Havbrug og zoneplanlægning Flemming Møhlenberg - DHI
Hvorfor zoneplanlægning Sikre bedst mulige forhold for produktionen Tilførsel af friskt iltrigt vand (med næring for dyrkning af muslinger og alger) Lav salt for at tilgodese ørreder høerej salt for muslinger og alger Reducere risiko for tab (storm, sygdom etc.) => mere kapital til udbygning af produktionen Undgå konflikter med andre interesser på søterrotoriet Trafik skibsruter Rekreation Spildevandsudløb og klappladser Natura2000 områder beskyttedede områder ikke forringe tilstanden/udpegningsgrundlag Minimere miljøpåvirkning Undgå varig ophobning af affaldsstoffer på havbunden Stor initial-fortynding (så miljøkvalitetsstandarder for toksiske stoffer ikke overskrides) Minimere eutrofieringseffekter EU s Marine Spatial Planning Directive der giver plads til akvakultur #2
Marin Akvakultur er én af 5 søjler i EU s Blå Vækst initiativ Koen van den Bossche #3
Mange (modstridende) interesser på havet havbrug er lillebror Erhverv/ interesse Areal ialt Arealindre km 2 Km 2 EU fuglebeskyttels - og 18.722 habitatområder Militære skydeøvelser og 14.489 7134 andre marine forbudsområder Sejlruter, inkl. 5761 5663 sikkerhedszone Kabel og rør 3463 1 993 Råstofindvinding/ råstof 939 450 områder Olie og gas installationer 600 0 Større planlagte 215 215 infrastruktur projekter, her Femernbælt forbindelsen Klappladser 63 44 Havbrug 5 5 #4
På havet er der plads?
Når der fundet plads hvordan udpeger man de bedst lokaliteter for fisk God forsyning med friskt (iltrigt) vand Bundstrøm som fjerner faste affaldsstoffer på bunden Overfladestrøm som fortynder næringsstoffer og hjælpestoffer (kobber og medicin) Baseret på strømkort og Fortyndingskort #6
Når der fundet plads hvordan udpeger man de bedst lokaliteter for fisk Dynamisk grovskala model af indre farvande - strømhastigheder Figur 2. Strømmen er beregnet som minimum døgnmiddel baseret på DHIs hydrodynamisk model for de indre danske farvande. Værdierne på X og Y aksen angiver geografiske koordinater i UTM32. #7
Fortyndingsrater er koblet til strømhastigheden Figure 16. Dilution rate in surface waters (0-10 m) in inner Danish waters and the coastal parts of the North Sea and the Skagerrak. #8
Beregning af fortynding anvendes også på lokalskala til vurdering af afstande mellem bure så miljøstandarder for hjælpestoffer ikke overskrides og også sikre at et havbrugs maksimalstørrelse ikke bliver for stor #9
Undersøgelse baseret på sedimentforhold (berigelse med næringsstoffer i sediment under havbrug) ved 8 danske havbrug. De fysiske forhold (= strøm) 27-37% Produktionens størrelse (7-14%) => jo højere bundstrøm jo mindre risiko for akkumulering af affaldsstoffer under sediment #10
Jo større strømhastighed jo større risiko for krydssmitte ved nærtliggende havbrug. Realistisk smittekilde ved alle potentielle havbrugsområder Forskelligt henfald af agenter (0.1-0.5/d) Beregning af kimkonc. ved nærtliggende havbrug #11
Jo større strømhastighed jo større risiko for krydssmitte ved nærtliggende havbrug. Realistisk smittekilde ved alle potentielle havbrugsområder Forskelligt henfald af agenter (0.1-0.5/d) Beregning af kimkonc. ved nærtliggende havbrug #12
#13
Produktion af makroalger hvor sker det bedst? 1000 km3/y 1000 km3/y Indre farvande er lagdelte en stor del af året, og næringskonc. bliver meget lave i overfladen om sommeren #14
Produktion af makroalger hvor sker det bedst? Uorganisk N (µg/l) 140 120 100 80 60 40 20 0 Overflade Bund 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Måned Storebælt (2000-2012) Når uorganisk N kommer under 40 µg/l går væksten i stå. I bundvandet hvor N-konc. er høj er lysintensiteten for lav! #15
Produktion af makroalger hvor sker det bedst? hvor det næringsrige bundvand kommer op til overfladen #16