Arbejdsskader i Grønland 2014
Forord Den grønlandske sagsbehandling af arbejdsskadesager overgik den 1. januar 2011 fra det grønlandske selvstyre til Arbejdsskadestyrelsen og ændrede ved denne lejlighed navn til Center For Arbejdsskader. Med Arbejdsskadestatistik for Grønland 2013-2014 udgives der for anden gang en statistisk opgørelse af de arbejdsskader, der sker i Grønland. Årsstatistikken udgives hvert andet år og udkom således sidst i andet halvår af 2013. Denne årsstatistik viser Center for Arbejdsskaders sagsbehandling og resultater fra 2008 til 2014 fordelt på en række variable ved brug af tabeller, figurer og beskrivelser heraf. Der kan forekomme mindre ubetydelige forskelle, hvis man sammenligner med tidligere statistiske opgørelser. Dette skyldes, at der i løbet sagsbehandlingen kan forekomme nye afgørelser eller ændrede registreringer. I Grønland blev der i 2014 anmeldt 695 sager. Det lave antal anmeldelser gør, at tilfældige udsving i form af blandt andet enkeltepisoder på virksomheder kan påvirke de statistiske resultater, hvorfor datamaterialet må læses og tolkes med nogen forsigtighed. København, oktober 2015 Merete Agergaard Direktør
Indholdsfortegnelse 1. Indledning og resume... 3 1.1 Resume... 3 2. Den grønlandske sagsbehandling... 5 3. Oprettede sager... 6 3.1 Ulykkessager... 7 3.1.1 Ulykker fordelt på årsag... 7 3.1.2 Ulykker fordelt på skadeart... 8 3.1.3 Ulykker fordelt på legemsdel... 10 3.1.4 Ulykker fordelt på brancher... 11 3.1.5 Ulykker fordelt på alder... 13 3.1.6 Ulykker fordelt på køn... 14 3.1.7 Ulykker fordelt på postnummer... 15 3.1.8 Ulykker fordelt på kommune... 16 3.1.9 Ulykker fordelt på arbejdsgivers postnummer... 16 3.2 Erhvervssygdomssager... 18 3.2.1 Erhvervssygdomme fordelt på diagnose... 18 3.2.2 Erhvervssygdomme fordelt på brancher... 20 3.2.3 Erhvervssygdomme fordelt på alder... 21 3.2.4 Erhvervssygdomme fordelt på køn... 22 3.2.5 Erhvervssygdomme fordelt på postnummer... 23 3.2.6 Erhvervssygdomme fordelt på kommune... 24 3.2.7 Erhvervssygdomme fordelt på arbejdsgivers postnummer... 25 4. Afsluttede sager... 26 4.1 Anerkendte ulykker... 27 4.1.1 Ulykker fordelt på årsag... 27 4.1.2 Ulykker fordelt på skadeart... 28 4.1.3 Ulykker fordelt på legemsdel... 29 4.1.4 Ulykker fordelt på alder... 31 4.1.5 Ulykker fordelt på køn... 32 4.1.6 Ulykker fordelt på postnummer... 33 4.1.7 Ulykker fordelt på kommune... 34 4.2 Anerkendte erhvervssygdomme... 35 4.3 Erstatningsafgørelser... 36 4.4 Dagpenge... 37 Bilag 1: Antallet af oprettede arbejdsskadesager fordelt på køn... 38 Ulykker... 38 Erhvervssygdomme... 41 2
1. Indledning og resume I nærværende rapport beskrives Grønlands arbejdsskadestatistik. I afsnit 1 gennemgås de overordnede resultater kort i resumeet. Afsnit 2 beskriver de praktiske og juridiske forhold, der gør sig gældende i den grønlandske sagsbehandling af arbejdsskadesager. Afsnit 3 omhandler statistikker over oprettede ulykkes- og erhvervssygdomssager, og afsnit 4 indeholder statistikker over afsluttede/anerkendte ulykkes- og erhvervssygdomssager. 1.1 Resume Antallet af oprettede sager har været forholdsvist stabilt i perioden 2012-2014. I 2014 blev der oprettet 695 sager, hvor det i 2013 og 2012 var henholdsvis 669 og 743. Som det fremgår af Figur 1.1, udgøres den lille nedgang af antal oprettede sager primært af færre anmeldte erhvervssygdomme. Figur 1.1: Antal oprettede sager Ulykker udgør den største del af de oprettede sager, hvor de i 2014 har udgjort over fire ud af fem oprettede sager. I 2014 vedrører cirka 85 procent af de oprettede sager en ulykke. De hyppigste årsager til ulykker er, at tilskadekomne enten skærer sig eller falder/styrter. Blandt de hyppigste skadearter er sårskader samt forstuvning, forvridning mv., og det er oftest fingre, hænder og håndled, hoved eller ryg, der bliver beskadigede. Der bliver anmeldt næsten dobbelt så mange ulykker for mænd som for kvinder. Den hyppigste anmeldediagnose for erhvervssygdommene i 2014 er hudsygdomme. Antallet af afsluttede sager er faldet i 2014. I 2014 blev der afsluttet 553 sager mod 738 i 2013 og 823 i 2012. Denne lavere sagsafvikling skyldes primært tidsbegrænsede ændringer i de personalemæssige ressourcer på kontoret i Grønland. Figur 1.2: Antal afsluttede sager 3
Der blev truffet afgørelse om anerkendelse af 339 ulykker i 2014. Anerkendelsesprocenten 1 for 2014 er på 71,4. Antallet af anerkendte sager i forhold til beskæftigelsen i 2013 ligger på 14 sager per 1.000 årsværk. Der er endnu ikke tilgængelige beskæftigelsestal for 2014. Den gennemsnitlige ménprocent i 2014 er 9 procent. Der er anerkendt 24 erhvervssygdomme i 2014. Anerkendelsesprocenten for erhvervssygdomme er i 2014 på 29,6 procent. Anerkendelsesprocenten er meget svingende, hvilket skyldes svingningerne i anmeldediagnoserne. Sammenholdes anerkendelsesprocenten med beskæftigelsen, anerkendes der 0,38 sager per 1.000 beskæftigede i 2013. Den gennemsnitlige ménprocent i erhvervssygdomssagerne i 2014 ligger på 10 procent. 1 Anerkendelsesprocenten beregnes som antallet af anerkendte delt med antallet af anerkendte + antallet af afviste. 4
2. Den grønlandske sagsbehandling Med virkning fra 1. januar 2011 trådte lov nr. 1528 2010 om arbejdsskadesikring i Grønland i kraft. Med den nye lov sluttede en periode, som startede i 1962, hvor arbejdsskadesikringen i Grønland hvilede på den til enhver tid gældende danske lovgivning om arbejdsskadesikring, som blev sat i kraft i Grønland ved kongelige anordninger. Der er tale om en lov, som fremover i så høj grad som muligt skal justeres i takt med udviklingen i Grønland. Loven administreres af Arbejdsskadestyrelsens kontor Center for Arbejdsskader (CFA) i Nuuk. Der er nogle særlige elementer i den grønlandske lov: - en særlig arbejdsskadeforsikring (kaldet gruppeforsikring) for grønlandske fangere, fiskere og fåreholdere - mulighed for tilmelding til forsikring via internet på www.gruppeforsikring.gl - en metode, der medtager værdien af naturalier til eget forbrug, når erstatning skal beregnes til selvstændige fangere mv. under gruppeforsikringen - en udvidet adgang til at betale for hurtig behandling og rehabilitering, når der kan spares et tilsvarende beløb på sygedagpengene ved hurtigere tilbagevenden til arbejdet - en lokal administration, der gør aktiv brug af det grønlandske sprog i sagsbehandlingen - anmeldelse af arbejdsskader via internet direkte til CFA på www.anmeld.gl - en ny hjemmeside www.cfa.gl I Grønland anmeldes alle arbejdsskadesager til CFA. Årsagen hertil er dels, at forsikringsområdet administreres af danske forsikringsselskaber, og det derfor vil være vanskeligt for de grønlandske borgere at kommunikere direkte med selskaberne, og dels, at den grønlandske lov indeholder dagpenge, som Arbejdsskadestyrelsen udbetaler mod senere refusion fra forsikringsselskaberne. CFA oversætter alle akter i sagerne, stiller tolk til rådighed og er således mellemled mellem selskaberne og borgerne. Ydelserne efter arbejdsskadesikring i Grønland omfatter: 1) betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler mm. 2) dagpenge ved uarbejdsdygtighed 3) erstatning for tab af erhvervsevne 4) godtgørelse for varigt mén 5) overgangsbeløb ved dødsfald 6) erstatning for tab af forsørger 7) godtgørelse til efterladte Sygedagpengene ydes med samme beløb som den grønlandske arbejdsmarkedsydelse. 5
3. Oprettede sager I Tabel 3.1 ses en oversigt over antallet af oprettede sager i 2008-2014 fordelt på sagsklasse. Der er i 2014 oprettet i alt 695 sager. Tabel 3.1: Oprettede sager fordelt på sagsklasse Branche/oprettelsesår 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Antal sager Ulykker 300 367 454 513 587 560 593 Erhvervssygdomme 43 48 128 166 156 109 102 Brilleskader 1 Pludselige løfteskader 1 I alt 344 415 582 680 743 669 695 Indeks 100 121 169 198 216 194 202 Andel ulykker 87 88 78 75 79 84 85 Antallet af oprettede sager i Grønland stiger med 102 procent over hele perioden. Denne stigning skyldes i høj grad, at der gennem en årrække har været fokus på at informere arbejdsgivere om, at de har pligt til at anmelde arbejdsskader samtidig med, at borgerne er informeret om deres ret til at anmelde arbejdsskader. For ulykkerne er stigningen nærmest konstant fra 2008 til 2014 med en samlet stigning på 98 procent. Antallet af oprettede erhvervssygdomme stiger fra 2008 til 2011, men falder fra 2011 til 2014. Stigningen fra 2008 til 2014 er på 112 sager, hvilket svarer til en stigning på 137 procent. Da antallet af erhvervssygdomme er begrænset, skal man være forsigtig med at fortolke udsving fra år til år, idet begivenheder på enkelte virksomheder kan skabe udsving i det samlede antal oprettede arbejdsskadesager. Dette er eksempelvis tilfældet i både 2010 og 2011, hvor hændelser på enkelte virksomheder har medført stigninger i antallet af anmeldte ulykker og erhvervssygdomme sammenlignet med året før. Størstedelen af oprettede sager fra 2008 til 2014 er ulykkessager. Figur 3.1 viser, at andelen af erhvervssygdomssager steg i perioden 2009 til 2011, hvorefter andelen er faldet igen til at udgøre 14,7 pct. i 2014. Figur 3.1: Procentvis fordeling af oprettede sager på sagsklasse (2008-2014) 6
3.1 Ulykkessager Den typiske anmeldte ulykke for 2014 beskrives således: - den tilskadekomne skærer sig eller falder/styrter - det medfører sårskader eller forstuvninger, forvridninger og forstrækninger - det rammer fingrene, hovedet eller ryggen - de fleste anmeldte ulykker sker inden for brancherne offentlig forvaltning og forsvar, socialsikring, sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger samt fremstillingsvirksomhed - der er flere end dobbelt så mange mænd som kvinder, der anmelder en arbejdsulykke - de fleste tilskadekomne, der anmelder en arbejdsskade, bor i Nuuk Samlet set er der således ikke nogen større forandring i profilen for den typiske oprettede ulykkessag sammenlignet med den seneste årsstatistik vedrørende 2012. Fra 2009 til 2010 sker en stor stigning i antallet af anmeldelser. En del af stigningen skyldes en enkeltepisode på en virksomhed, hvor flere ansatte berørtes af et giftudslip. Derefter forekommer en forholdsvis stabil stigning frem til 2014. Tabel 3.2: Oprettede ulykker Oprettelsesår 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Oprettede sager 300 367 454 513 587 560 593 Indeks 100 122 151 171 196 187 198 Antal pr. 1000 beskæftigede 2 12,9 12,9 16 17,9 17,5 16,7 3.1.1 Ulykker fordelt på årsag Tabel 3.3 viser oprettede sager for perioden fra 2008 til 2014 fordelt på årsag. Tabel 3.3: Oprettede ulykker fordelt på årsag Årsag/oprettelsesår 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 -+,++ Antal sager Kontakt med farlige stoffer 10 9 55 20 19 24 27 2 Antallet af beskæftigede i 2014 er ikke tilgængeligt pt. 7
Drukning, kvælning 2 Fald/styrt 68 74 83 96 128 107 138 Faldende genstande/stød på genstande 30 52 53 41 58 55 66 Skåret 72 67 82 86 116 103 134 Klemt eller mast 2 1 2 Overbelastning m.v. 34 41 34 33 4 27 48 Støj 1 1 Psykisk chok 4 4 5 1 3 10 Vold/bid/stik 12 16 36 48 43 56 59 Ulykker i øvrigt 49 62 79 171 172 148 103 Uoplyst 19 40 23 17 47 37 7 I alt 300 367 454 513 587 560 593 Indeks 100 122 151 171 196 187 198 Som det fremgår af Tabel 3.3, er den samlede stigning i antallet af oprettede ulykkessager primært foregået i årene fra 2008 til 2012. En væsentlig del af denne stigning skyldes den føromtalte enkeltepisode på en virksomhed, hvilket kan aflæses under årsagen kontakt med farlige stoffer. Her stiger antallet fra 9 sager i 2009 til 55 sager i 2010. Fra 2012 til 2014 ændres det samlede antal oprettede ulykkessager ikke meget. Det dækker dog over en række variationer, hvor ulykker i øvrigt samt uoplyste ulykker er faldet væsentligt, hvilket skyldes en ændret praksis, hvor der er blevet sat fokus på at registrere flere oplysninger om skaden. Dertil har der været en stigning i oprettelser af ulykker vedrørende særligt overbelastning, kontakt med farlige stoffer samt vold/bid/stik. Figur 3.2 nedenfor viser den procentvise fordeling af sagerne på årsag. Her fremgår det, at fald/styrt og skåret hver udgør 23 procent af årsagerne til oprettelsen af ulykkessager, og ulykker i øvrigt udgør 17 procent. Figur 3.2: Procentvis fordeling af oprettede ulykker fordelt på årsag (2014) 3.1.2 Ulykker fordelt på skadeart Af Tabel 3.4 fremgår det, at forstuvning/forvridning/forstrækning siden 2012 har været den hyppigste skadeart med 206 skader i 2014, mens sårskader har været den næsthyppigste skadeart 8
med 162 skader i 2014. Dernæst har knoglebrud siden 2012 været den skadeart, der er oprettet flest gange med 76 skader i 2014. Fra 2008 til 2011 udgjorde andre skader mellem 27 og 30 procent af de oprettede sager, mens de fra 2012 til 2014 kun har udgjort mellem 0 og 6 procent. Denne markante ændring skyldes den ændrede praksis om sagens oplysning, som også viste sig i registreringen af skadens årsag skadens årsag, jf. afsnit 3.1.1. Tabel 3.4: Oprettede ulykker fordelt på skadeart Skadeart/oprettelsesår 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Antal Skader Sårskade 62 59 83 97 122 127 162 Bløddelsskade 3 23 13 15 56 47 30 Knoglebrud 45 49 52 57 91 71 76 Forstuvning, forvridning, forstrækning 80 97 97 126 205 200 206 Amputation 6 9 6 6 1 1 Hjernerystelse og indre kvæstelser 2 3 7 10 11 Forbrænding/varme- og kuldeskade 2 8 8 11 15 11 21 Forgiftning 3 3 47 20 21 23 19 Kvælning, drukning 1 1 Skader pga. lyd eller vibration 1 2 Flere skader 1 Briller mv. Skader pga. chok 1 2 1 8 14 19 11 Strålepåvirkning 1 1 Død 1 3 1 Andre skader 90 105 124 150 1 24 38 Skadens art uoplyst 6 12 18 18 55 25 14 I alt 300 367 454 513 587 560 593 Indeks 100 122 151 171 196 187 197,7 Figur 3.3 viser den procentvise fordeling på skadeart af de ulykker, som er oprettet i 2014. Forstuvning/forvridning/forstrækning udgør den største andel med 35 procent, mens sårskader er den næststørste kategori med 27 procent. Knoglebrud er den tredjestørste kategori med en andel på 13 procent. Figur 3.3: Procentvis fordeling af oprettede ulykker fordelt på skadeart (2014) 9
3.1.3 Ulykker fordelt på legemsdel Tabel 3.5 viser ulykkessagerne for perioden 2008 til 2014 fordelt på legemsdel. Her fremgår det, at skader på fingre er de hyppigste over hele perioden. Derefter er tendensen for hele perioden, at hoved, ryg hånd og håndled, hofte og ben samt ankel og fod udgør de næste største grupper for oprettede ulykkers placering på legemet. Tabel 3.5: Oprettede ulykker fordelt på legemsdel Legemsdel/oprettelsesår 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Antal sager Beskadiget legemsdel uoplyst 9 19 73 51 33 13 10 Hoved 44 56 72 76 79 87 107 Hals og nakke 2 2 4 4 8 5 5 Ryg 34 44 46 59 57 56 81 Krop og organer, ikke nærmere angivet 3 4 3 3 1 Brystområdet 6 9 6 13 15 20 20 Bækken- og bugområdet 2 3 1 1 1 5 Skader på flere dele af kroppen 1 2 2 1 3 Andre dele af kroppen 7 6 19 26 2 2 3 Skulder 15 16 11 11 24 26 21 Arm 11 12 12 19 24 22 17 Hånd og håndled 23 27 42 31 54 49 52 Finger/fingre 80 76 75 104 107 108 128 Overkroppens lemmer 4 4 17 15 3 8 10 Underkroppens lemmer 7 15 17 14 7 7 4 10
Hofte og ben 28 27 18 27 53 68 51 Ankel og fod 22 41 31 38 62 52 46 Hele legemet eller flere legemsdele 3 5 6 19 57 36 29 I alt 300 367 454 513 587 560 593 Indeks 100 122 129 152 175 177 185 I Figur 3.4 ses fordelingen af skader på legemsdele i 2014. Skader på fingre udgør den største andel med 22 procent af skaderne, mens skader på hoved udgør 18 procent og ryg 14 procent. Derefter udgør skader på henholdsvis hånd og håndled samt hofte og ben hver 9 procent af det samlede antal oprettede sager. Figur 3.4: Procentvis fordeling af oprettede skader fordelt på placering på legemsdel (2014) 3.1.4 Ulykker fordelt på brancher Tabel 3.6 viser fordelingen af de oprettede ulykker på branche. Gennem hele perioden udgøres hovedparten af anmeldelserne primært af ansatte i branchen offentlig forvaltning og forsvar, socialsikring samt i branchen sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger. Dertil udgør branchen fremstillingsvirksomhed en konstant stor andel af de oprettede ulykker. Igen fremgår det ligeledes, at oprettelser af sager, hvor branchen er uoplyst udgør en mindre andel, blandt andet grundet det øgede fokus på oplysning af sager. I 2008 udgjorde denne andel 22 procent, hvor den i 2014 udgør 8 procent. Tabel 3.6: Oprettede ulykker fordelt på branche Branche/oprettelsesår 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 11
Antal sager Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 20 20 20 32 36 30 25 Råstofudvikling 1 3 3 3 1 Fremstillingsvirksomhed 33 40 55 72 88 79 79 El, gas, renovation, rensning af jord og grundvand 6 8 16 23 24 7 20 Bygge- og anlægsvirksomhed 27 30 49 58 74 53 50 Engroshandel og detailhandel - reparation af motorkøretøjer Overnatningsfaciliteter & restaurationsvirksomhed Transport og godshåndtering - information & kommunikation 14 29 36 29 43 32 41 6 3 2 2 3 2 2 18 32 30 37 62 45 50 Pengeinstitut- og finansvirksomhed 2 0 1 3 Fast ejendom, udlejning og forretningsservice mv. 3 7 11 30 50 29 24 Offentlig forvaltning og forsvar, socialsikring 51 82 99 90 91 60 142 Undervisning 13 11 10 14 12 21 9 Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger 43 37 61 103 74 120 98 Kultur, forlystelser og andre serviceydelser 1 1 0 1 3 3 1 Uoplyste 65 64 62 19 27 75 48 I alt 300 367 454 513 587 560 593 Indeks 100 122 124 140 160 153 162 Figur 3.5 viser den procentvise fordeling af ulykker på branche i 2014. Det fremgår, at branchen offentlig forvaltning og forsvar, socialsikring udgør 24 procent af de oprettede ulykker, mens sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger udgør 17 procent. Fremstillingsvirksomhed udgør 13 procent af de oprettede ulykker. Figur 3.5: Procentvis fordeling af oprettede ulykker fordelt på branche (2014) 12
3.1.5 Ulykker fordelt på alder Stigningen i antallet af oprettede ulykkessager er relativt jævnt fordelt på de forskellige aldersgrupper. Fra 2008 til 2011 udgjorde aldersgruppen 37-46 år den største gruppe, mens det fra 2012 til 2014 har været aldersgruppen 47-56 år, der har været størst. Tabel 3.7: Oprettede ulykker fordelt på alder Alder/oprettelsesår 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Antal sager Under 17 1 2 4 4 2 3 3 17-26 36 46 70 85 104 84 92 27-36 58 77 94 117 109 113 129 37-46 93 91 121 126 150 120 110 47-56 81 114 110 116 151 163 185 57-66 27 37 50 59 67 70 70 67 og derover 4 5 6 4 7 4 I alt 300 367 454 513 587 560 593 Indeks 100 122 151 171 196 187 198 Figur 3.6 viser aldersfordelingen for oprettede ulykkessager i 2014. Her fremgår det, at aldersgruppen 47-56 år udgør den største andel af de oprettede ulykke med 31 procent. Dernæst følger aldersgruppen 27-36 år med 22 procent og aldersgruppen 37-46 år med 19 procent. Figur 3.6: Procentvis fordeling af oprettede ulykker fordelt på alder (2014) 13
3.1.6 Ulykker fordelt på køn Af Tabel 3.1 8 fremgår det, at det oftest er mænd, der anmelder ulykkessager, og at fordelingen på køn har været tilsvarende gennem hele perioden. Fra 2008 til 2014 har mændene stået for mellem 61 og 71 procent af anmeldelserne. I 2014 er 61 procent af alle oprettede ulykkessager således anmeldt af mænd, hvilket er den laveste andel i hele perioden, hvor der dog stadig er mere end dobbelt så mange mænd som kvinder, der anmelder en ulykkessag i 2014. Tabel 3.8: Oprettede ulykker fordelt på køn Køn/oprettelsesår 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Kvinder 111 134 152 170 173 209 234 Mænd 189 232 302 343 414 351 359 I alt 300 366 454 513 587 560 593 Procentandel mænd 63 63 66 67 71 63 61 Figur 3.7: Procentvis fordeling af oprettede ulykkessager fordelt på køn (2008-2014) 14
I bilag 1 er der en opgørelse over, hvilke type skader der anmeldes for henholdsvis mænd og kvinder samlet set fra 2008-2014. For kvinderne kommer cirka 63 procent af ulykkerne fra offentlige brancher, mens andelen for mændene kun er cirka 8 procent. Forstuvning forvridning og forstrækning udgør den største andel af skadesanmeldelser på omkring en tredjedel af anmeldelserne for begge køn. Derefter kommer henholdsvis sårskader, der udgør en større andel hos mændene, og andre skader, der udgør en større andel hos kvinderne. 3.1.7 Ulykker fordelt på postnummer Tabel 3.9 og Figur 3.8 viser fordelingen af ulykkessager på postnummer. Stigningen i antallet af oprettede ulykkessager har generelt set været gældende i alle postnumre. Tabel 3.9: Oprettede ulykker fordelt på postnummer Postnummer/oprettelsesår 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Nuuk 82 97 116 142 175 172 205 Sisimiut 24 44 45 45 55 48 53 Maniitsoq 14 20 47 18 21 17 23 Qaqortoq 11 16 16 23 35 29 27 Narsaq 6 7 11 11 12 12 14 Aasiaat 16 16 29 28 30 39 31 Ilulissat 32 34 31 42 40 53 44 Pituffik 3 11 5 2 Andre postnumre 54 55 83 90 117 108 113 Uden for Grønland 61 78 76 111 91 77 81 I alt 300 367 454 513 587 560 593 Indeks 100 122 151 171 196 187 198 Af Figur 3.8 fremgår det, at 35 procent af de oprettede ulykkessager vedrører personer, der er bosat i Nuuk, og 19 procent vedrører personer bosat i andre postnumre. Den tredjestørste gruppe på 14 procent bor uden for Grønland. Figur 3.8: Procentvis fordeling af oprettede ulykker fordelt på postnummer (2014) 15
3.1.8 Ulykker fordelt på kommune Af Tabel 3.10 fremgår det, hvilken kommune de tilskadekomne er bosat i. Gennem hele perioden fra 2008 til 2014 har den største andel været bosat i Sermersooq og dernæst Qaasuitsup. I 2014 er 227 tilskadekomne bosat i Sermersooq og 156 i Qaasuitsup. Som det fremgår af Figur 3.9, svarer det til, at 38 procent af de tilskadekomne bor i Sermersooq i 2014, mens 26 procent bor i Qaasuitsup. Udviklingen i antallet af anmeldelser fra de to kommuner Queqqata og Sermersooq er relativt ensartet og følger den generelle udvikling. Oprettede sager vedrørende tilskadekomne, som er bosat i udlandet, har været stigende frem til 2011, hvorefter antallet samlet set har været faldende. Tabel 3.10: Oprettede ulykker fordelt på kommuner Postnummer/oprettelsesår 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Kujalleq 23 33 37 43 63 47 47 Qaasuitsup 73 81 106 123 147 162 156 Qeqqata 40 65 97 68 83 73 82 Sermersooq 103 110 138 168 203 201 227 Udlandet 61 78 76 111 91 77 81 I alt 300 367 454 513 587 560 593 Indeks 100 122 151 171 195,7 186,7 197,7 Figur 3.9: Procentvis fordeling af oprettede ulykker fordelt på kommuner (2014) 3.1.9 Ulykker fordelt på arbejdsgivers postnummer Tabel 3.11 viser de oprettede ulykker opgjort på arbejdsgivers postnummer. Det fremgår tydeligt, at langt størstedelen af arbejdsgiverne har postnummer i Nuuk, hvilket har været gældende gennem hele perioden fra 2008 til 2014. Dertil fremgår det, at der siden 2011 har været færre oprettede sager, hvor arbejdsgiveren har postnummer uden for Grønland. Tabel 3.11: Oprettede ulykker fordelt på arbejdsgivers postnummer Postnummer/oprettelsesår 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Nuuk 138 178 191 275 322 324 388 Sisimiut 34 55 61 62 65 67 58 Maniitsoq 7 17 48 3 13 8 6 Qaqortoq 15 13 24 25 35 29 22 Narsaq 2 2 3 12 6 5 7 Aasiaat 18 11 21 21 21 17 15 16
Ilulissat 19 28 29 52 42 50 44 Pituffik 1 2 16 29 19 16 Andre postnumre 34 26 44 26 34 19 29 Uden for Grønland 32 35 33 21 20 22 8 I alt 300 367 454 513 587 560 593 Indeks 100 122 151 171 196 187 198 Det fremgår af Figur 3.10, at 65 procent af de oprettede ulykker i 2014 vedrører tilskadekomne, hvis arbejdsgiver har postnummer i Nuuk. Som det fremgik af ffigur 3.8, er det til sammenligning 35 procent af de tilskadekomne, der er bosat i Nuuk. Kun 1 procent af arbejdsgiverne har postnummer uden for Grønland, svarende til 8 oprettede ulykkessager. Figur 3.10: Procentvis fordeling af oprettede ulykker fordelt på arbejdsgivers postnummer (2014) 17
3.2 Erhvervssygdomssager Den typiske erhvervssygdom er - hudsygdom - opstået i branchen offentlig forvaltning og forsvar, socialsikring. Antallet af oprettede erhvervssygdomssager er gennem hele perioden meget begrænset set i relation til antallet af oprettede ulykkessager. Dog sker der fra 2009 til 2010 en voldsom stigning på 81 oprettede sager. Stigningen fortsætter i 2011 med 38 sager. Det drejer sig især om erhvervssygdomssager med anmeldediagnoser inden for indeklimasyndrom/slimhindegener samt astma, rhinitis og allergi med videre. En stor del af stigningen skyldes begivenheder hos enkelte virksomheder, hvor flere ansatte bliver udsat for samme påvirkning. Fra 2011 til 2014 falder antallet af anmeldte sager. Den dominerende diagnose er i 2014 primært hudsygdomme. Som for ulykkerne er der flest anmeldelser fra branchen offentlig forvaltning og forsvar, socialsikring. Den kønsmæssige fordeling i de oprettede erhvervssygdomssager svinger over tid. I 2008 udgør mændene 41,9 procent af anmeldelserne, og i 2011 stiger deres andel til 62,0 procent. Fra 2012 til 2014 er fordelingen mere ligevægtig, hvor mændenes andel i 2014 udgør 50 procent. 3.2.1 Erhvervssygdomme fordelt på diagnose Tabel 3.12 viser antallet af oprettede erhvervssygdomssager i perioden 2008 til 2014 fordelt på anmeldediagnoser. Der er anmeldt meget få erhvervssygdomme, og derfor har episoder på de enkelte virksomheder stor betydning for antallet af anmeldelser og fordelingen på diagnoser. Det fremgår af tabellen, at der samlet set særligt forekommer en stigning af anmeldte hudsygdomme, psykiske sygdomme samt astma, rhinitis, allergi mv. fra 2008 til 2014. I 2010 forekommer en ret markant stigning i flere af disse erhvervssygdomme, hvilket blandt andet skyldes en enkeltepisode på en virksomhed med flere ansatte 3. Dertil stiger antallet af anmeldelser vedrørende indeklimasyndrom/slimhindegener eksplosivt i 2011. Cirka 90 procent af de anmeldte erhvervssygdomme med diagnosen indeklimasyndrom/slimhindegener kommer fra den samme arbejdsgiver. I 2012 kommer der fortsat en del anmeldelser om indeklimasyndrom/slimhindegener blandt ansatte hos denne arbejdsgiver. 66 procent af de anmeldte sager med denne diagnose angår ansatte på denne virksomhed. I 2014 udgør denne startdiagnose dog kun 6 procent af det samlede antal. Tabel 3.12: Oprettede erhvervssygdomme fordelt på startdiagnose Anmeldediagnose/oprettelsesår 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Antal sager Hudsygdomme 4 3 33 11 20 16 24 Høresygdomme 4 3 1 4 4 4 7 Øjensygdomme 1 1 1 1 3 En virksomhed med flere ansatte fik i 2010 et nyt tæppe, og limen fra tæppet gjorde personalet syge. 18
Tandsygdomme 1 Sygdomme i øvrige luftveje 2 1 1 Astma, rhinitis, allergi mv. 1 1 21 11 9 13 10 Lungesygdomme 2 2 4 2 20 10 9 Kræft 2 2 1 1 2 2 Forgiftning 1 1 1 Skulder- og nakkesygdomme 4 5 6 5 7 8 3 Armsygdomme 5 11 6 9 14 5 10 Håndsygdomme 1 1 2 3 1 1 Rygsygdomme 5 6 9 9 6 12 7 Knæ- og bensygdomme 1 1 4 2 3 4 2 Fodsygdomme 1 2 1 Gigtsygdomme 3 1 1 Nervesygdomme 1 Psykiske sygdomme/gener 5 7 9 6 11 16 15 Organ-, blod- og stofskiftesygdomme 1 2 1 Blodkredsløbssygdomme 2 Symptomer, gener, uklar diagnose 1 1 Indeklimasyndrom/slimhindegener 2 21 91 50 14 6 Hovedpine 1 1 3 Infektionssygdomme 1 1 1 Uoplyst 9 1 2 6 1 1 I alt 43 48 128 166 156 109 102 Indeks 100 112 298 386 363 253 237 Figur 3.11 viser fordelingen af oprettede erhvervssygdomssager på anmeldediagnoser i 2014. Knap hver fjerde erhvervssygdomssag vedrører hudsygdomme. Ligeledes fremgår en stigning psykiske sygdomme, der i 2014 udgør 15 procent mod 5 procent i 2008. Astma, rhinitis, allergi mv. samt armsygdomme udgør hver 10 procent, mens lungesygdomme udgør 9 procent. Figur 3.11: Procentvis fordeling af oprettede erhvervssygdomme fordelt på anmeldediagnose (2014) 19
3.2.2 Erhvervssygdomme fordelt på brancher Langt hovedparten af de anmeldte erhvervssygdomme vedrører ansatte i branchen offentlig forvaltning og forsvar, socialsikring gennem hele perioden fra 2008 til 2014. Som forklaret tidligere er statistikken påvirket af enkeltepisoder på bestemte virksomheder, hvilket blandt andet forklarer det høje antal anmeldelser inden for pengeinstitut- og finansvirksomhed i 2010, offentlig forvaltning og forsvar, socialsikring i 2011 og 2012 og fast ejendom, udlejning og forretningsservice mv. i 2012. Tabel 3.13: Oprettede erhvervssygdomme fordelt på branche Branche/oprettelsesår 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Antal sager Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 6 4 5 2 5 3 2 Råstofudvikling 1 Fremstillingsvirksomhed 3 7 1 16 2 8 6 El, gas, renovation, rensning af jord og grundvand 1 1 2 2 7 Bygge- og anlægsvirksomhed 2 2 1 5 4 5 2 Engroshandel og detailhandel - Reparation af motorkøretøjer Overnatningsfaciliteter & restaurationsvirksomhed Transport og godshåndtering - information & kommunikation 7 1 4 2 5 7 12 1 1 1 2 7 4 12 21 11 Pengeinstitut- og finansvirksomhed 1 49 8 20 11 1 20
Fast ejendom, udlejning og forretningsservice mv. 1 2 20 8 7 Offentlig forvaltning og forsvar, socialsikring 7 11 35 98 68 18 36 Undervisning 3 2 6 2 14 Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger 3 5 6 11 12 7 12 Kultur, forlystelser og andre serviceydelser 1 3 3 3 2 3 3 Uoplyste 7 11 14 7 3 2 3 I alt 43 48 128 166 156 109 102 Indeks 100 111,63 300 386 360 253 237 Figur 3.12 viser den procentvise fordeling for oprettede erhvervssygdomme i 2014 på branche. Branchen offentlig forvaltning og forsvar, socialsikring udgør 35 procent af anmeldelserne i 2014, mens sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger samt engroshandel og detailhandel - reparation af motorkøretøjer hver udgør 12 procent. Som beskrevet, skal man dog være meget forsigtig med at fortolke på fordelingen, idet der er forholdsvis få sager og den enkelte sag derfor har stor betydning for fordelingen. Figur 3.12: Procentvis fordeling af oprettede erhvervssygdomme fordelt på branche (2014) 21
3.2.3 Erhvervssygdomme fordelt på alder I Tabel 3.14 ses udviklingen i antallet af oprettede erhvervssygdomssager i perioden 2008-2014 fordelt på aldersgrupper. Gennem hele perioden har de 47-56 årige udgjort en stor andel. Kun i 2011 udgjorde de 37-46 årige en større andel og i 2012 de 27-36 årige en større andel. Tabel 3.14: Oprettede erhvervssygdomme fordelt på alder Alder/oprettelsesår 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 17-26 1 1 5 14 14 6 3 27-36 2 7 21 40 48 19 23 37-46 14 15 26 48 35 17 21 47-56 14 15 44 41 41 37 36 57-66 9 6 27 19 18 26 17 67 og derover 3 4 5 4 0 4 2 I alt 43 48 128 166 156 109 102 Indeks 100 112 298 386 363 253 237 Figur 3.13 viser fordelingen af oprettede erhvervssygdomssager i 2014 på alder. Aldersgrupperne imellem 27 og 56 år udgør tilsammen 78 procent af anmeldelserne. Aldersgruppen 47-56 år er den største og indeholder 35 procent af anmeldelserne. 23 procent af anmeldelserne vedrører aldersgruppen 27-36 år, mens 21 procent vedrører aldersgruppen 37-46 år. Figur 3.13: Procentvis fordeling af oprettede erhvervssygdomme fordelt på alder (2014) 3.2.4 Erhvervssygdomme fordelt på køn Tabel 3.15 viser kønsfordelingen på oprettede erhvervssygdomssager i perioden 2008-2014, mens Figur 3.14 illustrerer fordelingen. Tabel 3.15: Oprettede erhvervssygdomme fordelt på køn Køn/oprettelseår 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Kvinder 25 26 73 63 72 66 51 Mænd 18 22 55 103 84 43 51 I alt 43 48 128 166 156 109 102 Procentandel mænd 42 46 43 62 54 39 50 Figur 3.14: Procentvis fordeling af oprettede erhvervssygdomssager fordelt på køn 22
Fordelingen mellem mænd og kvinder er svingende i perioden. Fra 2008 til 2010 er andelen af mænd cirka mellem 42 og 46 procent, mens den i 2011 er oppe på 62 procent. I 2012 er fordelingen mere ligelig, mens andelen af mænd er på sit laveste i 2013. I 2014 er den kønsmæssige fordeling i de oprettede erhvervssygdomssager fuldstændig lige. I bilag 1 er der en opgørelse over, hvilken type erhvervssygdomme der anmeldes af henholdsvis mænd og kvinder samlet set fra 2008-2014. For kvinderne kommer cirka 53 procent af anmeldelserne fra offentlige brancher, mens andelen for mændene kun er cirka 35 procent. Derefter kommer 16 procent af kvindernes anmeldelser fra branchen pengeinstitut og- finansvirksomhed. For mændene kommer de resterende største andele med henholdsvis knap 10 og 9 procent fra transport og godshåndtering information og kommunikation samt uoplyste brancher. Der er ligeledes forskel på, hvilken type erhvervssygdomme der anmeldes. For begge udgør indeklimasyndrom og slimhindegener den største andel, men mens denne udgør knap 29 procent blandt mændene, udgør den knap 20 procent blandt kvinderne. Den næststørste andel udgøres for begge køn af hudsygdomme, hvor det for kvinderne udgøres af cirka 18 procent, mens det for mændene er cirka 14 procent. 3.2.5 Erhvervssygdomme fordelt på postnummer Af Tabel 3.16 ses fordelingen af oprettede erhvervssygdomssager på postnummer. En del af udsvingene kan forklares ved enkeltbegivenheder. Gennem hele perioden udgør Nuuk det postnummer, hvorfra der er flest tilskadekomne, der anmelder en skade. Antallet af anmeldte erhvervssygdomme med postnummer uden for Grønland stiger væsentligt i årene fra 2009 til 2011, hvorefter det falder igen. Tabel 3.16: Oprettede erhvervssygdomme fordelt på postnummer Postnummer/oprettelsesår 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Nuuk 11 11 54 47 44 39 29 Sisimiut 4 4 4 29 11 4 7 Maniitsoq 1 3 4 6 2 4 2 Qaqortoq 2 2 3 6 24 8 17 23
Narsaq 1 1 4 9 Aasiaat 1 1 16 7 4 6 5 Ilulissat 3 2 7 12 7 8 6 Pituffik 3 2 Andre postnumre 9 12 13 14 17 11 9 Uden for Grønland 12 12 27 45 43 23 18 I alt 43 48 128 166 156 109 102 Indeks 100 112 298 386 363 253 237 Figur 3.14 viser, at over hver fjerde tilskadekomne bor i Nuuk i 2014. Den næststørste andel bor uden for Grønland med 18 procent, mens 17 procent er bosat i Qaqortoq. Figur 3.15: Procentvis fordeling af oprettede erhvervssygdomssager fordelt på postnummer (2014) 3.2.6 Erhvervssygdomme fordelt på kommune De oprettede erhvervssygdomssager vises fordelt på kommuner i Tabel 3.17. Ligesom de øvrige tabeller over oprettede erhvervssygdomme afspejler tabellen, at enkeltstående hændelser tegner udviklingen. Således er antallet af anmeldelser højt i Sermersooq i 2010 og 2011 med 58 og 50 sager, højt i Qeqqata i 2011 med 36 sager og højt i Kujalleq i 2012 med 27 sager. Antallet af anmeldelser fra Qaasuitsup ligger mellem 27 og 29 i 2010, 2011 og 2012. I 2014 er antallet igen højt i Kujalleq, mens det er faldet i både Qaasuitsup, Sermersooq og udlandet. Tabel 3.17: Oprettede erhvervssygdomme fordelt på kommune Kommune/oprettelsesår 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Kujalleq 4 4 3 11 27 12 27 Qaasuitsup 7 15 29 29 27 26 17 Qeqqata 7 7 11 36 14 8 10 Sermersooq 13 10 58 50 45 40 30 Udlandet 12 12 27 40 43 23 18 I alt 43 48 128 166 156 109 102 Indeks 100 112 300 386 360 253 237 24
Figur 3.16 viser, hvordan anmeldelserne de enkelte år fordeler sig på kommunerne. I 2014 fremgår det, at der særligt er sket en stigning i anmeldelser fra Kujalleq, der udgør 26 procent af anmeldelserne. Sermersooq, der har haft den største andel i alle årene på nær 2009, udgør dog stadig den største andel med 29 procent i 2014. Figur 3.16: Procentvis fordeling af oprettede erhvervssygdomme fordelt på kommune (2008-2014) 3.2.7 Erhvervssygdomme fordelt på arbejdsgivers postnummer Tabel 3.18 viser de oprettede erhvervssygdomme på arbejdsgivers postnummer. Arbejdsgiverne fordeler sig på færre postnumre end de tilskadekomne, da der er flere postnumre i de respektive år, hvor der ikke har været arbejdsgivere, der har anmeldt erhvervssygdomme. Tabel 3.18: Oprettede erhvervssygdomme fordelt på arbejdsgivers postnummer Postnummer/oprettelsesår 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Nuuk 17 20 77 56 54 58 59 Sisimiut 2 4 7 3 6 7 5 Maniitsoq 2 3 3 Qaqortoq 2 2 3 13 9 16 Narsaq 1 1 Aasiaat 5 1 2 Ilulissat 5 3 19 7 9 6 7 Pituffik 1 17 8 4 Andre postnumre 3 6 5 0 7 2 1 Uden for Grønland 8 13 17 93 50 15 8 I alt 43 48 128 166 156 109 102 Indeks 100 112 298 386 363 253 237 Det fremgår af Figur 3.17, at 59 procent af arbejdsgiverne med en oprettet erhvervssygdom i 2014 har postnummer i Nuuk, mens det er 29 procent af de tilskadekomne. 16 procent af arbejdsgiverne har postnummer i Qaqortoq, hvor 8 procent af arbejdsgiverne har postnummer uden for Grønland. For de tilskadekomne er det 18 procent, der har postnummer uden for Grønland. 25
Figur 3.17: Procentvis fordeling af oprettede erhvervssygdomme fordelt på arbejdsgivers postnummer (2014) 4. Afsluttede sager I forbindelse med overgangen til det danske sagsbehandlingssystem i 2011 er det kun sager oprettet i 2008 eller senere, der flyttes over. Det er derfor ikke muligt at udarbejde statistikken på sager afsluttet i perioden 2008-2010, da en del af sagerne kan være oprettet før 2008. Der er derfor valgt kun at medtage sager afsluttet i 2010 og frem. Det ses af Tabel 4.1, at der i alt er afsluttet 553 sager i 2014. Heraf udgør 471 ulykkessager svarende til 85 procent, hvor de resterende 15 procent udgøres af erhvervssygdomssagerne, jævnfør Figur 4.1. I 2010 til 2012 afsluttedes en større andel erhvervssygdomssager, hvor fordelingen har været stabil i perioden 2013-2014. Stigningen i antallet af afslutninger fra 2010 til 2012 skyldes, at tilgangen af sager var stigende. Den lavere sagsafvikling skyldes, at der har været forskellige ændringer i personalesammensætningen i 2014, hvorfor kontoret på Grønland i tidsbegrænsede perioder har haft færre sagsbehandlende ressourcer end normalt. Tabel 4.1: Afsluttede sager fordelt på sagsklasse Sagsklasse/afgørelsesår 2010 2011 2012 2013 2014 Antal sager Ulykker 384 611 652 639 471 Erhvervssygdomme 97 171 171 99 82 Brilleskader 1 I alt 481 783 823 738 553 Indeks 100 163 171 153 115 Figur 4.1: Procentvis fordeling af afsluttede sager fordelt på sagsklasse (2010-2014) 26
4.1 Anerkendte ulykker Tabellerne i dette afsnit og afsnit 4.2 kan ikke direkte sammenlignes med Tabel 4.1. Det skyldes, at der kan være forskel på, hvornår en sag afsluttes første gang, og hvornår sagen anerkendes. Tabel 4.1 indeholder alle afsluttede 4 sager, mens tabellerne i afsnit 4.1 og afsnit 4.2 kun indeholder anerkendte sager. Tabellerne kan heller ikke direkte sammenlignes med tabellerne over oprettede sager, idet en sag ikke nødvendigvis anerkendes samme år, som den oprettes. I 2010 og 2011 bliver cirka tre ud af fire af de afsluttede ulykkessager anerkendt. I 2012 falder andelen til cirka 60 procent, hvorfor der altså blev afvist flere sager end tidligere, og derfor falder indekset for anerkendte sager også i 2012. Faldet kan skyldes de mange sager med årsagen ulykker i øvrigt, hvor anerkendelsesprocenten som hovedregel er lav. I 2013 stiger andelen af anerkendte ulykkessager til lidt over 2011-niveauet, hvorefter det falder til 71,4 procent i 2014. Tabel 4.2: Anerkendte ulykker År for anerkendelse 2010 2011 2012 2013 2014 Anerkendte sager 274 441 388 505 339 Indeks 100 161 142 184 124 Antal per 1.000 beskæftigede 5 9,7 15,4 10,6 14 Anerkendelsesprocent 76,1 74,9 60,5 78,5 71,4 4.1.1 Ulykker fordelt på årsag Tabel 4.3 viser antallet af anerkendte ulykker fra 2010 til 2014 fordelt på årsag. Ud over ulykker i øvrigt er årsagerne fald/styrt og skåret dominerende blandt de hyppigst anerkendte ulykker, hvilket også hænger sammen med antallet af anmeldelser på disse årsager. Dernæst kommer vold/bid/stik. Tabel 4.3: Anerkendte ulykker fordelt på årsag 4 Afsluttede sager omfatter både anerkendte, afviste og henlagte sager 5 Antallet af beskæftigede i 2014 er ikke tilgængeligt pt. 27
Årsag/anerkendelsesår 2010 2011 2012 2013 2014 Antal sager Kontakt med farlige stoffer 12 50 16 26 19 Drukning, kvælning 0 1 1 Fald/styrt 51 86 92 102 73 Faldende genstand/stød på genstand 37 43 49 55 48 Skåret 71 81 85 109 90 Klemt eller mast 2 0 0 Overbelastning mv. 21 21 9 12 15 Psykisk chok 4 4 1 1 3 Vold/bid/stik 16 33 42 48 33 Ulykker i øvrigt 41 113 82 131 48 Uoplyst 19 9 11 21 10 I alt 274 441 388 505 339 Af Figur 4.2 fremgår det, at årsagen skåret udgør 27 procent af de anerkendte ulykker i 2014, mens fald/styrt udgør 22 procent. Årsagerne faldende genstand/stød på genstand samt ulykker i øvrigt er de tredjestørste med hver 14 procent. Figur 4.2: Procentvis fordeling af anerkendte ulykker fordelt på årsag 4.1.2 Ulykker fordelt på skadeart Tabel 4.4 viser antallet af anerkendte ulykker fordelt på skadeart. Antallet af skader omkring forgiftning er højt i 2011 pga. en enkeltepisode. Antallet af anerkendte skader på grund af chok er højt i 2012 og 2013 i sammenligning med de tidligere år, men falder igen i 2014. Forstuvning/forvridning/forstrækning og sårskader er de dominerende skadearter fra 2010 til 2013, hvor sårskader er den hyppigste skadeart i 2014. Antallet af andre skader falder markant i 2012, som følge af den nævnte ændring i praksis vedrørende oplysning af sagen. 28
Tabel 4.4: Anerkendte ulykker fordelt på skadeart Skadeart/anerkendelsesår 2010 2011 2012 2013 2014 Antal sager Sårskade 60 82 99 125 117 Bløddelsskade 16 12 35 58 12 Knoglebrud 39 62 64 63 49 Forstuvning, forvridning, forstrækning 61 86 102 160 93 Amputation 3 6 4 1 Hjernerystelse og indre kvæstelser 7 6 Forbrænding/varme og kuldeskade 9 7 6 15 14 Forgiftning 4 58 14 30 9 Kvælning, drukning 1 Skader pga. chok 0 0 13 18 4 Strålepåvirkning 1 Død 0 1 2 Andre skader 75 114 34 10 31 Uoplyst 7 13 15 17 3 I alt 274 441 388 505 339 Figur 4.3 viser de anerkendte ulykker i 2014 opgjort på skadeart. Her fremgår det, at sårskader udgør 35 procent af de anerkendte ulykker, mens forstuvning/forvridning/forstrækning udgør 27 procent. Figur 4.3: Procentvis fordeling af anerkendte ulykker fordelt på skadeart (2014) 4.1.3 Ulykker fordelt på legemsdel Tabel 4.5 viser antallet af anerkendte ulykker fordelt på legemsdel. Den største gruppe er gennem hele perioden fra 2010 til 2014 skader på finger/fingre. Derudover er der særligt tale om skader på hovedet og dernæst ankel/fod samt hånd/håndled. Fordelingen af ulykker på legemsdele er forholdsvis stabil over hele perioden. 29
Tabel 4.5: Anerkendte ulykker fordelt på legemsdel Legemsdel/anerkendelsesår 2010 2011 2012 2013 2014 Antal sager Beskadiget legemsdel uoplyst 13 76 17 8 10 Hoved 41 61 61 70 63 Hals/nakke 1 5 1 8 1 Ryg 26 29 22 32 27 Krop og organer, ikke nærmere angivet 1 2 2 Brystområde 7 9 8 19 8 Bækken- og bugområdet 2 0 1 1 3 Skader på flere dele af kroppen 1 1 2 4 Skulder 10 11 11 26 13 Arm 12 13 14 18 9 Hånd og håndled 21 35 40 50 40 Finger/fingre 74 82 87 121 82 Overkroppens lemmer 6 13 8 6 5 Underkroppens lemmer 8 20 7 8 3 Hofte/ben 12 20 32 42 31 Ankel /fod 31 40 29 56 26 Hele kroppen/flere legemsdele 2 2 37 39 10 Andre dele af kroppen 6 22 9 1 4 I alt 274 441 388 505 339 Figur 4.4 viser andelen af anerkendte ulykker i 2014 opgjort på legemsdel, hvor det fremgår, at skader på finger/fingre udgør 24 procent. Dernæst udgør skader på hovedet 19 procent, mens skader på hånd/håndled udgør 16 procent af de anerkendte ulykker i 2014. Figur 4.4: Procentvis fordeling af anerkendte ulykker fordelt på legemsdel (2014) 30
4.1.4 Ulykker fordelt på alder Hvis man ser på antallet af anerkendte ulykker fordelt på alder, jævnfør Tabel 4.6, fremgår det, at der er flest anmeldelser fra aldersgrupperne 27-36, 37-46 og 47-56 år. I 2010 er der flest anerkendelser vedrørende 47-56-årige med 85 sager, mens det i 2011 er 37-46-årige med 118 sager. Fra 2012 til 2014 er de 47-56-årige igen den største gruppe. Tabel 4.6: Anerkendte ulykker fordelt på alder Alder/anerkendelsesår 2010 2011 2012 2013 2014 Antal sager Under 17 0 2 2 2 2 17-26 35 74 62 92 55 27-36 56 108 84 98 75 37-46 65 118 90 104 59 47-56 85 90 100 147 105 57-66 32 47 47 59 40 67 og derover 1 2 3 3 3 I alt 274 441 388 505 339 Figur 4.5 viser, at fordelingen af anerkendte ulykker med få undtagelser er stort set uændret, hvis man sammenligner 2010 med 2014. I de mellemliggende år har aldersgruppen 47-56 årige varieret i størrelsen, men har med undtagelse af 2011 udgjort den største aldersgruppe gennem hele perioden fra 2010 til 2014. Figur 4.5: Procentvis fordeling af anerkendte ulykker fordelt på alder (2010-2014) 31
4.1.5 Ulykker fordelt på køn Af Tabel 4.7 fremgår det, at der gennem hele perioden er anerkendt flere ulykker blandt mænd end kvinder, hvilket afspejler, at der ligeledes har været anmeldt flere ulykker vedrørende mænd, jævnfør Tabel 3.8. Udviklingen er illustreret i Figur 4.6. Tabel 4.7: Anerkendte ulykker fordelt på køn Køn/anerkendelsesår 2010 2011 2012 2013 2014 Antal sager Kvinder 108 161 125 162 131 Mænd 166 280 263 343 208 I alt 274 441 388 505 339 Procentandel mænd 61 63 68 68 61 Figur 4.6: Procentvis fordeling af anerkendte ulykker fordelt på køn (2010-2014) 32
4.1.6 Ulykker fordelt på postnummer Tabel 4.8 viser antallet af anerkendte ulykker fordelt på postnummer. Langt de fleste anerkendte sager vedrører tilskadekomne bosat i Nuuk, hvilket er en fordeling, der har været gældende over hele perioden. I 2014 drejer det sig om 111 sager ud af 339. Dernæst følger tilskadekomne bosat uden for Grønland med 48 sager, hvis man ser bort fra kategorien andre postnumre. Inden for Grønland er Sisimiut den næststørste gruppe med 33 sager. Tabel 4.8: Anerkendte ulykker fordelt på postnummer Postnummer/anerkendelsesår 2010 2011 2012 2013 2014 Nuuk 70 130 121 147 111 Sisimiut 35 45 33 48 32 Maniitsoq 19 39 14 20 18 Qaqortoq 12 12 20 29 16 Narsaq 3 14 8 12 4 Aasiaat 16 28 23 30 20 Ilulissat 29 24 26 34 19 Pituffik 0 1 1 7 2 Andre postnumre 43 79 71 100 69 Uden for Grønland 47 69 71 78 48 I alt 274 441 388 505 339 Indeks 100 161 142 184 124 Af Figur 4.7 fremgår, at 33 procent af de anerkendte sager i 2014 vedrører tilskadekomne bosat i Nuuk. Dertil er 14 procent bosat uden for Grønland, mens 9 procent er bosat i Sisimiut. Figur 4.7: Procentvis fordeling af anerkendte ulykker fordelt på postnummer (2014) 33
4.1.7 Ulykker fordelt på kommune Langt de fleste tilskadekomne, over hver tredje, med en anerkendt ulykke bor i Sermersooq kommune. Næsten hver fjerde bor i Qaasuitsup. Tabel 4.9: Anerkendte ulykker fordelt på kommune Kommune/anerkendelsesår 2010 2011 2012 2013 2014 Antal sager Kujalleq 26 40 39 47 25 Qaasuitsup 68 96 95 130 82 Qeqqata 54 87 53 74 54 Sermersooq 87 149 145 176 130 Udlandet 39 69 56 78 48 I alt 274 441 388 505 339 Af Figur 4.8 fremgår det, at andelen af tilskadekomne bosat i Qeqqata falder fra 2011, mens særligt andelen af tilskadekomne i Qaasuitsup og Sermersooq vokser i denne periode. Der er dog tale om mindre ændringer. Figur 4.8: Procentvis fordeling af anerkendte ulykker fordelt på kommune (2010-2014) 34
4.2 Anerkendte erhvervssygdomme Anerkendelsesprocenten for erhvervssygdomme er på 29,6 procent i 2014. Anerkendelsesprocenten varierer meget afhængigt af diagnosen, hvorfor anerkendelsesprocenten også svinger meget gennem perioden. Da der kun eksisterer få erhvervssygdomssager, er det ikke muligt at beregne anerkendelsesprocenten for enkelte diagnoser. Tabel 4.10: Anerkendte erhvervssygdomme År for anerkendelse 2010 2011 2012 2013 2014 Anerkendte sager 24 13 10 14 24 Antal per 1.000 beskæftigede 6 0,8 0,5 0,27 0,38 Anerkendelsesprocent 24 7,7 6,2 14 29,6 Tabel 4.11 viser antallet af anerkendte erhvervssygdomme i 2010-2014 fordelt på anmeldediagnose 7. Der er anerkendt 24 erhvervssygdomme i 2010 størstedelen vedrører hudsygdomme. Da der kun er få anerkendte erhvervssygdomme, er der kun medtaget fordeling på anmeldediagnosen. I 2011 falder antallet af anerkendte til 13 og er fortsat meget lavt i 2012 og 2013, hvor det igen stiger i 2014. Gennem hele perioden udgøres flertallet af anerkendte sager fortsat af hudsygdomme. Udviklingen i antallet af anerkendelser skyldes ændringen i diagnoserne for de anmeldte erhvervssygdomme. Sager vedrørende hudsygdomme anmeldes primært af en omrejsende hudlæge på Grønland, der er specialiseret i arbejdsskadesområdet, hvorfor en stor andel af disse anerkendes. Den samlede anerkendelsesprocent præges derfor også i høj grad af antallet af anmeldte hudsygdomme. Tabel 4.11: Anderkendte erhvervssygdomme fordelt på anmeldediagnose 6 Antallet af beskæftigede i 2014 er ikke tilgængeligt pt. 7 Normalt fordeles anerkendte/afsluttede erhvervssygdomme på slutdiagnose, men der er ingen oplysninger om slutdiagnose for sager anerkendt i 2010. Derfor er der anvendt anmeldediagnose. 35
Anmeldediagnose/anerkendelsesår 2010 2011 2012 2013 2014 Antal sager Hudsygdomme 13 9 3 3 14 Høresygdomme 2 0 1 1 0 Sygdomme i øvre luftveje 0 0 1 0 1 Astma, rhinitis, allergi mv. 4 1 1 2 1 Lungesygdomme 2 1 2 2 0 Kræft 0 0 1 1 6 Forgiftning 0 1 0 0 1 Skulder- og nakkesygdomme 0 1 0 1 0 Armsygdomme 1 0 0 0 0 Rygsygdomme 1 0 1 2 1 Psykiske sygdomme/gener 0 0 0 2 0 Indeklimasyndrom/slimhindegener 1 0 0 0 0 I alt 24 13 10 14 24 4.3 Erstatningsafgørelser I Tabel 4.12 og Tabel 4.13 fremgår alle positive afgørelser med hensyn til mén og erhvervsevnetab, fordelt på året for tilkendelsen. Eksempelvis kan en tilskadekommen få tilkendt godtgørelse for varigt mén i 2008 og erstatning for tab af erhvervsevne i 2009. Sagen kan efterfølgende blive genoptaget i 2010, hvor der kan blive tilkendt yderligere erstatning for erhvervsevnetab. Ved læsning af Tabel 4.12 og Tabel 4.13 skal man være opmærksom på, at tallene i tabellen ikke er direkte sammenlignelige med tallene i afsnit 4.1 og 4.2. Det skyldes, at tallene i afsnit 4.1 og 4.2 er opgjort på året for anerkendelsen. Tallene i Tabel 4.12 og Tabel 4.13 kan heller ikke sammenlignes med tallene itabel 4.1, idet tabel 4.1 er opgjort på året for første afslutning. Da en sag kan tages til revision eller genoptages, kan der være flere afslutninger i samme sag. Af Tabel 4.12 nedenfor fremgår det, at der i 2014 er truffet afgørelse om positiv méngodtgørelse i 49 ulykkessager og i 29 erhvervssygdomssager. Den gennemsnitlige ménprocent for både ulykkesog erhvervssygdomssagerne ligger lavere i 2014 end i 2012 og 2013. For ulykker er den faldet med 4 procentpoint fra 13 i 2013 til 9 i 2014, mens den for erhvervssygdommene er faldet med 6 procentpoint fra 16 i 2013 til 10 i 2014. Man skal være opmærksom på, at der er meget få sager med méngodtgørelse, og derfor har den enkelte sag stor betydning for gennemsnittet. Tabel 4.12: Afgørelser om positiv méngrad truffet i 2010-2014 2010 2011 2012 2013 2014 Ulykker Antal 34 45 56 37 49 Gns. ménprocent 8 8 10 13 9 Erhvervssygdomme Antal 20 10 8 12 29 Gns. ménprocent 13 10 16 16 10 Af Tabel 4.13 fremgår det, at der blev tilkendt positiv erstatning for tab af erhvervsevne i 6 ulykkessager og 1 erhvervssygdomssag i 2014. Den gennemsnitlige tilkendelse af erhvervsevnetab 36
for de 18 ulykker var på 50 procent. Det er en stor stigning i forhold til 2013, men et væsentligt fald sammenlignet med 2012, hvor den gennemsnitlige erhvervsevnetabsprocent var på henholdsvis 60 og 39 procent. I erhvervssygdomssagerne ses ligeledes en stor variation i erhvervsevnetabet, og igen skyldes det den begrænsede sagsmængde. Tabel 4.13: Afgørelser om positivt erhvervsevnetab truffet i 2010-2014 2010 2011 2012 2013 2014 Ulykker Antal 16 7 18 12 6 Gns. Erhvervsevnedtab 46 48 60 39 50 Erhvervssygdomme Antal 3 0 3 1 1 Gns. Erhvervsevnedtab 38 0 43 60 25 4.4 Dagpenge Der kan tilkendes sygedagpenge efter den grønlandske arbejdsskadelovgivning. Sygedagpengene svarer til niveauet for den grønlandske arbejdsmarkedsydelse. Tabel 4.14 viser antallet af tilkendelser af sygedagpenge. Tabel 4.14: Afgørelser om sygedagpenge truffet i 2010-2014 2010 2011 2012 2013 2014 Antal tilkendelser 55 73 63 78 74 37
Bilag 1: Antallet af oprettede arbejdsskadesager fordelt på køn Bilaget indeholder en sammenligning af arbejdsskader mellem mænd og kvinder. Figur 0.1 viser anmeldelserne i perioden 2008-2014 fordelt på mænd og kvinder samt ulykker og erhvervssygdomme. Mændene udgør cirka 65 procent af ulykkerne og 50 procent af erhvervssygdommene. Figur 0.1: Antal anmeldte arbejdsskader fordelt på mænd og kvinder Ulykker Figur 0.2 viser fordelingen af oprettede ulykker i perioden 2008-2014 på årsag for henholdsvis mænd og kvinder. De hyppigste årsager er for begge køn ulykker i øvrigt samt faldt og styrt, der alle ligger omkring 20 procent. For kvinderne udgør vold/bid/stik en større andel af ulykkerne (15 procent) end for mændene (4 procent). For mændene udgør skåret en større andel af ulykker (22 procent) end for kvinderne (15 procent). Figur 0.2: Procentfordeling af oprettede ulykker fordelt på årsag (2008-2014) 38
Figur 0.3 viser fordelingen på skadeart. Kvinderne har en lidt større andel forstuvning, forvridning, forstrækning (31 procent) end mændene (29 procent), mens sårskader samt knoglebrud udgør en større andel af ulykkerne hos mændene (henholdsvis 22 og 15 procent) end hos kvinderne (henholdsvis 19 og 9 procent). Figur 0.3: Procentfordeling af oprettede ulykker fordelt på skadeart (2008-2014) Figur 0.4 viser fordelingen på legemsdel. Der er kun mindre forskelle på, hvor skaden er placeret for mænd og kvinder. Kvinder har lidt flere skader vedrørende hele legemet eller flere legemsdele, mens mændene har lidt flere skader vedrørende hoved og brystområdet. 39
Figur 0.4: Procentfordeling for oprettede ulykker fordelt på legemsdel (2008-2014) Figur 0.5 viser fordelingen på branche. Der er stor forskel på, hvilken branche anmeldelserne sker fra. For kvinderne udgør offentlige brancher cirka 63 procent af ulykkerne, mens de offentlige brancher kun udgør 8 procent for mændene. De offentlige brancher er defineret som offentlig forvaltning og forsvar, socialsikring, undervisning og sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger. Figur 0.5: Procentfordeling for oprettede ulykker fordelt på branche (2008-2014) 40
Figur 0.6 viser fordelingen på alder. Kvinderne er lidt ældre end mændene. Blandt kvinderne er cirka 33 procent under 37 år, mens andelen for mændene er knap 38 procent. Cirka 43 procent af kvinderne er over 46 år, når ulykken sker, men det for mændene er cirka 37. Figur 0.6: Procentfordeling for ulykker fordelt på alder (2008-2014) Erhvervssygdomme Figur 0.7 viser procentfordelingen af anmeldte erhvervssygdomme i perioden 2008-2014 for anmeldediagnosen. Der er stor forskel på, hvor stor en andel de enkelte anmeldediagnoser udgør af anmeldelserne for mænd og kvinder. Man skal dog være opmærksom på, at der i perioden har været flere enkeltepisoder, som har medført flere anmeldelser, og det kan påvirke fordelingen. For mændene udgør høresygdommene knap 7 procent, mens der næsten ikke er anmeldt høresygdomme blandt kvinderne. For kvinderne udgør hudsygdomme 18 procent og armsygdomme 12 procent, hvilket er en større andel end for mænd med henholdsvis 11 og 5 procent. Indeklimasyndrom og slimhindegener udgør den største andel for både mænd og kvinder en stor andel af anmeldelserne, dog en større andel for mænd (29 procent) end for kvinder (20 procent). 41
Figur 0.7: Procentfordeling af erhvervssygdomme fordelt på anmeldediagnosen (2008-2014) Figur 0.8 viser procentfordeling på branche. Der er stor forskel på, hvilke brancher anmeldelserne kommer fra for mænd og kvinder. For kvinderne kommer cirka 53 procent af anmeldelserne fra offentlige brancher, mens andelen for mændene kun er cirka 35 procent. Derefter kommer 16 procent af kvindernes anmeldelser fra branchen pengeinstitut og- finansvirksomhed. For mændene kommer de resterende største andele med henholdsvis knap 10 og 9 procent fra transport og godshåndtering information og kommunikation samt uoplyste brancher. Figur 0.8: Procentfordeling af anmeldte erhvervssygdomme fordelt på branche (2008-2014) 42
Figur 0.9 viser procentvis fordeling på alder. Mændene er ældre end kvinderne, når de anmelder en erhvervssygdom modsat for ulykkerne. Det kan skyldes, at det er forskellige anmeldediagnoser, der anmeldes, samt at de kommer fra forskellige brancher. Figur 0.9: Procentfordeling af anmeldte erhvervssygdomme fordelt på alder (2008-2014) 43