1 Bilag 1.1 Observationer Workshoppene havde ofte en ensformig rutine. Derfor er det fravalgt, at gentage de forskellige handlinger og fremgangsmåder, som de øvede slægtsforskere tog i brug, når de skulle hjælpe nybegyndere. Derfor er der fokuseret at fylde ud i de to første observationer. I de øvrige to er der valgt at tilføje handlinger som var anderledes i forhold til de to første. 1.1.1 Slægtsforskning Workshop 03.03.16 Klokken 15.00 startede workshoppen i Aalborg Stadsarkiv læsesal. Bordene var fordelt som øer med et par stole hos hver. Nybegyndere i slægtsforskning, som har deltaget til workshoppen, satte sig ved hver sit bord. Først præsenterede deltagerne sig selv og hvor deres interesse til slægtsforskning kom fra. Derudover fortalte de, om de havde prøvet det før. Én blandt dem var helt ny og ikke vidste så meget vedr. slægtsforskning, men havde interessen. De andre havde været i tidligere, men ville komme i gang igen. Herefter kom de øvede slægtsforskere og satte sig hos de nye slægtsforskere og talte individuelt med dem vedrørende deres slægtsforskning, og de spørgsmål som de havde. Den helt nye slægtsforsker blev præsenteret for kirkebøger, Arkivalieronline og lignende nødvendige redskaber indenfor slægtsforskning. De blev ligeledes præsenteret for Legacy Danmark, såsom download og installation for de lidt mere erfarne slægtsforskere. I denne workshop valgte jeg at fokusere på den nye slægtsforsker, som fik hjælp af en øvet slægtsforsker ved navn Ingrid. Først og fremmest blev Rigsarkivets webside, sa.dk meget kort præsenteret for den nye slægtsforsker. Herefter viste den øvede slægtsforsker vejen ind til Arkivalieronline. Den øvede slægtsforsker startede med at forklare, hvad kirkebøger var, og hvad de kunne bruges til. Derudover forklarede hun forskellen mellem ministerialbøgerne, hvor hun ligeledes kom med administrationshistoriske oplysninger. Den øvede slægtsforsker og nybegynderen blev enig om at finde en ane, hvilket de også gjorde. Dermed forklarede den erfarne slægtsforsker indholdet af data, samt hvorledes disse oplysninger kunne fortolkes til at kunne navigere videre i fremsøgningen til de øvrige aner. Efterfølgende kom den erfarne slægtsforsker ligeledes med inputs fra egne erfaringer, hvor hun gav gode råd. Herefter fandt de ligeledes andre aner ud fra oplysningerne. Den nye slægtsforsker blev overrasket over, alle de oplysninger vedr. hendes slægt som hun ikke kendte til. 0
I mens satte de andre erfarne slægtsforskere til dem der ville have hjælp til Legacy. Efter en time satte de sig to per ny mand, hvor de havde et hyggeligt samarbejde. Da kl. blev 16.20 gik de videre fra kirkebøgerne til folketællingerne. Her var det bemærkelsesværdigt, at den øvede navigerede til folketællingerne via Rigsarkivets webside i menuen Brug Arkivet og så klikkede hun på sub-menuen Arkivalieronline, og rullede helt ned til Arkivalieronline Se originale dokumenter på nettet. Faktisk tog det lidt sin tid, før hun fandt frem til det. Det havde ellers været nemmere, hvis hun havde navigeret via forsiden. Efter hun fandt frem til siden, gav hun information vedrørende folketællingerne og viste et par eksempler. Efterfølgende viste hun ligeledes de indtastede folketællinger i Dansk Demografisk Database, samt hvorledes man så søgte der. Efterfølgende forsøgte de at søge i avanceret søgning, og hvor det mange gange faktisk ikke lykkedes dem at få resultater. Efter en meget grundig hjælp fik den øvede slægtsforsker den nybegynderens interesse. Den nye slægtsforsker var glad over den personlige hjælp hun fik, og spurgte: Kan jeg også komme de andre gange? Eller bliver det kun for de helt nye? Eller kan man bare komme forbi, hvis jeg har spørgsmål? Den erfarne Slægtsforskeren svarede: Ja. Vi er her også andre dage og hjælper, men du kan også komme til workshops. Du kommer jo nok til at støde på et problem senere som gotisk håndskrift Nårh, så det klarer i også? Nej, Vi hjælpes ad! Under mine første observationer blev jeg overrasket over, hvor personligt hjælpen rent faktisk var. Der var fire nye deltager, hvor én af dem var helt nybegynder indenfor emnet. Hun blev hjulpet af én erfaren slægtsforsker, mens de andre hjalp de øvrige tre med Legacy. De var endda på et tidspunkt to øvede slægtsforsker om en nybegynder. Stemningen var hyggeligt, og man fik følelsen af at det mere var at hjælpes ad, end at vejlede. Dog fandt jeg det bemærkelsesværdigt, at den øvede slægtsforsker ikke orienterede den nye slægtsforsker vedrørende Rigsarkivets online vejledninger og den hjælp der kan hentes ved fx Spørg Arkivaren. Arkivets rolle var i dette Workshop som en facilitator og mellemled for arrangementet. Arkivarerne blandede sig overhovedet ikke i workshoppen, men fungerede snarer som en vært. 1
1.1.2 Slægtsforskning Workshop 17.03.16 Klokken 15.00 startede workshop i Aalborg Stadsarkivs læsesal. Der var tre deltagere (én af dem var også med sidste workshop) og fire øvede slægtsforskere. Alle deltagere havde prøvet slægtsforskning før, og havde derfor en smule erfaring i forvejen. To af deltagerne fik hjælp vedrørende Legacy, men den ene fik hjælp vedrørende folketællingerne. Jeg valgte især at fokusere på deltageren der skulle få hjælp til folketællingerne. Først blev deltageren introduceret til Arkivalieronlines folketællinger, om hvorledes man finder sin slægt. Der efter blev Dansk Demografisk database introduceret. Efterfølgende downloadede de KIP-Browser på deltagerens bærbar, hvor der blev introduceret vedrørende søgning i systemet. KIP har data fra DDD, men dette program gør søgningen lettere. KIP kan for eksempel godt finde resultater, når fx efternavnet Jensen er indtastet som Jansen, hvorimod DDD kan ikke finde det. Dog mener den erfarne slægtsforsker, at et udskrift i DDD er bedre. Den erfarne slægtsforsker fortalte ligeledes folketællingernes administrationshistorie, såsom at man ikke nedskrev fødselsdagsdatoer før 1845. Sammen fandt de aner fra DDD og indtastede (copy-pastede) efterfølgende deres data ind i Legacy. I denne sammenhæng fik deltageren også vide hvad fordelene ved Legacy var, såsom sortering af rækkefølge i programmet. Da de skulle anvende kirkebøgerne, valgte den øvede slægtsforskeren at anvende SallData.dk i stedet for Arkivalieronline, da han mente, at den var bedre. Han havde dog svært ved at navigere på siden. Der for tilkaldte han hjælp fra en anden slægtsforsker, som sagde at han kunne søge via Google ved at søge på AO Sall Data. Jeg spurgte slægtsforskeren, hvorfor han ikke brugte Arkivalieronline. Han sagde SallData er meget bedre og skønnere end Arkivalieronline. Jeg spurgte om han hentydede til brugervenligheden, så svarede han Ja. Bestemt! Under dette workshop blev Rigsarkivets vejledninger heller ikke nævnt. Dette spurgte jeg også indtil, hvorfor han ikke vælger at nævne Rigsarkivets vejledninger for nybegynderne, og om det var fordi, han synes de ikke var tilstrækkelige gode? Han svarede, at det gjorde de, og forklarede at de jo også anvendte Rigsarkivets tjenester osv., men der kunne jeg forstå, at han ikke mente Rigsarkivets vejledninger, men tjenester i stedet. 1.1.3 Slægtsforskning Workshop - 28.04.16 Fem nybegyndere af slægtsforskere deltog til workshoppen, hvor det var første gang for tre af dem. Der var tre øvede slægtsforskere, som havde deltaget, derfor blev der lavet en inddeling, hvor de tre nye blev sat sammen med en øvet, og de to øvrige fik hver deres slægtsforsker til hjælp. Den ene fik hjælp til Legacy, mens anden fik introduktion vedr. adgang til arkiverne, og hvordan man bestiller arkivalier fra Viborg Landsarkiv. 2
Ingrid tog sig af de helt nye, hvor hun præsenterede deres linksamling, Arkivalieronline og intro til Rigsarkivets webside www.sa.dk. Hun præsentarede også af Arkivalieronlines omfang. Ingrid startede med kirkebøger, hvor hun fortalte om informationssøgning i Arkivalieronline. Ingrid fortalte om inddelingen af kirkebøgerne i sogne og amter. Ingrid fortalte ligeledes det administrationshistoriske ved at der i 1814 skulle føres to kirkebøger. En af præsten og en af degnen. Bøgerne måtte ikke bevares under samme tag. Dermed fik nybegynderen en omfattende startsviden til kirkebøgerne. Derudover fortalte Ingrid, hvordan kirkebøgerne var udført. Hun forklarede, hvad forkortelserne i kirkebøgerne stod for. Ingrid viste, hvordan der navigeres i kirkebøgerne. De søgte en af nybegyndernes far i kirkebøgerne. De fandt en relateret via faderen. Ingrid fortæller ligeledes, hvordan det er bedst at nedskrive disse data som noter. Ingrid fortæller ligeledes, hvordan man skriver henvisning til de fundne data fra Arkivalieronline. Hendes bud var at notere; Arkivalieronline Amt Sogn Bog Opslag. Hele workshoppen foregik i dialog. Det var igen som et samarbejde. En af nybegynderne ville gerne se faderskabssager, hvor Ingrid så fremhæver, at disse arkivalier ikke er digitaliseret, og at det kræver en tur til Rigsarkivet i Viborg, hvis han vil se dem. Han spurgte, om det kostede noget at få Rigsarkivets til at finde dem for en. Ingrid svarede, at det kan blive meget dyrt, og at det er nok bedst, hvis man selv skal finder sagerne frem. Ingrid henviste ikke til Daisy. Årsagen er uklar, men det kan være, at det ikke skal være en mundfuld for nybegynderen at møde Daisy. 1.1.4 Slægtsforskning Workshop - 12.05.16 Til workshoppen var der fem nybegyndere som deltog, hvor det for en af dem var første gang. Vedkommende havde tidligere søgt der hjemme. En anden nybegynder havde været til workshop før og havde prøvet det lidt. Der blev givet hjælp til Legacy til to nybegyndere, hvor hjælpen blev givet en mod en. Derfor var det en meget personlig hjælp. De blev også præsenteret for programmet KIP, om hvorledes man kan foretage søgninger for at finde en relateret, via folketællingerne. Mødte en nybegynder ved navn Jane, som brugte Facebook til at finde relaterede Hun kontaktede dem og fik oplysninger vedr. deres slægt. Feltundersøgelse. Hun har oprettet Facebook grupper til slægtsmedlemmerne, så de dermed kan foretage vidensdeling, hvis det bliver behov. Med denne fremgangsmåde har hun fundet frem til mange informationer og materialer, men mener at hun mangler de rette redskaber såsom Legacy. Hun ønsker, at lave et slægtsbog en dag. Hun havde 3
fælles aner med af de øvede slægtsforskere, og de delte informationer på tværs. Jane var mere interesseret i at finde oplysningerne med sine egne metoder. 1.2 Interviewguide 1) Begyndelse a) Hvor længe har du slægtsforsket? b) Er du medlem af en slægtsforskningsforening? Hvis ja. Hvorfor er du medlem? Og hvor længe har du været medlem? - Hvis nej. Hvorfor er du ikke medlem? Og overvejer du at blive medlem? c) Hvad synes du er fordele og ulemper ved at være medlem? (Eller omvendt) 2) Hjælp af/til slægtsforskere a) Deltager du til de forskellige slægtsforsknings relaterede arrangementer? Hvis ja. Hvorfor? Og hvilke? Hvis nej. Hvorfor deltager du ikke? b) Søger du hjælp (begynder) eller hjælper du (som slægtsforsker) til Slægtsforskning - Workshop for Begyndere? Hvis de søger hjælp: 1) Hvad er dine behov, når du søger hjælp? 2) Er du tilfreds med den hjælp der gives? 3) Mener du, at slægtsforskerne skiller sig ud? 4) Og mener du, at det kan gøres bedre? 5) Hvordan? Hvis de hjælper: 1) Er du tilfreds med den hjælp I tilbyder? 2) Mener du, at I skiller jer ud, når I giver personlig vejledning under workshop? 3) Mener du, at I kan gøre det bedre? 4) Hvordan? 4
c) Hvad betyder det for dig, at andre slægtsforskere hjælper dig i forbindelse med din slægtsforskning? - Hvorfor? d) Udover de analoge muligheder, har du prøvet at søge hjælp i de digitale platforme? Såsom de danske slægtsforskningssider på Facebook; DIS-Forum, Genealogisk forum o. lign. inde på Facebook? Eller er du overhovedet interesseret i at få hjælp andre steder? Hvis ja. Hvor og hvilke? Hvis nej. Hvorfor ikke? e) Hvis du skulle vurdere, om hvor meget hjælp du havde brug for til slægtsforskning? Hvor meget vil du sige fra en skala til 1 til 10? - Hvorfor det tal? 3) Rigsarkivets vejledninger a) Bliver du, som nybegynder, præsenteret til Rigsarkivets muligheder af hjælp og vejledning af slægtsforskerne? (eller præsenterer du, som slægtsforsker, Rigsarkivets muligheder af hjælp og vejledning til nybegynderne?) Hvis ja. Hvordan? Hvis nej. (Til slægtsforskerne) Hvorfor ikke? b) Kender du til Rigsarkivets tilbud af forskellige vejledninger på nettet? Hvis ja. Hvilke? Hvis nej. Så forklarer jeg, hvad Rigsarkivet tilbyder af vejledning. c) Kender du til Rigsarkivets telefonisk og elekroniske vejledningsservice Spørg Arkivaren? Hvis ja. Har du brugt det før, og var du tilfreds med den hjælp du fik? Hvis nej. Så forklarer jeg, hvad SpArk er. Jeg spørger efterfølgende om det er noget vedkommende kunne bruge fremover? a) Kender du til Rigsarkivets hjælp og introduktioner til arkivalier inde på arkivets webside www.sa.dk? Hvis ja. Har du brugt dem før, og hjalp disse vejledninger dig i din slægtsforskning? Hvis nej. Så forklarer jeg, hvad det er for noget vejledning, som der er at hente. Jeg spørger efterfølgende om det er noget vedkommende kunne bruge fremover. 5
b) Kender du til Rigsarkivets Brugerforum på Facebook? Hvis ja. Har du benyttet dig af denne service? I hvilken sammenhæng? Hvis nej. Så forklarer jeg, hvad RA s Brugerforum er. Jeg spørger efterfølgende om det er noget vedkommende kunne tænke sig at benytte fremover. c) Kender du til Rigsarkivets vejledningshjælp på arkivernes læsesale? Hvis ja. Har du benyttet dig af denne service? I hvilken sammenhæng? Hvis nej. Så forklarer jeg, hvad det er arkivarerne kan hjælpe med på læsesalene. Jeg spørger efterfølgende om det er noget vedkommende kunne tænke sig at benytte fremover. d) Kender du til Rigsarkivets vejledningsarrangementer og -workshop for nybegyndere? Hvis ja. Har du deltaget til nogen af dem? Og hvilke? Hvis nej. Så forklarer jeg, hvilke workshop Rigsarkivet tilbyder. Jeg spørger efterfølgende om det er noget vedkommende kunne tænke sig at deltage til fremover. e) Hvis Rigsarkivet gav en mulighed for at få hjælp og vejledning via en chat funktion, ville du så bruge det? Hvis ja. Hvorfor vil du bruge det? Hvis nej. Hvorfor ikke? 4) Informationssøgning i Rigsarkivets webbaserede tjenester a) Kender du til arkivdatabasen Daisy? Hvis ja. Har du brugt det før? Til hvad? Hvordan og hvilke søgeord har du brugt? Eller bruger du andet? hvad synes du i øvrigt om Daisy? Hvis nej. Så forklarer jeg, hvad Daisy er. Jeg spørger efterfølgende om det er noget vedkommende kunne bruge fremover. b) Kender du til Arkivalieronline? Hvis ja. Har du brugt det før? Bruger du SallData eller Arkivalieronline, og hvorfor? Og hvad synes du om Arkivalieronline? Hvis nej. Så forklarer jeg, hvad Arkivalieronline er. Jeg spørger efterfølgende om det er noget vedkommende kunne bruge fremover. c) Kender du til Dansk Demografisk Database? 6
Hvis ja. Har du brugt det før? Eller bruger du KIP? Hvorfor vælger du at bruge det ene eller det andet? Hvad synes du om DDD Hvis nej. Så forklarer jeg, hvad DDD er. Jeg spørger efterfølgende om det er noget vedkommende kunne bruge fremover. 5) Afrunding a) Stil evt. et par flere spørgsmål, hvis der er behov. b) Har vedkommende noget at tilføje? 7