The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

Relaterede dokumenter
Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)

Universets opståen og udvikling

Skabelsesberetninger

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.

Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet

Det anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm.

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem.

Lyset fra verdens begyndelse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Skabelsesberetninger

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer

En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Stjernernes død De lette

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA)

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

Af Kristian Pedersen, Anja C. Andersen, Johan P. U. Fynbo, Jens Hjorth & Jesper Sollerman

Spektroskopi af exoplaneter

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010

Velkommen til Solsystemet!

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Begge bølgetyper er transport af energi.

Opgaver til Det lille Fagbibliotek

DET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014

Stjerner og sorte huller

Alt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

både i vores egen galakse Mælkevejen og i andre galakser.

Fysik og kemi i 8. klasse

Stjernetællinger IC 1396A

Mørkt stof og mørk energi

Hvordan er det gået til?

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

FRA UNIVERSET TIL DIG VIND OG VEJR JORDEN UNDER DIG FRA DIG TIL ATOMERNE CAFE KOSMOS: SORTE HULLER OG MØRKT STOF. Hvorfor er Jordens indre glødende?

Tro og viden om universet gennem 5000 år

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

Jordens dannelse og placering i rummet

Marie og Pierre Curie

Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte

Meteoritter med ægte stjernestøv

Antistofteorien, en ny teori om universets skabelse.

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009

Stjernestøv og Meteoritter

Kosmologi Big Bang-modellen

Solen - Vores Stjerne

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

De fire Grundelementer og Verdensrummet

Marie og Pierre Curie

og muligheden for liv i rummet. Hans Kjeldsen er lektor i astronomi og har i de seneste 20 år arbejdet med at forstå stjernernes

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website ( og må ikke videregives til tredjepart.

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Uran i Universet og i Jorden

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.

Dannelsen af Galakser i det tidlige. Univers. Big Bang kosmologi Galakser Fysikken bag galaksedannelse. første galakser. Johan P. U.

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

En stjernes fødsel påvirkes af noget så småt som strukturen af overfl aden på mikroskopiske støvkorn. Nye laboratorieeksperimenter viser hvordan.

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren

Eksamensspørgsmål til Fysik C eksamen forår 2013, VUC-Vest, GRN

Begge bølgetyper er transport af energi.

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen

IDEER TIL INDHOLD OG PRAKTISK AKTIVITETER

Kapitel 2. Dannelse af stjerner. 2.1 Hydrostatisk ligevægt

Universets begyndelse

Andreas Mogensen Skoleforløb

Undervisningsbeskrivelse

Nr Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008

Eksamensspørgsmål til Fysik C eksamen forår 2011, VUC-Vest, GRN

Modul 11-13: Afstande i Universet

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA

Transkript:

Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi kalder det The Big Bang

10-46 eller 0,00000000000000000000000000000000000000000001 sekund efter Big Bang er Universet stadig så lille, at det er usynligt. Det er en milliard grader varmt og ufatteligt tæt nogenlunde som hvis man pressede en hel galakse sammen og puttede den ind i et brintatom. Nye små partikler bliver hele tiden skabt og forsvinder igen. 10-38 eller 0,000000000000000000000000000000000001 sekund efter Big Bang er Universet blevet født i et falsk vacuum, som nu bliver udløst og sætter en udvikling i gang. Rummet udvider sig pludselig med en helt ufattelig fart, men kun i et umådelig kort tidsrum. 1 sekund efter Big Bang falder temperaturen. Nu er universet ca. på størrelse med vort solsystem en skoldhed boblende suppe af små partikler, den engang skal blive til atomer. I tiden fra 1 til 5 minutter efter Big Bang dannes de letteste atomkerner, men temperaturen er stadig for stor til, at de positivt ladede atomkerner kan indfange de negative elektroner og danne atomer.

300.000 år gik, med masser af varme. Mere end 15 millioner grader. Det gav også mulighed for, at det første lys, radiostråling, kunne rejse frit ud Men i Rummet. så begyndte Dette det lys at kan blive stadig køligere. ses på himlen og ca. 1% af den sne, du Ca kan 3000 se på grader dit TV Celsius (når der altså ikke er indstillet en kanal) er den svage efterglød fra Big Bang Så kunne der lige pludselig blive dannet grundstoffer ( atomer ), som ALTING er opbygget af.

Millioner af år går. Det bliver stadig køligere grundstofferne kan nu sætte sig sammen og danne molekyler.

Yderligere millioner af år går. Det bliver stadig køligere Molekylerne bliver større og mere forfinede. Universet der hele tiden udvider sig, bliver fyldt op med mere og mere. 1 milliard år efter Big Bang. Der er stadig mørkt i universet, men nu skabes de første stjerner. Skyer af gas snurrer rundt om sig selv og begynder at danne galakser med stjerner. Kæmpeøer af lys bliver tændt, men ingen ser dem. Stjernerne spreder lys til alle sider. Lysstrålerne rejser gennem rummet, men rejsen er uden ende, for universet bliver ved med at udvide sig.

GALAKSERNE BLIVER DANNET Den galakse vi er i, kaldes. Materialet samler sig i store ring spiraler, og DET BEGYNDER AT DREJE RUNDT MÆLKEVEJEN

Ca.10 mia. år efter big bang. Solen og planeterne bliver skabt. Universet fortsætter med at vokse. En SUPERNOVA, en sol (stjerne) kan have eksploderet tæt på vores nuværende solsystem. Støv og gasser sætter gang i dannelsen af: Vores SOLSYSTEM

Som vores egen planet - Jorden - er en del af.

Og der dannes stadig nye stjerner og solsystemer rundt omkring i Universet. Bl.a. i Skabelsens Søjler, er et område i Orion tågen. I dette område klumper skyer af gas, støv og andet materiale sig sammen og former større skyer, som tiltrækker endnu mere gas. Til sidst bliver skyen så stor og så tung, at den begynde at brænde brint til helium og lyse, og dermed er en stjerne født.

Ca. 14 milliarder år efter Big Bang (i dag) udvider Universet sig stadig. Mens du har siddet og set denne præsentation om Big Bang, er verdensrummet blevet større. Hvordan vil det ende? Videnskabsmændene er ikke enige. Der er to muligheder: A) Universet vil fortsætte med at udvide sig til evig tid. Om mange milliarder år, når alle stjernerne er døde, vil der kun være et øde, mørkt Univers uden grænser. B) En dag vil Universet holde op med at vokse. I stedet begynder det at trække sig sammen. Det vil tage mange milliarder år. Stjernerne slukkes én efter én. Der er ikke mere brændstof tilbage. Alt bliver mørkt. Det liv, der har været i Universet er forsvundet for længe siden. Universet skrumper ind. Til sidst er det mindre end et atom. Og hvad så? Begynder det så forfra? Teori B kaldes også for The Big RIP eller The Big Crunch, men flere og flere fysikere mener ikke at det vil kunne ende sådan.