Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri"

Transkript

1 Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011

2 1 Baggrund I august 2010 valgte de to store virksomheder Rambøll og DI begge at flytte deres hoveddomicil til Ørestad. Rambøll flyttede fra kontorer i Brede og Virum, som ligger ca. 15 km nord for København samt fra et mindre kontor ved Nørreport, mens en del af DI flyttede fra Rådhuspladsen i Indre By. Metroselskabet har i den forbindelse været interesseret i at undersøge de ansattes rejsevaneændringer i disse to virksomheder fra før til efter flytning, for at klarlægge betydningen af de nye domicilers stationsnære placering ved Ørestad Metrostation. Et link til et internetspørgeskema blev derfor blevet lagt ud på virksomhedernes intranet. De ansatte blev bl.a. spurgt til deres primære transportmiddel til arbejde, transporttiden og hvor de bor. Spørgeskemaet var tilgængeligt på internettet i januar og februar Metroselskabet fik besvarelser fra ca. 25 % af de ansatte i Rambøll og lige over 50 % af de ansatte i DI, hvilket svarer til hhv. 403 og 208 besvarelser. På trods af, at ikke alle ansatte har besvaret spørgeskemaet, så formoder vi, at de der har besvaret det, giver et helhedsbillede af alle ansatte. Derfor vil der gennem dette notat blive refereret til de ansatte som alle i virksomheden, og ikke kun dem der har besvaret spørgeskemaet. Spørgeskemaet til undersøgelsen er vist i bilag 1. I spørgeskemaet kunne respondenterne afkrydse mere end ét primært transportmiddel og derfor kan den samlede andel være over 100 %. I undersøgelsen kan man ikke skelne mellem hvilket kontor en medarbejder i Rambøll arbejdede i tidligere, men vi antager at svarprocenten er den samme for medarbejderne fra de tre forskellige kontorer, så resultaterne giver et retvisende gennemsnit. 2 Rejsevaner før flytningen De to virksomheder havde tidligere meget forskellige beliggenheder mht. trafikal beliggenhed. Rambølls kontorer i Virum og Brede lå over 1 kilometer fra nærmeste S- togs station i Virum og 0,8-1 kilometer fra stationerne Brede og Ørholm på lokalbanen Jægersborg-Nærum. Rambøll havde desuden et mindre kontor tæt ved Nørreport station, men langt størstedelen af medarbejderne har haft kontor på de to adresser i Virum, hvortil der ikke var god tilgængelighed med kollektiv trafik. Derimod boede DI ved Rådhuspladsen stationsnært med ca. 300 meter afstand til Hovedbanegården, hvorfra der er tog til hele landet og Hovedstadsområdet især, og med mange buslinjer til døren. 2.1 Dansk Industri Medarbejderne i DI havde før flytningen allerede en god tilgængelighed til arbejdspladsen med kollektiv trafik, hvilket fik hele 54 % til at benytte bus, tog eller Metro på vej til arbejde, mens kun 14 % kørte i bil. Placeringen midt i byen har desuden fået mange af DI s medarbejdere til at cykle til arbejde 47 % brugte cykel som et primært transportmiddel 1. 1 Medarbejderne kunne afkryde mere end et transportmiddel som primært, og andelene summerer derfor ikke til 100 %. Besvarelser med mere end et transportmiddel kan tolkes både som kombinationsrejser på samme dag og som skiftende valg fra dag til dag. Side 2 af 9

3 De ansatte i DI havde i høj grad bosat sig nær arbejdspladsen, så 57 % boede under 10 km fra arbejdet, og de ansatte havde i gennemsnit 13 km til arbejde. Over halvdelen brugte under en halv time på at komme mellem hjemmet og kontoret. Den korte afstand til arbejdet har haft betydning for den store andel af cyklister og kollektiv rejsende. 2.2 Rambøll Rejsevanerne for de ansatte i Rambøll før flytningen til Ørestad bar i høj grad præg af, at kontorerne nord for København, hvor størstedelen af medarbejderne har siddet, har været svært tilgængelige med kollektiv trafik. 66 % af medarbejderne havde bilen som et primært transportmiddel til arbejde, mens kun 17 % brugte kollektiv trafik. 32 % af medarbejderne cyklede til arbejdet, men kun 5 % har angivet både cykel og kollektiv trafik 1. Ligesom medarbejderne i DI har Rambølls ansatte boet sig praktisk i forhold til arbejdet, så 53 % har haft mindre end en halv times transport fra hjemmet. 31 % boede inden for 10 km afstand til arbejde og gennemsnitsafstanden var knapt 18 km. 3 Rejsevaner efter flytning til Ørestad Flytningen til Ørestad betød både for DI s og Rambølls ansatte, at de i gennemsnit fik længere til arbejdet både i rejsetid og i afstand. Til gengæld viser resultaterne, at den stationsnære placering af virksomhederne har haft markant positiv betydning for brugen af kollektiv trafik. 3.1 Dansk Industri I DI steg de ansattes gennemsnitlige afstand mellem hjemmet og kontoret fra knap 13 km til næsten 19 km, hvilket også reflekteres i længere rejsetid for hele 73 %. I indre by ved den tidligere placering på Rådhuspladsen har biltilgængeligheden og parkeringsforholdene været ringere end i Ørestad, mens begge placeringer har en rigtig god betjening med kollektiv trafik. De bedre forhold for bilister i Ørestad samt de øgede transportafstande kan være med til at forklare, at der har været en stigning i bilpendlere, som er gået op til 23 % fra 14 %. Hele 77 % bruger nu en form for kollektiv transport til arbejdet, mod 54 % før flytningen. Der har dermed været en fremgang i antallet af ansatte, der bruger kollektiv trafik på 43 %. Til gengæld er der et større fald i cyklister, hvilket kan forklares i den længere afstand 1. Tallene viser altså, at den nye stationsnære beliggenhed giver flere brugere af kollektiv trafik, men at det i høj grad er cyklister, der skifter transportmiddel, når afstandene stiger. 3.2 Rambøll Rambølls ansatte har som noget særligt i Ørestad fået gratis parkering stillet til rådighed i de første tre år efter flytningen for at lette overgangen. Denne undersøgelse er foretaget ca. et halvt år efter indflytning, hvor odningen altså har været i kraft. Den gratis parkering betyder at bilkørsel var mere attraktiv da undersøgelsen blev foretaget, end det vil være på lang sigt. Afstanden til arbejdet steg fra 18 km til 23 km i gennemsnit, og 53 % har også angivet, at de nu bruger længere tid på transport, mens 28 % bruger kortere tid. Side 3 af 9

4 På trods af længere afstand og den gunstige ordning for bilisterne, så er andelen af bilister faldet fra 66 % til 55 %. Den mest markante ændring er dog, at 45 % af medarbejderne nu bruger kollektiv trafik mindst én gang om ugen mod 17 % tidligere 1. Dette er en fremgang på hele 164 %. Andelen, der bruger cykel er til gengæld faldet med ca. en tredjedel til 23 % fra 32 %. 4 Flere passagerer i kollektiv trafik Som nævnt ovenfor benytter en markant større del af de ansatte kollektiv transport som primær transport efter flytningen til Ørestad. I undersøgelsen er medarbejderne endvidere blevet spurgt hvor hyppigt de benytter kollektiv transport, da spørgsmålet om primær transportmiddel kan sløre varierende vaner. Hvor ofte anvendes den kollektive transport 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hver dag 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen 1-2 gange om måneden 1-2 gange om året Aldrig DI Før DI Efter Rambøll Før Rambøll Efter Figur 1: Denne figur illustrerer hvor stor en andel af de ansatte hos hhv. DI og Rambøll der anvender den kollektive transport før og efter flytningen til Ørestad. Figur 1 illustrerer en klar tendens til, at efter flytningen til Ørestad anvender langt flere ansatte i begge virksomheder den kollektive transport dagligt eller ugentligt, og langt færre ansatte kun sjældent eller aldrig anvender den kollektive transport. Både hos DI og Rambøll er der sket en mærkbar stigning i ansatte, der anvender den kollektive trafik hver dag eller flere gange om ugen. I DI er andelen, der hver dag tager kollektiv trafik steget fra 38 % til 55 %, og andelen af ugentlige brugere er gået fra 53 % til 79 %. En endnu mere markant stigning kan ses hos de ansatte i Rambøll, hvor 27 % nu bruger kollektiv transport hver eneste dag mod kun 9 % før flytningen. Andelen, der rejser med kollektiv transport mindst en gang om ugen er steget fra 17 % til 45 %. Den bedre betjening med kollektiv trafik til kontoret i Ørestad er altså slået kraftigt igennem for Rambølls medarbejdere. Næsten 50 % af de ansatte hos Rambøll anvendte aldrig den kollektive transport til arbejde før flytningen, hvor tallet efter flytningen blot er 20 %. På samme måde falder DIs andel fra 13 % til 3 % fra før til efter flytningen. En del af de ansatte i DI, der aldrig anvendte kollektiv transport før, var cyklister. Nogle af disse cyklister mener sandsynligvis, at det er for langt at cykle til Ørestad hver dag, og ikke mindst om Side 4 af 9

5 vinteren. Derfor kan de kaldes mellemfrekvente brugere, idet de både anvender kollektiv transport og cykel afhængig af vejr og årstid. Af de ansatte i DI bruger 69 % nu Metroen. Ud fra denne procentsats kan det tilnærmelsesvist beregnes, hvor mange flere rejser i Metroen, som foretages af ansatte i DI. Ved udregning, bliver det til 154 ansatte i DI, der tager Metroen hver dag. Med både ud- og hjemrejse dagligt giver dette 308 daglige rejser. Medtages de ansatte, der tager Metroen 3-4 gange om ugen, skal der lægges 60 daglige rejser oveni. Samlet set giver det, 368 daglige rejser fra ansatte hos DI. Laves samme regnestykke for Rambøll giver dette samlet 701 daglige rejser. Det giver Metroselskabet 1069 daglige rejser fra ansatte hos DI og Rambøll. Dette tal kan nu sammenlignes med stigningen i det daglige antal passagerer på Ørestad Metrostation en tilfældig uge sidste år i forhold til samme uge i år. Antallet af passagerer på Ørestad Metrostation var i 3. uge 2010 gennemsnitlig pass/dag, hvorimod tallet for samme uge i 2011 lå på pass/dag. Dette giver en forskel på 1220 passagerer, hvilket stemmer godt overens med de 1069 ekstra daglige rejser på Ørestad station, som er udregnet udfra internetspørgeskemaet. Dette giver en stigning på godt 25 % af stationens samlede passagertal fra 2010 til Under forudsætning af at passagerstigningen på Ørestad station skyldes de to virksomheders indflytning, vil de tilsammen give en stigning på 0,8 mio. rejser i Metroen på et år. 5 Bopælens beliggenhed som indflydelse på hvor ofte den kollektive transport anvendes Over 50 % af DIs ansatte bor i brokvartererne eller syd/vest for København såsom Vanløse, Brøndby eller Valby (postnumre ). Der ses en klar tendens til, at mange af disse ansatte er rykket fra aldrig - eller et par gange om året - at anvende den kollektive transport til nu at anvende den dagligt. Før flytningen anvendte ca. 30 % af de ansatte, der bor i , den kollketive transport, hvorimod over 50 % nu anvender den dagligt 2. Hyppigheden i ansatte hos Rambølls bosat i , der anvender den kollektive transport 80% 70% 60% 50% 40% 30% Før Efter 20% 10% 0% Hver dag 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen 1-2 gange om måneden 1-2 gange om året Aldrig 2 Det skal dog nævnes, at denne undersøgelse er foretaget i vintersæsonen, hvorfor flere ofte anvender den kollektive transport. Side 5 af 9

6 Figur 2: De ansatte i Rambølls hyppighed af anvendelsen af den kollektive transport, såfremt de bor i et af postnumrene I Rambøll ses den største rejsevaneændring hos de ansatte, der bor nord for København i byer som Lyngby, Vedbæk eller Gentofte (postnumre ) og disse er udgør for godt 30 % af alle ansatte. Som illustreret på Figur 2, så brugte kun 2 % af Rambølls ansatte i dette område den kollektive transport dagligt. Dette kunne meget vel skyldes, at placeringen af Rambølls domicil før lå svært tilgængeligt med kollektiv transport. Efter at Rambøll er flyttet til Ørestad anvender nu over 30 % i denne gruppe den kollektive transport hver dag, mens kun 13 % nu aldrig anvender kollektiv trafik mod hele 71 % før. Størstedelen af Rambølls ansatte bor i , nemlig 40 %, og i denne gruppe er andelen, der anvender den kollektive transport dagligt, steget fra 15 % til 26 %. Dette på trods af de attraktive parkeringsforhold for Rambølls ansatte i Ørestad. 6 Muligheden for at køre i bil på arbejde I spørgeskemaet blev der stillet et spørgsmål om hvorvidt den ansatte havde muligheden for at køre i bil på arbejde. Her svarede 55 % og 80 % hos henholdsvis DI og Rambøll, at de havde muligheden for at tage bilen på arbejde. På trods af at have muligheden for at køre i bil på arbejde, anvendte 47 % af DIs ansatte kollektiv transport dagligt før flytningen til Ørestad. Dette tal har ikke ændret sig væsentligt, men er dog steget lidt og ligger nu på 50 %. I Rambøll er ændringen større, idet kun 4% af de ansatte, der havde muligheden for at køre i bil, anvendte den kollektive transport dagligt. Dette tal har ændret sig markant efter Rambølls domicil er flyttet til Ørestad, da nu 20 % af de ansatte, der har muligheden for at køre i bil, alligevel vælger at benytte den kollektive transport hver dag til og fra arbejde. 7 Konklusion på internetundersøgelsen Internetundersøgelsen viser, at mange ansatte hos DI og Rambøll har ændret deres rejsevaner til og fra arbejde efter flytningen af domicilerne til Ørestad. Undersøgelsen giver et billede af, at det er muligt at flytte folk fra bil til kollektiv transport, hvis blot tilgængelighed er god og at ringe tilgængelighed binder folk til bilen. Ændringerne er store for Rambøll, der forud for flytningen til Ørestad havde en beliggenhed med ringe kollektiv tilgængelighed. Således vil den største overflytning fra bil til kollektiv transport kunne opnås, hvis en virksomhed med en kollektiv svag beliggenhed flytter til et knudepunkt for kollektiv trafik. Undersøgelsen viser desuden, at det at have en bil til rådighed ikke er fuldt normerende for kørsel i bil frem for kollektiv transport. Derudover kan overflytingen af cyklister til kollektiv transport fra brokvartererne være et udtryk for mellemfrekvente brugere, der ændrer rejsevaner efter vejr og årstid. Side 6 af 9

7 Bilag 1 spørgeskema Side 7 af 9

8 Side 8 af 9

9 Side 9 af 9

Morten Agerlin, Rambøll By og Trafik [email protected] 2010-07-30

Morten Agerlin, Rambøll By og Trafik MAP@Ramboll.dk 2010-07-30 Titel Emneindplacering Indlægsholder: Mobilitetsplaner for virksomheder 2 eksempler Hvordan styrer vi bytrafikken? Morten Agerlin, Rambøll By og Trafik [email protected] 2010-07-30 Baggrund og formål Den

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

Udvidelse af screeningsfasen

Udvidelse af screeningsfasen KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT UDBYGNING AF DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I KØBENHAVN 13-04-2012 Sagsnr. 2012-42159 Dokumentnr. 2012-292164 Udvidelse af screeningsfasen Sagsbehandler

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune

Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune Notat Emne: Trafikselskabet Movias forslag til Trafikplan 2016 Fra: Til: Metroselskabet Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune Dato: 2016-11-01 Baggrund Movia har sendt Forslag til Trafikplan 2016

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Danskernes holdning til kollektiv transport. Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport.

Danskernes holdning til kollektiv transport. Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport. Danskernes holdning til kollektiv transport Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport. December 2014 Side 2 Indhold 1. Kære læser 3 2. Baggrund og målsætning

Læs mere

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle. N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

2 Definition og afgrænsning

2 Definition og afgrænsning Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane

Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane TRÆNGSELSKOMMISSIONEN 27. februar 2013 Dagsorden 1. Eksisterende linjer og igangværende projekter 2. Tilgang til arbejdet med nye linjer 3. Effekter

Læs mere

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen April 2010 Taxiundersøgelse for Færdselsstyrelsen Udarbejdet af: Charlotte Egholm Nielsen Majbrit Petersen Baggrund og metode I 2004 blev der på anledning af Færdselsstyrelsen gennemført en undersøgelse

Læs mere

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER VIRKSOMHEDER I SKEJBY Dato December 0 Citat fra undersøgelsen: "Jeg behøver ikke bestikkelse for at cykle" Citat fra undersøgelsen: "Af ideologiske grunde ser jeg ikke nogen

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

5. Miljø og familier. 5.1 Familiernes køb af økologiske varer

5. Miljø og familier. 5.1 Familiernes køb af økologiske varer Miljø og familier 104 Miljø og familier 5. Miljø og familier Miljøbevidsthed Holdninger til miljøet Det kræver en aktiv indsats fra størstedelen af befolkningen at mindske de miljøproblemer, der opstår

Læs mere

Til. Rødovre Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Februar Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER

Til. Rødovre Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Februar Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER Til Rødovre Kommune Dokumenttype Rapport Dato Februar 2015 Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER Revision 0a Dato 2015-02-13 Beskrivelse Foreløbig udgave

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS JANUAR 2017 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning. Side 4 Holbæk by som

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

Formålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter.

Formålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter. NOTAT Projekt Evaluering af 2 minus 1 vej på Stumpedyssevej Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-12-20 Til Johanne Leth Nielsen Fra Lars Testmann Kopi til Charlotte Skov 1. Evaluering af 2 minus

Læs mere

TUS breder sig men hvad er erfaringerne? Jens Willars Programleder - TUS [email protected]

TUS breder sig men hvad er erfaringerne? Jens Willars Programleder - TUS jewi@dsb.dk TUS breder sig men hvad er erfaringerne? Jens Willars Programleder - TUS [email protected] Effekten af TUS trafikinformation - tilfredshedsundersøgelser Effekten af TUS trafikinformation - tilfredshedsundersøgelser

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - [email protected] CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Hvidovre

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 INDHOLD 1. OPSUMMERING 2. HVEM CYKLER I VINTERHALVÅRET? 3. CYKLISTER DER STOPPER MED AT CYKLE OM VINTEREN 4. CYKLISTER DER CYKLER MINDRE OM VINTEREN

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Region Hovedstaden

Bynet forslag til strategisk busnet Region Hovedstaden Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - [email protected] CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Region

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde Tilsagnsnotat Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde 13. februar 2014 3 Tilsagnsnotat Der er i 1. runde udmøntet for 55,2 mio. kr. til 14 projekter. I pulje til forbedring

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt. Tilgængelighed til de 11 hospitaler

Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt. Tilgængelighed til de 11 hospitaler Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt Tilgængelighed til de 11 hospitaler August 2012 Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt Tilgængelighed til de 11 hospitaler August 2012 Dato: 14-08-2012

Læs mere

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, [email protected]

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, [email protected] Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014

Læs mere

Potentialer i Randers bybusser

Potentialer i Randers bybusser Randers kommune Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 8. januar 2016 1-30-75-1-205-1-12 Per Elbæk [email protected] 2078 5588 Potentialer i Randers bybusser Midttrafik har i samarbejde med Randers

Læs mere

16. Maj Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen

16. Maj Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen 1 16. Maj 2018 Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen 2 Udgangspunktet Hvor står vi med dagens udfordringer med hensyn til trængsel, kapacitet og rejsetid i hovedstadsområdet?

Læs mere

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 1 TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 BALLERUP KOMMUNE BORGERPANELET UDARBEJDET AF: PROMONITOR JANUAR 2007 2 3 Indhold Om undersøgelsen... 4 Husstandens transportmidler... 5 Afstande i den daglige transport...

Læs mere

Lyse og moderne kontorlokaler i Brøndby

Lyse og moderne kontorlokaler i Brøndby Lyse og moderne kontorlokaler i Brøndby MANAGEMENT & UDLEJNING DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby datea.dk Nem adgang til Ring 3 og motorvejsnettet. Nu udbydes dette moderne kontorlejemål i en markant

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved 1Lárus Ágústsson, [email protected] COWI A/S Indhold Beskrivelse af projektet: De 2 faser Hvad er en cykelgade? Udformningen Parkeringsforhold Plads til ophold i byrummet

Læs mere

New Yorker-inspirerede kontorlejemål i Carlsberg Byen

New Yorker-inspirerede kontorlejemål i Carlsberg Byen New Yorker-inspirerede kontorlejemål i Carlsberg Byen Lejemål fra 130 m² til 2.878 m² Ny Carlsberg Vej 103C m.fl., 1799 København V SAG 17643 EJENDOMMEN KONTORLEJEMÅL I FLERE STØRRELSER I FLOT NYOPFØRT

Læs mere

30 % passagervækst over 5 år - hvor kommer de fra? Den Danske Banekonference 9. maj 2012

30 % passagervækst over 5 år - hvor kommer de fra? Den Danske Banekonference 9. maj 2012 30 % passagervækst over 5 år - hvor kommer de fra? Den Danske Banekonference 9. maj 2012 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter 209 ansatte 6,25 mio.

Læs mere

Internationale erfaringer af effekterne af BRT, letbaner og metro

Internationale erfaringer af effekterne af BRT, letbaner og metro Internationale erfaringer af effekterne af BRT, letbaner og metro Trafikdage, 28. august 2018 Jesper Bláfoss Ingvardson, Postdoc, DTU Management Engineering [email protected] Sammenligning af effekterne af forskellige

Læs mere

Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt. Tilgængelighed til ungdomsuddannelser

Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt. Tilgængelighed til ungdomsuddannelser Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt Tilgængelighed til ungdomsuddannelser August 2012 Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt Tilgængelighed til ungdomsuddannelser August 2012 Dato: 14-08-2012

Læs mere