UDVIKLINGSPRINCIP: LOKALT SAMARBEJDE OM FÆLLES KLIMA- LØSNINGER

KØBENHAVN SOM METROPOL FOR GRØN VÆKST UDVIKLINGSPRINCIP: LOKALT SAMARBEJDE OM FÆLLES KLIMA- LØSNINGER Mostphotos.com PROJEKTFORSLAG 7 Klimatilpasning på Amager BESKRIVELSE OG FORMÅL Citater fra spørgeskemaundersøgelse foretaget af lokaludvalgene på Amager: Savner let tilgængelig info om, hvordan man kan udnytte opsamlet vand inde i huset. Når man læser om det på kommunens info, skræmmes man væk af regelhenvisninger. Der er meget snak om, man overhovedet kan lave faskine på den fl ade ø Amager. Mere viden ville være dejligt. Jeg har problemer med tilbageløb fra hovedkloak til min stikledning. Det er blevet værre, efter at Metroen er anlagt. På baggrund af borgerhenvendelser og forventningen om stigende nedbørsmængder fremover ønsker lokaludvalgene på Amager, at indsatsen på klimatilpasningsområdet intensiveres og videreudvikles. Klimaændringerne medfører øget pres på kloaksystemet og lokale oversvømmelser af kældre. Dette er dyre udgifter for såvel kommunen som borgere. Det er centralt, at den enkelte husejer ikke står alene med ansvaret ved skader som følge af mangelfuld afl edning. For at kvalifi cere indsatsen har lokaludvalgene på Amager i samarbejde med Miljøpunkt Amager gennemført en spørgeskemaundersøgelse hos parcelhusbeboerne på Amager. I undersøgelsen har 595 husstande på Amager videregivet deres viden og input til de aktuelle problemer og lokale indsatser på området. Undersøgelsen understreger en efterspørgsel på løsninger på oplevede regnvandsproblemer, og mange beboeres oplevelse af at blive bremset i selv at gøre noget pga. manglende indsigt i de økonomiske og tekniske udfordringer, som regnvandsløsninger i byen giver. Læs mere om undersøgelsen og projektet på avlu.dk/bydelsplan. Særligt med udgangspunkt i borgernes svar peger lokaludvalgene på Amager på følgende mål, som Københavns Kommune bør sigte efter i sit fremtidige klimatilpasningsarbejde på Amager: Fastholdelse af fokus på behovet for en forbedret kapacitet på kloaknettet: Med henblik på fremtidige alvorlige regnhændelser, skal der arbejdes med kloaknettets fl eksibilitet, således at kloaknettet kan formidle større regnmængder, uden at der sker tilbageløb i kloaknettet. Dette vil kunne fi nansieres gennem skybrudsplanen for København. Øget satsning og udvikling af supplerende og alternative håndteringer af regnvand: Lokaludvalgene har forståelse for, at der som supplement til kloaknettet skal etableres alternative og supplerende løsninger til håndteringen af regnvand. På Amager er faskiner mange steder en problematisk løsning, hvorfor lokaludvalget anbefaler, at der på Amager fokuseres på andre løsninger. Med sin særlige beliggenhed og dokumenterede problemer med regnvand, er Amager et oplagt område at igangsætte såvel små som store regnvands-projekter f.eks. som demonstrationsprojekter. Lokaludvalgene på Amager peger også på potentialet i fællesløsninger, hvor private går sammen om mindre løsninger, eller hele grundejerforenin- Nørrebro Lokaludvalg 28 København som metropol for grøn vækst Bydelsplan for Amager Vest

ger, der igangsætter fælles projekter og partnerskabsløsninger mellem private grundejere og offentlige myndigheder. Afbureaukratisering og opsøgende lokal rådgivning Lokaludvalgene vurderer, at de administrative og juridiske forhold for etablering af LAR-løsninger (Lokal Afl edning af Regnvand) ofte virker som en barriere for, at borgerne påbegynder løsninger på egen hånd. Lokaludvalgene foreslår derfor, at der udvikles en række pakkeløsninger, hvor kommunen og Københavns Energi (KE) tager ansvar for processen i forhold til ansøgning, godkendelse og etablering af de enkelte løsninger. Lokaludvalgene vurderer ligeledes, at den kommunale information til borgerne om klimatilpasning er omfattende, men ofte uoverskuelig. Lokaludvalgene anbefaler derfor, at der, i samarbejde med lokaludvalgene og Miljøpunkt Amager, foretages lokalt opsøgende arbejde, i forhold til at vejlede om og igangsætte lokale klimatilpasningsløsninger. Dette kan ske ved etablering af en lokal informations- og rådgivningsfunktion. Forslag til tre indsatsområder: Peder Lykke Skolen på Brydes Allé. Andelsforeningen A/B Brydesgaard på Mjøsensgade/Lysefjordsgade. Opsamling og anvendelse af regnvand Den regn, der i dag falder på byens tage, kan i langt større grad anvendes til f.eks. toiletskyl, tøjvask, havevanding m.v. Mange grundejere i undersøgelsen udtrykker stor interesse heri. Ud over at afl ede regnvandet mindsker anvendelsen af regnvand forbruget af rent grundvand. Indsatsen skal bæres af opsøgende rådgivning, samt forsøg og afprøvninger af tekniske installationer, for anvendelse af regnvand i husholdningen. Sted i bydelen: Kulturhuset Islands Brygge. Ideerne understøtter Københavns Kommunes Klimatilpasningsplan og kommuneplanens vision om at skabe grønne åndehuller samt supplerer byen med fl ere grønne fl ader. Projekterne skal etableres og gennemføres af Amager Vest Lokaludvalg i partnerskaber mellem Miljøpunkt Amager, Teknik- og Miljøforvaltningen, Sundbyernes Grundejerfællesskab, Amager Øst Lokaludvalg, institutioner, Københavns Ejendomme, Københavns Energi, boligselskaber og virksomheder på Amager. Inddragelse af vejbaner til lokal afl edning af regnvand (LAR) Flere grundejerforeninger på Amager har udtrykt ønske om at kunne afl ede regnvand fra offentlige veje og parkeringsarealer uden om kloaknettet. I den sammenhæng ønsker lokaludvalgene, at den kommunale forvaltning stiller sig mere åben over for brug af veje og parkeringsarealer til håndtering af regnvand herunder ændring af arealernes udseende og form (f.eks. permeable belægninger). Der foreslås gennemført studier og forsøg på dette område. Sted i bydelen: Grundejerforeningen Gimle. Regnvandsanlæg og grønne tage som forsinkelse København har et uudnyttet potentiale for etablering og udformning af regnvandsanlæg og grønne tage ved offentlige bygninger og på private etageejendomme med større tagarealer og haver. Det er tiltag, der forsinker afl edningen, skaber fordampning, har en rekreativ værdi og forbedrer det nære miljø. Etableringen af en eller fl ere demonstrations-vandhaver i naturlig størrelse vil kunne teste effekten indenfor forsinkelse og fordampning. Haverne kan kombineres med regnvandsbassiner, regnvandskanaler og lignende. Større opsamlingsanlæg kan desuden udformes til i tørre perioder at kunne anvendes til forskellige aktiviteter herunder skaterbane, idrætspladser og lign. Sted i bydelen: % Vil du være interesseret i, at grundejerforeningen kunne være omdrejningspunkt for en indsats om, at forebygge oversvømmelse, udnytte regnvand og/eller lokal nedsivning af regnvand? 40 30 20 10 0 1 2 3 4 Point 5 6 7 Afdækning af husejeres holdning til klimatilpasningstiltag i deres nærområde. 1 = meget dårlig ide, 7 = meget god ide København som metropol for grøn vækst Bydelsplan for Amager Vest 29

SAMMENHÆNG MED ANDRE PROJEKTER Projektet er i tråd med Københavns Kommunes Klimatilpasningsplan, Københavns Kommunes Skybrudsplan, Københavns Kommunes Vandhandleplan, Københavns Kommunes Kommuneplan 2011, Agenda 21, samt LAR på cykelbaner. ØKONOMI Fase 1 Indgår i normal drift i Teknik- og Miljøforvaltningen Fase 2 A: Anlæg af LAR på vej/parkering: 500.000. kr. B: Anlæg af regnvandsanlæg (forsinkelse) på skole og i andelsforening: 1.000.000 kr. + 50.000 kr. C: Anlæg af vandopsamling (anvendelse) i Kulturhuset Islands Brygge: 200.000 kr. Fase 3 Indgår i normal drift i Teknik- og Miljøforvaltningen og Amager Vest Lokaludvalg. Fase 4 Indgår i normal drift Teknik- og Miljøforvaltningen og Amager Vest Lokaludvalg. I alt: 1.750.000 kr. Jan Burgdorf Nielsen Finansiering af opsøgende lokal rådgivning skattefi nansieret takstmidler fra Københavns Energi. REALISERING AF PROJEKTET Fase 1 Projektering: Seks mdr: A: LAR-projekt på vejareal/parkering B: Regnvandsanlæg (forsinkelse) på skole og i andelsforening C: Vandopsamling (anvendelse) i Kulturhuset Islands Brygge Nørrebro Lokaludvalg Fase 2 Etablering af forsøgsprojekter fra fase 1: Et år. Fase 3 Evaluering: Tre til seks mdr. Fase 4 Vandhandlingsplan for Amager udformes: Et år. 30 København som metropol for grøn vækst Bydelsplan for Amager Vest

Nedsivning og udnyttelse af regnvand efter 2. juli 2011 En spørgeskemaundersøgelse blandt husejere og beboere på Amager Karl Vogt-Nielsen, CASA August 2012 Undersøgelsen er gennemført for Amager Vest Lokaludvalg og Amager Øst Lokaludvalg

Nedsivning og udnyttelse af regnvand efter 2. juli 2011 - En spørgeskemaundersøgelse blandt husejere og beboere på Amager 8 CASA, August 2012 ISBN 978-87-92384-09-6 Elektronisk udgave: ISBN 978-87-92384-10-2 Denne udgivelse er kopieret/trykt på Svanemærket papir og indbundet i omslag lavet af PP

Resumé CASA har for en fælles arbejdsgruppe under lokaludvalgene i Amager Vest og Amager Øst samt Miljøpunkt Amager gennemført en spørgeskemaundersøgelse, der har til formål at undersøge en række aspekter knyttet til primært husejere og skybrud. Undersøgelsen er gennemført i juni måned 2012. Sigtet er, at lokaludvalgene gerne ville have et grundlag for et videre strategisk udspil over for Københavns Kommune med henblik på et samarbejde om en øget indsats i bydelene angående LAR-løsninger lokal afledning af regnvand og gerne med sigte på fællesløsninger. Lokaludvalgenes indsats er en del af arbejdet med bydelsplaner, hvor der udarbejdes udspil til kommunen om lokale tiltag og udviklinger. Der blev i juni 2012 omdelt ca. 5.000 flyers til parcelhuse i København S med opfordring til at gå ind på en hjemmeside og besvare et webspørgeskema. Der er registreret svar fra 595 parcelhuse, hvilket anses for et meget tilfredsstillende resultat for en undersøgelse af denne type, hvor respondenter selv skal opsøge en hjemmeside og afgive svar. Metoden sikrer ikke en statistisk repræsentativ besvarelse, da det ikke vides, om dem der svarer, er repræsentative for hele parcelhusfolket. Imidlertid viser undersøgelsen kun små afvigelser i besvarelserne blandt de, der havde problemer i huset ved skybruddet d. 2. juli 2011 og dem, der ikke havde. Endvidere viser den geografiske spredning i besvarelserne, at respondenterne er jævnt fordelt over hele området. Derfor kan det antages, at en repræsentativ undersøgelse næppe ville afvige væsentligt fra resultaterne her. Det var i spørgeskemaet obligatorisk at anføre vejnavn for, at der kunne vurderes den geografiske spredning i besvarelserne. Endvidere var der opfordring til også at anføre husnummer: For at kunne foretage en kortlægning skal vi vide, hvor du bor. Det er tilstrækkeligt med vejnavn, men det vil hjælpe yderligere, hvis du også anfører husnummer. Ud af besvarelserne har 556 anført vejnavn og 466 anført husnummer. Der var endvidere mulighed for at anføre e-mail: Hvis du oplyser en e-mail adresse har vi mulighed for evt. at kontakte dig senere - fx hvis der arbejdes videre med et forslag til en aktivitet der vedrører jeres hus/ejendom. Ud af besvarelserne har 386 anført deres e-mailadresse, hvilket giver mulighed for direkte kontakt med disse respondenter. 1

På spørgsmålet om, hvorvidt man havde problemer i huset ved skybruddet d. 2. juli 2011 svarer 75 % ja og 24 % nej. Der er for en række af spørgsmålene præsenteret svarprofiler for hver af disse to grupper for at se, om der er forskelle i disse to gruppers holdninger og vurderinger. Langt hovedparten af dem med problemer havde oversvømmelse i kælder, og vandet kom primært via toilet og gulvafløb, men mange fik også vand ind via indsivning gennem selve gulvet og vægge. 19 % af dem, der ikke oplevede problemer, anfører, at de har forebygget at det sker. 51 % af dem uden problemer anfører, at de ikke har kælder. 54 % af alle husejere har gennemført tiltag med sigte på at forebygge problemer med regnvand og hos 25 % er det på vej eller under overvejelse. 20 % svarer nej. Der er generelt stor opbakning til en række mulige tiltag, som lokaludvalgene kan tage initiativ til. Dette kommer til udtryk i en pointgivning til forskellige forslag. Respondenterne blev spurgt om deres holdning til 5 mulige tiltag, som kommunen kan understøtte. Der kunne gives mellem 1 og 7 point, hvor 1 = meget dårlig ide, 4 = ligeglad og 7 = meget god ide. Forslag 1: Opsøgende rådgivning til husejere om løsningsmuligheder for at udnytte regnvand i husholdningen (fx til toiletskyl og tøjvask). Forslaget har fået en pointværdi på 5,6 i gennemsnit for alle husejere. Forslag 2: Opsøgende rådgivning til husejere om, hvorledes du kan etablere faskiner. (Bemærk at kommunen udbetaler et engangsbeløb på ca. 23.000 kr. pr. boligenhed, hvis regnvandet - på godkendt måde - afkobles fra kloakken. Det er en form for tilbagebetaling af det oprindelige kloakeringsbidrag fra dengang huset blev opført). Forslaget har fået en pointværdi på 5,9 i gennemsnit for alle husejere. Forslag 3: Kommunen må gerne etablere faskiner (usynlig nedsivning af "mit" regnvand) på min grund hvis jeg får refunderet noget af afledningsafgiften. Forslaget har fået en pointværdi på 5,4 i gennemsnit for alle husejere. Forslag 4: Vil du være interesseret i at grundejerforeningen - hvis denne fik bistand hertil af kommunen - kunne være omdrejningspunkt for en ind- 2

sats om, hvorledes du som husejer kan forebygge oversvømmelser, udnytte regnvand og /eller lokal nedsivning af regnvand for at aflaste kloaknettet? Forslaget har fået en pointværdi på 5,4 i gennemsnit for alle husejere. Forslag 5: En stor del af regnvandet i kloakken kommer via vand fra fællesarealer - fx vejen. Grundejerforeningen eller Vejlauget kan tage initiativ til fælles løsninger for at nedsive dette regnvand uden om kloaksystemet. Hvor interesseret er du i, at foreningen/lauget får mulighed for at undersøge mulighederne og økonomien heri nærmere? Forslaget har fået en pointværdi på 5,5 i gennemsnit for alle husejere. De husejere som har haft problemer, har generelt en lidt større positiv holdning til diverse forslag i forhold til de husejere, som ikke har oplevet problemer, men forskellen er lille. Det kan derfor antages, at selvom undersøgelsen som sådan ikke er statistisk repræsentativ, så er resultatet af holdningsundersøgelsen brugbar for en generel vurdering af parcelhusfolkets holdninger i lokaludvalgenes områder, dvs. den københavnske del af Amager. Vidensniveauet om, hvorledes man selv kan undgå skybrudsproblemer vurderes lidt over middel blandt husejerne selv. På en skala fra 1 til 5 har de samlet placeret sig med 3,6. Vidensniveauet om, hvorledes man selv kan udnytte regnvand i husholdningen vurderes omvendt under middel. Her giver de sig selv 2,6 point. Der er her stort set ingen forskel mellem husejere, som har haft problemer, og dem, der ikke har. Der var mulighed for at anføre supplerende bemærkninger og uddybninger ved en række af spørgsmålene, og det har mange benyttet sig af. Det er aftalt med arbejdsgruppen, at alle disse bidrag medtages i rapporten, da de indeholder en del supplerende information. Hovedparten indgår som bilag og det bemærkes, at der ikke er foretaget korrekturbearbejdning af disse. Arbejdsgruppen har udarbejdet en sammenfatning med anbefalinger, og dette bygger bl.a. på de mange kommentarer. 3

Indhold Resumé... 1 1 Sammenfatning - anbefalinger... 5 2 Metode... 8 3 Parcelhusfolkets problemer, løsninger og holdninger... 10 3.1 Husejere med problemer d. 2. juli 2011... 11 3.2 Husejere uden problemer... 13 3.3 Gennemførte tiltag... 14 3.4 Overvejede tiltag... 20 3.5 Barrierer for tiltag... 21 3.6 Forsikringspræmien... 24 4 Holdning til en række mulige tiltag... 25 4.1 Opsøgende rådgivning om udnyttelse af regnvand... 26 4.2 Opsøgende rådgivning om etablering af faskiner... 27 4.3 Kommunen må etablere faskiner på min grund... 28 4.4 Grundejerforeningen som omdrejningspunkt for en indsats... 29 4.5 Interesse for fælles LAR-løsninger fx for villavejen... 30 4.6 Vidensniveau... 31 5 Bilag 1 oplevede problemer... 33 6 Bilag 2 gennemførte tiltag... 37 7 Bilag 3 afsluttende kommentarer... 39 4

1 Sammenfatning - anbefalinger Denne sammenfatning er udarbejdet af lokaludvalgenes arbejdsgruppe for projektet: Klimatilpasning i dit lokale kvarter. Sammenfatningen har udgangspunkt i besvarelserne i undersøgelsen samt i de mange kommentarer, vurderinger og forslag, der er indkommet som en del af undersøgelsen. Sammenfatningen skal betragtes dels som en række opsummerende anbefalinger, dels som en oplistning vedrørende emneområder, der vil være interessante og relevante at følge op på i det videre arbejde med løsninger til forebyggelse af oversvømmelser ved voldsomt regnvejr/skybrud i fremtiden på Amager. Det gælder både faglig/teknisk og politisk. Der er ikke tale om en prioriteret rækkefølge af emneområderne. 1. En del besvarelser roser lokaludvalgene for initiativet til undersøgelsen og udtrykker, at de ser frem til, at resultatet af undersøgelsen kan bruges til at få kommunen i tale omkring behovet for foranstaltninger til forebyggelse af oversvømmelser i huse og ejendomme ved kraftige regnskyl/skybrud på Amager. Resultatet af undersøgelsen kan, som det er, i en vis udstrækning også godt anvendes som rådgivningsværktøj af husejere, der allerede her-og-nu vil etablere forebyggende løsninger. 2. Efter skybrud og oversvømmelser 2. juli 2011 har mange husejere selv taget initiativ til indretning med lukkemekanismer, tilbageløbsstop mv. i kloakken samt brønd- og pumpeløsninger af forskellig art på grunden. Det drejer sig især om at sikre kælderetagen mod tilbageløb fra kloakken og indtrængning af overfladevand fra parcellen og belagte arealer til kælderrum. Der er i en vis udstrækning en fælles linje i nogle af de anvendte løsninger, men det er også tydeligt, at det er mangfoldigheder i løsninger, der er altdominerende. Der efterlyses således standardløsningsmodeller på området, som kommunen bør være behjælpelig med. 3. Mange har allerede etableret faskiner på grunden for afledning og nedsivning af regnvand fra tage og overdækninger. Nogle steder er faskiner indrettet i kombination med opsamling af regnvand til havevanding og/eller udledning i vådbundsbed eller vandbassin på grunden. Vedrørende nedsivningsspørgsmålet udtrykkes der i undersøgelsen betydelig usikkerhed omkring løsningers effektivitet og holdbarhed i områder på Amager, da grundvandspejlet er meget højt på øen og vandgennemtrængeligheden i undergrunden er meget forskellig. 5

Der savnes bedre kendskab til undergrundens beskaffenhed som grundlag for indretning med faskiner, så der kan sikres effektivitet og langtidsholdbarhed på installationen. 4. Opsamling af regnvand i beholdere er for det meste mhp. anvendelse til havevanding eller til at forsinke udledningen på grunden. Kun i meget beskedent omfang sker opsamling med det formål at anvende det i husholdningen til toiletskyl, tøjvask og andet. 5. Mange husejere ved en del om LAR-løsninger, men føler sig ikke klædt godt nok på til at træffe sikre beslutninger om løsningerne. Usikkerheden gælder ikke mindst anvendelse af regnvand i husholdningen. Der efterspørges kommunalt understøttet rådgivning på LAR-området. En rådgivning der gerne må være opsøgende og skal bygge på langsigtede og holdbare løsninger. Beplantninger af træer og buske opsuger også betydelige mængder vand til bladvæksten i sæsonen. Grønne tage er stort set ikke eksisterende i parcelhusfolkets verden. 6. Parcelhusfolket er generelt åbent for at lade kommunen etablere faskiner på grunden, og for at kommunen også kan forestå fællesskabsløsninger på området. Det gælder fx vedrørende nedsivning/afløb af overfladevand fra veje, fortove og pladser til andre afløbssteder end kloaknettet, hvilket kan være til grøfter, bassiner, kanaler, vejrabatter og grønne områder. I den forbindelse er der peget på nedlagte vandbassiner og kanaler i områder på Amager. De kan med fordel genetableres. 7. Omkring fællesskabsløsninger udtrykkes der i undersøgelsen interesse for, at grundejerforeninger på vegne af medlemmerne - kan være omdrejningspunkt omkring fælles, lokal indsats på området, og at det sker i samarbejde med kommunen. 8. Viden om hvordan skybrudsproblemer kan undgås, er ikke så ringe endda hos parcelhusfolket. Men at omsætte den i handling er ikke så lige til hos alle. Der er stor usikkerhed omkring løsninger og der er økonomiske barrierer, der skal overvindes. Orientering om tilskudsordninger skal være let tilgængelige og forståelige. 9. Der udtrykkes i nogle besvarelser bekymring for, at kommunen vil bruge undersøgelsen til at lade grundejerne selv betale for løsninger omkring afledning af overfladevand i København. Generelt afspejler besvarelserne dog en klar forventning om, at kommunen som udgangspunkt skal betale/godtgøre udgifter, der er forbundne med gennemførelse af løsninger til afledning af regnvand. 6

10. I undersøgelsen peges der på, at kommunen kan indrette sig med et effektivt beredskab, der med udgangspunkt i oplysninger fra vejrtjeneste mv. overvåger, styrer og regulerer gennemløb og udløb af kloaknettet fra Amager til havet. Ved betids i en ekstrem vejrsituation at kunne åbne for slusen vil det være med til at reducere oversvømmelser i skybrudssituationer på øen i fremtiden. 11. Ved udbedring af skader i kældre efter skybruddet i 2011 forsynes gulve og vægge med hårdt materiale (uorganisk). Det mindsker skadesomfang i tilfælde af oversvømmelse igen. Forsikringsselskaber stiller nu en række krav til kældres indretning og udnyttelse for at forsikre dem. I visse tilfælde forhøjes selvrisikoen. 12. Kælderskakter og lyskasser ved kældervinduer anbefales forsynet med tag over, samt med støbt kant ved jordoverfladen, så overfladevand ikke kan løbe ned i skakten og lyskassen. Ved etablering af sådant tag henledes opmærksomheden på bebyggelsesgraden på grunden, idet der ved etablering af flere m2 med tag kan være behov for dispensation. 13. Belagte arealer på grunden bør begrænses eller bør være udført i vandgennemtrængeligt belægningsmateriale. Anvendes støbte sten eller fliser skal sikres, at fugerne er så brede og gennemtrængelige, at regnvandet let kan sive ned igennem dem til undergrunden. Belagte arealer skal være indrettet med fald væk fra huset. Betonvarefabrikker opfordres til at fremstille vandgennemtrængeligt belægningsmateriale, så vandet fra belagte arealer trækker i jorden i stedet for som hidtil, at ledes i kloakken. Afslutningsvis vil arbejdsgruppen pege på, at den gennemførte undersøgelse og resultaterne heraf også udgør et godt grundlag for, at der iværksættes strategiske forsøgsprojekter med LAR og regnvandsanvendelse på Amager. Sådanne projekter kan være med til dels at udvikle løsningsmodeller og dels løbende at vise og fortælle om nytteværdien i LAR-løsninger mv. i praksis. Forsøgsprojekterne etableres i et samarbejde mellem lokaludvalgene, kommunen og grundejerne. 7

2 Metode Alle ca. 5.000 husejere (1- og 2-families huse og rækkehuse) i den københavnske del af Amager har fået omdelt en flyer med opfordring til at klikke ind på et elektronisk spørgeskema via www.avlu.dk, der er hjemmeside for Amager Vest Lokaludvalg. På hjemmesiden var på forsiden et stort banner svarende til forsiden af flyeren og en forklarende tekst hvorfra der kunne klikkes direkte ind på webspørgeskemaet. Da der kun er ønsket ét svar pr. hus, er der ved to-familiehuse kun lagt en flyer i postkassen til stueetagen. Der er endvidere via lokale netværk, særligt Sundbyernes Grundejerfællesskab SGF, udsendt mail med opfordring til at deltage og ligeledes via artikel herom i lokalavisen Amagerbladet. Der er registreret svar fra 595 parcelhuse, hvilket anses for et meget tilfredsstillende resultat for en undersøgelse af denne type, hvor respondenter selv skal opsøge en hjemmeside og afgive svar og hvor der ikke er mulighed for en rykkerprocedure. Metoden sikrer ikke en statistisk repræsentativ besvarelse, da det ikke vides, om dem der svarer er repræsentative for hele parcelhusfolket. Fx kan formodes, at en henvendelse af denne karakter vil være af relativt større interesse blandt husejere, som har oplevet problemer ved skybrud. Imidlertid viser undersøgelsen kun små afvigelser i besvarelserne blandt de, der 8

havde problemer i huset ved skybruddet d. 2. juli 2011 og dem, der ikke havde. Endvidere viser den geografiske spredning i besvarelserne, at respondenterne er jævnt fordelt over hele området og således ikke har overvægt fra særlige delområder. Derfor kan det antages, at en repræsentativ undersøgelse næppe ville afvige væsentligt fra resultaterne her. Det var endvidere tanken at foretage en pejling af problemer og holdninger til fællesløsninger blandt beboere i boligforeninger (etagebyggeri), hvor der vides at have været problemer ved skybruddet d. 2. juli 2011. Der blev derfor udvalgt enkelte boligforeninger og uddelt ca. 1.000 flyers til beboere i etagebyggeri omfattende såvel lejere, andelshavere og ejere. Imidlertid er svarprocenten her så lav, at det blev besluttet ikke at inddrage disse data i rapporten. Arbejdsgruppen har fået overdraget de rå svardata, idet nogle af svarene kan give anledning til opfølgende kontakter for et evt. videre samarbejde. 9

3 Parcelhusfolkets problemer, løsninger og holdninger I det følgende præsenteres frekvensanalyser af svarene på de enkelte spørgsmål. Der er ved en række svar givet mulighed for supplerende oplysninger. Fig. 1: 75 % af respondenterne havde problemer ved skybruddet d. 2. juli 2011. 24 % svarer nej. Der er i analysen af svarene set på hver af disse grupper, hvad angår viden og holdninger til en række potentielle tiltag. Da det ikke kan udelukkes, at relativt flere, som har haft problemer, vælger at deltage i undersøgelsen, vil den således ikke være repræsentativ for husejerne generelt. Men hvis forskellene i resultaterne fra de to grupper er små, kan resultaterne tegne et rimeligt godt billede af de generelle holdninger blandt husejerne. 10

3.1 Husejere med problemer d. 2. juli 2011 Fig. 2: Langt hovedparten, der oplevede problemer, var med oversvømmelse i kælderen (85 %). Hos de fleste var det vand, som kom ind via gulvafløb og toilet, men en del fik også indsivende vand gennem gulv og vægge. Hos 25 % var det overfladevand fra terræn eller bygningsflader. For de respondenter, der har afkrydset Andre problemer er vist deres uddybende forklaringer. I bilag 1 er vist resten (yderligere 86 bemærkninger). 1. Vand ind i kælder via huller til rør, der går ind og ud ad huset 2. Etplans villa med krybe kælder, hvor der kom en smule vand i 3. HFI-relæ - dvs. strøm - blev afbrudt pga. tordenvejr 2 gange. 4. Vand ind ved døre pga. regnmængde 5. Den utæthed jeg havde i taget kom virkelig til udtryk.. Min græsplæne blev delvis sat under vand 6. Vandet løb ind i garagen 7. Vand i krybekælder 8. Vi fik vand i kælderskakt, men da vi var hjemme forløb det uden problemer. Vi fik det øst væk. Havde vi ikke været hjemme ville vi have haft vand i kælderen, ikke meget men kedeligt nok. 9. Lidt vand i kælderen, men ikke noget problem og langt fra en oversvømmelse 11

12 10. Vi fik ikke egentlig oversvømmelse, men vandet stod over kloakhøjde i gården, og jeg brugte en dykpumpe til at flytte noget af vandet ud i græsplænen. 11. Vi har faskine i kælderhalsen, der ikke trækker nok. Derfor havde vi gang i vandstøvsugeren. 12. Hul i kloakrør under huset 13. Vand i krybekælder. Der er kobling af afløb fra vaskemaskine til kloak i krybekælderen, og her steg kloakvand ind. Kombinationen af krybekælder og afløb giver det laveste punkt i foreningen. 14. Hele vores baghave var oversvømmet, samt vores udestue 15. Det kom ikke ind i huset, men der lå meget vand udenfor hoveddøren. Vores grund/have ligger af en eller anden grund lavere end vores 3 naboer, ca. 20 cm. så vi får meget af deres vand ind i vores ha 16. Bor i rækkehus, uden adgange fra baghave til forhave/vej. Fælles tagrendenedløb fra 4 rækkehuse, går under min kælder til samlebrønd i min forhave. Vandet er tilbageløb fra kloak i vej. 17. Vand fra afløb i kælderskakt steg op i 1 meters højde og løb ind under kælderdør 18. Grundvandspumpen kunne ikke klare tilbageløbspresset 19. Oversvømmet omfangsdræn der omslutter ca. 20 % af huset. 20. Der kom lidt sivende op gennem kældergulv, KESSEL låsen først sidder senere 21. Vandet kom ind via afløb i kælderhals der ikke kunne følge med. Så vandet steg op i kælderhalsen og kom ind ved dør, gulv og vægge. 22. De offentlige brønde kunne ikke følge med, så vi kunne ikke aflede vores eget vand, fra egne brønde til offentlig brønd. Derfor kom der til at stå vand på grunden og i egen garage. 23. Har omfangsdræn grundvandspumpe og Kesler højtvandspumpe. Kældervinduer under terræn. Kloakvand og regnvand stemmede op og ind i kælder via vinduer 24. fik ikke oversvømmelse i kælder, men øste fra afløbet op i 2 baljer. Beboerne omkring mig havde meget vand i kælderne. 25. Vand fra trappeskakt til kælder - afløb her var stoppet af afløbsstop pga. høj vandstand i kloaksystemet - når bolde stopper for indkommende vand - kan der logisk nok (men desværre) ikke løbe vand ud 26. Jeg har installeret en højvandslukker da jeg 2 x har haft 1 meters vand i hele kælderen 112 m.2. D. 2/7 blev vandet presset ind bl.a. ved fjernvarmerørene det var nærmest som et vandfald, fra de to rør 27. Jeg er tilsluttet et fællessystem 28. Vi fik vand ind igennem vores 2 håndvaske i kælderen. 29. Det var kloak vand der kom ind gennem gulvafløb i kælder. 30. Vand ind gennem dør i kælderskakt 31. Drænet fik omvendt funktion så vandet løb ind i drænet og vandet rev fliser løs på gulvet og vandet sivede ind (vandet kan ikke sive i gennem ler lagene i undergrunden så hurtigt)

32. Kom også op af afløb i vask i kælderen 1 m over gulv, men på så sent tidspunkt at det vand formentlig mest var overfladevand - men dog fra kloakkerne 33. Kælderskakt brønd 34. Der var 1.10 m kloakvand i vores kælder 35. Vand kom ind gennem lyskasser 36. Kloakvandet kom gennem gulvafløb i kælderen. Samtidigt havde der samlet sig flere m2 vand uden for vores kælderdør. Havde vi ikke været hjemme, havde det været en katastrofe for vores hus. 37. Vandet kom fra gaden via kælderskakter, samtidig satte pumper ud pga. strømafbrud, så kloakvand blandede sig 38. Afløbet i kælderen er ikke i gulvniveau, men ca 70 cm oppe i en muret forhøjning. Derfra komme kloakvandet væltende ind. 39. Hver gang der er regn er der oversvømmelse på vejen og alle de omkring liggende veje. Kloakkerne er underdimensioneret og ekstrem dårlig vedligeholdt af KBH kommune. 3.2 Husejere uden problemer Fig. 3: 141 respondenter har svaret på, hvorfor de ikke oplevede problemer. 19 % angiver, at de forinden har forebygget, at det kan ske. 23 % havde ikke problemer, selvom de har kælder, mens 51 % angiver ikke at have kælder. Enkelte har anført supplerende forklaring: 1. Ingen problemer - lille krybekælder 2. Vi var heldige 3. Vi har et lille bitte bryggers hvor der står vaskemaskine og fjernvarmeanlæg, lidt sort vand ca. 2 cm 4. Selvom vi har krybekælder 13

5. Jeg afleder vandet på min plæne 6. Vi har kuglevandspærre i kælderen. Min mand smed vand ud af skakten, mens det regnede 7. Ingen problemer og vi har krybekælder 8. Ingen afløb i kælder 9. Grunden skråner lidt, så det nåede ikke op til huset 10. har regnvandstønde (225 l) afleder det ud på græsplæne, måske afhjælper det kloak? 3.3 Gennemførte tiltag Fig. 4: Over 50 % af alle husejerne har gennemført tiltag med sigte på at forebygge problemer, mens 25 % har det på vej eller overvejer. Fig. 5: Samme figur, men her opdelt efter, hvorvidt man oplevede et problem d. 2. juli 2011. 14

Ikke uventet er det primært dem, der oplevede et problem, som har gennemført tiltag. Men der er stadig ca. 30 % som oplevede problemer, og som enten kun overvejer at gøre noget eller ikke agter at gøre noget. For de 361, der har angivet, at de har gennemført tiltag eller at det er på vej, er spurgt til, hvilke løsninger de har gennemført. Fig. 7: Den mest benyttede løsning er højvandslukkere, men regnvandsopsamling og faskiner er også taget i anvendelse. Ingen har tilsyneladende etableret grønne tage. For de respondenter, der har afkrydset Andre tiltag er vist deres uddybende forklaringer. I bilag 2 er vist resten (yderligere 56 bemærkninger). 1. Købt en pumpe til at flytte vandet væk fra huset 2. Kældergulvet er med klinker. Der er lavet omfangsdræn. Der er etableret flere brønde + en overløbspumpe, der går automatisk i gang ved høj vandstand. 3. Højvandlukke i kloak, dræn 4. Har fået gravet vores gulv i kælderen op og fået lagt dræn under huset. Skal have lagt højtvandslukker ind og nye gulvafløb i vores afløb i kælderen med ny lukker i 15