Københavnernes Grønne Regnskab 2003

Miljøborgmester Winnie Berndtsons forord Forordet bliver sat ind efter Miljø- og Forsyningsudvalgets godkendelse. Hvad gør kommunen selv for miljøet? Københavns Kommune er Danmarks femte største virksomhed. Læs om miljøarbejdet inden for kommunens egne døre i Københavns Kommunes Grønne Regnskab 2003 (link kommer senere!) Dogme 2000 et forpligtende miljøsamarbejde Læs mere: http://www.dogme2000.dk/. Københavnernes Grønne Regnskab 2003 På denne hjemmeside finder du de nyeste nøgletal for miljøet i København - og gode råd til, hvad du selv kan gøre for at forbedre miljøet. Energi Vand Affald Trafik Grønne områder Vandområder Jord Virksomheder Miljørigtigt byggeri Kommunen som virksomhed 1

Sol over Valby Ny Skole Siden 2001 er CO 2 udslippet i København begyndt at stige igen. Valby har taget kampen op og satser på solenergi. Valby har en plan. I år 2025 skal mellem 10 og 15 procent af bydelens elforbrug dækkes af energi fra solens stråler. Det kræver, at der bliver opsat cirka 300.000 m 2 solceller på bygninger i Valby. Samme areal som 40 fodboldbaner. De første 700 m 2 solceller bliver placeret på Valby Ny Skole, som er ved at blive indrettet i de gamle bygninger på Porcelænsgrunden. Elever og lærere rykker ind i løbet af efteråret 2004. 50.000 kwh om året Peder Vejsig Pedersen fra firmaet Cenergia. - De 700 m 2 solceller skal monteres på skolens bygninger. Vi anslår, at solcellerne til sammen vil yde cirka 50.000 kwh om året, når de er installeret. Projektet bliver det første konkrete demonstrationsprojekt i Valby-planen, som bl.a. skal vise, hvordan solcelleanlæg kan passes ind i bygninger, så de ikke skæmmer rent arkitektonisk, siger Peder Vejsig Pedersen er optimistisk på vegne af solenergien: - Markedet for solenergi er i hastig forandring. I de seneste 10 år er solcellerne blevet billigere, og el-priserne er steget. Hvis udviklingen fortsætter, hvilket meget tyder på, at den gør, vil solenergi være fuldt konkurrencedygtig i 2015. Bag solenergi projektet i Valby står Valby Solcellegruppe, som er et samarbejde mellem Københavns Kommune, Københavns Energi, Byfornyelse København, Valby Lokalråd og Cenergia. Københavns Kommune har i forslaget til den kommende Agenda 21 plan sat som mål at reducere CO 2 -udslippet med 12 procent fra 2000-2010. 2

Nøgletal energi Stigende udslip af kuldioxid (CO 2 ) og kvælstofoxider (NO X ) i 2003 Det samlede CO 2 -udslip fra Københavns energiforbrug er faldet med 15 procent fra 1990 til 2003. Det skyldes først og fremmest en stigende tilslutning til fjernvarmenettet i perioden. I 2003 er udslippet af både CO 2 og NO x steget i forhold til året før på trods af, at el-forbruget er stagneret. Det skyldes en øget produktion på de østdanske el- og kraftvarmeværker som følge af større eksport til nabolandene. En større andel blev produceret på værker uden optimal samproduktion mellem el og varme. Det giver en højere miljøbelastning. Samtidig blev den største kraftværksblok i Østdanmark omlagt i begyndelsen af 2003, så den i stedet for at bruge et olielignende produkt (orimulsion) nu bruger kul som brændsel. Kul giver et større udslip af CO 2 og NO x. 3

I Københavns Kommunes CO 2 -plan er det målet, at CO 2 -udledning fra energiforbrug, transport og affaldshåndtering skal reduceres med 35 procent i perioden 1990-2010. Elforbruget er stagneret Det samlede elforbrug i København er stagneret. Industrien har siden 1999 haft et svagt faldende elforbrug, mens der har været en mindre stigning inden for handel & service. Stigningen skyldes de store kontorog butiksbyggerier i Nordhavnen, Sydhavnen og i Ørestaden. De offentlige institutioner har også haft en stigning i el-forbruget siden 1995. I husholdningerne er elforbruget stagneret. 4

I gennemsnit bruger to personer i en lejlighed uden el-varme 2000-2500 kwh el pr. år. Der bruges mere fjernvarme Umiddelbart er det ikke positivt, men da fjernvarme erstatter elopvarmning og de langt mere forurenende private oliefyr, er det godt for det samlede miljøregnskab. I begyndelsen af 90 erne blev det lovpligtigt at være tilsluttet fjernvarmenettet og primo 2003, hvor tilslutningsfristen for parcelhuse udløb, var cirka 96 procent af de københavnske husstande tilsluttet fjernvarmesystemet. Tilbagegang for gassen Generelt er bygas kraftigt på retur, og det er ærgerligt set med miljøøjne. For hvis bare 3000 komfurer skiftes fra el til gas, sparer det atmosfæren for mere end 1000 tons CO 2 årligt. Kampagner for at bevare bygas har specielt virket over for restaurationskøkkenerne, mens private stadig fravælger bygas til fordel for elkomfurer. Desuden har fjernvarme flere steder afløst gasvarme. 5

Gang i vindenergien Produktionen af vedvarende energi i Østdanmark bidrager til at nedsætte udslippet af CO 2 og NO x. Middelgrundens vindmøllepark producerer cirka 3 procent af københavnernes elforbrug, og lever dermed op til forventningerne. Årsagen til at den procentvise energi fra vind er lav i 2002 er, at 2002 var et vindfattigt år. I 2003 er vindmøllerne ud for Nysted taget i brug, hvorfor andelen af vindenergi igen er steget. 6

Elslugere i dit hjem Køleskabet og fryseren er hjemmets store elslugere, men det koster også dyrt, at stadig flere apparater konstant står på standby, så de kan aktiveres fra en fjernbetjening. Sluk derfor for apparaterne, når de ikke er i brug, og se efter apparater med Energipilen for lavt standbyforbrug, når du køber nyt udstyr. 7

Energi - datagrundlag Københavns Energi (KE) opgør og beregner hvert år dels et sæt miljødeklarationer for hhv. el, bygas og fjernvarme (damp og vand) og dels forbruget af hhv. el, vand, bygas, fjernvarme fordelt pr. sektor / pr. indbygger i København. Miljødeklarationerne oplyser hvor meget, der udledes af CO 2, SO 2 og NOx pr. forbrugt kilowatt-time i København. Deklarationerne benyttes bl.a. af KE s kunder, der i deres miljøregnskaber ønsker at opgøre miljøpåvirkningen af KE-leveret energiforbrug. Deklarationerne bliver ligeledes brugt i forbindelse med opgørelse af det totale CO 2 - og NO x -udslip i Københavns Kommune, idet deklarationerne multipliceres med det totale energiforbrug i kommunen. I miljødeklarationerne for el og fjernvarme (vand og damp) indgår verificerede/revisorpåtegnede grunddata fra Elkraft System, Energi E2 og CTR/VEKS, mens bygas opgøres og beregnes af KE selv. Tallene for fjernvarme og el bygger på gennemsnitstal for pro-duktion og transmission i henholdsvis Storkøbenhavn og resten af Østdanmark. Hertil lægges forbrug og tab i Københavns Energis egne distributionssystemer. Det er Energistyrelsens anbefalede beregningsmetode (200% varmevirkningsgrad), der er anvendt ved fordeling af udledningerne på kraftvarmeværkerne mellem el og fjernvarme. Hovedparten af udledningerne tillægges således elproduktionen. Tallene for gas er beregnet for den gas, som bliver fremstillet på Sundby Gasværk, og som bruges af kunder i København og på Frederiksberg. For at udregne miljødeklarationerne skal to forhold være kendt: energiforbrug tilført net og energiforbrug fraført net Forskellen mellem til- og fraført energimængde udgøres af tab i nettene. KE kender med 100% sikkerhed tilførte energimængder til nettet (indkøbt og/eller produceret energimængder). Fraført energi som er lig med forbruget/solgte energimængder er sværere at opgøre, da alle københavnere ikke selv-årsaflæser den 31. december hvert år. I KEs gamle afregningssystemer eksisterede der et felt, som kunne beregne et graddagekorrigeret/vægtet årsforbrug (ud fra årsaflæsningen), da forbruget altid eksisterede enten som aflæst årsforbrug eller skønnet (jugeret) årsforbrug. Der var således altid et forbrug at regne på. Det nye SAP-afregningssystem kan ikke på samme måde levere disse 8

data, da manglende aflæsninger, mindre fejl i regningen mv. betyder, at mange forbrug tid efter anden ender i fejllogs og dermed ikke medgår i opgørelsen af forbruget. Der arbejdes dog på, at få SAP til at levere samme ydelse som de gamle afregningssystemer. Derfor er Københavns Energi i 2003 gået en anden vej, idet de har beregnet den forbrugte/solgte energimængde ud fra indkøbte/ producerede energimængder, hvorfra der er trukket tab i ledningsnettene. Denne fremgangsmåde er godkendt KE s revisorer (såvel miljø- som finansiel revisor). 9

Tips og gode råd - energi Her kan du læse om, hvordan du får regningen ned på både dit el-, gas- og varmeforbrug og samtidig er med til at skåne miljøet. Alle de gode råd er hentet i København Energis pjece Go energi til livet 5 x 5 effektive energisparetips, som du kan finde på http://www.ke.dk/ Gode råd om dit el- og gasforbrug Hold temperaturen på plus 5 grader i dit køleskab og minus 18 grader i din fryser. For hver grad du sænker temperaturen, stiger dit elforbrug med op til 5 procent. Hvis du laver mad i en gryde frem for i ovnen, kan du spare op til 70 procent af energiforbruget. Sparepærer bruger fire gange mindre strøm og holder mellem 8 og 15 gange længere end almindelige pærer. Sluk helt for dine elektriske apparater, når du ikke bruger dem. Standbyfunktionen kan koste dig op til 1000 kwh om året. Køb hårde hvidevarer med energimærket A og få en lavere elregning. I Danmark kunne vi fx halvere vores elforbrug på køleskabe og frysere, hvis alle valgte energiklasse A. Du kan finde mere information om elforbrug hos http://www.elsparefonden.dk/ Brug gas til madlavning. Det koster under to kroner om dagen for en familie at lave mad på et gaskomfur. Og så er gas perfekt til madlavning, fordi temperaturen kan reguleres op og ned lynhurtigt. Gode råd til dit varmeforbrug Stil altid radiatorens termostatventil et sted mellem trin 3 og 4. Så opnår du den anbefalede rumtemperatur på mellem 18 og 21 grader. Hver ekstra streg på termostaten giver dig en varmeregning, der er 5-6 procent større, end den behøvede at være. Hvis du ikke kan opnå den ønskede temperatur, kan du prøve at sige det til varmemesteren i din ejendom. Måske er temperaturen på centralvarmevandet ikke er høj nok. 10

Tænd altid flere radiatorer ad gangen. Én radiator for fuld blus er en uøkonomisk løsning. Dæk aldrig radiatorerne til. Termostatventilerne skal holdes fri for at kunne fungere. Luk aldrig helt for varmen i de rum, du ikke bruger. Bygningen kan tage skade, og hvis rummene er godt isolerede, kan du nøjes med at stille termostaterne på trin 1. 11

Ta' mælkebøtten med håndkraft Der bliver fortsat fundet rester af sprøjtemidler i grundvandet. Hvis du dyrker din have uden gift, er du med til at sikre rent drikkevand i fremtiden. - Det kræver en del håndarbejde, og at man kan leve med, at græsplænen er lidt mere blomstrende end normalt. Ellers er der stort set ingen forskel på at dyrke have med eller uden gift. Det skulle da lige være skvalderkålene, men de kan jo spises! For Per Stengade i Vanløse er giftfri havedyrkning ikke noget nyt. Faktisk er den 1.000 m 2 store have aldrig blevet sprøjtet i de knap 20 år, han har boet i byen. - Kemiske sprøjtegifte er skidt for sund-heden. De siver ned i grundvandet, som vi jo får vores drikkevand fra. Og der sætter sig rester i grøntsagerne. Hold jorden luftig Per Stengade har flere gode råd til andre, som gerne vil lægge sprøjtemidlerne på hylden. Blandt andet om, hvordan man kommer ukrudtet til livs uden at sprøjte: - Man skal tage ukrudtspirerne i tide, nærmest før man kan se dem. Og så skal jorden holdes let og luftig, så ukrudtet får sværere ved at bide sig fast. Ukrudt mellem fliser kan dampes eller brændes, forklarer Per Stengade. Når det gælder beplantning trives langt de fleste buske, blomster og træer fint i en have, som dyrkes uden sprøjtemidler. I nogle tilfælde kan det dog være en fordel at vælge arter, som er resistente over for fx svampeangreb. Det gælder bl.a. æbletræer, hvor man bør vælge arter, som er resistente overfor skurv. - Cox Orange æbler kan fx ikke dyrkes uden brug af gift. Derfor er det en god idé at spørge efter skurvresistente æbletræer på planteskolen, siger Per Stengade. 12

Nøgletal for vand Vandforbruget er steget med to liter pr. københavner pr. døgn Efter et jævnt fald i vandforbruget i de københavnske husholdninger siden 1996 ser det ud til, at forbruget er stagneret. Dog har der efter et fald i 2002 været en stigning igen i 2003 på to liter pr. københavner pr. døgn. Der kan være flere årsager til det stigende forbrug. En af grundene kan være, at der måske er en anden holdning til vandkomfort på vej hos københavnerne. Der er nærmest et byggeboom i byen med lækre nye badeværelser, og her er det nok ikke sparebrusere der fokuseres på. I de kommende år skal vi spare yderligere 17 liter pr. døgn, hvis vi skal nå målet: 110 liter pr. døgn pr. københavner i 2010. Vand-besparende installationer er ikke nok for at nå målet. Vi skal fortsat ændre vores vaner. Der er store forskelle på, hvor meget vand den enkelte københavner bruger afhængig af hvor ofte man bader, om man går i 13

karbad, og om man vasker tøj hjemme eller på møntvask. Hver københavner bruger i gennemsnit 46 m3 vand om året. Tjek din vandregning, og se hvor meget du bruger. Samlet vandforbrug falder langsomt dog er det steget lidt i 2003 Siden 1996 er Københavns samlede forbrug af vand faldet med cirka seks procent. Faldet fordeler sig på alle sektorer på nær fritidssektoren, som i forvejen har et lavt vandforbrug. Dog er der i 2003 sket en stigning i husholdninger, erhverv og i offentlige institutioner. Bad og toilet udgør mere end 50 procent af dit vandforbrug Hvis du ønsker at spare på vandet, får du den nemmeste og største gevinst ved at spare på badevandet. Men også toilettet bruger meget vand. Hvis du køber et dobbeltskyllende toilet, kan du spare 30-50 liter vand om dagen. 14

10 procent boringer lukket på grund af forurening I 2003 blev indvindingen fra fire boringer på Almsgård kildeplads åbnet igen, fordi forureningsniveauet var faldet og nu ligger stabilt under grænseværdien. Men 74 ud af 755 grundvandsboringer er fortsat lukket, fordi grænseværdier for en række uønskede stoffer er overskredet. Cirka en tredjedel af lukningerne skyldes klorerede opløsningsmidler fra bl.a. metalindustrien og renserier. Cirka to tredjedele skyldes, at der er fundet spor af sprøjtemidler først og fremmest et sprøjtemiddel, som nu er forbudt at bruge. Københavns Kommune accepterer hverken, at grundvandet bliver fortyndet eller renset som løsning på problemet. Mere information om vandforbrug og grundvandskvalitet: Københavns Energi på tlf. 33 95 33 95 eller http://www.ke.dk/. 15

Datagrundlag - vand Vandforbrug Data leveres af Københavns Energi, hvor de er trukket fra afregningssystemet. Det samlede vandforbrug opgøres på baggrund af faktisk købt vandmængde, dvs. den vandmængde, som er målt på forbrugernes lokale måler. Vandforbrug opgøres i enheden m 3 og omregnes til liter pr. indbygger pr. døgn. Den samlede forbrugte vandmængde sammenholdes med vandproduktionen. Det samlede vandforbrug er efterfølgende fordelt på sektorerne Husholdninger, Erhverv, Institutioner, Fritid og Tab, ud fra BBR- /branchekoder. Usikkerheder I flere etageboliger findes småerhverv som butikker (kiosker, pizzariaer m.m.) og kontorer i stue-/kælderplan, og herover be-boelse. Da der flere steder ikke er individuelle vandmålere, men kun en hovedmåler, vil vandforbruget i husholdninger indeholde vandforbrug for småerhverv, og dermed være større end det reelt er. Fordeling af vandforbrug på aktiviteter i husholdninger Figuren bygger på Københavns Energis erfaringsmæssige vurdering af fordelingen af vandforbruget i en gennemsnitlig husholdning. Lukkede vandboringer Baseres på Københavns Energis registreringer. 16

Tips og gode råd - vand Sådan kan du spare på vandet Med enkle midler kan du bringe dit vandforbrug ned. Her har vi samlet nogle af de råd, som Københavns Energi har udgivet i pjecen Go energi til livet 5 x 5 effektive energispare-tips. Du kan hente hele pjecen på http://www.ke.dk/. Lad ikke bare vandet løbe, men brug en balje med vand når du vasker op, vasker grøntsager eller gør rent. Fyld vaske- og opvaskemaskinen helt op, inden du sætter den i gang. Tag brusebad i stedet for karbad. Hvis du anskaffer dig en bruser med vandsparefunktion og sætter luftblandere (perlatorer) på dine vandhaner, kan du sætte dit vandforbrug væsentligt ned. Luk for vandet, mens du sæber dig ind, børster tænder eller barberer dig. Skift til et toilet med dobbeltskyld. Sådan et toilet er ikke dyrere at købe, og du kan spare 30-50 liter pr. person om dagen. Reparer toilet, vandhane, eller rør, hvis de er utætte. Opsaml regnvand til at vande din have og potteplanterne. Brug en vandkande i stedet for vandslangen, når du skal vande i haven. Sæt vandmåler op i karréen, opgangen eller i hver enkelt bolig. Ofte falder forbruget markant, når man kan følge det. Sådan kan du beskytte grundvandet Drop gift i haven. Brug i stedet hakkejern, ukrudtsbrænder eller damp. Læs flere råd i KE s pjece Rent Vand fra Grunden, som kan downloades fra http://www.ke.dk/ eller på http://www.groenhave.dk/. 17

Affaldssortering over kaffen Københavnerne skal stadig blive bedre til at sortere affald. Flerkulturelle miljøteams stemmer dørklokker i Apostelgården og Mjølnerparken. - Mange bliver ret overraskede over, at batterier og medicinrester ikke må smides i det almindelige affald. Det gjorde jeg også selv, da jeg hørte det første gang, griner Nihal Yildiz. Nihal Yildiz er medlem af miljøteamet i Apostelgården i Saxogade på Vesterbro. Hun stammer fra Tyrkiet. Sammen med sin veninde Nevin Baydak er hun ansvarlig for at besøge de 19 tyrkiske familier i bebyggelsen og informere om, hvordan affaldet skal sorteres. Naboer lytter - Vi bliver vældig godt modtaget, fortæller Nihal Yildiz. De tyrkiske familier kender os jo, inviterer os ind på kaffe, og så fortæller vi om, hvorfor og hvordan affaldet skal sorteres. Det er klart mit indtryk, at de lytter til os. Udover Nihal og Nevin og en anden tyrkisk kvinde er der fire pakistanske og en marokkansk kvinde i Apostelgårdens miljøteam. De pakistanske kvinder besøger de beboere, der taler urdu, og den marokkanske kvinde besøger de arabisktalende beboere. Arbejdet i miljøteamet er frivilligt og er et led i en kampagne som Miljøkontrollen har gennemført i foråret 2004 i samarbejde med Apostelgården og Mjølnerparken på Nørrebro. Kvinderne i miljø-teamet har været på kursus i affaldshåndtering og vandbesparelser. Vil du vide mere om kampagnen, kan du kontakte Jasper Steinhausen i Miljøkontrollen på tlf. 33 66 58 00. 18

Nøgletal for affald Affald fra husholdninger stiger langsomt efter regnskabets deadline. Mængden af affald fra husholdninger er i de seneste ti år steget cirka 33 procent. Fra 2002 til 2003 er der dog kun tale om en mindre stigning på cirka tre procent. Mængden af erhvervsaffald og affald fra bygge- og anlæg i 2003 bliver først gjort op Ser man på tallene for genanvendelse blev 85 procent af affaldet fra byggeog anlægssektoren genanvendt i 2002. Her er man altså tæt på målet for genanvendelse, som er 90 procent i 2004. 19

For erhvervsaffald og husholdningsaffald er der lidt længere vej til 2004- målene. 42 procent af erhvervsaffaldet blev genanvendt i 2002, hvor målet er 59 procent i 2004. For husholdningsaffald blev 23 procent genanvendt i 2003. Målet er 32 procent i 2004. Stadig langt til mål for affaldssortering Københavnerne har pligt til at sortere affald i 12 typer. I forhold til målene for 2004 går det godt på flere områder, fx er målet for farligt affald allerede nået i 2002. Men for nogle typer genanvendeligt affald er der langt igen. Mængden af indsamlet pap er på rette vej, men skal fordobles, hvis vi skal nå målet for 2004. Det samme gælder mængden af indsamlet glas. Det lave tal for madaffald skyldes, at ordningen ophørte i sommeren 2003. 20

21

Datagrundlag - affald Affaldsmængder og genanvendelsesprocenter Husholdningsaffald: R98 indsamler alt husholdningsaffald i Københavns Kommune og indberetter hvert år opgørelser over de indsamlede mængder fordelt på fraktioner (obligatoriske sorterings-typer) til Miljøkontrollen. Udviklingen i mængderne af hushold-ningsaffald bygger således på de indberettede data fra R98. Erhvervsaffald og bygge- og anlægsaffald: Transportører af erhvervsog bygge- og anlægsaffald, der transporterer disse typer affald fra Københavns Kommune, skal have en aftale med kommunen. Transportørerne indberetter hvert år opgørelser over de indsamlede mængder fordelt på fraktioner på digital form til Miljøkontrollen. Udviklingen i mængderne bygger på de indberettede data fra disse transportører. Der ligger et stort arbejde i at få valideret de indberettede data i Miljøkontrollen. Miljøkontrollen sammenligner de indberettede tal med de tilsvarende indberettede tal fra modtageranlæggene af affaldet (genanvendelsesanlæggene, forbrændingsanlæggene, deponeringsanlæggene m.m). Derved kvalitetssikres data. Der kan fx opstå fejl pga., at der er angivet forkerte koder for fx fraktion, modtageranlæg, mængde osv. Når data er kvalitetssikrede, kan de samlede affaldsmængder findes ved at lægge de indberettede tal sammen indenfor den pågældende sektor eller indenfor den pågældende fraktion. Den procentvise genanvendelsesmængde indenfor de forskellige sektorer findes ved at dividere den samlede mængde af den indsamlede fraktion, der går til genanvendelse, med den samlede indsamlede mængde inden for sektoren husholdning, erhverv eller bygge- og anlæg. 22

Sorter og aflever dit affald rigtigt Til storskrald: elektronik, kølemøbler, pap, møbler, cykler og andet storskrald. Elektronik skal placeres ved siden af det øvrige storskrald og kan også afleveres på genbrugsstationerne. Til papircontaineren: Aviser, reklamer, blade, telefonbøger, kuverter og andet skrivepapir. Grene og øvrigt haveaffald. Til haveaffaldscontaineren: Til apoteket: Medicinrester og kanyler. Til farvehandleren, miljøbilen eller viceværten: Maling- og kemikalierester og batterier. Til batteribeholderen: Alle former for batterier også udtjente genopladelige. Til genbrugsstationen: Møbler, hårde hvidevarer, pap, imprægneret træ, bygge- og haveaffald, batterier, maling, kemikalier, glas, papir, PVC-affald, metal mv. Sorter papir på jobbet Foreslå på din arbejdsplads, at I sorterer papir, sådan at alle har en særskilt papirkurv kun til papir. 23

I fred for biler På cykelruterne finder du ly for den stadig stigende biltrafik i København. I 2003 blev cykelruten på Nørrebro udvidet. - Det er en smuk og sikker vej, der bringer os hurtigt gennem byen. Christian Østrup er glad for cykelruten på Nørrebro, som han cykler hver tirsdag på vej til svømning i Kildeskovhallen. - På cykelruten behøv-er jeg ikke bekymre mig om at blive kørt ned. Jeg kan slappe af og snakke med ungerne om, hvad vi ser på vores vej. Mylder på cykelstien Som mange andre københavnere er Christian inkarneret cyklist. Hver dag, i al slags vejr cykler han frem og tilbage mellem Frederiksberg og arbejdet i Trafikministeriet ved Frederiksholms Kanal. Og han mærker tydeligt, at flere og flere svinger sig i sadlen. - Vi holder jo nærmest i lag ved Rådhuspladsen om morgenen, siger han. Trods mylder på cykelstierne er Christian Østrup ikke et sekund i tvivl om sit valg af køretøj. Og opfordringen til andre falder prompte: - Ta' cyklen gennem byen, det er hurtigere og man kommer i god form. 24

Nøgletal for trafik Trafikken støjer Mere end 45.000 boliger eller cirka hver sjette husstand i kommunen er belastet med et uacceptabelt støjniveau på mere end 65 decibel. Den stigende trafik er en medvirkende årsag til støjgenerne. Kommunen har besluttet at udarbejde en ny trafik- og miljøplan for København, som skal anvise en strategi for en mere bære-dygtig afvikling af trafikken. Herunder hvordan miljøpåvirkningerne fra trafikken kan mindskes. Lille stigning i biltrafikken I 2003 blev der i alt kørt 4,6 mio. km. i bil pr. døgn. Det er en stigning på cirka 19 procent i løbet af de seneste 10 år. Stigningen i biltrafikken skyldes bl.a., at københavnerne har fået flere biler og kører i dem. Især i fritiden bliver der kørt flere og længere bilture. Men der er også flere københavnere, der har fået arbejde i omegnen. Det er sværere at komme med kollektiv trafik eller på cykel til omegnens arbejdspladser, end det er til arbejdspladser inde i byen. Samtidigt er der bedre plads til at parkere bilen i omegnen. 25

I sidste halvdel af 90 erne steg biltrafikarbejdet med cirka tre procent om året. De seneste år har stigningen været knap så stor. I 2003 steg biltrafikarbejdet således med cirka en procent i forhold til 2002. Københavnerne cykler mere I 2003 blev der i alt kørt 1 mio. km. pr. døgn på cykel. Det er en stigning på cirka 34 procent i løbet af de seneste ti år. Københavnerne cykler altså mere. Dette står i modsætning til udviklingen på landsplan, hvor der bliver cyklet mindre. I andre byer, hvor der ligesom København bliver arbejdet for at forbedre forholdene for cyklister, oplever man også en stigning i cykeltrafikken. 26

I det meste af 90 erne steg cykeltrafikarbejdet cirka hvert tredje år efterfulgt af et par år med stagnation eller fald. Siden 1998 har cykeltrafikken dog været konstant stigende, selv om stigningen er blevet lidt mindre gennem årene. I 2003 steg cykeltrafikarbejdet således med to procent i forhold til 2002. Københavnerne får stadig flere biler Siden 1995 er der kommet 33 procent flere privatbiler i København. Det er bl.a. den økonomiske vækst, der giver flere københavnere råd til at købe bil. Andre kan være nødt til det, fordi de får et arbejde i omegnen, hvor det kan være svært at komme frem med tog, bus og på cykel. Endelig er der blevet flere unge og færre ældre i Københavns Kommune. De unge - særligt de, der har børn - er mere tilbøjelige til at anskaffe sig bil, end de ældre er. I sidste halvdel af 90 erne steg antallet af privatbiler med op mod otte procent om året. De seneste par år har stigningen været mindre, og i 2003 er der kun kommet cirka 1,5 procent flere biler end i 2001. Udviklingen i bilejerskabet er i øvrigt afhængig af faktorer som bilafgifter, skrotpræmier, benzinpriser mv., som Københavns Kommune ikke har indflydelse på. Flere tager toget Cirka en tredjedel af dem, der arbejder i København, cykler til arbejde. I modsætning til tidligere år kunne der i 2002 ikke registreres en stigning i cykelandelen. Bilandelen er tilsyneladende også faldet, mens den andel, som kører med tog, er steget. En forklaring på denne udvikling kan være, at der samlet set er flere, der arbejder i København. Det betyder formentlig også, at der er flere, som har langt til arbejde, og derfor vælger toget. 27

I 2002 åbnede første etape af metroen og de første to A-buslinier. Det bliver spændende i de kommende år at se, hvad det betyder for folks transportmiddelvalg. Tal for 2003 foreligger først efter regnskabets deadline. 28

Datagrundlag - trafik Biltrafik Biltrafikarbejdet er det samlede antal km, biler kører i Københavns Kommune i løbet af et døgn. Trafikken opgøres på grundlag af ca. 275 tællestationer, hvoraf ca. 90 bliver talt en dag hvert år, mens resten bliver talt en dag hvert femte år. Ud fra disse tællinger opgøres trafikken på det overordnede vejnet (regionale veje, fordelingsgader og bydelsgader). Hertil kommer trafikken på de små, lokale veje, som ikke bliver talt, men som skønnes kun at udgøre ca.10 % af den samlede biltrafik. Cykeltrafik Cykeltrafikarbejdet er det samlede antal km, cykler kører i Københavns Kommune i løbet af et døgn. Trafikken opgøres på grundlag af ca. 260 tællestationer, hvoraf ca. 90 bliver talt en dag hvert år, mens resten bliver talt en dag hvert femte år. Ud fra disse tællinger opgøres trafikken på det overordnede vejnet (regionale veje, fordelingsgader og bydelsgader). Hertil kommer trafikken på de små, lokale veje og stier, som ikke bliver talt. Størrelsesordenen af denne trafik kendes ikke præcist, men den skønnes at være mere end 10 % af den samlede cykeltrafik. Bilejerskab På baggrund af en særkørsel i Danmarks Statistik er biler opgjort efter deres ejers adresse. Personbiler inkluderer taxi, udlejnings-biler, leasingbiler, tjenestebiler og firmabiler mv. Biler til privat brug (husholdningsbrug) omfatter alle biler, hvor ejer i Centralregistret for Motorkøretøjer er registreret ved et CPR.nr. Omfanget, hvori firmabiler som er stillet til rådighed for en ansat indgår som privat personbil er usikkert, men skulle ikke have større indflydelse på det samlede tal. Leasingbiler er registreret hos leasingfirmaet, og ikke hos det firma som leaser bilen. Fra 2002 til 2003 er et større antal biler udflyttet fra København, hvilket påvirker tallene for biler til erhvervsbrug. Trafikstøj Støj har en væsentlig indflydelse på livskvalitet og sundhed. Støj giver gener i dagligdagen, kan medføre stress, hovedpine, forhøjet blodtryk 29

og øger risikoen for udvikling af hjertesygdomme og kredsløbslidelser. Det væsentligste støjproblem i København er, at to-tredjedele af alle boliger har en trafikstøjbelastning på over 55 db, som er grænseværdien for et tilfredsstillende støjniveau. Knap 50.000 boliger er stærkt belastede af støj fra trafikken med niveauer over 65 db, og af dem er ca. 8.000 boliger belastet med mere end 70 db. Støj kan registreres ved enten måling eller beregning, og opgøres i db. Støjkortlægningen i København, er baseret på beregninger af trafikstøjen. Erfaringsmæssigt er der god overensstemmelse mellem målte og beregnede værdier. Støjen beregnes v.h.a. den nordiske beregningsmodel. Beregningsmodellen er opbygget til at beregne døgnækvivalente støjniveauer (døgngennemsnit), som der er opstillet vejledende støjgrænser for i Danmark. Støjkortlægningen i København kombinerer den nordiske beregningsmodel for vejtrafikstøj med digitale kortdata og registerdata om boliger. Støjberegningen foregår i et digitalt kort, som indeholder samtlige bygninger i byen, med oplysninger om bygningshøjder, antal etager og antal beboelseslejligheder og samtlige vejstrækninger i byen, med oplysninger om trafikmængder, andelen af tung trafik og hastighed. Der er opstillet beregningspunkter for alle beboelser og i praksis gennemføres beregningerne ved, at støjbidraget fra de enkelte veje udregnes for hvert beregningspunkt, samtidig med at der tages hensyn til den skærmende - og den reflekterende virkning fra de bygninger, der ligger mellem beregningspunktet og vejen. Parametre bestemmende for trafikstøj De væsentligste parametre, der er bestemmende for trafikstøjniveauet er følgende: Støjkilde Trafikmængde Trafiksammensætning (andel af tung trafik) Trafikhastighed Fysiske forhold bestemmende for støjudbredelsen Afstand mellem kilde og modtager Skærmende eller reflekterende virkninger Vejbelægningens beskaffenhed Det er navnlig oplysninger om trafikhastigheden, der vurderes at medføre den største usikkerhed i støjkortlægningen. Fx vil en reduktion fra 60 km/t til 50 km/t give en reduktion i størrelsesordenen 2 db. Hvis man vil opnå samme reduktion ved at reducere trafikmængden, skal 30