det afsatte skel var lig med ejendomsgrænsen. Han var godt klar over, at hans skelafsætning bevirkede, at den mur, som ejeren af matr.nr. 1n har opført, kom ind på klagerens grund. Han havde forinden talt med den pågældende lodsejer, som gav udtryk for, at han var tilfreds med målingen. Han nævnte dog ikke overfor denne, at en del af muren nu stod på klagerens grund. Han fandt ikke anledning til - som følge af det konstaterede - at foretage en ejendomsberigtigelse. Han kan erkende, at han ikke har foretaget indberetning til Kort & Matrikelstyrelsen som foreskrevet i 25 i bekendtgørelse om
Stubkjær: Udvalgte kendelser fra Landinspektørnævnet, 2006 8 of 11 matrikulære arbejder. Han er villig til at gøre dette og samtidigt få matrikelkortet berigtiget. Han fandt ikke anledning til at drøfte sagen med klageren, da denne først henvendte sig til ham ca. 4 måneder efter, at arbejdet blev udført. B og landinspektøren har samstemmende oplyst, at skelafsætningen ikke afviger fra de naturlige fysiske forhold i marken. Landinspektøren er således af den opfattelse, at der på stedet ikke er skarpt definerede brugsgrænser. B har om den ovenfor omtalte havemur oplyst, at der i forlængelse af denne er et gammelt plankeværk, som der der står nogle hasselbuske op ad. Landinspektørnævnet udtaler: Først bemærkes, at landinspektørnævnet ikke har kompetence til at fastslå den rette beliggenhed af de omtvistede skel. En eventuel ændring af skellene må ske enten ved en aftale mellem de berørte lodsejere om en ændret beliggenhed af skellene eller ved afholdelse af skelforretning. Det lægges efter de forklaringer, der er afgivet, til grund, at B rekvirerede indklagede til at afsætte skel omkring hele grunden. Nævnet lægger endvidere til grund, at landinspektøren foretog skelafsætning i henhold til reglerne i 4 i bekendtgørelse nr. 106 af 25. februar 1991 om matrikulære arbejder. Nævnet finder, at landinspektøren under hensyn til, at de foreliggende måleblade indeholder væsentlige uoverensstemmelser sammenholdt med, at en mur på naboejendommen matr.nr. 1n ved skelafsætningen kom ind på Bs grund, burde have foranlediget, at de berørte grundejere fik mulighed for at udtale sig forud for skelafsætningen, jf. 4, stk. 3 i bekendtgørelse 106 af 25. februar 1991 om matrikulære arbejder. Han burde endvidere for at undgå at skabe unødig uklarhed om rigtigheden af det afsatte skel - der på flere væsentlige punkter afviger fra det skelbillede som grundejerne kendte bl.a. fra matrikelkortet - overfor disse nærmere have redegjort for de foretagne afsætninger. Han har yderligere bestyrket denne uklarhed ved ikke at have taget direkte kontakt til klageren, efter at denne havde skrevet til ham den 12. december 1996 - uanset at denne henvendelse først kom ca. 3 måneder efter modtagelse af skelretableringsrids og faktura. Landinspektøren burde endvidere have foretaget indberetning til Kort & Matrikelstyrelsen af de fejl, han konstaterede i matrikelkortets udvisende, jf. 25 i den førnævnte bekendtgørelse. Nævnet finder, at de påtalte forhold indebærer en tilsidesættelse af pligterne efter landinspektørlovens 7 og tildeler i medfør af samme lovs 10 landinspektøren en irettesættelse. Landinspektør L tildeles en irettesættelse. Thi bestemmes: Jens Wolters Sigrid Ballund Niels Krogsgaard Ministerielle skrivelser m.m.
Stubkjær: Udvalgte kendelser fra Landinspektørnævnet, 2006 9 of 11 Den danske Landinspektørforening Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider juli 1999 http://www.ddl.org/ddl/forlag/mb/blaa_sider/de_blaa_sider/9907.htm Landinspektør L var rekvireret til at gennemføre en sag om supplering af en landbrugsejendom. Sagens gennemførelse forudsatte, at der blev skaffet vejadgang gennem klagerens skovejendom. Vejretten skulle sikres ved lysning af en servitut på skovejendommen, og i den forbindelse skulle landinspektøren udføre en del af arbejdet hermed. Arbejdet med tinglysning af servitutten gik imidlertid i stå. På grund af usikkerhed om, hvad der var aftalt mellem klageren og landinspektøren og sagens karakter i øvrigt, blev landinspektøren frifundet. Kendelse fra Landinspektørnævnet I Landinspektørnævnets sag nr. 195: A-selskabet v/ skovrider B mod landinspektør L afsagde nævnet den 29. januar 1999 følgende: I et brev af 6. juli 1998 har skovrider B klaget over landinspektør L. Klagen vedrører manglende sagsbehandling fra landinspektørens side i forbindelse med tinglysning af en servitut om vejret gennem en af A-selskabets skove. Behovet for vejret var opstået i forbindelse med en sag om supplering af en landbrugsejendom, som landinspektøren var rekvireret til at gennemføre. I brevet anfører skovrider B bl.a. følgende:»i forbindelse med min tiltræden som skovrider i... blev jeg, af vores skovfoged C, gjort opmærksom på en sag ved... Plantage, hvor en naboejer tilsyneladende havde erhvervet et stykke jord uden vejret og derfor forespurgte om en eksisterende vejret kunne udvides/flyttes således, at arealet kunne udnyttes. Vi holdt i foråret 1997 møde med ejeren og landinspektøren om sagen og kom med et forslag til sagens løsning. Det skal i den forbindelse bemærkes, at selskabet ikke på nogen måde har egeninteresse i at løse sagen der, efter vores vurdering, var fremkommet på grund af en fejl fra landinspektørens side. Efterfølgende har vi adskillige gange rykket for udfærdigelse og tinglysning af servitut, uden at der er sket noget som helst.... Det er vigtigt, at de servitutter, der påhviler selskabets skove er tinglyst, idet administrationen ofte skifter med deraf følgende risiko for misforståelser....«. Som bilag til brevet havde skovrider B bl.a. medsendt kopi af forslag til servitutbestemmelse samt kopi af et brev af 24. februar 1997 til landinspektøren, hvori landinspektøren anmodes om at renskrive servitutforslaget, således at dette passer med rette sprogbrug. Den 22. december 1997 skrev skovrider B påny til landinspektøren og anmodede om, at sagen blev færdigekspederet inden 30 dage under trussel om, at sagen i modsat fald
Stubkjær: Udvalgte kendelser fra Landinspektørnævnet, 2006 10 of 11 ville blive færdiggjort af en anden landinspektør for landinspektør L s regning. I et brev af 28. april 1998 rykkede skovrider B atter landinspektør L for tinglysning af servitutten inden sommerferien 1998 og truede igen med at lade sagen færdiggøre af en anden landinspektør for landinspektør L s regning, idet det var hans opfattelse, at fejlen lå hos landinspektør L. Klagen blev behandlet på et møde i Landinspektørnævnet den 28. september 1998, hvor landinspektør L var mødt. Klageren, skovrider B meddelte telefonisk på mødedagen, at han ikke mødte. Landinspektør L gav indledningsvis udtryk for, at han mener, at Landinspektørnævnet bør afvise klagen, dels fordi ekspedition af en servitut, som den klagen vedrører, ikke er forbeholdt landinspektører, dels fordi A-selskabet ikke er hans rekvirent. Landinspektøren har herefter forklaret, at der i forbindelse med en arealoverførselssag skulle sikres ejeren af matr.nr. 1a..., C vejret gennem... Plantage, matr.nr. 1i og 1k smst., der ejes af A-selskabet. Vejretten skulle sikres ved udvidelse af en eksisterende deklaration om vej, som er lyst på... Plantage.C skulle betale A-selskabet 4.000 kr. for udvidelse af deklarationen samt for anlæg af et vejstykke gennem plantagen. Indklagede aftalte i februar 1997 mundtligt med A-selskabet, at selskabet skulle udarbejde en deklaration og sende den til ham. Han skulle udfærdige et servitutrids og herefter lade deklarationen tinglyse. Servitutridset er udfærdiget og ligger på hans kontor. Han har aldrig modtaget Hedeselskabets brev af 24. februar 1997 med udkast til deklaration. Dette fremgår også af et brev af 15. april 1997 fra ham til C, hvori han gør opmærksom på, at han endnu ikke på skrift har set A-selskabets deklaration om vejret. Han følte sig stødt, da han modtog A-selskabets breve af 22. december 1997 og 28. april 1998, idet han ikke følte sig ansvarlig for nogen fejl. Han foretog sig derfor intet i anledning heraf. Han erklærede sig villig til at rette og supplere A-selskabets deklarationsudkast af 24. februar 1997, samt - efter at A-selskabet har godkendt den endelige udformning - umiddelbart derefter at fremsende deklarationen til tinglysning. Landinspektør L har pr. telefax den 9. november 1998 oplyst til nævnet, at han har sendt en deklaration til A-selskabet, men at dette udspil blev dårligt modtaget. Landinspektørnævnet udtaler: Først bemærkes, at landinspektørnævnet ikke finder grundlag for at afvise klagen. Nævnet har herved lagt vægt på, at den vejret, som landinspektørens klient C erhverver over A-selskabets ejendom er en forudsætning for de arealoverførsler, som landinspektøren havde gennemført til supplering af sin klients landbrugsejendom. Da servitutten skulle lyses på klagerens ejendom, finder nævnet, at klageren har en retlig interesse i sagen. Nævnet finder, at henvendelsen til A-selskabet om sikring af vejadgangen i forbindelse med arealoverførslerne ikke er sket som følge af en fejl fra landinspektørens side. Nævnet har ikke grundlag for at forkaste landinspektørens forklaring om, at hans opgave alene bestod i at udfærdige et servitutrids og - efter at have modtaget deklarationen fra A-selskabet - at fremsende denne til tinglysning. Nævnet finder heller ikke grundlag for at forkaste landinspektørens forklaring om, at han ikke har modtaget A-selskabets brev af 24. februar 1997 med deklarationsudkast. Selvom det kan bebrejdes landinspektøren, at han ikke svarede på klagerens breve af 22. december
Stubkjær: Udvalgte kendelser fra Landinspektørnævnet, 2006 11 of 11 1997 og 28. april 1998 finder nævnet bl.a. under hensyn til usikkerheden om, hvad der var aftalt mellem klageren og landinspektøren og sagens karakter iøvrigt, ikke tilstrækkeligt grundlag for at pålægge landinspektøren nogen sanktion. Landinspektøren frifindes derfor. Landinspektør L frifindes Thi bestemmes: Jens Wolters Sigrid Ballund Niels Krogsgaard Fra Domstolene m.v.... Erik Stubkjær, 2006-03-13