Vejledning om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet



Relaterede dokumenter
Husk altid at skrive alle arbejdstimer, også ulønnede, samt timer med selvstændig virksomhed, ferie og sygdom på dagpengekortet.

FORSTÅ REGLERNE SÅ FÅR DU FLERE KRÆFTER TIL AT SØGE JOB

Byggefagenes A-kasse ************ Værd at vide Praktiske oplysninger om A-kasseregler i forbindelse med ledighed. 2015

SUPPLERENDE DAGPENGE - ved arbejde på nedsat tid

Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge

sådan gør du... [meld dig ledig]

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Din guide til dagpengesystemet

Lær at tackle jobsøgningsstress 2!

Ledighedserklæring - for nyuddannede og værnepligtige

sådan gør du... [opret dit CV]

Kelly-koncernen har hovedsæde i Troy, Michigan i USA og har siden opstarten i 1946 udviklet sig til en dynamisk virksomhed med kontorer verden over.

[jobsøgende] sådan gør du... [opret jobagent]

Midlertidig vejledning til tolkebooking.dk

Det skal I vide, når I planlægger jeres barsel

Postnr. By Telefonnr. Adresse Postnr. By. Årsag til arbejdsophør?

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

VI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN

F O A s A K A S S E. Dagpenge når du arbejder på nedsat tid

Forord. God læselyst. Mette Frederiksen

Kom godt i gang som selvstændig

Når en medarbejder melder sig syg

HVIS DU BLIVER AFSKEDIGET. - som privatansat

RÅDEN OVER VEJ ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2014

MEB/OL Maj Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene

Informationspakke om Danskprøve A1 og Danskprøve A2

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv.

Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Transkript:

1 Vejledning om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet For at modtage dagpenge mens du er ledig, skal du stå til rådighed for det danske arbejdsmarked. Det gør du ved blandt andet at opfylde disse betingelser: Du skal tilmelde dig www.jobnet.dk Tilmelding til Jobcenteret sker på www.jobnet.dk. Her skal du som minimum hver 7. dag tjekke dine jobforslag og på den måde bekræfte, at du aktivt søger job. Det er vigtigt, for ellers får det konsekvenser for din ret til dagpenge. Du skal være aktivt jobsøgende Du skal aktivt søge job inden for de fag, du kan varetage, og hvor der er gode muligheder for at få et job. Husk, at dette også gælder, hvis du er i aktivering. Hvis der er gode muligheder for job inden for dit eget fagområde, må du gerne overvejende søge her i starten af din ledighedsperiode. Men hvis der ikke er nok job inden for dit eget fagområde, skal du også søge arbejde inden for andre fagområder. Efter kortere tids ledighed skal du generelt også søge job, du kan varetage, inden for andre faglige områder. Derfor er det en god ide allerede nu at tænke på, hvilke job du har mulighed for at få indenfor andre faglige områder. Husk, at du skal søge job hele tiden, mens du er ledig. Du må ikke undlade at søge job, du kan varetage, i uger hvor du modtager dagpenge. Du skal være seriøs og realistisk i jobsøgningen Din jobsøgning skal være målrettet de job, du søger. Og med din jobsøgning skal du vise, at du rent faktisk ønsker at komme i arbejde. Du kan enten søge skriftligt eller ved at møde personligt op hos arbejdsgiveren. Du må gerne søge uopfordret, men du skal primært søge opslåede stillinger. Du skal søge på den måde, der er normal indenfor det fagområde, du søger indenfor. Du kan altså ikke nøjes med kun at sende uopfordrede ansøgninger. Jobsøgning og transporttid De første 3 måneder af din ledighedsperiode skal du søge og tage alt arbejde, som du kan varetage. Du skal acceptere en samlet, daglig transporttid på op til 3 timer, beregnet med offentlig transport. Efter de 3 måneder skal du være villig til at bruge mere tid på transport. Du skal oprette dit CV på www.jobnet.dk Du skal lægge dit CV ind på jobnet.dk. På jobnet.dk har du din personlige Min side. Første gang du logger ind, vil der være et CV-light, der er udfyldt med blandt andet dit navn. Du skal selv lægge de øvrige oplysninger ind.

2 Hvis du har problemer med at udfylde dit CV, er du velkommen til at kontakte os. For at sikre at dit CV er så godt som muligt, vil vi i løbet af kort tid indkalde dig til en CV- og vejledningssamtale. Dit CV skal godkendes af din afdeling senest 3 uger efter, at du meldte dig ledig. Ved CV-samtalen lægger vi sammen din Plan for jobsøgning Planen tager udgangspunkt i dine ønsker til job, din erfaring og dine kvalifikationer samt arbejdsmarkedets behov. Se mere i Plan for jobsøgning, hvor du selv skal udfylde den første side, inden du møder op til samtalen. Resten af planen udfyldes af dig og din afdeling i fællesskab. Du skal skrive alle job ned, du søger - brug Metals jobsøgningsskema Du finder jobsøgningsskemaet i Den Digitale A-kasse. Husk at udfylde alle felter i skemaet, så det klart fremgår, hvor du har søgt job (postnummer skal fremgå), hvilken stilling, du har søgt, og hvornår du har søgt jobbet. Du skal tage jobsøgningsskemaet med til CV-samtalen. Hvis du bruger det digitale jobsøgningsskema, kan du nemt sende det til afdelingen inden CV-samtalen. Søger du job skriftligt, skal du gemme en kopi af dine ansøgninger og tage dem med. Ved CVsamtalen gennemgår vi sammen dine jobansøgninger. Du har pligt til at møde op, når du bliver indkaldt til samtale Du kan med dags varsel blive indkaldt til møde af a-kassen, Jobcenteret eller anden aktør. Hvis du ikke møder frem, kan det få konsekvenser for din ret til dagpenge. Vær i øvrigt opmærksom på: Du har pligt til at holde afdelingen og Jobcentret orienteret om din adresse. Hvis du flytter også midlertidigt skal du straks meddele din nye adresse. Du skal melde dig syg på første sygedag. Det gør du på Min side på jobnet.dk, og så får a-kassen automatisk besked. Når du bliver rask igen, raskmelder du dig igen på Min side på jobnet.dk. Når du bliver rask, skal du desuden udfylde en Erklæring om tilmelding, som du finder ved at åbne ledighedserklæringen i Den Digitale A-kasse og herefter vælge punktet Sygdom, barsel eller kortere afmelding af Jobnet uden at have været i arbejde. Du skal meddele ferie til Jobcentret på Min side. Det skal ske mindst 14 dage før ferien starter. A-kassen får automatisk besked om din ferie. Du har pligt til at påtage dig formidlet, rimeligt arbejde med dags varsel. Afslår du et tilbudt arbejde, kan det få alvorlige konsekvenser for dine dagpenge. Hvis du har børn, skal du have pasningsmulighed i tidsrummet fra 7.00-17.00. Du skal straks kontakte os, hvis du får deltidsarbejde. Her gælder der nemlig særlige regler for dagpenge.

Du må ikke forbeholde din arbejdskraft for en bestemt arbejdsgiver, arbejdsplads eller sæsonarbejde. Du kan som udgangspunkt ikke få dagpenge, hvis du deltager i uddannelse. Men der er dog mange muligheder for undtagelse, så kontakt os i god tid inden, hvis du planlægger uddannelse. 3