Nyhedsbrev fra Lynge Børnehus December 2016 Kære forældre, Så blev det endnu engang tid til nyhedsbrevet. Denne juleudgave indeholder informationer om stort og småt fra Lynge Børnehus og selvfølgelig billeder fra december måneds højdepunkter. God læselyst! Med venlig hilsen Bestyrelsen Indhold Nyt fra Kontoret side 1 Den store julemandsprøve side 2 Nyt fra vuggestuen side 3 Nyt fra Mariehønen side 4 Obligatorisk madordning på valg side 4 Nyt fra Ællingestuen side 5 Nyt fra børnehaven side 6 Nyt fra bestyrelsen side 7 Kontakt os side 9 Nyt fra kontoret Af Rikke Buron Vogelius på vegne af Lynge Børnehus Jeg har nu været konstitueret leder i Lynge børnehus i 2 måneder. Det er et dejligt børnehus, med stor imødekommenhed. Det er et hus der hver dag er fuld af liv, og hvor der er plads til alle. Der er altid gang i aktiviteter alle vegne. Alle børnehavebørnene har været i Ishøj teater og se et julestykke, det var en stor oplevelse. Alle de store vuggestuebørn og børnehavebørnene har været til julegudstjeneste i Lynge kirke i går. Birthe og jeg havde rørt i gryderne, så der var risengrød til hele huset, da de kom hjem fra kirke. Jeg er i institutionen 3 dage om ugen, hvis I har brug for at tale med mig, er I altid velkommen til at tage kontakt til mig, I fanger mig hurtigst på 40 27 12 11, hvis jeg ikke lige er i huset. I må alle børn og familier have en glædelig jul og et lykkebringende nytår Jeg ser frem til samarbejdet i Lynge børnehus i 2017. Bedste hilsner Konstitueret leder Rikke Buron 1
Den store julemandsprøve Teatertur til Ishøj Teater den 2. december Langt ude på landet, i den lille landsby Tranegilde, ligger et lille hus med en lade. Oven på laden er der et loft. Her bor de to smånisser Lys og Stjerne. Stjerne går meget op i at alt bliver gjort ordentligt. Lys tænker mere på juleslik og julegodter, og sådan har det altid været. Men i dag er en helt særlig dag. Det er den største i en smånisses liv, dagen hvor Julemanden vil sætte dem på den store Julemandsprøve. Sådan en prøve må enhver smånisse bestå for at blive stornisse og arbejde for Julemanden. Mon de kan nå at løse prøven til tiden, hvad sker der når den fremmede nisse Kvast pludselig banker på og hvad vil det overhovedet sige at være stornisse. 2
Nyt fra vuggestuen Guldlok i Vuggestuen Vi valgte at vi i vores aldersopdelte grupper skulle arbejde ud fra eventyret om Guldlok. Vi valgte det fælles udgangspunkt for at gøre det muligt og lettere at bruge onsdagens projekt over hele ugen. Det fælles grundlag/udgangspunkt har for alt personale givet en lettere vej til en dialog med børnene om dagens aktiviteter, samt lettere ved at læse og forstå de ordfattige børn. tiltrækker det hurtigt flere som kigger med og små dialoger mellem børnene er blevet skabt. Den kopierede bog var en succes, den har givet børnene ejerskab og vi har undgået konflikter da der har været flere bøger at deles om. Lamineringen gjorde at bogen var mere robust og kunne tåle at være en del af legen. Gentagelse gav børnene en fornemmelse af genkendelighed, og det gav alle mulighed for at blive fortrolig med historien, og de elementer og begreber som vi valgte at fordybe os i. Vi valgte at synliggøre og finde elementer der virkeliggjorde de begreber vi valgte at fordybe os i. Vi var bevidste om at børn lære bedst hvis de får lov til at røre, smage, føle og sanse, og får læringen ind via forskellige sanser. Det har været rart at lærer børnene at kende på tværs af stuerne. Både børn og voksne har gennem forløbet opnået et bedre kendskab og en større fortrolighed til hinanden. Vi synes både børn og forældre har været mere trygge ved at aflevere til den andens stues voksne. Alle børn har vist stor interesse for historien om Guldlok, og har ivrigt fundet bogen på pulten. Der er både blevet efterspurgt at få den læst højt, men er også blevet læst alene eller med venner. Sidder et barn med bogen Børnene har taget begreberne lige tilpas, kold/varm til sig og har brugt dem i deres leg og indbyrdes dialog. Elementer fra historien har børnene brugt i legen, roller er blevet fordelt jeg er bjørne mor og du er lille bjørn og der er blevet bygget stole med de store klodser som går i stykker når de sætter sig på dem o.s.v. Vi som personale har været meget begejstret for forløbet og er allerede ved at planlægge et nyt forløb til foråret. Mvh Personalet i vuggestuen 3
Nyt fra Mariehønen Af Birte, Helle, Merete, Sara I oktober har vi sagt farvel til Victor, der er startet på græshoppen. Første december har vi fået to nye børn på stuen. Mikkel og William Velkommen! Første december startede Sara, som er tredje års pædagogstuderende og skal primært være på Mariehønen i et halvt år. Merete er lånt ud til Græshoppen i december måned. På stuen er pt. Birte, Helle og Sara. Sidst i december siger vi farvel til Zille og Olivija som skal på 1000-ben og Nanna som skal på Græshoppen. Til januar får vi tre nye børn på Mariehønen ;0) Vi er på stuen begyndt at have månedens sange, hvor vi som voksne vælger tre sange, som vi synger en hel måned til vores morgensamling. Dertil har vi en kuffert, hvor der er ting, som understøtter sangen. Vi har taget billeder, der er hængt op på væggen og disse billeder symbolisere sangene, vi synger. Hver dag sidder vi på den røde måtte, hvor vi synger de tre sange, samt råber hver enkelt barn op. Vi håber i læser vores dagbog som er på vores opslagstavle. Her vil vi hver dag bestræbe os på, at skrive en lille læringshistorie, hvor hvert enkelt barn vil blive nævnt, dog ikke hver dag, men over en periode. Vi ønsker jer alle sammen en rigtig god jul og et godt nytår. Vi ses i januar igen ;0) Obligatorisk madordning på valg Da den nuværende madordning udløber med udgangen af juli 2017, skal der gennemføres nyt valg vedrørende madordning i januar 2017. Denne gang sker valget elektronisk, derfor modtager alle info og stemmeseddel i e-boks senest den 9. januar 2017. 4
Nyt fra Ællingestuen Af Marie - Louise, Camilla og Henriette Velkommen til August og familie, der startede på stuen 1. december. Alle ællingebørnene er ved at blive store. Vi har meget fokus på selvhjulpenhed. Og børnene både vil og kan rigtig meget selv! Børnene øver sig i at tage tøj og flyver dragt af og på, smide bleen i skraldespanden, dække - og rydde af bordet til måltiderne. Det er så dejligt, at se, hvordan børnene "vokser" af at kunne klare en "opgave" selv. Hver morgen klokken 9 holder vi samling på gulvet. Børnene vælger på skift en sang fra kufferten. Der ligger tre ting i kufferten og hver ting symboliserer en sang. Sangene hænger også som tegninger på døren. Det er de samme sange, der bliver sunget en hel måned. Vi har bl.a. haft sange med dyr, tælle sange og nu selvfølgelig julesange her i december. December byder på masser af julehygge. Vi startede med at finde nissen Julle oppe i skoven. Han sad "højt" oppe i et træ i sin kurv. Han havde pebernødder med i sin kurv, som vi indimellem smager til samlingerne. Vi laver lidt julepynt, danser til julesange og i vores på tværs grupper bliver der lavet julehemmeligheder. Vi har bagt og trillet havregrynskugler. Juleferien nærmer sig så småt og vi vil derfor ønske jer alle sammen en rigtig god og glædelig jul samt et godt nytår. Julehjerte hilsen Marie - Louise, Camilla & Henriette FØDSELSDAG Den 11. november holdt vi fødselsdag for vuggestuen og børnehaven. Vi mødtes i alrummet og sang vores egen fødselsdagssang og derefter både den gamle og den nye (den med instrumenterne). Vi afsluttede festen med lækre lagkager! Hurra og tillykke til vores børnehus :-) ADVENTSSAMLING Hver fredag op mod jul, har vi mødtes i alrummet alle 4 stuer. Adventskransen bliver tændt og vi synger husets advents sang. Vi synger julesange, som stuerne på forhånd har valgt og det hele afsluttes med "Nu' det jul igen" imens vi "løber" igennem hele huset. Vi afslutter med et par pebernødder inden vi går på stuerne. Fredag den 16. december hyggede vi også med æbleskiver, som vi har fået fra frugtordningen. 1000 tak for det :-) NÅR I GÅR PÅ JULEFERIE BEDES I TØMME JERES BARNS TØJKASSER OG GARDEROBER OG OPDATERE DEM I DET NYE ÅR 5
Nyt fra børnehaven I børnehaven har vi i den forgangne tid haft flere små forløb. andre, men hver især med deres aftryk på det endelige resultat. Som andet projekt i kunstugerne havde vi ostevoks (det er ikke så slemt som det lyder ;o) ). Børnene fik lavet nogle fine små figurer. Læseleg: Vi har i en periode på 14 dage, haft et læseleg forløb, hvor vi har dykket ned i nogle kendte eventyr: De tre små grise, Rødhætte og ulven og Guldlok og de tre bjørne. Det er nogle intense forløb, hvor vi arbejder med kendskabet til bogen, med fokus på gode ord, altså nye ord, som vi lærer bedre at kende. Efterfølgende legede vi selv historierne, nogle som bordteater og andre der lavede små teaterstykker for hinanden. Kunstuger: Vi har lavet vores kigkasser, to med ude miljøet i og to med vores inde areal. Alle børn var med i forløbet, nogle mere end Vi har i perioden været heldige at have en studerende på Græshoppen i et halvt år, som desværre er stoppet pr. 30. november. Camilla havde mange gode inputs, og børnene har været glade for hende og hun var glad for børnene og har lært meget ved at være her. Tusind tak for den store opbakning, til vores Lucia arrangement. Børnene havde glædet sig meget og øvet sig flittigt hjemme. Det blev en dejlig morgen og børnene var stolte efterfølgende. 6
Nyt fra bestyrelsen Af Rikke Hammer - formand for bestyrelsen Så fik vi ved forældremødet i oktober valgt en ny bestyrelse, og der skal lyde en stor tak til den tidligere bestyrelse. Heldigvis har flere fra den tidligere bestyrelse valgt at genopstille til bestyrelsen. Alle disse blev igen valgt ind i bestyrelsen, men der kom også ny kræfter til. En konstituering af den nye bestyrelse har fundet sted, og jeg, Rikke Hammer, er igen blevet valgt til formand, og jeg vil selvfølgelig gøre mit bedste for at leve op til min opgave. Michael Lindquist Olsen er også igen blevet valgt til næstformand. I dette nyhedsbrev, kan I finde navnene på alle i bestyrelsen. I er mere end velkomne til at tage kontakt til os, hvis I har spørgsmål eller kommentar, som I mener, kunne være interessante i forhold til bestyrelsen. Intet er for stort eller for småt til at vi tager det op til vores møder, eller søger hjælp til en løsning hos Allerød Kommune. Vi vil selvfølgelig også benytte dette skriv til igen at byde Rikke Buron Vogelius velkommen til vores dejlige hus, dog det var en trist oplevelse for Lynge Børnehus, den måde hvorpå hun er kommet til os. Men der er desværre nogle vilkår, som vi, som bestyrelse ikke har kontrol over. Nu ser vi frem til at godt samarbejde med Rikke, som allerede er godt i gang. Jeg er sikker på, at der vil komme nye spændende oplevelser og udfordringer både i bestyrelsen, personalet og vores børns arbejdsdag i 2017. Der skal også lyde en tak til alle de fremmødte ved vores årlige forældremøde, hvor vi havde fint besøg af skolelederen på Lynge skole, Thomas Kirkegaard, som fortalte om at gøre vores børn klar til at takle en ny epoke, nemlig skolen. Thomas fortalte bl.a. nedenstående vigtige ting, som barnet skal kunne ved skolestart: At barnet kan håndter nye børn og voksne At barnet ved at ikke alt er frit valg At barnet kan holde fokus i en begrænset periode At barnet kan klare småkonflikter At barnet kan klare af- og påklædning At barnet selv kan klare toiletbesøg At barnet er nysgerrig efter at lære Barnet skal nok lære at skrive, læse og regne, og hvis barnet kan lidt af det ved skolestart, er det selvfølgelig flot. Men Thomas lagde stor vægt på at ovenstående ting var i orden først. Et vigtigt ord i den sammenhæng var robuste børn og bestemt også robuste forældre. Et rigtig fint foredrag, som bestemt også kunne hjælpe os forældre til en god skolestart. Bestyrelsen vil igen i 2017 være en del af Det Fælles Afsæt, som er vejen mod en fælles vision for børn og unge i Allerød Kommune. Vi har været til flere dialogmøder både i 2015 og 2016. Flere områder inden for 7
børneområdet har været diskuteret. Det skal ende ud i en fælles vision for børn og unge i Allerød Kommune, hvor man netop har lytter til ledere, medarbejdere, forældre og børnene. Vi har, som bestyrelse, selvfølgelig ønsket at deltage, og har på bedste vis forsøgt at give vores idéer og kommentar til den fremtidige vision videre. Vi skal selvfølgelig nok holde jer løbende orienteret, men ellers kan I finde meget mere om emnet på Allerød Kommunes hjemmeside. Vi skal bestemt også takke det skønne personale i Lynge Børnehus. Takke for jeres engagement og arbejdsindsats i verdens bedste børnehus. At I ud over, den travle hver dag, også har overskud til Bedsteforældredag, Sommerfest, Luciaoptog med morgenmad, og diverse udflugter med børnene, gør at vores børn netop bliver robuste, og vi, som forældre, får glad børn med hjem. Men også at vi får lov til at deltage i festlighederne, og børnehuset bliver en del af familien. På vegne af bestyrelsen i Lynge Børnehus ønskes I alle en glædelig jul, samt et godt nytår. Med venlig hilsen Rikke Hammer 8
Kontakt os Lynge Børnehus Virksomhedsleder: Rikke Buron Vogelius, mail: ribv@alleroed.dk Lynge Børnehus: 48186070 Da der fortsat er problemer med omstillingen, kan man med fordel ringe til et af følgende numre, hvis man skal have fat på en stue Græshoppen (bh) tlf.: 20 59 36 71 Tusindben (bh) tlf.: 20 59 76 88 Mariehønen (vug) tlf.: 29 12 46 24 Ællingen (vug) tlf.: 20 59 74 16 Lynge Børnehus Langkæret 66 3540 Lynge Tlf. 48 18 60 70 Email lynge.boernehus@alleroed.dk www.alleroed.dk/lyngeboernehus Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn 6:48-6:48-6:48-6:48-6:48 - lukket lukket 17 17 17 17 16 Bestyrelsen Formand Rikke Hammer Mor til Carla på Græshopperne og Benjamin på Tusindben hammerrikke@hotmail.com Næstformand Michael Lind Olsen Far til Mie på Græshopperne miklindolsen@gmail.com Bestyrelsesmedlem Hanne Rasmussen Mor til Sally på Tusindben og Felix på Mariehønen hanne@bjergbestigeren.dk Bestyrelsesmedlem Rikke Kajhøj Jensen Mor til Malte på Tusindben rikkekaj@gmail.com Bestyrelselsesmedlem Marianne Dietrichsen Mor til Elias på Mariehønen Mijanne79@hotmail.com Suppleant Trine Søborg Mor til Kaya på Græshopperne trine@soborg.net Suppleant Helena Klit Bechmann Mor til Jonathan på Ællingestuen hekb@lb.dk Konstitueret leder af børnehuset Rikke Buron Vogelius ribv@alleroed.dk Souschef, Tusindben Suzan Brinck Andersen sand@alleroed.dk Pædagog, Ællingestuen Henriette Routhaus Knudsen hekn@alleroed.dk 9