Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Transkript

1 Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet Overvågningsrapport 2009 BILAG

2 Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågningsrapport 2009 BILAG Arbejdstilsynet Juni 2011 ISBN nr

3 Indholdsfortegnelsen 1 INDLEDNING ARBEJDSULYKKER ARBEJDSULYKKER, DER HAR MEDFØRT VARIGT MÉN OG ERHVERVSEVNETAB Referencepunkt og udvikling i arbejdsulykker, der har medført varigt mén ARBEJDSULYKKER, DER HAR MEDFØRT LÆNGEREVARENDE SYGEFRAVÆR Referencepunkt og udviklingen i arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær ANMELDTE ARBEJDSULYKKER TIL ARBEJDSTILSYNET Datagrundlag for Arbejdstilsynets register Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet ARBEJDSULYKKER, DER HAR FØRT TIL BEHANDLING PÅ SKADESTUE Arbejdsulykker, der har ført til behandling på skadestue SELVRAPPORTERET UDSÆTTELSE Instruktion i sikkerhed Sikkerhedskultur Sammenfatning CERTIFICEREDE VIRKSOMHEDER ARBEJDSMILJØAKTØRERNES FOREBYGGEDE AKTIVITETER Arbejdstilsynets forebyggende aktiviteter Branchearbejdsmiljørådenes projekter REFERENCER PSYKOSOCIALE RISIKOFAKTORER SYGEFRAVÆR OG PSYKOSOCIALE RISIKOFAKTORER Sygefravær registreret i det kommunale sygedagpengeregister ANMELDTE SYGDOMSTILFÆLDE Sygdomstilfælde anmeldt til Arbejdstilsynet Arbejdsskadestyrelsen ARBEJDSMILJØAKTØRERNES FOREBYGGENDE AKTIVITETER Arbejdstilsynets forebyggende aktiviteter Branchearbejdsmiljørådenes projekter REFERENCER MUSKEL- OG SKELETPÅVIRKNINGER SYGEFRAVÆR OG MUSKEL- OG SKELETPÅVIRKNINGER Sygefravær registreret i det kommunale sygedagpengeregister ANMELDTE SYGDOMSTILFÆLDE Sygdomstilfælde anmeldt til Arbejdstilsynet Arbejdsskadestyrelsen ARBEJDSMILJØAKTØRERNES FOREBYGGENDE AKTIVITETER Arbejdstilsynets forebyggende aktiviteter Branchearbejdsmiljørådenes projekter REFERENCER STØJ STØJMÅLINGER I VIRKSOMHEDER I DET TIDLIGERE ÅRHUS AMT Støjniveau Andel medarbejdere udsat for 85+ db(a) Brug af høreværn Virksomhedernes indsats mod støj TILFÆLDE AF STØJBETINGET HØRENEDSÆTTELSE ANMELDT TIL ARBEJDSTILSYNET Hvilke sygdomme anmeldes Støjpåvirkninger i arbejdsmiljøet Tilfælde af støjbetinget hørenedsættelse anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen ARBEJDSMILJØAKTØRERNES FOREBYGGENDE AKTIVITETER

4 5.3.1 Arbejdstilsynets forebyggende aktiviteter Branchearbejdsmiljørådenes projekter REFERENCER ARBEJDSTILSYNETS FOREBYGGENDE AKTIVITETER RELATERET TIL UNGES ARBEJDSMILJØ ARBEJDSTILSYNETS AKTIVITETER REFERENCER ARBEJDSTILSYNETS AKTIVITETER RELATERET TIL VIRKSOMHEDERNES FORMELLE ARBEJDSMILJØARBEJDE AFGØRELSER VEDRØRENDE FORMELLE FORHOLD REFERENCER ARBEJDSMILJØAKTØRERNES SAMLEDE FOREBYGGENDE AKTIVITETER ARBEJDSTILSYNETS AFGØRELSER OM MATERIELLE OG FORMELLE FORHOLD Overordnet om Arbejdstilsynets besøg og reaktioner Arbejdstilsynets afgørelser om materielle forhold og afgørelser om egenindsatsen fordelt på branchegrupper i Arbejdstilsynets materielle afgørelser og afgørelser om egenindsatsen ARBEJDSTILSYNETS REGULERING OG INFORMATIONSMATERIALER Love og bekendtgørelser med ikrafttrædelse i At-vejledninger offentliggjort i Arbejdsmiljøvejvisere offentliggjort i BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDENES SAMLEDE BEVILGEDE PROJEKTER Bevillinger Antal projekter og størrelse af bevillinger Aktivitetstype REFERENCER Appendiks 1: Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker Appendiks 2: Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsrelaterede sygdomme Appendiks 3: Analyser om ætiologiske fraktioner for langvarigt sygefravær i NAK og NAT Appendiks 4: Undersøgelse af støj i arbejdsmiljøet i en kohorte af virksomheder i det tidligere Århus Amt Appendiks 5: Antal beskæftigede fordelt på køn og branchegruppe 4

5 1 Indledning Denne rapport er bilagsrapporten til Overvågningsrapport Den indeholder beskrivelser af datagrundlag og analyser, som danner grundlaget for indholdet af Overvågningsrapport Overvågningsrapport 2009 kan dog læses særskilt. Bilagsrapporten er disponeret parallelt med overvågningsrapporten. Det vil sige, at kapitelnummereringen i bilagsrapporten følger kapitelnummereringen i overvågningsrapporten, så det bliver lettere at hente uddybende oplysninger til overvågningsrapportens indhold fra nærværende bilagsrapport. Bilagsrapporten indeholder desuden fem appendikser vedrørende Arbejdstilsynets registre over henholdsvis anmeldte arbejdsulykker og sygdomme (appendiks 1 og 2), analyse af ætiologiske fraktioner relateret til det psykosociale arbejdsmiljø og risikofaktorer for muskel- og skeletbesvær (appendiks 3), en undersøgelse af forekomsten af støj i udvalgte branchegrupper i det tidligere Århus Amt (appendiks 4) samt en tabel over antallet af beskæftigede fordelt på køn og 36 branchegrupper (appendiks 5). 5

6 2 Arbejdsulykker Med vedtagelsen af regeringens prioriterede arbejdsmiljøindsats frem til 2010 (Plan 2010) blev sat som mål, at forekomsten af alvorlige arbejdsulykker skal falde med 20 pct. fra 2005 til Med alvorlige arbejdsulykker forstås tilfælde, der medfører død, varigt mén, erhvervsevnetab eller længerevarende sygefravær. Særligt for arbejdsulykker, der har medført døden, gælder, at der ikke skal gennemføres en måling af den procentuelle udvikling, men at udviklingen i antal tilfælde vil blive fulgt. Det skyldes de relativt få tilfælde af dødsulykker. For at nå det nævnte mål vil det være nødvendigt, at virksomhedernes forebyggende arbejde styrkes. Det blev derfor også et mål, at der sker en markant stigning i antallet af beskæftigede, der arbejder i virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat. Endelig skal der i løbet af perioden ske en markant stigning i virksomhedernes handlinger i relation til forebyggelse af arbejdsulykker (Arbejdsmiljørådet, 2005). Referenceværdier for sidstnævnte mål blev beskrevet i Overvågningsrapport Den anden planlagte dataindsamling gennemføres primo 2011 for dermed at belyse, om der i løbet af planperioden opnås en markant stigning i virksomhedernes forebyggende aktiviteter. Dette års rapport indeholder resultater i relation til målopfyldelsen, der belyser den aktuelle udvikling i forekomsten af alvorlige arbejdsulykker og status for antal beskæftigede i virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat. Med henblik på at belyse den generelle forekomst og udvikling i arbejdsulykker i Danmark præsenteres også opgørelser af samtlige anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, og arbejdsulykker, der har ført til behandling på skadestue. I Overvågningsrapport 2008 (Arbejdstilsynet 2010) blev sikkerhedskulturen på virksomhederne, som lønmodtagerne opfatter den, beskrevet afhængigt af køn, alder og anciennitet i jobbet på basis af resultater fra Den Nationale Tværsnitsundersøgelse (NAT). I nærværende rapport suppleres med resultater om lønmodtagernes opfattelse afhængigt af branchen, de er ansat i. Endelig indeholder dette års rapport en oversigt over Arbejdstilsynets aktiviteter i form af afgørelser truffet i forbindelse med tilsyn samt en oversigt over branchearbejdsmiljørådenes projekter. 2.1 Arbejdsulykker, der har medført varigt mén og erhvervsevnetab Arbejdsulykker skal i henhold til arbejdsskadelovgivningen anmeldes af arbejdsgiveren til hans eller hendes forsikringsselskab, hvis en skade antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven. Forsikringsselskaber og selvforsikrede offentlige arbejdsgivere har pligt til at sende sager videre til Arbejdsskadestyrelsen, hvis en skade antages at ville medføre godtgørelse for varigt mén, erstatning for tab af erhvervsevne eller mindst fem ugers fravær (Arbejdsskadestyrelsen, 2008). Der findes ingen undersøgelser af, om alle arbejdsulykker, der kunne føre til tilkendelse af varigt mén og eventuelt erhvervsevnetab, bliver anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsen modtager hvert år en del for sent anmeldte arbejdsulykker. I 7

7 lyset heraf er det Arbejdsskadestyrelsens vurdering, at hovedparten af de arbejdsulykker, som formodes at give erstatning, før eller siden bliver anmeldt. Der gælder andre regler for anmeldelse af arbejdsulykker til Arbejdstilsynet. Til Arbejdstilsynet skal alle arbejdsulykker, der har medført arbejdsudygtighed i én dag eller mere ud over tilskadekomsten, anmeldes og det uafhængigt af, om skaden formodes at kunne føre til erstatning. Undersøgelser har vist, at cirka halvdelen af de anmeldelsespligtige arbejdsulykker bliver anmeldt til Arbejdstilsynet (bilag 2.1), og af en nyere analyse fremgår det, at også alvorlige ulykkestilfælde ikke nødvendigvis bliver anmeldt (Arbejdstilsynet, 2008). Det kan ikke udelukkes, at disse alvorlige tilfælde kan være blevet anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. For arbejdsulykker anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen fastsættes et eventuelt varigt mén ud fra skadetypen og skadens omfang samt de ulemper, den medfører i tilskadekomnes hverdag. Méngraden fastsættes med udgangspunkt i en méntabel, som angiver en vejledende ménprocent for en given skade. Den laveste méngrad er 5 pct., og maksimum udgør normalt 100 pct., men i særlige tilfælde kan et varigt mén vurderes til 120 pct. (Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet, 2004). Endvidere kan tilskadekomne tilkendes erstatning for et eventuelt erhvervsevnetab. Erhvervsevnetabet udtrykkes også i procent og angiver, i hvilket omfang tilskadekomne har mistet evnen til at opretholde sin indkomst på grund af en skade. I det omfang, en arbejdsulykke har medført et varigt tab af erhvervsevnen på mindst 15 pct., gives der erstatning. Ved vurderingen tages hensyn til tilskadekomnes muligheder for at forsørge sig selv ved et arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter evner, uddannelse, alder og mulighed for omskoling og optræning (Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet, 2004). Den helbredsmæssige tilstand har ikke selvstændig betydning i forhold til fastsættelse af erhvervsevnetab, sådan som den har ved fastsættelse af varigt mén, men den helbredsmæssige tilstand vil dog ofte påvirke erhvervsevnen. Tabel 2-1 Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen og antal afgørelser om varigt mén og erhvervsevnetab Anmeldelsesår *) Anmeldte tilfælde Heraf: Anerkendte tilfælde Anerkendelsesprocent Afviste tilfælde Henlagte tilfælde uden kendelse Andre, herunder tilfælde under behandling Afgørelse om mén Afgørelse om erhvervsevnetab Opgørelsestidspunkt: November *) Året for anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen 1 Med virkning fra 1. januar 2004 lempes ulykkesbegrebet i arbejdsskadesikringsloven, og det betyder, at de såkaldte pludselige løfteskader, der hidtil har været en selvstændig kategori inden for arbejdsskadesikringsloven, bliver omfattet af det nye og bredere ulykkesbegreb. Det øgede antal anmeldte arbejdsulykker fra 2003 til 2004 skal således ses i lyset af, at de pludselige løfteskader i 2004 skal anmeldes som en arbejdsulykke (Arbejdsskadestyrelsen, 2008). 2 I nærværende og de følgende tre afsnit er analyserne baseret på opdaterede opgørelser foretaget af Arbejdsskadestyrelsen november 2009 med henblik på et mere præcist estimat for antal arbejdsulykker, der har medført varigt mén, i De efterfølgende præsentationer er udarbejdet tidligere på året og baseret på opgørelser foretaget i juni I praksis har det ingen betydning for de præsenterede resultater, da fokus er på fordelinger og i mindre grad udviklingstendenser. 8

8 Tabel 2-1 viser anmeldte arbejdsulykker til Arbejdsskadestyrelsen, som er sket inden for Arbejdstilsynets myndighedsområde. Således er ikke medtaget arbejdsulykker sket inden for eksempelvis søfart og offshore, som hører ind under Søfartsstyrelsens henholdsvis Energistyrelsens myndighedsområder. Heller ikke arbejdsulykker sket inden for luftfart, under aftjening af værnepligten eller under arbejde i udlandet er omfattet, da disse områder ligeledes ligger uden for arbejdsmiljølovens område. I 2005, ved handlingsplanens start, er der anmeldt arbejdsulykker til behandling i Arbejdsskadestyrelsen. Antallet svinger i de følgende år mellem ca og , for i 2009 at ligge på godt tilfælde. Sammenlignet med 2005 er der tale om en reduktion på ca. 2 pct. i antallet af tilfælde. Af de anmeldte arbejdsulykker i 2005 er tilfælde blevet anerkendt 3, mens er blevet afvist, hvilket svarer til en anerkendelsesprocent på Anerkendelsesprocenten steg i 2004 som følge af arbejdsskadesikringsreformen (Arbejdsskadestyrelsen 2009). Kun i de tilfælde, hvor en arbejdsulykke anerkendes, kan tilskadekomne få tilkendt erstatning for varigt mén. I 2005 førte arbejdsulykker, ud af de anerkendte tilfælde, til tilkendelse af varigt mén, svarende til ca. 42 pct. Antallet af tilfælde, hvor tilskadekomne har fået tilkendt varigt mén i 2009, er noget lavere end i de tidligere år (tabel 2-1). Dette skyldes, at der går en vis tid, fra en arbejdsulykke anmeldes til der er truffet afgørelse om, hvorvidt en arbejdsulykke kan anerkendes, og om den eventuelt har ført til varigt mén og et erhvervsevnetab. Administrativt bliver der siden 1. januar 2004 truffet én samlet afgørelse, og denne afgørelse skal normalt falde inden et år fra anmeldelsestidspunktet. Derfor træffes afgørelser om varigt mén senere i sagsforløbet i forhold til tidligere. For tilfældene anmeldt i 2009 er der ca. 700 sager, som er under behandling på opgørelsestidspunktet i 2010 (november). I 2008 er der ca. 50 sager, som er under behandling, og antallet af tilfælde, som har fået tilkendt varigt mén, vil derfor fortsat kunne ændre sig lidt. Med hensyn til afgørelser om erhvervsevnetab tager det i en række tilfælde nogle år at vurdere dette, og sagerne kan derfor genoptages på et senere tidspunkt med henblik på en ny vurdering. Den endelige vurdering af erhvervsevnetabet kan ofte først ske efter en længere periode, hvor tilskadekomne har forsøgt at tilpasse sig de problemer, som skaden har medført. Antallet af tilfælde, der har fået tilkendt erhvervsevnetab, kan derfor ændre sig. Det tager således en vis tid, fra en arbejdsulykke anmeldes, til der er truffet en afgørelse, og de endelige tal for antallet af arbejdsulykker sket i løbet af 2010, der har ført til varigt mén, og dermed den endelige slutmåling i forhold til målet i Plan 2010, vil således først kunne foreligge i For arbejdsulykker, der har ført til erhvervsevnetab, vil der gå yderligere nogle år. Der vil derfor i overvågningssammenhæng blive fokuseret på at følge udviklingen i arbejdsulykker, der har ført til varigt mén 5. 3 Arbejdsskadesikringsloven stiller tre overordnede krav for anerkendelse: (1) Der skal være en aftale om, at man udfører et stykke arbejde for en arbejdsgiver i Danmark, (2) skaden skal være sket under arbejdet, og endelig (3) skal skaden være sket på grund af arbejdet eller forholdene, hvorunder arbejdet foregår. 4 Sager henlagt uden kendelse samt andre sager, herunder tilfælde under behandling, medtages ikke i Arbejdsskadestyrelsens opgørelse af anerkendelsesprocent 5 Det skal i den sammenhæng bemærkes, at tilskadekomne med erhvervsevnetab også i langt de fleste tilfælde har fået tilkendt erstatning for varigt mén, men at ikke alle arbejdsulykker, der har medført mén, resulterer i tilkendelse af erhvervsevnetab. I 2005 er der eksempelvis på opgørelsestidspunktet i

9 2.1.1 Referencepunkt og udvikling i arbejdsulykker, der har medført varigt mén Målet i Plan 2010 om reduktion på 20 pct. i arbejdsulykker, der har medført varigt mén, skal ske uafhængigt af udviklingen i beskæftigelsen, hvorfor incidensen i 2005 vil blive sammenlignet med incidensen i Incidensen beskriver i dette tilfælde antallet af arbejdsulykker, der har medført mén, pr beskæftigede pr. år. Referencepunktet i 2005 for arbejdsulykker, der har medført varigt mén, er 2,3, og målet om en reduktion på 20 pct. betyder, at incidensen i 2010 skal være reduceret til 1,8 (figur 2-1). Beskæftigelsen i 2010 er på opgørelsestidspunkt endnu ubekendt, men hvis det antages, at den er som i 2005, svarer det til en reduktion i arbejdsulykker, der har medført varigt mén, på godt tilfælde. Det lave niveau i 2009 i incidens for arbejdsulykker, der har medført varigt mén, er ikke reelt og afspejler, at det endnu ikke er afgjort for alle arbejdsulykker anmeldt i løbet af 2009, om de har ført til varigt mén. I figur 2-1 er derfor også incidensen for antallet af sager under behandling præsenteret, og lægges disse til antallet af sager, der har medført varigt mén, fås en estimeret incidens for Denne incidens er dog lidt overestimeret i forhold til den endelige incidens, da ikke alle sager under behandling vil få tilkendt varigt mén, men det endelige niveau i 2009 forventes at komme til at ligge på samme niveau som i 2005 Det bemærkes, at også incidenserne for 2003 og 2004 er vist i figur 2-1 med henblik på at belyse niveauet i årene umiddelbart før referencepunktet i 2005 og eventuelle udsving i antallet af tilfælde år for år. Figur 2-1 Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, der har medført varigt mén, pr beskæftigede med angivelse af målet i 2010, samt antal anmeldte arbejdsulykker pr beskæftigede, som endnu ikke er afgjort 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0, Mål Arbejdsulykker, der har medført varigt mén Estimeret endeligt niveau Arbejdsulykker under behandling Mål Opgørelsestidspunkt: November Til den beregnede incidens for 2009 skal knyttes to bemærkninger. Incidensen er beregnet på basis af beskæftigelsestal fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdstilkendt erhvervsevnetab i tilfælde, hvoraf de også har fået tilkendt erstatning for varigt mén. Se også Overvågningsrapport 2008 (Arbejdstilsynet, 2009) for yderligere uddybning af sammenhænge mellem méngrad og erhvervsevnetab. 10

10 styrkestatistik (RAS) I RAS opgøres antallet af beskæftigede i november det foregående år for personer med bopæl i Danmark det aktuelle år. Således anvendes antallet af beskæftigede i slutningen af det foregående år til beregning af incidensen for anmeldte arbejdsulykker det efterfølgende år. Til analyser af udviklingstendenser over længere tid i forekomsten af arbejdsulykker har denne metode vist sig velegnet. Fra fjerde kvartal 2008 til fjerde kvartal 2009 sker der imidlertid et udsædvanligt stort fald i beskæftigelsen på ca. 5 pct. ifølge Danmarks Statistiks kvartalsvise og foreløbige opgørelse i Arbejdstidsregnskab (ATR). Det er det største fald, der er set siden 1995 (Danmarks Statistik, marts 2010). Faldet er ikke vejet med i den beregnede incidens for året 2009, som derfor kan være lidt for lav og udviklingen fra 2008 til 2009 kan se mere positivt ud end den reelt er 6. Den manglende hensyntagen til det udsædvanlige store fald i beskæftigelsen i løbet af 2009 kan til en hvis grad være opvejet af databrud i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik med RAS Et ændret datagrundlag for statistikken betyder, at niveauet for antallet af beskæftigede lønmodtagere med RAS 2009 er lavere end, hvis det hidtidige datagrundlag havde været anvendt 7. Præcist hvor meget lavere niveauet ligger, er det imidlertid ikke muligt at afgøre, da det tidligere datagrundlag ikke længere eksisterer, og der derfor ikke kan foretages sammenlignende opgørelser. Databruddet har især betydning for antallet af beskæftigede i de yngre aldersgrupper (18-24 og årige), som er faldet, mens den for unge under 18 år derimod er steget. Endvidere fremhæver Danmarks Statistik, at beskæftigelsen i vikarbranchen er faldet markant med den ændrede metode (Danmarks Statistik, juli 2010). Køn For de tilfælde af arbejdsulykker i 2005, som medfører varigt mén, er ca. 60 pct. af de tilskadekomne mænd, og 40 pct. er kvinder. Det svarer til, at for hver gang tre mænd kom alvorligt til skade, er det tilsvarende sket for to kvinder, og denne fordeling ændrer sig stort set ikke i perioden Et tilsvarende billede fås, når der korrigeres for antallet af beskæftigede. I 2005 er incidensen for kvinder 1,9 og for mænd 2,6, hvilket svarer til, at mænd 1,4 gange så hyppigt som kvinder får tilkendt varigt mén som følge af en arbejdsulykke (figur 2-2). Tilsyneladende forløber udviklingen i incidensen for henholdsvis kvinder og mænd parallelt. For begge køn topper incidensen i 2006 for at falde til et niveau i 2008, som ligger lidt højere end i For 2009 er der tale om foreløbige tal, og de endelige niveauer kommer til at ligge højere. Disse resultater skal ses i lyset af, at der anmeldes forholdsmæssigt flere arbejdsulykker blandt mænd til Arbejdsskadestyrelsen, men også at anerkendelsesprocenten er lidt højere for mænd end for kvinder (Arbejdsskadestyrelsen, 2009, 2010). I 2005 er anerkendelsesprocenten henholdsvis 80 pct. for mænd og 76 pct. for kvinder. Endvidere er der også forskel på, i hvor høj grad en anerkendt arbejdsulykke fører til tilkendelse af varigt 6 Faldet i den samlede beskæftigelse dækker over et fald inden for den private sektor og en mindre stigning inden for det offentlige. Det største fald ses inden for industrien og bygge- og anlægssektoren, men også inden for handel og transport ses et større fald (Danmarks Statistik, marts 2010). I det omfang, der er tale om ulykkestunge sektorer, kan det i sidste ende resultere i et relativt større fald i den samlede ulykkesforekomsten end i den samlede beskæftigelse. 7 Indførelsen af eindkomstregistret pr. 1. januar 2008, hvortil arbejdsgivere månedligt skal indberette lønudbetalinger, erstatter det tidligere anvendte oplysningsseddelregister, hvortil indberetningerne skete årligt. Det har betydet en større grad af sikkerhed i bestemmelsen af, hvornår et ansættelsesforhold er gældende. 11

11 mén. For mænd tilkendes varigt mén i 43 pct. af tilfældene, mens det for kvinder er i 40 pct. Årsagen til, at der anmeldes forholdsvis flere arbejdsulykker blandt mænd end blandt kvinder, skyldes ikke nødvendigvis, at kvinder er bedre til at undgå arbejdsulykker end mænd. En del af forklaringen er formentlig, at mænd og kvinder er udsat for forskellige niveauer af risici i forskellige job og brancher, men også andre faktorer, eksempelvis arbejdstidens længde, kan spille ind på ulykkesforekomsten (Mikkelsen, 2002). Figur 2-2 Antal arbejdsulykker anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, der har medført varigt mén, pr beskæftigede for mænd og kvinder 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0, Mænd Kvinder Opgørelsestidspunkt: November Den lavere incidens i 2009 for både mænd og kvinder afspejler, at det endnu ikke for alle arbejdsulykker anmeldt i løbet af 2009 er afgjort, om de har ført til varigt mén. Méngrad og køn Arbejdsskadestyrelsen fastsætter et varigt mén med procenterne 5, 8, 10, 12, 15, 18, 20, 25, 30 og så videre, stigende med intervaller med 5 procent til i alt 100 procent. Dette skyldes, at der ved vurdering af mén historisk er taget udgangspunkt i brøker. Maksimum mén udgør normalt 100 procent. I ganske særlige tilfælde kan et varigt mén vurderes til 120 procent. Inden for en skadetype kan der optræde forskellige méngrader. Knap halvdelen (47 pct.) af de tilskadekomne, der har fået tilkendt varigt mén efter en arbejdsulykke, har en méngrad på 5 pct. (figur 2-3). Andelen falder med stigende méngrad. Således har 19 pct. af tilfældene fået tilkendt en méngrad på 8 pct., 15 pct. en méngrad på 10 pct. og 6 pct. en méngrad på 12 pct. osv. Bemærk, at intervallet pct. er større end de foregående, og at det er forklaringen på, at andelen for denne gruppe er højere end for gruppen med 12 pct. varigt mén. Blandt kvinder resulterer arbejdsulykkerne i lidt højere grad i tilkendelse af de laveste méngrader på mellem 5 og 10 pct. Ved en méngrad på 12 pct. og derover er andelen af tilfælde lidt højere blandt mænd end blandt kvinder. 12

12 Figur 2-3 Andel af tilskadekomne, der har fået tilkendt forskellige grader af varigt mén i Arbejdsskadestyrelsen, for mænd og kvinder % 8% 10% 12% % % % % over 50 % Mænd Kvinder Alle Opgørelsestidspunkt: November Udviklingen i fordelingen mellem méngrader over tid kan indikere, hvorvidt arbejdsulykker, der har ført til varigt mén, bliver mere eller mindre alvorlige. I analysen heraf er det valgt at skelne mellem arbejdsulykker, der har ført til méngrader på mellem 5 og 10 pct., og derover, da de foregående analyser viser, at forskellen mellem køn ændrer sig ved over 10 pct. Ser man på udviklingen i perioden , viser den en stigning i 2008 i andelen af alvorlige arbejdsulykker, der har ført til en méngrad på mellem 5 og 10 pct. (figur 2-4). Det modsvares naturligvis af et fald i andelene af de mere alvorlige arbejdsulykker, der har ført til méngrader på henholdsvis pct. og over 20 pct. En tilsvarende udvikling ses for både mænd og kvinder, og er derfor ikke vist her. En forklaring på stigningen i netop opgørelsens seneste år (2008) er formentlig, at de anmeldte sager endnu ikke, i samme omfang som sagerne fra tidligere år, har været genoptaget og ført til en forhøjelse af méngraden. På nuværende tidspunkt er der således ikke grundlag for at konkludere, at alvorligheden beskrevet ved en tredeling af méngrader har ændret sig i perioden Figur 2-4 Andel (procent) af tilskadekomne, der har fået tilkendt varigt mén i Arbejdsskadestyrelsen, fordelt på méngrad pct pct. over 20 pct. 13

13 Alder og køn Figur 2-5 viser en sammenligning af incidensen for anmeldte arbejdsulykker, der har medført varigt mén, mellem aldersgrupper for henholdsvis kvinder og mænd. For begge køn gælder, at incidensen stiger med alderen og er højest for de årige i perioden I 2008 er incidensen for årige 1,1 for kvinder og 1,8 for mænd, mens den er henholdsvis 2,4 og 3,4 for årige. For kvinder og mænd i alderen år er incidensen igen lavere. Figur 2-5 Antal anmeldte arbejdsulykker til Arbejdsskadestyrelsen, der har medført varigt mén, pr beskæftigede fordelt på aldersgrupper 4 Kvinde r 4 Mænd år år år år år år 65+ år Alle Opgørelsestidspunkt: Juni år år år år år år 65+ år Alle Unge under 18 år For unge under 18 år er incidensen ikke opgjort som følge af usikre oplysninger om antallet af beskæftigede for denne gruppe 8. I absolutte tal er der i perioden gennemsnitlig 50 unge under 18 år, som får tilkendt erstatning for varigt mén efter en arbejdsulykke. Dette sker på baggrund af, at der i perioden gennemsnitlig anmeldes ca. 260 arbejdsulykker om året til Arbejdsskadestyrelsen blandt unge under 18 år. Skadetype og skadet legemsdel Blandt de arbejdsulykker, der har medført varigt mén i 2005, er den hyppigste skade som følge af ulykker forstuvning, forvridning og forstrækning (53 pct.), efterfulgt af knoglebrud (19 pct.) og sårskade (7 pct.) (figur 2-6). Der sker tilsyneladende ikke ændringer i fordelingen mellem arten af skaderne i perioden Dette resultat er dog med forbehold for en mindre stigning i andelen af tilfælde, for hvilke skadetypen er uoplyst, fra tre procent i 2005 til syv procent i Blandt kvinder er andelen af forstuvninger mv. højere end blandt mænd, henholdsvis 59 og 50 pct., mens andelen er lavere blandt kvinder for knoglebrud og sårskader. For kvinder er den tredje hyppigst anmeldte skade i 2005 ikke sårskade, som det er tilfældet for mænd, men henholdsvis chok og bløddelsskade (5 pct.). I de fleste tilfælde, er der tale om chok som følge af aggression og trusler (4/5 i 2005), mens der i de resterende tilfælde er tale om traumatisk chok og andre former for chok. 8 Denne usikkerhed kan blandt andet illustreres ved, at med det i 2009 ændrede datagrundlag for den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik er ca unge under 18 år i beskæftigelse. Det er 22 pct. flere end i 2008, hvor antallet, med den tidligere opgørelsesmetode, er ca beskæftigede. Forskellen skyldes især, at der i statistikken ikke længere anvendes en nedre grænse for den summerede løn på ca kr. (Danmarks Statistik, juli 2010). Antallet af beskæftigede unge er imidlertid ikke tilstrækkeligt til beregning af en sammenlignelig incidens i forhold til ældre arbejdstagere, idet det, at unge ofte arbejder færre timer (i fx fritidsjobs) end ældre, også må tages i betragtning. 14

14 Figur 2-6 Andel (procent) af anmeldte arbejdsulykker, der har medført varigt mén, fordelt på skadetype i Hjernerystelse og indre kvæst. Amputation Knoglebrud Forstuvning mv. Sårskade Termisk skade Bløddelsskade Forgiftning Skader pga. chok Mænd Kvinder Alle Flere skader Andre skader Skadetype uoplyst Betegnelsen Flere skader dækker over arbejdsulykker, hvor den tilskadekomne har pådraget sig flere typer skader som følge af ulykken. Opgørelsestidspunkt: Juni For forstuvninger mv. er ca. 40 pct. af tilfældene lokaliseret i ryg, mens 25 pct. er lokaliseret i arm og 20 pct. i ben i For kvinder er lidt flere af tilfældene lokaliseret i ryg, mens det omvendte er tilfældet for mænd. For knoglebrud gælder, at ca. 50 pct. er lokaliseret i arm og 35 pct. i ben. For denne type skade ses også mindre kønsforskelle i skadens placering på legemet. Således er lidt flere af tilfældene lokaliseret i arm for kvinders vedkommende, mens lidt flere af tilfældene er lokaliseret i ben for mændenes vedkommende. Endelig er ca. 60 pct. lokaliseret i arm, 15 pct. i hoved og 10 pct. i ben, når det gælder sårskader (tabel 2-2). Det er i høj grad mændene, der tegner denne fordeling, da antallet af tilfælde blandt kvinder er relativt lille. At de hyppigste skader, der har medført varige mén, er forstuvninger, knoglebrud og sårskader, afspejler til en vis grad, at disse skader er de tre hyppigst anmeldte skadetyper. Endvidere er resultaterne også under indflydelse af, at anerkendelsesprocenten varierer afhængigt af skadetypen, og at forskellige typer skader fører til varige mén i forskelligt omfang. Figur 2-7 illustrerer forholdet mellem anmeldte tilfælde, anerkendte tilfælde og antallet af tilfælde, der har medført varigt mén, afhængigt af skadetypen i

15 Figur 2-7 Antal arbejdsulykker anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, antal anerkendte tilfælde og tilfælde, der har medført varigt mén, fordelt på skadetype i Hjernerystelse og indre kvæst. Amputation Knoglebrud Forstuvning mv. Sårskade Termisk skade Bløddelsskade Forgiftning Skader pga. chok Flere skader Anmeldte tilfælde Anerkendte tilfælde Tilfælde, der har medført varige mén Andre skader Skadetype uoplyst Opgørelsestidspunkt: Juni Således er de hyppigste typer af skader, der i 2005 blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, forstuvninger (53 pct.), knoglebrud (13 pct.) og sårskader (9 pct.) (tabel 2-3). Omfanget af anerkendelser, som er en forudsætning for, at tilskadekomne kan få tilkendt erstatning for eventuelt varigt mén, varierer afhængigt af skadetypen mellem ca. 67 og 93 pct. (tabel 2-3). De højeste anerkendelsesprocenter ses for termiske skader, amputationer, knoglebrud og sårskader (90-93 pct.), mens den for forstuvninger mv. er ca. 74 pct. Skader i form af forstuvninger mv. anerkendes således ikke i samme omfang som en følge af en arbejdsulykke, som knoglebrud og sårskader gør. Ser man herefter på andelen af de anerkendte tilfælde, der har medført varige mén, fås en beskrivelse af, i hvilket omfang de forskellige grupper af anerkendte skader er så alvorlige, at de medfører varige mén. Andelen af anerkendte skader, der har medført varige mén, varierer mellem 16 og 64 pct. De skadetyper, der oftest fører til tilkendelse af erstatning for varige mén, er amputationer (64 pct.), knoglebrud (53 pct.) og hjernerystelser og indre kvæstelser (52 pct.). For forstuvninger udgør andelen 44 pct., mens den for sårskader er 28 pct. (tabel 2-4). Det er således i ca. 1/3 af tilfældene, at en anmeldelse af forstuvninger mv. til Arbejdsskadestyrelsen resulterer i, at skadelidte får tilkendt erstatning for varige mén i 2005, mens det for knoglebrud er i knap halvdelen af tilfældene og for sårskader i 1/4 af tilfældene. Som følge af, at anerkendelsesprocenten varierer afhængigt af skadetypen, og tilsvarende, at det varierer, i hvilket omfang en given anerkendt skade fører til varigt mén, kan også dette bidrage til, at kvinder har en lavere forekomst af arbejdsulykker, der har ført til varigt mén. Det skyldes, at der eksempelvis anmeldes relativt flere tilfælde af forstuvninger blandt kvinder, og samtidig er det en skade, som sammenlignet med visse andre typer skader, i sjældnere grad fører til tilkendelse af erstatning for varigt mén. 16

16 Tabel 2-2 Antal anmeldte sårskader, knoglebrud og forstuvninger mv. til Arbejdsskadestyrelsen, der har medført varigt mén, fordelt på legemsdel Sårskade Legemsdel Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Hoved Hals m.m Ryg Brystkasse og brystområdet Overekstremiteter Underekstremiteter Hele legmet Flere skader på legemet Uoplyst I alt Knoglebrud Legemsdel Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Hoved Hals m.m Ryg Brystkasse og brystområdet Overekstremiteter Underekstremiteter Hele legmet Flere skader på legemet Uoplyst I alt Forstuvning, forvridning og forstrækning Legemsdel Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Hoved Hals m.m Ryg Brystkasse og brystområdet Overekstremiteter Underekstremiteter Hele legmet Flere skader på legemet Uoplyst I alt Den lavere forekomst i 2009 afspejler, at det endnu ikke, for alle arbejdsulykker anmeldt i løbet af 2009, er afgjort, om de har ført til varigt mén. 17

17 Tabel 2-3 Antal anmeldte arbejdsulykker til Arbejdsskadestyrelsen samt anerkendte tilfælde i antal og procentandel fordelt på skadetype Skadetype Anmeldte Anerkendte Procent Anmeldte Anerkendte Procent Anmeldte Anerkendte Procent Anmeldte Anerkendte Procent Anmeldte Anerkendte Procent Anmeldte Anerkendte Procent Anmeldte Anerkendte Procent Hjernerystelse og indre kvæstelser Amputation Knoglebrud Forstuvning mv Sårskade Termisk skade Bløddelsskade Forgiftning Skader pga. chok Flere skader Andre skader Skadetype uoplyst I alt Tabel 2-4 Antal anmeldte arbejdsulykker anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen samt tilfælde, der har medført varigt mén, i antal og procentandel fordelt på skadetype Skadetype Anerkendte Mén Procent Anerkendte Mén Procent Anerkendte Mén Procent Anerkendte Mén Procent Anerkendte Mén Procent Anerkendte Mén Procent Anerkendte Mén Procent Hjernerystelse og indre kvæstelser Amputation Knoglebrud Forstuvning mv Sårskade Termisk skade Bløddelsskade Forgiftning Skader pga. chok Flere skader Andre skader Skadetype uoplyst I alt Det laver antal arbejdsulykker i 2009, der har medført varige mén, afspejler at det endnu ikke, for alle arbejdsulykker anmeldt i løbet af 2008, er afgjort, om de har ført til varigt mén

18 Branchegruppe Der er endnu ikke udarbejdet analyser af forekomsten af arbejdsulykker, der har ført til varigt mén, fordelt på branchegrupper, som det er tilfældet for en række af de øvrige data, der anvendes til overvågningen af arbejdsmiljøet. I disse analyser anvendes en 36- grupperingen af brancher, som er baseret på Dansk Brancheklassifikation 2007 (DB07). Denne klassifikation blev indført til registrering af tilskadekomnes branche fra og med 2008 i Arbejdsskadestyrelsen, men registreringer fra før dette tidspunkt er endnu ikke konverteret til den nye klassifikation, men dette planlægges gennemført til Overvågningsrapport Arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær I de følgende afsnit beskrives forekomsten og udviklingen i arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær. Præsentationen er baseret på et tabelmateriale udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA 2011). Til nærværende rapport er en ny datakilde, det kommunale dagpengeregister, taget i brug som kilde til oplysninger om et eventuelt længerevarende sygefravær for tilskadekomne efter en arbejdsulykke. I tidligere opgørelser blev Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-register anvendt. Skiftet er sket, fordi der i det kommunale sygedagpengeregister blandt andet findes oplysninger om en persons enkelte fraværsperioder med eksakte datoer og ikke på ugebasis som i DREAM. Dermed opnås mere præcise oplysninger om sygefraværsperiodens start og længde og fx eventuelle skift mellem forskellige typer ydelser. Det har endvidere givet anledning til også metodiske justeringer af, hvornår et sygefravær vurderes at være relateret til en arbejdsulykke (uddybes nedenfor). Ændringerne har betydet en forbedret datakvalitet og et højere niveau for forekomsten af arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær, i sammenligning med resultater af tidligere analyser. (Beskrivelser af tidligere datagrundlag og metode findes i Overvågningsrapport 2007 og 2008 (Arbejdstilsynet 2009, Arbejdstilsynet 2010)). Datagrundlag Analyserne af er år for år foretaget med udgangspunkt i populationen af beskæftigede, som stammer fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Populationen omfatter beskæftigede i alle aldersgrupper pr. ultimo november det foregående år og som fortsat er bosat i Danmark primo det pågældende år. For populationen af beskæftigede i det foregående år er det undersøgt, om de i løbet af det pågældende år har været ude for en arbejdsulykke, som er blevet anmeldt til Arbejdstilsynet 9. Kun de tilfælde, hvor en arbejdsulykke er blevet anmeldt inden for ét år efter ulykkesdatoen, er blevet medtaget i den videre analyse. Årsagen hertil er, at tiden, der går fra der er sket en anmeldelsespligtig arbejdsulykke til den bliver anmeldt, kan variere, og at anmeldelsesfristen på ni dage ikke nødvendigvis overholdes. Er der gået over ét år fra en ulykke er sket til den bliver anmeldt, er tilfældet således ikke medtaget i analysen. Afgrænsningen foretages for at få sammenlignelige opgørelser år for år. Den anvendte metode er medvirkende til, at antallet af arbejdsulykker, der indgår i analysen, er lavere end Arbejdstilsynets opgørelser af anmeldte tilfælde (se afsnit 2.3) og dermed også, at forekomster i forhold til antallet af beskæftigede (incidens) er lavere. 9 Se appendiks 1 for en nærmere beskrivelse af Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker, herunder om underrapporteringens omfang og udvikling over tid. 19

19 Endvidere indhentes oplysninger om et eventuelt længerevarende sygefravær, der tidsmæssigt kan relateres til en arbejdsulykke. Oplysningerne om sygefraværet indhentes ved at koble oplysninger om anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet med oplysninger i det kommunale dagpengeregister, som indeholder oplysninger om udbetaling af sygedagpenge. Et længerevarende sygefravær er i denne sammenhæng længere end tre uger, som følge af reglerne om refusion til arbejdsgiveren i form af sygedagpenge. Som nævnt indledningsvis erstatter det kommunale dagpengeregister det tidligere anvendt DREAM-register. I det kommunale dagpengeregister findes ingen oplysninger om årsagerne til et sygefravær. Om en sygefraværsperiode er en konsekvens af en arbejdsulykke, må derfor baseres på et skøn ud fra en tidsmæssig sammenhæng mellem ulykkesdato og dagen for påbegyndelse af en sygefraværsperiode. Det er vurderet, at det er rimeligt at sammenkæde en arbejdsulykke og et sygefravær i de tilfælde, hvor sygefraværsperioden er påbegyndt op til 14 dage efter arbejdsulykken indtraf. Dette valg er truffet ud fra fordelingen af personer, som har fået anmeldt en arbejdsulykke og som har påbegyndt en længerevarende sygefraværsperiode på selve ulykkesdagen eller efter ulykken indtraf (figur 2-8). Sygefraværsperioder, som påbegyndes på eller få dage efter ulykkesdagen, kan med store sandsynlighed relateres til ulykken. Jo flere dage, der går efter ulykkesdagen, jo mindre sikkert bliver det, at sygefravær er relateret til ulykken. Så længe andelen af arbejdsulykker ligger iøjnefaldende over det gennemsnitlige grundniveau for længerevarende sygefravær blandt de beskæftigede, som antages tilnærmelsesvis at være beskrevet i den højre ende af kurven, er der en vis sandsynlighed for, at sygefraværet er relateret til arbejdsulykken. At sygefravær i forbindelse med en ulykke kan forekomme op til flere uger efter ulykkesdatoen kan eksempelvis skyldes, at konsekvenserne af ulykken er alvorligere end først antaget, at ulykken fører til efterbehandling med efterfølgende sygefravær eller, at en ulykke i tilgift til anden sygdom fører til et længerevarende sygefravær. Hvornår niveauet for sygefravær når grundniveauet for sygefravær er vanskeligt at afgøre, og valget af 14 dage efter ulykkesdagen er pragmatisk valgt fordi nedenstående kurve viser, at sygefraværet er pænt forhøjet i først og også i anden uge efter ulykken. I tidligere opgørelser, hvor oplysningen om længerevarende sygefravær var ugebaseret i DREAM-registret, blev det vurderet, at det var rimeligt at sammenkæde en arbejdsulykke og et sygefravær i de tilfælde, hvor sygefraværsperioden var påbegyndt i samme uge eller ugen umiddelbart efter, at arbejdsulykken indtraf. Det ændrede datagrundlag har som nævnt betydet, at niveauet for forekomsten af arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær, ligger højere i nærværende rapport i sammenligning med tidligere opgørelser. Det skyldes dels, at perioden (14 dage) for sammenkædning af et ulykkestilfælde og et længerevarende sygefravær ikke er fuldt sammenlignelige med den anvendt for DREAM-registret, dels at datagrundlaget med anvendelsen af det kommunale dagpengeregister er forbedret. 20

20 Figur 2-8 Andel af anmeldte arbejdsulykker, hvor tilskadekomne har haft længerevarende sygefravær (over 3 uger registreret i det kommunale sygedagpengeregister), fordelt på antal dage for første sygefraværsdag efter ulykkesdagen Referencepunkt og udviklingen i arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær Med de ovenfor beskrevne kriterier indtraf i undersøgelsespopulationen på beskæftigede i alt arbejdsulykker i 2005, som blev anmeldt til Arbejdstilsynet inden for et år efter ulykkestidspunktet, og som medførte en sygefraværsperiode længere end tre uger. Det svarer til en incidens på 2,9 arbejdsulykker pr beskæftigede (tabel 2-5). Dermed er det nyetablerede referencepunkt højere end det, der blev etableret i Overvågningsrapport 2008 (Arbejdstilsynet 2010), hvor incidensen var 2,4. Andelen af anmeldte arbejdsulykker i 2005, der har været så alvorlige, at de har ført til sygefravær på mere end tre uger, er 19,0 pct. 11 både for alle aldersgrupper og for de årige. Tabel 2-5 Antal anmeldte arbejdsulykker sket i , som har medført en sygefraværsperiode længere end tre uger, pr beskæftigede i undersøgelsespopulationen Antal beskæftigede (undersøgelsespopulationen) Antal anmeldte arbejdsulykke i populationen Antal arbejdsulykker, der har ført til over 3 ugers fravær Antal arbejdsulykker, der har ført til over 3 ugers sygefravær, pr beskæftigede 2,91 2,96 2,87 2,69 Med målet om en reduktion på 20 pct. skal incidensen i 2010 være reduceret til 2,3 arbejdsulykker pr beskæftigede med den nye population, mod 1,9 med det referencepunkt, som blev anvendt i Overvågningsrapport 2008 (Arbejdstilsynet 2010). Beskæftigelsen i 2010 er ubekendt, men hvis det antages, at den er som i 2005, svarer det til ca arbejdsulykker i 2010 eller en reduktion på godt tilfælde. 10 Denne måling er pga. af ændringer i datagrundlag nævnt ovenfor højere end i sidste års rapport, hvor antallet af arbejdsulykker, der medførte over tre ugers sygefravær var Denne andel var 15,7 pct. med det tidligere anvendte datagrundlag. 21

21 Fra 2005 til 2008 er der et signifikant fald i antal arbejdsulykker pr beskæftigede (incidensen), der har medført et længerevarende sygefravær 12. Reduktionen er estimeret til 7,8 pct. og, som det ses af tabel 2-5 og figur 2-9, sker faldet fra 2006 til Til sammenligning er der for populationen estimeret et fald i incidensen for samtlige anmeldte arbejdsulykker, uanset sygefraværets længde, på 3,1 pct. Hvis den estimerede reduktionsrate for arbejdsulykker, der har ført til længerevarende sygefravær, er uændret i de kommende år, bliver den samlede reduktion på 12,7 pct. i 2010 og ikke de 20 pct., som er målet. Det vurderes på grundlag af en række analyser, at der sker underrapportering af anmeldelsespligtige arbejdsulykker til Arbejdstilsynet (se også afsnit 2.3). På grundlag af den seneste undersøgelse vurderes det, at knap 50 pct. af de anmeldelsespligtige arbejdsulykker, der har ført til alvorlige skader, anmeldes. Det vurderes også, at denne rapporteringsgrad stor set er konstant i perioden (Arbejdstilsynet, 2008). Incidensen for anmeldte arbejdsulykker, der har ført til længerevarende sygefravær, er derfor også formentlig lavere end den reelle forekomst, men under forudsætning af, at underrapporteringen ikke ændrer sig over tid, er det en indikator, som kan belyse udviklingen i forekomsten over tid. Køn Kvinder har en lavere incidens end mænd for anmeldte arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær. Således er incidensen i ,2 for kvinder og 3,5 for mænd, hvilket svarer til, at mænd får anmeldt en arbejdsulykke, der fører til et længerevarende sygefravær på mere end tre uger, 1,6 gange så hyppigt som kvinder (tabel 2-6). Tabel 2-6 Antal anmeldte arbejdsulykker sket i , som har medført en sygefraværsperiode længere end tre uger, pr beskæftigede i undersøgelsespopulationen fordelt på køn Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Antal beskæftigede (undersøgelsespopulationen) Antal anmeldte arbejdsulykke i populationen Antal arbejdsulykker, der har ført til over 3 ugers fravær Antal arbejdsulykker, der har ført til over 3 ugers sygefravær, pr beskæftigede 3,51 2,24 3,40 2,47 3,40 2,29 3,19 2,12 Ser man på andelen af anmeldte arbejdsulykker, som fører til et længerevarende sygefravær, udgør de 19,6 pct. i 2005 for mænd og 18,0 pct. for kvinder. For mænd er der et signifikant fald fra 2005 til 2008 i anmeldte tilfælde af arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær, på 8,3 pct., mens der for kvinder er et fald på 6,9 pct. Til sammenligning er der for populationen estimeret et signifikant fald i incidensen for samtlige anmeldte arbejdsulykker, uanset sygefraværets længde, på 3,6 pct. for mænd, mens der for kvinder ikke er noget signifikant fald. 12 Log-linear Poisson regression analysis for trend 22

22 Figur 2-9 Anmeldte arbejdsulykker sket i , som har ført til en sygefraværsperiode længere end tre uger, pr beskæftigede, total og fordelt på køn 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1, Total Mænd Kvinder Alder og køn Incidensen for anmeldte arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær fordelt på aldersgrupper for henholdsvis mænd og kvinder, fremgår af figur For mænd ses det, at incidensen stiger med alderen, når man ser bort for fra de ældste aldersgrupper, og at den højeste incidens findes blandt de årige, når det gælder anmeldte arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær 13. For kvinder ses tilsvarende, at incidensen stiger med alderen, når man ser bort fra de ældste aldersgrupper, og at den er højest for årige. Forskellen mellem aldersgrupper er dog mere markant blandt kvinder end det er tilfældet blandt mænd. Figur 2-10 Anmeldte arbejdsulykker sket i , som har ført til en sygefraværsperiode længere end tre uger, pr beskæftigede, fordelt på aldersgrupper 4,5 4,0 Mænd 4,5 4,0 Kvinder 3,5 3,5 3,0 3,0 2,5 2,5 2,0 2,0 1,5 1,5 1,0 1,0 0,5 0,5 0, år år år år år år 65 + år I alt 0, år år år år år år 65 + år I alt Unge under 18 år For unge under 18 år er incidensen ikke opgjort som følge af usikre oplysninger om antallet af beskæftigede for denne gruppe. I absolutte tal er der i perioden årligt anmeldt mellem ca. 45 og 65 tilfælde af arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær. Heraf er knap 4/5 sket blandt unge mænd. I populationen er anmeldt mellem ca. 490 arbejdsulykker i 2005 og ca. 610 i 2008, hvoraf hovedparten er sket blandt årige, og andelen af anmeldte arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær, udgør mellem 8 og 12 pct. 13 I tidligere opgørelse (Overvågningsrapport 2008, Arbejdstilsynet 2008), sås ikke tilsvarende en stigende incidens med alderen for mænds vedkommende, som det nu er tilfældet med det ændrede datagrundlag. 23

23 Branchegruppe og køn I det følgende beskrives omfanget af arbejdsulykker, der har medført et længerevarende sygefravær, og udviklingen heri fra for branchegrupper og separat for mænd og kvinder. Tabel 2-7 Branchegrupper med incidens over gennemsnittet for anmeldte arbejdsulykker sket i 2005, som har medført en sygefraværsperiode længere end tre uger, samt udviklingen total samt for mænd og kvinder Branchegruppe Relativ incidens 2005 Total Mænd Kvinder Udvikling (pct.) Relativ incidens 2005 Udvikling (pct.) Relativ incidens 2005 Udvikling (pct.) 01 Anlægsarbejde 1,98 1,76 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 2,56 (Fald) -27,7 2,25 (Fald) -28,2 03 Færdiggørelse af byggeri 1,50 (Stigning) 19,6 1,37 (Stigning) 18,8 08 Installationer og reparationer af maskiner og udstyr 1,33 10 Metal og maskiner 1,54 1,42 11 Plast, glas og beton 1,60 1,57 12 Tekstil og papir 1,32 1,53 13 Transportmidler 1,36 14 Træ og møbler 2,05 (Fald) -21,0 1,86 (Fald) -22,9 1,96 19 Slagterier 4,02 3,92 3,38 20 Nærings- og nydelsesmidler 1,55 1,47 1,67 21 Politi, beredskab og fængsler 1,16 23 Vand, kloak og affald 2,47 2,22 27 Rengøring 1,70 (Fald)-16,3 1,75 (Fald)-21,6 1,75 29 Transport af gods 2,15 (Fald) -16,5 1,89 (Fald) -15,0 2,22 (Fald) -23,2 30 Transport af passagerer 1,64 1,40 1,92 31 Daginstitutioner 1,28 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 1,79 (Fald) -13,1 2,46 (Fald) -15,3 Samtlige 1,00 1,00 1,00 I 17 branchegrupper af i alt 36 er incidensen i 2005 signifikant over gennemsnittet for alle branchegrupper for anmeldte arbejdsulykker, der har medført længevarende sygefravær (tabel 2-7). Det er to branchegrupper mere end, hvad en tilsvarende opgørelse viste i Overvågningsrapport 2008 (Arbejdstilsynet 2010), hvor der som tidligere nævnt blev anvendt en lidt anden metode end i nærværende rapport. Disse er Installationer og reparationer af maskiner og udstyr samt Tekstil og papir 14. For mænds vedkommende gælder, at de i 13 brancher har en højere incidens end gennemsnittet for mænd i alle branchegrupper, hvilket er en branche mindre end i samme opgørelse i sidste års rapport, hvor mænd også i branchegruppen Politi, beredskab og fængsler havde en højere incidens end gennemsnittet. For kvinders vedkommende er incidensen højere end gennemsnittet i otte brancher, det samme antal og de samme branchegrupper som i sidste års rapport. Den højeste incidens i 2005 ses fortsat for branchegruppen Slagterier, både samlet og separat for mænd og kvinder. I fem branchegrupper ses et signifikant fald i incidens fra 2005 til 2008 for arbejdsulykker, der har medført længevarende sygefravær. Det drejer sig om: Opførelse og nedrivning af byggeri, hvor den samlede incidens og incidensen for mænd falder. I langt de fleste tilfælde er arbejdsulykkerne da også sket for mænd, idet der for 14 Det skal bemærkes, at niveauet for de udpegede branchegruppers relative incidenser for 2005 afviger lidt i forhold til dem, der blev beregnet i sidste års rapport for de samme branchegrupper. For nogle branchegrupper er incidensen lidt højere og for andre lidt lavere. Der er dog tale om mindre forskelle, der ikke ændrer noget ved niveauforskellene branchegrupperne imellem. 24

24 kvinder anmeldes under 13 tilfælde om året, som har medført længerevarende sygefravær. Træ og møbler, hvor både den samlede incidens og incidensen for mænd falder. Rengøring, hvor den samlede incidens og incidensen for mænd falder. Transport af gods, hvor den samlede incidens og incidensen for både mænd og kvinder falder. Døgninstitutioner og hjemmepleje, hvor den samlede incidens og incidensen for kvinder falder, I sidste års rapport sås i branchegruppen Slagterier et signifikant fald i incidens for mænd mellem 2005 og Dette er ikke længere tilfældet, og kan skyldes at incidensen er uændret mellem 2007 og 2008 efter at være faldet fra 13,7 i 2005 til 11,7 i I én branchegruppe ses en signifikant stigning i incidens fra 2005 til 2008 for arbejdsulykker, der har medført længevarende sygefravær. Det drejer sig om: Færdiggørelse af byggeri, hvor både den samlede incidens og incidensen for mænd stiger. I de fleste tilfælde er arbejdsulykkerne sket for mænd, idet der for kvinder anmeldes under 27 tilfælde om året, som har medført længerevarende sygefravær. I en enkelt branchegruppe, Kontor, sås i Overvågningsrapport 2008 (Arbejdstilsynet 2010) en signifikant stigning på 19 pct. fra 1,1 i 2005 til 1,3 i 2007 for arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær. I 2008 falder incidensen imidlertid igen til 1,1 og der er derfor ikke længere tale om en stigende tendens. Kontor har en relativt lav incidens, som er under gennemsnittet for alle branchegrupper, men i absolutte tal tegner branchegruppen sig for en relativ høj andel af det samlede antal anmeldte tilfælde af arbejdsulykker, som har medført et længerevarende sygefravær, 6,8 pct. i 2008, hvilket er den fjerde største branchegruppe, når det gælder antallet af arbejdsulykker, der har medført et længerevarende sygefravær. Dette skal ses i lyset af, at branchegruppen er langt den største branchegruppe, når man ser på antallet af beskæftigede (ca. 16 pct. af samtlige beskæftigede). Det betyder, at selv om incidensen for arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær, er lav, har udviklingen i forekomsten af arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær, betydning for udviklingen i den samlede forekomst. Som det fremgår af beskrivelsen af branchegruppen Kontor, kan en lav incidens dække over et relativt højt antal tilfælde af arbejdsulykker i forhold til den samlede forekomst og omvendt. I det følgende fremhæves en række branchegrupper, som er bemærkelsesværdige i og med, at de tegner sig for en relativt stor andel af de beskæftigede og har en relativt høj andel af det samlede antal arbejdsulykker, der her medført længerevarende sygefravær og/eller høj incidens. Incidensen er i alle tilfælde over gennemsnittet. 25

25 For mænds vedkommende er følgende branchegrupper bemærkelsesværdige: Opførelse og nedrivning af byggeri: Omfatter en relativt stor andel af de beskæftigede (ca. 6 pct.) 15 Ansvarlig for en stor andel af det samlede antal arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær, som falder fra 12,9 pct. i 2005 til 11,1 pct. i Signifikant fald på 28,2 pct. i incidensen for arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær, fra 2005 til Færdiggørelse af byggeri Omfatter en relativt stor andel af de beskæftigede mænd (ca. 4 pct.) Ansvarlig for en stor andel af det samlede antal arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær, som stiger fra 5,4 pct. i 2005 til 7,2 i Signifikant stigning på 18,8 pct. i incidensen for arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær, fra 2005 til 2008 Metal og maskiner: Omfatter en relativt stor andel af de beskæftigede mænd (ca. 6 pct.) Ansvarlig for en stor andel af det samlede antal arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær (ca. 9 pct.) Ingen signifikant ændring i incidensen for arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær, fra 2005 til Transport af gods: Omfatter en større andel af de beskæftigede mænd (5 pct.) Ansvarlig for en stor andel af det samlede antal arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær (ca. 9 pct.) Signifikant fald på 15,0 pct. i incidensen for arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær, fra 2005 til Slagterier: Omfatter en mindre andel af de beskæftigede mænd (ca. 1 pct.) Ansvarlig for en større andel af det samlede antal arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær, som falder fra 4,7 pct. i 2005 til 3,3 pct. i 2008 Ingen signifikant ændring i incidensen for arbejdsulykker, der har medført et længerevarende sygefravær, fra 2005 til For kvindernes vedkommende er følgende branchegrupper bemærkelsesværdige: Døgninstitutioner og hjemmepleje: Omfatter en stor andel af de beskæftigede kvinder (ca. 12 pct.) Ansvarlig for en stor andel af det samlede antal arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær, som falder fra 29,8 pct. i 2005 til 25,8 pct. i 2008 Signifikant fald på 15,3 pct. i incidensen for arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær, fra 2005 til De 36 branchegrupper varierer med hensyn til andelen af beskæftigede mellem 0,5 til ca. 16 pct. For mænds vedkommende er der flest beskæftigede inden for Kontor (ca. 15 pct.), Butikker (7,7 pct.), Engros (7,5 pct.), Opførelse og nedrivning af byggeri (6,1 pct.) og Metal og maskiner (6 pct.). Disse fem branchegrupper tegner sig for ca. 2/5 af de beskæftigede mænd. For kvinders vedkommende er der flest beskæftigede inden for Kontor (ca. 16,8 pct.), Døgninstitutioner og hjemmepleje (12 pct.), Daginstitutioner (9,7 pct.), Butikker (9,5 pct.), Undervisning (9 pct.) og Hospitaler (6,5 pct.). Disse seks branchegrupper tegner sig for ca. 2/3 af de beskæftigede kvinder. 26

26 Daginstitutioner: Omfatter en stor andel af de beskæftigede kvinder (ca. 10 pct.) Ansvarlig for en stor andel af det samlede antal arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær (ca. 13 pct.) Ingen signifikant ændring i incidensen for arbejdsulykker, der har medført et længerevarende sygefravær, fra 2005 til Til ovenstående resultater skal knyttes følgende bemærkninger: Forskelle i incidens mellem branchegrupper kan til dels afspejle forskelle i rapporteringsgrad for anmeldelsespligtige arbejdsulykker. For eksempelvis branchegruppen Landbrug, skovbrug og fiskeri peger en undersøgelse på, at lav anmeldelsesgrad for anmeldelsespligtige arbejdsulykker kan være en del af forklaringen på denne gruppes relativt lave incidens, som er signifikant under gennemsnittet 16 (Arbejdstilsynet, 2008). Sammenlignes antallet af anmeldte arbejdsulykker i populationen med Arbejdstilsynets årsopgørelse for 2008 af anmeldte arbejdsulykker, ses, at antallet af arbejdsulykker kategoriseret i de enkelte branchegrupper generelt er lavere og i enkelte tilfælde højere (Arbejdstilsynet, 2009). Det skyldes dels, som beskrevet i det indledende afsnit om datagrundlaget, at populationen omfatter en delmængde af de anmeldte arbejdsulykker. Endvidere er anmeldte arbejdsulykker i nærværende analyse opgjort efter ulykkesår, mens de anmeldte tilfælde i Arbejdstilsynets årsopgørelse er opgjort efter det år, hvor ulykkestilfældet er anmeldt. Endelig er kilden til brancheoplysningerne forskellig i de to opgørelser. I Arbejdstilsynets årsopgørelse stammer oplysningerne om tilskadekomnes branche fra det Centrale Virksomhedsregister (CVR) på det tidspunkt, arbejdsulykken registreres i arbejdsskaderegistret. I analysen af arbejdsulykker, der har ført til længerevarende sygefravær, stammer oplysningerne om tilskadekomnes branche derimod fra Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistik, og branchen er opgjort i november måned året før ulykkesåret. Det betyder, at der som følge af et eventuelt jobskifte mellem november måned og ulykkestidspunktet året efter kan opstå forskelle i brancheoplysningerne i de to opgørelser. 17 Endvidere er der forskelle, fordi Danmarks Statistik i beskæftigelsesstatistikken korrigerer branchekoden for personer med en række jobtyper. Det gøres blandt andet for pædagoger og hjemmehjælpere, hvis arbejdsgiveren er registreret til at være kommunal administration (branchegruppen Kontor) i CVR. I disse tilfælde ændres branchekoden til den relevante branche for arbejdsstedet, som typisk vil være inden for branchegrupperne Daginstitutioner eller Døgninstitutioner og Hjemmehjælp. Det fremgår umiddelbart af tallene, at i populationen i analysen af arbejdsulykker og længerevarende sygefravær er incidensen nedjusteret i branchegruppen Kontor og for Daginstitutioner er den opjusteret i forhold til Arbejdstilsynets årsopgørelse. Det vurderes, at incidensen i den korrigerede population i højere grad afspejler den reelle incidens for disse branchegrupper. 16 I analysen var rapporteringsgraden 15 pct. af de alvorligste skader efter en arbejdsulykke, der har ført til behandling på skadestue, inden for landbrugsområdet, hvilket er væsentligt under gennemsnittet på 47 pct. for alle branchegrupper. 17 En antagelse i undersøgelsen er, at jobskifte fra det tidspunkt, branchetilordningen sker, til dagen, hvor arbejdsulykken registreres, ikke har betydning for sammenligning af incidenser mellem årene (da det vil være den samme systematiske fejl, som gentager sig år for år). 27

27 Skadetype og køn Blandt de i alt arbejdsulykker i 2005, der har medført en sygefraværsperiode længere end tre uger, er den hyppigste skade som følge af arbejdsulykker forstuvning mv. (41 pct.), knoglebrud (25 pct.) og sårskade (10 pct.) (figur 2-12). For forstuvninger mv. er der i ca. 36 pct. af tilfældene tale om forstuvning af ryg. Denne andel er lidt højere blandt kvinder (39 pct.), mens den tilsvarende er lidt lavere blandt mænd (34 pct.). For kvinder er andelen af forstuvninger højere (47 pct.) end for mænd (37 pct.), og for knoglebrud og sårskader er det omvendte tilfældet. Det skal bemærkes, at i 19 pct. af tilfældene er skadetypen andet eller uoplyst, for kvinder drejer det sig om 23 pct., hvilket betyder, at en forholdsvis stor andel af skaderne ikke er specificeret i nærværende analyse. Figur 2-12 Fordeling på skadetype (procent) af arbejdsulykker sket i 2005, der har medført en sygefraværsperiode længere end tre uger, total og fordelt på køn Amputation Knoglebrud Forstuvning mv. Forstuvning mv. af ryg Sårskade Termisk skade Bløddelsskade Mænd Kvinder Alle Ætsning Forgiftning Andet og uoplyst Fra 2005 til 2008 er der, som nævnt ovenfor, signifikant fald i incidensen for samtlige arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær. En tilsvarende analyse af udviklingen for hver skadetype for sig viser, at der for skadetypen forstuvninger mv. er et signifikant fald i incidensen på 11,1 pct. fra 1,2 pr beskæftigede i 2005 til 1,1 i For henholdsvis mænd og kvinder ses også et fald på henholdsvis 11,5 og 10,7 pct. For knoglebrud ses et fald på 7 pct. fra 0,73 pr beskæftigede i 2005 til 0,68 i Som nævnt ovenfor er forstuvninger mv., knoglebrud og sårskader de hyppigste skader efter arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær, hvilket til en vis grad afspejler, at disse skader er de tre hyppigst anmeldte skadetyper. Fordelingen mellem skadetyper afspejler dog også til en vis grad skadetypernes alvorlighed, og at de i varierende grad resulterer i et længerevarende sygefravær. Endvidere kan forhold på arbejdspladsen og tilskadekomnes jobtype have indflydelse på, i hvilket omfang en skade fører til længerevarende sygefravær, eller om tilskadekomne efter relativt få sygedage kan genoptage sit job. Sidstnævnte forhold skal ikke belyses yderligere her, men i stedet vil vi belyse, i hvilket omfang de enkelte skadetyper fører til et længerevarende sygefravær 18 Forstuvninger mv. af ryg udgør en delmængde af gruppen Forstuvninger mv.. 28

28 og dermed til en vis grad alvorligheden af de enkelte skadetyper. Den alvorligste skade med denne anvendte kategorisering af skaderne er den, hvor tilskadekomne har mistet en legemsdel (figur 2-13). Her fører 62 pct. af skaderne til sygefravær over tre uger. For knoglebrud drejer det sig om 53 pct. og for forstuvninger mv. 18 pct. (gennemsnittet for alle typer skader er 19 pct.). Et tilsvarende billede ses, når mænd og kvinder analyseres hver for sig, blot er andelen af skader, der medfører sygefravær over tre uger, generelt lavere for kvinder i forhold til mænd. Den forholdsvis store forskel mellem mænd og kvinder for de tilfælde, hvor tilskadekomne har mistet en legemsdel, er behæftet med nogen usikkerhed, da denne skade ses relativt sjældent for kvinder. For forstuvninger mv. af ryg alene er andelen 18 pct., hvilket betyder, at forstuvninger af ryggen i samme omfang som forstuvninger generelt fører til længerevarende sygefravær. Umiddelbart kunne man forestille sig, at forstuvninger af ryggen i højere grad førte til længerevarende sygefravær end øvrige forstuvninger. En del af forklaringen på, at det ikke er tilfældet, kan være, som nævnt ovenfor, at også jobtype har betydning for længden af sygefraværet efter en given skade. Eksempelvis vil det ikke være muligt at varetage visse job med en forstuvet fod, og hvis det samtidig er i de job, hvor folk relativt ofte forstuver deres fod ved en arbejdsulykke, vil det uundgåeligt betyde, at skaderne oftere resulterer i længerevarende sygefravær. Dette kan eksempelvis være tilfældet for lastbilchauffører, for hvem fodskader optræder hyppigt (Shibuya m.fl., 2008). Figur 2-13 Procentvis andel af anmeldte arbejdsulykker sket i 2005, der har medført en sygefraværsperiode længere end tre uger, fordelt på skadetype Amputation Knoglebrud Forstuvning mv. Forstuvning mv. af ryg Sårskade Termisk skade Bløddelsskade Ætsning Mænd Kvinder Alle forgiftning Andet og uoplyst I alt 2.3 Anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet I det følgende vises opgørelser og analyser over arbejdsulykker, der er anmeldt til Arbejdstilsynet, med henblik på, dels at kunne sætte oplysningerne fra Arbejdsskadestyrelsen om méngrad og tabt erhvervsevne i relation til Arbejdstilsynets tal, dels at belyse udviklingen i forekomsten af arbejdsulykker generelt. Som et led i overvågningen af målene i Plan 2010 belyses udviklingen i forekomsten af arbejdsulykker, der har medført døden. 29

29 2.3.1 Datagrundlag for Arbejdstilsynets register Arbejdsgivere har pligt til at anmelde alle arbejdsulykker og forgiftningstilfælde, som medfører arbejdsudygtighed én dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, til Arbejdstilsynet. Anmeldelse sker elektronisk. Indtil 1. juli 2010 var det tillige muligt at anmelde på en særlig anmeldelsesblanket. Oplysningerne på anmeldelserne danner grundlag for analyse af udviklingen i forekomsten af anmeldte arbejdsulykker. Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker indeholder oplysninger om anmeldelsespligtige ulykker, det vil sige arbejdsulykker, der er sket inden for det område, som arbejdsmiljøloven dækker. En nærmere beskrivelse af registret findes i appendiks 1. Det vurderes på baggrund af en række undersøgelser, at knap halvdelen af de anmeldelsespligtige arbejdsulykker anmeldes til registret (appendiks 1). I en ny undersøgelse er det endvidere blevet undersøgt, om anmeldefrekvensen har ændret sig over tid. Undersøgelsen er gennemført af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og er baseret på en samkøring af oplysninger om arbejdsulykker, der har ført til behandling på en skadestue, og oplysninger om anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet. Ikke alle arbejdsulykker, der fører til behandling på skadestue, er anmeldelsespligtige. Der er derfor taget udgangspunkt i alvorlige arbejdsulykker, hvor det skønnes sandsynligt, at skaden vil føre til arbejdsudygtighed. Undersøgelsen viser, at andelen af alvorlige arbejdsulykker behandlet på en skadestue, der bliver anmeldt til Arbejdstilsynet, er stabil fra , og anmeldelsesfrekvensen for de alvorlige arbejdsulykker er ca. 47 pct. Anmeldelsesfrekvensen for alvorlige arbejdsulykker ser således ikke ud til at have ændret sig over tid (Arbejdstilsynet, 2008). De lidt ældre undersøgelser af underrapporteringen viste variation i rapporteringen mellem aldersgrupper, typer af skade og brancher. Det vurderes endvidere, at underrapporteringen kan være højere for mindre alvorlige arbejdsulykker sammenlignet med de mere alvorlige tilfælde Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet Der er i 2009 anmeldt i alt arbejdsulykker til Arbejdstilsynet (tabel 2-8). Det er det laveste antal siden Fra 2008 til 2009 er antallet af anmeldte arbejdsulykker faldet med 14 pct. Et så stort fald i antallet af anmeldelser i løbet af ét år er ikke set siden , hvor karensdagen 19 blev afskaffet (se figur 2-8). Der kan endnu ikke gives nogen entydig forklaring på det store fald i antallet af anmeldte arbejdsulykker i Blandt de arbejdsulykker er der anmeldt alvorlige arbejdsulykker, bortset fra ulykker, der har medført døden, svarende til 11,4 pct. Alvorlige arbejdsulykker, som i denne opgørelse omfatter ulykker, der har medført, at skadelidte har mistet en legemsdel, pådraget sig knoglebrud eller pådraget sig andre skader på omfattende dele af legemet, anvendes blandt andet i Arbejdstilsynet årsopgørelser af anmeldte arbejdsulykker Karensdagen blev indført pr og ophørte pr Alvorlige arbejdsulykker er dermed defineret ved skadetypen. I de foregående afsnit er alvorlige arbejdsulykker defineret uafhængigt af skadetypen, som arbejdsulykker, der har medført varigt mén henholdsvis længerevarende sygefravær. Der er dermed tale om tre forskellige definitioner, og den samme arbejdsulykke vil derfor ikke nødvendigvis blive kategoriseret som alvorlig efter alle tre tilfælde. 30

30 Tabel 2-8 Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet i perioden fordelt på alvorlighed og anmeldelsesår Død Andre alvorlige ulykker Andre ulykker Samtlige ulykker Andelen af alvorlige arbejdsulykker har fra i gennemsnit ligget på ca. 11 pct. og har varieret mellem 10,8 pct. i 2002 og 11,9 pct. i 2006, tilsyneladende uafhængigt af udviklingen i samtlige anmeldte arbejdsulykker. Figur 2-14 Samtlige anmeldte arbejdsulykker og anmeldte alvorlige arbejdsulykker til Arbejdstilsynet pr beskæftigede Samtlige ulykker (venstre akse) Alvorlige ulykker (højre akse) Incidensen for samtlige arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet i perioden er lavest i 2009 og højest i 2006 (figur 2-14). Niveauet i 2009 svarer således til niveauet i Den største stigning ses fra 16,1 anmeldte arbejdsulykker pr beskæftigede i 2004 til 17,4 i Set over en længere periode skal man tilbage til 2001 for at finde et niveau tilsvarende i 2008 (se også figur 2-15). I 2009 er såvel antallet af anmeldte arbejdsulykker (14 pct.) som incidensen (13 pct.) lavere end i 2008, og der kan være flere faktorer, der har medvirket til et så betydeligt fald. I et følgende afsnit findes en nærmere beskrivelse heraf, og der perspektiveres i forhold til udviklingen de seneste 30 år. I perioden er incidensen for alvorlige arbejdsulykker lavest i 2009 med 1,7 alvorlige arbejdsulykker pr beskæftigede og højest i 2006 med 2,1. Arbejdsulykker, der har medført døden Som et led i overvågningen af målene i Plan 2010 følges udviklingen i forekomsten af arbejdsulykker, der har medført døden, hvorfor tilfælde registreret af Arbejdstilsynet behandles særskilt i dette afsnit. 31

31 I ovenstående tabel 2-3 er arbejdsulykker, der har medført døden, opgjort efter det år, arbejdsulykken er registreret hos Arbejdstilsynet, mens det i nedenstående tabel 2-9 opgøres efter det år, ulykken er sket. Som det fremgår, hvis man sammenligner de to tabeller, er der en mindre variation i tallene, som skyldes administrative forhold. Tabel 2-9 Anmeldte arbejdsulykker, der har medført døden, til Arbejdstilsynet opgjort efter ulykkesår Antal Opgjort pr. 31. december 2010 De seneste år har Arbejdstilsynet modtaget og registreret færre anmeldelser af arbejdsulykker, der har medført døden. I var antallet af tilfælde mellem 56 og 65, mens det siden er reduceret til henholdsvis 47 tilfælde i 2008 og 39 tilfælde i 2009 (tabel 2-4). Antallet af anmeldte arbejdsulykker, der har medført døden, er i 2007 med 65 tilfælde det højeste siden 1999 og 2000, hvor antallet lå på nogenlunde samme niveau med henholdsvis 69 og 68 tilfælde. Det relative høje antal i 2007 er dog fortsat lavere end i anden halvdel af 1990 erne, hvor der gennemsnitligt skete ca. 80 tilfælde om året, der blev anmeldt til Arbejdstilsynet. Incidensen for arbejdsulykker, der har medført døden, har overordnet set været faldende siden 1995 og frem til Dette fremgår af figur 2-8, som viser udviklingen i forekomsten af arbejdsulykker, der har medført døden de seneste 30 år, korrigeret for udviklingen i den samlede beskæftigelse. Især de seneste 20 år er der tilsyneladende en vis parallelitet mellem forekomsten af samtlige anmeldte arbejdsulykker og arbejdsulykker, der har medført døden. Det skal dog bemærkes, at der er en faktor til forskel mellem de to sæt tal, og at de parallelle forløb ikke nødvendigvis hænger sammen med et fast risikoforhold i arbejdsmiljøet. Det vurderes, at der er en høj dækningsgrad for arbejdsulykker med dødelig udgang i Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker. Arbejdstilsynets tilsynscentre foretager løbende registreringer af tilfælde, der ikke allerede er anmeldt til Arbejdstilsynet, og som de bliver bekendt med via henvendelser fra politiet, arbejdsgiver eller andre samt i nogle tilfælde via nyhedsmedier. Til og med ulykkesåret 2008 har Arbejdstilsynet endvidere sammenholdt egne opgørelser med anmeldelser til Arbejdsskadestyrelsen, som behandler sagerne med henblik på eventuel udbetaling af erstatning til efterladte. Der kan derfor være enkelte tilfælde, som ikke, ad den vej, er medtaget i Arbejdstilsynets statistik i Endvidere vurderes det, at ikke nødvendigvis alle trafikuheld med dødelig udgang, sket i forbindelse med arbejdet, er omfattet af statistikken, da der ikke er samme opmærksomhed omkring, at anmeldelsespligten også gælder i den forbindelse. Arbejdstilsynet har gennemført en analyse af 223 arbejdsulykker, der skete i perioden og medførte døden (Arbejdstilsynet, 2010). I denne rapport findes analyser, der beskriver ulykkestypen og forekomsten afhængigt af køn, alder og branchegruppe. Anmeldte arbejdsulykker gennem 30 år Set over de seneste 30 år har incidensen for anmeldte arbejdsulykker varieret af grunde, som ikke alene afspejler en ændret forekomst i arbejdsulykker, men også ændringer i motivation til at anmelde ulykkestilfælde og i administrative forhold (figur 2-15). 32

32 Det øgede antal anmeldelser i midten af 1980 erne falder tidsmæssigt sammen med indførelsen af karensdag for første sygedag 1. Da sygefravær som følge af en arbejdsulykke var undtaget fra karensdagsreglen, øgede det i en periode motivationen til at anmelde arbejdsulykker. Da karensdagen blev afskaffet, faldt antallet af anmeldelser brat det næste år. Stigningen i midten af 1990 erne falder tidsmæssigt sammen med indførelsen af en kombineret anmeldelsesblanket mellem Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen og forsikringsselskaberne. Tidligere skulle anmelderen anvende to forskellige blanketter, og indførelsen af den fælles blanket kan have medført, at arbejdsulykker, der tidligere kun blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen/forsikringsselskabet, nu også blev anmeldt til Arbejdstilsynet. Figur 2-15 Samtlige arbejdsulykker pr beskæftigede og arbejdsulykker, der har medført døden, pr beskæftigede, anmeldt til Arbejdstilsynet opgjort efter ulykkesår Samtlige ulykker pr besk Ulykker, der har ført til død, pr besk Samtlige arbejdsulykker Arbejdsulykker, der har ført til død. Opgjort pr. 31. december 2010 Stigningen i 2004 sker samtidig med en ændring af arbejdsskadesikringsloven, herunder en lempelse af ulykkesbegrebet med det formål at øge muligheden for at få anerkendt en arbejdsulykke. Lempelsen betød blandt andet, at de såkaldte pludselige løfteskader blev omfattet af ulykkesbegrebet. Endvidere falder stigningen i 2004 og frem tidsmæssigt sammen med indførelsen af det elektroniske anmeldelses- og registreringssystem for arbejdsskader (EASY) i 2003 og de administrative ændringer, der blev indført i den forbindelse. I en undersøgelse, Arbejdstilsynet gennemførte i 2007 (Arbejdstilsynet, 2008), vurderes det dog, at de nævnte administrative forhold kun har en begrænset indflydelse på stigningen i antallet af anmeldte arbejdsulykker fra 2003 til Undersøgelsen viste samtidig, at underrapporteringen i perioden for alvorlige arbejdsulykker, der havde medført skadestuebesøg, var konstant. Der kunne således ikke vises en øget tendens til at anmelde alvorlige arbejdsulykker, og på den baggrund blev konklusionen, 33

33 at stigningen måtte være udtryk for en reel stigning i forekomsten af anmeldelsespligtige arbejdsulykker 21. Faldet i forekomsten af anmeldte arbejdsulykker fra 2008 til 2009, hvor man skal tilbage til karensdagens afskaffelse for at finde et tilsvarende fald, sker samtidig med et historisk stort fald i beskæftigelsen, som der ikke er taget højde for i den beregnede incidens for Dette kan dog til dels være opvejet af et databrud i Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS) og beskæftigelsestallene for 2009, som anvendes til beregning af incidens. Disse skal her uddybes nærmere. I RAS opgøres antallet af beskæftigede i november det foregående år for personer med bopæl i Danmark det aktuelle år. Således anvendes antallet af beskæftigede i slutningen af det foregående år til beregning af incidensen for anmeldte arbejdsulykker det efterfølgende år. Til analyser af udviklingstendenser over længere tid i forekomsten af arbejdsulykker har denne metode vist sig velegnet og det i lyset af, at ændringer i beskæftigelsen sker relativt langsomt. Fra fjerde kvartal 2008 til fjerde kvartal 2009 sker der imidlertid et udsædvanligt stort fald i beskæftigelsen på ca. 5 pct. ifølge Danmarks Statistiks kvartalsvise og foreløbige opgørelse i Arbejdstidsregnskab (ATR). Det er det største fald, der er set siden 1995 (Danmarks Statistik, marts 2010). Faldet er ikke vejet med i den beregnede incidens for året 2009, og det betyder, at den beregnede incidens derfor kan være lidt for lav og udviklingen fra 2008 til 2009 kan se mere positivt ud end den reelt er 22. Den manglende hensyntagen til det udsædvanlige store fald i beskæftigelsen i løbet af 2009 kan dog til dels være opvejet af databrud i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik med RAS Et ændret datagrundlag for statistikken betyder, at niveauet for antallet af beskæftigede lønmodtagere med RAS 2009 er lavere end, hvis det hidtidige datagrundlag havde været anvendt 23. Præcist, hvor meget lavere niveauet ligger, er det imidlertid ikke muligt at afgøre, da det tidligere datagrundlag ikke længere eksisterer, og der derfor ikke kan foretages sammenlignende opgørelser. Databruddet har især betydning for antallet af beskæftigede i de yngre aldersgrupper (især de årige), som er faldet, mens den fx for unge under 18 år derimod er steget. Under forudsætning af, at tendensen til at anmelde anmeldelsespligtige arbejdsulykker ikke har ændret sig væsentligt siden 2006, hvilket er det seneste år, hvor det er undersøgt, vurderes det, at der er tale om et fald i den samlede forekomst af arbejdsulykker. At faldet fra 2008 til 2009 ikke kan forklares alene med en ændret tendens til at rapportere anmeldelsespligtige arbejdsulykker underbygges af, at observationer fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF), for så vidt angår faldet i antallet af skadestuehenvendelser efter arbejdsulykker fra 2008 til 2009, også viser et fald i antallet af tilfælde på 16 pct. fra 2008 til 2009 (se også afsnit 2.4). 21 Som opfølgning på den nævnte undersøgelse har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø søgt og fået bevilget midler af Arbejdsmiljøforskningsfonden til et forskningsprojekt, der har til formål at udrede årsagerne til udviklingen i anmeldte arbejdsulykker i perioden Faldet i den samlede beskæftigelse dækker over et fald inden for den private sektor og en mindre stigning inden det offentlige. Det største fald ses inden for industrien og bygge- og anlægssektoren, men også inden for handel og transport ses et større fald (Danmarks Statistik, marts 2010). I det omfang, der er tale om ulykkestunge sektorer, kan det i sidste ende bidrage til et relativt større fald i den samlede ulykkesforekomsten end i den samlede beskæftigelse og dermed til faldet i den samlede incidens. 23 Indførelsen af eindkomstregistret pr. 1. januar 2008, hvortil arbejdsgivere månedligt skal indberette lønudbetalinger, erstatter det tidligere anvendte oplysningsseddelregister, hvortil indberetningerne skete årligt. Det har betydet en større grad af sikkerhed i bestemmelsen af, hvornår et ansættelsesforhold er gældende. Ud over, at databruddet især har betydning for antallet af beskæftigede i de yngre aldersgrupper, fremhæver Danmarks Statistik endvidere, at beskæftigelsen i vikarbranchen er faldet markant med den ændrede metode (Danmarks Statistik, juli 2010). 34

34 Det er endnu ikke belyst, hvor stor en rolle andre faktorer, såsom lavere aktivitetsniveau i krisetider i visse brancher, bidrager til det relative store fald fra 2008 til I det følgende undersøges forekomsten af arbejdsulykker afhængigt af faktorer som branchetilhørsforhold, køn, alder, anciennitet og særlige skadetyper samt forskydninger inden for disse og dermed, om faktorerne har betydning for udviklingen fra 2003 og frem. Alder og køn For samtlige anmeldte arbejdsulykker er incidensen for kvinder i hele perioden lavere end for mænd (figur 2-16). I 2009 rammes mænd 1,2 gange så hyppigt som kvinder af en arbejdsulykke, som anmeldes til Arbejdstilsynet. Incidensen stiger for både mænd og kvinder fra 2003 til 2006, men den relative stigning er størst blandt kvinder. For kvinder stiger incidensen med 20 pct., mens den stiger med 13 pct. for mænd (Arbejdstilsynet, 2008). Fra 2005 til 2008 er incidensen både for mænd og kvinder næsten konstant, hvorefter den falder i Det relative fald i incidens fra 2008 til 2009 er næsten dobbelt så stort blandt mænd (17 pct.) som blandt kvinder (8 pct.). Figur 2-16 Samtlige anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet separat for mænd og kvinder pr beskæftigede Mænd Kvinder En fordeling af antallet af anmeldte arbejdsulykker på køn viser, at kvinders andel af de anmeldte tilfælde stiger fra 36 pct. i 2001 til 38 pct. i 2004, hvorefter den er konstant i en årrække for igen at stige i 2009 til 42 pct. Årsagen til den forskel, der ses i incidens mellem mænd og kvinder, er ikke nødvendigvis, at kvinder er mere forsigtige end mænd. Forskellen kan være en følge af de forskellige typer job, mænd og kvinder varetager, og af de risici, der er forbundet med disse job. En vurdering heraf kræver en undersøgelse af arbejdsulykker for kvinder og mænd, der udfører samme arbejdsopgaver under samme betingelser. Det relative større fald fra 2008 til 2009 blandt mænd, skal ses i lyset af, at det især er i de private og mandsdominerede sektorer, at der ses et fald i beskæftigelsen i løbet af

35 Foretages en opdeling af samtlige anmeldte arbejdsulykker på aldersgrupper separat for mænd og kvinder, og sammenlignes incidensen inden for samme aldersgruppe, er incidensen for mænd højere end for kvinder uanset aldersgruppe (figur 2-17), undtagen for aldersgruppen over 65 år. Forskellene på incidensen for samtlige anmeldte arbejdsulykker mellem de enkelte aldersgrupper er mest udtalte for mænds vedkommende (figur 2-17). Incidensen for samtlige anmeldte arbejdsulykker er højest for de årige mænd og falder med stigende alder. For kvinders vedkommende er incidensen højest for de årige og de årige, men det skal bemærkes, at forskellen mellem aldersgrupperne er forholdsvis lille. For kvinder på 60 år og opefter ses en lavere incidens end for yngre kvinder. Arbejdstilsynets analyse af stigningen i anmeldte arbejdsulykker (Arbejdstilsynet, 2008) viser, at incidensen for anmeldte arbejdsulykker stiger fra 2003 til 2006 for samtlige aldersgrupper. Endvidere viser analysen, at stigningen er størst for de årige og for aldersgrupper over 44 år. Separat for kvinder og mænd ses et tilsvarende billede, når det gælder udviklingen fra 2003 til Når det gælder faldet fra 2008 til 2009, er billedet forskelligt kønnene imellem. For kvindernes vedkommende ses især et fald i incidens blandt de årige og årige. For mændenes vedkommende ses det største fald blandt de årige (23 pct.), og herefter falder størrelsen af det relative fald i incidens med stigende alder. Som tidligere nævnt skal de beregnede incidenser betragtes med de to forbehold, at der ikke er taget højde for det relative store fald i beskæftigelsen i løbet af 2009 og Danmarks statistiks ændring af opgørelsesmetode for beskæftigelsestallene fra og med 2009, som især har betydet relativt færre beskæftigede blandt de årige. Figur 2-17 Samtlige anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet pr beskæftigede separat for kvinder og mænd fordelt på aldersgrupper 30 Kvinder 30 Mænd år år år år år år 65+ år år år år år år år 65+ år For incidensen af anmeldte alvorlige arbejdsulykker er forskellen mellem de enkelte aldersgrupper mest udtalt for kvinders vedkommende, og den højeste incidens ses blandt de årige (figur 2-18). For mænds vedkommende ses den laveste incidens blandt årige og de årige, hvis der ses bort fra aldersgruppen over 65 år. Forskellen mellem aldersgrupperne under 65 år er dog forholdsvis lille for mænd. 36

36 Figur 2-18 Anmeldte alvorlige arbejdsulykker til Arbejdstilsynet pr beskæftigede separat for kvinder og mænd fordelt på aldersgrupper 3,0 Kvinder - alvorlige 3,0 Mænd - alvorlige 2,5 2,5 2,0 2,0 1,5 1,5 1,0 1,0 0,5 0,5 0, år år år år år år 65+ år 0, år år år år år år 65+ år Unge under 18 Der kan være flere grunde til, at unge under 18, der kommer ud for en ulykke, figurerer i Arbejdstilsynets statistik over anmeldte arbejdsulykker. I de fleste tilfælde er der som for alle andre anmeldte arbejdsulykker tale om, at den unge kommer ud for en ulykke på sit job. Der er altså tale om et ansættelsesforhold, hvorfor ulykken er anmeldelsespligtig. Ulykker, der sker med et såkaldt teknisk hjælpemiddel, er anmeldelsespligtige uanset, om der er tale om et ansættelsesforhold. Et teknisk hjælpemiddel kan blandt andet være en maskine (fx plæneklipper) eller et transportmiddel (fx en traktor). Dette er den primære årsag til, at der i statistikken er ulykker, der vedrører ganske små børn. Det drejer sig fx om børn, der er kommet til skade på en maskine eller lignende blandt andet i landbruget eller på daginstitutioner. Ved sammenligning af ulykkesforekomsten og dens udviklingen mellem forskellige aldersgrupper korrigeres for antallet af beskæftigede i de enkelte aldersgrupper. Det er imidlertid vanskeligt at etablere en opgørelse for gruppen af unge under 18 år, som er sammenlignelig med ældre aldersgrupper, idet der nødvendigvis må tages hensyn til blandt andet omfanget af beskæftigelsen (eksempelvis for fritidsjob). Endvidere har validiteten af opgørelser af antallet af beskæftigede unge under 18 år hidtil være mindre god i sammenligning med ældre aldersgrupper. Det er blevet tydeligt med Danmarks Statistiks forbedrede opgørelsesmetode fra og med 2009, som betyder, at beskæftigelsen opgjort i november måned er øget med ca. 22 pct. fra ca til ca personer under 18 år fra 2008 til I perioden er der i gennemsnit blevet anmeldt ca. 600 arbejdsulykker om året for unge under 18 år. 82 pct. af anmeldelserne vedrører årige. Da der er tale om relativt små tal inden for de enkelte aldersgrupper under 18 år, kan selv små udsving i tallene fra år til år give anledning til store procentvise udsving. I perioden udgjorde andelen af anmeldte arbejdsulykker for unge under 18 år mellem 1,2 pct. (2006) og 1,4 pct. (2008) af samtlige anmeldte arbejdsulykker og har således været nogenlunde konstant. Mens antallet af anmeldte arbejdsulykker generelt er steget med 15 pct. fra 2003 til 2008, er antallet af anmeldte arbejdsulykker for unge under 18 år steget med 23 pct. Stigningen er på 37 pct. alene for de 15-årige. Fra 2008 til 2009 er antallet af anmeldte arbejdsulykker for unge under 18 år faldet med 16 pct., svarende til faldet i samtlige anmeldte arbejdsulykker. 37

37 Andelen af anmeldte alvorlige arbejdsulykker for unge under 18 år udgjorde i perioden knap 15 pct. af samtlige anmeldelser for den pågældende aldersgruppe med minimum på 13 pct. i 2009 og maksimum på 17 pct. i Dermed er andelen lidt højere end for samtlige anmeldte arbejdsulykker, hvor andelen af alvorlige arbejdsulykker er ca. 11 pct. Skadetype og køn Skadetypen betegner, hvilken type personskade, ulykkestilfældet har ført til. Skadetypen er defineret ud fra anmeldelsernes oplysninger om skadetype (amputation, knoglebrud mv.), skadet legemsdel og skadens følger (herunder død). Andelen af anmeldte arbejdsulykker, hvor skadetypen er Uoplyst og andet, er steget fra 14 pct. i 2003 til 26 pct. i 2009, hvilket betyder, at tolkninger af udviklingen for forskellige skadetyper er behæftet med usikkerhed. Størstedelen af stigningen stammer fra registrering af skadetype som Andre oplyste skader, som ikke er anført her, hvilket kan pege på dalende præcision i registreringerne. Figur 2-19 Anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet 2009, fordelt på skadetype (pct.) separat for kvinder og mænd Død Mistet legemsdel Knoglebrud Forstuv ning, ledskred mv. af ryg Forstuvning, ledskred mv. i øvrigt Sårskade Bløddelsskade Hjernery stelse og indre skade Termisk skade Ætsning (kemisk) Forgiftning og infektion Kv ælning (inkl. drukning) Skade som følge af ly d, try k mv. Chok Øvrige skader Andre oply ste skader IAN Skadety pe uoplyst Kvinder Mænd 38

38 Ved en fordeling af anmeldte arbejdsulykker på skadetyper ses, at der for både mænd og kvinder anmeldes flest tilfælde af forstuvninger mv. (figur 2-19). Blandt kvinder udgør andelen af forstuvninger mv. 50 pct. i hele perioden , hvor forstuvninger mv. af ryggen alene udgør ca. 18 pct. For mænd stiger andelen af forstuvninger fra 37 pct. i 2003 til 41 pct. i 2008, for herefter at falde til 38 pct. i Andelen af forstuvninger mv. af ryg ligger for mænd næsten konstant på ca. 13 pct. i hele perioden. Især for kvinder er der tendens til, at andelen af forstuvninger af ryggen falder, mens andelen af forstuvninger af andre legemsdele stiger. Forstuvninger mv. af ryg udgør i gennemsnit 34 pct. af samtlige forstuvninger mv. For mænd falder andelen af sårskader nogenlunde jævnt fra ca. 25 pct. i 2003 til 20 pct. i 2008 og herefter til 17 pct. i Andelen af sårskader blandt kvinder falder fra ca. 11 pct. i 2003 til 8 pct. i I gennemsnit udgør sårskaderne blandt mænd dobbelt så stor en andel som sårskaderne blandt kvinder. Andelen af bløddelsskader er stort set ens for kvinder og mænd, og for begge køn ses et fald fra pct. i 2003 til ca. 7 pct. i Andelen af knoglebrud ligger konstant i hele perioden for både mænd og kvinder, om end den ligger noget højere for mænd (knapt 11 pct.) end for kvinder (ca. 7 pct.). For begge køn falder andelen af tilfælde, hvor skadelidte har mistet en legemsdel (amputationer) i hele perioden, for kvinders vedkommende til det halve. Andelen af amputationer blandt mænd (0,8-0,5 pct.) er dog i gennemsnit fire gange højere end andelen af amputationer blandt kvinder (0,2-0,1 pct.). For både mænd og kvinder er der sket en stigning i anmeldte tilfælde af chok. Treogtres pct. af de anmeldte tilfælde af chok i perioden vedrører kvinder. Den største relative stigning ses dog blandt mænd, hvor andelen af chok udgjorde 1,8 pct. i 2003 og 3,2 pct. i For kvinder var andelen af choktilfælde 4,6 pct. i 2003 og 6,8 pct. i Det skal bemærkes, at i Arbejdstilsynets afgrænsning af alvorlige arbejdsulykker (se tabel 2-3), som omfatter tab af legemsdel, knoglebrud og andre skader på omfattende dele af legemet, domineres billedet af ulykkestilfælde, der har ført til knoglebrud. Ulykkestilfælde, der har ført til, at skadelidte mister en legemsdel, udgør ca. ½ pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker. Øvrige skader på omfattende dele af legemet tegner sig for 1-2 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker og ca. 14 pct. af de alvorlige arbejdsulykker. Det skal endvidere bemærkes, at Arbejdstilsynets afgrænsning af alvorlige arbejdsulykker har sine begrænsninger. Eksempelvis kan skadetyper, som ikke er omfattet af Arbejdstilsynets afgrænsning af alvorlige arbejdsulykker, i nogle tilfælde føre til alvorlige konsekvenser for skadelidte. En tidligere sammenligning af arbejdsulykker anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet har således vist, at forstuvninger kan være forholdsvis alvorlige (Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet, 2004). Således var ca. 70 pct. af de arbejdsulykker, der har ført til tilkendelse af erstatning i Arbejdsskadestyrelsen, ikke kategoriseret som alvorlige i Arbejdstilsynet. Det drejede sig især om ulykker, hvor skadelidte har forstuvet en legemsdel (oftest ryggen). 39

39 Ansættelsesperiode og køn Data i arbejdsskaderegistret kan anvendes til at belyse fordelingen af de anmeldte arbejdsulykker efter ansættelsesperiodens længde, og dermed om tilskadekomne var nyansat eller havde længere tids ansættelse bag sig, da ulykken skete. Ansættelsesperioden er perioden fra ansættelsesdatoen til ulykkesdatoen. Der er flere måder at være nyansat på, og i de følgende opgørelser er det ikke muligt at skelne her imellem. Nogle er helt nye på arbejdsmarkedet (især yngre personer) med lav anciennitet i gængs forstand. Andre kan eksempelvis have skiftet arbejdsplads inden for samme branche, men arbejdsforholdene kan være forskellige fra virksomhed til virksomhed. Endvidere skal det bemærkes, at skadelidte også kan have fået ændrede arbejdsopgaver inden for samme virksomhed, uden at det vil fremgå af ansættelsesperioden. Tabel 2-9: Anmeldte arbejdsulykker fordelt på ansættelsesperiode (3 grupper) og anmeldelsesår års ansættelse eller mindre Mere end 1 års ansættelse Uoplyst ansættelsesperiode I alt Andel med 1 års ansættelse eller mindre (pct.) Tabel 2-9 viser antallet af anmeldte arbejdsulykker for personer, der har været ansat i op til et år, og for personer, der har været ansat længere, inden ulykken indtraf. Andelen af de tilskadekomne, som har 1 års ansættelse eller mindre, stiger frem til 2007, hvor andelen udgør 33 pct., for at falde til 24 pct. i En del af forklaringen på stigningen i andelen er formentlig den stigende beskæftigelse frem til 2008, og deraf følgende også flere nyansættelser. Tilsvarende skal den lavere andel i 2008 og især i 2009 ses i lyset af det historisk store fald i beskæftigelsen i løbet af 2009 og deraf følgende færre nyansættelser. Set over hele perioden er ca. 28 pct. af alle anmeldte arbejdsulykker sket inden for det første ansættelsesår. Det ses, at mens antallet af anmeldte arbejdsulykker for nyansatte frem til 2007 stiger, så falder antallet af anmeldelser, hvor ansættelsesperioden er uoplyst. Dette forhold har dog ikke indvirkning på den udviklingstendens, der ses i andelen af ulykker sket inden for det første ulykkesår. Udelades tilfældene, hvor ansættelsesperioden er uoplyst, bliver andelen af tilfælde sket inden for det første ansættelsesår 33 pct. svarende til gennemsnitlig knap tilfælde om året (figur 2-20). 24 Af tekniske årsager analyseres ansættelsesperiodens længde i det følgende for årene 2003 og frem. 40

40 Figur 2-20 Gennemsnitligt årligt antal anmeldte arbejdsulykker fordelt på ansættelsesperiode i år. (Trendkurven (lys kurve) er eksponentiel med negativ eksponent) år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år Figur 2-20 viser det gennemsnitlige årlige antal anmeldte arbejdsulykker for , for hvilke der er oplysninger om ansættelsesperiode, der er sket i de enkelte ansættelsesår op til skadelidtes tyvende ansættelsesår. Antallet af anmeldte arbejdsulykker er større i tidsintervaller, der ligger i starten af ansættelsen, end i tidsintervaller af samme længde, der ligger senere i ansættelsen. Af de 33 pct. sket inden for det første ansættelsesår, sker ca. 16 pct. inden for den første måned (figur 2-21), svarende til ca tilfælde. I løbet af de første 12 ansættelsesmåneder ses også et jævnt fald i antallet og dermed i andelen af anmeldte arbejdsulykker og efter 6 måneder er andelen halveret til ca. 8 pct. En yderligere opdeling, af den første ansættelsesmåned i uger, viser ingen væsentlig forskel i andelen af arbejdsulykker, der sker inden for henholdsvis 2., 3. og 4. uge, der hver tæller ca. 3 pct. af arbejdsulykkerne inden for første ansættelsesår. Dog sker ca. 6 pct. af ulykkerne inden for første ansættelsesår i den første ansættelsesuge, og 2,5 pct. af ulykkerne sker på første ansættelsesdag. Figur 2-21 Gennemsnitligt månedligt antal anmeldte arbejdsulykker for det første ansættelsesår fordelt på ansættelsesperiode i måneder. (Trendkurven (lys kurve) er logaritmisk med negativ hældning) måned 2 måned 3 måned 4 måned 5 måned 6 måned 7 måned 8 måned 9 måned 10 måned 11 måned 12 måned 41

41 Figur 2-22 viser andelen af anmeldte arbejdsulykker for henholdsvis kvinder og mænd, der er sket inden for første og andet ansættelsesår. Endvidere viser figuren andelen af anmeldelser, hvor ulykken er sket fra tredje ansættelsesår og frem samt anmeldelser, for hvilke ansættelsesperioden ikke kan udledes af de registrerede oplysninger. Figur 2-22 Årlig andel af anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet for henholdsvis kvinder og mænd fordelt efter ansættelsesperiodens længde år (K) 2 år (K) 3 år eller mere (K) Uoplyst (K) 1 år (M) 2 år (M) 3 år eller mere (M) Uoplyst (M) Andelen af anmeldte arbejdsulykker, der er sket i skadelidtes første ansættelsesår, ligger i hele perioden en anelse højere blandt kvinder end blandt mænd. For kvinders vedkommende stiger andelen fra 24 pct. i 2003 til ca. 35 pct. i 2007 (figur 2-22), svarende til en stigning i andelen på 45 pct. For mænds vedkommende stiger andelen af anmeldte arbejdsulykker inden for første ansættelsesår fra ca. 23 pct. i 2003 til 32 pct. i 2007, svarende til en stigning på 42 pct. I 2009 er andelen faldet til 28 pct. blandt kvinder og 22 pct. blandt mænd. En medvirkende forklaring på, at faldet er relativt større blandt mænd end blandt kvinder kan være, at den faldende beskæftigelse i løbet af 2009 især ses i private sektorer, hvor overvejende mænd er ansat. Det er bemærkelsesværdigt, at kurven frem til 2007 for arbejdsulykker, der sker inden for det første ansættelsesår, er omvendt proportional med kurven for arbejdsulykker, hvor ansættelsesperioden er ukendt. Det vil dog ikke være rimeligt at antage, at ulykker, hvor ansættelsesperioden er ukendt, alene vedrører personer med en ansættelsesperiode på op til ét år. Med hensyn til andelen af anmeldte arbejdsulykker, der er sket i skadelidtes andet ansættelsesår, er der ingen nævneværdig forskel på mænd og kvinder. Branchegrupper og køn I 2008 overgik Arbejdstilsynet til at anvende den nye brancheklassifikation, Dansk Branchekode 2007 (DB07), til klassifikation af virksomhedernes branche i arbejdsskaderegistrene. Arbejdstilsynet har inddelt DB07-brancherne i 36 branchegrupper. 42

42 Med den nye brancheklassifikation DB07 er der sket en række større ændringer i forhold til den tidligere anvendte DB03, som betyder, at ikke alle virksomheders branche registreret i DB03 kan konverteres direkte til en branche i DB07. I 2007 tildelte Danmarks Statistik derfor så vidt muligt alle virksomheder såvel den tidligere (DB03) som den nye branchekode, og med udgangspunkt i disse oplysninger har Arbejdstilsynet konverteret sine data på virksomhedsniveau. I det følgende begrænses præsentationen af anmeldte arbejdsulykker på den baggrund til perioden med henblik på at belyse den aktuelle forekomst af anmeldte arbejdsulykker i de 36 branchegrupper. Branchegruppen Slagterier har den absolut højeste gennemsnitlige årlige incidens på 85 anmeldte arbejdsulykker pr beskæftigede. I top-5 følger herefter Anlægsarbejde (36), Metal og maskiner (33), Transport af gods (32) og Transport af passagerer (32). Det årlige gennemsnit for alle branchegrupper er 17 i perioden Det vurderes at Slagterier, ud over at være en hårdt belastet branche, også har en høj rapporteringsgrad som følge af, at sårskader m.m. (som er hyppigt forekommende i branchen) betyder, at den tilskadekomne ikke må håndtere fødevarer og derfor er arbejdsudygtig. Branchegrupper med en lav incidens kan afspejle en lavere rapporteringsgrad. For branchegruppen Landbrug, skovbrug og fiskeri peger en undersøgelse på, at dette er en del af forklaringen (Carstensen 2008). En yderligere opdeling på mænd og kvinder viser, at branchegruppen Slagterier tillige har den højeste gennemsnitlige årlige incidens uanset køn (61 blandt kvinder og 96 blandt mænd) (figur 2.23). For kvinder følger herefter branchegrupperne Transport af passagerer (40), Transport af gods (35), Døgninstitutioner og hjemmepleje (28) samt Nærings- og nydelsesmidler (26). For mænd følger branchegrupperne Anlægsarbejde (38), Metal og maskiner (36), Nærings- og nydelsesmidler (35) og Plast, glas og beton (35). Gennemsnittet for alle branchegrupper er henholdsvis 14 for kvinder og 19 for mænd i perioden

43 Figur 2-23 Gennemsnitlig årlige antal anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet pr beskæftigede fordelt på branchegruppe separat for kvinder og mænd (sorteret efter forekomst blandt mænd) 19 Slagterier 01 Anlægsarbejde 10 Metal og maskiner 20 Nærings- og nydelsesmidler 11 Plast, glas og beton 23 Vand, kloak og affald 14 Træ og møbler 29 Transport af gods 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 03 Færdiggørelse af byggeri 30 Transport af passagerer 27 Rengøring 13 Transportmidler 12 Tekstil og papir 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 21 Politi, beredskab og fængsler ALLE BRANCHEGRUPPER 09 Kemi og medicin 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr 26 Kultur og sport 07 Energi og råstoffer 33 Hospitaler 05 Engros 31 Daginstitutioner 06 Elektronik 25 Hotel og camping 35 Undervisning 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 04 Butikker 28 Restauranter og barer 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 17 Kontor 15 Film, presse og bøger 36 Universiteter og forskning 24 Frisører og anden personlig pleje 16 IT og telekommunikation 34 Læger, tandlæger og dyrlæger Kvinder Mænd Næsten 40 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker i er sket inden for de fem branchegrupper Døgninstitutioner og hjemmepleje (11 pct.), Kontor (8 pct.), Metal og maskiner (8 pct.), Transport af gods (6 pct.) og Opførelse og nedrivning af byggeri (6 pct.) (figur 2-24). Med undtagelse af branchegruppen Kontor har de nævnte branchegrupper endvidere en incidens, som ligger over gennemsnittet for alle branchegrupper. Blandt kvinder er 44 pct. af de anmeldte arbejdsulykker sket inden for de tre branchegrupper Døgninstitutioner og hjemmepleje (24 pct.), Kontor (11 pct.) og Daginstitutioner (9 pct.). Blandt mænd er 41 pct. af de anmeldte arbejdsulykker i sket i de fem branchegrupper Metal og maskiner (11 pct.), Opførelse og nedrivning af byggeri (10 pct.), Transport af gods (8 pct.), Færdiggørelse af byggeri (6 pct.) og Kontor (6 pct.). 44

44 Figur 2-24 Antal anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet fordelt på branchegruppe (sorteret efter antal i 2007) 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 10 Metal og maskiner 17 Kontor 29 Transport af gods 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 19 Slagterier 05 Engros 04 Butikker 35 Undervisning 31 Daginstitutioner 03 Færdiggørelse af byggeri 20 Nærings- og nydelsesmidler 33 Hospitaler 11 Plast, glas og beton 37 Uoplyst og andet 30 Transport af passagerer 21 Politi, beredskab og fængsler 14 Træ og møbler 27 Rengøring 13 Transportmidler 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 01 Anlægsarbejde 28 Restauranter og barer 26 Kultur og sport 06 Elektronik 23 Vand, kloak og affald 09 Kemi og medicin 12 Tekstil og papir 25 Hotel og camping 15 Film, presse og bøger 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 07 Energi og råstoffer 16 IT og telekommunikation 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr 36 Universiteter og forskning 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 24 Frisører og anden personlig pleje Som tidligere nævnt falder det samlede antal anmeldte arbejdsulykker med 14 pct. fra 2008 til De enkelte branchegrupper bidrager i varierende omfang til dette fald, men især branchegrupper, der tilhører den industrielle sektor, tegner faldet, og dertil kommer bygge- og anlægssektoren og branchegruppen Transport af gods. Specielt skal fremhæves branchegruppen Metal og maskiner, hvor antallet af anmeldte arbejdsulykker falder med 41 pct. fra 2008 til 2009, svarende til, at der er anmeldt ca færre arbejdsulykker i denne branchegruppe i 2009 sammenlignet med i I enkelte branchegrupper er antallet af anmeldte arbejdsulykker øget fra 2008 til 2009, og her skal fremhæves branchegruppen Hospitaler, hvor antallet stiger med 9 pct. Faldet i de nævnte sektorer, skal ses i lyset af det tidligere nævnte usædvanligt store fald i beskæftigelsen på ca. 5 pct. fra fjerde kvartal 2008 til fjerde kvartal 2009, som dækker over et fald inden for den private sektor og en mindre stigning inden for det offentlige. Det største fald ses inden for industrien og bygge- og anlægssektoren, men også inden for handel og transport ses et større fald (Danmarks Statistik, marts 2010). Som tidligere beskrevet kan faldet i beskæftigelsen alene ikke forklare faldet i anmeldte arbejdsulykker. 45

45 Branchegrupper, køn og skadetype I det følgende fremhæves for udvalgte skadetyper en række branchegrupper, som er bemærkelsesværdige for henholdsvis kvinder og mænd, fordi de både har en incidens, der er over gennemsnittet for samtlige branchegrupper, og en relativt høj andel af det samlede antal anmeldte arbejdsulykker inden for den pågældende skadetype. Skadetyperne er udvalgt blandt de, der fremgår af figur 2-12, og er amputationer, knoglebrud, forstuvninger m.v., sårskader, bløddelsskader, chok samt ætsninger i kategorien af øvrige skadetyper. Amputationer Amputationer er generelt en sjælden skadetype, men skadetypen medtages her, da den indgår som en del af Arbejdstilsynets definition på alvorlige arbejdsulykker og ofte har varige konsekvenser for tilskadekomne. Antallet af arbejdsulykker, der har medført amputationer blandt kvinder, vurderes at være for lavt til at foretage sammenligninger mellem incidenser. Der er i perioden i alt anmeldt 69 arbejdsulykker, der har medført amputationer blandt kvinder. 11 af disse ligger inden for Nærings- og nydelsesmidler, der gennemsnitligt i perioden beskæftigede ca kvinder. 7 ligger inden for Døgninstitutioner og hjemmepleje, der beskæftigede ca kvinder. Inden for hver af branchegrupperne Butikker, Metal og maskiner, Daginstitutioner og Undervisning er der i perioden anmeldt 4 arbejdsulykker, der har medført amputationer blandt kvinder. For mænds vedkommende er følgende branchegrupper bemærkelsesværdige med hensyn til arbejdsulykker, der har medført amputationer: Opførelse og nedrivning af byggeri: Omfatter en stor andel af det samlede antal arbejdsulykker, der har medført amputationer blandt mænd (ca. 13 pct.). Incidensen er ca. 2,2 gange højere end gennemsnittet for alle branchegrupper blandt mænd. Metal og maskiner: Omfatter en stor andel af det samlede antal arbejdsulykker, der har medført amputationer blandt mænd (ca. 13 pct.). Incidensen er to gange højere end gennemsnittet for alle branchegrupper blandt mænd. Landbrug, skovbrug og fiskeri: Omfatter en stor andel af det samlede antal arbejdsulykker, der har medført amputationer blandt mænd (ca. 13 pct.). Incidensen er 1,9 gange højere end gennemsnittet for alle branchegrupper blandt mænd. 46

46 Træ og møbler: Omfatter en stor andel af det samlede antal arbejdsulykker, der har medført amputationer blandt mænd (ca. 8 pct.). Incidensen er 5,5 gange højere end gennemsnittet for alle branchegrupper blandt mænd. Plast, glas og beton: Omfatter en stor andel af det samlede antal arbejdsulykker, der har medført amputationer blandt mænd (ca. 7 pct.). Incidensen er 3,3 gange højere end gennemsnittet for alle branchegrupper blandt mænd. Herudover skal der nævnes to branchegrupper med en del arbejdsulykker, der har medført amputationer, men hvor incidensen ikke adskiller sig markant fra gennemsnittet. Det drejer sig om Engros og Transport af gods. Herudover er der tre branchegrupper, der ikke repræsenterer væsentlige andele af det samlede antal amputationer, men hvor incidensen ligger markant over gennemsnittet, hvilket peger på høj risiko inden for relativt små brancheområder. Det drejer sig om Installation og reparation af maskiner og udstyr, Slagterier og Nærings- og nydelsesmidler. Knoglebrud For kvinders vedkommende kan der ikke udpeges branchegrupper, der både omfatter en stor andel af de arbejdsulykker, der har medført knoglebrud hos kvinder, og samtidigt har en incidens, der ligger væsentligt over gennemsnittet, da populationen er meget lille. Branchegrupperne Kontor (14 pct.), Døgninstitutioner og hjemmepleje (14 pct.), Undervisning (10 pct.) og Daginstitutioner (10 pct.) tæller tilsammen halvdelen af knoglebruddene blandt kvinder, hvilket formodentligt hænger sammen med, at der er mange kvinder beskæftiget i disse branchegrupper. Branchegruppen Slagterier har fire gange højere incidens af knoglebrud i forhold til gennemsnittet blandt kvinder. For branchegrupperne Metal og maskiner, Træ og møbler, Landbrug, skovbrug og fiskeri, Nærings- og nydelsesmidler og Transport af gods er incidensen ca. dobbelt så høj som gennemsnittet. For mænds vedkommende er følgende branchegrupper bemærkelsesværdige med hensyn til arbejdsulykker, der har medført knoglebrud: Opførelse og nedrivning af byggeri: Omfatter en stor andel af det samlede antal arbejdsulykker, der har medført knoglebrud blandt mænd (ca. 11 pct.). Incidensen er 1,9 gange højere end gennemsnittet for alle branchegrupper blandt mænd. Metal og maskiner: Omfatter en stor andel af det samlede antal arbejdsulykker, der har medført knoglebrud blandt mænd (ca. 13 pct.). Incidensen er 2,2 gange højere end gennemsnittet for alle branchegrupper blandt mænd. 47

47 Transport af gods: Omfatter en stor andel af det samlede antal arbejdsulykker, der har medført knoglebrud blandt mænd (ca. 8 pct.). Incidensen er 1,7 gange højere end gennemsnittet for alle branchegrupper blandt mænd. Herudover skal der nævnes tre branchegrupper, der sammen med de tre branchegrupper ovenfor, udgør halvdelen af de arbejdsulykker, der har medført knoglebrud hos mænd, men hvor incidensen ikke adskiller sig markant fra gennemsnittet. Det drejer sig om Kontor (7 pct.), Engros (6 pct.) og Færdiggørelse af byggeri (5 pct.). Forstuvninger, forstrækninger, luksationer mv. Forstuvninger mv. af ryggen udgør i gennemsnit 34 pct. af alle forstuvninger mv. For kvinders vedkommende er følgende branchegrupper bemærkelsesværdige med hensyn til arbejdsulykker, der har medført forstuvninger mv.: Døgninstitutioner og hjemmepleje: Omfatter en stor andel af det samlede antal arbejdsulykker, der har medført forstuvninger mv. blandt kvinder (ca. 30 pct.). 45 pct. af forstuvningerne blandt kvinder vedrører ryg og rygrad. Incidensen er 2,5 gange højere end gennemsnittet for alle branchegrupper blandt kvinder. Transport af gods: Omfatter en stor andel af det samlede antal arbejdsulykker, der har medført forstuvninger mv. blandt kvinder (knapt 5 pct.). Incidensen er 2,7 gange højere end gennemsnittet for alle branchegrupper blandt kvinder. Herudover skal nævnes to branchegrupper, hvor antallet af forstuvninger mv. er stort, men hvor incidensen er lavere eller ikke er væsentligt højere end gennemsnittet. Det drejer sig om Daginstitutioner (9 pct.) og Hospitaler (8 pct.). 37 pct. af forstuvningerne blandt kvinder i Daginstitutioner vedrører ryggen, og 45 pct. af forstuvningerne blandt kvinder i Hospitaler vedrører ryggen. Endelig skal branchegruppen Slagterier nævnes, da incidensen ligger fire gange højere end gennemsnittet. Antallet af anmeldte forstuvninger mv. på Slagterier udgør dog kun 2 pct. For mænds vedkommende er følgende branchegrupper bemærkelsesværdige med hensyn til arbejdsulykker, der har medført forstuvninger mv.: Transport af gods: Omfatter en stor andel af det samlede antal arbejdsulykker, der har medført forstuvninger mv. blandt mænd (ca. 10 pct.). Incidensen er to gange højere end gennemsnittet for alle branchegrupper blandt mænd. Opførelse og nedrivning af byggeri: Omfatter en stor andel af det samlede antal arbejdsulykker, der har medført forstuvninger mv. blandt mænd (ca. 10 pct.). Incidensen er 1,6 gange højere end gennemsnittet for alle branchegrupper blandt mænd. 48

48 Metal og maskiner: Omfatter en stor andel af det samlede antal arbejdsulykker, der har medført forstuvninger mv. blandt mænd (ca. 10 pct.). Incidensen er 1,6 gange højere end gennemsnittet for alle branchegrupper blandt mænd. Politi, beredskab og fængsler: Omfatter en stor andel af det samlede antal arbejdsulykker, der har medført forstuvninger mv. blandt mænd (ca. 5 pct.). Incidensen er 1,6 gange højere end gennemsnittet for alle branchegrupper blandt mænd. Herudover skal branchegruppen Slagterier nævnes, da incidensen ligger fire gange højere end gennemsnittet. Antallet af anmeldte forstuvninger mv. på Slagterier udgør dog kun knapt 4 pct. Sårskader For kvinders vedkommende er følgende branchegrupper bemærkelsesværdige med hensyn til arbejdsulykker, der har medført sårskader: Slagterier: Omfatter en relativt stor andel af det samlede antal arbejdsulykker, der har medført sårskader blandt kvinder (5,5 pct.). Incidensen er 12 gange højere end gennemsnittet for alle branchegrupper blandt kvinder. Nærings- og nydelsesmidler: Omfatter en relativt stor andel af det samlede antal arbejdsulykker, der har medført sårskader blandt kvinder (ca. 6,5 pct.). Incidensen er fire gange højere end gennemsnittet for alle branchegrupper blandt kvinder. Metal og maskiner: Omfatter en relativt stor andel af det samlede antal arbejdsulykker, der har medført sårskader blandt kvinder (ca. 6 pct.). Incidensen er 3,5 gange højere end gennemsnittet for alle branchegrupper blandt kvinder. Herudover skal nævnes tre branchegrupper, som tegner sig for en stor andel af sårskaderne blandt kvinder, men hvor incidensen ikke er højere end gennemsnittet. Det drejer sig om Døgninstitutioner og hjemmepleje, der tæller 13 pct. af sårskaderne, samt Butikker (7 pct.) og Kontor (8 pct.). For mænds vedkommende er følgende branchegrupper bemærkelsesværdige med hensyn til arbejdsulykker, der har medført sårskader: Slagterier: Omfatter en stor andel af det samlede antal arbejdsulykker, der har medført sårskader blandt mænd (11 pct.). Incidensen er 12 gange højere end gennemsnittet for alle branchegrupper blandt mænd. 49

49 Metal og maskiner: Omfatter en stor andel af det samlede antal arbejdsulykker, der har medført sårskader blandt mænd (17 pct.). Incidensen er 2,8 gange højere end gennemsnittet for alle branchegrupper blandt mænd. Opførelse og nedrivning af byggeri: Omfatter en stor andel af det samlede antal arbejdsulykker, der har medført sårskader blandt mænd (11 pct.). Incidensen er 1,9 gange højere end gennemsnittet for alle branchegrupper blandt mænd. Færdiggørelse af byggeri: Omfatter en stor andel af det samlede antal arbejdsulykker, der har medført sårskader blandt mænd (7 pct.). Incidensen er 1,8 gange højere end gennemsnittet for alle branchegrupper blandt mænd. I følgende branchegrupper er incidensen af sårskader ca. dobbelt så høj som gennemsnittet, men hver branchegruppe udgør en relativt lille andel (1-4 pct.) af det samlede antal sårskader. Det drejer sig om Plast, glas og beton, Tekstil og papir, Træ og møbler og Nærings- og nydelsesmidler, Bløddelsskader For kvinders vedkommende er følgende branchegrupper bemærkelsesværdige med hensyn til arbejdsulykker, der har medført bløddelsskader: Transport af gods: Omfatter en stor andel af det samlede antal arbejdsulykker, der har medført bløddelsskader blandt kvinder (11 pct.). Incidensen er syv gange højere end gennemsnittet for alle branchegrupper blandt kvinder. Herudover skal nævnes tre branchegrupper, som tegner sig for en stor andel af bløddelsskaderne blandt kvinder, men hvor incidensen ikke er højere end gennemsnittet. Det drejer sig om Døgninstitutioner og hjemmepleje (16 pct.), Kontor (8 pct.), Undervisning (7 pct.), samt Butikker, Nærings- og nydelsesmidler og Daginstitutioner (alle med 6 pct.). Branchegruppen Slagterier udgør kun 3 pct. af det samlede antal bløddelsskader blandt kvinder, men incidensen for slagterier næsten 8 gange højere end gennemsnittet. For mænds vedkommende er følgende branchegrupper bemærkelsesværdige med hensyn til arbejdsulykker, der har medført bløddelsskader: Metal og maskiner: Omfatter en stor andel af det samlede antal arbejdsulykker, der har medført bløddelsskader blandt mænd (13 pct.). Incidensen er 2,2 gange højere end gennemsnittet for alle branchegrupper blandt mænd. 50

50 Transport af gods: Omfatter en stor andel af det samlede antal arbejdsulykker, der har medført bløddelsskader blandt mænd (12 pct.). Incidensen er 2,5 gange højere end gennemsnittet for alle branchegrupper blandt mænd. Herudover skal nævnes branchegruppen Opførelse og nedrivning af byggeri, der tegner sig for 8 pct. af bløddelsskaderne blandt mænd. Incidensen for branchegruppen er 1,3 gange højere end gennemsnittet blandt mænd. Endelig skal nævnes seks branchegrupper, hvor incidensen er markant højere end gennemsnittet, men som hver især ikke udgør så stor en andel af bløddelsskaderne blandt mænd. Det drejer sig især om Slagterier, hvor incidensen er fem gange højere end gennemsnittet, og om Anlægsarbejde, Plast, glas og beton, Transportmidler, Træ og møbler og Nærings- og nydelsesmidler, hvor incidensen i alle tilfælde er ca. dobbelt så høj som gennemsnittet. De seks branchegrupper udgør mellem 2 og 4 pct. af det samlede antal arbejdsulykker, der har medført bløddelsskader blandt mænd. Chok For kvinders vedkommende er følgende branchegrupper bemærkelsesværdige med hensyn til arbejdsulykker, der har medført chok: Døgninstitutioner og hjemmepleje: Omfatter en meget stor andel af det samlede antal arbejdsulykker, der har medført chok blandt kvinder (33 pct.). Incidensen er 2,8 gange højere end gennemsnittet for alle branchegrupper blandt kvinder. Transport af passagerer: Omfatter en stor andel af det samlede antal arbejdsulykker, der har medført chok blandt kvinder (10 pct.). Incidensen er 14 gange højere end gennemsnittet for alle branchegrupper blandt kvinder. Herudover skal nævnes fem branchegrupper, som udgør en relativt stor andel af det samlede antal arbejdsulykker, der har medført chok blandt kvinder, men hvor incidensen nogenlunde svarer til gennemsnittet for alle branchegrupper. Det drejer sig om Butikker (8 pct.), Kontor (14 pct.), Daginstitutioner (7 pct.), Hospitaler (9 pct.) og Undervisning (12 pct.). For mænds vedkommende er følgende branchegrupper bemærkelsesværdige med hensyn til arbejdsulykker, der har medført chok: Transport af passagerer: Omfatter en meget stor andel af det samlede antal arbejdsulykker, der har medført chok blandt mænd (43 pct.). Incidensen er 20 gange højere end gennemsnittet for alle branchegrupper blandt mænd. Døgninstitutioner og hjemmepleje: Omfatter en stor andel af det samlede antal arbejdsulykker, der har medført chok blandt mænd (9 pct.). 51

51 Incidensen er fem gange højere end gennemsnittet for alle branchegrupper blandt mænd. Herudover skal nævnes tre branchegrupper, som udgør en relativt stor andel af det samlede antal arbejdsulykker, der har medført chok, men hvor incidensen svarer til eller er lavere end gennemsnittet. Det drejer sig om Butikker (7 pct.), Kontor (9 pct.) og Undervisning (6 pct.). Øvrige skadetyper Blandt de sjældnere skadetyper er der for såvel kvinder som mænd en stærk overhyppighed af ætsninger (kemisk) inden for branchegrupperne Kemi og medicin, Slagterier, Nærings- og nydelsesmidler og Rengøring. 2.4 Arbejdsulykker, der har ført til behandling på skadestue På fire skadestuer fordelt over landet er der til og med 2010 for de tilfælde, hvor kontaktårsagen er en ulykke, foretaget en detaljeret registrering af oplysninger om ulykkestilfældet til Ulykkesregistret, som drives af Center for Ulykkesforskning ved Statens Institut for Folkesundhed. Oplysninger om tilskadekomnes aktivitet, umiddelbart før ulykken skete, gør det muligt at identificere de tilfælde, hvor tilskadekomne udførte lønarbejde. I det følgende vil dette ulykkesregister blive anvendt til at belyse udviklingen i arbejdsulykker, der har ført til behandling på skadestue, blandt især børn og unge, hvor underrapporteringen af anmeldelsespligtige arbejdsulykker til Arbejdstilsynet i en lidt ældre undersøgelse er vist til at være højere end for ældre tilskadekomne (bilag 2.1). 25 Ved sammenligning af antallet af arbejdsulykker, der har ført til behandling på skadestue, med antallet af anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, skal man være opmærksom på, at ikke alle arbejdsulykker behandlet på skadestue er anmeldelsespligtige, og omvendt har ikke alle arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet ført til behandling på en skadestue. Eksempelvis behandles tilfælde af forstuvning af ryg og rygrad, som hyppigt anmeldes til Arbejdstilsynet, kun i begrænset omfang på en skadestue (Overvågningsrapport 2005, Arbejdstilsynet, 2007). Ulykkesregistret ved Statens Institut for Folkesundhed, som blev etableret i 1990, er som planlagt, blevet nedlagt med udgangen af Baggrunden er, at der i 2008 i Landspatientregistret blev indført en ensartet skadesregistrering på alle landets skadestuer med den hensigt på længere sigt at opbygge et nationalt skadesregister (NSR). En del af den udvidede registrering til Landspatientregistret er dog frivillig, herunder fx registrering af branche for arbejdsulykker, som frem til og med 2010 blev registreret i Statens Institut for Folkesundheds ulykkesregister. Det kommende nationale skadesregister kan således endnu ikke i samme omfang tilvejebringe informationer, der kan anvendes i det forebyggende arbejde. Derfor har Sundhedsstyrelsen og en række ministerier og myndigheder, herunder Arbejdstilsynet, indgået et samarbejde om et pilotprojekt, der har til formål at afprøve en udvidet skadesregistrering, herunder 25 Som tidligere omtalt i kapitlet vurderes det i en nyere undersøgelse, på grundlag af en samkøring af oplysninger om arbejdsulykker behandlet på skadestue med oplysninger om anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, at ca. 47 pct. af de alvorlige arbejdsulykker behandlet på skadestue anmeldes til Arbejdstilsynet. Antagelsen i undersøgelsen er, at de alvorlige ulykker med stor sandsynlighed har ført til arbejdsudygtighed, og at de dermed er anmeldelsespligtige (Arbejdstilsynet, 2008). Undersøgelsen viser endvidere, at underrapporteringen stort set er konstant i perioden , men belyste ikke en eventuel afhængighed mellem underrapportering og tilskadekomnes alder. 52

52 registrering af branche, og nytten heraf på tre udvalgte skadestuer 26. Omlægningen til et nationalt skadesregister vil i overgangsperioden få indflydelse på repræsentativitet og kvalitet af data, og dermed for anvendelsen i overvågningssammenhæng. De seneste år er der sket en række ændringer i grundlaget for dataindsamlingen til Ulykkesregistret hos Statens Institut for Folkesundhed, og som kort skal omtales her, da de har betydning for brugen af data. Ulykkesregistret omfattede oprindeligt registreringer på fem skadestuer, men fra og med 2007 blev antallet reduceret til fire (Glostrup, Frederikssund, Esbjerg og Randers). I den følgende præsentation af udviklingen i arbejdsulykker, der har ført til behandling på skadestue, anvendes alene data fra disse fire skadestuer. Til tallene for 2009 skal endvidere bemærkes, at kun hvert andet ulykkestilfælde blev registreret på skadestuen i Glostrup, hvilket korrigeres ved at gange antallet af arbejdsulykker registreret på skadestuen med to. Tidligere var optageområderne for skadestuerne relativt veldefinerede ved en række kommuner, som fulgte sygehusenes optageområder. I analyser af arbejdsulykker, der har ført til behandling på skadestue, blev der derfor tidligere taget udgangspunkt i populationen af beskæftigede i de pågældende kommuner (se også Overvågningsrapport 2005). Strukturelle ændringer, herunder blandt andet lukningen af skadestuer på en række mindre sygehuse i løbet af 2003 og den efterfølgende sammenlægning af kommuner i 2007, betyder, at det er blevet vanskeligere at afgrænse og bestemme optageområderne for de fire skadestuer. Endvidere er der sket ændringer i reglerne for visitation til skadestuerne, som sammen med længere afstande kan påvirke adfærden og søgning af behandling på en skadestue. Det er dermed også blevet vanskeligere at afgrænse populationen til en analyse af omfanget og udviklingen i forekomsten af ulykker. Analyser viser, at det i dag i højere grad end tidligere varierer fra kommune til kommune, i hvilket omfang befolkningen søger én af de fire skadestuer i Ulykkesregistret. I nogle kommuner er det over 90 pct. af de tilskadekomne, mens det i andre kan være fx 30 pct. En metode til estimering af det nuværende optageområde er endnu ikke udviklet, og det er derfor heller ikke muligt at vurdere repræsentativiteten og estimere incidensen af arbejdsulykker. Statens Institut for Folkesundhed vurderer overordnet, at de fire skadestuer behandler ca. 13 pct. af det samlede antal skader, der behandles på landets skadestuer (Laursen, 2010). Denne vurdering er baseret på en sammenligning af antallet af registreringer i Ulykkesregistret med den landsdækkende registrering af skader i Landspatientregistret, men den belyser ikke optageområdets repræsentativitet for landet som helhed Arbejdsulykker, der har ført til behandling på skadestue Af ovenstående årsager vises i det følgende alene absolutte tal for antallet af tilskadekomne, der har fået behandling på én af de fire skadestuer efter en arbejdsulykke. 26 Projektbeskrivelse. Pilotprojekt vedr. udvidet skadestueregistrering på tre udvalgte skadestuer. Sundhedsstyrelsen, maj

53 Tabel 2-10 Antal arbejdsulykker, der har ført til behandling på skadestuerne i Glostrup, Frederikssund, Esbjerg og Randers fordelt på aldersgruppe I alt Under 18 år år år og derover I alt I figur 2-25 ses udviklingen i perioden i antallet af arbejdsulykker, der har ført til behandling på én af fire skadestuer, der indgår i ulykkesregistret hos Statens Institut for Folkesundhed. Antallet af tilfælde falder fra ca i 2001 til ca i Herefter øges antallet igen til ca i 2004, for at falde til ca tilfælde i 2009 (tabel 2-10). For anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet ses tilsvarende et fald frem til 2003, herefter ses en stigning frem til 2008 og et fald i Faldet i antal arbejdsulykker behandlet på de fire skadestuer fra 2008 til 2009 er ca.16 pct. 27. I anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet ses et fald på ca. 14 pct. fra 2008 til 2009 (se afsnit 2.3.3). Til sammenligning viser tallene fra Landspatientregistret et fald på ca. 19 pct. i antal arbejdsulykker behandlet på alle landets skadesstuer fra i 2008 til i Figur 2-25 Antal arbejdsulykker, der har ført til behandling på skadestuerne i Glostrup, Frederikssund, Esbjerg og Randers Som tidligere nævnt er vurderingen, at de fire skadestuer i SIFs ulykkesregister dækker ca. 13 pct. af det samlede antal skader, der behandles på landets skadestuer. Antages det samme for skader som følge af arbejdsulykker, er et forsigtigt estimat, at ca personer blev behandlet for skader som følge af en arbejdsulykke i 2009, hvilket er højere end antallet ifølge Landspatientregistret (ca ). Mulige årsager til denne afvigelse er, at optageområdet for de fire skadestuer ikke nødvendigvis er repræsentativ med hensyn til blandt andet branche i sammenligning med fordelingen på landsplan; at der er fri adgang til de fire skadestuer, mens man skal henvises til en række af landets øvrige skadestuer, og at forekomsten på de fire skadestuer derfor kan være relativt højere sammenlignet med landets skadestuer som helhed; at der, i forbindelse med indførelsen af en mere detaljeret og ressourcekrævende regis- 27 Der kan som nævnt ovenfor ikke korrigeres for udviklingen i beskæftigelsen for de fire skadestuers optageområde, men beskæftigelsen har generelt været stigende fra 2004 og frem til 2008 for at falde i løbet af

54 trering af oplysninger om ulykkestilfælde på alle landets skadestuer fra og med 2008, sker et fald i andelen af ulykkestilfælde, som registreres som sådan (Laursen 2011). Køn I figur 2-26 ses udviklingen i perioden i antallet af arbejdsulykker, der har ført til behandling på én af fire skadestuer nævnt ovenfor, for mænd og kvinder. For mænds vedkommende ses et fald i antallet af arbejdsulykker fra tilfælde i 2001 til tilfælde i For kvinder er antallet af arbejdsulykker mere stabil i perioden, hvor antallet er højst i 2002 med tilfælde, og lavest i 2003 med tilfælde. Denne forskel i udvikling mellem de to køn betyder, at andelen af kvinder i det samlede antal af arbejdsulykker, der har ført til behandling på én af de fire skadestuer, stiger langsomt i perioden fra 28 pct. i 2001 til 32 pct. i 2008, og igen til 36 pct. i For anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet gælder, at kvindernes andel er højere, men at den også langsomt stiger i perioden fra 36 pct. i 2001 til 38 pct. i 2004, hvorefter den er konstant i en årrække for igen at stige i 2009 til 42 pct. (se afsnit 2.3.2). Figur 2-26 Antal arbejdsulykker, der har ført til behandling på skadestuerne i Glostrup, Frederikssund, Esbjerg og Randers fordelt på køn Mænd Kvinder At andelen af arbejdsulykker registreret på de fire skadestuer blandt kvinder er lavere end, når det gælder andelen i arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet, skyldes blandt andet en forskel i fordelingen af skadetyper mellem de to køn. Det gælder fx forstuvning mv. af ryg, som hyppigere anmeldes blandt kvinder, og som i sjældnere grad fører til behandling på skadestue (se også næste afsnit). En anden forklaring kan være, at de fire skadestuers optageområde ikke i samme omfang er repræsentative, når det gælder køn. Skadetype Den hyppigste skade, som behandles på skadestue som følge af en arbejdsulykke, er sårskader, som gennemsnitligt udgør 43 pct. i perioden Herefter følger bløddelsskader (28 pct.), forstuvninger (12 pct.) (forstuvninger mv. af ryg udgør under 1 pct.) og knoglebrud (7 pct.). Der sker ikke væsentlige ændringer over tid i fordelingen mellem ovennævnte skadetyper. Fordelingen af skadetyper er dermed ikke den samme som for 55

55 anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, hvor den hyppigste skade er forstuvninger, som de seneste år udgør ca. 43 pct., efterfulgt at sårskader (ca. 15 pct.) og knoglebrud (ca. 9 pct.). Tabel 2-11 Antal arbejdsulykker, der har ført til behandling på skadestuerne i Glostrup, Frederikssund, Esbjerg og Randers fordelt på tre aldersgrupper samt skadetype Aldersgruppe Amputation af lemmer Knoglebrud Forstuvning, undtagen ryg Forstuvning af ryg Skadetype Sårskade Termisk skade Bløddelsskade uden sår Æstning og forgitning Andet og uoplyst I alt Unge under 18 år Antal Andel (pct.) 0,2 5,0 9,4 0,3 47,8 2,0 29,8 2,6 2, år Antal Andel (pct.) 0,2 4,7 12,3 0,5 41,8 2,0 31,6 2,2 4,5 100,0 25 år og derover Antal Andel (pct.) 0,4 7,4 12,0 0,6 43,4 1,7 26,9 2,1 5,5 100 I alt Antal Andel (pct.) 0,3 6,8 12,0 0,6 43,2 1,8 28,0 2,1 5,2 100 Unge under 18 år Det laveste antal arbejdsulykker blandt unge under 18 år, der har ført til behandling på én af de fire skadestuer i perioden , ses i 2009 med ca. 320 tilfælde. Det højeste antal i perioden ses i 2007 med ca. 450 tilfælde (figur 2-27 og tabel 2-10). Som beskrevet tidligere, er der aktuelt ikke udviklet en metode til estimering af et landsdækkende antal og til beregning af incidens, og dermed heller ikke en metode, der kan anvendes for unge under 18 år. Med det forbehold, at repræsentativiteten for materialet ikke er belyst, viser en sammenligning med anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet en parallelitet i udviklingen, i og med at antallet blandt unge under 18 år er steget fra 551 tilfælde i 2003 til 687 tilfælde i 2008, for landet som helhed, for derefter at falde til 575 i 2009 (Arbejdstilsynet, 2010). For unge mænd svinger antallet af arbejdsulykker mellem 236 i 2009 og 307 i 2007, mens antallet for kvinder ligger mellem 88 i 2009 og 142 i For samtlige arbejdsulykker registreret på én af de fire skadestuer blandt personer under 18 år tegner unge kvinder sig i perioden for gennemsnitlig 42 pct. af tilfældene. Andelen svinger mellem 37 (2009) og 48 pct. (2008). For skadetype viser det sig, at den gennemsnitlige andel af sårskader er lidt højere hos unge under 18 år end blandt ældre over 24 år (48 pct. mod 43 pct.). Bløddelsskader udgør 30 pct., forstuvninger 10 pct. og knoglebrud 5 pct. (tabel 2-11). Opgørelser af, i hvilke brancher de unge under 18 år var ansat, da arbejdsulykken skete, viser, at ca. 22 pct. af tilfældene er sket inden for Detailhandel, 12 pct. inden for byggeog anlægssektoren, 9 pct. er sket inden for Restaurationsvirksomhed, 5 pct. inden for Handel med og reparation af motorkøretøjer og endelig er 4 pct. sket inden for Landbrug, gartneri og jagt i perioden Det skal bemærkes, at ca. 22 pct. af tilfældene mangler brancheoplysninger, hvorfor tallene er behæftet med nogen usikkerhed. 28 I Ulykkesregistret registreres branchen for tilskadekomnes arbejdssted efter den ny brancheklassifikation Dansk Branchekode DB07 2. ciffer fra og med I årene før anvendtes DB03, som ikke er sammenlignelig med DB07. 56

56 For unge kvinder ses det, at de fleste arbejdsulykker er sket i færre brancher end det er tilfældet for mænd. Således er ca. 35 pct. af arbejdsulykkerne blandt unge kvinder sket i Detailhandel og 15 pct. i Restaurationsvirksomhed og endelig er 4 pct. sket inden for henholdsvis Landbrug, gartneri og jagt og Fødevareindustri. For unge mænd ses det, at arbejdsulykkerne primært er sket i bygge- og anlægssektoren (ca. 18 pct.), Detailhandel (16 pct.), Handel med og reparation af motorkøretøjer (7 pct.), Restaurationsvirksomheder (6 pct.) samt Landbrug, gartneri og jagt (ca. 4 pct.). Figur 2-27 Antal arbejdsulykker, der har ført til behandling på skadestuerne i Glostrup, Frederikssund, Esbjerg og Randers blandt unge under 18 år og årige Unge under 18 år årige årige For årige ses et fald frem til i antallet af arbejdsulykker, der har ført til behandling på én af de fire skadestuer, hvorefter antallet stiger især i 2008 for igen at falde i 2009 til periodens laveste niveau. I 2009 blev således ca tilskadekomne årige behandlet på én af de fire skadestuer mod i 2008, hvilket er et fald på ca. 24 pct. Med forbehold for skadestuetallenes eventuelle manglende repræsentativitet i forhold til på landsplan, viser en sammenligning med anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet en vis parallelitet i udviklingen. I 2003 ses således også det laveste antal anmeldte tilfælde i perioden (ca ) blandt årige og herefter en stigning frem til 2008 (ca ) og derefter et fald i 2009 til tilfælde. Faldet fra 2008 til 2009 svarer til et fald på ca. 22 pct. Antallet af arbejdsulykker registreret på én af de fire skadestuer er relativt stabilt for både mænd og kvinder mellem 2001 og 2008, dog med et fald for mændenes vedkommende mellem 2001 og 2003 fra til tilfælde. Antallet blandt kvinder i samme periode ligger mellem 471 i 2004 og 552 i Både for mænd og kvinder ses et fald i antallet af arbejdsulykker registreret på en af de fire skadestuer på ca. 24 pct. mellem 2008 og 2009, fra til tilfælde blandt mænd og fra 552 til 420 blandt kvinder. For samtlige arbejdsulykker registreret på én af de fire skadestuer blandt de årige er andelen for kvinder lavere end for mænd, i gennemsnit 28 pct. i perioden. Andelen svinger i perioden og er lavest i 2001 med 25 pct. og højest i 2006 med 31 pct. 57

57 Den gennemsnitlige andel af sårskader udgør 42 pct. i perioden, mens bløddelsskader udgør 32 pct., forstuvninger 13 pct. og knoglebrud 5 pct. Dermed behandles relativt lidt færre knoglebrud og lidt flere bløddelsskader blandt de årige, sammenlignet med ældre aldersgrupper. En opgørelse af, i hvilke brancher de årige var ansat i , da arbejdsulykken skete, viser, at 20 pct. af arbejdsulykkerne er sket inden for bygge- og anlægssektoren, mens 9 pct. er sket inden for Detailhandel. Mellem 4 og 7 pct. er sket inden for henholdsvis Fødevareindustri, Fremstilling af jern- og metalvarer, Handel med og reparation af motorkøretøjer samt Restaurationsvirksomhed og Offentlig administration, forsvar, politi og retsvæsen. Det skal bemærkes, at ca. 20 pct. af tilfældene mangler brancheoplysninger og opgørelserne derfor er behæftet med nogen usikkerhed. For de årige kvinder ses det, at arbejdsulykkerne især er sket i Detailhandel (19 pct.), Restaurationsvirksomheder (10 pct.), Sundhedsvæsen (10 pct.), mens 4-6 pct. er sket inden for henholdsvis Institutionsophold, Fødevareindustri og Offentlig administration, forsvar, politi og retsvæsen og Landbrug. For de årige mænd er arbejdsulykkerne primært sket i bygge- og anlægssektoren (23 pct.), mens 5-7 pct. er sket inden for henholdsvis Fødevareindustri, Fremstilling af jern- og metalvarer, Handel med og reparation af motorkøretøjer, Detailhandel samt Offentlig administration, forsvar, politi og retsvæsen. 2.5 Selvrapporteret udsættelse I de foregående afsnit er antallet af anmeldte arbejdsulykker analyseret i forhold til udviklingen i forekomsten af alvorlige arbejdsulykker samt skadelidtes køn, alder og branchetilhørsforhold. Nedenfor vil sikkerhedskulturen på virksomhederne som lønmodtagerne opfatter den blive beskrevet på basis af deres besvarelser af spørgsmål. Oplysningerne er indsamlet via en spørgeskemaundersøgelse (Den Nationale Tværsnitsundersøgelse (NAT) foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i 2008 til en repræsentativ stikprøve af årige. Sikkerhedskulturen på virksomhederne er her operationaliseret ved syv spørgsmål, hvoraf fem er formuleret som udsagn, som svarpersonerne skal erklære sig enig eller uenig i ud fra deres opfattelse af forholdene på deres aktuelle arbejdsplads. Fordelinger på alder, køn og anciennitet i jobbet for tre af spørgsmålene blev allerede rapporteret i detaljer i Arbejdstilsynets Overvågningsrapport 2008 (Arbejdstilsynet 2010). Nedenfor beskrives svarfordelingerne af disse tre spørgsmål fordelt på branchegruppe 29 tillige med besvarelserne af yderligere fire spørgsmål. Talmaterialet er dog for begrænset til, at der for alle branchegrupper kan foretages en yderligere opdeling på alder, køn og anciennitet. 29 Da der er tale om en ustratificeret stikprøve af årige, betragtes fordelingen af svarpersoner på branchegrupper nogenlunde at afspejle fordelingen af ansatte i hele landet. Det vil sige, at nogle branchegrupper er talmæssigt svagt repræsenteret, mens andre er betydeligt stærkere repræsenteret. Den statistiske sikkerhed på tallene afhænger af, hvor mange svarpersoner, der indgår i grupperne. Der er således mindre statistisk sikkerhed i mindre grupper. 58

58 I nærværende rapport har vi i modsætning til 2008 fokuseret på den ende af svarskalaerne, hvor der er potentiale til forbedring. Det bemærkes, at der ikke er foretaget statistisk test af forskellene mellem branchegrupperne, og deres indbyrdes placering og i forhold til gennemsnittet skal blot tages som omtrentlig. Både mellem og inden for branchegrupperne er der forskellige risikoforhold, fx mellem ansatte på en byggeplads og administrativt personale i byggeindustrien. Selv om enhver arbejdsgiver har instruktionspligt om risici og sikkerhed på vedkommendes virksomhed, og alle medarbejdere derfor i princippet har modtaget instruktion heri, finder en del af svarpersonerne disse spørgsmål irrelevante. Besvarelser i kategorien irrelevant indgår ikke i de følgende analyser. Fælles for den følgende beskrivelse er, at der er tale om absolutte forekomster, og at der ikke er angivet sikkerhedsintervaller for resultaterne i de enkelte branchegrupper. For branchegrupper med få svar er usikkerheden på resultaterne stor Instruktion i sikkerhed Svarpersonerne blev i 2008 bedt om at tage stilling til spørgsmålet: Fik du en god sikkerhedsinstruktion, da du blev ansat? Svarmulighederne var: I meget høj grad/i høj grad/delvis/i ringe grad/i meget ringe grad. Det skal her bemærkes, at arbejdsgivere har pligt til at instruere ansatte i at udføre arbejdet på en farefri måde, både med hensyn til ulykkes- og sygdomsfarer. De følgende resultater har derfor ikke alene relevans for ulykkesområdet, men også for blandt andet de øvrige arbejdsmiljøemner, som behandles i nærværende rapport. Hvorvidt de adspurgte forbinder begrebet sikkerhedsinstruktion, som anvendes i spørgsmålet, alene med ulykkesfarer eller også med sygdomsfarer, vides ikke. Figur 2-28 viser svarfordelingen fordelt på 36 branchegrupper. I alle branchegrupper er mere end 40 pct. af den opfattelse, at sikkerhedsinstruktionen var meget ringe, ringe eller kun delvist dækkede behovet. I alle branchegrupper på nær Transport af passagerer mener mere end hver anden svarperson, at deres instruktion var mangelfuld. På tværs af alle branchegrupper mener 69 pct. af de adspurgte, at den sikkerhedsinstruktion, som de fik, da de blev ansat på deres aktuelle arbejdsplads, var meget ringe, ringe eller kun delvist dækkede behovet. 59

59 Figur 2-28 Ansattes vurdering af den sikkerhedsinstruktion de selv modtog, da de blev ansat på deres aktuelle arbejdsplads. Procentandel, der vurderer sikkerhedsinstruktionen meget ringe, ringe eller kun delvist dækkende. Separat for branchegrupper Religiøse institutioner og begravelsesvæsen (N=14) 15 Film, presse og bøger (N=36) 19 Slagterier (N=14) 26 Kultur og sport (N=50) 25 Hotel og camping (N=13) 31 Daginstitutioner (N=205) 06 Elektronik (N=40) 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr (N=12) 35 Undervisning (N=253) 17 Kontor (N=428) 34 Læger, tandlæger og dyrlæger (N=94) 36 Universiteter og forskning (N=33) 04 Butikker (N=124) 05 Engros (N=67) 16 IT og telekommunikation (N=36) 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri (N=50) 23 Vand, kloak og affald (N=18) 12 Tekstil og papir (N=14) 20 Nærings- og nydelsesmidler (N=34) 24 Frisører og anden personlig pleje (N=10) 29 Transport af gods (N=69) 03 Færdiggørelse af byggeri (N=52) 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje (N=204) 11 Plast, glas og beton (N=44) 27 Rengøring (N=38) 01 Anlægsarbejde (N=15) 13 Transportmidler (N=43) 37 Uoplyst og andet (N=119) 02 Opførelse og nedrivning af byggeri (N=94) 14 Træ og møbler (N=22) 10 Metal og maskiner (N=112) 28 Restauranter og barer (N=47) 33 Hospitaler (N=196) 21 Politi, beredskab og fængsler (N=53) 07 Energi og råstoffer (N=11) 09 Kemi og medicin (N=44) 30 Transport af passagerer (N=27) I alt (N=3062) Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø oplyser ikke selv forekomster baseret på grupper med færre end 30 svarpersoner. Her gøres det imidlertid for at indikere niveauer, der dog for de mindre grupper på grund af videre sikkerhedsgrænser bør fortolkes med forsigtighed. I 2008 blev svarpersonerne også spurgt om deres mening om virksomhedens sikkerhedsinstruktion til alle nyansatte. Dette spørgsmål blev ligeledes stillet med svarmulighederne: I meget høj grad/i høj grad/delvist/i ringe grad/i meget ringe grad. Figur 2-29 viser, hvordan de adspurgte opfattede den sikkerhedsinstruktion, som efter deres vurdering bliver givet til nyansatte på deres respektive arbejdspladser. I alle branchegrupper var mere end 30 pct. af den opfattelse, at sikkerhedsinstruktionen til nyansatte var meget ringe, ringe eller kun dækkede delvist behovet. I ca. tre fjerdedele af branchegrupperne mener mere end hver anden svarperson, at det står så ringe til. På tværs af alle branchegrupper mener 60 pct. af de adspurgte, at sikkerhedsinstruktionen til nyansatte er meget ringe, ringe eller kun delvis dækker behovet. 60

60 Figur 2-29 Ansattes vurdering af sikkerhedsinstruktionen til nyansatte på deres arbejdsplads. Procentandel der vurderer sikkerhedsinstruktionen meget ringe, ringe eller kun er delvist dækkende. Separat for branchegrupper Religiøse institutioner og begravelsesvæsen (N=14) 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr (N=13) 25 Hotel og camping (N=13) 15 Film, presse og bøger (N=36) 16 IT og telekommunikation (N=36) 19 Slagterier (N=14) 26 Kultur og sport (N=49) 24 Frisører og anden personlig pleje (N=10) 04 Butikker (N=125) 23 Vand, kloak og affald (N=18) 35 Undervisning (N=249) 36 Universiteter og forskning (N=33) 03 Færdiggørelse af byggeri (N=52) 17 Kontor (N=426) 20 Nærings- og nydelsesmidler (N=34) 14 Træ og møbler (N=22) 13 Transportmidler (N=43) 34 Læger, tandlæger og dyrlæger (N=92) 11 Plast, glas og beton (N=44) 31 Daginstitutioner (N=205) 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje (N=200) 37 Uoplyst og andet (N=118) 05 Engros (N=67) 28 Restauranter og barer (N=47) 29 Transport af gods (N=69) 06 Elektronik (N=40) 12 Tekstil og papir (N=14) 21 Politi, beredskab og fængsler (N=53) 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri (N=49) 27 Rengøring (N=38) 01 Anlægsarbejde (N=15) 02 Opførelse og nedrivning af byggeri (N=94) 10 Metal og maskiner (N=114) 33 Hospitaler (N=195) 09 Kemi og medicin (N=43) 30 Transport af passagerer (N=27) 07 Energi og råstoffer (N=11) I alt (N=4797) Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø oplyser ikke selv forekomster baseret på grupper med færre end 30 svarpersoner. Her gøres det imidlertid for at indikere niveauer, der dog for de mindre grupper på grund af videre sikkerhedsgrænser bør fortolkes med forsigtighed. Figur 2-30 nedenfor viser forskelle mellem branchegrupperne med hensyn til, hvordan svarpersonerne vurderer deres egen sikkerhedsinstruktion, og hvordan de opfatter sikkerhedsinstruktionen blev givet til nyansatte på besvarelsestidspunktet. Forskellene varierer fra branchegruppe til branchegruppe med fra 0 til ca. 20 pct. point. Det er interessant, at forskellen i næste alle tilfælde består i, at sikkerhedsinstruktionen til nyansatte vurderes bedre end den, man selv har fået. 61

61 Figur 2-30 Ansattes vurdering af egen sikkerhedsinstruktion og af sikkerhedsinstruktionen til nyansatte på deres arbejdsplads. Procentandel der vurderer sikkerhedsinstruktionen meget ringe, ringe eller kun er delvist dækkende. Separat for branchegrupper Religiøse institutioner og begravelsesvæsen (N=14) 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr (N=13) 25 Hotel og camping (N=13) 15 Film, presse og bøger (N=36) 16 IT og telekommunikation (N=36) 19 Slagterier (N=14) 26 Kultur og sport (N=49) 24 Frisører og anden personlig pleje (N=10) 04 Butikker (N=125) 23 Vand, kloak og affald (N=18) 35 Undervisning (N=249) 36 Universiteter og forskning (N=33) 03 Færdiggørelse af byggeri (N=52) 17 Kontor (N=426) 20 Nærings- og nydelsesmidler (N=34) 14 Træ og møbler (N=22) 13 Transportmidler (N=43) 34 Læger, tandlæger og dyrlæger (N=92) 11 Plast, glas og beton (N=44) 31 Daginstitutioner (N=205) 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje (N=200) 37 Uoplyst og andet (N=118) 05 Engros (N=67) 28 Restauranter og barer (N=47) 06 Elektronik (N=40) 29 Transport af gods (N=69) 21 Politi, beredskab og fængsler (N=53) 12 Tekstil og papir (N=14) 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri (N=49) 27 Rengøring (N=38) 01 Anlægsarbejde (N=15) 02 Opførelse og nedrivning af byggeri (N=94) 10 Metal og maskiner (N=114) 33 Hospitaler (N=195) 09 Kemi og medicin (N=43) 30 Transport af passagerer (N=27) 07 Energi og råstoffer (N=11) I alt (N=4797) Meget ringe, ringe ell. delvist dækkende sikkerhedsinstruktion til nyansatte Egen sikkerhedsinstruktion meget ringe, ringe ell. delvist dækkende Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø oplyser ikke selv forekomster baseret på grupper med færre end 30 svarpersoner. Her gøres det imidlertid for at indikere niveauer, der dog for de mindre grupper på grund af videre sikkerhedsgrænser bør fortolkes med forsigtighed Sikkerhedskultur Svarpersonernes opfattelse af sikkerhedskulturen på deres respektive arbejdspladser er i 2008 undersøgt ved fire spørgsmål, der er formuleret som udsagn, som svarpersonen skal erklære sig enig eller uenig i. Figur 2-31 nedenfor viser, hvor enige ansatte er i udsagnet: Ledelsen på deres arbejdsplads opmuntrer medarbejderne til at deltage i beslutninger, som påvirker deres sikkerhed. Her var svarmulighederne meget uenig/uenig/enig/meget enig. I næsten alle branchegrupper er mere end 20 pct. uenige eller meget uenige i dette udsagn, og i branchegrupperne Religiøse institutioner og begravelsesvæsen, Anlægsarbejde, Film, presse og bøger, Frisører, Elektronik, Transport af gods og slagterier, er mere end 40 pct. uenige eller meget uenige i dette udsagn. Flere af disse branchegrupper er repræsenteret ved forholdsvis få svarpersoner i undersøgelsen, hvorfor sikkerheden 62

62 på tallene er mindre. På tværs af alle branchegrupper er 26 pct. af de adspurgte uenige eller meget uenige i udsagnet, at ledelsen på deres arbejdsplads opmuntrer medarbejderne til at deltage i beslutninger, som påvirker deres sikkerhed. Figur 2-31 Procentandel ansatte, der er uenig eller meget uenig i udsagnet, at ledelsen på deres arbejdsplads opmuntrer medarbejderne til at deltage i beslutninger, som påvirker deres sikkerhed. Separat for branchegrupper Religiøse institutioner og begravelsesvæsen (N=10) 01 Anlægsarbejde (N=13) 15 Film, presse og bøger (N=31) 24 Frisører og anden personlig pleje (N=7) 06 Elektronik (N=33) 29 Transport af gods (N=60) 19 Slagterier (N=10) 21 Politi, beredskab og fængsler (N=44) 27 Rengøring (N=31) 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr (N=11) 12 Tekstil og papir (N=14) 03 Færdiggørelse af byggeri (N=48) 05 Engros (N=51) 04 Butikker (N=107) 14 Træ og møbler (N=18) 11 Plast, glas og beton (N=37) 13 Transportmidler (N=40) 20 Nærings- og nydelsesmidler (N=27) 16 IT og telekommunikation (N=17) 30 Transport af passagerer (N=21) 23 Vand, kloak og affald (N=18) 35 Undervisning (N=186) 17 Kontor (N=293) 37 Uoplyst og andet (N=92) 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje (N=192) 09 Kemi og medicin (N=39) 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri (N=46) 10 Metal og maskiner (N=105) 33 Hospitaler (N=177) 07 Energi og råstoffer (N=10) 25 Hotel og camping (N=10) 28 Restauranter og barer (N=41) 31 Daginstitutioner (N=186) 26 Kultur og sport (N=43) 02 Opførelse og nedrivning af byggeri (N=86) 34 Læger, tandlæger og dyrlæger (N=80) 36 Universiteter og forskning (N=24) I alt (N=2523) Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø oplyser ikke selv forekomster baseret på grupper med færre end 30 svarpersoner. Her gøres det imidlertid for at indikere niveauer, der dog for de mindre grupper på grund af videre sikkerhedsgrænser bør fortolkes med forsigtighed. Figur 2-32 nedenfor viser, hvor enige ansatte er i udsagnet: Vi, som arbejder her, hjælper hinanden med at arbejde sikkert (samme fire svarmuligheder som i det foregåendes spørgsmål). I alle branchegrupper på nær én, der er talmæssigt svagt repræsenteret i undersøgelsen (Hotel og camping), er mindre end 20 pct. uenige eller meget uenige i, at man hjælper hinanden med at arbejde sikkert. På tværs af alle branchegrupper er 9 pct. af de adspurgte uenige eller meget uenige i, at medarbejderne på deres arbejdsplads hjælper hinanden med at arbejde sikkert. 63

63 Figur 2-32 Ansatte, der er uenig eller meget uenig i udsagnet, at medarbejderne på deres arbejdsplads hjælper hinanden med at arbejde sikkert. Separat for branchegrupper Hotel og camping (N=9) 13 Transportmidler (N=43) 28 Restauranter og barer (N=43) 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen (N=11) 23 Vand, kloak og affald (N=17) 19 Slagterier (N=13) 29 Transport af gods (N=61) 11 Plast, glas og beton (N=36) 16 IT og telekommunikation (N=14) 24 Frisører og anden personlig pleje (N=8) 35 Undervisning (N=195) 15 Film, presse og bøger (N=27) 26 Kultur og sport (N=46) 05 Engros (N=51) 20 Nærings- og nydelsesmidler (N=29) 10 Metal og maskiner (N=103) 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr (N=11) 09 Kemi og medicin (N=36) 17 Kontor (N=270) 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri (N=49) 27 Rengøring (N=36) 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje (N=197) 36 Universiteter og forskning (N=24) 01 Anlægsarbejde (N=15) 12 Tekstil og papir (N=14) 21 Politi, beredskab og fængsler (N=46) 37 Uoplyst og andet (N=100) 03 Færdiggørelse af byggeri (N=49) 04 Butikker (N=109) 31 Daginstitutioner (N=186) 02 Opførelse og nedrivning af byggeri (N=87) 30 Transport af passagerer (N=22) 33 Hospitaler (N=179) 06 Elektronik (N=33) 34 Læger, tandlæger og dyrlæger (N=82) 07 Energi og råstoffer (N=11) 14 Træ og møbler (N=21) I alt (N=2551) Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø oplyser ikke selv forekomster baseret på grupper med færre end 30 svarpersoner. Her gøres det imidlertid for at indikere niveauer, der dog for de mindre grupper på grund af videre sikkerhedsgrænser bør fortolkes med forsigtighed. Figur 2-33 nedenfor viser, hvor enige ansatte er i udsagnet: Vi, som arbejder her, mener at mindre ulykker er en normal del af det daglige arbejde (samme svarmuligheder som i de foregående to spørgsmål). Andelen af svarpersoner, som er enige eller meget enige i dette udsagn er størst i branchegrupperne Politi, beredskab og fængsler, Hotel og camping, Transportmidler, Transport af passagerer, Træ og møbler, og hvor ca. hver anden ansat eller flere giver udtryk for, at man på deres arbejdsplads mener, at mindre ulykker er en normal del af dagligdagen. Branchegrupperne Hotel og camping og Slagterier består kun af forholdsvis få svarpersoner, hvorfor den høje forekomst bør fortolkes med varsomhed. På tværs af alle branchegrupper er 27 pct. af de adspurgte enige eller meget enige i, at man på deres arbejdsplads mener, at mindre ulykker er en normal del af det daglige arbejde. 64

64 Figur 2-33 Procentandel ansatte, der er enig eller meget enig i udsagnet, at man på deres arbejdsplads mener, at mindre ulykker er en normal del af det daglige arbejde. Separat for branchegrupper Politi, beredskab og fængsler (N=41) 25 Hotel og camping (N=9) 13 Transportmidler (N=38) 30 Transport af passagerer (N=22) 14 Træ og møbler (N=20) 19 Slagterier (N=14) 03 Færdiggørelse af byggeri (N=49) 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen (N=9) 27 Rengøring (N=35) 02 Opførelse og nedrivning af byggeri (N=83) 37 Uoplyst og andet (N=92) 28 Restauranter og barer (N=41) 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr (N=9) 24 Frisører og anden personlig pleje (N=6) 20 Nærings- og nydelsesmidler (N=29) 23 Vand, kloak og affald (N=16) 29 Transport af gods (N=58) 31 Daginstitutioner (N=165) 04 Butikker (N=100) 01 Anlægsarbejde (N=14) 10 Metal og maskiner (N=96) 06 Elektronik (N=32) 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje (N=185) 05 Engros (N=51 11 Plast, glas og beton (N=34) 12 Tekstil og papir (N=12) 09 Kemi og medicin (N=37) 34 Læger, tandlæger og dyrlæger (N=72) 15 Film, presse og bøger (N=23) 35 Undervisning (N=162) 07 Energi og råstoffer (N=10) 17 Kontor (N=225) 26 Kultur og sport (N=38) 16 IT og telekommunikation (N=13) 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri (N=47) 36 Universiteter og forskning (N=22) 33 Hospitaler (N=167) I alt (N=2316) Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø oplyser ikke selv forekomster baseret på grupper med færre end 30 svarpersoner. Her gøres det imidlertid for at indikere niveauer, der dog for de mindre grupper på grund af videre sikkerhedsgrænser bør fortolkes med forsigtighed. Figur 2-34 nedenfor viser, hvor enige ansatte er i udsagnet: Ledelsen giver altid medarbejderne skylden for ulykker (samme fire svarkategorier som i de foregående tre spørgsmål). I mere end halvdelen af de 36 branchegrupper er mere end 10 pct. enige eller meget enige i, at det forholder sig sådan, og i branchegrupperne Installation af maskiner og udstyr, Religiøse institutioner og begravelsesvæsen, IT og telekommunikation, Anlægsarbejde, Transport af passagerer, Politi, beredskab og fængsler, Færdiggørelse af byggeri, Energi og råstoffer og Restauranter og barer er mere end 20 pct. enige eller meget enige i dette udsagn. Flere af disse branchegrupper er repræsenteret med forholdsvis få svarpersoner i undersøgelsen, hvorfor tallene for disse grupper bør tolkes med forsigtighed. På tværs af alle branchegrupper erklærer 9 pct. af de adspurgte sig enig eller meget enig i, at ledelsen på deres arbejdsplads altid giver medarbejderne skylden for ulykker. 65

65 Figur 2-34 Procentandel ansatte, der er enig eller meget enig i udsagnet, at ledelsen på deres arbejdsplads altid giver medarbejderne skylden for ulykker. Separat for branchegrupper Installation og reparation af maskiner og udstyr (N=8) 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen (N=9) 16 IT og telekommunikation (N=11) 30 Transport af passagerer (N=26) 21 Politi, beredskab og fængsler (N=41) 01 Anlægsarbejde (N=14) 03 Færdiggørelse af byggeri (N=46) 07 Energi og råstoffer (N=10) 28 Restauranter og barer (N=35) 13 Transportmidler (N=35) 20 Nærings- og ny delsesmidler (N=29) 15 Film, presse og bøger (N=24) 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri (N=45) 23 Vand, kloak og affald (N=16) 27 Rengøring (N=30) 29 Transport af gods (N=56) 02 Opførelse og nedrivning af byggeri (N=78) 09 Kemi og medicin (N=35) 11 Plast, glas og beton (N=35) 14 Træ og møbler (N=19) 25 Hotel og camping (N=9) 06 Elektronik (N=30) 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje (N=180) 19 Slagterier (N=12) 37 Uoplyst og andet (N=78) 04 Butikker (N=95) 17 Kontor (N=239) 26 Kultur og sport (N=36) 10 Metal og maskiner (N=99) 05 Engros (N=49) 35 Undervisning (N=161) 33 Hospitaler (N=166) 34 Læger, tandlæger og dyrlæger (N=66) 31 Daginstitutioner (N=168) 12 Tekstil og papir (N=12) 24 Frisører og anden personlig pleje (N=7) 36 Universiteter og forskning (N=20) I alt (N=2261) Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø oplyser ikke selv forekomster baseret på grupper med færre end 30 svarpersoner. Her gøres det imidlertid for at indikere niveauer, der dog for de mindre grupper på grund af videre sikkerhedsgrænser bør fortolkes med forsigtighed. Figur 2-35 nedenfor viser, hvor enige ansatte er i udsagnet: Ledelsen accepterer, at medarbejderne tager risici, når arbejdsplanen er stram (svarmulighederne er her følgende fem: Helt enig/delvis enig/hverken-eller/delvis uenig/helt uenig). I ca. halvdelen af branchegrupperne er 20 pct. eller flere af de ansatte helt enige eller delvis enige i dette udsagn, og i branchegrupperne Transport af passagerer, Slagterier, Restauranter og barer og Politi, beredskab og fængsler er mere end 40 pct. helt enige eller delvis enige i udsagnet. Branchegruppen Slagterier er her kun repræsenteret med 12 svarpersoner, hvorfor andelen skal tolkes med forsigtighed. På tværs af branchegrupperne er ca. 22 pct. enige eller dels enige i, at ledelsen på deres arbejdsplads accepterer, at medarbejderne tager risici, når arbejdsplanen er stram. Spørgsmålet blev også stillet i Kun i branchegruppen Kontor er der signifikant flere i 2008 (25 pct.) end i 2005 (16 pct.), der mener, at ledelsen accepterer, at medarbejderne tager risici, når arbejdsplanen er stram. 66

66 Figur 2-35 Procentandel ansatte, der er helt enig eller delvis enig i udsagnet, at ledelsen på deres arbejdsplads accepterer, at medarbejderne tager risici, når arbejdsplanen er stram. Separat for branchegrupper Frisører og anden personlig pleje (N=6) 30 Transport af passagerer (N=22) 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen (N=9) 19 Slagterier (N=12) 28 Restauranter og barer (N=31) 21 Politi, beredskab og fængsler (N=39) 01 Anlægsarbejde (N=13) 13 Transportmidler (N=37) 15 Film, presse og bøger (N=25) 27 Rengøring (N=31) 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri (N=46) 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje (N=173) 03 Færdiggørelse af byggeri (N=48) 29 Transport af gods (N=60) 04 Butikker (N=92) 16 IT og telekommunikation (N=16) 17 Kontor (N=221) 02 Opførelse og nedrivning af byggeri (N=80) 25 Hotel og camping (N=9) 37 Uoplyst og andet (N=86) 07 Energi og råstoffer (N=10) 31 Daginstitutioner (N=159) 35 Underv isning (N=131) 23 Vand, kloak og affald (N=16) 09 Kemi og medicin (N=34) 10 Metal og maskiner (N=100) 06 Elektronik (N=29) 33 Hospitaler (N=161) 14 Træ og møbler (N=19) 05 Engros (N=49) 26 Kultur og sport (N=35) 34 Læger, tandlæger og dyrlæger (N=63) 20 Nærings- og nydelsesmidler (N=27) 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr (N=10) 36 Univ ersiteter og forskning (N=22) 11 Plast, glas og beton (N=34) 12 Tekstil og papir (N=14) I alt (N=2187) Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø oplyser ikke selv forekomster baseret på grupper med færre end 30 svarpersoner. Her gøres det imidlertid for at indikere niveauer, der dog for de mindre grupper på grund af videre sikkerhedsgrænser bør fortolkes med forsigtighed Sammenfatning Sikkerhedskulturen på en virksomhed anses at være af afgørende betydning for forekomsten af arbejdsulykker. De ansattes vurdering af den sikkerhedsinstruktion, de selv modtog, da de blev ansat, og den sikkerhedsinstruktion, som de vurderer, at deres arbejdsplads giver nyansatte på besvarelsestidspunktet, er analyseret og beskrevet. Cirka to af tre ansatte vurderer i 2008, at den sikkerhedsinstruktion, som de selv modtog ved ansættelsen var meget ringe, ringe eller kun delvis dækkende, og ca. 6 af 10 ansatte mener, at den aktuelle sikkerhedsinstruktion for nyansatte på deres arbejdsplads er meget ringe, ringe eller kun delvis dækkende. I det omfang de fem spørgsmål om sikkerhedskultur stillet i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs spørgeskemabaserede undersøgelse i 2008 dækker holdningen på arbejdspladserne til forebyggelse af arbejdsulykker, tegner sig et billede med rum for 67

67 forbedring. Det ses ved, at ca. hver fjerde ansat på tværs af alle branchegrupper er af den opfattelse, at ledelsen på deres respektive arbejdspladser ikke opmuntrer medarbejderne til at deltage i beslutninger, der vedrører deres egen sikkerhed, og at knap hver tiende ansat er af den opfattelse, at man på deres arbejdsplads ikke hjælper hinanden med at arbejde sikkert. På tværs af alle branchegrupper er ca. hver fjerde enig eller meget enig i, at man på deres respektive arbejdspladser mener, at mindre ulykker er en normal del af det daglige arbejde. I fire branchegrupper giver mere end hver anden medarbejder udtryk for dette. Knap hver tiende ansat på tværs af samtlige branchegrupperne er enig eller meget enig, at skylden for arbejdsulykker altid placeres hos medarbejderne. Der er betydelig forskel mellem branchegrupperne fra 0 pct. i tre branchegrupper til over 30 pct. i to branchegrupper. Endelig er knap hver fjerde ansat på tværs af samtlige branchegrupper helt enig eller enig i, at ledelsen på deres arbejdsplads accepterer, at medarbejderne tager risici, når arbejdsplanen er stram. Også her er der betydelig forskel mellem branchegrupperne, idet næsten hver anden ansat i tre branchegrupper mener, at ledelsen på deres arbejdsplads accepterer, at medarbejderne tager risici, når arbejdsplanen er stram. Deltagerne til undersøgelsen er udtrukket via Det centrale Personregister CPR, så den fraset bortfald (manglende deltagelse) er repræsentativ for lønmodtagere men ikke for virksomheder. Med forsigtighed kan fordelingerne på branchegruppeniveau sammenlignes med forekomsten af anmeldte arbejdsulykker fordelt på branchegruppeniveau, idet der her er tale om en gennemsnitlig underrapportering på ca. 55 pct. Det er ikke kendt om bortfaldet fordeler sig på samme måde i de to typer data. 2.6 Certificerede virksomheder Som det nævnes indledningsvist i kapitlet, vil det være nødvendigt, at virksomhedernes forebyggende arbejde styrkes for at det opstillede mål om en reduktion i alvorlige arbejdsulykker på 20 pct. nås. Det blev derfor også et mål i Plan 2010, at der skal ske en markant stigning i antallet af beskæftigede, der arbejder i virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat. Virksomheder med ansatte, der er omfattet af lov om arbejdsmiljø, har mulighed for at blive arbejdsmiljøcertificeret. For at blive certificeret kræves blandt andet, at virksomheden ikke har væsentlige arbejdsmiljøproblemer (der vil kunne medføre påbud), og at virksomheden dokumenterer, at den er i stand til at udforme og vedligeholde et system til styring af sit arbejdsmiljø og til selv at løse sine arbejdsmiljøproblemer. Virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat bliver ikke screenet af Arbejdstilsynet. Kontrollen af, om virksomheden opfylder betingelserne for at få og bevare arbejdsmiljøcertifikatet, herunder om der er væsentlige arbejdsmiljøproblemer, foretages af hertil akkrediterede certificeringsorganer. Ved anmeldelse af alvorlige ulykker eller klager til Arbejdstilsynet kan Arbejdstilsynet gennemføre detailtilsyn på certificerede virksomheder. Arbejdstilsynet får viden om, at en virksomhed er arbejdsmiljøcertificeret, ved at virksomheden lader sig registrere hos Arbejdstilsynet med et særligt anerkendende symbol, en såkaldt kronesmiley, på Arbejdstilsynets hjemmeside ( 68

68 Certificerede virksomheder, som ikke har ladet sig registrere, indgår derfor ikke i nedenstående opgørelse. Arbejdsmiljøcertifikatet vedrører enten en hel virksomhed (dvs. den juridiske enhed med alle eventuelle tilhørende produktionsenheder) eller alene én eller flere af virksomhedens produktionsenheder. En produktionsenhed er et arbejdssted på en adresse, hvorfra virksomheden driver virksomhed, og en juridisk enhed kan have flere underliggende produktionsenheder på samme eller forskellige adresser. Tabel 2-12 Antal certificerede virksomheder med grøn smiley / kronesmiley 30 og antal ansatte i certificerede virksomheder Status per Udvikling Antal ansatte i certificerede virksomheder med aktiveret grøn-/kronesmiley pct. Antallet af certificerede virksomheder med aktiveret grøn-/kronesmiley (produktionsenheder) pct. Ved udgangen af 2009 var antallet af certificerede virksomheder (produktionsenheder) med kronesmiley på Arbejdstilsynets hjemmeside 2.546, og det samlede antal ansatte på disse enheder ca Dermed er antallet af virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat 2,3 gange så højt i 2009 sammenlignet med i 2005, hvilket har resulteret i, at antallet af beskæftigede, der arbejder i virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat, er 2,6 gange så højt. 2.7 Arbejdsmiljøaktørernes forebyggede aktiviteter I dette afsnit beskrives Arbejdstilsynets og branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter knyttet til forebyggelse af arbejdsulykker. For Arbejdstilsynet drejer det sig om afgørelser ved tilsynsbesøg. For branchearbejdsmiljørådenes vedkommende beskrives projekter målrettet forebyggelse af ulykker Arbejdstilsynets forebyggende aktiviteter I det følgende beskrives Arbejdstilsynets forebyggende aktiviteter i form af afgørelser relateret til ulykkesrisici truffet ved tilsynsbesøg. Udover hovedtilsynsformerne screening, tilpasset tilsyn og opfølgningstilsyn 32 foretager Arbejdstilsynet fx ulykkesundersøgelser, gennemfører særlige aktionsdage på byggepladser samt fører tilsyn med klager over arbejdsmiljøforhold. Antal afgørelser og fordeling på branchegrupper Afgørelser vedrørende ulykkesrisici udgør 24 pct. af alle afgørelser givet af Arbejdstilsynet i Forebyggelse af arbejdsulykker har i hele den opgjorte periode fra 2003 til 30 Før 1. april 2007 blev certificerede virksomheder registreret med en grøn smiley, der dog ikke er det samme som den nuværende grønne smiley. Den nuværende grønne smiley viser, at en virksomhed efter screening eller opfølgningstilsyn ikke har et aktuelt udestående med Arbejdstilsynet. 31 Der ses en midlertidig nedgang i antallet af certificerede virksomheder i Forklaringen herpå er, at en større dansk koncern med ca. 300 underliggende produktionsenheder i forbindelse med ejerskifte midlertidigt fik slukket deres smiley umiddelbart før opgørelsestidspunktet ultimo Se afsnit i kapitel 8 for en uddybning af detaljerne omkring Arbejdstilsynets almindelige tilsynsarbejde og reaktioner i form af afgørelser og vejledninger. 69

69 2009 været et højt prioriteret område, og afgørelser inden for dette område udgør imellem en fjerdedel og en tredjedel af alle afgørelser i perioden. Samlet set ligger antallet af afgørelser vedrørende forebyggelse af arbejdsulykker i absolutte tal lavere i 2009 end i I 2008 blev der truffet afgørelser, mens der blev truffet i 2009 (tabel 2-13). Tilsvarende for reaktioner, der er det samlede antal afgørelser og vejledninger, er tallet for 2009 faldet til fra i Faldet i det samlede antal reaktioner kan begrundes i faldet i afgørelser, mens antallet af vejledninger er øget lidt fra vejledninger i 2008 til i Dette hænger blandt andet sammen med, at de besøgte brancher ikke er så ulykkestunge som dem, der blev besøgt i Antallet af afgørelser i hele 2009 vedrørende ulykkesrisici er i absolutte tal højest i branchegrupperne Opførelse og nedrivning af byggeri (1.628), Engros (636), Butikker (579), Landbrug, skovbrug og fiskeri (554) og Metal og maskiner (419) (tabel 2-13). Disse fem branchegrupper står tilsammen for ca. 57 pct. af alle afgørelser vedrørende ulykkesrisici. Disse resultater skal ses i lyset af, at antal afgørelser i en branchegruppe er afhængigt af, i hvilket omfang Arbejdstilsynet har aflagt besøg inden for en branchegruppe i det pågældende år. Tabel 2.13 Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende ulykkesrisici fordelt på 36 branchegrupper 33 Branchegruppe Anlægsarbejde Opførelse og nedrivning af byggeri Færdiggørelse af byggeri Butikker Engros Elektronik Energi og råstoffer Installation og reparation af maskiner og udstyr Kemi og medicin Metal og maskiner Plast, glas og beton Tekstil og papir Transportmidler Træ og møbler Film, presse og bøger IT og telekommunikation Kontor Landbrug, skovbrug og fiskeri Slagterier Nærings- og nydelsesmidler Politi, beredskab og fængsler Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Vand, kloak og affald Frisører og anden personlig pleje Hotel og camping Kultur og sport Rengøring Restauranter og barer Transport af gods Transport af passagerer Daginstitutioner Døgninstitutioner og hjemmepleje Hospitaler Læger, tandlæger og dyrlæger Undervisning Universiteter og forskning Uoplyst, ukendt og andet I alt Opgjort februar 2010 Nedenfor er vist de to tabeller som resten af afsnittet tager afsæt i. Tallene er opgjort pr. februar På baggrund af ny brancheklassifikation (DB07) af virksomheder i Danmark har Arbejdstilsynet siden 1. januar 2008 grupperet alle danske virksomheder i 36 branchegrupper. 70

70 Tabel 2-14 Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende ulykkesrisici fordelt på risikokategori 34 Risikokategori Fald til lavere niveau Fald, snublen i samme niveau Håndværktøj og håndmaskiner Interne færdselsveje Mangler ved færdselsveje Mangler ved tekniske hjælpemidler Mangler ved transportudstyr Manuel håndtering (ikke ergonomi) Maskiner, anlæg og trykbærende udstyr Nedfald af genstande, sammenstyrtning m.m Sikring af faldrisici Sikring mod sammenstyrtning, nedfald Sikring ved brand, eksplosion mv Transport-, løfte- og hejseudstyr Øvrige ulykkesrisici Afgørelser i alt vedr. ulykkesrisici Procentandel af samtlige afgørelser uanset emne 32 26,6 28,9 28,1 24,2 25,6 24,2 Opgjort februar 2010 Tabel 2-15 Arbejdstilsynets reaktioner vedrørende ulykkesrisici 2009 fordelt på risikokategori og reaktionstype Risikokategori Forbud Strakspåbud Påbud*) Afgørelse uden påbud Afgørelser i alt Vejledninger Reaktioner i alt Fald til lavere niveau Fald, snublen i samme niveau Håndværktøj og håndmaskiner Interne færdselsveje Manuel håndtering (ikke ergonomi) Maskiner, anlæg og trykbærende udstyr Nedfald af genstande, sammenstyrtning m.m Transport-, løfte- og hejseudstyr Øvrige ulykkesrisici I alt *) Inklusive påbud 35. Opgjort februar 2010 Arbejdstilsynets afgørelser fordelt på risikokategorier og reaktionstyper De risikokategorier, der i 2009 og i lighed med 2007 og 2008 har afstedkommet flest afgørelser, er maskiner, anlæg og trykbærende udstyr med i alt afgørelser og fald til lavere niveau med i alt afgørelser (figur 2-35). Antallet af vejledninger inden for disse kategorier var i 2008 henholdsvis 315 og 336. Blandt de fem nævnte branchegrupper Opførelse og nedrivning af byggeri (1.628), Engros (636), Butikker (579), Landbrug, skovbrug og fiskeri (554) og Metal og maskiner (419) med flest afgørelser i 2009 er branchegruppen Opførelse og nedrivning af byggeri særligt fremtrædende i forhold til risikokategorien fald til lavere niveau, hvor der er truffet afgørelser. Denne branchegruppe tegner sig for halvdelen af alle afgørelser for netop denne type ulykkesrisiko, mens de fire øvrige branchegrupper samlet tegner sig for 344 afgørelser for denne risikokategori. De fem branchegrupper markerer sig særligt for risikokategorien nedfald af genstande, sammenstyrtning mm., hvor de har modtaget 67 pct. af samtlige afgørelser, og hvor branchegrupperne Engros og Opførelse og nedrivning af byggeri tegner sig for hhv. 181 og 165 af afgørelserne. 34 Risikokategorierne vedrørende ulykkesrisici, der bliver anvendt af Arbejdstilsynet, når afgørelserne registreres, blev ændret pr. 1. april 2007 som del af justeringen af Arbejdsmiljøreformen, hvilket vanskeliggør sammenligning på risikokategoriniveau med de foregående år påbud dækker over et undersøgelsespåbud, som er fastsat i 21 i arbejdsmiljøloven. Yderligere detaljer om 21-påbud kan læses på Arbejdstilsynets hjemmeside: 71

71 Figur 2-36 Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende ulykkesrisici fordelt på risikokategori 2009 Maskiner, anlæg og trykbærende udstyr Fald til lavere niveau Nedfald af genstande, sammenstyrtning m.m. Øvrige ulykkesrisici Fald, snublen i samme niveau Transport-, løfte- og hejseudstyr Interne færdselsveje Håndværktøj og håndmaskiner Manuel håndtering (ikke ergonomi) Mangler ved tekniske hjælpemidler Antal afgørelser Sikring af faldrisici Opgjort februar 2010 Af de i alt afgørelser vedrørende ulykkesrisici i 2009 er ca forbud og strakspåbud (58 pct.), ca er påbud (42 pct.) (tabel 2-15). Herudover blev i 2009 afgivet ca vejledninger. I 2009 er antallet af forbud og strakspåbud (3.832) ca. 5 pct. mindre end i 2008 (4.124). For påbud blev der i 2009 afgivet ca , hvilket er ca. 22 pct. færre end i 2008, hvor der blev afgivet ca påbud. De 457 forbud vedrørende ulykkesrisici udgør stort set alle de forbud, der er afgivet af Arbejdstilsynet i 2009 (ca. 93 pct.). Reaktionstypen strakspåbud i forhold til ulykkesrisici udgør på lignende vis ca. 52 pct. af alle strakspåbud, som Arbejdstilsynet har afgivet i Rådgivningspåbud Visse påbud udløser et rådgivningspåbud, der er en samlebetegnelse for blandt andet de alvorlige og komplekse påbud, ulykkestripelpåbud og rådgivningspåbud ved mange arbejdsmiljøproblemer 36. Når en virksomhed modtager et rådgivningspåbud, skal virksomheden søge hjælp til efterkommelse af påbuddet hos en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Afgivelse af rådgivningspåbud sker ud fra fastsatte kriterier. Der er i 2009 afgivet rådgivningspåbud i alt. Af disse var 866 rådgivningspåbud på baggrund af alvorlige og komplekse påbud, hvilket svarer til 30 pct. af det samlede antal, mens 174 var ulykkestripelpåbud. Ulykkestripelpåbud gives, når Arbejdstilsynet har truffet afgørelse om tre eller flere overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen vedr. ulykkesrisici, som er konstateret ved samme tilsynsforløb indenfor samme virksomhed. For ulykkestripelpåbud skal det desuden vedrøre to forskellige risikokategorier. 36 Rådgivningspåbud ved mange arbejdsmiljøproblemer gives, når Arbejdstilsynet træffer afgørelse om fem eller flere overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen på virksomheden. Arbejdstilsynet har i 2009 afgivet i alt 439 af denne påbudstype, men disse kan ikke henføres til konkrete arbejdsmiljøproblemer, idet de udløsende påbud er givet for flere forskellige arbejdsmiljøproblemer. Yderligere detaljer om rådgivningspåbud kan læses i At-vejledning F.1.5 på Arbejdstilsynets hjemmeside: 72

72 Ulykkesundersøgelser Som nævnt indledningsvist fører Arbejdstilsynet efter en nærmere vurdering tilsyn med virksomheder i forbindelse med, at der er sket en alvorlig arbejdsulykke. I 2009 havde Arbejdstilsynet en målsætning om at undersøge ulykker og 200 af disse skulle være rettet mod ulykker, der involverede nyansatte. Der er visse typer af ulykker, der som udgangspunkt foranlediger et tilsyn, fx arbejdsulykker, der medfører døden, eller hvor arbejdsulykken medfører, at skadelidte mister en legemsdel. En del af disse ulykker undersøges akut i samarbejde med politiet, mens resten udtages til tilsyn på baggrund af ulykkesanmeldelser. Andre typer af arbejdsulykker bliver udvalgt til tilsyn på baggrund af en vurdering af ulykkens alvorlighed. De nærmere kriterier for udvælgelse af ulykker til tilsyn er beskrevet i en AT-intern instruks 37. I 2009 blev der gennemført ulykkesundersøgelser, og heraf vedrørte 706 af tilsynene nyansatte, der havde været udsat for en arbejdsulykke, mens 412 vedrørte unge. Ulykkerne er inkluderede i de øvrige opgørelser over Arbejdstilsynets reaktioner, hvis der i forbindelse med tilsynet har været anledning til at afgive reaktioner. Under ulykkesundersøgelserne indsamles informationer om årsager til, at arbejdsulykkerne sker, og opgørelser heraf viser, at der er et samspil af flere årsager, og at de væsentligste årsager varierer efter ulykkestype. Udover de fysiske og tekniske svigt skyldes ulykkerne også svigt i planlægning, risikovurdering og adfærd samt manglende retningslinjer for udførelse af arbejdet og instruktion heri. Tabel 2-15 Antal ulykkesundersøgelser gennemført i 2009 fordelt på ulykkestype Ulykkestype Antal Fald i samme niveau 103 Fald, nedstyrtning til lavere niveau 346 Håndværktøj og håndmaskiner 173 Interne færdselsveje 80 Løft, træk, skub 198 Manuel håndtering, vægten ikke hovedfaktor 114 Stationære maskiner, anlæg samt trykbær. udstyr 444 Transport,- løfte- og hejseudstyr 207 Ulykkesrisici nedfald, udskrid.,sammenstyrt. o.l. 111 Vold, trusler og traumatiske hændelser 392 Øvrige 271 I alt 2439 De undersøgte arbejdsulykker i 2009 fordelte sig på de nævnte ulykkestyper som vist i tabel 2-15). For ulykkestypen Stationære maskiner, anlæg samt trykbærende udstyr (444) er årsagen for mere end 10 pct. af ulykkerne Unødig risikovillighed og Fejlhåndtering af teknisk hjælpemiddel/maskine. For ulykkestypen Vold, trusler og traumatiske hændelser (392) er årsagen for mere end 10 pct. af ulykkerne Manglende procedure og retningslinjer og Manglende risikovurdering, mens det for ulykkestypen Fald, nedstyrtning til lavere niveau (346) er Unødig risikovillighed Læs også: 73

73 Regler og information I 2009 producerede Arbejdstilsynet 11 nye bekendtgørelser, teksten til en lovændring, 11 At-vejledninger, mens samtlige arbejdsmiljøvejvisere blev afløst af nye. Af de 11 nye bekendtgørelser kan fremhæves tre, som har relation til forebyggelse af arbejdsulykker: Bekendtgørelse nr af 27. december 2008 om bygherrens pligt til at udpege en koordinator for projekteringsfasen, indførelsen af et krav om pligt til at udpege koordinatorer for alle byggepladser, hvor der udføres arbejde af mere end en virksomhed uanset størrelse, pligt til at koordinatoren følger op på iværksættelsen af byggepladsens fælles sikkerhedsforanstaltninger, samt bygherrens pligt til at medvirke til, at arbejdet på byggepladsen kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Bekendtgørelse nr og 1423 af 27. december 2008 om indretning af byggepladser, hvor der etableres minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed på midlertidige eller mobile byggepladser. Bekendtgørelse nr. 612 af 25. juni 2008 om indretning af tekniske hjælpemidler, hvor reglerne henvender sig til virksomheder, der producerer, importerer, markedsfører eller ibrugtager maskiner og delmaskiner og beskriver blandt andet de overordnede krav, som produkterne skal leve op til, og hvordan man dokumenterer produkternes overensstemmelse med kravene samt mærkningsregler. Ingen af de 11 nye At-vejledninger omhandlede forebyggelsen af arbejdsulykker. Arbejdstilsynets arbejde med regulering og information behandles mere detaljeret i denne rapports kapitel Branchearbejdsmiljørådenes projekter De 11 branchearbejdsmiljøråd har inden for deres respektive område til opgave at hjælpe virksomheder i deres branche med at løse arbejdsmiljøproblemer ved blandt andet at udarbejde information og branchevejledninger, kortlægge branchens særlige arbejdsmiljøproblemer, udvikle og gennemføre oplysnings- og uddannelsesaktiviteter. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd kan endvidere deltage i og gennemføre indsatser og kampagner jf. bekendtgørelse herom. 38 Branchearbejdsmiljørådenes arbejde finansieres ud fra en ramme på finansloven, som fordeles efter størrelsen på branchearbejdsmiljørådenes respektive brancher samt et forhold mellem anmeldte arbejdsulykker, anerkendte arbejdsskader og beskæftigede i brancherne. Bevillinger udbetales efter godkendelse af konkrete projekter hos Arbejdstilsynet, der modtager og vurderer branchearbejdsmiljørådenes ansøgninger om tilskud til disse projekter ud fra gældende bekendtgørelser. Til dette formål udfylder branchearbejdsmiljørådene et ansøgningsskema bestående af rubrikker med foruddefinerede afkrydsningsmuligheder. Ansøgeren skal blandt andet angive én eller flere aktivitetstyper for det projekt, der søges tilskud til, såsom information, vejledning m.fl.. Det skal ligeledes angives, i hvilket omfang projektet er relateret til 2010-planens fire prioriterede områder ved for hvert område at angive et procenttal fra 0 til 100. Branchearbejdsmiljørådene fastsætter selv deres aktiviteter inden for områder, de skønner relevante. Samtidig skal branchearbejdsmiljørådenes arbejde ligge inden for 38 Jf. bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø, 14 a, stk. 1 og 2, 1. januar

74 2010-planens fire prioriterede områder, det vil sige arbejdsulykker, støj, muskel- og skeletpåvirkninger og psykisk arbejdsmiljø, eller dreje sig om andre arbejdsmiljøproblemer, der er væsentlige i den pågældende branche 39. Projekter, der er bevilget støtte i perioden inden for temaet forebyggelse af arbejdsulykker, behandles særskilt i dette afsnit. De præsenterede opgørelser er baseret på oplysninger angivet af branchearbejdsmiljørådene ved ansøgning om midler til et projekt. Der er således ikke tale om opgørelser af afsluttede projekter de pågældende år. I kapitel 8 under afsnit 3 findes en oversigt over det samlede antal projekter og bevillinger til de 11 branchearbejdsmiljøråd samt fordelingen af bevillinger på arbejdsmiljøemne i perioden (Tabel 8-4 til 8-7), samt en oversigt over projekternes titler (Tabel 8-11 og 8-12). Tilsvarende oversigter findes i henholdsvis Overvågningsrapport 2006 og 2007 for de respektive år). Bevillinger Bevillingerne for 2009 til arbejdet med forebyggelsen af arbejdsulykker er fordelt på 92 projekter, der beløber sig til i alt ca. 40 millioner kroner. Disse projekter kan også samtidig have fokus på andre arbejdsmiljøproblememner. Ca. 16 millioner kroner er prioriteret til forebyggelsen af arbejdsulykker alene. Af tabel 2-16 fremgår de beløb inden for projekterne, som er rettet mod forebyggelse af arbejdsulykker. I 2008 blev bevilget et lavere beløb (13,4 millioner kr.) end i 2009 fordelt på 80 projekter. Bevillingerne i 2008 og 2009 er lavere end i 2006 og 2007, hvor de udgjorde henholdsvis 20,6 og 19,1 millioner kr. Den gennemsnitlige størrelse af ulykkesdelen i projekterne regnet i antal kroner er også større i 2006 (ca kr.), end i de efterfølgende år. I eksempelvis 2006 og 2009 er antallet af projekter for de to år på samme niveau, mens bevillingerne er højere i 2006 end i Tabel 2-16 Bevillinger til projekter rettet mod forebyggelse af arbejdsulykker fordelt på branchearbejdsmiljøråd, Branchearbejdsmiljøråd Projekter Bevilling kr. Pct af BAR'ets samlede bevilling Projekter Bevilling, kr. Pct af BAR'ets samlede bevilling Projekter Bevilling kr. Pct af BAR'ets samlede bevilling Projekter Bevilling, kr. Pct af BAR'ets samlede bevilling Jord til bord Transport og engros Service og tjenesteydelser Handel Grafisk Bygge og anlæg Industri Social og sundhed Undervisning og forskning Finans, offentlig kontor og administration Privat kontor og administration Total Et udtryk for, hvilke arbejdsmiljøemner, det enkelte branchearbejdsmiljøråd prioriterer i sine aktiviteter, kan fås ved at se på fordelingen af midler mellem emner. Af tabel 2-16 fremgår, hvor stor en andel af de bevilgede midlerne, som er rettet mod forebyggelse af arbejdsulykker. Opgørelsen tager udgangspunkt i året for bevillingen. Imidlertid kan et projekt strække sig over flere år, og sammenligninger mellem årene skal derfor foretages 39 Jf. bekendtgørelse nr om Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes arbejdsmiljøindsats af 20. december 2004, 12 75

75 med varsomhed. Prioriteringen mellem emner skal endvidere ses i lyset af, hvilke arbejdsmiljøproblemer, der er de væsentligste inden for det enkelte branchearbejdsmiljøråds område. De forskellige branchearbejdsmiljøråd prioriterer midler til forebyggelsen af arbejdsulykker i forskelligt omfang i perioden Således har branchearbejdsmiljørådet for Transport og engros en relativt høj prioritering af området, idet andelen af den samlede bevilling rettet mod forebyggelse af arbejdsulykker ligger mellem 31 og 44 pct. i Tilsvarende er andelene relativt høje for branchearbejdsmiljørådene Jord til bord, Service og tjenesteydelser, Grafisk, Bygge og anlæg samt Industri og ligger mellem 13 og 47 pct. i perioden. For de resterende branchearbejdsmiljøråd, ligger andelen relativt lavere. Samlet set har branchearbejdsmiljørådene tilsammen anvendt pct., af de bevilgede midler til forebyggelse af arbejdsulykker i 2006 og Denne andel lå lidt lavere i 2008 og 2009 med 21 pct. Disse andele er højere end dem, der ses for områderne muskel- og skeletpåvirkninger og støj, henholdsvis og 8-11 pct., men lavere end dem, der ses for det psykiske arbejdsmiljø (25-33 pct.). De ovennævnte andele af bevillinger anvendt til forebyggelse af arbejdsulykker må ses i lyset af, at den samlede bevilling svinger betydeligt branchearbejdsmiljørådene imellem (se tabel 2-16). Branchearbejdsmiljørådet for Industri har eksempelvis en bevilling for arbejdsulykker, der ligger på 3,8 millioner kr. i 2009, mens Grafisk har en bevilling for arbejdsulykker, der beløber sig til 0,9 millioner kr. De præsenterede resultater skal ses med endnu det forbehold, at der i perioden er en stigning i andelen af bevillinger til projekter som vedrører andre/ikke oplyste arbejdsmiljøemner fra pct. til 24 pct. (Tabel 8-8 i kapitel 8). Da andelen af uoplyste i kategorien er ukendt (det fremgår ikke af ansøgningsskemaet, som er kilden til nærværende analyser), er det vanskeligt at sammenligne og tolke udviklingen i andele af bevillinger anvendt til forebyggelse af arbejdsulykker. Blandt de projekter, hvor arbejdsmiljøproblememnet ikke er oplyst kan det ikke udelukkes, at flere projekter reelt handler om forebyggelse af arbejdsulykker. Aktivitetstype Figur 2-37 viser for perioden , hvordan branchearbejdsmiljørådene har valgt aktivitetstyper for de projekter, de har søgt tilskud til i forhold til indsatsen over for arbejdsulykker. I hver projektansøgning er det muligt at angive mere end én af de ti aktivitetstyper. Betydningen af de forskellige aktivitetstyper er ikke nærmere defineret i ansøgningsskemaet. Det kan derfor være vanskeligt for ansøgeren at skelne mellem eksempelvis information og oplysning, og der kan også være et vist overlap mellem nogle af kategorierne. Branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter vedrørende forebyggelse af arbejdsulykker fordeler sig for de fire år primært på information, vejledning og oplysning i perioden 2006 til

76 Figur 2-37 Aktivitetstype (antal) for projekter omhandlende helt eller delvis arbejdsulykker, Andet/ikke oplyst Udviklingsrettede projekter Kampagner Indsats Kortlægning Tekniske hjælpemidler Uddannelse Oplysning Vejledning Information Opgørelsen af antallet af Andet/ikke oplyst mangler for 2006 Kilde: Ansøgningsskemaer med aktivitetstyper angivet af de enkelte branchearbejdsmiljøråd 2.7 Referencer Arbejdsmiljørådet. Oplæg til ny national handlingsplan og prioritering for den samlede arbejdsmiljøindsats i Danmark og frem til udgangen af oktober Arbejdsskadestyrelsen. Méntabel. Arbejdsskadestyrelsens vejledende procenttabel til brug ved afgørelse om godtgørelse for varigt mén, truffet den 1. januar 2004 og senere i arbejdsskadesager. Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet. Fælles arbejdsskadestatistik København, juni Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestatistik Årets tema: De tilskadekomnes sygefravær. København Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestatistik Årets tema: Arbejdsskadereform en midtvejsevaluering. København Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestatistik Årets tema: Psykiske sygdomme. København, juni Arbejdsskadestyrelsen. Forskelle på mænds og kvinders anmeldelser, anerkendelsesprocenter og erstatninger. København, november Arbejdstilsynet. 10 år med Handlingsprogrammet Rent Arbejdsmiljø År Bilagsrapport. København Arbejdstilsynet. Analyse af stigning i anmeldte arbejdsulykker 2003 til Baggrundsrapport. København, januar

77 Arbejdstilsynet. Analyse af stigning i anmeldte arbejdsulykker Baggrundsrapport. København, januar Arbejdstilsynet. Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats. Særlige fokusområder: Arbejdsulykker, Psykisk arbejdsmiljø, Muskel- og Skeletbelastninger, Støj i arbejdsmiljøet. Overvågningsrapport København, februar Arbejdstilsynet. Anmeldte arbejdsulykker Årsopgørelse København, juni Arbejdstilsynet. Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats. Særlige fokusområder: Arbejdsulykker, Psykisk arbejdsmiljø, Muskel og Skeletbelastninger, Støj i arbejdsmiljøet. Overvågningsrapport København, februar Arbejdstilsynet. Anmeldte arbejdsulykker Årsopgørelse København, juni Arbejdstilsynet. Arbejdsrelaterede dødsulykker. Analyse af anmeldte arbejdsrelaterede dødsulykker i perioden IBSN nr København, februar 2010 Arbejdstilsynet. Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats med særlig fokus på arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, muskel- og skeletbelastninger og støj i arbejdsmiljøet. Overvågningsrapport København: Arbejdstilsynet, Arbejdstilsynet. Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynet årsopgørelse udgave. København, november Carstensen O. Landbrugsulykker i Danmark Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. ISBN Danmarks Statistik. Arbejdsmarked. 2010:3. Statistiske Efterretninger. Arbejdstidsregnskabet 4. kvt Foreløbig opgørelse. ISSN, X. København, 19. marts Danmarks Statistik. Arbejdsmarked. 2010:10. Statistiske Efterretninger. Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 1. januar ISSN, X. København, 9. juli Laursen B. Personlig meddelelse. Februar Laursen B. Personlig meddelelse. Marts Mikkelsen K.L. Arbejdsulykker. Arbejdsmiljø i Danmark Arbejdsmiljø i tal. ISBN Arbejdsmiljøinstituttet, København, november NFA. Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Upublicerede kørsler af samkørte data fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet og det kommunale dagpengeregister Shibuya H, Cleal B, Mikkelsen K. L. Work Injuries Among Drivers in the Goods- Transport Branche in Denmark. American Journal of Industrial Medicines 51:

78 Shibuya H, Villadsen E, Roepstorff C. Arbejdsulykker og længerevarende sygefravær. Opfølgning af 2010 handlingsplanen: Arbejdsulykker indtruffet i 2005 og længerevarende sygefravær. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. København, Shibuya H, Cleal B, Mikkelsen K L. Work Injuries Among Drivers in the Goods- Transport Branche in Denmark. American Journal of Industrial Medicines 51:

79 3 Psykosociale risikofaktorer I regeringens prioriterede arbejdsmiljøindsats frem til 2010 er sat som mål, at det psykiske arbejdsmiljø skal forbedres, og at sygefravær relateret til psykosociale risikofaktorer i arbejdsmiljøet skal falde med 10 pct. fra 2005 til Vurderingen af, om det psykiske arbejdsmiljø er blevet bedre i perioden frem til 2010, baseres endvidere på forekomsten af selvrapporterede psykosociale risikofaktorer i arbejdsmiljøet. De psykosociale risikofaktorer, der følges fra 2005 til 2010, er krav i arbejdet, herunder følelsesmæssige krav, indflydelse, social støtte, belønning i arbejdet, mening i arbejdet og forudsigelighed. For mobning, vold og trusler om vold er målsætningen, at der skal ske et markant fald i perioden. Det er også målet, at der i løbet af perioden sker en markant stigning i virksomhedernes handlinger i relation til forbedring af det psykiske arbejdsmiljø. Referenceværdier for virksomhedernes forebyggende aktiviteter blev beskrevet i Arbejdstilsynets Overvågningsrapport 2006; opfølgningsundersøgelsen gennemføres primo Referenceværdier for sygefravær relateret til psykosociale risikofaktorer samt den selvrapporterede forekomst af psykosociale risikofaktorer blev beskrevet i Arbejdstilsynets Overvågningsrapport I 2010 er gennemført endnu en dataindsamling, der gør det muligt at analysere udviklingen fra 2005 til 2010 i de nævnte indikatorer, men data derfra er endnu ikke klar til analyse. I 2008 har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø imidlertid foretaget en spørgeskemaundersøgelse med et smallere sæt spørgsmål om det psykosociale arbejdsmiljø end i undersøgelserne i 2005 og Nedenfor beskrives forholdet mellem denne midtvejsundersøgelse og det registrerede langvarige sygefravær. Dette års rapport indeholder således ingen resultater direkte relateret til selve målopfyldelsen, fordi der i 2009 ingen data er indsamlet, der belyser dette, men til belysning af den seneste udvikling inden for det psykosociale område gives nedenfor status for anmeldte sygdomstilfælde og de påvirkninger i arbejdsmiljøet, der nævnes på anmeldelserne som sygdomsudløsende faktorer. Desuden indeholder dette års rapport en oversigt over Arbejdstilsynets aktiviteter i form af afgørelser truffet i forbindelse med tilsyn samt en oversigt over branchearbejdsmiljørådenes projekter. 3.1 Sygefravær og psykosociale risikofaktorer Som nævnt i indledningen til dette kapitel er målet i Plan 2010 et fald på 10 pct. i sygefraværet som følge af udsættelse for udvalgte psykosociale risikofaktorer i perioden 2005 til I Arbejdstilsynets Overvågningsrapport 2007 (Arbejdstilsynet, 2009) beskrives de beregnede fraktioner i 2005 for hver af de udvalgte psykosociale parametre i arbejdsmiljøet, som er referenceværdier for På opfordring af Arbejdsmiljørådet og Overvågningsudvalget har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i en spørgeskemaundersøgelse af arbejdsmiljøet i 2008 (NAT-2008), gennemført en midtvejsanalyse af forholdet mellem sygefravær og 81

80 forekomsten af psykosociale påvirkninger 40 for at se, om sygefraværet udvikler sig i den ønskede retning. I analysen indgår sygefravær af mindst tre ugers varighed registreret i det kommunale dagpengeregister 41. Ud over data fra det kommunale dagpengeregister og den nævnte spørgeskemaundersøgelse i 2008 indgår data fra centrets spørgeskemaundersøgelse i 2005 (NAK-2005). Der henvises til appendiks 3 for yderligere detaljer. Spørgeskemaundersøgelsen i 2008 (NAT-2008) var ikke planlagt med henblik på opfølgning af Plan 2010, hvorfor ikke alle de parametre, der skal indgå i den endelige analyse, er med i midtvejsanalysen. Det betyder, at midtvejsanalysen for både 2005 og 2008 for sammenlignelighedens skyld er baseret på samme smalle parametersæt, som er til rådighed i NAT Analyser baseret på det fulde parametersæt af forholdet mellem langvarigt sygefravær og selvrapporterede psykosociale påvirkninger i arbejdsmiljøet forventes for selvrapporteret sygefravær gennemført medio 2011, mens forholdet mellem langvarigt sygefravær registreret i det kommunale dagpengeregister og selvrapporterede psykosociale påvirkninger i arbejdsmiljøet først forventes at foreligge ultimo Formålet med nedenstående analyse er at vurdere om den ætiologiske fraktion (se definition nedenfor) af psykosociale påvirkninger i arbejdsmiljøet for sygefravær har ændret sig fra 2005 til Den andel af sygefraværet, der kan forebygges, hvis alle på det psykosociale område eksponeres som de i spørgeskemaundersøgelserne mindst belastede, kaldes i det følgende for den ætiologiske fraktion 42 associeret med psykosociale risikofaktorer. Ved ætiologisk fraktion forstås en beregnet størrelse, der her udtrykker den potentielle maksimale procent af sygefraværet, der kan forebygges, hvis alle på arbejdsmarkedet kunne undgå eller være lavt eksponeret for den pågældende påvirkning. I det kommunale sygedagpengeregister findes ikke oplysning om, hvilken sygdom en fraværsperiode skyldes. En ætiologisk fraktion er i denne sammenhæng som nævnt en beregnet størrelse, der bygger på en antagelse om, at det registrerede sygefravær skyldes en eller flere af de faktorer, som personen andetsteds har oplyst (her via spørgeskema eller interview), at han eller hun er udsat for i arbejdsmiljøet Sygefravær registreret i det kommunale sygedagpengeregister Hvad angår sygefravær over tre uger, anvendes som før nævnt det kommunale sygedagpengeregister over blandt andet langvarigt sygefravær til i 24 måneder at følge de lønmodtagere, der i 2005 besvarede et spørgeskema om blandt andet deres arbejdsmiljø. Dette register indeholder oplysninger, der gør det muligt at identificere personer, som modtog sygedagpenge i en periode på mere end tre sammenhængende uger mellem 1. januar 2006 og 31. december I Plan 2010 bruges termen selvrapporterede psykosociale påvirkninger ikke, men i praksis er det selvrapporterede psykosociale påvirkninger, der er tale om. 41 Det kommunale sygedagpengeregister benyttes i nærværende analyse i stedet for Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-register, der blev brugt til de indledende analyser beskrevet i Arbejdstilsynets Overvågningsrapport Skiftet til det kommunale sygedagpengeregister er sket, fordi der dér findes oplysninger om en persons enkelte fraværsperioder med eksakte datoer og ikke på ugebasis som i DREAM. 42 De enkelte psykosociale påvirkninger er ikke uafhængige, og som regel er man som medarbejder udsat for flere påvirkninger samtidig. Det betyder, at hvis den ætiologiske fraktion for en påvirkning reduceres, vil der sandsynligvis også ske reduktion i den ætiologiske fraktion for andre relaterede påvirkninger. Ætiologiske fraktioner kan med andre ord ikke adderes, hvorfor det samlede forebyggelsespotentiale er lavere end summen af de ætiologiske fraktioner. 82

81 Sammenhængen mellem selvrapporteret udsættelse for psykosociale risikofaktorer og registreret sygefravær over tre uger i det kommunale sygedagpengeregister er udført ved hjælp af Cox regression. Analysen tager højde for effekten af køn, alder, social klasse, rygning, fysiske krav i arbejdet, arbejdstempo, arbejdsmængde, indflydelse i arbejdet, følelsesmæssige krav i arbejdet, udviklingsmuligheder i arbejdet, og ledelsesmæssig støtte. En række af de nævnte psykosociale risikofaktorer opnår ikke statistisk signifikans i forhold til sygefravær, når de behandles i den statistiske model sammen med de øvrige nævnte risikofaktorer. Det gælder arbejdstempo, arbejdsmængde, indflydelse i arbejdet og udviklingsmuligheder i arbejdet. Disse faktorer korrelerer imidlertid med faktoren støtte fra ledelsen der i denne smalle model har den forklarende vægt, og derfor kommer til at repræsentere samtlige psykosociale risikofaktorer i modellen sammen med risikofaktoren følelsesmæssige krav i arbejdet. Det skal her bemærkes, at det er i denne model, at det forholder sig sådan. Modellen siger intet om, at de nævnte faktorer ikke er af betydning for det psykosociale arbejdsmiljø, men kun om den statistiske association mellem sygefravær og det smalle sæt psykosociale belastningsvariable. Forekomsten af psykosociale belastninger er i 2008 indsamlet på et begrænset antal variable i forhold til 2005, hvor opgørelsen hviler på samtlige psykosociale risikofaktorer, der ønskes belyst i Plan 2010 (se Arbejdstilsynets Overvågningsrapport 2007). Beregningen af de ætiologiske fraktioner til nærværende rapport har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø af hensyn til sammenligneligheden foretaget på det samme begrænsede antal variable for begge år. I beregningen af de ætiologiske fraktioner til denne midtvejsanalyse antager Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø samme indbyrdes relation mellem psykosocial belastningsprofil og sygefravær i 2008 som i 2005 for derved at undgå at afvente klargøring af og beregninger på data i det kommunale sygedagpengeregister for perioden , der ellers skulle udgøre den 24 måneder lange opfølgningsperiode for sygefravær. Der er altså ikke indhentet data fra det kommunale dagpengeregister for det faktiske fravær i perioden 2009 og I stedet projiceres associationen mellem det langvarige sygefravær i 2006 og 2007 og den psykosociale 2005-belastningsprofil på den faktiske 2008-belastningsprofil, så der beregnes et langvarigt sygefravær for perioden 2009 og 2010 (appendiks 3). Der er således ikke taget højde for en eventuel ændring af tilbøjeligheden til at melde sig langvarigt syg eller i den enkeltes opfattelse eller acceptgrænser for psykosociale belastninger i arbejdsmiljøet. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har beregnet de ætiologiske fraktioner for 2005 og 2008 med to forskellige niveauer af lav støtte fra ledelsen (appendiks 3). Tabel 3-1 viser de ætiologiske fraktioner beregnet med det laveste og næstlaveste niveau af støtte fra ledelsen. Når der korrigeres for alder og køn, social klasse og rygning i arbejdet, står faktoren lav ledelsesmæssig støtte i 2005 for 6,4 (1,5-11,3) pct. og i 2008 for 6,5 (1,6-11,6) pct. af sygefraværet på tre uger eller derover, mens faktoren følelsesmæssige krav tilsvarende i 2005 står for 16,8 (8,5-24,6) pct. og i 2008 for 17,8 (9,1-26,0) pct. De ætiologiske fraktioner for de to valgte psykosociale risikofaktorer er med andre ord uforandrede fra 2005 til 2008, og der ses ingen tegn på det fald på 10 pct. som er sat som mål i 2010-planen. 83

82 Tabel 3-1 Beregnet andel (ætiologisk fraktion) af sygefravær på tre uger eller derover inden for en 24 måneders periode registreret i det kommunale sygedagpengeregister relateret til selvrapporteret lav ledelsesmæssig støtte, høje følelsesmæssige krav og fysisk anstrengende arbejde med statistisk korrektion for alder, køn, socialklasse og rygning Ætiologisk fraktion 95 pct. sikkerhedsgrænser Ætiologisk fraktion 95 pct. sikkerhedsgrænser Lav ledelsesmæssig støtte 6,4 1,5-11,3 6,5 1,6-11,6 Høje følelsesmæssige krav 16,8 8,5-24,6 17,8 9,1-26,0 Fysisk anstrengende arbejde 18,4 12,0-24,7 19,0 12,4-25,5 De tre faktorer under ét 36,5 28,5-44,1 37,9 29,8-45,5 Bemærk at ætiologiske fraktioner ikke kan adderes, hvorfor de samlede fraktioner er forskellige fra summen af de enkelte fraktioner. Den samlede ætiologiske fraktion af lav støtte fra ledelsen, høje følelsesmæssige krav og fysisk anstrengende arbejde står i 2005 for 36,5 (28,5-44,1) pct. og i 2008 for 37,9 (29,8-45,5) pct. af sygefraværet på tre uger eller derover (figur 3-1). Tallene viser således, at en fjerdedel til knap halvdelen af langvarigt sygefravær (sygefravær på tre uger eller derover) vil kunne forebygges ved forbedring af den ledelsesmæssige støtte og ved at gøre arbejdet mindre følelsesmæssigt og fysisk krævende. Figur 3-1 Beregnet andel (ætiologisk fraktion) af sygefravær på tre uger eller derover inden for en 24 måneders periode registreret i det kommunale sygedagpengeregister relateret til selvrapporteret lav ledelsesmæssig støtte, høje følelsesmæssige krav og fysisk anstrengende arbejde under ét med statistisk korrektion for alder, køn, socialklasse og rygning % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ledelsesmæssig støtte, følelsesmæssige krav, fysisk krævende arbejde Andre faktorer De tilsvarende ætiologiske fraktioner beregnet med kun det laveste niveau af ledelsesmæssig støtte fremgår af appendiks Anmeldte sygdomstilfælde Sygdomstilfælde anmeldt til Arbejdstilsynet Læger og tandlæger i Danmark, der gennem deres erhverv konstaterer eller får mistanke om, at en person har pådraget sig en konstateret eller formodet erhvervssygdom eller på anden måde har været udsat for skadelige påvirkninger på sin arbejdsplads, skal, jf. bekendtgørelse nr. 605 af 27. maj 2010, anmelde dette til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Anmeldelsen skal ske snarest muligt og senest otte uger efter, at lægen eller tandlægen er blevet bekendt med sygdomstilfældet eller en skadelig påvirkning og den formodede sammenhæng med arbejdet. Overholdes denne frist ikke, kan den pågældende blive straffet med bøde. Ud over læger og tandlæger kan enhver i praksis indgive anmeldelse Om et tilfælde i praksis anmeldes, afhænger af, hvor godt kendskab lægen har til forholdet mellem arbejde og sygdom. Desuden formodes lægens opfattelse af udsigten til anerkendelse af sygdomstilfældet i Arbejdsskadestyrelsen at indvirke på tilbøjeligheden 84

83 til at foretage anmeldelse, selv om blot formodning om sammenhæng mellem sygdom og arbejde som nævnt er tilstrækkelig til at gøre sygdomstilfældet anmeldelsespligtigt. Et særkende for Arbejdstilsynets register over anmeldte tilfælde af arbejdsrelateret sygdom er, at det indeholder oplysninger om den eller de påvirkninger i arbejdsmiljøet, der menes at være årsag til den anmeldte sygdom. De tilfælde, der anmeldes af en læge, vil i hvert enkelt tilfælde være fagligt vurderet af lægen med hensyn til, om der er tale om et sygdomstilfælde, der formodes eller vides at være fremkaldt af personens arbejde. Yderligere detaljer om Arbejdstilsynets register over anmeldte tilfælde af arbejdsrelateret sygdom findes i appendiks 2. Hvilke sygdomme anmeldes Arbejdstilsynet har frem til 2008 modtaget et stadig stigende antal anmeldelser af sygdomstilfælde relateret til psykosociale risikofaktorer i arbejdsmiljøet, men i 2009 er antallet af anmeldelser i denne kategori faldet noget (tabel 3-2). Med i alt anmeldelser i 2009 er faldet ca. 15 pct. i forhold til I det hele taget er antallet af anmeldte sygdomstilfælde uanset art i 2009 faldet i forhold til 2008, nemlig fra til svarende til et fald på ca. 7 pct. Sygdom relateret til psykosociale risikofaktorer i arbejdsmiljøet er fortsat den næsthyppigst arbejdsrelaterede sygdom, der anmeldes i Danmark (efter muskel- og skeletsygdom). Antallet i 2009 svarer til ca. 14 nye tilfælde pr. arbejdsdag (beregnet ud fra 220 arbejdsdage pr. år). Tabel 3-2 Anmeldte tilfælde af sygdom relateret til psykosociale risikofaktorer fordelt på sygdomskategori sorteret efter hyppighed i ICD-10-diagnosegruppe (AT20-gruppering) Psykiske sygdomme Kræftsygdomme og forstadier til kræft Sygdomme i muskler og led m.m Kredsløbssygdomme Andre sygdomme I alt Anmeldelser pr beskæftigede 0,9 1,1 1,2 1,3 1,1 Psykosociale belastninger kan føre til både psykiske og legemlige reaktioner/sygdom. Langt de fleste tilfælde af sygdom relateret til psykosociale risikofaktorer i arbejdsmiljøet viser sig som psykiske reaktioner, men i en række tilfælde anmeldes legemlige sygdomme. Således blev der i 2009 anmeldt 233 tilfælde af kræftsygdom 43, 62 tilfælde af muskel- og skeletsygdom (myoser), 29 tilfælde af kredsløbssygdom (forhøjet blodtryk m.m.) og 52 tilfælde af anden sygdom, som på anmeldelsen blev sat i forbindelse med udsættelse for psykosociale risikofaktorer (se eventuelt den omfattende litteratur om virkningsmekanismerne mellem psykosociale påvirkninger og udløsning af legemlig sygdom). Foreløbige opgørelser viser, at fire af fem anmeldte sygdomstilfælde relateret til psykosociale risikofaktorer i arbejdsmiljøet har vist sig at være opstået mindre end fem år forud for anmeldelsestidspunktet. Vi har derfor tilladt os at beregne forekomsten af anmeldte tilfælde af sygdom relateret til psykosociale risikofaktorer korrigeret for beskæftigelsen i anmeldelsesåret. I perioden er den årlige forekomst af 43 Fortrinsvis brystkræft, der nu anerkendes i Danmark som arbejdsbetinget sygdom som følge af langvarigt natarbejde (der hører til kategorien af psykosociale risikofaktorer), såfremt visse betingelser er opfyldt. 85

84 anmeldelser steget støt fra ca. 0,9 pr beskæftigede i 2005 til ca. 1,3 pr beskæftigede i I 2009 var den årlige forekomst faldet til ca. 1,1 pr beskæftigede. Påvirkninger i arbejdsmiljøet Figur 3-2 viser antal anmeldelser i 2009 med psykosocial påvirkning påført som sygdomsudløsende årsag fordelt efter påvirkningstype. Blandt psykosociale risikofaktorer i arbejdsmiljøet er det hovedsageligt kvantitative krav (arbejdsmængde) og problematiske arbejdsrelationer 44, der nævnes på anmeldelserne som udløsende faktorer for sygdom. I 2009 blev disse to grupper psykosociale risikofaktorer hver nævnt til gange på anmeldelserne. Andre forholdsvis hyppigt nævnte typer udløsende faktorer er traumatiske begivenheder og stressbelastninger i øvrigt (hver ca. 500 anmeldelser). Det skal endvidere nævnes, at problemer med tilrettelæggelsen af arbejdstiden, manglende indflydelse på arbejdssituationen og problematiske kvalitative krav også hver nævnes i nogle hundrede tilfælde. Figur 3-2 Antal anmeldelser af arbejdsrelateret sygdom 2009 hvor psykosociale risikofaktorer er anført som udløsende årsag Arbejdsrelationer Kvantitative krav Traumatiske oplevelser Andre psykosociale risikofaktorer Stressbelastninger i øvrigt Tilrettelæggelse af arbejdstiden Kvalitative krav Indfly delse Antal anmeldelser En detailfordeling af psykosociale påvirkninger (altså hvor hyppigt en påvirkning bliver nævnt på anmeldelserne) viser, at problematiske arbejdsrelationer udgør 27 pct., kvantitative krav 23 pct., traumatiske begivenheder 11 pct. og stressbelastninger i øvrigt 22 pct. Problemer med tilrettelæggelsen af arbejdstiden udgør 9 pct. mens, manglende indflydelse på arbejdssituationen og problematiske kvalitative krav hver udgør 4 pct. (Arbejdstilsynet 2010). For nærmere at indkredse, hvor på arbejdsmarkedet de problematiske psykosociale påvirkninger finder sted, har vi analyseret inden for hvilke branchegrupper, disse påvirkninger især findes, og inden for hvilke jobgrupper inden for hver af branchegrupperne disse problemer fortrinsvis findes. Det skal her bemærkes, at de samme jobgrupper kan forekomme inden for forskellige branchegrupper. Klassifikationen af jobgrupper er her baseret på dansk fagklassifikation (DISCO-88, Danmarks Statistik 2010). For at analysen af udsatte jobgrupper skal hvile på et talmæssigt substantielt grundlag er den baseret på det samlede antal anmeldelser for hver kategori i årene Herunder registreres tilfælde af mobning o.l., som ikke har en selvstændig kode i EU-klassifikationen af arbejdsmiljøpåvirkninger. 86

85 Der tegner sig et forholdsvis ensartet mønster med hensyn til, hvilke branchegrupper anmeldelserne af sygdom som følge af psykiske og sociale risikofaktorer vedrører. Kontor er ofte langt den hyppigst repræsenterede branchegruppe 45, men her bør det erindres, at denne branchegruppe beskæftigelsesmæssigt også er langt den største. Appendiks 5 i bilagsrapporten indeholder en oversigt over antal beskæftigede i de enkelte branchegrupper fordelt på køn. Andre branchegrupper med høj forekomst er Døgninstitutioner og hjemmepleje, Undervisning og Daginstitutioner. Branchegruppen Hospitaler er den branchegruppe, der hyppigst optræder i forbindelse med problemer med tilrettelæggelse af arbejdstiden. Arbejdsrelationer Arbejdsrelationer omfatter forholdet til andre ansatte, mobning, anerkendelse, retfærdighed i arbejdsfordelingen og lignende. Problematiske relationer til andre personer på arbejdspladsen er med anmeldelser i 2009 den hyppigst anmeldte sygdomsudløsende faktor blandt psykosociale risikofaktorer (figur 3-3). Fire af fem anmeldelser vedrører kvinder. Femogtredive anmeldelser i 2009 vedrører unge under 25 år. En tredjedel af anmeldelserne vedrører branchegruppen Kontor, men også branchegrupperne Undervisning, Døgninstitutioner og hjemmepleje og Daginstitutioner står for mere end 100 anmeldelser hver i Figur 3-3 Antal anmeldelser fordelt på branchegruppe, hvor arbejdsrelationer er anført som årsag til sygdom Kontor 35 Undervisning 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 31 Daginstitutioner 37 Uoplyst og andet 33 Hospitaler 04 Butikker 21 Politi, beredskab og fængsler 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 10 Metal og maskiner 05 Engros 29 Transport af gods 36 Universiteter og forskning 30 Transport af passagerer 20 Nærings- og nydelsesmidler 26 Kultur og sport 16 IT og telekommunikation 11 Plast, glas og beton 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 23 Vand, kloak og affald 25 Hotel og camping 27 Rengøring 03 Færdiggørelse af byggeri 13 Transportmidler 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 06 Elektronik 19 Slagterier 28 Restauranter og barer 15 Film, presse og bøger 24 Frisører og anden personlig pleje 12 Tekstil og papir 14 Træ og møbler 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 07 Energi og råstoffer 09 Kemi og medicin 08 Installation og reparation af maskiner og 01 Anlægsarbejde Her skal det bemærkes, at Arbejdstilsynet får oplysninger om virksomhedernes respektive branchetilhørsforhold fra det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Såfremt fx en kommune eller anden type virksomhed med hovedkontor og separate produktionsenheder, fx hjemmepleje, skoler, affaldsplads, og ikke som krævet i forhold til CVR har oprettet selvstændige produktionsenheder (såkaldte p-enheder), tilordnes anmeldelser vedrørende disse produktionsenheder automatisk branchegruppen Kontor, fordi den er hovedkontorets branchegruppe. Dette tilordningsprincip gør branchegruppen Kontor kunstigt stor og misvisende. 87

86 Med henblik på at indkredse, hvor flest har problemer i de mest udsatte branchegrupper, ser vi i det følgende nærmere på, hvilke faggrupper, der optræder hyppigst. For at få et rimeligt talmæssigt grundlag har vi samlet de relevante anmeldelser for de seneste tre år. I perioden indeholdt i alt anmeldelser problematiske arbejdsrelationer. De fleste anmeldelser på kontorområdet vedrører social- og sundhedspersonale på institutioner, socialrådgivere og alment kontor og sekretærarbejde. I branchegrupperne Daginstitutioner og Døgninstitutioner og hjemmepleje vedrører flest anmeldelser af sygdom relateret til problematiske arbejdsrelationer personale med pædagogisk arbejde, social og sundhedsarbejde, omsorgsarbejde og sygepleje. Inden for undervisningsområdet er det især lærere i folkeskoler, gymnasier og erhvervsskoler samt ledere, som anmeldelserne af problematiske arbejdsrelationer vedrører. Kvantitative krav I EU-klassifikationen af psykosociale risikofaktorer i arbejdsmiljøet omfatter betegnelsen kvantitative krav stor og eller ujævn arbejdsmængde, monotont, kedeligt eller utilfredsstillende arbejde (Pascalicchio, 2000). I 2009 blev sådanne påvirkninger anført på i alt anmeldelser (figur 3-4). Fire af fem anmeldelser vedrører kvinder. Sytten anmeldelser vedrører personer under 25 år. Cirka halvdelen af anmeldelserne vedrører personer med arbejde inden for branchegruppen Kontor. Branchegrupperne Undervisning og Døgninstitutioner og hjemmepleje bidrager hver med flere end 100 anmeldelser. Figur 3-4 Antal anmeldelser fordelt på branchegruppe, hvor kvantitative krav (mængdekrav) er anført som årsag til sygdom Kontor 35 Undervisning 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 31 Daginstitutioner 33 Hospitaler 37 Uoplyst og andet 04 Butikker 21 Politi, beredskab og fængsler 05 Engros 10 Metal og maskiner 36 Universiteter og forskning 16 IT og telekommunikation 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 29 Transport af gods 15 Film, presse og bøger 30 Transport af passagerer 03 Færdiggørelse af byggeri 11 Plast, glas og beton 28 Restauranter og barer 14 Træ og møbler 25 Hotel og camping 26 Kultur og sport 27 Rengøring 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 06 Elektronik 09 Kemi og medicin 23 Vand, kloak og affald 07 Energi og råstoffer 19 Slagterier 20 Nærings- og nydelsesmidler 13 Transportmidler 01 Anlægsarbejde 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 08 Installation og reparation af maskiner og 12 Tekstil og papir 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 24 Frisører og anden personlig pleje

87 Med henblik på at indkredse, hvor flest har problemer i de mest udsatte branchegrupper, ser vi i det følgende nærmere på, hvilke faggrupper, der optræder hyppigst. For at få et rimeligt talmæssigt grundlag har vi samlet de relevante anmeldelser for de seneste tre år. I perioden modtog Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen i alt anmeldelser, hvor et sygdomstilfælde blev sat i forbindelse med kvantitative krav på arbejdspladserne. Når det gælder branchegruppen Kontor, er det især jobfunktioner som alment kontor- og sekretærarbejde, socialrådgivning samt social- og sundhedsarbejde, der er repræsenteret. I branchegrupperne Daginstitutioner og Døgninstitutioner og hjemmepleje er det især pædagogisk arbejde og social- og sundhedsarbejde samt ledelse, der er repræsenteret, mens det i Undervisning især er lærere i folkeskoler, gymnasier og erhvervsskoler, der indgår anmeldelser for. Traumatiske oplevelser Traumatiske oplevelser omfatter påvirkninger i form af blandt andet trusler, gennemført vold, sexchikane og chok (Pascalicchio, 2000). I 2009 modtog Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen i alt 495 anmeldelser, hvor udsættelse for traumatiske oplevelser under arbejdet er anført som sygdomsudløsende (figur 3-5). Næsten to af tre anmeldelser vedrører kvinder. Tredive anmeldelser vedrører personer under 25 år. De mest belastede branchegrupper er Kontor, Døgninstitutioner og hjemmepleje, Politi, beredskab og fængsler, Undervisning og Daginstitutioner. Figur 3-5 Antal anmeldelser fordelt på branchegruppe, hvor traumatiske oplevelser er anført som årsag til sygdom Kontor 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 37 Uoplyst og andet 21 Politi, beredskab og fængsler 35 Undervisning 31 Daginstitutioner 04 Butikker 30 Transport af passagerer 33 Hospitaler 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 05 Engros 29 Transport af gods 10 Metal og maskiner 16 IT og telekommunikation 20 Nærings- og nydelsesmidler 26 Kultur og sport 28 Restauranter og barer 03 Færdiggørelse af byggeri 23 Vand, kloak og affald 24 Frisører og anden personlig pleje 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 06 Elektronik 14 Træ og møbler 22 Religiøse institutioner og 25 Hotel og camping 36 Universiteter og forskning 07 Energi og råstoffer 13 Transportmidler 15 Film, presse og bøger 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 19 Slagterier 27 Rengøring 01 Anlægsarbejde 08 Installation og reparation af 09 Kemi og medicin 11 Plast, glas og beton

88 Med henblik på at indkredse, hvor flest har problemer i de mest udsatte branchegrupper, ser vi i det følgende nærmere på, hvilke faggrupper, der optræder hyppigst. For at få et rimeligt talmæssigt grundlag har vi samlet de relevante anmeldelser for de seneste tre år. I perioden indeholdt i alt anmeldelser til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen påvirkningen traumatiske oplevelser. På kontorområdet er det især faggrupperne med social- og sundhedsarbejde henholdsvis alment kontor- og sekretærarbejde, der optræder på anmeldelserne, mens det inden for Politi, beredskab og fængsler m.m. er militært arbejde, politiarbejde samt overvågningsarbejde i fængslerne, der er repræsenteret. I branchegrupperne Daginstitutioner og Døgninstitutioner og hjemmepleje er det især ansatte med social- og sundhedsarbejde eller pædagogisk arbejde, mens det i branchegruppen Undervisning især er lærere i folkeskoler, gymnasier og erhvervsskoler, som anmeldelserne af sygdomstilfælde som følge af traumatiske oplevelser vedrører. Tilrettelæggelse af arbejdet Tilrettelæggelse af arbejdet omhandler problemer med arbejdstid, herunder grænsen mellem arbejde og fritid (Pascalicchio, 2000). I 2009 modtog Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen i alt 387 anmeldelser af sygdom, hvor problemer relateret til arbejdstid var påført som sygdomsudløsende påvirkning (figur 3-6). Seks ud af syv anmeldelser vedrører kvinder. Ingen anmeldelser vedrører unge under 25 år. De mest belastede branchegrupper er Hospitaler, Kontor og Døgninstitutioner og hjemmepleje. Figur 3-6 Antal anmeldelser fordelt på branchegruppe, hvor tilrettelæggelse af arbejdstiden er anført som årsag til sygdom Hospitaler 17 Kontor 37 Uoplyst og andet 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 29 Transport af gods 35 Undervisning 31 Daginstitutioner 04 Butikker 30 Transport af passagerer 05 Engros 21 Politi, beredskab og fængsler 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 36 Universiteter og forskning 10 Metal og maskiner 11 Plast, glas og beton 28 Restauranter og barer 20 Nærings- og nydelsesmidler 27 Rengøring 06 Elektronik 15 Film, presse og bøger 16 IT og telekommunikation 26 Kultur og sport 07 Energi og råstoffer 08 Installation og reparation af maskiner og 09 Kemi og medicin 19 Slagterier 23 Vand, kloak og affald 24 Frisører og anden personlig pleje 25 Hotel og camping 01 Anlægsarbejde 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 03 Færdiggørelse af byggeri 12 Tekstil og papir 13 Transportmidler 14 Træ og møbler 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

89 Med henblik på at indkredse, hvor flest har problemer i de mest udsatte branchegrupper, ser vi i det følgende nærmere på, hvilke faggrupper, der optræder hyppigst. For at få et rimeligt talmæssigt grundlag har vi samlet de relevante anmeldelser for de seneste tre år. I perioden indeholdt i alt sygdomsanmeldelser til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen problematisk tilrettelæggelse af arbejdet som årsag til sygdommen. I branchegrupperne Hospitaler og Døgninstitutioner og hjemmepleje er det især personer beskæftiget med sygeplejearbejde, portørarbejde og lignende, der indgår anmeldelser for. I branchegruppen Kontor er det de samme jobgrupper, som forekommer i størst antal i branchegruppen Hospitaler dog med tilføjelse af social- og sundhedspersonale i private hjem samt ansatte med alment kontor- og sekretærarbejde. Indflydelse Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen modtog i 2009 i alt 174 anmeldelser af sygdom, hvor manglende indflydelse på egen arbejdssituation (Pascalicchio, 2000) var påført som sygdomsudløsende årsag (figur 3-7). Fire af fem anmeldelser vedrører kvinder. Alle anmeldelser vedrører personer i alderen år. Kontor er langt den hyppigst repræsenterede branchegruppe. Det er især faggrupper med alment kontor- og sekretærarbejde, socialrådgivning og social- og sundhedsarbejde, der optræder i branchegruppen Kontor. Figur 3-7 Antal anmeldelser fordelt på branchegruppe, hvor problemer med indflydelse på egen arbejdssituation er anført som årsag til sygdom Kontor 31 Daginstitutioner 35 Undervisning 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 33 Hospitaler 37 Uoplyst og andet 21 Politi, beredskab og fængsler 16 IT og telekommunikation 05 Engros 06 Elektronik 09 Kemi og medicin 29 Transport af gods 04 Butikker 10 Metal og maskiner 14 Træ og møbler 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 36 Universiteter og forskning 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 03 Færdiggørelse af byggeri 19 Slagterier 20 Nærings- og nydelsesmidler 23 Vand, kloak og affald 25 Hotel og camping 26 Kultur og sport 28 Restauranter og barer 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 01 Anlægsarbejde 07 Energi og råstoffer 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr 11 Plast, glas og beton 13 Transportmidler 15 Film, presse og bøger 30 Transport af passagerer

90 Kvalitative krav I EU s påvirkningsklassifikation (Pascalicchio, 2000) omfatter kvalitative krav i arbejdet krav om præcision, kompleksitet, arbejde med stort ansvar og følelsesmæssigt engagement samt arbejde med høje krav til disciplin og etik. I 2009 modtog Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen i alt 196 anmeldelser af arbejdsrelateret sygdom, hvor kvalitative krav var påført som sygdomsudløsende årsag (figur 3-8). Fem af seks anmeldelser vedrører kvinder. Kontor, Undervisning, Døgninstitutioner og hjemmepleje, Hospitaler og Daginstitutioner er de branchegrupper, som de fleste anmeldelser vedrører. Figur 3-8 Antal anmeldelser fordelt på branchegruppe, hvor kvalitative krav i arbejdet er anført som årsag til sygdom Kontor 35 Undervisning 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 33 Hospitaler 31 Daginstitutioner 37 Uoplyst og andet 10 Metal og maskiner 21 Politi, beredskab og fængsler 05 Engros 06 Elektronik 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 15 Film, presse og bøger 29 Transport af gods 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 11 Plast, glas og beton 26 Kultur og sport 27 Rengøring 36 Universiteter og forskning 03 Færdiggørelse af byggeri 04 Butikker 14 Træ og møbler 01 Anlægsarbejde 07 Energi og råstoffer 09 Kemi og medicin 13 Transportmidler 16 IT og telekommunikation 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 20 Nærings- og nydelsesmidler 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 23 Vand, kloak og affald 24 Frisører og anden personlig pleje 25 Hotel og camping 28 Restauranter og barer 30 Transport af passagerer Med henblik på at indkredse, hvor flest har problemer i de mest udsatte branchegrupper, ser vi i det følgende nærmere på, hvilke faggrupper, der optræder hyppigst. For at få et rimeligt talmæssigt grundlag har vi samlet de relevante anmeldelser for de seneste tre år. I perioden modtog Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen i alt 661 sygdomsanmeldelser, hvor kvalitative krav var nævnt som sygdomsudløsende årsag. I branchegruppen Kontor er det især faggrupperne socialrådgivning, social- og sundhedspersonale samt alment kontor- og sekretærarbejde, der er repræsenteret. Inden for Daginstitutioner er det især ansatte med pædagogisk arbejde, mens det inden for Døgninstitutioner og hjemmepleje især er social- og sundhedspersonale, der indgår anmeldelser for. På hospitalsområdet er det især ansatte med sygeplejearbejde, der er den 92

91 tungest vejende gruppe, mens det i branchegruppen Undervisning er lærere i folkeskolen, der er den hyppigst forekommende jobgruppe. Arbejdsrytme, aflønningsform, social kontakt samt risiko for at komme til skade Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen modtog i 2009 i alt 439 anmeldelser vedrørende sygdom forårsaget af problematisk arbejdsrytme, aflønningsform, social kontakt samt risiko for at miste jobbet eller komme til skade i arbejdet (figur 3-9). Tre af fire anmeldelser i denne kategori vedrører kvinder. Ti anmeldelser vedrører unge under 25 år. De hyppigst optrædende branchegrupper er Kontor, Undervisning og Døgninstitutioner og hjemmepleje. Figur 3-9 Antal anmeldelser fordelt på branchegruppe, hvor arbejdsrytme, aflønningsform, social kontakt samt risiko for at komme til skade i arbejdet er anført som årsag til sygdom Kontor 35 Undervisning 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 31 Daginstitutioner 33 Hospitaler 37 Uoplyst og andet 21 Politi, beredskab og fængsler 05 Engros 04 Butikker 29 Transport af gods 10 Metal og maskiner 16 IT og telekommunikation 30 Transport af passagerer 20 Nærings- og nydelsesmidler 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 36 Universiteter og forskning 07 Energi og råstoffer 11 Plast, glas og beton 03 Færdiggørelse af byggeri 06 Elektronik 09 Kemi og medicin 14 Træ og møbler 15 Film, presse og bøger 19 Slagterier 23 Vand, kloak og affald 27 Rengøring 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 08 Installation og reparation af 13 Transportmidler 22 Religiøse institutioner og 24 Frisører og anden personlig pleje 25 Hotel og camping 26 Kultur og sport 28 Restauranter og barer 01 Anlægsarbejde 12 Tekstil og papir 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri Med henblik på at indkredse, hvor flest har problemer i de mest udsatte branchegrupper, ser vi i det følgende nærmere på, hvilke faggrupper, der optræder hyppigst. For at få et rimeligt talmæssigt grundlag har vi samlet de relevante anmeldelser for de seneste tre år. I perioden indeholdt i alt anmeldelser til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen problemer med arbejdsrytme, aflønningsform, social kontakt samt risiko for at komme til skade i arbejdet. Inden for branchegruppen Kontor er det især jobgrupperne socialrådgivning, social- og sundhedspersonale samt alment kontor- og sekretærarbejde, der er repræsenteret, mens det i Daginstitutioner især er jobgrupper med pædagogisk arbejde med børn samt social- 93

92 og sundhedspersonale, der er hyppigst repræsenteret. Social- og sundhedspersonale er også den hyppigst forekommende jobgruppe i branchegruppen Døgninstitutioner og hjemmepleje. I branchegruppen Undervisning er lærere i folkeskoler den jobgruppe, der optræder hyppigst. Andre psykosociale faktorer I 2009 modtog Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen i alt 453 sygdomsanmeldelser relateret til andre psykosociale risikofaktorer end nævnt ovenfor (figur 3-10). Tre af fire anmeldelser vedrører kvinder. Tretten anmeldelser vedrører unge under 25 år. Også her er det branchegruppen Kontor, der forekommer hyppigst, men også ansatte i branchegrupperne Døgninstitutioner og hjemmepleje, Undervisning og Daginstitutioner optræder hyppigt i anmeldelserne. I perioden indeholdt i alt sygdomsanmeldelser til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen psykiske påvirkninger, som ikke kunne kategoriseres i ovennævnte kategorier. Figur 3-10 Antal anmeldelser fordelt på branchegruppe, hvor andre psykosociale risikofaktorer end ovennævnte er anført som årsag til sygdom Kontor 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 35 Underv isning 31 Daginstitutioner 37 Uoplyst og andet 21 Politi, beredskab og fængsler 33 Hospitaler 04 Butikker 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 27 Rengøring 09 Kemi og medicin 10 Metal og maskiner 19 Slagterier 24 Frisører og anden personlig pleje 03 Færdiggørelse af byggeri 05 Engros 11 Plast, glas og beton 12 Tekstil og papir 28 Restauranter og barer 30 Transport af passagerer 07 Energi og råstoffer 13 Transportmidler 15 Film, presse og bøger 20 Nærings- og ny delsesmidler 22 Religiøse institutioner og begrav elsesv æsen 23 Vand, kloak og affald 25 Hotel og camping 29 Transport af gods 01 Anlægsarbejde 06 Elektronik 16 IT og telekommunikation 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 26 Kultur og sport 36 Universiteter og forskning 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 08 Installation og reparation af maskiner og 14 Træ og møbler På kontorområdet er det især social- og sundhedspersonale, personale med alment kontor- og sekretærarbejde og personale med socialrådgivning, der er de hyppigst forekommende jobgrupper, mens det på daginstitutionsområdet især er personale med pædagogisk arbejde med børn samt personale med social- og sundhedsarbejde, der forekommer hyppigst. Inden for branchegruppen Døgninstitutioner og hjemmepleje er det 94

93 ligeledes personale med social- og sundhedsarbejde samt personale med omsorgs- og pædagogisk arbejde med børn, der optræder hyppigst. I branchegruppen Undervisning optræder lærere i folkeskolen som den hyppigste jobgruppe. Sammenfatning om branchegrupper og jobgrupper Kontor, Daginstitutioner, Døgninstitutioner og hjemmepleje, Hospitaler og Undervisning udgør de branchegrupper, der årligt tæller flest anmeldte sygdomstilfælde som følge af udsættelse for psykosociale risikofaktorer i arbejdsmiljøet. Det er især ansatte med social- og sundhedsarbejde, alment kontor- og sekretærarbejde, lærere i folkeskolen, på gymnasierne og på erhvervsskolerne, socialrådgivning, sygeplejearbejde samt pædagogisk arbejde, der får anmeldt sygdomstilfælde som følge af psykosociale risikofaktorer i arbejdsmiljøet. Der anmeldes betydeligt flere tilfælde af arbejdsrelateret sygdom som følge af dårligt psykisk arbejdsmiljø for kvinder end for mænd. I enkelte tilfælde er de sygdomsramte unge under 25 år Arbejdsskadestyrelsen I Danmark har man kunnet anerkende psykiske skader som erhvervssygdom siden 1933, men helt op i 1980 erne har der kun været ganske få anmeldelser af psykiske sygdomme. Men i løbet af 1980 erne og 1990 erne blev der anmeldt stadig flere tilfælde af psykiske sygdom, og Arbejdsskadestyrelsens Erhvervssygdomsudvalg skulle tage stilling til et stadig stigende antal sager. Hvis der var tale om posttraumatisk belastningsreaktion, blev sagerne i stigende omfang anerkendt. I Vejledning om Erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 beskrives betingelserne for, at et tilfælde af en given sygdom kan anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsen. Fortegnelsen er en liste over erhvervssygdomme og de arbejdsmæssige påvirkninger, der kan give en bestemt sygdom. Hvornår en sygdom optages på listen, afhænger af den til rådighed stående dokumentation. I Vejledning om Erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 beskrives, hvornår den medicinske dokumentation er tilstrækkelig til, at en sygdom kan optages på fortegnelsen 46. Anmeldelser af sygdomme udenfor fortegnelsen kan forelægges Erhvervssygdomsudvalget. Udvalget har således mulighed for konkret at anerkende sygdomme som erhvervssygdomme, selv om disse ikke er optaget på fortegnelsen. Dette kan ske, såfremt Erhvervssygdomsudvalget finder sammenhængen mellem sygdom og påvirkning i arbejdsmiljøet overvejende sandsynlig. I Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets årsredegørelser til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg fremstilles de konkrete sager, der er behandlet i udvalget 47. Af redegørelserne fremgår også udvalgets grundlag for deres afgørelser i de konkrete sager. Spørgsmålet om sammenhængen mellem arbejdsmæssige belastninger og psykiske sygdomme er i de senere år kommet stadig mere i fokus. Da disse problemstillinger er relativt nye i forhold til de klassiske erhvervssygdomme, mangler der fortsat de nødvendige forskningsresultater og dermed den nødvendige eksakte viden om, i hvilket omfang arbejdsmæssige belastninger kan føre til psykiske sygdomme. Fra 1. januar 2005 blev en enkelt psykisk sygdom, nemlig posttraumatisk belastningsreaktion (F43.1 i den internationale sygdomsfortegnelse), for første gang optaget på fortegnelsen over de 46 jf jf. 95

94 erhvervssygdomme, der kan anerkendes som en arbejdsskade. Danmark er et af de få lande i verden, der har en psykisk sygdom på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Erhvervssygdomsudvalget har behandlet en række andre psykiske sygdomme, som ikke er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen. Det drejer sig altovervejende om følgende sygdomme: akut belastningsreaktion, tilpasningsreaktion, personlighedsændring efter katastrofeoplevelser og depression. Senest har der udviklet sig en praksis for anerkendelse af brystkræft som følge af natarbejde, såfremt en række betingelser er opfyldt. Anerkendte tilfælde I 2009 anmeldtes i alt tilfælde af psykisk sygdom til Arbejdsskadestyrelsen, og 223 tilfælde blev anerkendt som arbejdsbetinget sygdom (tabel 3-3). På grund af sagsbehandlingstiden kan de 223 tilfælde være anmeldt i årene forud for Det skal her nævnes, at danske soldater, der har gjort tjeneste i udlandet, i en række tilfælde har pådraget sig posttraumatisk belastningsreaktion, og at disse tilfælde indgår i statistikken. Antallet af anerkendelser og anerkendelsesprocenterne var meget højt i Dette var en generel tendens for erhvervssygdomme (Arbejdsskadestyrelsen 2010). Årsagen er sagsbehandlingsprocesserne i Arbejdsskadestyrelsen, idet styrelsen havde fokus på at afslutte de ældste sager, hvilket medførte et stigende antal afslutninger. Blandt de ældste sager er andelen af sager med erstatning højere end blandt yngre sager. Tabel 3-3 Arbejdsskadestyrelsens anerkendte og afviste tilfælde af psykisk sygdom Anmeldelsesår Psykiske sygdomme Anerkendt Afvist Anerkendelsesprocent 6,3 3,8 4,9 6,9 6,6 Ud over disse sygdomstilfælde anmeldes chok som følge af udsættelse for pludselige voldsomme oplevelser (ulykker). I 2009 anerkendte Arbejdsskadestyrelsen i alt 615 tilfælde inden for denne kategori svarende til en anerkendelsesprocent på ca. 66 (Arbejdsskadestyrelsen, 2010). Anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet på grund af chok fremgår af afsnit under Branchegrupper, køn og skadetype i nærværende rapport. Til illustration af de anmeldte sygdomstilfælde offentliggør Arbejdsskadestyrelsen resuméer af udvalgte sygdomsbeskrivelser på styrelsens hjemmeside ( 3.3 Arbejdsmiljøaktørernes forebyggende aktiviteter I dette afsnit beskrives Arbejdstilsynets aktiviteter og branchearbejdsmiljørådenes projekter knyttet til psykosociale risikofaktorer. For Arbejdstilsynet drejer det sig om reaktioner ved tilsynsbesøg. For branchearbejdsmiljørådenes vedkommende beskrives projekter målrettet psykosociale risikofaktorer. 96

95 3.3.1 Arbejdstilsynets forebyggende aktiviteter I det følgende beskrives Arbejdstilsynets forebyggende aktiviteter i form af afgørelser relateret til psykosociale risikofaktorer. Udover det almindelige tilsyn 48 med virksomhedsbesøg, gennemfører Arbejdstilsynet særlige indsatser i udvalgte branchegrupper med fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Antal afgørelser og fordeling på branchegrupper Arbejdstilsynet har i alt truffet 770 afgørelser i 2009 relateret til psykosociale risikofaktorer, hvilket er lavere end i 2008, hvor der blev truffet afgørelser (tabel 3-4). Afgørelser vedrørende psykosociale risikofaktorer udgør ca. 2,8 pct. af alle Arbejdstilsynets afgørelser i Det samlede antal reaktioner, der er det samlede antal afgørelser og vejledninger, afgivet af Arbejdstilsynet vedrørende psykosociale risikofaktorer i 2009 var 1.943, hvor det i 2008 var Faldet skyldes færre afgørelser, mens antallet af vejledninger er øget lidt fra vejledninger i 2008 og i Dermed udgjorde antallet af vejledninger 51 pct. af afgivne reaktioner i 2008, mens de udgjorde 60 pct. i De vejledninger afgivet vedrørende psykosociale risikofaktorer i 2009 udgør ca. 17 pct. af alle vejledninger afgivet af Arbejdstilsynet i Fra og med 1. april 2007 har Arbejdstilsynet ført tilsyn med psykisk arbejdsmiljø i forbindelse med alle screeningsbesøg. Såvel i 2008 som i 2009 gennemførte Arbejdstilsynet særlige indsatser i en række brancher med fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Det stærkere fokus på det psykiske arbejdsmiljø har bidraget til den markante stigning i antallet af afgørelser i både 2007 og Antallet af afgørelser for 2009 er dog som nævnt faldet til niveauet for Det øgede antal afgørelser i 2008 hænger sammen med de særlige indsatser, der er gennemført i blandt andet branchegrupperne Døgninstitutioner og hjemmepleje samt Transport af passagerer, for hvilke der også ses en stigning i antallet af afgørelser fra 2007 til 2008 (tabel 3-4 og jf. Overvågningsrapport 2008). Som det også fremgår af tabel 3-4 svinger antallet af afgørelser i de enkelte branchegrupper år for år, da omfanget af Arbejdstilsynets besøg i de respektive branchegrupper varierer år for år. 48 Se afsnit i kapitel 8 for en uddybning af detaljerne omkring Arbejdstilsynets almindelige tilsynsarbejde og reaktioner i form af afgørelser og vejledninger. 97

96 Tabel 3-4 Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykosociale risikofaktorer fordelt på 36 branchegrupper 49 Branchegruppe Anlægsarbejde Opførelse og nedrivning af byggeri Færdiggørelse af byggeri Butikker Engros Elektronik Kemi og medicin 2 10 Metal og maskiner Plast, glas og beton Tekstil og papir 3 13 Transportmidler Træ og møbler Film, presse og bøger IT og telekommunikation Kontor Landbrug, skovbrug og fiskeri Nærings- og nydelsesmidler 1 21 Politi, beredskab og fængsler Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Vand, kloak og affald Frisører og anden personlig pleje Hotel og camping Kultur og sport Rengøring Restauranter og barer Transport af gods Transport af passagerer Daginstitutioner Døgninstitutioner og hjemmepleje Hospitaler Læger, tandlæger og dyrlæger Undervisning Universiteter og forskning Uoplyst, ukendt og andet I alt Opgjort februar 2010 Nedenfor er vist de to tabeller som resten af kapitlet tager afsæt i. Tallene er opgjort pr. februar Tabel 3-5 Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykosociale risikofaktorer fordelt på risikokategori 50 Risikokategori Høje følelsesmæssige krav Krav og manglende indflydelse Krav og manglende kontakt og støtte Krav og mgl. indflydelse og mgl. kontakt/støtte Mobning, herunder seksuel chikane Ringe kollegial og ledelsesmæs. støtte og feedback Skiftearbejde og arbejde på forskudte arb.tider Stor arbejdsmængde og tidspres Svært og koncentrationskrævende arbejde Vold og traumatiske hændelser Øvrige psykisk arbejdsmiljø Afgørelser i alt vedr. psykosociale risikofaktorer Procentandel af samtlige afgørelser uanset emne 0,6 1 0,8 1,1 2,6 3,5 Opgjort februar ,8 49 På baggrund af ny brancheklassifikation (DB07) af virksomheder i Danmark har Arbejdstilsynet siden 1. januar 2008 grupperet alle danske virksomheder i 36 branchegrupper. 50 Risikokategorierne vedrørende psykosociale risikofaktorer, der bliver anvendt af Arbejdstilsynet, når afgørelserne registreres, blev ændret pr. 1. januar 2006, hvilket vanskeliggør sammenligning på risikokategoriniveau med de foregående år. 98

97 Tabel 3-6 Arbejdstilsynets reaktioner vedrørende psykosociale risikofaktorer 2009 fordelt på risikokategori og reaktionstype. Risikokategori Strakspåbud Afgørelse om psykisk arbejdsmiljø Påbud*) Afgørelser i alt Vejledning Reaktioner i alt Høje følelsesmæssige krav Mobning, herunder seksuel chikane Ringe kollegial og ledelsesmæs. støtte og feedback Skiftearbejde og arbejde på forskudte arb.tider Stor arbejdsmængde og tidspres Vold og traumatiske hændelser Øvrige psykisk arbejdsmiljø I alt *) Påbud er inklusive 21-påbud 51 Opgjort februar 2010 Arbejdstilsynets afgørelser fordelt på risikokategorier og reaktionstyper De risikokategorier, der i 2009 som i 2007 og 2008 har afstedkommet flest afgørelser, er vold og traumatiske hændelser med i alt 330 afgørelser, stor arbejdsmængde og tidspres med i alt 256 afgørelser samt høje følelsesmæssige krav med i alt 95 afgørelser (figur 3-11). Antallet af vejledninger inden for disse kategorier var i 2009 henholdsvis 717, 205 og 83. De to første kategorier, vold og traumatiske hændelser og stor arbejdsmængde og tidspres tegner sig samlet for ca. 78 pct. af reaktionerne indenfor det psykosociale område. Figur 3-11 Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykosociale risikofaktorer 2009 fordelt på risikokategorier Vold og traumatiske hændelser Stor arbejdsmængde og tidspres Høje følelsesmæssige krav Mobning, herunder seksuel chikane Øvrige psykisk arbejdsmiljø Skiftearbejde og arbejde på forskudte arb.tider Ringe kollegial og ledelsesmæs. støtte og feedback Antal afgørelser Opgjort februar 2010 Af de i alt 770 afgørelser vedrørende psykosociale risikofaktorer i 2009 er ca. 657 afgørelser om psykisk arbejdsmiljø (85 pct.), 33 strakspåbud (4 pct.) samt 80 påbud og 21-påbud (ca. 10 pct.) (tabel 3-6). Rådgivningspåbud Visse påbud udløser såkaldte rådgivningspåbud, der er en samlebetegnelse for blandt andet de såkaldte alvorlige og komplekse påbud og rådgivningspåbud ved mange arbejdsmiljøproblemer. 52 Når en virksomhed modtager et rådgivningspåbud, skal virk påbud dækker over et undersøgelsespåbud, som er fastsat i 21 i arbejdsmiljøloven. Yderligere detaljer om 21-påbud kan læses i At-intern instruks nr. 2/2008 om Arbejdstilsynets anvendelse af Arbejdsmiljølovens 21 i forbindelse med psykisk arbejdsmiljø på Arbejdstilsynets hjemmeside: 52 Rådgivningspåbud ved mange arbejdsmiljøproblemer gives, når Arbejdstilsynet træffer afgørelse om fem eller flere overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen på virksomheden. Arbejdstilsynet har i 2009 afgivet i alt 439 af denne påbudstype, men disse kan ikke henføres til konkrete arbejdsmiljøproblemer, idet de 99

98 somheden søge hjælp til efterkommelse af påbuddet hos en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Afgivelse af rådgivningspåbud sker ud fra fastsatte kriterier. Påbud om psykisk arbejdsmiljø udløser altid rådgivningspåbud. Arbejdstilsynet har i 2009 afgivet alvorlige og komplekse påbud, hvoraf der er givet 111 rådgivningspåbud vedrørende psykisk arbejdsmiljø, hvilket svarer til 4 pct. af det samlede antal. Regler og information I 2009 producerede Arbejdstilsynet 11 nye bekendtgørelser, teksten til en lovændring, 11 At-vejledninger, mens samtlige arbejdsmiljøvejvisere blev afløst af nye. Ingen af de nye bekendtgørelser var relateret til det psykiske arbejdsmiljøområde, mens én At-vejledning omhandlede dette område. Det drejer sig om At-vejledning D.4.1 om kortlægning af psykisk arbejdsmiljø. Arbejdstilsynets arbejde med regulering og information behandles mere detaljeret i kapitel Branchearbejdsmiljørådenes projekter De 11 branchearbejdsmiljøråd har inden for deres respektive område til opgave at hjælpe virksomheder i deres branche med at løse arbejdsmiljøproblemer ved blandt andet at udarbejde information og branchevejledninger, kortlægge branchens særlige arbejdsmiljøproblemer, udvikle og gennemføre oplysnings- og uddannelsesaktiviteter. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd kan endvidere deltage i og gennemføre indsatser og kampagner jf. bekendtgørelse herom 53. Branchearbejdsmiljørådenes arbejde finansieres ud fra en ramme på finansloven, som fordeles efter størrelsen på branchearbejdsmiljørådenes respektive brancher samt et forhold mellem anmeldte arbejdsulykker, anerkendte arbejdsskader og beskæftigede i brancherne. Bevillinger udbetales efter godkendelse af konkrete projekter hos Arbejdstilsynet, der modtager og vurderer branchearbejdsmiljørådenes ansøgninger om tilskud til disse projekter ud fra gældende bekendtgørelser. Til dette formål udfylder branchearbejdsmiljørådene et ansøgningsskema bestående af rubrikker med foruddefinerede afkrydsningsmuligheder. Ansøgeren skal blandt andet angive én eller flere aktivitetstyper for det projekt, der søges tilskud til, såsom information, vejledning m.fl.. Det skal ligeledes angives, i hvilket omfang projektet er relateret til 2010-planens fire prioriterede områder ved for hvert område at angive et procenttal fra 0 til 100. Branchearbejdsmiljørådene fastsætter selv deres aktiviteter inden for områder, de skønner relevante. Samtidig skal branchearbejdsmiljørådenes arbejde ligge inden for 2010-planens fire prioriterede områder, det vil sige arbejdsulykker, støj, muskel- og skeletbesvær og psykisk arbejdsmiljø, eller dreje sig om andre arbejdsmiljøproblemer, der er væsentlige i den pågældende branche. 54. udløsende påbud er givet for flere forskellige arbejdsmiljøproblemer. Yderligere detaljer om rådgivningspåbud kan læses i At-vejledning F.1.5 på Arbejdstilsynets hjemmeside: 53 Jf. Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø, 14 a, stk. 1 og 2, 1. januar Jf. Bekendtgørelse nr om Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes arbejdsmiljøindsats af 20. december 2004,

99 Projekter, der er bevilget støtte i perioden inden for temaet forebyggelse af psykosociale risikofaktorer, behandles særskilt i dette afsnit. De præsenterede opgørelser er baseret på oplysninger angivet af branchearbejdsmiljørådene ved ansøgning om midler til et projekt. Der er således ikke tale om opgørelser af afsluttede projekter de pågældende år. I kapitel 8 under afsnit 3 findes en oversigt over det samlede antal projekter og bevillinger til de 11 branchearbejdsmiljøråd samt fordelingen af bevillinger på arbejdsmiljøemne i perioden (Tabel 8-4 til 8-7), samt en oversigt over projekternes titler (Tabel 8-11 og 8-12). Tilsvarende oversigter findes i henholdsvis Overvågningsrapport 2006 og 2007 for de respektive år. Bevillinger Bevillingerne for 2009 til arbejdet med forebyggelsen af psykosociale risikofaktorer er fordelt på 98 projekter, der beløber sig til i alt ca. 38 millioner kr. Disse projekter kan også have fokus på andre arbejdsmiljøproblememner. Ca. 18,9 millioner kr. er prioriteret til forebyggelsen af psykosociale risikofaktorer alene. Af tabel 3-7 fremgår de beløb inden for projekterne, som er rettet mod forebyggelse af psykosociale risikofaktorer. I 2008 blev bevilget et tilsvarende beløb (ca. 19,3 millioner kr.) fordelt på 78 projekter, hvilket er lavere end i Den gennemsnitlige størrelse af den del af projekterne regnet i antal kroner, og som omhandler psykosociale risikofaktorer, er faldende mellem 2006 og 2009 fra ca kr. i 2006 til ca kr. i Tabel 3-7 Bevillinger til projekter rettet mod forebyggelse af psykosociale risikofaktorer fordelt på branchearbejdsmiljøråd, Branchearbejdsmiljøråd Projekter Bevilling kr. Pct af BAR'ets samlede bevilling Projekter Bevilling, kr. Pct af BAR'ets samlede bevilling Projekter Bevilling kr. Pct af BAR'ets samlede bevilling Projekter Bevilling kr. Jord til bord Transport og engros Service og tjenesteydelser Handel Grafisk Bygge og anlæg Industri Social og sundhed Undervisning og forskning Finans, offentlig kontor og administration Privat kontor og administration Total Pct af BAR'ets samlede bevilling Et udtryk for, hvilke arbejdsmiljøproblememner, det enkelte branchearbejdsmiljøråd prioriterer i sine aktiviteter, kan fås ved at se på fordelingen af midler mellem emner. Af tabel 3-7 fremgår, hvor stor en andel af de bevilgede midler, som er rettet mod forebyggelse af psykosociale risikofaktorer. Opgørelsen tager udgangspunkt i året for bevillingen. Imidlertid kan et projekt strække sig over flere år, og sammenligninger mellem år skal derfor foretages med varsomhed. Prioriteringen mellem emner skal endvidere ses i lyset af hvilke arbejdsmiljøproblemer, der er de væsentligste inden for det enkelte branchearbejdsmiljøråds område. De forskellige branchearbejdsmiljøråd prioriterer alle i et vist omfang midler til forebyggelsen af psykosociale risikofaktorer i løbet af perioden Andelen af midler til området ligger i højest inden for Finans, offentlig kontor og administration (31-81 pct.) og inden for Social og sundhed (43-55 pct.). For enkelte branchearbejdsmiljøråd varierer andelen fra at være tæt på nul nogle år til at være relativ høj andre år, 101

100 mens den for de resterende ligger mellem 13 og 58 pct. om året. Samlet set har branchearbejdsmiljørådene tilsammen anvendt 28 pct. af de bevilgede midler til det psykiske arbejdsmiljø i 2006 og 33 pct. i Denne andel lå lidt lavere i 2008 med 30 pct. og var lavest i 2009 med 25 pct. Disse andele er højere end dem, der ses for de andre prioriterede områder, det vil sige arbejdsulykker (21-28 pct.), muskel- og skeletbelastninger (18-21 pct.) og støj (8-11 pct.). De ovennævnte andele af bevillinger anvendt til forebyggelse af psykosociale risikofaktorer må ses i lyset af, at den samlede bevilling svinger betydeligt branchearbejdsmiljørådene imellem (Tabel 3-7). Branchearbejdsmiljørådet for Finans, offentlig kontor og administration har eksempelvis en bevilling for emnet psykosociale risikofaktorer, der ligger på 1,1 millioner kr. i 2009, mens Social og Sundhed har en bevilling for samme emne, der beløber sig til 5,8 millioner kr. De præsenterede resultater skal ses med endnu det forbehold, at der i perioden er en stigning i andelen af bevillinger til projekter som vedrører andre/ikke oplyste arbejdsmiljøemner fra pct. til 24 pct. (Tabel 8-8 i kapitel 8). Da andelen af uoplyste i kategorien er ukendt (det fremgår ikke af ansøgningsskemaet, som er kilden til nærværende analyser), er det vanskeligt at sammenligne og tolke udviklingen i andele af bevillinger anvendt til forebyggelse af psykosociale risikofaktorer. Blandt de projekter, hvor arbejdsmiljøproblememnet ikke er oplyst kan det ikke udelukkes, at flere projekter reelt handler om forebyggelse af dette emne. Aktivitetstype Figur 3-12 viser for perioden , hvordan branchearbejdsmiljørådene har valgt aktivitetstyper for de projekter, de har søgt tilskud til i forhold til indsatsen over for psykosociale risikofaktorer. I hver projektansøgning er det muligt at angive mere end én af de ti aktivitetstyper. Betydningen af de forskellige aktivitetstyper er ikke nærmere defineret i ansøgningsskemaet. Det kan derfor være vanskeligt for ansøgeren at skelne mellem eksempelvis information og oplysning, og der kan også være et vist overlap mellem nogle af kategorierne. Branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter vedrørende forebyggelse af psykosociale risikofaktorer fordeler sig for de fire år primært på information, vejledning og oplysning i perioden 2006 til Figur 3-12 Aktivitetstype (antal) for projekter omhandlende helt eller delvis psykosociale risikofaktorer, Andet/ikke oplyst Udviklingsrettede projekter Kampagner Indsats Kortlægning Tekniske hjælpemidler Uddannelse Oplysning Vejledning Information Opgørelsen af antallet af Andet/ikke oplyst mangler for 2006 Kilde: Ansøgningsskemaer med aktivitetstyper angivet af de enkelte BAR 102

101 3.4 Referencer Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestatistikken 2009, 2. udgave. København: Arbejdsskadestyrelsen, juni Arbejdstilsynet. Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats. Særlige fokusområder: Arbejdsulykker, Psykisk arbejdsmiljø, Muskel- og Skeletbelastninger, Støj i arbejdsmiljøet. Overvågningsrapport København, februar Arbejdstilsynet. Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats. Overvågningsrapport København: Arbejdstilsynet, Arbejdstilsynet. Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats med særlig fokus på arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, muskel- og skeletbelastninger og støj i arbejdsmiljøet. Overvågningsrapport København: Arbejdstilsynet, Arbejdstilsynet. Arbejdsbetingede sygdomme. Anmeldte arbejdsbetingede sygdomme København: Arbejdstilsynet, Bach E, Bjørner J, Burr H, Hansen JV. Analyser om ætiologiske fraktioner for langvarigt sygefravær i NAK og NAT. Notat udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø for Arbejdstilsynet. København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 22. februar Bekendtgørelse om lægers og tandlægers pligt til at anmelde erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Bekendtgørelse nr. 605 af 27. maj Danmarks Statistik. Dansk fagklassifikation DISCO december Pascalicchio R. Classification of the causal agents of the occupational diseases. Luxembourg: Eurostat, Population and social conditions 3/2000/E/no

102 4 Muskel- og skeletpåvirkninger Med vedtagelsen af regeringens prioriterede arbejdsmiljøindsats frem til 2010 er sat som mål, at sygefravær relateret til muskel- og skeletpåvirkninger i arbejdsmiljøet skal falde med 10 pct. fra 2005 til 2010, og at udviklingen i forekomsten af selvrapporterede muskelog skeletpåvirkninger i arbejdsmiljøet følges. Det er desuden målet, at der i løbet af perioden sker en markant stigning i virksomhedernes handlinger i relation til forbedring af det muskel- og skeletbelastende arbejdsmiljø. For de seneste resultater relateret dertil (der også vil være reference for opfølgningsundersøgelsen i 2011) henvises til Arbejdstilsynets Overvågningsrapport 2006 (Arbejdstilsynet, 2008). Referenceværdier for sygefravær relateret til muskel- og skeletpåvirkninger samt forekomsten af selvrapporterede muskel- og skeletpåvirkninger blev beskrevet i Overvågningsrapport 2007 (Arbejdstilsynet, 2009). I 2010 er gennemført endnu en dataindsamling, der gør det muligt at analysere udviklingen fra 2005 til 2010 i de nævnte indikatorer, men data derfra er endnu ikke klar til analyse. I 2008 har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø imidlertid foretaget en spørgeskemaundersøgelse med et enkelt spørgsmål om muskel-skeletpåvirkninger i arbejdsmiljøet. Nedenfor beskrives forholdet mellem denne midtvejsanalyse med det registrerede langvarige sygefravær. Dette års rapport indeholder således ingen resultater direkte relateret til selve målopfyldelsen, fordi der i 2009 ingen data er indsamlet, der belyser dette, men til belysning af den seneste udvikling inden for muskel-skeletområdet gives nedenfor status for anmeldte sygdomstilfælde og de påvirkninger i arbejdsmiljøet, der nævnes på anmeldelserne som sygdomsudløsende faktorer. Desuden indeholder dette års rapport en oversigt over Arbejdstilsynets aktiviteter i form af afgørelser truffet i forbindelse med tilsyn samt en oversigt over branchearbejdsmiljørådenes projekter. 4.1 Sygefravær og muskel- og skeletpåvirkninger Som nævnt i indledningen til dette kapitel er målet i Plan 2010 et fald på 10 pct. i sygefraværet som følge af udsættelse for fysisk anstrengende arbejde i perioden 2005 til I Arbejdstilsynets Overvågningsrapport 2007 (Arbejdstilsynet, 2009) beskrives de beregnede fraktioner i 2005 for hver af de udvalgte parametre for muskel-skeletpåvirkninger i arbejdsmiljøet, som er referenceværdier for På opfordring af Arbejdsmiljørådet og Overvågningsudvalget har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø gennemført en midtvejsanalyse af forholdet mellem sygefravær og forekomsten af muskel-skeletpåvirkninger 55 i arbejdsmiljøet i centrets spørgeskemaundersøgelse af arbejdsmiljøet i 2008 (NAT-2008) for at se, om sygefraværet udvikler sig i den ønskede retning. I analysen indgår sygefravær af mindst tre ugers varighed registreret i det kommunale dagpengeregister 56. Ud over data fra det kommu- 55 I Plan 2010 bruges termen selvrapporterede muskel-skeletpåvirkninger ikke, men i praksis er det selvrapporterede muskel-skeletpåvirkninger, der er tale om. 56 Det kommunale sygedagpengeregister benyttes i nærværende analyse i stedet for Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-register, der blev brugt til de indledende analyser beskrevet i Arbejdstilsynets Overvågningsrapport Skiftet til det kommunale sygedagpengeregister er sket, fordi der dér findes mere 105

103 nale dagpengeregister og den nævnte spørgeskemaundersøgelse i 2008 indgår data fra centrets spørgeskemaundersøgelse i 2005 (NAK-2005). Der henvises til appendiks 3 for yderligere detaljer. Spørgeskemaundersøgelsen i 2008 (NAT-2008) var ikke planlagt med henblik på opfølgning af Plan 2010, hvorfor ikke alle de parametre, der skal indgå i den endelige analyse, er med i midtvejsanalysen. Det betyder, at midtvejsanalysen for både 2005 og 2008 for sammenlignelighedens skyld er baseret på samme smalle parametersæt, som er til rådighed i NAT Analyser baseret på det fulde parametersæt af forholdet mellem langvarigt sygefravær og selvrapporterede muskel-skeletpåvirkninger i arbejdsmiljøet for selvrapporteret sygefravær forventes gennemført medio 2011, mens forholdet mellem langvarigt sygefravær registreret i det kommunale dagpengeregister og selvrapporterede muskel-skeletpåvirkninger i arbejdsmiljøet først forventes at foreligge ultimo Formålet med nedenstående analyse er at vurdere om den ætiologiske fraktion af muskel-skeletpåvirkninger i arbejdsmiljøet for sygefravær har ændret sig fra 2005 til Den andel af sygefraværet, der kan forebygges, hvis alle på muskel-skeletområdet eksponeres som de i spørgeskemaundersøgelserne mindst belastede, kaldes i det følgende for den ætiologiske fraktion 57 associeret med fysisk anstrengende arbejde. Ved ætiologisk fraktion forstås en beregnet størrelse, der her udtrykker den potentielle maksimale procent af sygefraværet, der kan forebygges, hvis alle på arbejdsmarkedet kunne undgå eller være lavt eksponeret for den pågældende påvirkning. I det kommunale sygedagpengeregister 58 findes ikke oplysning om, hvilken sygdom en fraværsperiode skyldes. En ætiologisk fraktion er i denne sammenhæng som nævnt en beregnet størrelse, der bygger på en antagelse om, at det registrerede sygefravær skyldes en eller flere af de faktorer, som personen andetsteds har oplyst (her via spørgeskema eller interview), at han eller hun er udsat for i arbejdsmiljøet Sygefravær registreret i det kommunale sygedagpengeregister Hvad angår sygefravær over tre uger, anvendes som før nævnt det kommunale sygedagpengeregister over blandt andet langvarigt sygefravær til i 24 måneder at følge de lønmodtagere, der i 2005 besvarede et spørgeskema om blandt andet deres arbejdsmiljø. Dette register indeholder oplysninger, der gør det muligt at identificere personer, som modtog sygedagpenge i en periode på mere end tre sammenhængende uger mellem 1. januar 2006 og 31. december Sammenhængen mellem selvrapporteret udsættelse for psykosociale risikofaktorer og registreret sygefravær over tre uger i det kommunale sygedagpengeregister er udført ved hjælp af Cox regression. Analysen tager højde for effekten af køn, alder, social klasse, detaljerede oplysninger om en persons enkelte fraværsperioder med eksakte datoer og ikke på ugebasis som i DREAM. 57 De enkelte påvirkninger er ikke uafhængige. Som regel er man som medarbejder udsat for flere påvirkninger samtidig. Det betyder, at hvis den ætiologiske fraktion for en påvirkning reduceres, vil der sandsynligvis også ske reduktion i den ætiologiske fraktion for andre relaterede påvirkninger. Ætiologiske fraktioner kan med andre ord ikke adderes, hvorfor det samlede forebyggelsespotentiale er lavere end summen af de ætiologiske fraktioner. 58 Det kommunale sygedagpengeregister benyttes i analysen i stedet for DREAM, fordi der i førstnævnte findes oplysninger fra en persons første sygedag. 106

104 rygning, fysiske krav i arbejdet, arbejdstempo, arbejdsmængde, indflydelse i arbejdet, følelsesmæssige krav i arbejdet, udviklingsmuligheder i arbejdet, og ledelsesmæssig støtte. I 2008 har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø kun stillet et enkelt spørgsmål om fysiske krav i arbejdet, nemlig om den fysiske aktivitet i arbejdet. Besvarelsen af dette spørgsmål er til nærværende rapport analyseret sammen med de i foregående kapitel beskrevne psykosociale risikofaktorer. Af hensyn til sammenligneligheden er de samme variable udvalgt til analysen for I beregningen af de ætiologiske fraktioner til denne midtvejsanalyse antager Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø samme indbyrdes relation mellem den fysiske belastningsprofil og sygefravær i 2008 som i 2005 for derved at undgå at afvente klargøring af og beregninger på data i det kommunale sygedagpengeregister for perioden , der ellers skulle udgøre den 24 måneder lange opfølgningsperiode for sygefravær. Der er altså ikke indhentet data fra det kommunale dagpengeregister for det faktiske fravær i perioden 2009 og I stedet projiceres associationen mellem det langvarige sygefravær i 2006 og 2007 og muskel-skeletbelastningsprofilen for 2005 på den faktiske 2008-belastningsprofil, så der beregnes et langvarigt sygefravær for perioden 2009 og 2010 (appendiks 3). Der er således ikke taget højde for en eventuel ændring af tilbøjeligheden til at melde sig langvarigt syg eller i den enkeltes opfattelse eller acceptgrænser for fysiske krav i arbejdet. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har beregnet de ætiologiske fraktioner for 2005 og 2008 med to forskellige niveauer af lav støtte fra ledelsen (appendiks 3). Tabel 4-1 viser de ætiologiske fraktioner for fysisk anstrengende arbejde beregnet i en fælles model med faktorerne ledelsesmæssig støtte (laveste og næstlaveste niveau) og følelsesmæssige krav i arbejdet. I 2005 er den ætiologiske fraktion beregnet til 18,4 (12,0-24,7) pct. og i 2008 til 19,0 (12,4-25,5) pct. for sammenhængende sygefraværsperiode på tre uger eller derover. De ætiologiske fraktioner for fysisk anstrengende arbejde er med andre ord uforandrede fra 2005 til 2008, og der ses ikke tegn på det fald på 10 pct., som er sat som mål i 2010 planen. Tabel 4-1 Beregnet andel (ætiologisk fraktion) af sygefravær på tre uger eller derover inden for en 24 måneders periode registreret i det kommunale sygedagpengeregister relateret til selvrapporteret fysisk anstrengende arbejde, lav ledelsesmæssig støtte og høje følelsesmæssige krav med statistisk korrektion for alder, køn, socialklasse og rygning Ætiologisk fraktion 95 pct. sikkerhedsgrænser Ætiologisk fraktion 95 pct. sikkerhedsgrænser Fysisk anstrengende arbejde 18,4 12,0-24,7 19,0 12,4-25,5 Lav ledelsesmæssig støtte 6,4 1,5-11,3 6,5 1,6-11,6 Høje følelsesmæssige krav 16,8 8,5-24,6 17,8 9,1-26,0 De tre faktorer under ét 36,5 28,5-44,1 37,9 29,8-45,5 Bemærk, at ætiologiske fraktioner ikke kan adderes, hvorfor de samlede fraktioner er forskellige fra summen af de enkelte fraktioner. Den samlede ætiologiske fraktion af fysisk anstrengende arbejde, lav støtte fra ledelsen og høje følelsesmæssige krav står i 2005 for 36,5 (28,5-44,1) pct. og i 2008 for 37,9 (29,8-45,5) pct. af sygefraværet på tre uger eller derover (figur 4-1). Tallene viser således, at en fjerdedel til knap halvdelen af langvarigt sygefravær (sygefravær på tre uger eller derover) vil kunne forebygges ved forbedring af den ledelsesmæssige støtte og at gøre arbejdet mindre følelsesmæssigt og fysisk krævende. 107

105 Figur 4-1 Beregnet andel (ætiologisk fraktion) af sygefravær på tre uger eller derover inden for en 24 måneders periode registreret i det kommunale sygedagpengeregister relateret til selvrapporteret fysisk krævende arbejde, lav ledelsesmæssig støtte og høje følelsesmæssige krav under ét med statistisk korrektion for alder, køn, socialklasse og rygning % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ledelsesmæssig støtte, følelsesmæssige krav, fysisk krævende arbejde Andre faktorer De tilsvarende ætiologiske fraktioner beregnet med kun det laveste niveau af ledelsesmæssig støtte fremgår af appendiks Anmeldte sygdomstilfælde Sygdomstilfælde anmeldt til Arbejdstilsynet Læger og tandlæger i Danmark, der gennem deres erhverv konstaterer eller får mistanke om, at en person har pådraget sig en konstateret eller formodet erhvervssygdom eller på anden måde har været udsat for skadelige påvirkninger på sin arbejdsplads, skal, jf. bekendtgørelse nr. 605 af 27. maj 2010, anmelde dette til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Anmeldelsen skal ske snarest muligt og senest otte uger efter, at lægen eller tandlægen er blevet bekendt med sygdomstilfældet eller en skadelig påvirkning og den formodede sammenhæng med arbejdet. Overholdes denne frist ikke, kan den pågældende blive straffet med bøde. Ud over læger og tandlæger kan enhver i praksis indgive anmeldelse Om et tilfælde i praksis anmeldes, afhænger af, hvor godt kendskab lægen har til forholdet mellem arbejde og sygdom. Desuden formodes lægens opfattelse af udsigten til anerkendelse af sygdomstilfældet i Arbejdsskadestyrelsen at indvirke på tilbøjeligheden til at foretage anmeldelse, selv om blot formodning om sammenhæng mellem sygdom og arbejde som nævnt er tilstrækkelig til at gøre sygdomstilfældet anmeldelsespligtigt. Et særkende for Arbejdstilsynets register over anmeldte tilfælde af arbejdsrelateret sygdom er, at det indeholder oplysninger om den eller de påvirkninger i arbejdsmiljøet, der menes at være årsag til sygdomstilfældet. De tilfælde, der anmeldes af en læge, vil i hvert enkelt tilfælde være fagligt vurderet af lægen med hensyn til dets relations til personens arbejde. Yderligere detaljer om Arbejdstilsynets register over anmeldte tilfælde af arbejdsrelateret sygdom findes i appendiks 2. Hvilke sygdomme anmeldes Arbejdstilsynet har gennem de seneste år modtaget et forholdsvis stabilt antal anmeldelser af sygdom forårsaget af muskel- og skeletpåvirkninger i arbejdsmiljøet. I 2009 drejede det sig om i alt anmeldelser svarende til ca. 29 nye tilfælde pr. arbejdsdag (beregnet ud fra 220 arbejdsdage pr. år) (tabel 4-2). Arbejdsrelateret sygdom som følge af 108

106 udsættelse for belastninger af muskler og skelet m.m. er den hyppigst anmeldte sygdomskategori til Arbejdstilsynet. I forhold til 2008 er antallet af anmeldte sygdomstilfælde i kategorien faldet med ca. 12 pct., hvilket skal ses i lyset af, at det totale antal anmeldte sygdomstilfælde uanset art i 2009 er faldet ca. 7 pct. Tabel 4-2 Anmeldte tilfælde af sygdom relateret til muskel- og skeletpåvirkninger fordelt på sygdomskategori sorteret efter hyppighed i ICD-10-diagnosegruppe Muskel- og skeletsygdomme Sygdomme i nervesystemet * Andre sygdomme I alt Anmeldelser pr beskæftigede 2,7 2,9 2,7 2,5 2,2 * Tryk/klemninger af nerver Nogle sygdomme er forholdsvis længe om at udvikle sig og anmeldes derfor måske først flere år efter, at den skadelige påvirkning har fundet sted. En foreløbig opgørelse viser, at fem af ti anmeldte sygdomstilfælde relateret til muskel-skeletpåvirkninger i arbejdsmiljøet er forårsaget af påvirkninger sket mindre end fem år forud for anmeldelsestidspunktet. Vi har derfor tilladt os at beregne forekomsten af anmeldte sygdomstilfælde korrigeret for beskæftigelsen i anmeldelsesåret. I perioden falder den årlige forekomst af anmeldelser fra ca. 2,9 pr beskæftigede i 2006 til ca. 2,2 pr beskæftigede i Påvirkninger i arbejdsmiljøet Løft, bæring, skub eller træk af byrder og repetitivt arbejde bliver i 2009 nævnt omtrent lige hyppigt (hver ca ) på sygdomsanmeldelser relateret til muskel- og skeletpåvirkninger i arbejdsmiljøet, mens uhensigtsmæssige arbejdsstillinger nævnes på knap anmeldelser. Arbejde ved computer er nævnt på ca. 500 anmeldelser, mens andre risikofaktorer blot er nævnt i 190 tilfælde (figur 4-2). Figur 4-2 Antal anmeldelser af arbejdsrelateret sygdom, hvor muskel- og skeletpåvirkninger er anført som udløsende årsag 2009 Løft, bæring, skub og træk af byrder Repetitivt arbejde Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger i øvrigt Gåen, ståen m.v. Arbejde ved computer Andre risikofaktorer for muskel-skeletsygdom En detailfordeling af muskel-skeletpåvirkninger (altså hvor hyppigt en påvirkning bliver nævnt på anmeldelserne) viser, at løft, bæring, skub og træk udgør 30 pct., repetitivt arbejde 28 pct., uhensigtsmæssige arbejdsstillinger 18 pct. og gåen og ståen m.v. 8 pct. Arbejde ved computer udgør 6 pct. mens, andre muskel-skeletpåvirkninger udgør 10 pct. (Arbejdstilsynet 2010). For nærmere at indkredse, hvor på arbejdsmarkedet de problematiske muskel- og skeletpåvirkninger finder sted, har vi analyseret, inden for hvilke branchegrupper disse påvirkninger især findes, og inden for hvilke jobgrupper inden for hver af branche- 109

107 grupperne disse problemer især findes. Det skal her bemærkes, at de samme jobgrupper kan forekomme inden for forskellige branchegrupper. Klassifikationen af jobgrupper er her baseret på dansk fagklassifikation (DISCO-88, Danmarks Statistik 2010). For at analysen af udsatte jobgrupper skal hvile på et talmæssigt substantielt grundlag er den baseret på det samlede antal anmeldelser for hver kategori i årene Kontor er ofte langt den hyppigst repræsenterede branchegruppe, men her bør det erindres, at denne branchegruppe beskæftigelsesmæssigt også er langt den største. Appendiks 5 i bilagsrapporten indeholder en oversigt over antal beskæftigede i de enkelte branchegrupper fordelt på køn. Løft, bæring, skub og træk Løft, bæring, skub og træk nævnes i 2009 på anmeldelser af sygdom forårsaget af muskel- og skeletpåvirkninger i arbejdsmiljøet (figur 4-3). Næsten lige mange anmeldelser vedrører mænd og kvinder. De fleste anmeldelser vedrører personer i alderen år, mens 94 anmeldelser vedrører unge under 25 år. Den mest udsatte branchegruppe er Kontor, hvorefter følger Døgninstitutioner og hjemmepleje, Metal og maskiner, Opførelse og nedrivning af byggeri, Butikker, Engros og Transport af gods alle med flere end 100 anmeldelser i Med henblik på at indkredse, hvor flest har problemer i de mest udsatte branchegrupper, ser vi i det følgende nærmere på, hvilke faggrupper, der optræder hyppigst. For at få et rimeligt talmæssigt grundlag har vi samlet de relevante anmeldelser for de seneste tre år. I perioden drejede i alt anmeldelser sig om sygdom relateret til løft, bæring, skub og træk. På kontorområdet er det især social- og sundhedspersonale på institutioner og i private hjem samt personer, der varetager børnepasning og pædagogisk hjælp, der anmeldes et sygdomstilfælde for 59. Når det gælder branchegrupperne Døgninstitutioner og hjemmepleje er det især social- og sundhedspersonale, ansatte med sygeplejearbejde samt rengøring og køkkenhjælp, der indgår flest anmeldelser for, mens det inden for metal- og maskinbranchen især er ansatte beskæftiget med maskinelt præcisionsarbejde i metal og indstilling af metalforarbejdningsmaskiner samt lager- og pakhusarbejde, som anmeldelserne vedrører. I branchegruppen Opførelse og nedrivning af byggeri er det især murer-, tømrer-, snedker- og brolægningsarbejde, der er repræsenteret. På butiksområdet er det især kasseekspedienter, mens det inden for engrosområdet især er ansatte med lager- og pakhusarbejde, der optræder i statistikken. I branchegruppen Transport af gods er de hyppigst berørte jobgrupper postarbejde, last- og tankbilchauffører samt lagerog pakhusarbejde. 59 Her skal det bemærkes, at Arbejdstilsynet får oplysninger om virksomhedernes respektive branchetilhørsforhold fra det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Såfremt fx en kommune eller anden type virksomhed med hovedkontor og separate produktionsenheder ikke som krævet i forhold til CVR har oprettet selvstændige produktionsenheder (såkaldte p-enheder), tilordnes disse produktionsenheder automatisk branchegruppen Kontor.. Dette tilordningsprincip gør branchegruppen Kontor kunstigt stor og misvisende. 110

108 Figur 4-3 Antal anmeldelser fordelt på branchegrupper, hvor løft, bæring, skub eller træk er anført som sygdomsudløsende årsag Kontor 37 Uoplyst og andet 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 10 Metal og maskiner 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 04 Butikker 05 Engros 29 Transport af gods 31 Daginstitutioner 33 Hospitaler 20 Nærings- og nydelsesmidler 19 Slagterier 14 Træ og møbler 03 Færdiggørelse af byggeri 11 Plast, glas og beton 21 Politi, beredskab og fængsler 27 Rengøring 28 Restauranter og barer 35 Undervisning 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 13 Transportmidler 06 Elektronik 09 Kemi og medicin 23 Vand, kloak og affald 25 Hotel og camping 30 Transport af passagerer 01 Anlægsarbejde 36 Universiteter og forskning 12 Tekstil og papir 15 Film, presse og bøger 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 26 Kultur og sport 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 07 Energi og råstoffer 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr 16 IT og telekommunikation 24 Frisører og anden personlig pleje Repetitivt arbejde og tempoarbejde I 2009 modtog Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen i alt sygdomsanmeldelser, hvor repetitivt arbejde var angivet som sygdomsudløsende årsag, og 190 anmeldelser hvor tempoarbejde figurerede som årsag. To af tre anmeldelser vedrørte kvinder, mens 92 anmeldelser vedrørte unge under 25 år. Figur 4-4 viser samlet de to påvirkningstyper fordelt på branchegrupper. De fleste anmeldelser vedrører branchegrupperne Kontor, Slagterier, Butikker, Metal og maskiner, Rengøring samt Døgninstitutioner og hjemmepleje, der alle hver er repræsenteret med 100 anmeldelser eller derover i

109 Figur 4-4 Antal anmeldelser fordelt på branchegrupper, hvor repetitivt arbejde og tempoarbejde er anført som sygdomsudløsende årsag Kontor 37 Uoplyst og andet 19 Slagterier 04 Butikker 10 Metal og maskiner 27 Rengøring 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 05 Engros 20 Nærings- og nydelsesmidler 29 Transport af gods 03 Færdiggørelse af byggeri 33 Hospitaler 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 35 Undervisning 06 Elektronik 14 Træ og møbler 31 Daginstitutioner 09 Kemi og medicin 11 Plast, glas og beton 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 28 Restauranter og barer 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 30 Transport af passagerer 12 Tekstil og papir 24 Frisører og anden personlig pleje 21 Politi, beredskab og fængsler 13 Transportmidler 25 Hotel og camping 36 Universiteter og forskning 16 IT og telekommunikation 26 Kultur og sport 15 Film, presse og bøger 23 Vand, kloak og affald 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 01 Anlægsarbejde 07 Energi og råstoffer 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr Med henblik på at indkredse, hvor flest har problemer i de mest udsatte branchegrupper, ser vi i det følgende nærmere på, hvilke faggrupper, der optræder hyppigst. For at få et rimeligt talmæssigt grundlag har vi samlet de relevante anmeldelser for de seneste tre år. I perioden drejede i alt 7.931anmeldelser sig om sygdom relateret til repetitivt arbejde og tempoarbejde. I branchegruppen Kontor (se fodnote 45) var det især ansatte beskæftiget med rengøring og køkkenarbejde uden for private hjem, social- og sundhedsarbejde, alment kontor- og sekretærarbejde, mens det inden for slagteriområdet især er ansatte beskæftiget med industrislagtning. På butiksområdet er det især personer med kasseekspedientarbejde, mens det inden for branchegruppen Metal og maskiner især er jobgrupper beskæftiget med maskinelt præcisionsarbejde og indstilling af metalforarbejdningsmaskiner, manuelt pakningsarbejde, ordrekontrol og drift af produktionsprogrammer, der indgår anmeldelser for. På rengøringsområdet drejer anmeldelserne sig især om rengørings- og køkkenassistenter i ikke-private hjem, mens det i branchegruppen Døgninstitutions- og hjemmepleje oftest drejer sig om social- og sundhedsassistenter og rengøringsassistenter. Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger bortset fra arbejde ved computer Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen modtog i 2009 i alt sygdomsanmeldelser, påført uhensigtsmæssige arbejdsstillinger bortset fra arbejde ved computer som sygdomsudløsende årsag (figur 4-5). Kvinder og mænd er næsten lige ofte berørt med let 112

110 overvægt for mænd. Fireogfyrre anmeldelser vedrører unge under 25 år. Flere end 200 anmeldelser har her ikke indeholdt tilstrækkelige oplysninger til brancheklassifikation, men af de resterende anmeldelser vedrørende uhensigtsmæssige arbejdsstillinger optræder branchegruppen Kontor, Metal og maskiner, Færdiggørelse af byggeri og Opførelse og nedrivning af byggeri hyppigst. Med henblik på at indkredse, hvor flest har problemer i de mest udsatte branchegrupper, ser vi i det følgende nærmere på, hvilke faggrupper, der optræder hyppigst. For at få et rimeligt talmæssigt grundlag har vi samlet de relevante anmeldelser for de seneste tre år. I perioden drejede i alt anmeldelser sig om sygdom relateret til uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. I branchegruppen Kontor (se fodnote side 45) er de hyppigst berørte jobgrupper social- og sundhedspersonale på institutioner og i private hjem, ansatte med børnepasning og pædagogisk hjælp samt ansatte med alment kontor- og sekretærarbejde. For branchegruppen Metal og maskiner vedrører flest anmeldelser jobgrupper med svejsning og maskinelt præcisionsarbejde, mens det for branchegruppen Færdiggørelse af byggeri især er ansatte med maler- og tapetsererarbejde, vvs-arbejde og elektrikerarbejder, der er hyppigst repræsenteret. I branchegruppen Opførelse og nedrivning af byggeri optræder især ansatte med murer og brolægningsarbejde og tømrer- og snedkerarbejde. Figur 4-5 Antal anmeldelser fordelt på branchegrupper, hvor uhensigtsmæssige arbejdsstillinger bortset fra arbejde ved computer er anført som sygdomsudløsende årsag Uoplyst og andet 17 Kontor 10 Metal og maskiner 03 Færdiggørelse af byggeri 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 04 Butikker 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 05 Engros 29 Transport af gods 06 Elektronik 33 Hospitaler 19 Slagterier 13 Transportmidler 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 20 Nærings- og nydelsesmidler 31 Daginstitutioner 27 Rengøring 35 Undervisning 24 Frisører og anden personlig pleje 11 Plast, glas og beton 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 21 Politi, beredskab og fængsler 30 Transport af passagerer 14 Træ og møbler 01 Anlægsarbejde 28 Restauranter og barer 09 Kemi og medicin 36 Universiteter og forskning 26 Kultur og sport 12 Tekstil og papir 07 Energi og råstoffer 08 Installation og reparation af maskiner og 15 Film, presse og bøger 25 Hotel og camping 23 Vand, kloak og affald 16 IT og telekommunikation 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

111 Arbejde ved computer I 2009 modtog Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen i alt 534 sygdomsanmeldelser relateret til arbejde ved computer (figur 4-6). Anmeldelserne vedrører kvinder ca. seks gange så ofte som mænd. Ti anmeldelser drejer sig om unge under 25 år. Anmeldelserne vedrører oftest ansatte i branchegruppen Kontor. Med henblik på at indkredse hvor flest har problemer i de mest udsatte branchegrupper, ser vi i det følgende nærmere på, hvilke faggrupper, der optræder hyppigst. For at få et rimeligt talmæssigt grundlag har vi samlet de relevante anmeldelser for de seneste tre år. I perioden drejede i alt anmeldelser sig om sygdom relateret til arbejde ved computer. På kontorområdet er det foruden jobgruppen alment kontor- og sekretærarbejde også ansatte med alment bank og sparekassearbejde, der pådrager sig sygdom ved arbejdet med computer. Figur 4-6 Antal anmeldelser fordelt på branchegrupper, hvor arbejde ved computer er anført som sygdomsudløsende årsag Kontor 33 Hospitaler 35 Undervisning 37 Uoplyst og andet 05 Engros 16 IT og telekommunikation 21 Politi, beredskab og fængsler 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 10 Metal og maskiner 31 Daginstitutioner 15 Film, presse og bøger 36 Universiteter og forskning 04 Butikker 29 Transport af gods 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 09 Kemi og medicin 06 Elektronik 11 Plast, glas og beton 20 Nærings- og nydelsesmidler 07 Energi og råstoffer 26 Kultur og sport 30 Transport af passagerer 25 Hotel og camping 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 03 Færdiggørelse af byggeri 23 Vand, kloak og affald 28 Restauranter og barer 12 Tekstil og papir 13 Transportmidler 14 Træ og møbler 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 19 Slagterier 27 Rengøring 01 Anlægsarbejde 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Anden uhensigtsmæssig brug af muskler m.v. I 2009 modtog Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen i alt 888 sygdomsanmeldelser vedrørende uhensigtsmæssig brug af muskler m.v., hvilket i EU s klassifikation af arbejdsmiljøpåvirkninger (Pascalicchio, 2000) vil sige megen gåen eller ståen, vridninger af kroppen eller asymmetriske bevægelser (figur 4-7). Næsten dobbelt så mange kvinder som mænd har fået anmeldt et sygdomstilfælde i denne gruppe. Niou6i7kgtredive 114

112 anmeldelser vedrører unge under 25 år. Kontor, Transport af gods, Døgninstitutioner og hjemmepleje og Butikker er de hyppigst repræsenterede branchegrupper. Figur 4-7 Antal anmeldelser fordelt på branchegrupper, hvor anden uhensigtsmæssig brug af muskler m.v. (herunder megen gåen eller ståen, asymmetriske bevægelser, vridninger af kroppen) er anført som sygdomsudløsende årsag Kontor 37 Uoplyst og andet 29 Transport af gods 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 04 Butikker 10 Metal og maskiner 31 Daginstitutioner 05 Engros 35 Undervisning 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 33 Hospitaler 03 Færdiggørelse af byggeri 11 Plast, glas og beton 27 Rengøring 06 Elektronik 30 Transport af passagerer 14 Træ og møbler 20 Nærings- og nydelsesmidler 19 Slagterier 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 23 Vand, kloak og affald 26 Kultur og sport 12 Tekstil og papir 13 Transportmidler 09 Kemi og medicin 28 Restauranter og barer 21 Politi, beredskab og fængsler 24 Frisører og anden personlig pleje 36 Universiteter og forskning 15 Film, presse og bøger 25 Hotel og camping 01 Anlægsarbejde 07 Energi og råstoffer 16 IT og telekommunikation 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr Med henblik på at indkredse, hvor flest har problemer i de mest udsatte branchegrupper, ser vi i det følgende nærmere på, hvilke faggrupper, der optræder hyppigst. For at få et rimeligt talmæssigt grundlag har vi samlet de relevante anmeldelser for de seneste tre år. I perioden drejede i alt anmeldelser sig om sygdom relateret til anden uhensigtsmæssig brug af muskler m.v. De hyppigst omhandlede jobgrupper i branchegruppen Kontor er social- og sundhedspersonale og børnepasning og pædagogisk hjælp samt rengøring og køkkenhjælp, mens det er jobgruppen postarbejde, der oftest optræder på anmeldelserne vedrørende branchegruppen Transport af gods. I Daginstitutioner og Døgninstitutioner og hjemmepleje hører social- og sundhedspersonale til de hyppigst forekommende jobgrupper, mens de fleste anmeldelser i branchegruppen Butikker omhandler kasseekspedienter. Andre muskel- og skeletpåvirkninger i arbejdsmiljøet I 2009 modtog Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen i alt 190 sygdomsanmeldelser relateret til andre muskel- og skeletpåvirkninger i arbejdsmiljøet end nævnt ovenfor (figur 4-8). Mænd og kvinder er omtrent ligeligt repræsenteret i denne gruppe. Den oftest repræsenterede branchegruppe er som ved de øvrige former for muskel- og skeletpåvirkninger Kontor, som samtidig i Danmark er den branchegruppe, som omfatter flest beskæftigede. 115

113 Figur 4-8 Antal anmeldelser fordelt på branchegrupper, hvor andre muskel- og skeletpåvirkninger er anført som sygdomsudløsende årsag Kontor 37 Uoplyst og andet 29 Transport af gods 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 10 Metal og maskiner 03 Færdiggørelse af byggeri 20 Nærings- og nydelsesmidler 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 35 Undervisning 21 Politi, beredskab og fængsler 30 Transport af passagerer 04 Butikker 05 Engros 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 26 Kultur og sport 27 Rengøring 15 Film, presse og bøger 33 Hospitaler 01 Anlægsarbejde 06 Elektronik 09 Kemi og medicin 11 Plast, glas og beton 19 Slagterier 24 Frisører og anden personlig pleje 28 Restauranter og barer 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 07 Energi og råstoffer 12 Tekstil og papir 14 Træ og møbler 23 Vand, kloak og affald 25 Hotel og camping 31 Daginstitutioner 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr 13 Transportmidler 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 36 Universiteter og forskning Sammenfatning om branchegrupper og jobgrupper Når det gælder anmeldelser af sygdomme i muskler og/eller skelet, vedrører de fleste i 2009 medarbejdere i branchegrupperne Kontor, Døgninstitutioner, Metal og maskiner, Transport af gods, Hospitaler, Butikker, Engros og Daginstitutioner. Det er især ansatte med social- og sundhedsarbejde, lager- og pakhusarbejde, postarbejde, last- og tankbilchauffører, industrislagtning, rengøring, sygeplejearbejde samt børnepasning, der får anmeldt sygdom som følge af muskel- og skeletpåvirkninger i arbejdsmiljøet Arbejdsskadestyrelsen Arbejdsskadestyrelsens aktuelle liste over erhvervssygdomme indeholder en række diagnoser omfattende sygdomme inden for det muskel-skeletale område. Såfremt betingelserne på Erhvervssygdomsfortegnelsen er opfyldt, kan et sygdomstilfælde anerkendes som erhvervsbetinget og eventuelt udløse erstatning. Anerkendelse af sygdom som arbejdsbetinget kan imidlertid også ske, selv om sygdommen ikke er nævnt i Erhvervssygdomsfortegnelsen. Afgørelse om anerkendelse træffes i så tilfælde af Erhvervssygdomsudvalget, som er et udvalg bestående af læger og repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. 116

114 Med arbejdsskadereformen pr. 1. januar 2005 er der kommet flere diagnoser inden for det muskel-skeletale område på Erhvervssygdomsfortegnelsen, og der er lempet på kravene for anerkendelse for diagnoser, der har været på listen forinden, hvilket blandt andet har betydet, at anerkendelsesprocenten for denne sygdomsgruppe er steget med et par procentpoint. Anerkendte tilfælde I 2009 blev i alt anmeldt tilfælde af sygdom i muskler og skelet, og i alt tilfælde opnåede anerkendelse som arbejdsbetingede tilfælde (Arbejdsskadestyrelsen 2010). De tilfælde kan på grund af sagsbehandlingstiden vedrøre anmeldelser forud for Tabel 4-3 viser udviklingen i antallet af anerkendelser og anerkendelsesprocenter. Antallet af anerkendelser og anerkendelsesprocenten er steget siden 2005, hvilket også var en af hensigterne med arbejdsskadereformen. I perioden fra 2007 til 2009 er anerkendelsesprocenten forholdsvis stabil mellem 12 og 14,7 pct. Tabel 4-3 Arbejdsskadestyrelsens anerkendte og afviste tilfælde af sygdom i muskler og skelet Anmeldelsesår Sygdomme i muskler og skelet Anerkendt Afvist Anerkendelsesprocent 8,0 7,2 14,4 12,0 13,4 Til illustration af de anmeldte sygdomstilfælde offentliggør Arbejdsskadestyrelsen resuméer af udvalgte sygdomsbeskrivelser på styrelsens hjemmeside ( 4.3 Arbejdsmiljøaktørernes forebyggende aktiviteter I dette afsnit beskrives Arbejdstilsynets aktiviteter og branchearbejdsmiljørådenes projekter i relation til muskel- og skeletbelastninger. For Arbejdstilsynet drejer det sig om reaktioner ved tilsynsbesøg. For branchearbejdsmiljørådenes vedkommende beskrives projekter målrettet disse risikofaktorer i arbejdsmiljøet Arbejdstilsynets forebyggende aktiviteter I det følgende beskrives Arbejdstilsynets forebyggende aktiviteter i form af afgørelser relateret til det ergonomiske arbejdsmiljø. Udover det almindelige tilsyn med virksomhedsbesøg 60, gennemfører Arbejdstilsynet særlige indsatser i udvalgte branchegrupper med fokus på det ergonomiske arbejdsmiljø. Antal afgørelser og fordeling på branchegrupper Afgørelser vedrørende ergonomisk arbejdsmiljø udgør ca. 8 pct. af alle Arbejdstilsynets afgørelser i Ergonomisk arbejdsmiljø har i hele den opgjorte periode været et højt 60 Se afsnit i kapitel 8 for en uddybning af detaljerne omkring Arbejdstilsynets almindelige tilsynsarbejde og reaktioner i form af afgørelser og vejledninger. 117

115 prioriteret område, og ca. hver tiende afgørelse givet af Arbejdstilsynet i årene 2003 til 2009 vedrører ergonomisk arbejdsmiljø. Samlet set ligger antallet af afgørelser i forhold til ergonomisk arbejdsmiljø i absolutte tal lavere i 2009 end i I 2008 blev der truffet afgørelser, mens der blev truffet i 2009 (tabel 4-3). Tilsvarende for reaktioner, der er det samlede antal afgørelser og vejledninger, er tallet for 2009 faldet til fra i Faldet i det samlede antal reaktioner skyldes faldet i afgørelser, mens antallet af vejledninger stort set er uændret med afgivne vejledninger i 2008 og i Dermed udgjorde antallet af vejledninger 38 pct. af de afgivne reaktioner i 2008, mens de udgjorde 43 pct. i Antallet af afgørelser i 2009 vedrørende ergonomisk arbejdsmiljø er i absolutte tal højest i branchegrupperne, Opførelse og nedrivning af byggeri (392), Butikker (250), Rengøring (181), Kontor (179) og Engros (165). Disse fem branchegrupper står tilsammen for ca. halvdelen af alle afgørelser vedrørende ergonomisk arbejdsmiljø (tabel 4-4). Der er i alle tilfælde tale om branchegrupper, hvor der i 2009 er gennemført besøg som led i screeningsplaner og særlige indsatser. I 2008 blev der truffet flest afgørelser i branchegruppen Døgninstitutioner og hjemmepleje (808), der blev besøgt som led i de særlige indsatser, og stigningen i det samlede antal afgørelser i 2008 vedrørende ergonomisk arbejdsmiljø skal ses i sammenhæng hermed (jf. Overvågningsrapport 2008). Tabel 4-4 Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende ergonomiske arbejdsmiljø fordelt på 36 branchegrupper 61 Branchegruppe Anlægsarbejde Opførelse og nedrivning af byggeri Færdiggørelse af byggeri Butikker Engros Elektronik Energi og råstoffer Installation og reparation af maskiner og udstyr Kemi og medicin Metal og maskiner Plast, glas og beton Tekstil og papir Transportmidler Træ og møbler Film, presse og bøger IT og telekommunikation Kontor Landbrug, skovbrug og fiskeri Slagterier Nærings- og nydelsesmidler Politi, beredskab og fængsler Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Vand, kloak og affald Frisører og anden personlig pleje Hotel og camping Kultur og sport Rengøring Restauranter og barer Transport af gods Transport af passagerer Daginstitutioner Døgninstitutioner og hjemmepleje Hospitaler Læger, tandlæger og dyrlæger Undervisning Universiteter og forskning Uoplyst, ukendt og andet I alt Opgjort februar På baggrund af ny brancheklassifikation (DB07) af virksomheder i Danmark har Arbejdstilsynet siden 1. januar 2008 grupperet alle danske virksomheder i 36 branchegrupper. 118

116 Nedenfor er vist de to tabeller, som resten af kapitlet tager afsæt i. Tallene er opgjort pr. februar Tabel 4-5 Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende ergonomisk arbejdsmiljø fordelt på risikokategori Risikokategori Arbejdsstillinger og -bevægelser Ensidigt, belastende arbejde Ensidigt, gentaget arbejde Fysisk anstrengende arbejde Gravides løft, stående arbejde 1 Løft, træk og skub Øvrige ergonomisk arbejdsmiljø Afgørelser i alt vedr. ergonomisk arbejdsmiljø Procentandel af samtlige afgørelser uanset emne 11,7 10,4 9,8 9,6 8,9 9,9 8,3 Opgjort februar 2010 Tabel 4-6 Arbejdstilsynets reaktioner vedrørende ergonomisk arbejdsmiljø 2009 fordelt på risikokategori og reaktionstype Risikokategori Forbud Strakspåbud Påbud*) Afgørelse uden Afgørelser i påbud alt Vejledninger Reaktioner i alt Arbejdsstillinger og -bevægelser Ensidigt, belastende arbejde Ensidigt, gentaget arbejde Fysisk anstrengende arbejde Gravides løft, stående arbejde Løft, træk og skub Øvrige ergonomisk arbejdsmiljø I alt Afgørelser uden påbud dækker over, at en virksomhed har bragt forholdene i orden efter en screening og inden påbuddet er sendt til virksomheden. *) Påbud er inklusive 21-påbud 62 Opgjort februar 2010 Arbejdstilsynets afgørelser fordelt på risikokategorier og reaktionstyper De risikokategorier, der i 2009 i lighed med i 2007 og 2008 har afstedkommet flest afgørelser, er løft, træk og skub med i alt afgørelser og arbejdsstillinger og bevægelser med i alt 810 afgørelser (figur 4-9), og dermed tegner de sig for 96 pct. af alle afgørelser vedrørende ergonomisk arbejdsmiljø. Antallet af vejledninger inden for disse kategorier var i 2009 henholdsvis og 635. Figur 4-9 Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende ergonomisk arbejdsmiljø 2009 fordelt på risikokategori Løft, træk og skub Arbejdsstillinger og -bevægelser Fysisk anstrengende arbejde Øvrige ergonomisk arbejdsmiljø Ensidigt, belastende arbejde Ensidigt, gentaget arbejde Gravides løft, stående arbejde Antal afgørelser Opgjort februar 2010 Af de i alt afgørelser vedrørende ergonomisk arbejdsmiljø i 2009 er 532 forbud og strakspåbud (23 pct.), er påbud og 21-påbud (76 pct.) (tabel 4-6). I 2009 er an påbud dækker over et undersøgelsespåbud, som er fastsat i 21 i arbejdsmiljøloven. Yderligere detaljer om 21-påbud kan læses på Arbejdstilsynets hjemmeside: 119

117 tallet af forbud og strakspåbud øget med 89 pct. i forhold til i 2008 (283). For påbud og 21-påbud blev der i 2009 afgivet 1.744, hvilket er ca. 36 pct. færre end i 2008, hvor der blev afgivet påbud af samme typer. Rådgivningspåbud Visse påbud udløser såkaldte rådgivningspåbud, der er en samlebetegnelse for blandt andet de såkaldte alvorlige og komplekse påbud, ergonomitripelpåbud og rådgivningspåbud ved mange arbejdsmiljøproblemer. 63 Når en virksomhed modtager et rådgivningspåbud, skal virksomheden søge hjælp til efterkommelse af påbuddet hos en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Afgivelse af rådgivningspåbud sker ud fra fastsatte kriterier. Der er i 2009 afgivet rådgivningspåbud i alt. Af disse var 635 rådgivningspåbud på baggrund af alvorlige og komplekse påbud, hvilket svarer til 22 pct. af det samlede antal, mens 44 var ergonomitripelpåbud. Ergonomitripelpåbud gives, når Arbejdstilsynet har truffet afgørelse om tre eller flere overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen vedr. ergonomisk arbejdsmiljø, som er konstateret ved samme tilsynsforløb indenfor samme virksomhed. For ergonomitripelpåbud skal det desuden vedrøre to forskellige risikokategorier. Regler og information I 2009 producerede Arbejdstilsynet 11 nye bekendtgørelser, teksten til en lovændring, 11 At-vejledninger, mens samtlige arbejdsmiljøvejvisere blev afløst af nye. En af de 11 nye bekendtgørelser kan relateres til forebyggelse af muskel- og skeletbelastninger. Det drejer sig om bekendtgørelse nr. 612 af 25. juni 2008 om indretning af tekniske hjælpemidler, som blandt andet indeholder krav om at maskinernes betjeningsanordninger skal være anbragt og udformet ergonomisk hensigtsmæssigt. En af de 11 nye Atvejledninger omhandlede forebyggelsen af muskel- og skeletbelastninger. Det drejer sig om At-vejledningen D.2.3 om skærmarbejde, der blandt andet indeholder retningslinjer for, hvordan man mindsker muskel- og skeletgener i forbindelse med skærmarbejde. Arbejdstilsynets arbejde med regulering og information behandles mere detaljeret i kapitel 8 i bilagsrapporten Branchearbejdsmiljørådenes projekter De 11 branchearbejdsmiljøråd har inden for deres respektive område til opgave at hjælpe virksomheder i deres branche med at løse arbejdsmiljøproblemer ved blandt andet at udarbejde information og branchevejledninger, kortlægge branchens særlige arbejdsmiljøproblemer, udvikle og gennemføre oplysnings- og uddannelsesaktiviteter. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd kan endvidere deltage i og gennemføre indsatser og kampagner jf. bekendtgørelse herom Rådgivningspåbud ved mange arbejdsmiljøproblemer gives, når Arbejdstilsynet træffer afgørelse om fem eller flere overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen på virksomheden. Arbejdstilsynet har i 2009 afgivet i alt 439 af denne påbudstype, men disse kan ikke henføres til konkrete arbejdsmiljøproblemer, idet de udløsende påbud er givet for flere forskellige arbejdsmiljøproblemer. Yderligere detaljer om rådgivningspåbud kan læses i At-vejledning F.1.5 på Arbejdstilsynets hjemmeside: 64 Jf. bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø, 14 a, stk. 1 og 2, 1. januar

118 Branchearbejdsmiljørådenes arbejde finansieres ud fra en ramme på finansloven, som fordeles efter størrelsen på branchearbejdsmiljørådenes respektive brancher samt et forhold mellem anmeldte arbejdsulykker, anerkendte arbejdsskader og beskæftigede i brancherne. Bevillinger udbetales efter godkendelse af konkrete projekter hos Arbejdstilsynet, der modtager og vurderer branchearbejdsmiljørådenes ansøgninger om tilskud til disse projekter ud fra gældende bekendtgørelser. Til dette formål udfylder branchearbejdsmiljørådene et ansøgningsskema bestående af rubrikker med foruddefinerede afkrydsningsmuligheder. Ansøgeren skal blandt andet angive én eller flere aktivitetstyper for det projekt, der søges tilskud til, såsom information, vejledning m.fl.. Det skal ligeledes angives, i hvilket omfang projektet er relateret til 2010-planens fire prioriterede områder ved for hvert område at angive et procenttal fra 0 til 100. Branchearbejdsmiljørådene fastsætter selv deres aktiviteter inden for områder, de skønner relevante. Samtidig skal branchearbejdsmiljørådenes arbejde ligge inden for 2010-planens fire prioriterede områder, det vil sige arbejdsulykker, støj, muskel- og skeletpåvirkninger og psykisk arbejdsmiljø, eller dreje sig om andre arbejdsmiljøproblemer, der er væsentlige i den pågældende branche 65. Projekter, der er bevilget støtte i perioden inden for temaet forebyggelse af muskel- og skeletbelastninger, behandles særskilt i dette afsnit. De præsenterede opgørelser er baseret på oplysninger angivet af branchearbejdsmiljørådene ved ansøgning om midler til et projekt. Der er således ikke tale om opgørelser af afsluttede projekter de pågældende år. I kapitel 8 under afsnit 3 findes en oversigt over det samlede antal projekter og bevillinger til de 11 branchearbejdsmiljøråd samt fordelingen af bevillinger på arbejdsmiljøemne i perioden (Tabel 8-4 til 8-7), samt en oversigt over projekternes titler (Tabel 8-11 og 8-12). Tilsvarende oversigter findes i henholdsvis Overvågningsrapport 2006 og 2007 for de respektive år. Bevillinger Bevillingerne for 2009 til arbejdet med forebyggelsen af muskel- og skeletbelastninger er fordelt på 92 projekter, der beløber sig til i alt ca. 37,5 millioner kr. Disse projekter kan også samtidig have fokus på andre arbejdsmiljøproblememner. Ca. 15,9 millioner kr. er prioriteret til forebyggelsen af muskel- og skeletbelastninger alene. Af tabel 4-7 fremgår de beløb inden for projekterne, som er rettet mod forebyggelse af muskel- og skeletbelastninger. I 2008 blev bevilget et lavere beløb (ca. 11,8 millioner kr.) fordelt på 78 projekter. Bevillingerne i 2006 og 2007 er højere end i 2008, men lavere end i 2009 med henholdsvis 13,9 og 13,5 millioner kr. Den gennemsnitlige størrelse af muskel- og skeletbelastningsdelen i projekterne regnet i antal kroner er størst i 2006 (ca kr.) 65 Jf. bekendtgørelse nr om Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes arbejdsmiljøindsats af 20. december 2004,

119 Tabel 4-7 Bevillinger til projekter rettet mod forebyggelse af muskel- og skeletbealstninger fordelt på branchearbejdsmiljøråd, Branchearbejdsmiljøråd Projekter Bevilling kr. Pct af BAR'ets samlede bevilling Projekter Bevilling, kr. Pct af BAR'ets samlede bevilling Projekter Bevilling kr. Pct af BAR'ets samlede bevilling Projekter Bevilling kr. Jord til bord Transport og engros Service og tjenesteydelser Handel Grafisk Bygge og anlæg Industri Social og sundhed Undervisning og forskning Finans, offentlig kontor og administration Privat kontor og administration Total Pct af BAR'ets samlede bevilling Et udtryk for hvilke arbejdsmiljøproblememner, det enkelte branchearbejdsmiljøråd prioriterer i sine aktiviteter, kan fås ved at se på fordelingen af midler mellem emner. Af tabel 4-7 fremgår, hvor stor en andel af de bevilgede midlerne, som er rettet mod forebyggelse af arbejdsulykker. Opgørelsen tager udgangspunkt i året for bevillingen. Imidlertid kan et projekt strække sig over flere år og sammenligninger mellem årene skal derfor foretages med varsomhed. Prioriteringen mellem emner skal endvidere ses i lyset af hvilke arbejdsmiljøproblemer, der er de væsentligste inden for det enkelte branchearbejdsmiljøråds område. De forskellige branchearbejdsmiljøråd prioriterer midler til forebyggelsen af muskel- og skeletbelastninger i forskelligt omfang i perioden For hovedparten af branchearbejdsmiljørådene ligger andelen dog relativt højt set over årene, mens de for enkelte råd svinger mellem årene (Handel samt Finans, offentlig kontor og administration) og/eller ligger relativt lavt (Industri samt Undervisning og forskning). Samlet set har branchearbejdsmiljørådene tilsammen anvendt pct. af de bevilgede midler til muskel- og skeletområdet mellem 2006 og Denne andel lå lidt højere i 2009 med 21 pct. Disse andele er lavere end dem, der ses for det psykiske arbejdsmiljø og for arbejdsulykker, henholdsvis og pct., men højere end dem, der ses på støjområdet (8-11 pct.). De ovennævnte andele af bevillinger anvendt til forebyggelse af muskel- og skeletbelastninger må ses i lyset af, at den samlede bevilling svinger betydeligt branchearbejdsmiljørådene imellem (Tabel 4-7). Branchearbejdsmiljørådet for Finans, offentlig kontor og administration har eksempelvis en bevilling for emnet, der ligger på knap kr. i 2009, mens Bygge og anlæg har en bevilling for samme emne, der beløber sig til 2,7 millioner kr. samme år. De præsenterede resultater skal ses med endnu det forbehold, at der i perioden er en stigning i andelen af bevillinger til projekter som vedrører andre/ikke oplyste arbejdsmiljøemner fra pct. til 24 pct. (Tabel 8-8 i kapitel 8). Da andelen af uoplyste i kategorien er ukendt (det fremgår ikke af ansøgningsskemaet, som er kilden til nærværende analyser), er det vanskeligt at sammenligne og tolke udviklingen i andele af bevillinger anvendt til forebyggelse af muskel- og skeletbelastninger. Blandt de projekter, hvor arbejdsmiljøproblememnet ikke er oplyst kan det ikke udelukkes, at flere projekter reelt handler om forebyggelse af emnet. 122

120 Aktivitetstype Figur 4-10 viser for perioden , hvordan branchearbejdsmiljørådene har valgt aktivitetstyper for de projekter, de har søgt tilskud til i forhold til indsatsen over for muskel- og skeletbelastninger. Figur 4-10 Aktivitetstype (antal) for projekter omhandlende helt eller delvis muskel- og skeletbelastninger, Andet/ikke oplyst Udviklingsrettede projekter Kampagner Indsats Kortlægning Tekniske hjælpemidler Uddannelse Oplysning Vejledning Information Opgørelsen af antallet af Andet/ikke oplyst mangler for 2006 Kilde: Ansøgningsskemaer med aktivitetstyper angivet af de enkelte BAR I hver projektansøgning er det muligt at angive mere end én af de ti aktivitetstyper. Betydningen af de forskellige aktivitetstyper er ikke nærmere defineret i ansøgningsskemaet. Det kan derfor være vanskeligt for ansøgeren at skelne mellem eksempelvis information og oplysning, og der kan også være et vist overlap mellem nogle af kategorierne. Branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter vedrørende forebyggelse af muskel- og skeletpåvirkninger fordeler sig for de fire år primært på information, vejledning og oplysning i perioden 2006 til Referencer Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestatistikken udgave. København, Arbejdstilsynet. 10 år med Handlingsprogrammet Rent Arbejdsmiljø År Arbejdstilsynet, Arbejdstilsynet. Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats. Særlige fokusområder: Arbejdsulykker, Psykisk arbejdsmiljø, Muskel- og Skeletbelastninger, Støj i arbejdsmiljøet. Overvågningsrapport København, februar Arbejdstilsynet. Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats. Overvågningsrapport København, februar Arbejdstilsynet. Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats. Overvågningsrapport København, februar Arbejdstilsynet. Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats med særlig fokus på arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, muskel- og skeletbelastninger og støj i arbejdsmiljøet. Overvågningsrapport København: Arbejdstilsynet,

121 Arbejdstilsynet. Arbejdsbetingede sygdomme. Anmeldte arbejdsbetingede sygdomme København: Arbejdstilsynet, Bach E, Bjørner J, Burr H, Hansen JV. Analyser om ætiologiske fraktioner for langvarigt sygefravær i NAK og NAT. Notat udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø for Arbejdstilsynet. København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 22. februar Bekendtgørelse om lægers og tandlægers pligt til at anmelde erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Bekendtgørelse nr. 605 af 27. maj Kjøller M, Juel K, Kamper-Jørgensen F. Folkesundhedsrapporten Danmark København: Statens Institut for Folkesundhed, Kjøller M. Muskel- og skeletsygdomme som folkesundhedsproblem. I: Danneskiold- Samsøe B, Lund H, Avlund K (red.). Klinisk reumatologi for ergoterapeuter og fysioterapeuter. København: Munksgaard Danmark, Pascalicchio R. Classification of the causal agents of the occupational diseases. Luxembourg: Eurostat, Population and social conditions 3/2000/E/no

122 5 Støj Med vedtagelsen af regeringens arbejdsmiljøindsats frem til 2010 blev støj prioriteret blandt de fysiske risikofaktorer, og det blev sat som mål, at antallet af beskæftigede udsat for høreskadelig støj i støjbelastede brancher skal falde med 15 pct. fra 2005 til Af praktiske målemæssige grunde er det dog ikke muligt at benytte 2005 som reference, idet en undersøgelse af støj ikke er gennemført det år men i en række støjbelastede brancher i det daværende Århus amt i Den undersøgelse var oprindelig ikke planlagt som en referencemåling men som en enkeltstående undersøgelse (se evt. Kock m.fl. 2003). Undersøgelsen fra er i videst mulige omfang blevet gentaget i , der udgør slutmålingen i forhold til Plan Resultatet heraf og udviklingen siden undersøgelsen i beskrives nedenfor. Desuden gives nedenfor status for anmeldte sygdomstilfælde inden for støjområdet samt en beskrivelse af Arbejdstilsynets aktiviteter i form af afgørelser truffet i forbindelse med tilsyn. Endelig gives en oversigt over branchearbejdsmiljørådenes projekter relateret til støj. Ud over reduktion i den høreskadelige støj skal antallet af beskæftigede, der er udsat for generende støj, reduceres med 10 pct. i 2010 i forhold til Her findes referencedata for 2005 jf. Arbejdstilsynets Overvågningsrapport 2007 (Arbejdstilsynet 2009). For at nå disse mål er det blandt andet nødvendigt, at der sker en markant stigning i virksomhedernes forebyggende handlinger i relation til støj på arbejdspladsen. De seneste resultater relateret dertil er beskrevet i Arbejdstilsynets Overvågningsrapport 2006 (Arbejdstilsynet, 2008). 5.1 Støjmålinger i virksomheder i det tidligere Århus amt I gennemførte Arbejdsmedicinsk Klinik ved Århus Universitetshospital en undersøgelse af støjudsættelsen på 84 virksomheder i støjbelastede brancher 66 i det daværende Århus amt. Undersøgelsen blev udført med personbåret udstyr(støjdosimetre). Støjmålingerne omfattede arbejdstid og fritid (24 timer pr. person) (Arbejdstilsynet 2003). Denne undersøgelse er gentaget i , så udviklingen mellem de to undersøgelsesrunder kan beskrives særskilt for arbejdstid og fritid, og hvor den enkelte virksomhed, i det omfang den fortsat fandtes i og accepterede at medvirke, vil kunne være sin egen reference. Rapporten fra Arbejdsmedicinsk Klinik ved Århus Universitetshospital findes i appendiks 4. I anden runde har virksomhederne skematisk beskrevet deres håndtering af deres eventuelle støjproblemer, så denne kan sammenholdes med data om samme emne indsamlet i De involverede branchegrupper er Anlægsarbejde, Opførelse og nedrivning af bygninger, Færdiggørelse af byggeri, Metal og maskiner, Installation og reparation af maskiner, Plast, glas og beton, Transportmidler, Træ og møbler, Kontor, Film, presse og medier, Nærings- og nydelsesmidler, Slagterier samt Daginstitutioner. 125

123 Der var et betydeligt frafald i antallet af virksomheder i 2. runde i forhold til deltagelsen i 1. runde, nemlig fra 84 til 39. Årsagerne til frafaldet spænder fra ingen angivet årsag eller manglende interesse til manglende ressourcer og travlhed på virksomheden. For at kompensere for dette frafald er andre lignende virksomheder blevet undersøgt. I alt er i 2. runde undersøgt 37 virksomheder, som ikke var med i 1. runde, så målinger fra i alt 76 virksomheder indgår i undersøgelsens 2. runde. Både i 1. runde i og i 2. runde i blev udtrukket et betydeligt antal virksomheder til undersøgelserne via Danmarks Statistik virksomheder som af forskellige grunde ikke ønskede at deltage, da de blev forespurgt af Arbejdsmedicinsk klinik. Den betydelige selektion ud af undersøgelsesmaterialet gør, at nedenstående resultater bør fortolkes med forsigtighed Støjniveau Det gennemsnitlige støjniveau på samtlige deltagende virksomheder i var 82,5 db(a), mens det i var 81,5 db(a). Korrigeres disse resultater for forskellig branchefordeling og størrelsesfordeling i de to undersøgelsesrunder, er støjniveauet faldet med 0,8 db(a) i løbet af observationsperioden. For virksomheder, som var med i begge undersøgelsesrunder er faldet fra 82,2 db(a) i til 80,8 db(a) i Korrigeret for indvirkningen af forskellig branchefordeling og størrelsesfordeling i de to runder er forskellen 1,3 db(a) mellem de to målinger (tabel 5-1). Faldet i støjniveau lyder umiddelbart ikke af meget, men her skal det erindres, at db-skalaen er en logaritmisk skala 67, hvor et fald i lydstyrken på 3 db(a) betyder en halvering af lydens energiindhold 68, og at man derfor kan opholde sig dobbelt så længe i støjen og have samme risiko for høreskade. Kontorbranchen indgik oprindeligt i undersøgelsen som en referencegruppe, fordi den traditionelt ikke er en belastet gruppe i støjmæssig henseende, men indgår i analyserne i på linje med de øvrige branchegrupper. Ekskluderes målingerne fra kontorbranchen fra de øvrige målinger sker kun marginal forskydning af det endelige resultat. Tabel 5-1 Støj i arbejdsmiljøet på virksomheder i udvalgte branchegrupper i det tidligere Århus amt (N=84) og i (N=76). Personbårne målinger over 24 timer inklusive hele arbejdsdage Difference Antal personbårne målinger Gennemsnit db(a) Antal personbårne målinger Gennemsnit db(a) 95 pct. sikkerhedsinterval Korrigeret for branche og antal ansatte 95 pct. sikkerhedsinterval db(a) Deltagende virksomheder både i og , ,8 1,4 0,3-2,5 1,3 0,3-2,1 Alle deltagende virksomheder i hver runde , ,5 1,0 0,3-1,8 0,8 0,2-1,4 De involverede branchegrupper er: Anlægsarbejde, Opførelse og nedrivning af bygninger, Færdiggørelse af byggeri, Metal og maskiner, Installation og reparation af maskiner, Plast, glas og beton, Transportmidler, Træ og møbler, Kontor, Film, presse og medier, Nærings- og nydelsesmidler, Slagterier samt Daginstitutioner. Det gennemsnitlige fald i støjbelastning kommer af forskellige ændringer i de enkelte repræsenterede branchegrupper. Tabel 5-2 viser ændringerne fra til På grund af officiel omlægning af brancheklassificeringen i Danmark fra 2001 til 2009 er der visse steder i tabellen, hvor der kun er tal for den ene af undersøgelsesrunderne. 67 Se yderligere detaljer på fx 68 En dæmpning i lydstyrken på 3 db(a) opleves ikke som særlig markant. For en subjektiv halvering af den oplevede lydstyrke behøves for de fleste personers vedkommende et fald på 10 db(a) ved samme frekvens. 126

124 Tabel 5-2 Ændringer i gennemsnitlige støjniveauer og i andelen af medarbejdere udsat for støj på 85+ db(a) på virksomheder i det tidligere Århus amt særskilt for hver omfattet branchegruppe (DB07). Personbårne målinger over 24 timer inklusive hele arbejdsdage Difference Branchegruppe Antal personbårne målinger Gennemsnit db(a) (95 pct. sikkerhedsinterval) Procentandel udsat for 85+ db(a) Antal personbårne målinger Anlægsarbejde Opførelse og nedrivning af 84,4 bygninger 36 (81,2-87,6) 53 8 Færdiggørelse af byggeri Installation og reparation af 86,5 maskiner 8 Metal og 83,9 Gennemsnit db(a) (95 pct. sikkerhedsinterval) Procentandel udsat for 85+ db(a) Ændring i gennemsnitligt støjniveau db(a) Ændring i andel udsat for 85+ db(a) 84,5 (79,0-90,0) ,7 (76,2-87,2) 38-2,7-29,0 76,5 (71,0-82,0) (81,7-91,2) ,4 maskiner 184 (81,3-86,5) (80,2-86,6) 34-0,5-9,5 Plast, glas og 84,9 82,7 beton 64 (82,0-87,7) (78,8-86,5) 28-2,2-41,9 83,3 83,5 Transportmidler 69 (80,4-86,1) (79,8-87,2) 38 0,2-0,5 84,4 84,2 Træ og møbler 95 (81,7-87,1) (80,5-87,9) 44-0,2-0,9 Film, presse og 81,6 80,7 bøger 100 (78,8-84,3) (77,1-84,3) 17-0,9-22,7 87,2 84,1 Slagterier 23 (83,7-90,7) (80,0-88,2) 48-3,1-26,7 Nærings- og 83,3 83,6 nydelsesmidler 70 (80,4-86,1) ,0-87,2 37 0,3 11,6 82,2 81,4 Daginstitutioner 33 (79,0-85,5) (77,8-85,0) 11-0,9-59,3 69,7 70,5 Kontor 61 (68,5-70,9) 0 52 (69,0-72,0) 0 0,8 0 Alle deltagende virksomheder i tabellen er tilordnet en branchekode i henhold til BR07 også i tilfælde at de ikke har deltaget i undersøgelsen efter at denne klassifikation indført. Som tabel 5-2 viser, er støjbelastningen faldet i de fleste branchegrupper. I branchegrupperne Transportmidler, Nærings- og nydelsesmidler og Kontor er støjbelastningen imidlertid øget mest i sidstnævnte, hvor stigningen er lige så stor (0,8 db(a)) som det samlede gennemsnitlige branche- og størrelseskorrigerede fald fra til Undersøgelsen viser desuden, at støjbelastningen i fritiden er uændret fra til Andel medarbejdere udsat for 85+ db(a) Målet for støjindsatsen i Plan 2010 er som indledningsvis nævnt, at antallet af beskæftigede udsat for støj på 85+ db(a) fra 2005 til 2010 skal falde med mindst 15 pct. For virksomheder, der deltog i undersøgelserne både i og udgør faldet ca. 30 pct., mens forskellen er ca. 20 pct. mellem samtlige virksomheder med ansatte udsat for 85+ db(a) støj, der var med blot i én af de to undersøgelsesrunder. I begge tilfælde er der tale om statistisk signifikant fald (figur 5-1). Målet for reduktionen i høreskadelig støj er som nævnt, at antallet af ansatte udsat for høreskadelig støj skulle falde fra 2005 til 2010, men da der af praktiske grunde ikke har kunnet udføres en såkaldt totaltælling af samtlige udsatte i Danmark, er vi her nødt til at benytte relativ ændring og basere målingerne på et udsnit af virksomheder i støj- 127

125 belastede brancher. Repræsentativiteten af de gennemførte målinger kan diskuteres, eftersom udtrukne virksomheder har kunnet afslå medvirken (undersøgelsen er udført af konsulent og ikke af myndigheden Arbejdstilsynet). Hvad dette betyder for konklusionen på undersøgelsen er resumeret nedenfor og yderligere beskrevet i konsulentens rapport (appendiks 4). Figur 5-1 Andel medarbejdere udsat for 85+ db(a) støj i arbejdsmiljøet på virksomheder i udvalgte branchegrupper i det tidligere Århus Amt og i baseret på personbårne målinger over 24 timer inklusive hele arbejdsdage. Procent Deltagende virksomheder både i og i Alle deltagende virksomheder Andel medarbejdere udsat for 85+ db(a) Andel medarbejdere udsat for 85+ db(a) Pct. Forskellene mellem resultaterne af 1. og 2. måling er statistisk signifikante uanset om målingerne er sket på virksomheder, som deltog i begge runder af undersøgelsen, eller om de er foretaget på virksomheder, som kun deltog i én af runderne. Også her, hvor der er tale om andel beskæftigede, der er udsat for 85+ db(a), dækker det gennemsnitlige fald branchegruppemæssigt over udsving til begge sider. Som figur 5-2 viser, er der tale om fald i næsten alle omfattede branchegrupper, men i branchegruppen Nærings- og nydelsesmidler er der tale om en stigning, mens der i branchegruppen Kontor er tale om en uændret situation. I sidstnævnte branchegrupper har ingen ansat været udsat for støjbelastning på 85+ db(a). De detaljerede ændringer fra til fremgår af tabel 5-2. Figur 5-2 Andel medarbejdere udsat for 85+ db(a) støj i arbejdsmiljøet på samtlige deltagende virksomheder i udvalgte branchegrupper i det tidligere Århus Amt og i baseret på personbårne målinger over 24 timer inklusive hele arbejdsdage separat for hver af de udvalgte branchegrupper. Procent. Anlægsarbejde Opførelse og nedrivning af bygninger Færdiggørelse af byggeri Installation og reparation af maskiner Metal og maskiner Plast, glas og beton Transportmidler Træ og møbler Film, presse og bøger Slagterier Nærings- og nydelsesmidler Daginstitutioner Kontor I alt Andel medarbejdere udsat for 85+ db(a) Andel medarbejdere udsat for 85+ db(a) Bemærkning: På grund af forskellig brancheklassifikation i og er det for enkelte branchegruppe kun muligt at vise forekomsten for den ene undersøgelsesrunde. Ingen ansat i branchegrupperne Færdiggørelse af byggeri henholdsvis Kontor er i undersøgelsen vist at være udsat for 85+ db(a). 128

126 Arbejdsmedicinsk klinik konkluderer i deres rapport fra undersøgelsen, at der for virksomheder, der deltog i begge undersøgelsesrunder, er et reelt fald, som ikke kan forklares ved selektion eller ændring i branchesammensætningen fra til , men mener videre, at der dog er holdepunkter for, at det samlede fald fra til til dels kan skyldes et selektivt bortfald af virksomheder med høje støjniveauer i Da faldet i støjniveau ifølge Arbejdsmedicinsk klinik kunne være resultat af fald i produktionen fra 2001 til 2010, har man statistisk kontrolleret for antal ansatte i de medvirkende virksomheder i og , og altså anvendt antal ansatte som et indirekte mål for produktionens omfang. Hvorvidt dette er et validt mål, er Arbejdsmedicinsk klinik dog usikker på og siger selv, at et mere direkte mål for produktionen ville være at foretrække. De størrelseskorrigerede analyser tyder dog ikke på, at resultaterne er påvirket af ændringer i antal ansatte. Faldet i støjniveau kan genfindes i de fleste brancher, men enkelte brancher var repræsenteret med få målinger og resultaterne kan derfor også tilskrives tilfældig variation. De branchespecifikke ændringer bør derfor tolkes med forsigtighed. De få målinger fra virksomheder indenfor bygge- og anlægssektoren, skal fremhæves, da støjniveauerne her ikke kan knyttes til et specifikt arbejdssted, men til en række byggepladser, hvor eksponeringsforholdene kan variere meget. Det har været et væsentligt både logistisk og metodologisk problem, at en stor del af de kontaktede virksomheder ikke ønskede at deltage. Som grund til at afslå har virksomhederne angivet blandt andet stram økonomi pga. den finansielle krise, mangel på tid, organisationsændringer og manglende interesse. Man kan frygte, at dette har medført underrepræsentation af virksomheder med de højeste støjniveauer og overvurdering af faldet i støjniveau fra til Alt i alt vurderer Arbejdsmedicinsk klinik, at der er sket et markant fald i støjniveauerne og i andelen af medarbejdere, som er udsat for 85+ db(a) i de undersøgte branchegrupper fra til Brug af høreværn I en del virksomheder anvender medarbejderne ifølge ledelsen normalt ikke høreværn, selv om de er udsat for kraftig støj (subjektivt vurderet, tabel 5-3). Kun på knap halvdelen af virksomhederne med kraftig støj, der deltog i undersøgelsen i , anvender alle eller næsten alle medarbejdere høreværn. Tabel 5-3 Andel virksomheder i det tidligere Århus amt (N=66) med medarbejdere, som er udsat for kraftig støj (subjektivt vurderet), og hvor disse medarbejdere normalt anvender høreværn. Ledelsens vurdering Pct. Ingen af medarbejderne 15 Mindre end halvdelen af medarbejderne 11 Mellem halvdelen og tre fjerdedele af medarbejderne 12 Næsten alle medarbejdere 38 Alle medarbejdere 18 Uoplyst Virksomhedernes indsats mod støj Virksomheder, der har accepteret at lade støjmålinger foregå på deres område, er blevet stillet en række spørgsmål om deres respektive indsatser mod støj. Spørgsmålene er stillet i skemaform til repræsentanter for virksomhedernes ledelser. Samtlige 129

127 virksomheder i undersøgelsen i oplyser jf. tabel 5-4, at støj indgår i deres arbejdspladsvurderinger (APV) for 68 pct. vedkommende dog kun til dels, hvilket må betyde, at virksomheden har støj med som tema på et overordnet plan. I undersøgelsen af virksomhedernes forebyggende aktiviteter i 2006 (Arbejdstilsynet 2008) oplyste gennemsnitligt 65 pct., at de havde støj med som et tema i deres arbejdspladsvurderinger, og mens gennemsnitligt 20 pct. af de adspurgte virksomheder i 2006 oplyste, at de havde en skriftlig handlingsplan for støjdæmpning, oplyser 85 pct. af de adspurgte virksomheder i , at de har en handlingsplan. Også her bør resultaterne tolkes med forsigtighed, fordi mens undersøgelsen af virksomhedernes forebyggende aktiviteter i 2006 var rettet mod alle typer virksomheder uanset branche, er undersøgelsen i stratificeret til de mest støjbelastede branchegrupper, hvor det alt andet lige må forventes, at støj i arbejdsmiljøet optager plads i de berørte virksomheders opmærksomhed. I har ca. to af tre virksomheder udført støjmålinger i belastede områder og behandler resultaterne deraf i deres respektive sikkerhedsorganisationer. Et centralt resultat er, at 76 pct. oplyser de har eller til dels har gennemført støjdæmpningsprojekter, og at 50 pct. af virksomhederne har igangværende projekter, som omfatter høreskadelig støj eller mange medarbejdere. Godt halvdelen af virksomhederne oplyser, at støj indgår i beslutningsgrundlaget, når de skal bygge nyt eller indkøbe nye maskiner, og at de anvender oplysninger fra leverandører som beslutningsgrundlag. Tre af fire virksomheder oplyser endvidere, at den tekniske standard kun til dels eller ikke er høj nok til, at støj kan begrænses mest muligt. På disse områder er spørgsmålene i formuleret anderledes end i undersøgelsen af virksomhedernes forebyggende aktiviteter i 2006, hvorfor sammenligning ikke er mulig. Tabel 5-4 Virksomhedernes (N=62-66) indsats mod støj Procent Indsats Ja Til dels Nej Støj indgår i virksomhedens arbejdspladsvurdering APV Virksomheden har udarbejdet en handlingsplan for støjdæmpning Virksomheden har gennemført dens handlingsplan for støjdæmpning Virksomheden har inden for de seneste tre år gennemført støjdæmpningsprojekter, som omfatter høreskadelig støj eller mange medarbejdere Virksomheden har igangværende støjdæmpningsprojekter, som omfatter høreskadelig støj eller mange medarbejdere Virksomheden har udført støjmålinger i de mest belastede områder Støjmålinger behandles i virksomhedens sikkerhedsorganisation Ombygning eller indkøb af støjende maskiner behandles i sikkerhedsorganisationen Ved nybyggeri og indkøb af maskiner indgår støj i beslutningsgrundlaget Virksomheden anvender leverandøroplysninger om støj ved indkøb af nyt materiel Den tekniske standard er tilstrækkelig høj til, at støjen begrænses mest muligt Tilfælde af støjbetinget hørenedsættelse anmeldt til Arbejdstilsynet Læger og tandlæger i Danmark, der gennem deres erhverv konstaterer eller får mistanke om, at en person har pådraget sig en konstateret eller formodet erhvervssygdom eller på anden måde har været udsat for skadelige påvirkninger på sin arbejdsplads, skal jf. bekendtgørelse nr. 950 af 26. november 2003 anmelde dette til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Anmeldelsen skal ske snarest muligt og senest otte uger efter, at lægen eller tandlægen er blevet bekendt med sygdomstilfældet eller en skadelig påvirkning og den formodede sammenhæng med arbejdet. Overholdes denne frist ikke, kan den pågældende blive straffet med bøde. Ud over læger og tandlæger kan enhver i praksis 130

128 indgive anmeldelse. Om et tilfælde i praksis anmeldes, afhænger af, hvor godt kendskab lægen har til forholdet mellem arbejde og sygdom. Desuden formodes lægens opfattelse af udsigten til anerkendelse af sygdomstilfældet i Arbejdsskadestyrelsen at indvirke på tilbøjeligheden til at foretage anmeldelse, selv om blot formodning om sammenhæng mellem sygdom og arbejde som nævnt er tilstrækkelig til at gøre sygdomstilfældet anmeldelsespligtigt. Et særkende for Arbejdstilsynets register over anmeldte tilfælde af arbejdsrelateret sygdom er, at det indeholder oplysninger om den eller de påvirkninger i arbejdsmiljøet, der menes at være årsag til anmeldelserne. De tilfælde, der anmeldes af en læge, vil i hvert enkelt tilfælde være fagligt vurderet af lægen med hensyn til, om der er tale om et sygdomstilfælde, der formodes eller vides at være fremkaldt af personens arbejde. Yderligere detaljer om Arbejdstilsynets register over anmeldte tilfælde af arbejdsrelateret sygdom findes i appendiks Hvilke sygdomme anmeldes Arbejdstilsynet har gennem de seneste år modtaget et forholdsvis stabilt antal anmeldelser vedrørende støjbetinget hørenedsættelse som hoveddiagnose. Som vist i tabel 5-5 drejer det sig i 2009 om i alt anmeldelser svarende til godt syv nye tilfælde pr. arbejdsdag, beregnet ud fra 220 arbejdsdage pr. år. Af anmeldelserne af støjbetinget hørenedsættelse i 2009 vedrører 94 pct. mænd, hvoraf langt hovedparten er over 50 år, og hvoraf et betydeligt antal anmeldelser (426) vedrører personer over 65 år. Støjbetinget hørenedsættelse er således en sygdom, der i høj grad anmeldes efter, at den ansatte er nået pensionsalderen. I 2009 vedrører fire anmeldelser aldersgrupperne under 25 år. Tabel 5-5 Anmeldte tilfælde af sygdom relateret til høreskadelig støj ICD-10-diagnosegruppe Hørenedsættelse Nogle sygdomme er forholdsvis længe om at udvikle sig og anmeldes derfor måske først flere år efter, at den skadelige påvirkning har fundet sted. Lang latenstid er netop tilfældet for hørenedsættelse som følge af udsættelse for et generelt højt støjniveau. Kortere latenstid ses ved udsættelse for kraftig impulsstøj i form af fx eksplosion eller skud. I mange tilfælde bemærkes høretabet først af den høreskadede selv og eller dennes nærmeste, når også en eventuel aldersbetinget hørenedsættelse også er indtruffet. Vi har derfor undladt at beregne incidens for anmeldte støjbetingede høreskader korrigeret for beskæftigelsen i anmeldelsesåret. Hvis læseren ønsker at sætte antallet af anmeldelser i forhold til beskæftigelsen i anmeldelsesåret indeholder appendiks 5 i bilagsbindet en oversigt over beskæftigelsen i 2009 fordelt på branchegrupper Støjpåvirkninger i arbejdsmiljøet Branchemæssigt hidrører de fleste anmeldelser af støjbetinget hørenedsættelse branchegruppen Metal og maskiner (figur 5-3). Dernæst følger branchegrupperne Politi, beredskab og fængsler og Kontor. Knap halvdelen af anmeldelserne i 2009 har det ikke været muligt at placere branchemæssigt på grund af manglende oplysninger på anmeldelserne, eller fordi de virksomheder, der var ansvarlige for påvirkningerne, er ophørt for år tilbage og derfor ikke findes i det centrale virksomhedsregister, hvorfra oplysning om branche ellers hentes. 131

129 For nærmere at indkredse, hvor på arbejdsmarkedet de problematiske støjpåvirkninger finder sted, har vi analyseret inden for hvilke jobgrupper inden for hver af branchegrupperne disse problemer især findes. Det skal her bemærkes, at de samme jobgrupper kan forekomme inden for forskellige branchegrupper. Klassifikationen af jobgrupper er her baseret på dansk fagklassifikation (DISCO-88, Danmarks Statistik 2010). For at analysen af udsatte jobgrupper skal hvile på et talmæssigt substantielt grundlag er den baseret på det samlede antal anmeldelser for hver kategori i årene , dvs. i alt anmeldelser med hørenedsættelse som hoveddiagnose. Figur 5-3 Antal anmeldelser fordelt på branchegrupper, hvor kraftig støj i arbejdsmiljøet er anført som årsag til hørenedsættelse Uoplyst og andet 10 Metal og maskiner 21 Politi, beredskab og fængsler 17 Kontor 13 Transportmidler 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 11 Plast, glas og beton 20 Nærings- og nydelsesmidler 19 Slagterier 05 Engros 29 Transport af gods 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 03 Færdiggørelse af byggeri 30 Transport af passagerer 14 Træ og møbler 35 Undervisning 07 Energi og råstoffer 12 Tekstil og papir 04 Butikker 31 Daginstitutioner 01 Anlægsarbejde 09 Kemi og medicin 15 Film, presse og bøger 06 Elektronik 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr 23 Vand, kloak og affald 28 Restauranter og barer 16 IT og telekommunikation 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 26 Kultur og sport 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 27 Rengøring 36 Universiteter og forskning 24 Frisører og anden personlig pleje 25 Hotel og camping 33 Hospitaler 34 Læger, tandlæger og dyrlæger I branchegruppen Metal- og maskiner er det især personer beskæftiget med metal- og maskinarbejde, råstofudvinding, bygningshåndværk samt betjening af industrimaskiner, der får anmeldt hørenedsættelse. I branchegruppen Politi, beredskab og fængsler vedrører de fleste anmeldelser af hørenedsættelse personer med militært arbejde, brandslukning samt metal- og maskinarbejde, mens de fleste anmeldelser på kontorområdet fortrinsvis omhandler personer beskæftiget med metal- og maskinarbejde, råstofudvinding, bygningshåndværk Her skal det bemærkes, at Arbejdstilsynet får oplysninger om virksomhedernes respektive branchetilhørsforhold fra det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Såfremt fx en kommune eller anden type virksomhed med hovedkontor og separate produktionsenheder ikke som krævet i forhold til CVR har oprettet selvstændige produktionsenheder (såkaldte p-enheder), tilordnes disse produktionsenheder automatisk branchegruppen Kontor. Dette tilordningsprincip gør branchegruppen Kontor kunstigt stor og misvisende. 132

130 5.2.3 Tilfælde af støjbetinget hørenedsættelse anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen I 2009 anerkendte Arbejdsskadestyrelsen i alt 961 tilfælde af nedsat hørelse som følge af udsættelse for støj i arbejdsmiljøet (Arbejdsskadestyrelsen, 2011). Arbejdsskadestyrelsen anerkender for tiden over halvdelen af alle anmeldte tilfælde af støjbetinget hørenedsættelse. Anerkendelsesprocenten steg kraftigt efter arbejdsskadereformen, hvilket er en konsekvens af, at støjbetingede høreskader fra det tidspunkt kunne anerkendes, selv om de ikke medførte varigt mén. I perioden er anerkendelsesprocenten meget stabil mellem på lidt over 50 pct. (tabel 5-6). Tabel 5-6 Arbejdsskadestyrelsens anerkendte og afviste tilfælde af høresygdomme Høresygdomme Anerkendt Afvist Anerkendelsesprocent 31,7 38,9 53,2 53,7 51,2 5.3 Arbejdsmiljøaktørernes forebyggende aktiviteter I dette afsnit beskrives Arbejdstilsynets aktiviteter og branchearbejdsmiljørådenes projekter i relation til støj. For Arbejdstilsynet drejer det sig om reaktioner ved tilsynsbesøg. For branchearbejdsmiljørådenes vedkommende beskrives projekter målrettet støj Arbejdstilsynets forebyggende aktiviteter I det følgende beskrives Arbejdstilsynets forebyggende aktiviteter i form af afgørelser vedrørende forebyggelse af støj. Arbejdstilsynet træffer afgørelser vedrørende støj i forbindelse med det almindelige tilsyn. 70 Antal afgørelser og fordeling på branchegrupper Afgørelser vedrørende forebyggelse af støj udgør ca. 4 pct. af samtlige af Arbejdstilsynets afgørelser i Forebyggelse af støj har i hele den opgjorte periode været højt prioriteret, og afgørelser inden for dette område udgør ca. 2 til 4 pct. af alle afgørelser i årene 2003 til Samlet set ligger antallet af afgørelser vedrørende støj i absolutte tal højere i 2009 end i I 2008 blev der truffet 917 afgørelser, mens der blev truffet i Tilsvarende for reaktioner, der er det samlede antal afgørelser og vejledninger, er tallet for 2009 steget til fra i Stigningen i det samlede antal reaktioner skyldes især, at der er truffet flere afgørelser. Også antallet af vejledninger er øget lidt fra 313 i 2008 til 367 i I hele perioden ses den største stigning i antal afgørelser i Antallet af afgørelser i 2009 vedrørende forebyggelse af støj er i absolutte tal højest i branchegrupperne Undervisning (158), Daginstitutioner (126), Opførelse og nedrivning af byggeri (100), Butikker (84), samt Nærings- og nydelsesmidler (82). Disse fem branchegrupper står tilsammen for ca. 50 pct. af alle afgørelser vedrørende støj. Det er vigtigt at nævne, at antallet af afgørelser i de enkelte branchegrupper naturligt svinger meget fra år til år, da Arbejdstilsynet kun kan træffe afgørelser i forbindelse med tilsynsbesøg, og fordi branchegrupperne besøges i varierende omfang fra år til år (tabel 5.7). Stigningen i 70 Se afsnit i kapitel 8 for en uddybning af detaljerne omkring Arbejdstilsynets almindelige tilsynsarbejde og reaktioner i form af afgørelser og vejledninger. 133

131 antallet af afgørelser vedrørende støj i 2008 kan forklares med, at der er aflagt mange tilsynsbesøg i branchegrupper, hvor der traditionelt gives mange støjpåbud. Dette er eksempelvis tilfældet for branchegruppen Transportmidler, som blev screenet i 2008 (jf. Overvågningsrapport 2008). Tilsvarende for branchegrupperne Undervisning, Daginstitutioner og Nærings- og nydelsesmidler som i 2009 havde flere besøg end i 2008, hvilket har medført flere reaktioner. Tabel 5.7 Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende forebyggelse af støj fordelt på 36 branchegrupper 71 Branchegruppe Anlægsarbejde Opførelse og nedrivning af byggeri Færdiggørelse af byggeri Butikker Engros Elektronik Energi og råstoffer Installation og reparation af maskiner og udstyr Kemi og medicin Metal og maskiner Plast, glas og beton Tekstil og papir Transportmidler Træ og møbler Film, presse og bøger IT og telekommunikation Kontor Landbrug, skovbrug og fiskeri Slagterier Nærings- og nydelsesmidler Politi, beredskab og fængsler Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Vand, kloak og affald Frisører og anden personlig pleje Hotel og camping Kultur og sport Rengøring Restauranter og barer Transport af gods Transport af passagerer Daginstitutioner Døgninstitutioner og hjemmepleje Hospitaler Læger, tandlæger og dyrlæger Undervisning Universiteter og forskning Uoplyst, ukendt og andet I alt Opgjort februar 2010 Nedenfor er vist de to tabeller, som resten af kapitlet tager afsæt i. Tallene er opgjort pr. februar Tabel 5.8 Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende forebyggelse af støj i fordelt på risikokategori Risikokategori Høreskadende støj Unødig støj, dårlig akustik på ikke-prod-arb.plads Unødig støj, dårlig akustik på prod-arb.plads Afgørelser i alt vedr. støj Procentandel af samtlige afgørelser uanset emne 3,2 1,9 1,7 2,6 2,2 3 3,9 Opgjort februar 2010 Tabel 5.9 Arbejdstilsynets reaktioner vedrørende forebyggelse af støj i 2009 fordelt på risikokategori og reaktionstype Risikokategori Strakspåbud Påbud 21-Påbud Afgørelse Afgørelser i uden påbud alt Vejledninger Reaktioner i alt Høreskadende støj Unødig støj, dårlig akustik på ikke-prod-arb.plads Unødig støj, dårlig akustik på prod-arb.plads I alt Afgørelser uden påbud dækker over, at en virksomhed har bragt forholdene i orden efter en screening, og inden påbuddet er sendt til virksomheden. Opgjort februar På baggrund af ny brancheklassifikation (DB07) af virksomheder i Danmark har Arbejdstilsynet siden 1. januar 2008 grupperet alle danske virksomheder i 36 branchegrupper. 134

132 Arbejdstilsynets afgørelser fordelt på risikokategorier og reaktionstyper Afgørelserne fordeler sig nogenlunde jævnt mellem alle tre risikokategorier med flest afgørelser indenfor risikokategorien unødig støj, dårlig akustik på produktionsarbejdsplads med i alt 411 afgørelser og unødig støj, dårlig akustik på ikke-produktionsarbejdsplads med i alt 378 afgørelser (figur 5-4). I 2008 var antallet af afgørelser i forhold til høreskadende støj relativt højere og udgjorde 35 pct. af det samlede antal afgørelser på støjområdet, hvor det i 2009 udgjorde 27 pct. Antallet af vejledninger inden for disse kategorier var i 2009 henholdsvis 154 og 168. Afgørelser om brug af personlige værnemidler i form af høreværn registreres ikke som en selvstændig kategori, men indgår i risikokategorien høreskadelig støj. Figur 5-4 Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende forebyggelse af støj i 2009 fordelt på risikokategori Unødig støj, dårlig akustik på prodarb.plads Unødig støj, dårlig akustik på ikkeprod-arb.plads Høreskadende støj Antal afgørelser Opgjort februar 2010 Stigningen i antallet af afgørelser i risikokategorien unødig støj, dårlig akustik på ikkeproduktionsarbejdsplads afspejler et øget antal besøg i forbindelse med screening i branchegrupperne Butikker, Kontor, Restauranter og barer, Daginstitutioner og Undervisning. Støjproblemerne i disse branchegrupper vedrører ofte unødig støj og akustik. Af de i alt afgørelser vedrørende støjrisikofaktorer i 2009 er 219 strakspåbud (20 pct.), 854 er påbud og 21-påbud (79 pct.) (tabel 5.9). Af påbuddene var de påbud, hvilket er 29 pct. af alle reaktioner af denne type, som Arbejdstilsynet har afgivet i I 2009 er antallet af strakspåbud på niveau med 2008, hvor der blev afgivet 197. I 2008 blev der afgivet ét forbud, mens der i 2009 ikke blev afgivet nogen. Rådgivningspåbud Visse påbud udløser såkaldte rådgivningspåbud, der er en samlebetegnelse for blandt andet de såkaldte alvorlige og komplekse påbud og rådgivningspåbud ved mange arbejdsmiljøproblemer. 72 Når en virksomhed modtager et rådgivningspåbud, skal virksomheden søge hjælp til efterkommelse af påbuddet hos en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Afgivelse af rådgivningspåbud sker ud fra fastsatte kriterier og beror således ikke på et skøn i forbindelse med tilsynsbesøget. 72 Rådgivningspåbud ved mange arbejdsmiljøproblemer gives, når Arbejdstilsynet træffer afgørelse om fem eller flere overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen på virksomheden. Arbejdstilsynet har i 2009 afgivet i alt 439 af denne påbudstype, men disse kan ikke henføres til konkrete arbejdsmiljøproblemer, idet de udløsende påbud er givet for flere forskellige arbejdsmiljøproblemer. Yderligere detaljer om rådgivningspåbud kan læses i At-vejledning F.1.5 på Arbejdstilsynets hjemmeside: 135

133 Arbejdstilsynet har i 2009 afgivet alvorlige og komplekse påbud, hvoraf der er givet 215 rådgivningspåbud vedrørende støj, hvilket svarer til 8 pct. af det samlede antal. Regler og information I 2009 producerede Arbejdstilsynet 11 nye bekendtgørelser, teksten til en lovændring, 11 At-vejledninger, mens samtlige arbejdsmiljøvejvisere blev afløst af nye. En af de 11 nye bekendtgørelser kan relateres til forebyggelse af støj. Det drejer sig om bekendtgørelse nr. 612 af 25. juni 2008 om indretning af tekniske hjælpemidler, som indeholder krav i konstruktionen af et teknisk hjælpemiddel, som blandt andet skal sikre, at støj, som udvikles ved anvendelsen af hjælpemidlet, ikke afgives på en sådan måde, at det frembyder fare for sikkerhed eller sundhed. En af de 11 nye At-vejledninger omhandlede arbejdsmiljøemnet støj. Det drejer sig om At-vejledningen D.5.2 om anvendelsen af høreværn. Arbejdstilsynets arbejde med regulering og information behandles mere detaljeret i denne rapports kapitel Branchearbejdsmiljørådenes projekter De 11 branchearbejdsmiljøråd har inden for deres respektive område til opgave at hjælpe virksomheder i deres branche med at løse arbejdsmiljøproblemer ved blandt andet at udarbejde information og branchevejledninger, kortlægge branchens særlige arbejdsmiljøproblemer, udvikle og gennemføre oplysnings- og uddannelsesaktiviteter. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd kan endvidere deltage i og gennemføre indsatser og kampagner jf. bekendtgørelse herom.73 Branchearbejdsmiljørådenes arbejde finansieres ud fra en ramme på finansloven, som fordeles efter størrelsen på branchearbejdsmiljørådenes respektive brancher samt et forhold mellem anmeldte arbejdsulykker, anerkendte arbejdsskader og beskæftigede i brancherne. Bevillinger udbetales efter godkendelse af konkrete projekter hos Arbejdstilsynet, der modtager og vurderer branchearbejdsmiljørådenes ansøgninger om tilskud til disse projekter ud fra gældende bekendtgørelser. Til dette formål udfylder branchearbejdsmiljørådene et ansøgningsskema bestående af rubrikker med foruddefinerede afkrydsningsmuligheder. Ansøgeren skal blandt andet angive én eller flere aktivitetstyper for det projekt, der søges tilskud til, såsom information, vejledning m.fl.. Det skal ligeledes angives, i hvilket omfang projektet er relateret til 2010-planens fire prioriterede områder ved for hvert område at angive et procenttal fra 0 til 100. Branchearbejdsmiljørådene fastsætter selv deres aktiviteter inden for områder, de skønner relevante. Samtidig skal branchearbejdsmiljørådenes arbejde ligge inden for 2010-planens fire prioriterede områder, det vil sige arbejdsulykker, støj, muskel- og skeletpåvirkninger og psykisk arbejdsmiljø, eller dreje sig om andre arbejdsmiljøproblemer, der er væsentlige i den pågældende branche 74. Projekter, der er bevilget støtte i perioden inden for temaet forebyggelse af støj, behandles særskilt i dette afsnit. De præsenterede opgørelser er baseret på 73 Jf. bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø, 14 a, stk. 1 og 2, 1. januar Jf. bekendtgørelse nr om Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes arbejdsmiljøindsats af 20. december 2004,

134 oplysninger angivet af branchearbejdsmiljørådene ved ansøgning om midler til et projekt. Der er således ikke tale om opgørelser af afsluttede projekter de pågældende år. I kapitel 8 under afsnit 3 findes en oversigt over det samlede antal projekter og bevillinger til de 11 branchearbejdsmiljøråd samt fordelingen af bevillinger på arbejdsmiljøemne i perioden (Tabel 8-4 til 8-7), samt en oversigt over projekternes titler (Tabel 8-11 og 8-12). Tilsvarende oversigter findes i henholdsvis Overvågningsrapport 2006 og 2007 for de respektive år. Bevillinger Bevillingerne for 2009 til arbejdet med forebyggelse af støj er fordelt på 58 projekter, der beløber sig til i alt ca. 25 millioner kr. Disse projekter kan også samtidig have fokus på andre arbejdsmiljøproblememner. Ca. 6,6 millioner kr. er prioriteret til forebyggelse af støj alene. Af tabel 5-9 fremgår de beløb inden for projekterne, som er rettet mod forebyggelse af støj. I 2008 blev bevilget et lidt lavere beløb (ca. 5,4 millioner kr.) fordelt på 54 projekter. Bevillingerne i 2008 og 2009 er faldet i forhold til 2006 og 2007, hvor de udgjorde ca. 7,8 millioner kr. Den gennemsnitlige størrelse af støjdelen i projekterne regnet i antal kroner er størst i 2006 (ca kr.). I 2009 er det gennemsnitlige beløb pr. projekt ca kr. Tabel 5-9 Bevillinger til projekter rettet mod forebyggelse af støj fordelt på branchearbejdsmiljøråd, Branchearbejdsmiljøråd Projekter Bevilling kr. Pct af BAR'ets samlede bevilling Projekter Bevilling, kr. Pct af BAR'ets samlede bevilling Projekter Bevilling kr. Pct af BAR'ets samlede bevilling Projekter Bevilling, kr. Jord til bord Transport og engros Service og tjenesteydelser Handel Grafisk Bygge og anlæg Industri Social og sundhed Undervisning og forskning Finans, offentlig kontor og administration Privat kontor og administration Total Pct af BAR'ets samlede bevilling Et udtryk for hvilke arbejdsmiljøproblememner det enkelte branchearbejdsmiljøråd prioriterer i sine aktiviteter kan fås ved at se på fordelingen af midler mellem emner. Af tabel 5-9 fremgår, hvor stor en andel af de bevilgede midlerne, som er rettet mod forebyggelse af arbejdsulykker. Opgørelsen tager udgangspunkt i året for bevillingen. Imidlertid kan et projekt strække sig over flere år og sammenligninger mellem årene skal derfor foretages med varsomhed. Prioriteringen mellem emner skal endvidere ses i lyset af hvilke arbejdsmiljøproblemer, der er de væsentligste inden for det enkelte branchearbejdsmiljøråds område. De forskellige branchearbejdsmiljøråd prioriterer forebyggelsen af arbejdsulykker i forskelligt omfang i perioden Således har branchearbejdsmiljørådene Grafisk og Bygge og anlæg en relativt høj prioritering af området, idet andelen af deres samlede bevilling rettet mod forebyggelse af støj ligger mellem 12 og 39 pct. i Tilsvarende er andelene relativt høje for Jord til bord, Social og sundhed, Undervisning og forskning samt Privat kontor og administration. For de resterende branchearbejdsmiljøråd ligger andelene relativt lavt. Samlet set har branchearbejdsmiljørådene tilsammen anvendt 11 pct. af de bevilgede midler til støjområdet i 2006 og Denne andel lå lidt lavere i 2008 og 2009 med 8-9 pct. Disse andele er lavere end dem, der ses 137

135 for de andre prioriterede områder, det vil sige det psykiske arbejdsmiljø (25-33 pct.), arbejdsulykker (21-28 pct.) og muskel- og skeletbelastninger (18-21 pct.). Ovennævnte andele af bevillinger anvendt til forebyggelse af støj bør ses i lyset af, at bevillingernes størrelse svinger betydeligt branchearbejdsmiljørådene imellem (Tabel 5-9). Branchearbejdsmiljørådet Jord til bord har eksempelvis en bevilling til emnet, der ligger på knap kr. i 2009, mens branchearbejdsmiljørådet for Bygge og anlæg har en bevilling til forebyggelse af støj, der beløber sig til 3,4 millioner kr. samme år. De præsenterede resultater skal ses med endnu det forbehold, at der i perioden er en stigning i andelen af bevillinger til projekter som vedrører andre/ikke oplyste arbejdsmiljøemner fra pct. til 24 pct. (Tabel 8-8 i kapitel 8). Da andelen af uoplyste i kategorien er ukendt (det fremgår ikke af ansøgningsskemaet, som er kilden til nærværende analyser), er det vanskeligt at sammenligne og tolke udviklingen i andele af bevillinger anvendt til forebyggelse af støj. Blandt de projekter, hvor arbejdsmiljøproblememnet ikke er oplyst kan det ikke udelukkes, at flere projekter reelt handler om forebyggelse af støj. Aktivitetstype Figur 5-5 viser for perioden , hvordan branchearbejdsmiljørådene har valgt aktivitetstyper for de projekter, de har søgt tilskud til i forhold til indsatsen over for støj. I hver projektansøgning er det muligt at angive mere end én af de ti aktivitetstyper. Betydningen af de forskellige aktivitetstyper er ikke nærmere defineret i ansøgningsskemaet. Det kan derfor være vanskeligt for ansøgeren at skelne mellem eksempelvis information og oplysning, og der kan også være et vist overlap mellem nogle af kategorierne. Branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter fordeler sig for de fire år primært på information, vejledning og oplysning i perioden 2006 til Figur 5-5 Aktivitetstype (antal) for projekter omhandlende helt eller delvis støj, Andet/ikke oplyst Udviklingsrettede projekter Kampagner Indsats Kortlægning Tekniske hjælpemidler Uddannelse Oplysning Vejledning Information Opgørelsen af antallet af Andet/ikke oplyst mangler for 2006 Kilde: Ansøgningsskemaer med aktivitetstyper angivet af de enkelte BAR 138

136 5.5 Referencer Arbejdsmiljørådet. Oplæg til ny national handlingsplan og prioritering for den samlede arbejdsmiljøindsats i Danmark og frem til udgangen af oktober Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestatistikken 2009, 2. udgave. København: Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdsskadestyrelsen. Personlig meddelelse vedrørende arbejdsskadestatistikken 2009, 25. januar Arbejdstilsynet. Overvågning. Rapport Udviklingstendenser i arbejdsmiljøet for de syv visioner i handlingsprogrammet om et rent arbejdsmiljø København: Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet. Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats. Særlige fokusområder: Arbejdsulykker, Psykisk arbejdsmiljø, Muskel- og Skeletbelastninger, Støj i arbejdsmiljøet. Overvågningsrapport København, februar Arbejdstilsynet. Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats. Særlige fokusområder: Arbejdsulykker, Psykisk arbejdsmiljø, Muskel og Skeletbelastninger, Støj i arbejdsmiljøet. Overvågningsrapport København, februar Arbejdstilsynet. Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats med særlig fokus på arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, muskel- og skeletbelastninger og støj i arbejdsmiljøet. Overvågningsrapport København: Arbejdstilsynet, Arbejdstilsynet. Beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar København: Arbejdstilsynet, Arbejdstilsynet. Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats med særlig fokus på arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, muskel- og skeletbelastninger og støj i arbejdsmiljøet. Overvågningsrapport København: Arbejdstilsynet, Arbejdstilsynet. Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats med særlig fokus på arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, muskel- og skeletbelastninger og støj i arbejdsmiljøet. Overvågningsrapport København: Arbejdstilsynet, Arbejdstilsynet. At-vejledning D.6.1 af juli Støj. København: Arbejdstilsynet, Bekendtgørelse om lægers og tandlægers pligt til at anmelde erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Bekendtgørelse nr. 605 af 27. maj Wolfe J. db: What is a decibel? Sydney: University of New South Wales. School of Physics marts Kock S, Andersen T, Jessen H, Boilesen J, Wisler F, Kofoed-Nielsen B, Kolstad HA, Bonde JP. Arbejdsbetinget støjskade. En undersøgelse af støj og høretærskel i højrisikobrancher i Århus amt som basis for fortløbende overvågning. Århus: Arbejdsmedicinsk klinik,

137 Kolstad HA, Stokholm ZA, Jensen CS, Christensen HL, Larsen TB, Tousgaard M. Undersøgelse af støj i arbejdsmiljøet i en kohorte af virksomheder i det tidligere Århus amt. Århus: Arbejdsmedicinsk klinik,

138 6 Arbejdstilsynets forebyggende aktiviteter relateret til unges arbejdsmiljø I det følgende kapitel beskrives Arbejdstilsynets forebyggende aktiviteter i form af afgørelser relateret til unges arbejdsmiljø truffet ved tilsynsbesøg. Udover det almindelige tilsyn med virksomhedsbesøg 75 rettede Arbejdstilsynet i 2009 ekstra opmærksomhed mod unges arbejdsmiljø. Det skete blandt andet ved, at screeninger og andre tilsyn i brancher, hvor mange unge har fritidsjob, blev lagt på tidspunkter, hvor unge typisk udfører arbejde. Unge under 18 år er omfattet af de samme regler som alle andre, der arbejder for en arbejdsgiver. Derudover gælder en række særlige regler for unge under 18 år og de følgende opgørelser over Arbejdstilsynets reaktioner vedrører disse særlige regler, som i det følgende benævnes afgørelser om unges arbejdsmiljø. 6.1 Arbejdstilsynets aktiviteter Antal afgørelser og fordeling på branchegrupper Unges arbejdsmiljø er et område, hvor Arbejdstilsynet træffer relativt få afgørelser (tabel 6-1) og således er kun 0,5 pct. af alle Arbejdstilsynets afgørelser i 2009 relateret til de særlige regler for unge under 18 år. For de foregående år udgjorde denne andel omkring 0,1 pct. af alle Arbejdstilsynets afgørelser. Samlet set ligger antallet af afgørelser i forhold til unges arbejdsmiljø i absolutte tal da også højere i 2009 end i I 2008 blev der truffet 45 afgørelser, mens der blev truffet 152 i Tilsvarende for reaktioner, der er det samlede antal afgørelser og vejledninger, er tallet for 2009 steget til 292 fra 126 i Denne stigning skyldes det øgede antal afgørelser i 2009, men også at der er givet flere vejledninger. Således er der i 2009 afgivet 140 vejledninger mod 81 i Antallet af afgørelser i 2009 vedrørende unges arbejdsmiljø er i absolutte tal højest i branchegrupperne Butikker (64) og Restauranter og barer (41). For disse branchegrupper er der tale om en stigning fra 2008, hvor tallene var hhv. 13 og syv afgørelser. Arbejdstilsynet har i 2009, som nævnt indledningsvis, haft ekstra fokus på unges arbejdsmiljø, hvilket sandsynligvis er medvirkende til denne stigning i antallet af afgørelser. 75 Se afsnit 8.1 for en uddybning af detaljerne omkring Arbejdstilsynets almindelige tilsynsarbejde og reaktioner i form af afgørelser og vejledninger. 141

139 Tabel 6-1 Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende unges arbejdsmiljø fordelt på 36 branchegrupper 76 Branchegruppe Opførelse og nedrivning af byggeri Færdiggørelse af byggeri Butikker Engros Installation og reparation af maskiner og udstyr 1 09 Kemi og medicin 1 10 Metal og maskiner Plast, glas og beton Tekstil og papir 1 13 Transportmidler Træ og møbler 1 17 Kontor Landbrug, skovbrug og fiskeri Slagterier 1 20 Nærings- og nydelsesmidler Hotel og camping Kultur og sport Rengøring 2 28 Restauranter og barer Transport af gods Daginstitutioner 1 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 1 34 Læger, tandlæger og dyrlæger Undervisning Uoplyst, ukendt og andet I alt Opgjort februar 2010 Nedenfor er vist de to tabeller, som resten af afsnittet tager afsæt i. Tallene er opgjort pr. februar Tabel 6-2 Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende unges arbejdsmiljø i fordelt på risikokategori Risikokategori Alenearbejde Arbejdstid, hviletid, fridøgn Ergonomisk arbejdsmiljø, unge Stoffer og materialer Tekniske hjælpemidler, anlæg, processer Øvrigt unges arbejde Afgørelser i alt vedrørende unges arbejde Procentandel af samtlige afgørelser uanset emne 0,1 0,2 0,1 0,2 0,2 0,1 0,5 Opgjort februar 2010 Tabel 6-3 Arbejdstilsynets reaktioner vedrørende unges arbejdsmiljø i 2009 fordelt på risikokategori og reaktionstype Risikokategori Forbud Strakspåbud Påbud Afgørelse uden påbud Afgørelser i alt Vejledning Reaktioner i alt Alenearbejde Arbejdstid, hviletid, fridøgn Ergonomisk arbejdsmiljø, unge Stoffer og materialer Tekniske hjælpemidler, anlæg, processer Øvrigt unges arbejde I alt Afgørelser uden påbud dækker over, at en virksomhed har bragt forholdene i orden efter en screening og inden påbuddet er sendt til virksomheden. Opgjort februar 2010 Arbejdstilsynets afgørelser fordelt på risikokategorier og reaktionstyper De risikokategorier, der i 2009 afstedkom flest afgørelser, er arbejdstid, hviletid, fridøgn med 43 afgørelser, øvrigt unges arbejde 77 med 37 afgørelser og tekniske hjælpemidler, anlæg, processer med 34 afgørelser (figur 6-1 og tabel 6-2). 76 På baggrund af ny brancheklassifikation (DB07) af virksomheder i Danmark har Arbejdstilsynet siden 1. januar 2008 grupperet alle danske virksomheder i 36 branchegrupper. 77 Kategorien øvrigt unges arbejde omfatter fx risiko for skæreskader, risiko for forbrænding, typer af arbejde, fx rengøring, pengetransport, byggepladsarbejde og tilsyn med unge under 18 år. 142

140 Figur 6-1 Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende unges arbejdsmiljø 2009 fordelt på risikokategori Arbejdstid, hviletid, fridøgn Øvrigt unges arbejde Tekniske hjælpemidler, anlæg, processer Ergonomisk arbejdsmiljø, unge Alenearbejde Stoffer og materialer Antal afgørelser Opgjort februar 2010 Af de i alt 152 afgørelser vedrørende unges arbejdsmiljø i 2009 er 142 forbud og strakspåbud, otte er påbud (tabel 6-3). Rådgivningspåbud I relation til de særlige regler for unge under 18 år kan der ikke afgives rådgivningspåbud. Dog kan der afgives rådgivningspåbud inden for andre arbejdsmiljøregler, hvor det reelt er unge, som er udsat for de belastende arbejdsmiljøforhold. Disse kan ikke opgøres særskilt, men kan fx indgå i rådgivningspåbuddene vedrørende ulykkesrisici og psykisk arbejdsmiljø. 6.2 Referencer Arbejdstilsynet. 10 år med Handlingsprogrammet Rent Arbejdsmiljø År Bilagsrapport. København Arbejdstilsynet. Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats med særlig fokus på arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, muskel- og skeletbelastninger og støj i arbejdsmiljøet. Overvågningsrapport København: Arbejdstilsynet,

141 7 Arbejdstilsynets aktiviteter relateret til virksomhedernes formelle arbejdsmiljøarbejde I det følgende beskrives Arbejdstilsynets forebyggende aktiviteter i form af afgørelser vedrørende formelle forhold truffet ved tilsynsbesøg. Disse afgørelser vedrører lovmæssige krav til fx arbejdspladsvurdering, sikkerhedsorganisation, brugsanvisninger og uddannelse rettet mod bestemte forhold i arbejdsmiljøet. Arbejdstilsynet træffer afgørelser herom blandt andet i forbindelse med det almindelige tilsyn Afgørelser vedrørende formelle forhold Antal afgørelser og fordeling på branchegrupper Afgørelser vedrørende det formelle arbejdsmiljøarbejde på virksomhederne udgør ca. 44 pct. af alle afgørelser givet af Arbejdstilsynet i Afgørelser inden for dette område udgør imellem 30 og 44 pct. af alle afgørelser i årene 2003 til 2009 (tabel 7-2). Samlet set ligger antallet af afgørelser i forhold til virksomhedernes formelle arbejdsmiljøarbejde i absolutte tal lidt højere i 2009 end i I 2008 blev der truffet afgørelser, mens der blev truffet i For antal reaktioner, der er det samlede antal afgørelser og vejledninger, er forskellen mindre, idet der i 2009 blev afgivet reaktioner mod i Det skyldes, at der i 2009 blev afgivet færre vejledninger (855) sammenlignet med i 2008 (1.070). I hele perioden fra ses år for år en stigning i antallet af afgørelser vedrørende det formelle arbejdsmiljøarbejde (tabel 7-1). Siden justeringen af Arbejdsmiljøreformen pr. 1. april 2007 kan Arbejdstilsynet afgive afgørelser vedrørende formelle krav til arbejdsmiljøarbejdet på virksomhederne allerede ved screeningsbesøg, dvs. uden at udtage virksomheden til tilpasset tilsyn. Før 1. april 2007 havde Arbejdstilsynet ikke denne mulighed, og ændringen kan have påvirket antallet af afgørelser i opadgående retning. Antallet af afgørelser i 2009 vedrørende det formelle arbejdsmiljøarbejde på virksomhederne er højest i branchegrupperne Butikker (2.751), Kontor (2.045) og Engros (1.724), og tilsammen står disse branchegrupper for godt halvdelen af alle afgørelser vedrørende det formelle arbejdsmiljøarbejde. Det høje antal afgørelser i disse branchegrupper i 2009 sammenlignet med tidligere år skal blandt andet ses i lyset af, at disse brancher i løbet af 2009 er blevet screenet af Arbejdstilsynet. Endvidere ses der i branchegruppen Landbrug, skovbrug og fiskeri (690) flere afgørelser end i tidligere år (tabel 7-1). 78 Se afsnit 8.1 for en uddybning af detaljerne omkring Arbejdstilsynets almindelige tilsynsarbejde og reaktioner i form af afgørelser og vejledninger. 145

142 Tabel 7-1 Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende virksomhedernes formelle arbejdsmiljøarbejde fordelt på 36 branchegrupper 79 Branchegruppe Anlægsarbejde Opførelse og nedrivning af byggeri Færdiggørelse af byggeri Butikker Engros Elektronik Energi og råstoffer Installation og reparation af maskiner og udstyr Kemi og medicin Metal og maskiner Plast, glas og beton Tekstil og papir Transportmidler Træ og møbler Film, presse og bøger IT og telekommunikation Kontor Landbrug, skovbrug og fiskeri Slagterier Nærings- og nydelsesmidler Politi, beredskab og fængsler Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Vand, kloak og affald Frisører og anden personlig pleje Hotel og camping Kultur og sport Rengøring Restauranter og barer Transport af gods Transport af passagerer Daginstitutioner Døgninstitutioner og hjemmepleje Hospitaler Læger, tandlæger og dyrlæger Undervisning Universiteter og forskning Uoplyst, ukendt og andet I alt Opgjort februar 2010 Nedenfor er vist de to tabeller, som resten af afsnittet tager afsæt i. Tallene er opgjort pr. februar Tabel 7-2 Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende virksomhedernes formelle arbejdsmiljøarbejde fordelt på formelle krav Formelle krav Andre lovpligtige uddannelser APV Arbejdsmiljøuddannelse Arbejdsulykker Brugsanvis. stoffer/mat. og mask./tekn.hjælpemidl Brugsanvisninger maskiner/tekniske hjælpemidler BST Instruktion Lovpligtige eftersyn SiO Sygefravær i APV Afgørelser i alt vedr. virksomheders formelle arbejdsmiljø Procentandel af samtlige afgørelser uanset emne 30,2 36,9 32,4 35,2 42,7 38,9 43,9 Opgjort februar På baggrund af ny brancheklassifikation (DB07) af virksomheder i Danmark har Arbejdstilsynet siden 1. januar 2008 grupperet alle danske virksomheder i 36 branchegrupper. 146

143 Tabel 7-3 Arbejdstilsynets reaktioner vedrørende virksomhedernes formelle arbejdsmiljøarbejde 2009 fordelt på formelle krav og reaktionstype Risikokategori Forbud Strakspåbud Påbud Afgørelse Afgørelser i uden påbud alt Vejledning Reaktioner i alt Andre lovpligtige uddannelser APV Arbejdsmiljøuddannelse Arbejdsulykker Brugsanvis. stoffer/mat. og mask./tekn.hjælpemidl Instruktion Lovpligtige eftersyn SiO Sygefravær i APV I alt Afgørelser uden påbud dækker over, at en virksomhed har bragt forholdene i orden efter en screening og inden påbuddet er sendt til virksomheden. Opgjort februar 2010 Arbejdstilsynets afgørelser fordelt på formelle krav og reaktionstype Afgørelser relateret til krav til det formelle arbejdsmiljøarbejde på virksomhederne fordelt på kategorier af formelle krav fremgår af tabel 7-2. De formelle krav, der i 2009 har afstedkommet flest afgørelser, er arbejdspladsvurdering (APV) med i alt afgørelser og mangler ved brugsanvisninger til stoffer og materialer samt maskiner og tekniske hjælpemidler med i alt afgørelser (figur 7-1). Antallet af vejledninger i forhold til disse krav var i 2009 henholdsvis 162 og 270. Figur 7-1 Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende det formelle arbejdsmiljøarbejde på virksomhederne 2009 fordelt på kategori APV Mangler ved brugsanvisning mv. Lovpligtige eftersyn SiO Andre lovpligtige uddannelser Instruktion Arbejdsmiljøuddannelse Arbejdsulykker Antal afgørelser Sygefravær i APV Opgjort februar 2010 Af de i alt afgørelser vedrørende krav til det formelle arbejdsmiljøarbejde på virksomhederne i 2009 udgør 356 forbud og strakspåbud (3 pct.) og er påbud og afgørelser uden påbud (97 pct.) (tabel 7-3) De påbud vedrørende det formelle arbejdsmiljøarbejde på virksomhederne udgør ca. 57 pct. af alle påbud (20.534), der er givet af Arbejdstilsynet i Rådgivningspåbud Visse påbud udløser såkaldte rådgivningspåbud, der er en samlebetegnelse for blandt andet alvorlige og komplekse påbud, og rådgivningspåbud ved mange arbejdsmiljøpro- 147

144 blemer. 80 Når en virksomhed modtager et rådgivningspåbud, skal virksomheden søge hjælp til efterkommelse af påbuddet hos en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Afgivelse af rådgivningspåbud sker ud fra fastsatte kriterier og beror således ikke på et skøn i forbindelse med tilsynsbesøget. Der afgives ikke alvorlige og komplekse påbud i forhold til virksomhedernes formelle arbejdsmiljøarbejde. Afgørelser vedrørende det formelle arbejdsmiljøarbejde kan dog indgå som en del af et rådgivningspåbud ved mange overtrædelser, men disse kan ikke opgøres særskilt. 7.2 Referencer Arbejdstilsynet. Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats. Særlige fokusområder: Arbejdsulykker, Psykisk arbejdsmiljø, Muskel- og Skeletbelastninger, Støj i arbejdsmiljøet. Overvågningsrapport København, februar Arbejdstilsynet. Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats. Særlige fokusområder: Arbejdsulykker, Psykisk arbejdsmiljø, Muskel og Skeletbelastninger, Støj i arbejdsmiljøet. Overvågningsrapport København, februar Arbejdstilsynet. Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats med særlig fokus på arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, muskel- og skeletbelastninger og støj i arbejdsmiljøet. Overvågningsrapport København: Arbejdstilsynet, Rådgivningspåbud ved mange arbejdsmiljøproblemer gives, når Arbejdstilsynet træffer afgørelse om fem eller flere overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen på virksomheden. Arbejdstilsynet har i 2009 afgivet i alt 439 af denne påbudstype, men disse kan ikke henføres til konkrete arbejdsmiljøproblemer, idet de udløsende påbud er givet for flere forskellige arbejdsmiljøproblemer. Yderligere detaljer om rådgivningspåbud kan læses i At-vejledning F.1.5 på Arbejdstilsynets hjemmeside: 148

145 8 Arbejdsmiljøaktørernes samlede forebyggende aktiviteter Hvor der i de foregående kapitler har været fokus på aktiviteter relateret til de fire prioriterede arbejdsmiljøproblemer og virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde, indeholder nærværende kapitel en samlet oversigt over Arbejdstilsynets og branchearbejdsmiljørådenes forebyggende aktiviteter. Der gives i afsnit 8.1 et overblik over Arbejdstilsynets samlede antal afgørelser afgivet i de forskellige branchegrupper og opdelt i formelle afgørelser vedrørende arbejdsmiljøarbejdet på virksomhederne samt materielle afgørelser vedrørende de respektive arbejdsmiljøproblemer. Fokus er på afgørelser i 2009 og samlet set i perioden I den nævnte periode har Arbejdstilsynet gennemført screening af virksomheder i samtlige branchegrupper 81 og det giver datamæssigt et grundlag for at foretage sammenligninger alle branchegrupperne imellem. I afsnit 8.2 gives der en oversigt over Arbejdstilsynets arbejde med love og bekendtgørelser samt At-vejledninger og i afsnit 8.3 gøres der rede for branchearbejdsmiljørådenes samlede bevilgede projekter mellem 2006 og 2009 indenfor de fire prioriterede områder, som bliver behandlet på tværs med henblik på at sammenligne på tværs mellem arbejdsmiljøemner. Der gives et overblik over udvikling i fordeling af de bevilgede midler mellem arbejdsmiljøemner og mellem branchearbejdsmiljøråd samt udvikling i antal projekter mellem 2006 og 2009 indenfor de fire prioriterede områder. 8.1 Arbejdstilsynets afgørelser om materielle og formelle forhold Overordnet om Arbejdstilsynets besøg og reaktioner Som led i arbejdsmiljøreformen screener Arbejdstilsynet alle danske virksomheder med ansatte i perioden fra 2005 til og med Når Arbejdstilsynet screener en virksomhed, gennemgås hele virksomhedens arbejdsmiljø. Virksomheden udtages til et tilpasset tilsyn, hvis screeningen fx viser, at der er eller kan være væsentlige arbejdsmiljøproblemer på virksomheden. Det tilpassede tilsyn kan i visse tilfælde blive udført i forlængelse af screeningen, men vil oftest være et nyt varslet besøg efter cirka et par uger. Virksomheder, der ved screening og/eller tilpasset tilsyn modtager en afgørelse om materielle forhold eller mere end to afgørelser om egenindsatsen, vil inden der er gået to år modtage et opfølgningstilsyn. Udover screeninger og tilpassede tilsyn foretager Arbejdstilsynet blandt andet særlige indsatser overfor branchegrupper, der vurderes at være nedslidningstruede. Desuden har Arbejdstilsynet fx såkaldte aktionsdage, hvor man undersøger arbejdsmiljøforholdene på en række udvalgte byggepladser. Derudover undersøger Arbejdstilsynet efter 81 Der er dog ikke gennemført screeninger af alle virksomheder, hvilket ifølge planerne vil være sket med udgangen af

146 en nærmere vurdering virksomheder, der har haft alvorlige ulykker og virksomheder, hvor der er blevet klaget til Arbejdstilsynet om arbejdsmiljøet. Arbejdstilsynet kan ved tilsynsbesøg træffe afgørelser om materielle forhold vedrørende blandt andet ulykkesrisici, psykosociale risikofaktorer, risikofaktorer for udvikling af muskel-skeletbesvær, støj, kemiske risikofaktorer og blandt andet indeklima. Der kan ligeledes træffes afgørelser formelle forhold, hvilket er virksomhedernes egenindsats som fx arbejdspladsvurdering, arbejdsmiljøorganisation, brugsanvisninger og uddannelse rettet mod bestemte forhold i arbejdsmiljøet. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelser i form af forbud, strakspåbud, påbud med frist, 21-påbud, rådgivningspåbud, afgørelser om psykisk arbejdsmiljø og afgørelser uden påbud. Herudover kan der inden for det materielle arbejdsmiljø og egenindsatsen også gives vejledninger, hvis der er arbejdsmiljøforhold på virksomheden, som bør forbedres, men hvor Arbejdstilsynet ikke finder, at der er grundlag for at træffe en afgørelse. En vejledning er en tilsynsreaktion, som ikke er retligt bindende for virksomheden, men som alene er information om arbejdsmiljøreglerne eller anbefalinger til, hvordan et bestemt arbejdsmiljøproblem kan løses. I dette og forrige års overvågningsrapport er fokus rettet mod antallet af afgørelser. Disse er vist i tabeller og beskrevet i teksten i forhold til branchegrupper, risikokategorier, besøg mv Arbejdstilsynets afgørelser om materielle forhold og afgørelser om egenindsatsen fordelt på branchegrupper i 2009 I 2009 gennemførte Arbejdstilsynet tilsynsbesøg på ca virksomheder. Antallet af besøgte virksomheder er dermed steget med ca. 24 pct. i forhold til i 2008, hvor der blev besøgt ca virksomheder (Overvågningsrapport 2008). Antallet af trufne afgørelser, for både materielle og formelle forhold, var i 2009 på ca og dermed lavere end i 2008, hvor der blev truffet ca afgørelser. For antallet af afgivne vejledninger gælder, at det er uændret, idet der er afgivet ca i både 2008 og 2009 (tabel 8.2). Årsagen til denne stigning i besøg uden tilsvarende stigning i det samlede antal afgørelser kan blandt andet forklares med, at besøgene i 2009 især er rettet mod brancher, der er karakteriseret ved relativt små virksomheder med få arbejdsmiljøproblemer og ikke tilsvarende mod brancher med relative store virksomheder og mange arbejdsmiljøproblemer. Eksempelvis er der i branchegruppen Kontor gennemført besøg på ca virksomheder i 2009 mod knap i Tilsvarende er der gennemført mange besøg i branchegrupperne Butikker og Engros til forskel fra 2008, hvor der var fokus på fx Opførelse og nedrivning af byggeri, Færdiggørelse af byggeri og Transportmidler. 82 De fem branchegrupper, der i 2009 har givet anledning til flest afgørelser om materielle og formelle forhold, er Butikker (4.365), Kontor (3.106), Engros (2.949), Opførelse og 82 Branchegruppen Transportmidler indeholder især autoværksteder og bådebyggerier. 150

147 nedrivning af byggeri (2.920), Undervisning (1.542) samt Landbrug, skovbrug og fiskeri (1.432) og som tilsammen udgør 59 pct. af de samlede afgørelser i 2009 (tabel 8.1). Tabel 8-1 er en oversigt over Arbejdstilsynets samlede antal tilsynsreaktioner i 2009 fordelt på arbejdsmiljøproblem og reaktionstype. Der henvises til de respektive kapitler i nærværende rapport, hvor der findes beskrivelser af reaktionstype for henholdsvis de fire prioriterede arbejdsmiljøproblemer (jf. arbejdsmiljøreformen fra 2005), samt i relation til virksomhedernes formelle arbejdsmiljøarbejde, som ikke skal gentages her. Blot skal det her tilføjes, at afgørelser relateret til kemiske og biologiske risikofaktorer er det emne, der i 2009 næst oftest fører til, at Arbejdstilsynet træffer en afgørelse om materielle forhold. Dette var ligeledes tilfældet i 2007 og 2008, men ikke i 2005 og 2006, hvor det ergonomiske arbejdsmiljø var det emne der næstoftest førte til en afgørelse (tabel 8.3). Tabel 8-1 Arbejdstilsynets samlede antal afgørelser vedrørende materielle og formelle forhold fordelt på branchegruppe 83 Branchegruppe Anlægsarbejde Opførelse og nedrivning af byggeri Færdiggørelse af byggeri Butikker Engros Elektronik Energi og råstoffer Installation og reparation af maskiner og udstyr Kemi og medicin Metal og maskiner Plast, glas og beton Tekstil og papir Transportmidler Træ og møbler Film, presse og bøger IT og telekommunikation Kontor Landbrug, skovbrug og fiskeri Slagterier Nærings- og nydelsesmidler Politi, beredskab og fængsler Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Vand, kloak og affald Frisører og anden personlig pleje Hotel og camping Kultur og sport Rengøring Restauranter og barer Transport af gods Transport af passagerer Daginstitutioner Døgninstitutioner og hjemmepleje Hospitaler Læger, tandlæger og dyrlæger Undervisning Universiteter og forskning Uoplyst, ukendt og andet I alt Heraf formelle afgørelser Heraf materielle afgørelser Formelles andel af samlede 30,2 36,9 32,4 35,2 42,7 38,9 43,9 Opgjort februar På baggrund af ny brancheklassifikation (DB07) af virksomheder i Danmark har Arbejdstilsynet siden 1. januar 2008 grupperet alle danske virksomheder i 36 branchegrupper. 151

148 Tabel 8-2 Arbejdstilsynets samlede antal reaktioner fordelt på arbejdsmiljøemne 2009 Arbejdsmiljøemner Forbud Strakspåbud 21-Påbud Påbud Afgørelse uden påbud Afgørelse psykisk arbejdsmiljø Afgørelser i alt Vejledning Reaktioner i alt Bygherrer, udbydere mv Elevatorer Ergonomisk arbejdsmiljø Hudbelastninger Ikke-ioniserende stråling Indeklima Kemiske og biologiske belastninger Psykisk arbejdsmiljø Støj Termiske belastninger Ulykkesrisici Unges arbejde Vibrationer Krav til egenindsatsen Andet I alt Opgjort februar Arbejdstilsynets materielle afgørelser og afgørelser om egenindsatsen Som det fremgår af tabel 8.1, ligger det samlede antal afgørelser om materielle og formelle forhold afgivet af Arbejdstilsynet på et højere niveau i perioden sammenlignet med i , hvilket hænger sammen med Arbejdstilsynets ændrede tilsynsindsats fra Den 1. januar 2005 påbegyndte Arbejdstilsynet screeningen af samtlige virksomheder i Danmark. Med udgangen af 2009 har Arbejdstilsynet screenet virksomheder i samtlige branchegrupper. I 2010 færdiggøres screeninger af virksomheder, der primært hører under branchegrupperne Butikker, Engros, Kontor, Landbrug, skovbrug og fiskeri, Kultur og sport samt Restauranter og barer. I 2011 følges op med screeninger af blandt andet nytilkomne virksomheder. Når screeningerne er afsluttede, vil der alt andet lige være flere afgørelser i blandt andet de nævnte branchegrupper. Af figur 8-1 fremgår antallet af afgørelser afgivet af Arbejdstilsynet siden screeningen af virksomheder blev påbegyndt og frem til og med 2009 fordelt på branchegruppe og sorteret efter antal afgørelser i branchegrupperne. Arbejdstilsynet har i perioden truffet flest afgørelser om materielle og formelle forhold i branchegrupperne Opførelse og nedrivning af byggeri (15.855), Kontor (10.857), Engros (9.658), Butikker (9.451), Metal og maskiner (7.646), Restauranter og barer (7.587) samt Undervisning (6.872). Disse syv branchegrupper tegner sig for ca. halvdelen af det samlede antal afgørelser truffet i perioden. For forståelsen af disse resultater skal det nævnes, at branchegrupperne ikke nødvendigvis er sammenlignelige med hensyn til antal virksomheder, virksomhedsstørrelse, antal beskæftigede og hvilke arbejdsmiljøproblemer, der karakteriserer branchen, samt hvor mange besøg Arbejdstilsynet relativt set har aflagt i de enkelte brancher. Det er alle faktorer, som må forventes at have betydning for hvor mange afgørelser, der kan træffes inden for branchegruppen. Eksempelvis er tilfældet i visse branchegrupper, at virksomheder ikke kun har fået besøg af Arbejdstilsynet i forbindelse med screening, men også i forbindelse med gennemførelsen af fx særlige indsatser, hvor fokus for tilsynet er det ergonomiske og psykiske arbejdsmiljø. 152

149 Figur 8-1 Arbejdstilsynets samlede antal afgørelser fordelt på branchegruppe (sorteret efter afgørelser) 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 17 Kontor 05 Engros 04 Butikker 10 Metal og maskiner 28 Restauranter og barer 35 Undervisning 03 Færdiggørelse af byggeri 37 Uoplyst, ukendt og andet 13 Transportmidler 31 Daginstitutioner 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 29 Transport af gods 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 27 Rengøring 11 Plast, glas og beton 26 Kultur og sport 24 Frisører og anden personlig pleje 14 Træ og møbler 20 Nærings- og nydelsesmidler 15 Film, presse og bøger 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr 01 Anlægsarbejde 30 Transport af passagerer 25 Hotel og camping 06 Elektronik 16 IT og telekommunikation 12 Tekstil og papir 21 Politi, beredskab og fængsler 23 Vand, kloak og affald 33 Hospitaler 19 Slagterier 09 Kemi og medicin 36 Universiteter og forskning 07 Energi og råstoffer Antal afgørelser Opgjort februar En opdeling af afgørelserne inden for hver branchegruppe i materielle og formelle viser, at der afgives flest materielle afgørelser i hovedparten af de 36 branchegrupper, men at fordelingen mellem de to kategorier varierer (figur 8.2). I enkelte branchegrupper afgives der flere formelle end materielle afgørelser, eksempelvis i branchegruppen Butikker, IT og telekommunikation og Transport af passagerer. 84 For kategorien 37 Uoplyst, ukendt og andet skal det bemærkes, at fx afgørelser for lukkede virksomheder beskrives her. Størrelsen øges således over tid. 153

150 Figur 8.2 Arbejdstilsynets samlede antal af afgørelser vedrørende materielle og formelle forhold fordelt på branchegruppe (sorteret efter antal afgørelser vedrørende materielle forhold) Opførelse og nedrivning af byggeri 17 Kontor 10 Metal og maskiner 05 Engros 35 Undervisning 04 Butikker 28 Restauranter og barer 37 Uoplyst, ukendt og andet 13 Transportmidler 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 31 Daginstitutioner 03 Færdiggørelse af byggeri 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 29 Transport af gods 11 Plast, glas og beton 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 14 Træ og møbler 20 Nærings- og nydelsesmidler 27 Rengøring 26 Kultur og sport 15 Film, presse og bøger 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr 25 Hotel og camping 24 Frisører og anden personlig pleje 06 Elektronik 01 Anlægsarbejde 33 Hospitaler 21 Politi, beredskab og fængsler 12 Tekstil og papir 23 Vand, kloak og affald 30 Transport af passagerer 19 Slagterier 09 Kemi og medicin 36 Universiteter og forskning 07 Energi og råstoffer 16 IT og telekommunikation Antal afgørelser Materielle afgørelser Formelle afgørelser Arbejdstilsynets afgørelser om materielle forhold fordelt på arbejdsmiljøemne og branchegruppe Den hyppigste årsag til at Arbejdstilsynet træffer en afgørelse om materielle forhold er i perioden ulykkesrisici efterfulgt af kemiske og biologiske risikofaktorer samt ergonomisk arbejdsmiljø (figur 8.3). Disse tre emner tegner sig for i alt 77 pct. af afgørelserne om materielle forhold i perioden. I procentandele fordeler afgørelserne sig i perioden med 43 pct. relateret til ulykkesrisici, 19 pct. til kemiske og biologiske risikofaktorer, 15 pct. vedrører det ergonomiske arbejdsmiljø, 6 pct. indeklima og endelig vedrører 4 pct. af de materielle afgørelser henholdsvis støj og psykosociale risikofaktorer. Kategorien andre emner, som omfatter afgørelser vedrørende elevatorer, krav til bygherrer og velfærdsforanstaltninger mm., omfatter 9 pct. af afgørelserne om materielle forhold. Ser man alene på de fire prioriterede emner inden for Plan 2010 relaterer 66 pct. af de afgørelser for materielle forhold sig hertil i perioden I 29 branchegrupper ud af de i alt 36 tegner de fire prioriterede emner sig for hovedparten (50 pct. eller derover) af afgørelserne om materielle forhold, men fordelingen mellem de fire prioriterede emner varierer naturligvis afhængigt af branchegruppe. I 14 ud af de 29 branchegrupper tegner afgørelser vedrørende alene ulykkesrisici sig således 154

151 for hovedparten af afgørelserne. Når det gælder afgørelser vedrørende det ergonomiske arbejdsmiljø, tegner dette emne sig for hovedparten (50 pct.) af afgørelserne i en enkelt branchegruppe: Døgninstitutioner og hjemmepleje. Når det gælder afgørelser vedrørende psykosociale risikofaktorer, så er det den hyppigste årsag til at Arbejdstilsynet træffer en afgørelse i branchegruppen Transport af passagerer, hvor emnet tegner sig for 38 pct. af afgørelserne vedrørende materielle forhold i denne branchegruppe. Endvidere skal fremhæves følgende branchegrupper med relativt høje andele af afgørelser relateret til psykosociale risikofaktorer: Døgninstitutioner og hjemmepleje (24 pct.), Hospitaler (19 pct.) samt Politi, beredskab og fængsler (15 pct.). Figur 8.3 Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende materielle forhold , fordelt på arbejdsmiljøemne (pct.) og branchegruppe (sorteret efter andel af afgørelser vedrørende materielle forhold relateret til ulykkesrisici) Alle branchegrupper 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 07 Energi og råstoffer 01 Anlægsarbejde 03 Færdiggørelse af byggeri 12 Tekstil og papir 11 Plast, glas og beton 10 Metal og maskiner 15 Film, presse og bøger 20 Nærings- og nydelsesmidler 14 Træ og møbler 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr 05 Engros 37 Uoplyst, ukendt og andet 29 Transport af gods 19 Slagterier 06 Elektronik 26 Kultur og sport 04 Butikker 23 Vand, kloak og affald 09 Kemi og medicin 13 Transportmidler 28 Restauranter og barer 17 Kontor 27 Rengøring 25 Hotel og camping 36 Universiteter og forskning 30 Transport af passagerer 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 35 Undervisning 21 Politi, beredskab og fængsler 16 IT og telekommunikation 33 Hospitaler 31 Daginstitutioner 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 24 Frisører og anden personlig pleje 0% 25% 50% 75% 100% Ulykkesrisici Ergonomisk arbejdsmiljø Støj Psykisk arbejdsmiljø Kemiske og biologiske belastninger Indeklima Andet I to ud af de 36 branchegrupper tegner afgørelser vedrørende kemiske og biologiske risikofaktorer sig for hovedparten af afgørelserne vedrørende materielle forhold, idet de udgør 84 pct. i branchegruppen Frisører og anden personlig pleje og 56 pct. i Læger, tandlæger og dyrlæger. Endvidere kan også fremhæves følgende branchegrupperne med relativt høje andele af afgørelser relateret til kemiske og biologiske risikofaktorer: Transportmidler (48 pct.), Vand, kloak og affald (36 pct.) samt Universiteter og forskning (36 pct.) 155

152 For arbejdsmiljøemnet indeklima kan fremhæves fire branchegrupper med relative høje andele af afgørelser inden for dette emne: Daginstitutioner (27 pct.) og IT og telekommunikation (26 pct.), Politi, beredskab og fængsler (21 pct.) samt Undervisning (19 pct.). Tabel 8.3 Arbejdstilsynets afgørelser om materielle og formelle forhold fordelt arbejdsmiljøemne, år og arbejdsmiljøproblem Arbejdsmiljøemne Ergonomisk arbejdsmiljø Arbejdsstillinger og -bevægelser Ensidigt, belastende arbejde Ensidigt, gentaget arbejde Fysisk anstrengende arbejde Gravides løft, stående arbejde 1 Løft, træk og skub Øvrige ergonomisk arbejdsmiljø Ergonomisk arbejdsmiljø total Psykisk arbejdsmiljø Høje følelsesmæssige krav Krav og manglende indflydelse Krav og manglende kontakt og støtte Krav og mgl. indflydelse og mgl. kontakt/støtte Mobning, herunder seksuel chikane Ringe kollegial og ledelsesmæs. støtte og feedback Skiftearbejde og arbejde på forskudte arb.tider Stor arbejdsmængde og tidspres Svært og koncentrationskrævende arbejde Vold og traumatiske hændelser Øvrige psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø total Støj Høreskadende støj Unødig støj, dårlig akustik på ikke-prod-arb.plads Unødig støj, dårlig akustik på prod-arb.plads Støj total Ulykkesrisici Fald til lavere niveau Fald, snublen i samme niveau Håndværktøj og håndmaskiner Interne færdselsveje Mangler ved færdselsveje Mangler ved tekniske hjælpemidler Mangler ved transportudstyr Manuel håndtering (ikke ergonomi) Maskiner, anlæg og trykbærende udstyr Nedfald af genstande, sammenstyrtning m.m Sikring af faldrisici Sikring mod sammenstyrtning, nedfald Sikring ved brand, eksplosion mv Transport-, løfte- og hejseudstyr Øvrige ulykkesrisici Ulykkesrisici total Hudbelastninger Hudbelastninger Hudbelastninger total Ikke-ioniserende stråling Lavfrekvente felter, radio- og mikrobølgestråling 1 Optisk stråling Ikke-ioniserende stråling total Indeklima Belysning, dagslys Fugt, skimmelsvamp Luftkvalitet Varme, kulde og træk Øvrige indeklima-belastninger Indeklima total

153 Arbejdsmiljøemne Kemiske og biologiske belastninger Hjerne- og nerveskadende belastninger Infektionsrisiko Kræftfremkaldende belastninger Luftvejsbelastninger Øvrige kemiske og biologiske belastninger Kemiske og biologiske belastninger total Termiske belastninger Arbejde i skiftende temperaturer Arbejde i stærk kulde og træk Strålevarme og arbejde i meget varme rum Termiske belastninger total Vibrationer Helkropsvibrationer Hånd-/armvibrationer Vibrationer total Unges arbejde Alenearbejde Arbejdstid, hviletid, fridøgn Ergonomisk arbejdsmiljø, unge Stoffer og materialer Tekniske hjælpemidler, anlæg, processer Øvrigt unges arbejde Unges arbejde total APV & SIO (kun ved prob. ud over periodepåbudbek) APV (kun ved problemer ud over periodepåbudbek) SIO (kun ved problemer ud over periodepåbudbek) APV & SIO (kun ved prob. ud over periodepåbudbek) total Krav til egenindsatsen Andre lovpligtige uddannelser APV Arbejdsmiljøuddannelse Arbejdsulykker Brugsanvis. stoffer/mat. og mask./tekn.hjælpemidl Brugsanvisninger maskiner/tekniske hjælpemidler BST Instruktion Lovpligtige eftersyn SiO Sygefravær i APV Krav til egenindsatsen total Bygherrer, udbydere mv. Bygherrer Projekterende og rådgivende Udbydere Underentreprenører bygge-/anlæg Bygherrer, udbydere mv. total

154 Arbejdsmiljøemne Elevatorer Adgangsvej Andet Belastningsskilt Bevægelsesbane Bæretove Drivskive Døre Ekstrabeskyttelse 1 Endestop Fang Fremmede installationer Glas Håndliste Kamsegment Kommunikation Montørkørsel Oplag Rengøring Ude af brug Wire hastighedsvagt Elevatorer total Andet og øvrigt Belysning, bygge-/anlæg Velfærdsforanstaltninger Øvrigt Andet & øvrigt total Ukendt Ukendt Ukendt total Hovedtotal Arbejdstilsynets regulering og informationsmaterialer Love og bekendtgørelser med ikrafttrædelse i 2009 I 2009 producerede Arbejdstilsynet teksten til én lovændring og 11 bekendtgørelser, som beskrives i den skematiske oversigt nedenfor. Syv af disse bekendtgørelser omhandlede materielle arbejdsmiljøområder, mens fire omhandlede formelle arbejdsmiljøområder. Blandt de nye bekendtgørelser kan fremhæves fire, som har relation til forebyggelsen af arbejdsulykker. Det drejer sig om bekendtgørelser nr af 27. december 2008, nr og 1423 af 27. december 2008 og nr. 612 af 25. juni De øvrige bekendtgørelser kan ikke direkte relateres til de øvrige prioriterede områder. REGEL BESKRIVELSE Love Lov nr af 27. december 2008 (ændring af 37 om bygherrer og 77 om tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler) Lovændringen præciserer bygherrens pligter, og fastsætter herunder, at der skal være en koordinator på alle byggepladser med mindst to arbejdsgivere. Giver yderligere mulighed for at reagere mod tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler med manglende eller forkert CEmærkning. 158

155 Bekendtgørelse nr. 20 af 12. januar 2009 om ændring af bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) Bekendtgørelser: materielle arbejdsmiljøområder Bekendtgørelsen indeholder ændringer som følge af REACH-forordningen, blandt andet i reglerne om sikkerhedsdatablade og arbejdspladsbrugsanvisninger. Bekendtgørelse nr af 26. oktober 2009 om aerosoler Bekg. nr. 356 af 28. april 2009 om ændring af bekg. om asbest Implementerer ændringsdirektiv til direktiv om aerosoler og medførte blandt andet ændringer i reglerne om klassifikation og mærkning. Bekendtgørelsen har baggrund i, at der efter REACHforordningens bilag XVII er indført et forbud mod markedsføring af asbestholdige artikler dog med visse nationale undtagelsesmuligheder. Ændringen i bekendtgørelsen gengiver bilagets tekst om nationale undtagelsesmuligheder. Bekg. nr af 3. december 2009 om ændring af bekg. om bindende forhåndsbesked Bekg. nr af 27. december 2008 om bygherrens pligter Bekendtgørelsen ophæver en sunset-klausul. Implementering af Rådets direktiv 92/57/EØF af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed på midlertidige eller mobile byggepladser. De primære ændringer er indførelsen af bygherrens pligt til at udpege en koordinator for projekteringsfasen, indførelsen af et krav om pligt til at udpege koordinatorer for alle byggepladser hvor der udføres arbejde af mere ned en virksomhed uanset størrelse, pligt til at koordinatoren følger op på iværksættelsen af byggepladsens fælles sikkerhedsforanstaltninger, samt bygherrens pligt til at medvirke til, at arbejdet på byggepladsen kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Bekg. nr af 27. december 2008 om ændring af bekg. om indretning af byggepladser Implementering af Rådets direktiv 92/57/EØF af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed på midlertidige eller mobile byggepladser. Ændringerne er frem for alt konsekvensændringer som følge af den nye bekendtgørelse om bygherrens pligter. Ændringerne vedrører primært arbejdsgivernes samarbejdspligt, samt pligt til at tage hensyn til de anvisninger der kommer fra bygherrens koordinator. Bekg. nr af 27. december 2008 om ændring af bekg. om projekterende og rådgivere Implementering af Rådets direktiv 92/57/EØF af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed på midlertidige eller mobile byggepladser. Ændringerne er frem for alt konsekvensændringer som følge af den nye bekendtgørelse om bygherrens pligter. Ændringer vedrører primært de arbejdsmiljømæssige forhold, som den projekterende skal tage hensyn til ved udarbejdelsen af projektmaterialet og pligt til at give koordinatoren de nødvendige oplysninger til koordinering under projekteringen. 159

156 Bekendtgørelser: formelle arbejdsmiljøområder Bekg. nr af 27. december 2008 om ændring af bekg. om hejseredskaber og spil Som en konsekvens af ovenfor nævnte lovændring, blev»påbud«ændret til:»afgørelser om overtrædelse, herunder påbud,«bekg. nr. 612 af 25. juni 2008 om indretning af tekniske hjælpemidler Det nye maskindirektiv trådte i kraft d. 29. december Direktivet er implementeret i dansk lovgivning via Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 612 af 25. juni 2008 om indretning af tekniske hjælpemidler, kapitel 2. Reglerne henvender sig til virksomheder, der producerer, importerer, markedsfører eller ibrugtager maskiner og delmaskiner og beskriver blandt andet de overordnede krav, som produkterne skal leve op til, hvordan man dokumenterer produkternes overensstemmelse med kravene samt mærkningsregler. Bekg. nr af 24. november 2009 om ændring af bekendtgørelse om begrænsning af Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelse af visse arbejdsmiljøregler Bekg. nr af 27. december 2009 om revision af regnskaber for projekttilskud fra Arbejdsmiljøforskningsfonden Der er kun medtaget love og bekendtgørelser med ikrafttrædelse i At-vejledninger offentliggjort i 2009 I 2009 offentliggjorde Arbejdstilsynet 11 nye At-vejledninger. En af disse vedrører arbejdsstedets indretning, tre omhandler tekniske hjælpemidler, én vedrører stoffer og materialer, fem vedrører arbejdets udførelse, og én omhandler øvrige områder. Nedenfor linkes til de nye vejledninger efter de pågældende områder. At-vejledninger om arbejdsstedets indretning A Gravides og ammendes arbejdsmiljø - januar 2009 At-vejledninger om tekniske hjælpemidler B Trykprøvning af fastopstillede trykbeholdere, rørledninger og transportable trykbeholdere - august 2009 B Periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr - august 2009 B Opstilling og opstillingskontrol af trykbærende udstyr og enheder - november

157 At-vejledninger om stoffer og materialer C Klassifikation af laboratorier, anlæg til produktion mv. - december 2009 At-vejledninger om arbejdets udførelse D Arbejdspladsvurdering - juli 2009 D Skærmarbejde - juni 2009 D Indretning og brug af renovationssystemer - juli 2009 D Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø - november 2009 D Høreværn - juni 2009 At-vejledninger om øvrige områder F Pligter ved udbud af busdrift - marts Arbejdsmiljøvejvisere offentliggjort i 2009 Samtlige arbejdsmiljøvejvisere blev afløst af nye i 2009, idet afsnittet om APV blev revideret og inddragelse af sygefravær blev tilføjet. Vejviserne kan ses på at.dk under rubrikken Brancher. 8.3 Branchearbejdsmiljørådenes samlede bevilgede projekter De 11 branchearbejdsmiljøråd har inden for deres respektive område til opgave at hjælpe virksomheder i deres branche med at løse arbejdsmiljøproblemer ved blandt andet at udarbejde information og branchevejledninger, kortlægge branchens særlige arbejdsmiljøproblemer, udvikle og gennemføre oplysnings- og uddannelsesaktiviteter. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd kan endvidere deltage i og gennemføre indsatser og kampagner. 85 Branchearbejdsmiljørådenes arbejde finansieres ud fra en beregnet ramme på finansloven, som fordeles efter størrelsen på branchearbejdsmiljørådenes respektive brancher samt et forhold mellem anmeldte arbejdsulykker, anerkendte arbejdsskader og beskæftigede i brancherne. Bevillinger udbetales efter godkendelse af konkrete projekter hos Arbejdstilsynet, der modtager og vurderer branchearbejdsmiljørådenes ansøgninger om tilskud til disse projekter ud fra gældende bekendtgørelser. Til dette formål udfylder branchearbejdsmiljørådene et ansøgningsskema bestående af rubrikker med foruddefinerede afkrydsningsmuligheder. Ansøgeren skal blandt andet angive én eller flere aktivitetstyper for det projekt, der søges tilskud til, såsom information, vejledning 85 Jf. bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø, 14 a, stk. 1 og 2, 1. januar

158 m.fl.. Det skal ligeledes angives, i hvilket omfang projektet er relateret til 2010-planens fire prioriterede områder ved for hvert område at angive et procenttal fra 0 til 100. Branchearbejdsmiljørådene fastsætter selv deres aktiviteter inden for områder, de skønner relevante. Samtidig er branchearbejdsmiljørådene forpligtede til at fokusere aktiviteterne mod 2010-planens fire prioriterede områder, det vil sige arbejdsulykker, støj, muskel- og skeletbelastninger og psykisk arbejdsmiljø 86. Alle projekter, der er bevilget støtte i perioden , behandles i dette afsnit med henblik på at sammenligne på tværs mellem arbejdsmiljøemner. De præsenterede opgørelser er baseret på oplysninger angivet af branchearbejdsmiljørådene ved ansøgning om midler til et projekt. Der er således ikke tale om opgørelser af afsluttede projekter de pågældende år. Sidst i kapitlet findes en oversigt over projekternes titler for 2008 og Bevillinger I perioden ligger den samlede bevilling mellem 74,3 millioner kroner i 2006, 64,9 millioner i 2008 og 76 millioner i Det samlede årlige antal projekter er i og 195 i 2009, og samlet set er der bevilget midler til 667 projekter i perioden (tabeller 8.4 til 8.7). Tabel 8.4 Antal projekter og bevilling fordelt på branchearbejdsmiljøråd og emne 2006 Branchearbejdsmiljøråd Antal projekter Ulykker Støj Muskel- og skeletbesvær Psykisk arbejdsmiljø Andet Samlet bevilling Samlet pct. Jord til Bord Transport og Engros Service og Tjenesteydelser Handel Grafisk Bygge og Anlæg Industri Social og sundhed Undervisning og forskning Finans, offentlig kontor og administration Privat kontor og administration I alt Tabel 8-5 Antal projekter og bevilling fordelt på branchearbejdsmiljøråd og emne 2007 Branchearbejdsmiljøråd Antal projekter Ulykker Støj Muskel- og skeletbesvær Psykisk arbejdsmiljø Andet Samlet bevilling Samlet pct. Jord til Bord Transport og Engros Service og Tjenesteydelser Handel Grafisk Bygge og Anlæg Industri Social og sundhed Undervisning og forskning Finans, offentlig kontor og administration Privat kontor og administration Total Jf. bekendtgørelse nr om Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes arbejdsmiljøindsats af 20. december 2004,

159 Tabel 8-6 Antal projekter og bevilling fordelt på branchearbejdsmiljøråd og emne 2008 Branchearbejdsmiljøråd Antal projekter Ulykker Støj Muskel- og skeletbesvær Psykisk arbejdsmiljø Andet Samlet bevilling Samlet pct. Jord til Bord Transport og Engros Service og Tjenesteydelser Handel Grafisk Bygge og Anlæg Industri Social og sundhed Undervisning og forskning Finans, offentlig kontor og administration Privat kontor og administration Total Tabel 8-7 Antal projekter og bevilling fordelt på branchearbejdsmiljøråd og emne 2009 Branchearbejdsmiljøråd Antal projekter Ulykker Støj Muskel- og skeletbesvær Psykisk arbejdsmiljø Andet Samlet bevilling Samlet pct. Jord til Bord Transport og Engros Service og Tjenesteydelser Handel Grafisk Bygge og Anlæg Industri Social og sundhed Undervisning og forskning Finans, offentlig kontor og administration Privat kontor og administration Total I tabel 8.8 er det muligt at sammenligne fordelingen af bevilgede midler mellem arbejdsmiljøproblememner, herunder inden for det enkelte branchearbejdsmiljøråd 87. De angivne procentandele kan ses som et udtryk for hvilke arbejdsmiljøproblememner, der prioriteres samlet set og inden for det enkelte branchearbejdsmiljøråd over tid. Udviklingen over tid, skal imidlertid tolkes med en vis varsomhed, idet opgørelsen tager udgangspunkt i året for bevillingen, og et projekt kan strække sig over flere år. Prioriteringen mellem emner skal endvidere ses i lyset af hvilke arbejdsmiljøproblemer, der er de væsentligste inden for det enkelte branchearbejdsmiljøråds område. Tabel 8.8: Fordeling af bevilgede midler (procent) til branchearbejdsmiljørådene fordelt på emne Branchearbejdsmiljøråd Ulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelast. Støj Andet/ikke oplyst Jord til bord Transport og engros Service og tjenesteydelser Handel Grafisk Bygge og anlæg Industri Social og sundhed Undervisning og forskning Finans, offentlig kontor og administration Privat kontor og administration Samtlige branchearbejdsmiljøråd Tabel 8.8 er udarbejdet ud fra tabellerne 8.4 til

160 Den højeste andel af midlerne går, på nær i 2006, til forebyggelse af psykosociale risikofaktorer (25-33 pct.) efterfulgt af midler til forebyggelse af arbejdsulykker (21-28 pct.) og muskel- og skeletbelastninger (18-21 pct.). Den laveste andel udgør bevillinger til forebyggelse af støj (8-11 pct.). Over tid ses tilsyneladende et fald i andelen af bevillinger anvendt til forebyggelse af arbejdsulykker fra ca. 28 pct. i til 21 procent i For andelen af bevillinger til forebyggelse af muskel- og skeletbelastninger og støj gælder, at andelen ligger mere stabilt mellem henholdsvis procent og 8-11 procent. For bevillinger til forebyggelse af psykosociale risikofaktorer er der en mindre variation mellem 25 og 33 pct. Tilsvarende gør sig gældende, når man ser på fordelingen inden for visse af de 11 branchearbejdsmiljøråd. Eksempelvis for Undervisning og forskning ses et fald i andelen af bevillinger til forebyggelse af psykosociale risikofaktorer, modsvaret af en stigning i andelen af bevillinger til andre/ikke oplyste arbejdsmiljøproblememner. For Social og sundhed er billedet dog mere klart. Andelen af bevillinger er højest til forebyggelse af psykosociale risikofaktorer (43-55 pct.) efterfulgt af muskel- og skeletpåvirkninger (22-32 pct.). Den resterende del af bevillingerne fordeler sig jævnt mellem arbejdsulykker og støj (8-10 pct.). For Bygge og anlæg, hvor andelen af andre/ikke oplyste projekter også er lav, er midlerne mere ligeligt fordelt mellem emnerne. De præsenterede resultater skal, som antydet, ses med det forbehold, at der i perioden er en stigning i andelen af bevillinger til projekter som vedrører andre/ikke oplyste arbejdsmiljøemner fra pct. til 24 pct. og at disse andele varierer afhængig af branchearbejdsmiljøråd. Da andelen af uoplyste i kategorien er ukendt (det fremgår ikke af ansøgningsskemaet, som er kilden til nærværende analyser), er det vanskeligt at sammenligne og tolke udviklingen i andele inden for de fire specifikke arbejdsmiljøproblememner. Blandt de projekter, hvor arbejdsmiljøproblememnet ikke er oplyst kan det ikke udelukkes, at flere projekter reelt handler om én eller flere af de prioriterede områder. De ovennævnte andele af bevillinger anvendt til de forskellige arbejdsmiljøemner må også ses i lyset af, at størrelsen på de samlede bevillinger svinger betydeligt branchearbejdsmiljørådene imellem (se tabel 8.9 nedenfor). Branchearbejdsmiljørådet for Undervisning og forskning har eksempelvis en samlet bevilling på 2,6 millioner kr. i 2009, mens branchearbejdsmiljørådet for Social og sundhed har en bevilling på 12,5 millioner samme år. Tabel 8.9: Fordeling af samlede bevilgede midler (kr.) til branchearbejdsmiljøråd Branchearbejdsmiljøråd Jord til Bord Transport og Engros Service og Tjenesteydelser Handel Grafisk Bygge og Anlæg Industri Social og sundhed Undervisning og forskning Finans, offentlig kontor og administration Privat kontor og administration Total

161 8.3.2 Antal projekter og størrelse af bevillinger Den samlede bevilling og antallet af projekter inden for hvert arbejdsmiljøproblememne i perioden fremgår af tabel Et projekt kan være rettet mod forebyggelsen af ét eller flere arbejdsmiljøproblememner. Tabel 8.10: Udvikling i samlede bevilling, antal projekter og gennemsnitlig bevilling per projekt fordelt på emne Ulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelast. Støj Andet/ikke oplyst Samlede bevillinger i mio. kr. 20,6 19,1 13,4 16,2 20,7 23,3 19,3 18,9 13,9 13,5 11,8 15,9 7,8 7,8 5,4 6,6 11,2 7,4 15,0 18,2 Antal projekter Bevilling per projekt i 1000 kr Et projekt kan være rettet mod forebyggelsen af ét eller flere arbejdsmiljøemner, hvorfor antallet af projekter ikke kan summeres på tværs af emnerne. I perioden er der samlet set bevilget ca. 82 millioner kroner til projekter eller dele af projekter rettet mod forebyggelse af psykosociale risikofaktorer, henholdsvis ca. 69 millioner kroner til forebyggelse af arbejdsulykker. I samme periode er der bevilget ca. 55 millioner kroner til forebyggelse af muskel- og skeletbelastninger og noget færre, ca. 28 millioner kroner, til forebyggelse af støj. Dertil kommer ca. 52 millioner kroner til de dele af projekterne som er rettet mod andre arbejdsmiljøproblememner eller uoplyst emne. I samme perioden er flest projekter rettet mod forebyggelse af arbejdsulykker (386), efterfulgt af projekter til forebyggelse af psykosociale risikofaktorer og muskel og skeletsygdom med henholdsvis 326 og 318 projekter. Færrest projekter er rettet mod forebyggelse af støj (230). I alt er der i perioden, som tidligere oplyst, bevilget midler til 664 projekter. Den gennemsnitlige størrelse af projekterne eller de dele af projekterne, som er rettet mod et givent arbejdsmiljøproblememne, er størst når det gælder forebyggelse af psykosociale risikofaktorer efterfulgt af arbejdsulykker og muskel- og skeletbelastninger. Projektstørrelsen er lavest når det gælder projekter, eller dele af projekter til forebyggelse af støj. Med undtagelse af projekter til forebyggelse af psykosociale risikofaktorer gælder, at projektstørrelsen falder fra 2006 til 2008, hvor den samlede bevilling også falder, for at stige igen i 2009 samtidig med at den samlede bevilling stiger. For det psykosociale område gælder, at antallet af projekter stiger i 2009, men ikke den samlede bevilling, hvorfor projektstørrelsen fortsætter med at falde i Aktivitetstype Branchearbejdsmiljørådene skal i projektansøgningerne vælge aktivitetstyper for de projekter, de har søgt tilskud til. I hver projektansøgning er det muligt at angive mere end én ud af ti aktivitetstyper (se fx figur 2-37 under afsnit i kapitel 2). Betydningen af de forskellige aktivitetstyper er ikke nærmere defineret i ansøgningsskemaet, og det kan være vanskeligt for ansøgeren at skelne mellem eksempelvis information og oplysning, og der kan også være et vist overlap mellem nogle af kategorierne. Som det til dels også fremgår af kapitlerne om de enkelte arbejdsmiljøproblememner, gælder det for samtlige arbejdsmiljøproblememner, at projekternes aktivitetstyper fordeler sig især på information, vejledning og oplysning i perioden 2006 til Nedenfor findes en oversigt over projekternes titler (tilsvarende oversigter findes i henholdsvis Overvågningsrapport 2006 og 2007 for de respektive år). 165

162 8-11 Branchearbejdsmiljørådenes projekter 2008 BAR Projekttitel Bevilling kroner Arbejdsulykker (pct. af samlede bevilling) Støj (pct. af samlede bevilling) Muskel- og skeletbesvær (pct. af samlede bevilling) Psykisk arbejsmiljø (pct. af samlede bevilling) Andet eller manglende oplysninger (pct. af samlede bevilling) Jord til Bord Sikkerhed og arbejdsmiljø ved produktion af juletræer og pyntegrønt Folder om biologiske agenser - en pixiudgave Information om svejsning til anlægsgartnere Sikker kørsel med frontmonterede redskaber Den grønne sikkerhedsbus - Pilotprojekt Højtryksrensning - Landbrug Kræftundersøgelse - formidling af resultater Genoptryk og faktuelle småkorrektioner Radiospot om tunge traktortransporter PDF-scanninger og korrektioner Sikker adfærd ved intern færdsel Arbejdsmiljøledelse Evaluering og nyhedsbrev Muligheder og barrierer for akustisk regulering i slagteribranchen - et forprojekt Arbejdsmiljøkonference i mejeriindustrien Arbejdsmiljø - vigtigt, besværligt eller ligegyldigt, del Total Transport Vejledning om transport af asbest Vejledning om farligt gods og frimængder Vejledning om førerpladsens indretning Vinterkampagne Gennemgang og ajourføring af BAR transport hjemmeside Genoptryk af vejledning om forholdsregler ved indsats på asbestforurenede brand- og skadesteder Håndtering af vanskelige kundesituationer i jernbanebranchen (pjece) Nyheder på hjemmesiden - videreførsel Genoptryk af vejledning: Jeg kører export og langtur Genoptryk af vejledning: Chaufførens farligt gods guide Ny vejledning om kørsel med vindfølsomme køretøjer Ajourføring/revision af vejledning: fyldning og tømning af containere mv. på lagre Analyse af og materialer om nærved ulykker Ajourføring/revision og supplering af elektronisk katalog om tekniske hjælpemidler inden for BAR Transport & Engros brancher Genoptryk af vejledning: Arbejdsmiljøhåndbog for chauffører Særoptryk: Pjece om kræftrisiko Genoptryk af vejledning om eksportchaufførers sikkerhed Forflytningsinstruktørordning Materiale: Samarbejde i sikkerhedsudvalg inden for luftfart

163 BAR Projekttitel Bevilling kroner Arbejdsulykker (pct. af samlede bevilling) Støj (pct. af samlede bevilling) Muskel- og skeletbesvær (pct. af samlede bevilling) Psykisk arbejsmiljø (pct. af samlede bevilling) Andet eller manglende oplysninger (pct. af samlede bevilling) Transport Vejledning om ergonomi for piloter og kabinepersonale på luftfartøjer til passagerbefordning Materiale: Arbejde på ubekvemme tider Kampagne for chauffører inden for godstransport Deltagelse (stand) på Transportmessen Total Service og Tjenesteydelser Det rengøringsvenlige hus Risikovurdering ved pumpestationer Elev i frisørfaget - Pjece: "God kemi i god tid" Opfølgning på sundhedsprofiler for politi: Inspirationspjecen "Det gode liv" Opfølgningsprojekt: Pjece - Sundhedsprofil for det uniformerede personale i kriminalforsorgen Værktøjskasse - "Konflikthåndteringens ABC Vejledning om sikkerhed i bowlingcentre Branchevejledning - Kosmetikeres arbejdsmiljø APV og tunge løft - elektronisk APV for Telt- og festudlejere Erfaringsopsamling på "Omstilling og forandring" - offentlig sektor Kampagne - Risikoen for kræft blandt de ansatte på værtshuse Ulykkesanalyse i Forlystelsesbranchen Informationsmøder om skærpet tilsynsindsats inden for rengøringsbranchen Forhøjelse til trykning af projekt "Visuelt fokus på det psykiske arbejdsmiljø - film" Nedslidning i rengøringsbranchen "Sundere rengøringsjob - Arbejdsmiljø..en investering, der kan betale sig" Folder om unges arbejde Postkortserie om sundt arbejde Softwareprogram til brug for at kunne gennemføre en APV i elektronisk form Forhøjelse til trykning af projekt "Bæring af kister. Ajourføring og genoptryk af vejledning om håndtering af kister fra Total Handel Web drift og videreudvikling Stregkodekampagne Konflikthåndtering - kunder Købeloven og konflikthåndtering Forprojekt - lagerforhold Foeprojekt - Indeklima Modtagelse af bagerivarer - lager og arbejdsforhold i bageri Revision - Gravides arbejdsmiljø Små lagre Indeklima Evakuering Det vedkommer også dig Total Grafisk Planseminar Indkøbsvejledning i den grafiske branche Opfølgningsprojekt Elektronisk kortlægnings- og risikovurderingsværktøj Grafisk BARs magasin 3. årgang Grafisk BARs magasin 4.årgang Total

164 BAR Projekttitel Bevilling kroner Arbejdsulykker (pct. af samlede bevilling) Støj (pct. af samlede bevilling) Muskel- og skeletbesvær (pct. af samlede bevilling) Psykisk arbejsmiljø (pct. af samlede bevilling) Andet eller manglende oplysninger (pct. af samlede bevilling) Bygge og Anlæg Indsats vedr. bygherrer, sikkerhedskoordinatorer, rådgivere og projekterende Seminar 2008 for Branchearbejdsmiljørådene Konference om sikkerhedskoordinator: First Conference on Health and Safety Coordination in the Construction industry Kampagne vedr. læbekræft Kampagne vedr. håndværksmestre og håndværkere Indsats vedr. forebyggelse af fysisk nedslidning Samarbejde og trivsel i bygge- og anlægsvirksomheder Undervisningsmaterialer og formidling til uddannelsessteder Indsats vedr. stoffer og materialer i bygge- og anlægsvirksomhede Udvikling/revision af Håndbog for sikkerhedsgruppen og BAR's hjemmeside Evaluering af branchevejledninger, faktablade og hjemmeside i Plakater til forebyggelse af ulykker ved vejarbejde Seminar 2008 for BAR Bygge & Anlægs organisationer Total Industri Planseminar Elektronisk formidling Materialeoversigt Trivsel på arbejdspladsen - kender du det? Kompetenceudvikling i det psykosociale arbejdsmiljø Analyseprojekt om plastindustriens ergonomiproblemer Tekniske løsninger på plastindustriens ergonomiproblemer APVguiden.dk Stinkskabe Screening af IKT-virksomheder Reparation af plastforarbejdningsmaskiner Omlægning af i-bar.dk Genoptryk Bedre mundhygiejne i Sukker-, Chokolade-, Bager-, Møller-, og Tobaksindustrien Tandskade i fødevareindustrien Nanopartikler - katalog om håndtering Informationsmøder om serviceteknikkeres arbejdsmiljø Kortlægning af behov for maskinkørekort i tobaksindustrien APVguiden.dk - 2 (6 BAR) Design af nye arbejdspladser i elektronikindustrien Total Social og Sundhed Opdatering af publikationer. Program kommunikation BVL nybyggeri/indretning sygehuse/handicapboliger. Program Indretning Støj Indeklima Ajourføring af hjemmesider. Program Kommunikation Ledertræf. Program Muskel og Skelet Dialog med målgrupper. Program Muskel og Skelet Udbygge og vedligeholde Program Muskel og Skelet Forflytningsbeskrivelser. Program Muskel og Skelet Fagligt træf. Program Muskel og Skelet Messer. Program Kommunikation Indeklimaportalen Brancheretning af Easy/stopulykker. Program kommunikation Stressforebyggelse. Program Psykisk arbejdsmiljø Udvikling og drift af Formidling af psykisk arbejdsmiljø

165 BAR Projekttitel Bevilling kroner Arbejdsulykker (pct. af samlede bevilling) Støj (pct. af samlede bevilling) Muskel- og skeletbesvær (pct. af samlede bevilling) Psykisk arbejsmiljø (pct. af samlede bevilling) Andet eller manglende oplysninger (pct. af samlede bevilling) Social og Sundhed Lederens psykiske arbejdsmiljø Program Psykisk arbejdsmiljø Nye kommunikationsinitiativer fra BAR SoSu. Program kommunikation Arbejdsmiljøundervisning på social- og sundhedsskolerne Kulturprojekt - forprojekt Forprojekt vold Støjvogterprojekt - forprojekt Sund hud Rådsseminar for BAR SoSu Branchevejledning for special- og almene lægepraksiser Kulturprojekt 1 - udvikling af koncept, fastlæggelse af deltagende arbejdspladser Ledelse af arbejdsmiljø Rengøringsprojekt I Total Undervisning og Indsats rådgiver og bygherrer. Program Indretning Skoler Forskning Nye lærere Rådsseminar for BAR U&F Et menupunkt om arbejdsmiljø for produktionsskoleforeningens Arbejdsmiljø hj id i undevisningen f i grundskolen ENETOSH Portal om arbejdsmiljøundervisning og unges arbejdsmiljø Katalog om nanopartikler Konference Fremtidens Skolebyggeri BAR U&Fs markedsføring Total Finans, offentlig kontor Let sagt - svært gjort 2008 og administration Rådsseminar for BAR FOKA BAR FOKA markedsføring Den sunde arbejdsplads Elektronisk nyhedsbrev om fremtidens kontor. Program indretning Total Privat Kontor og Arbejdsmiljøfaktorer & Kontormaskiner. administration Forebyg stress - forprojekt Indeklima Elektronisk APV - forprojekt Stand på AM Planseminar Forebyg stress - hovedprojekt Total Samlet bevilling Samlet antal projekter

166 Tabel 8-12 Oversigt over branchearbejdsmiljørådenes projekter 2009 BAR Projekttitel Bevilling kroner Arbejdsulykker (pct. af samlede bevilling) Støj (pct. af samlede bevilling) Muskel- og skeletbesvær (pct. af samlede bevilling) Psykisk arbejsmiljø (pct. af samlede bevilling) Andet eller manglende oplysninger (pct. af samlede bevilling) Jord til Bord Arbejdsmiljønetværk for mindre mejerier Arbejdsmiljø - vigtigt, besværligt eller ligegyldigt, del Kampen for arbejdsglæde frem for stress Statistikmodul til og flytning af ig Statistikmodul til og flytning af Gode arbejdsstillinger - et e-learningskursus for sikkerhedsgrupper Fokus mod Genoptryk af sikkerhedshåndbøger for landbrug, gartneribrug og planteskoler samt anlægsgartnere Genoptryk af Sikker kørsel med frontmonterede redskaber Genoptryk af Børn og unges arbejde i jordbruget Læbepomader - genproduktion APV Spillekort Bliv i faget! - om anlægsgartneres afgang fra faget Sikkerhedskampagne - landbrug Genoptryk og revision personlige værnemidler, BAR-folder og engelsk udgave af "Blomstercontainere i gartnerier" Udvikling - tilretning - opgradering af faktablade til mejeriindustrien Sikker kørsel med frontmonterede redskaber Tunge løft i jordbruget Arbejdsmiljøledelse (kvæg/svin)-ii Plakat om de nye mærkningsregler pr. 1. januar Udvikling af EGA kortlægnings- og rokeringsværktøj Udvikling af nyhedsbrev-funktion til Mejeriindustriens Arbejdsmiljøudvalgs hjemmeside Forprojekt Fremtidens arbejdsmiljøorganisering Håndtering af kemikalier på ideal-mejeriet Forebyggelsesprojekt i forbindelse med terminalerne i slagteribranchen Forebyggelse af arbejdsulykker ved håndtering af juletræet Total Transport Vejledning: Revision af vejledning om containerterminaler Materiale: Sunde kostvaner på lager Ny branchevejledning - Jeg kører skraldebil Undervisningsmateriale: Filmcases om løfteteknik - pakke/stykgodshåndtering Værktøjskasse om krisehjælp - person-godstransport/alle brancher i BAR transport og engros Kampagne: Jernbaner - kundeadfærd Nyheder på hjemmesiden - videreførsel Genoptryk af materiale om ulykker: Hæfter om typiske årsager til ulykker inden for godschauffør og lager Arbejdsmiljøkonference brand og redning Revision af branchevejledning - Arbejdsmiljøhåndbog for lagre og vareterminaler Ny branchevejledning - Sygetransportvogne, udstyr og uddannelse Ny branchevejledning - arbejdsmiljø for bude Pjece - Forebyg ulykker ved godstransport Pjece: Overvågning - 10 gode råd Nyansattes arbejde inden for transport og engros Ny branchevejledning - Jeg henter smittefarligt affald

167 BAR Projekttitel Bevilling kroner Arbejdsulykker (pct. af samlede bevilling) Støj (pct. af samlede bevilling) Muskel- og skeletbesvær (pct. af samlede bevilling) Psykisk arbejsmiljø (pct. af samlede bevilling) Andet eller manglende oplysninger (pct. af samlede bevilling) Transport Værktøjskasse om kundekontakt/vanskelige kunder - persongodstransport/alle brancher i BAR transport og engros Genoptryk af branchevejledning: Sikkerhed ved brug af stiger og redningslifte ved brand- og redningsopgaver Arbejdsmiljømøder - luftfart Analyse af arbejdsulykker inden for luftfart, samt udvikling af værktøj om ulykker til branchen Værktøjskasse om udbud og arbejdsmiljø - persongodstransport/alle brancher i BAR transport og engros Undervisningsmateriale: Filmcases om løfteteknik - pakke/stykgodshåndtering Genoptryk af branchevejledning: Af- og pårigning af lastbiler Forretningsudvalgsseminar BAR transport Branchevejledning for trælasthandlere/byggemarkeder Værktøjskasse om pengehåndtering - branchen for persontransport Revision af branchevejledning om personlige værnemidler Færdiggørelse af branchevejledning: Kørsel med benzin og olie Total Service og Tjenesteydelser Revision og genoptryk af arbejdsmiljøhåndbog for ejendomsfunktionærer Idekatalog om arbejdsmiljørigtigt byggeri - rengøring m.v Idekatalog om arbejdsmiljørigtigt indkøb for indkøbere/importører - rengøring m.v Revision af hotelbranchens APV - internetversion Arbejdspladsbrugsanvisning - best practise for hotelbranchen Arbejdsmiljø i billeder - hotel- og restaurationsbranchen samt postkortserie Pjece om instruktion, oplæring, tilsyn og opfølgning - hotelbranchen Sundhedsprofiler for ansatte i arresthuse og fængsler Vejledning om "siddestillinger i biler" - politi og forsvar Revision af branchevejledning om forebyggelse af høreskader - forsvar og politi Konference om psykisk arbejdsmiljø/konflikthåndtering Fadservering i hotel- og restaurationsbranchen Forhøjelse til trykning af Nedslidning i rengøringsbranchen Det gode praktiksted - opfølgning på læremesterprojektet og oplysningskampagne Inspiration til sundhed på arbejdspladsen Overførsel af Bonrykket og Punpestationer til BAR service hjemmeside APV og tunge løft - elektronisk APV for telt- og festudlejere Ulykkesanalyse i forlystelsesbranchen Revision og genoptryk af arbejdsmiljøhåndbog for ejendomsfunktionærer Revision af ulykker.dk Vejledning om forebyggelse af smittefare og risiko for Revision af vejledningen: Sundt og sikkert arbejde i svømmehaller Brancherettede APV tjeklister, catering, artister og Psykisk arbejdsmiljø i APV - visuelt værktøj Total Handel Genoptryk af CD og DVD Genoptryk af CD og DVD Arbejdspladsbrugsanvisninger Web drift og videreudvikling Forprojekt - projekt kommunikationsstrategi Materialeoversigt APV metoder

168 BAR Projekttitel Bevilling kroner Arbejdsulykker (pct. af samlede bevilling) Støj (pct. af samlede bevilling) Muskel- og skeletbesvær (pct. af samlede bevilling) Psykisk arbejsmiljø (pct. af samlede bevilling) Andet eller manglende oplysninger (pct. af samlede bevilling) Handel Genoptryk af "Pas på dig selv Røveri i detailhandlen Kommunikationsstrategi Guidelines, instrukser og politikker Total Grafisk Tillæg 3 til Elektronisk kortlægnings- og risikovurderingsværktøj Planseminar Alle kan komme til skade hvis de vil Arbejde ved skærme - forprojekt Positive faktorer i det psykiske arbejdsmiljø i den grafiske branche Produktion af markedsføringsfolder Vejledning om nye faremærker Elektronisk kortlægningsværktøj APV, -generation APB, fase 2, design og tilretning Grafisk BAR's magasin 5. årgan Total Bygge og Anlæg Seminar for Branchearbejdsmiljørådene og Arbejdsmiljørådet (BAR og AMR) Europæisk netværk om arbejdsmiljø i bygge- og anlægssektoren Hjemmeside på fremmedsprog Drift og opdatering af BAR's hjemmesider Genoptryk og opdatering af trykte materialer Branchevejledninger og informationsaktiviteter vedr. forebyggelse af fysisk nedslidning Kampagne vedr. støjskader i bygge- og anlægsvirksomheder Branchevejledninger: Tagmalerarbejde, Store stålplader og formidling via videoklip Indsats vedr. bygherrer, sikkerhedskoordinatorer, rådgivere og projekterende Evaluering af branchevejledninger samt faktablade og hjemmeside om psykisk arbejdsmiljø Seminar for BAR Bygge & Anlægs organisationer Kortlægning af tekniske hjælpemidler - bauma Havarigruppe i bygge- og anlægsbranchen Total Industri Planseminar 2009 projekt Elektronisk formidling Materialeoversigt BAR web-portal Metal- og Maskinindustriens arbejdsmiljøroadshow Vejledning om fiskeindustrien Revision af Vejledningsmappe Vejledning om arbejde med asbest i forbindelse med reparation af skibe God praksis til forebyggelse af ulykker i plastforarbejdende virksomheder Køb af maskiner - vejledning Revision og sammenskrivning af vejledning om EGA-frit laboratorium og tillæg om EBA/EGA politik Revision af vejledning om mikroskoper Konflikthåndtering Værktøjskasse om jobusikkerhed CLP-pjece

169 BAR Projekttitel Bevilling kroner Arbejdsulykker (pct. af samlede bevilling) Støj (pct. af samlede bevilling) Muskel- og skeletbesvær (pct. af samlede bevilling) Psykisk arbejsmiljø (pct. af samlede bevilling) Andet eller manglende oplysninger (pct. af samlede bevilling) Industri Tilrettelægning af natarbejde Revision OHSAS Arbejdsmiljøvenlig projektledelse (AVPL) APVguiden.dk Kampagne om mobning og chikane (Fødevareområdet) Gravid i autolakerbranchen Fald og snublen - kampagne Medarbejderdreven innovation i Textil og Beklædningsbranchen Strategi & Vision Vejledning om sten, ler og grus i-bar.dk Genoptryk Messer og udstillinger Total Social og Sundhed Indeklimaportalen Opdatering af publikationer Hjemmesider Messer Branchevejledning for fodterapeuter Udbygge og vedligeholde Ledertræf Fagligt træf Health and rehab Stressforebyggelse Udvikling og drift af Formidling af psykisk arbejdsmiljø Ledernes psykiske arbejdsmiljø BAR SoSus formidlingsindsats Kulturprojekter II, 2009 (forprojekt) Voldsprojekt II, Arbejdsmiljøundervisning på Social- og Sundhedsskolerne Genoptryk af fire ledelsesværktøjer Rengøringsprojekt II Genoptryk Dagplejernes arbejdsmiljø Genoptryk af pjecen Nye veje til den gode forflytning Genoptryk af branchevejledningen Arbejdsmiljøet kan smages i sovsen Indsats støj i daginstitutioner og folkeskoler i Arbejdspladskultur & Forflytning Midtvejsevaluering program psykisk arbejdsmiljø Rådsseminar BAR SoSu Midtvejsevaluering program muskel og skelet Forflytningsbeskrivelser Genoptryk af pjecen stop støjen Vurdering ad BAR SoSus materialer Genoptryk af pjecen Psykisk arbejdsmiljø - intro til værktøjer BAR SoSus formidlingsindsats - formidlingssamarbejde med VFA Total Undervisning og Indretning skoler 2009 Forskning Arbejdsmiljø i undervisningen ENETOSH Rådsseminar BAR U&F Forebyggelse af stress i uddannelsesinstitutioner BAR jubilæum Total

170 8.4 Referencer Arbejdstilsynet. Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats. Særlige fokusområder: Arbejdsulykker, Psykisk arbejdsmiljø, Muskel- og Skeletbelastninger, Støj i arbejdsmiljøet. Overvågningsrapport København, februar Arbejdstilsynet. Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats. Særlige fokusområder: Arbejdsulykker, Psykisk arbejdsmiljø, Muskel og Skeletbelastninger, Støj i arbejdsmiljøet. Overvågningsrapport København, februar Arbejdstilsynet. Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats med særlig fokus på arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, muskel- og skeletbelastninger og støj i arbejdsmiljøet. Overvågningsrapport København: Arbejdstilsynet,

171 Appendiks 1 Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker Alle ulykker og forgiftningstilfælde, der er sket ved arbejde for en arbejdsgiver, herunder ulykker sket i trafikken, skal anmeldes af arbejdsgiveren til Arbejdstilsynet inden ni dage efter første fraværsdag, såfremt den pågældende ulykke har medført arbejdsudygtighed i én dag eller mere ud over tilskadekomstdagen. Hvor arbejdet ikke uføres for en arbejdsgiver, skal ejeren (brugeren) af tekniske hjælpemidler m.v. tilsvarende anmelde arbejdsulykker og forgiftninger, der er sket ved disse (jf. Bekendtgørelse om anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til Arbejdstilsynet nr. 615 af 8. juni 2010). Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde, når de nævnte kriterier er opfyldt, men i princippet kan enhver anden person indgive en anmeldelse. Arbejdsgiveren er endvidere forpligtet til at anmelde hændelsen til sit forsikringsselskab, hvis det formodes at skaden kan føre til krav om ydelser efter arbejdsskadesikringsloven. Hvis der ikke er tegnet forsikring, skal skaden anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen (jf. bekendtgørelse nr.733 af 25. maj 2010). Anmeldelsen skal i dag ske via internettet (EASY-systemet). Indtil 1. juli 2010 var det tillige muligt at anmelde på en særlig anmeldeblanket, der var fælles mellem Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. I andet halvår 2010 er anmeldelser foretaget på papirblanketter til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen dog fortsat blevet registreret i det elektroniske system, i et samarbejde mellem de to styrelser, med henblik på videre sagsbehandling og statistik over anmeldte tilfælde. Årets overvågningsrapport omfatter tilfælde anmeldt til og med 2009, hvorfor krav om elektronisk anmeldelse og eventuelle afledte betydninger for anmeldefrekvensen, ikke har betydning for de i rapporten præsenterede opgørelser. Ved anmeldelsen skal ud over oplysninger, der identificerer den tilskadekomne og arbejdsgiveren, afgives en beskrivelse af: Skademåde og den skadevoldende genstand, det vil sige hvordan skete den skadevoldende kontakt mellem person og det som skadelidte blev skadet med. Skadens art, fx åbent knoglebrud eller el-chok Skadet del af legemet Oplysninger om, hvor længe skadelidte forventes at være uarbejdsdygtig som følge af arbejdsulykken. Ulykkesbegrebet I enkelte tilfælde kan det være vanskeligt at vurdere, om der er tale om en ulykke. Som hovedregel kan man sige, at der er tale om en arbejdsulykke, når der er sket personskade ved en pludselig hændelse i forbindelse med arbejdet. Skader opstået ved en aktiv tilsigtet handling, fx løft af en tung byrde, som smutter, og der gribes efter den, regnes i Arbejdstilsynets regi også for en ulykke.

172 I Arbejdsskadestyrelsens regi anvendes til og med 2003 en lidt anden rubricering af arbejdsskader, hvor de såkaldte pludselige løfteskader er en selvstændig kategori. Disse er defineret som varige muskel-, nerve- og ledskader, der opstår spontant i umiddelbar tilknytning til løftearbejde hos personer, som i øvrigt har belastende løftearbejde. Disse pludselige løfteskader vil indgå i Arbejdstilsynets ulykkesregister i det omfang, der er tale om et ulykkesmoment, hvilket er tilfældet for en stor del af de anmeldte pludselige løfteskader. Er det ikke tilfældet, registreres skaden i Arbejdstilsynet som et arbejdsrelateret sygdomstilfælde. Fra og med 2004 afskaffes pludselige løfteskader som en selvstændig kategori i arbejdsskadesikringsloven, som Arbejdsskadestyrelsen administrerer. Det sker i forbindelse med arbejdsskadesreformen og en lempelse af ulykkesbegrebet, som bl.a. indebærer at pludselige løfteskader nu indgår i det nye og bredere ulykkesbegreb. Fra og med 2004 er der således ikke længere forskel mellem Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen i rubriceringen af de pludselige løfteskader. Dækningsgrad Selv om ikke alle arbejdsulykker er anmeldelsespligtige, viser analyser af arbejdsulykker behandlet på skadestue samt af data indsamlet via interview- eller spørgeskemaundersøgelser foretaget af daværende Arbejdsmiljøinstituttet og Danmarks Statistik, at der forekommer et betydeligt antal arbejdsulykker, som ikke anmeldes til Arbejdstilsynet (Arbejdstilsynet, 1996; Borg & Burr, 1997; Danmarks Statistik 1999;), selv om de efter alt at dømme er anmeldelsespligtige. En nylig undersøgelse (Arbejdstilsynet, 2008) har endvidere vist, at rapporteringsgraden (47 pct.) for de alvorlige arbejdsulykker har været stort set konstant i en årrække ( ). Manglende anmeldelse vurderes at være hyppigst for mindre alvorlige ulykker. Dækningsgraden for dødsulykker vurderes at være høj. Arbejdstilsynets tilsynscentre foretager løbende registreringer af tilfælde, der ikke allerede er anmeldt til Arbejdstilsynet, som centrene bliver bekendte med via henvendelser fra politiet, arbejdsgiver eller andre, og i nogle tilfælde via nyhedsmedier. Til og med ulykkesåret 2008 har Arbejdstilsynet endvidere sammenholdt egne opgørelser med anmeldelser til Arbejdsskadestyrelsen, som behandler sagerne med henblik på eventuel udbetaling af erstatning til efterladte. Der kan derfor være enkelte tilfælde, som ikke, ad den vej, er medtaget i Arbejdstilsynets statistik fra og med Endvidere vurderes det, at ikke alle trafikuheld med dødelig udgang, sket i forbindelse med arbejdet, er omfattet af statistikken, da det ikke nødvendigvis er kendt at anmeldelsespligten også gælder for disse tilfælde. De enkelte anmeldelser er meget forskellige med hensyn til, hvor mange detaljer de anfører på anmeldelserne, når de anmelder en ulykkeshændelse. I det omfang oplysningerne er utilstrækkelige eller flertydige, fører det til, at de oplysninger, der indkodes i Arbejdstilsynets databaser, bliver tilsvarende mangelfulde. Med andre ord opstår der derved ufuldstændig dækning i data, det vil sige, at en ulykke nok er anmeldt og indgår i statistikken, men den pågældende ulykke kan eventuelt ikke tælle med ved opgørelse af specifikke forhold ved fx skademåde, fordi det ikke har været muligt at uddrage sådanne detaljer af en overfladisk udfyldt anmeldelse (frem til og med medio 2010). For arbejdsulykker der anmeldes via det elektroniske anmeldelsessystem EASY gælder, at anmelderen selv foretager indkodningen af oplysninger efter klassifikationer indlagt i systemet. Her kan manglende kendskab og forståelse af klassifikationer også føre til upræcise eller manglende oplysninger 2

173 Fra ulykkesår til registreringsår I henhold til lovgivningen skal enhver anmeldelsespligtig arbejdsulykke anmeldes til Arbejdstilsynet inden for en frist af ni dage fra tilskadekomstdagen. Det er imidlertid langtfra en regel, der altid overholdes. Særlig mærkbart bliver dette problem omkring årsafslutningen, hvor for sent modtagne anmeldelser ikke kommer med i årsstatistikken, såfremt ulykker bliver opgjort efter ulykkesår, som det var tilfældet i Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker frem til og med Erfaringsmæssigt anmeldes 5-6 pct. af alle arbejdsulykker så sent, at de indtil 2005 ikke nåede at tælle med i Arbejdstilsynets ulykkesstatistik ved den første opgørelse i et år. For at imødegå dette problem begyndte Arbejdstilsynet fra 2006 at opgøre arbejdsulykker efter registreringsår. Ændringen betyder, at antallet af registrerede arbejdsulykker i et givent år kun vil ændre sig marginalt i fremtidige opgørelser. Det er dog fortsat muligt at foretage konkrete analyser med udgangspunkt i ulykkesåret. Et eksempel herpå at opgørelser af arbejdsulykker, der har medført døden, som i en række tilfælde opgøres efter ulykkesåret. Baggrund herfor er, at antallet af tilfælde er relativt lavt og opgørelser af årlige antal tilfælde er derfor mere følsomme over for administrative forhold, der påvirker registreringstidspunktet. Lov- og administrative ændringer Ændringer i anerkendelsespraksis hos Arbejdsskadestyrelsen kan påvirke anmeldelsestilbøjeligheden i ændringsåret eller årene umiddelbart derefter. Det skete, da visse typer rygskader administrativt kunne anerkendes som pludselige løfteskader, som blev indført som et selvstændigt arbejdsskadebegreb fra og med I 2004 trådte et udvidet ulykkesbegreb i arbejdsskadesikringsloven i kraft. Udvidelsen skete med henblik på anerkendelse af flere arbejdsulykker, og betød blandt andet at de såkaldte pludselige løfteskader blev omfattet af ulykkesbegrebet. I Arbejdsskadestyrelsens statistik over sager vedrørende arbejdsulykker, som styrelsen har behandlet med henblik på afgørelse om erstatning, er antallet af sager uforandret mellem 2003 og 2006, og der ses således ikke en stigning i forbindelse med indførelsen af det lempede ulykkesbegreb i På denne baggrund og på baggrund af en analyse af anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet konkluderes det i en undersøgelse gennemført af Arbejdstilsynet, at ændringen af ulykkesbegrebet i 2004 ikke har haft indflydelse på tendensen til at rapportere anmeldelsespligtige arbejdsulykker Arbejdstilsynet (Arbejdstilsynet, 2008). I 2003 blev et internetbaseret anmeldelses- og registreringssystem for arbejdsulykker (EASY) taget i brug. Systemet er fælles for Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. I den forbindelse blev der bl.a. gennemført en oplysningskampagne om systemet over for arbejdsgivere. I 2003 blev 9 pct. af anmeldelserne foretaget via EASY-systemet og i 2007 er andelen oppe på 55 pct. I en undersøgelse af stigningen af anmeldte arbejdsulykker fra 2003 til 2006 vurderes det dog, at indførelsen af EASY ikke kunne forklare stigningen i anmeldte arbejdsulykker (Arbejdstilsynet, 2008). Det kan tilføjes, at i 2009 er andelen af anmeldelser, som foretages igennem EASY-systemet, øget til 65 pct. Af forskellige årsager er der de seneste år forholdsvis flere arbejdsulykker, for hvilke en eller flere oplysninger er registreret som uoplyste. Det kan have indflydelse på resultaterne af analyserne af fordelinger på eksempelvis branchegruppe og skadetype, men også på antallet af ulykkestilfælde, der indgår i opgørelsen af anmeldelsespligtige arbejdsulykker. 3

174 Arbejdsulykker er, som tidligere nævnt, anmeldelsespligtige til Arbejdstilsynet, når skaden har ført til arbejdsudygtighed i én dag eller mere ud over tilskadekomstdagen. Der anmeldes dog også arbejdsulykker, hvor skadens følger ikke har ført til arbejdsudygtighed og arbejdsulykker, hvor det ikke er oplyst, om skaden har ført til arbejdsudygtighed. I Arbejdstilsynets statistik indgår både arbejdsulykker, for hvilke det er oplyst at ulykken har ført til arbejdsudygtighed i én dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, og arbejdsulykker, for hvilke det ikke er oplyst. De sidstnævnte medtages, da der i en del tilfælde er tale om arbejdsulykker, der har ført til arbejdsudygtighed, og som derfor er anmeldelsespligtige. Konkret steg antallet af arbejdsulykker, for hvilke arbejdsudygtigheden var uoplyst, fra tilfælde i 2003 til ca tilfælde i Årsagen til denne stigning er bl.a., at anmeldelsesblanketten der blev revideret ved indførelsen af EASY, har vist sig at være uhensigtsmæssigt udformet på dette punkt, og at Arbejdstilsynet derfor i en periode har modtaget flere anmeldelser med uoplyst arbejdsudygtighed. Endvidere har prioriteringer i Arbejdstilsynet betydet, at det ikke i samme omfang som tidligere for de uoplyste tilfælde er blevet søgt oplyst, i hvilket omfang der har været tale om arbejdsudygtighed gennem kontakt til anmelder. Arbejdstilsynet har dog på baggrund af en nærmere undersøgelse vurderet, at det stigende antal uoplyste ikke kan forklare den større stigning i anmeldte arbejdsulykker fra 2003 til 2006, da hovedparten af de oplyste tilfælde vurderes at være så alvorlige, at de med stor sandsynlighed har ført til arbejdsudygtighed (Arbejdstilsynet, 2008). Skævheder i anmeldelsespligtens efterlevelse Viden om, hvornår en ulykke er anmeldelsespligtig til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen, er forskellig i forskellige virksomhedskulturer m.m. Arbejdspladser med høj grad af bevidsthed om ulykkesrisiko har formentlig en større anmeldelsestilbøjelighed end arbejdspladser med lavere eller slet ingen bevidsthed om risikoen for arbejdsulykker. Skævheden varierer typisk med branchegruppe, arbejdsstedets størrelse og skadelidtes jobtype, alder og køn. Med disse problemer in mente bør Arbejdstilsynets ulykkesstatistik anvendes med forsigtighed. Forandringer i ulykkesfrekvensen, det vil sige i antal anmeldte arbejdsulykker korrigeret for ændringer i beskæftigelsen, og lav ulykkesfrekvens i sig selv bør ikke overfortolkes. Branchegrupper med høj anmeldelsesfrekvens antages alt andet lige at tegne et troværdigt billede af situationen, mens branchegrupper med lav anmeldelsesfrekvens ikke nødvendigvis behøver at vise et reelt mindre antal ulykker. Tilsvarende kan udviklingstendenser ikke alene afspejle ændringer i forekomsten af anmeldelsespligtige arbejdsulykker, men også ændringer i tilbøjeligheden til at anmelde. Det skal bemærkes, at Arbejdstilsynet anvender dels en EU-harmoniseret datastruktur og dels EU-harmoniserede klassifikationer i sit register over anmeldte arbejdsulykker. Referencer Arbejdstilsynet. Underrapportering af arbejdsulykker København: Arbejdstilsynet rapport 1996:16. Arbejdstilsynet. 10 år med Handlingsprogrammet Rent Arbejdsmiljø Tekniske bilag A-T. København, Arbejdstilsynet

175 Arbejdstilsynet. 10 år med Handlingsprogrammet Rent Arbejdsmiljø Tekniske bilag U-Å. København, Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet, Analyse af stigning i anmeldte arbejdsulykker København: Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet. Analyse af stigning i anmeldte arbejdsulykker 2003 til Baggrundsrapport. København: Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet. Anmeldte arbejdsulykker Årsopgørelse Arbejdstilsynet 2009 Borg, V og Burr, H. Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred København: Arbejdsmiljøinstituttet Danmarks Statistik. Arbejdsulykker. København, Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik, Nr. 451, 19. november Mikkelsen, KL. Arbejdsulykker. Arbejdsmiljø i Danmark Arbejdsmiljø i tal. København: Arbejdsmiljøinstituttet

176 Appendiks 2 Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsrelaterede sygdomme Læger og tandlæger i Danmark, der gennem deres erhverv konstaterer eller får mistanke om, at en person har pådraget sig en konstateret eller formodet erhvervssygdom eller på anden måde har været udsat for skadelige påvirkninger på sin arbejdsplads, skal, jf. bekendtgørelse nr. 605 af 27. maj 2010, anmelde dette til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Anmeldelsen skal ske snarest muligt og senest otte uger efter at lægen eller tandlægen er blevet bekendt med sygdomstilfældet eller en skadelig påvirkning og den formodede sammenhæng med arbejdet. Overholdes denne frist ikke, kan den pågældende blive straffet med bøde. Ud over læger og tandlæger kan enhver i praksis indgive anmeldelse Anmeldelse fra læger og tandlæger skal i dag ske digitalt til ét fælles registreringssystem mellem Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Indtil 1. juli 2010 var det tillige muligt at anmelde på en særlig anmeldeblanket, der var fælles mellem Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. I andet halvår af 2010 er anmeldelser foretaget på papirblanketter til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen dog fortsat blevet registreret i det elektroniske system, i et samarbejde mellem de to styrelser, med henblik på videre sagsbehandling og statistik over anmeldte tilfælde. De anmeldelser, der efter 1. juli 2010 er indkommet på papirblanketter, er dog ikke blevet kodet med diagnoser og påvirkninger til statistiks brug, som det blev gjort tidligere. Årets overvågningsrapport omfatter tilfælde anmeldt til og med 2009, hvorfor krav om elektronisk anmeldelse og eventuelle afledte betydninger for anmeldefrekvensen, ikke har betydning for de i rapporten præsenterede opgørelser. På anmeldelsen skal ud over personlige oplysninger om patienten og virksomheden, hvor den pågældende sygdom formodes at være opstået, anføres diagnose samt de arbejdsmiljøpåvirkninger, som af lægen skønnes at have ført til lidelsen. Hvad bruges anmeldelserne til? Anmeldelserne bruges forskelligt af de to styrelser. Arbejdsskadestyrelsen sørger for at hver anmeldelse belyses grundigt ved at indhente yderligere oplysninger om sagerne fra både patient og arbejdsgiver inden der tages stilling til anerkendelse og eventuel vurdering af mén og erhvervsevne og dermed til en eventuel erstatnings størrelse. Arbejdstilsynet anvender anmeldelserne til udarbejdelse af statistik med henblik på et mere langsigtet beslutningsgrundlag for aktiviteter og forebyggelsespolitik. Desuden kan Arbejdstilsynet anvende anmeldelserne i sit tilsynsarbejde.

177 Sygdomsbegrebet I nærværende rapport anvendes betegnelsen sygdom, som den forklares i den seneste udgave af Nudansk Ordbog (Becker-Christensen, 2005), dvs. som en længerevarende unormal tilstand i kroppen eller sindet, som medfører, at man ikke har det godt. Sygdom dækker således også symptomer på sygdom. I modsætning til arbejdsulykker, der tidsmæssigt kan fastslås præcist, og som har et moment af pludselighed, har et tilfælde af arbejdsrelateret sygdom i næsten alle tilfælde en latenstid, dvs. typisk en længerevarende periode, hvor patienten har været udsat for en eller flere skadelige påvirkninger af enten fysisk, kemisk, biokemisk eller psykosocial art. Sygdommen kan være forbigående eller varig. Sygdommens art beskrives ved en eller flere diagnoser. Fra sygdom til anmeldelse Konstatering og verifikation af en arbejdsrelateret sygdom er oftest en langt mere vanskelig sag end af en arbejdsulykke, dels på grund af forskellig latenstid for forskellige sygdomme hos forskellige personer og dels også på grund af sygdommens karakter og årsag. Der eksisterer typisk ikke et en-til-en forhold mellem sygdom og årsag, idet der ofte kan være mere end én årsag til en sygdom. Med andre ord kan en sygdom have flere forskellige årsager, når der ses bort fra infektionssygdomme og enkelte andre sygdomme som bestemte kræftformer. Generelt spiller en række forholdsvis komplicerede forhold ind for anmeldte tilfælde af arbejdsrelateret sygdom til Arbejdstilsynet. Anmeldelse finder sjældent sted, før en læge er blevet gjort bekendt med et problem. Det første led i kæden er jo, at den ramte person selv føler sig syg og derfor søger læge med ønske om behandling. Det kan imidlertid også være, at personen opfatter problemet som uden for lægens rækkevidde og i første omgang forsøger at takle sagen selv og at der følgelig ikke finder anmeldelse sted. Henvender en person sig til sin læge afhænger anmeldelse af, hvor godt kendskab lægen har til forholdet mellem arbejde og sygdom. Desuden formodes lægens opfattelse af udsigten til anerkendelse af sygdomstilfældet i Arbejdsskadestyrelsen at indvirke på tilbøjeligheden til at foretage anmeldelse, selv om blot en formodning om sammenhæng mellem sygdom og arbejde er tilstrækkelig for at sygdomstilfældet er anmeldelsespligtigt. Kvaliteten af oplysningerne i anmeldelserne Der er to forskellige aspekter ved dækning, som er relevante at se på i forbindelse med brugen af data fra Arbejdstilsynets register over anmeldte tilfælde af arbejdsrelateret sygdom. Det ene aspekt drejer sig om noget rent kvantitativt: indeholder registret de anmeldelser, som det bør? Det andet aspekt drejer sig om noget mere kvalitativt: indeholder registret ordentlige oplysninger om arbejdsgiveren, hvor den skadelige påvirkning har fundet sted, således at denne kan tilordnes en korrekt branchemæssig placering (branchekode), om sygdommens art og ikke mindst om den påvirkning i arbejdsmiljøet, som har ført til at personen er blevet syg. Hvad angår det kvantitative aspekt kan de tidligere beskrevne led i anmeldelseskæden muligvis være årsag til, at Arbejdstilsynets register over anmeldte tilfælde af arbejdsrelateret sygdom kun indeholder en mindre del af de tilfælde af sygdom, der via andre datakilder (først og fremmest interviewundersøgelser) formodes at forekomme som følge 2

178 af arbejdet. Dette gælder selv for dødelige sygdomme som lungehindekræft, der langtfra anmeldes i fuldt omfang. En undersøgelse har vist, at ca. 55 pct. af tilfældene af lungehindekræft og ca. 40 pct. af tilfældene af kirtelcellekræft i næse og bihuler er blevet anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen (Hansen 2005). For begge sygdomme kan langt hovedparten af tilfældene tilskrives påvirkninger i arbejdsmiljøet, nemlig henholdsvis asbest og træstøv. Som konsekvens heraf har det siden 2007 været aftalt med Sundhedsstyrelsen, at Sundhedsstyrelsen primært for at tilgodese erstatningsaspektet anmelder tilfælde af disse to kræftformer til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Hvad angår det indholdsmæssige aspekt er kvaliteten af anmeldelserne senest tjekket af en speciallæge i arbejdsmedicin i Dengang fandt man, at anmeldelse af tilfælde af arbejdsrelateret sygdom stort set kun blev foretaget af læger, enten alment praktiserende læger (ca. 58 pct.), praktiserende speciallæger (ca. 13 pct.) eller læger ansat på sygehusene (ca. 16 pct.). I alt ca. 82 pct. af anmeldelserne blev skønnet at indeholde adækvate sammenhænge mellem sygdom og udløsende påvirkninger i arbejdsmiljøet, og i alt ca. 92 pct. indeholdt tilfredsstillende oplysninger om påvirkningernes kvalitative karakter. Hospitalsafdelingerne (overvejende arbejdsmedicinske klinikker og øreafdelinger) var dog bedre til at beskrive påvirkningernes omfang, idet godt halvdelen af anmeldelserne derfra indeholdt gode oplysninger om påvirkningernes omfang. Cirka 94 pct. af anmeldelserne indeholdt tilfredsstillende oplysninger om sygdommen, således at disse ud fra en klinisk vurdering kunne klassificeres i henhold til den internationale sygdomsfortegnelse. Godt halvdelen af anmeldelserne beskrev arbejdsforhold, der indeholdt et potentielt forebyggelsesperspektiv på individniveau på en nutidig arbejdsplads (i 1990erne). Bedst forebyggelsespotentiale blev vurderet at være på det ergonomiske område (ca. 70 pct.); mindst på det fysiske område (ca. 20 pct., overvejende støjområdet). For kemiske, biologiske og psykosociale risikofaktorer vurderedes det, at ca. halvdelen af anmeldelserne beskrev aktuelle forebyggelsessituationer. Samlet set sagde den arbejdsmedicinske speciallægevurdering, at anmeldelsessystemet har en høj grad af pålidelighed og nogen grad af aktualitet (Lander, Bach og Laursen, 1999). Vurdering af Arbejdstilsynets register Et særkende ved Arbejdstilsynets register over anmeldte tilfælde af arbejdsrelateret sygdom er, at det indeholder oplysninger om de påvirkninger i arbejdsmiljøet, der menes at være årsagen til den sygdom, som anmeldes og den direkte kobling, der er mellem de to. De tilfælde, der anmeldes af en læge, vil i hvert enkelt tilfælde være fagligt vurderet af lægen med hensyn til, om der er tale om et sygdomstilfælde, der formodes eller vides at være fremkaldt af personens arbejde. Det bør fremhæves, at der i kraft af antallet af anmeldelser, i 2009 ca , er tale om et talmæssigt solidt grundlag for statistik på et rimeligt detaljeret grundlag. Registret har eksisteret siden En samlet vurdering af Arbejdstilsynets database over anmeldte tilfælde af arbejdsrelateret sygdom vil derfor være, at anmeldelserne antalsmæssigt næppe afspejler den faktiske forekomsten af arbejdsbetingede sygdomstilfælde i Danmark, men derimod nok indholdsmæssigt tegner et forholdsvis komplet billede. Statistikken er derfor velegnet til at udpege de områder i arbejdslivet, der fremkalder sygdom, idet den i modsætning til fx 3

179 spørgeskemabaserede undersøgelser viser forhold, der er af så alvorlig karakter, at personen har søgt lægebehandling og i den forbindelse af lægen blevet vurderet til at være blevet syg af forhold på arbejdspladsen. Perioden fra arbejdsmiljøpåvirkning til sygdomsudbrud Nogle sygdomme er forbundet med lang latenstid, dvs. tid fra påvirkningen har fundet sted til sygdommen kan konstateres. Aktuelle påvirkninger kommer derfor ikke til Arbejdstilsynets kendskab, før de om år giver sig udslag i symptomer eller sygdom. Omvendt kan sygdomme, som anmeldes i dag, skyldes påvirkninger, der ikke længere finder sted. Det gælder fx hjertekarsygdomme og høreskader, for hvilke der som regel tale om en forholdsvis lang latenstid. Andre sygdomme er forbundet med forholdsvis kort latenstid, fx på det psykosociale område posttraumatisk stress syndrom (F43.1) og akut belastningssyndrom (F43.0), og på det biomekaniske område fx tennisalbue (M77.1) og golfalbue (M77.0). For sygdomme med længere latenstid end blot nogle få år giver det ingen mening at anvende en anmeldelsesincidens (her forholdet mellem hvor mange der er blevet anmeldt syge i forhold til antallet af beskæftigede) beregnet på basis af beskæftigelsen det år, hvor anmeldelsen har fundet sted, fordi påvirkningen er sket under forhold, der ikke længere er aktuelle og der dermed ikke længere eksisterer et forebyggelsespotentiale. Derimod giver det mening at sammenligne anmeldelsesincidens på tværs af fx branchegrupper, fordi anmeldelsesincidensen vil være genstand for den samme forsinkelse i alle branchegrupper og derfor vise forskelle i forskellige gruppers sygdomsfremkaldende arbejdsforhold. Lov- og administrative ændringer Som et led i arbejdsskadereformen, som blev vedtaget i 2003, lempes kravene til anerkendelse af erhvervssygdomme i Arbejdsskadestyrelsen og en ny fortegnelse over erhvervssygdomme trådte i kraft pr. 1. januar Reformen gennemføres bl.a. med henblik på anerkendelse af flere sygdomme i bevægeapparatet som følge af nedslidning på arbejdet. Endvidere er posttraumatisk belastningsreaktion optaget på erhvervssygdomslisten (afsnit F.1) som den indtil videre eneste psykiske reaktion. Det skal nævnes, at selv om en sygdom ikke er nævnt på erhvervssygdomslisten (Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 jf. lov nr. 422 af 10. juni 2003), kan et tilfælde alligevel anerkendes som erhvervssygdom. Vurdering af, om der er tale om en erhvervssygdom eller ikke, foretages af Erhvervssygdomsudvalget i den konkrete sag. Et anmeldt tilfælde af arbejdsrelateret sygdom er under alle omstændigheder af interesse for Arbejdstilsynet, fordi det udmærket kan indeholde et forebyggelsespotentiale uafhængigt af, om sagen anerkendes eller ej. Arbejdsskadestyrelsen lægger ved anerkendelse af et sygdomstilfælde som betinget af arbejdet vægt på følgende: 1. Sagen skal opfylde de overordnede krav til anerkendelse af en erhvervssygdom efter bekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring nr. 154 af 7. marts

180 2. Sygdommen skal derud over opfylde følgende generelle betingelser, jævnfør bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme 1 og i henhold til lovens 7, stk. 1, nr. 1: Den skadelige påvirkning skal have en styrke og tidsmæssig udstrækning, som efter medicinsk dokumentation kan forårsage sygdommen Sygdomsbilledet skal efter medicinsk dokumentation stemme overens med den skadelige påvirkning og sygdommen Sygdommen må ikke med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige, jævnfør lovens 8, stk. 1. Desuden skal de særlige betingelser, der er nævnt under de enkelte punkter i fortegnelsen, være opfyldt. For anerkendelse af sygdomme uden for fortegnelsen henvises til vejledningens kapitel 16, der beskriver de generelle og en række konkrete betingelser for anerkendelse af sygdomme og påvirkninger, der ikke er omfattet af fortegnelsen. Anvendte klassifikationer Arbejdstilsynets register over anmeldte tilfælde af arbejdsrelateret sygdom er fra 2001 for diagnosernes vedkommende kodet i henhold til 10. udgave af den Internationale Sygdomsklassifikation (ICD-10). De sygdomsudløsende påvirkninger i arbejdsmiljøet er kodet i henhold til den EU-harmoniserede klassifikation Classification of the Causal Agents of the Occupational Diseases (European Commission, Population and Social Conditions 3/2000/E/Nr. 18). Jobtype kodes i henhold til DISCO (dansk version af International Standard Classification of Occupations, mens branchetilhørsforholdet for virksomhederne, hvor de sygdomsfremkaldende påvirkninger har fundet sted, kodes i henhold til Dansk Branchekode 2003 (DB03), der bygger på den fælleseuropæiske Nomenclature générale des activités économiques dans les Communautés Européennes (NACE). Referencer Arbejdstilsynet. Anmeldte arbejdsbetingede lidelser Arbejdstilsynets årsopgørelse Arbejdstilsynet Becker-Christensen C. (red.) Politikens Nudansk Ordbog med Etymologi. København: Politikens Forlagshus A/S, Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 lov nr. 154 af 7. marts Hansen J, Olsen J H. Anmeldelse af udvalgte arbejdsbetingede kræfttilfælde ( ) til Arbejdsskadestyrelsen. København: Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Lander F, Bach B, Laursen P. En arbejdsmedicinsk kvalitetsvurdering af anmeldelser for erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet. Ugeskrift for læger 1999; 161:

181 Pascalicchio R. Classification of the Causal Agents of the Occupational Diseases. Luxembourg: European Commission, Population and Social Conditions 3/2000/E/No. 18 Schiøler G, Mosbech J. (red.) Klassifikation af sygdomme. 10. revision. København: Munksgaard,

182 Appendiks 3 Analyser om ætiologiske fraktioner for langvarigt sygefravær i NAK og NAT

183 NOTAT Analyser om ætiologiske fraktioner for langvarigt sygefravær i NAK og NAT 22. februar 2011 J.nr.: Ref.: Direkte tlf: e-post: eba@arbejdsmiljoforskning. dk Konklusion Nedenstående analyser viser, at betydningen af arbejdsmiljøpåvirkninger for langvarigt sygefravær over 3 uger ikke har ændret sig i perioden Denne konklusion er baseret på, at den ætiologiske fraktion 1 af arbejdsmiljøet for langvarigt sygefravær ligger mellem 37 og 42% i 2005 og mellem 38% og 43% i Når den statistiske usikkerhed tages i betragtning, ses der således ingen ændring i den ætiologiske fraktion. Analysemetoden er blevet forbedret sammenlignet med tidligere gennemførte analyser af ætiologiske fraktioner, der blev foretaget som basismålinger for Handlingsplan De forbedrede metoder har indflydelse på præcisionen og på niveauerne af de ætiologiske fraktioner, men ikke på den overordnede udvikling fra 2005 til Indledning I målopfyldelsen for Handlingsplan 2010 indgår, at sygefraværet pga selvrapporterede psykosociale påvirkninger og muskel-skelet påvirkninger skal reduceres i handlingsplanens periode, Dette skal dokumenteres ved analyser i NAK-2005 og NAK-2010 (to surveys omfattende årige 1 Den ætiologiske fraktion udtrykker her samspillet mellem personens arbejdsevne og arbejdskravene. Et eksempel på en direkte sammenhæng er: En person får en rygskade på arbejdet og må derfor sygemeldes. Et eksempel på en samspils sammenhæng er: En person, der lider af kronisk gigt, har en periode med flere smerter, og må derfor sygemeldes, fordi han ikke kan klare sit sædvanlige arbejde med disse smerter. 2

184 NOTAT danskere på arbejdsmarkedet) dels direkte baseret på selvrapporteret sygefravær (alt sygefravær indenfor det sidste år) dels koblet med oplysninger om efterfølgende sygefravær, der udløser dagpenge (langvarigt sygefravær på mindst 3 uger). Da langvarigt sygefravær er en relativt sjælden hændelse, så har tidlige styrkeberegninger vist, at disse analyser kræver en opfølgningstid på mindst 1½ år, før de kan gennemføres med tilstrækkelig styrke. I nærværende analyse har vi anvendt 2 års opfølgning. På opfordringer fra blandt andre Arbejdsmiljørådet gennemføres derfor nedenstående analyser, som kan give et foreløbigt billede af, om handlingsplanen har opfyldt sit mål. Analyser er gennemført vha NAK-2005, NAT-2008 samt koblinger til Kommunernes syge-dagpenge-register. I analyserne indgår sygefravær af mindst 3 ugers varighed. Bemærk at NAT-2008 ikke er planlagt med henblik på opfølgning af handlingsplan Ikke alle de påvirkninger, der skal indgå i de endelige analyser, er med i disse foreløbige analyser af den enkle grund, at de ikke er indeholdt i NAT Dette samt det faktum at perioden for sygedagpenge er ændret fra 2 til 3 uger betyder, at de ætiologiske fraktioner afviger fra de fraktioner, der tidligere er beregnet på basis alene af NAK For at vurdere udviklingen i forhold til handlingsplanen er det afgørende, at beregningerne gennemføres identisk i de to målinger. De endelige analyser omhandlende selvrapporteret sygefravær og langvarigt sygefravær (med nedenstående metode) bliver gennemført medio 2011 efter gennemførelsen af NAK De endelige analyser af langvarigt sygefravær publiceres først i efteråret 2012 pga. af opfølgningstiden. Formål Formålet med disse analyser er at vurdere om den ætiologiske fraktion af arbejdsmiljøet for sygefravær har ændret sig fra 2005 til Fremgangsmåde og resultater Følgende fremgangsmåde blev fulgt: 1. Identifikation af arbejdsmiljøvariable som blev målt i både 2005 og

185 NOTAT 2. Analyse af prædiktorer i 2005 for langtidssygefravær i 24 måneder efter baseline. 3. Beregning af ætiologisk fraktion for 2005 arbejdsmiljøvariable for sygefravær på grundlag af den epidemiologiske model for 2005 og fordelingen af arbejdsmiljø i Beregning af den ætiologiske fraktion for 2008 arbejdsmiljøvariable på sygefravær på grundlag af den epidemiologiske model for 2005 og fordelingen af arbejdsmiljø i Re 1. Følgende variable blev medtaget i analysen: 1. Køn, 2. Alder, 3. Rygning, 4. Social klasse, 5. Fysisk aktivitet i arbejde, 6. Tempo i arbejde, 7. Arbejdsmængde, 8. Indflydelse i arbejdet, 9. Emotionelle krav, 10. Udviklingsmuligheder 11. Samarbejde med ledelsen, samt 12. Besvarelse via post-skema eller telefoninterview. Se bilag 1 hvor de eksakte spørgsmålsformuleringer er gengivet for punkt Re. 2. I tidligere analyser af sygefraværet er de enkelte arbejdsmiljøvariable blevet analyseret hver for sig. Ved denne fremgangsmåde er det imidlertid ikke muligt at belyse den samlede ætiologiske fraktion for arbejdsmiljøet. Efterfølgende har vi udviklet metoden, så vi nu har kunnet gennemføre en analyse som inddrog alle arbejdsmiljøvariable på samme tid. Analyserne blev gennemført med Cox proportional hazards modellen. Herefter elimineredes de variable fra analysen som ikke havde signifikant effekt når de andre variable blev taget i betragtning. 4

186 NOTAT Tabel 1 og 2 viser resultaterne af de to analyser. Tabel 1. Risikofaktorer for sygefravær 2005 Stor model Hazard Hazard Ratio Variabel Ratio CI P Køn (kvinde) <.0001 Alder <.0001 Rygning <.0001 Social Klasse <.0001 Fysisk aktivitet i arbejdet <.0001 Arbejde hurtigt Når ikke alle opgaver Indflydelse Emotionelle krav Udviklingsmuligheder Samarbejde med ledelsen Tabel 2. Risikofaktorer for sygefravær 2005 Lille model Hazard Hazard Ratio Variabel Ratio CI P Køn (kvinde) <.0001 Alder <.0001 Rygning <.0001 Social Klasse <.0001 Fysisk aktivitet i arbejdet <.0001 Emotionelle krav <.0001 Samarbejde med ledelsen Re 3. og 4. Beregningen af de ætiologiske fraktioner blev herefter foretaget på grundlag af data i tabel 2. Den samlede ætiologiske fraktion for arbejdsmiljøet blev beregnet på grundlag af de tre variable, fysisk aktivitet i arbejdet, emotionelle krav og samarbejde med ledelsen. For fysisk aktivitet i arbejdet og emotionelle krav, valgtes den bedste kategori som sammenligningsgruppe (hhv. stillesiddende arbejde og aldrig/næsten aldrig). For skalaen om samarbejde med ledelsen havde kun en lille del af respondenterne svaret i bedste kategori på alle 4 spørgsmål. Derfor gennemførtes både analyser, hvor den ætiologiske fraktion blev beregnet 5

187 NOTAT med den bedste kategori som sammenligningsgruppe og med de to bedste kategorier som sammenligningsgruppe. Disse analyser adskiller sig fra tidligere analyser ved to ting 1) at der tages højde for at visse psykosociale variable er korrelerede og 2) at de psykosociale variable ikke inddeles i tertiler men analyseres som intervalskalaer. Dette giver en mere robust statistisk analyse. Tabel 3 viser de beregnede ætiologiske fraktioner. Afhængigt af referenceniveauet er den ætiologiske fraktion af arbejdsmiljøet mellem 37 og 42% i 2005 og mellem 38% og 43% i Når den statistiske usikkerhed tages i betragtning, ses der således ingen ændring i den ætiologiske fraktion. Tabel 3. Ætiologiske fraktioner Reference Samarbejde med ledelsen =1 Reference Samarbejde med ledelsen =2 NAK05 Fysisk aktivitet 18.4 ( ) 18.4 ( ) Samarbejde med ledelsen 14.5 ( ) 6.4 ( ) Følelsesmæssige krav 16.8 ( ) 16.8 ( ) Samlet arbejdsmiljø 42.1 ( ) 36.5 ( ) NAT08 Fysisk aktivitet 19.0 ( ) 19.0 ( ) Samarbejde med ledelsen 14.7 ( ) 6.5 ( ) Følelsesmæssige krav 17.8 ( ) 17.8 ( ) Samlet arbejdsmiljø 43.3 ( ) 37.9 ( ) Diskussion Analyserne viser, at betydningen af arbejdsmiljøpåvirkninger for langvarigt sygefravær over 3 uger ikke har ændret sig i perioden Analysemetoden er blevet forbedret sammenlignet med tidligere gennemførte analyser af ætiologiske fraktioner, der blev foretaget som basismålinger for Handlingsplan De forbedrede metoder har indflydelse på præcisionen og på niveauerne af de ætiologiske fraktioner, men ikke på den overordnede udvikling fra 2005 til Resultater vedrørende ætiologisk fraktion vil afhænge af, hvilke variable der er inddraget i den epidemiologiske model, hvordan variablene er inddraget samt 6

188 NOTAT hvor stor en forbedring af variablene man vurderer som mulig ved beregning af den ætiologiske faktion. Den ætiologiske fraktion kan derfor variere mellem undersøgelser som har truffet forskellige valg med hensyn til inddragelse af variable, kategorisering af variable, og sammenligningsniveau. I dette notat er anvendt samme valg for 2005 og 2008 for at opnå valide sammenligninger. Til gengæld adskiller herværende analyser sig fra tidligere analyser på to områder: 1. Analyserne medtager kun de vigtigste muskelskelet-påvirkninger, fordi dette emne ikke var fokus for NAT Der tages højde for at visse psykosociale variable er korrelerede. 3. De psykosociale variable er ikke inddelt i tertiler men analyseres som kontinuerte skalaer. De ætiologiske fraktioner for de psykosociale forhold er større end i NFA s notat til 2010-forberedelsene og i forhold til publicerede ætiologiske fraktioner1 men den samlede fraktion er på niveau med tidligere analyser2. Dette skyldes formodentligt dels, at herværende analyser inddrager mindre information om muskelskeletbelastning, dels at information om psykosociale belastninger udnyttes mere effektivt end i tidligere analyser. Vi forventer derfor at vores efterfølgende analyser på baggrund af NAK-2010 data vil finde lidt større ætiologisk fraktion for arbejdsmiljøet samlet set, samt at en større andel af den ætiologiske fraktion skyldes muskelskeletbelastninger. Årsagen til at indflydelse ikke indgår i de endelige beregninger af ætiologiske fraktioner i analysen skyldes tre forhold. For det første og vigtigst er indflydelse en marginalt signifikant risikofaktor for sygefravær, om end estimaterne for sygefravær er relativt høje. For det andet er indflydelse korreleret med ledelsesforhold, om end ikke særlig stærkt (Pearson korrelation: 0,37). For det tredje er indflydelse for at opnå en højere svarprocent målt med færre spørgsmål i NAT 2008 og for sammenlignelighedens skyld har vi så i disse analyser oprettet en smallere indflydelsesskala i NAK 2005 med henblik på beregning af ætiologiske fraktioner Når en risikofaktor er marginalt signifikant som udgangspunkt, er det ikke overraskende at der ikke skal meget til i dette tilfælde en introduktion af selv en middel korreleret risikofaktor som ledelsesforhold og en måling af risikofaktoren med færre items før risikofaktoren mister en selvstændig betydning for sygefraværet. Det ser ud til at indflydelse har en om end usikker betydning for sygefraværet, men at det specielt er lav indflydelse som følge af ringe ledelsesforhold, der forklarer sammenhængen. Herværende analyser bygger på analyse af 2005-data (med registeropfølgning) til at opbygge den epidemiologiske model som anvendes til beregning af 7

189 NOTAT ætiologiske fraktioner for både 2005 og Dette muliggør forholdsvis hurtige resultater, da man ikke er nødt til at vente på 2 års registeropfølgning mht. sygefravær efter Til gengæld viser modellen kun en mulig påvirkning af sygefraværet gennem reduktion (eller øgning) i hyppighed eller mængde af de udvalgte risikofaktorer. Man kan også forestille sig, at sygefraværet påvirkes fordi betydningen af en risikofaktor mindskes (eller øges). For at vurdere denne potentielle effekt skulle den epidemiologiske model reanalyseres på 2008-data (med register-opfølgning). Det er dog efter vores vurdering usandsynligt, at en sådan beregning (som først vil kunne gennemføres i foråret 2011) ville vise statistisk signifikante ændringer i den ætiologiske fraktion. Herværende analysemetode (uden registeropfølgning af sygefravær i slutningen af perioden) vil kunne anvendes efter NAK-2010 er gennemført og dermed muliggøre opgørelse af foreløbige resultater (som tidligere nævnt) i Disse analyser vil for praktiske formål være enslydende med de endelige analyser i 2012 (efter opfølgningstiden) med mindre kampagner m.v. lykkes således, at mange personer og arbejdspladser ændrer opfattelsen af at smerter oftest bør lede til sygefravær. Elsa Bach, Jakob Bjørner, Hermann Burr, Jørgen Vinsløv Hansen 8

190 NOTAT Reference List (1) Christensen KB, Lund T, Labriola M, Villadsen E, Bultmann U. The fraction of long-term sickness absence attributable to work environmental factors: prospective results from the Danish Work Environment Cohort Study. Occupational and Environmental Medicine 2007; 64(7): (2) Labriola M, Lund T, Burr H. Prospective study of physical and psychosocial risk factors for sickness absence. Occupational Medicine- Oxford 2006; 56(7): Elsa Bach, Jakob Bjørner, Hermann Burr, Jørgen Vinsløv Hansen Notatet er en udvidelse af tidligere notat dateret

191 NOTAT Bilag 1. Spørgsmålsformuleringer, der er medtaget i analyserne, jf. punkt Fysisk aktivitet i arbejde: Hvordan vil du beskrive din fysiske aktivitet i din hovedbeskæftigelse? Mest stillesiddende arbejde, som ikke kræver fysisk anstrengelse Mest stående eller gående arbejde som ikke kræver fysisk anstrengelse Stående eller gående arbejde med en del løfte- eller bærearbejde Tungt eller hurtigt arbejde som er fysisk anstrengende Tempo i arbejde: Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/Næsten aldrig Arbejdsmængde: Hvor ofte sker det, at du ikke når alle dine arbejdsopgaver? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/Næsten aldrig Indflydelse i arbejde: 1. Har du stor indflydelse på beslutninger om dit arbejde? 2. Har du stor indflydelse på mængden af dit arbejde? Begge spørgsmål har svarkategorierne: Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/Næsten aldrig Emotionelle krav: Bringer dit arbejde dig i følelsesmæssigt belastende situationer? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/Næsten aldrig 10

192 NOTAT Udviklingsmuligheder: 1. Har du mulighed for at lære noget nyt gennem dit arbejde? 2. Kræver dit arbejde, at du er initiativrig? Begge spørgsmål har svarkategorierne: I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad Samarbejde med ledelsen: Variablen om samarbejde med ledelsen blev konstrueret ud fra svar på 4 spørgsmål: 1. Får du på din arbejdsplads information om f.eks. vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner i god tid? 2. Får du al den information du behøver for at klare dit arbejde godt? 3. I hvor høj grad kan man sige, at den nærmeste ledelse på din arbejdsplads prioriterer trivslen på arbejdspladsen højt? 4. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af ledelsen? Alle 4 spørgsmål har svarkategorierne: I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad Normalt kombineres de to første spørgsmål som en del af skalaen om forudsigelighed/tilstrækkelig information, mens de to øvrige spørgsmål (social støtte fra ledelsen og anerkendelse) hører til andre skalaer. Svarene på de 4 spørgsmål var imidlertid så højt korrelerede i data, at det var nødvendigt at samle dem til én variabel for at forebygge det såkaldte multikollinaritetsproblem. 11

193 Appendiks 4 Undersøgelse af støj i arbejdsmiljøet i en kohorte af virksomheder i det tidligere Århus Amt

194 Undersøgelse af støj i arbejdsmiljøet i en kohorte af virksomheder i det tidligere Århus Amt Arbejdstilsynets journalnummer Henrik A Kolstad Zara Ann Stokholm Camilla S Jensen Henriette L Christensen Tina Bahn Larsen Malene Tousgaard December 2010 Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Støj i arbejdsmiljøet i Århus amt

195 Forord Denne rapport er første afrapportering af Undersøgelse af støj i arbejdsmiljøet i en kohorte af virksomheder i det tidligere Århus Amt. Undersøgelsen er gennemført siden 1. januar 2009 ved Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus efter opdrag fra Arbejdstilsynet (journalnummer ). Undersøgelsen har været udført af en projektgruppe bestående af bioanalytiker Camilla S Jensen, bioanalytiker Henriette L Christensen, bioanalytiker Tina Bahn Larsen og bioanalytiker Malene Tousgaard, som har stået for rekruttering af virksomheder, deltagere og indsamling af støjmålinger. Læge, ph.d. studerende Zara Ann Stokholm har koordineret indsatsen og haft den daglige ledelse. Resultaterne vil blive publiceret i videnskabelige tidsskrifter som led i parallelt forløbende undersøgelser af sammenhængen mellem støjeksponering og fysiologisk stress (Støjstress projektet) og ørelidelser (Støjrisk projektet). Århus, 2. december 2010 Henrik Kolstad Overlæge Støj i arbejdsmiljøet i Århus amt

196 Opgavebeskrivelse Opgaven er beskrevet i Kontrakt mellem Arbejdstilsynet og Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital om Undersøgelse af støj i arbejdsmiljøet i en kohorte af virksomheder i det tidligere Århus Amt (opfølgning på undersøgelse udført i 2002) fra 2008 og lyder som følger: 1. Personbårne støjmålinger med støjdosimetre på samme antal ansatte med jobfunktioner sammenlignelige med første runde af undersøgelsen gennemført af klinikken i 2002 i de dengang medvirkende virksomheder i alt ca I tilfælde af at en tidligere undersøgt virksomhed ikke længere eksisterer eller ikke ønsker at medvirke i opfølgningsundersøgelsen suppleres med andre tilsvarende virksomheder i området således at det samlede antal undersøgte virksomheder ikke påvirkes. Støjmålingerne skal omfatte arbejdstid og fritid (24 timer pr. person), således at der kan beregnes en trend på basis af de to undersøgelsesrunder særskilt for arbejdstid og fritid, hvor den enkelte virksomhed er sin egen kontrol, og således at man kan belyse ændringer særskilt i antal beskæftigede udsat for støj på 85 db(a) og særskilt for de omfattede brancher og i alt. De personbårne støjmålinger suppleres med logbøger ført af de personer, der bærer støjdosimetrene, således at støjeksponeringen kan relateres til i hvilke omgivelser bæreren færdes i løbet af måleperioden. 2. Vurdering af virksomhedernes håndtering af deres eventuelle støjproblemer i henhold til afsnittene F-J i Generelt vurderingsskema samt høreskadende støj af 9. januar 2002 udarbejdet af CASA og AMI. Vurderingen foretages af virksomhederne selv via spørgeskema udarbejdet på basis af afsnittene F-J i det netop nævnte vurderingsskema og med samme indholdsmæssige dækning. 3. Virksomhedernes branchemæssige tilhørsforhold klassificeres i henhold til DB-07. Støj i arbejdsmiljøet i Århus amt

197 Baggrund Det er veldokumenteret at støjeksponering kan forårsage varigt nedsat hørelse. Ved daglig udsættelse for et gennemsnitligt 8-timers støjniveau 85dB(A) er risikoen signifikant forøget. Støjbekæmpelse og støjbeskyttelse på arbejdspladsen har med svingende intensitet været i fokus gennem en årrække, men vi savner pålidelige og sammenlignelige data om aktuelle støjniveauer og udviklingen over tid på danske arbejdspladser. På denne baggrund udførte vi en kortlægningsundersøgelse af 12 brancher, som viste at omkring halvdelen af de ansatte var udsat for støjniveauer over 85 db(a) og omkring 20% var udsat for støjniveauer over 89 db(a) (1-4). Arbejdsmiljørådet har en målsætning om at den høreskadende støj skal reduceres med 15% fra 2005 til 2010 (5). Materiale og metode Undersøgelsen tager udgangspunkt i vores tidligere kortlægning af støjniveauerne på 84 virksomheder udvalgt som en tilfældig stikprøve blandt 12 brancher i Århus Amt, som blev udført fra 2001 til Dengang udvalgte vi 10 brancher kendetegnet ved mange anmeldte tilfælde af støjbetingede høreskader, samt en branche med forventet lavt støjniveau (finanssektoren) og en branche, hvor der blev udtrykt bekymring for risiko for hørenedsættelse (daginstitutioner), i alt 12 brancher. Herudover indgik en gruppe beboere i et område med trafikstøj. I Danmarks Statistik blev der i august 2001 udtrukket en komplet liste med 2047 virksomheder i disse 12 brancher defineret ud fra Dansk Branchekode 1993 (DB93) i Århus Amt. Af praktiske grunde blev undersøgelsen begrænset til de 840 virksomheder, som havde mere end 15 ansatte. I hver branche tog projektgruppen kontakt til fem tilfældigt udvalgte større virksomheder (mere end 50 ansatte) og fem tilfældigt udvalgte mindre virksomheder (15-50 ansatte). Når virksomheder afslog at deltage eller ikke tilfredsstillede inklusionskriterierne, supplerede vi den oprindelige liste på 120 virksomheder med nye virksomheder. Alle virksomheder modtog en skriftlig invitation samt informationsmateriale om undersøgelsen. Efterfølgende blev de kontaktet telefonisk i gennemsnit fem gange (maksimalt 12 gange), hvor vi motiverede dem yderligere til at deltage. Der blev også afholdt informationsmøder med ledelse og sikkerhedsorganisationer. Støj i arbejdsmiljøet i Århus amt

198 I kontaktede vi 190 virksomheder, 54 ønskede ikke at deltage, 45 tilfredsstillede ikke inklusionskriterierne (fx mindre end 10 ansatte i produktionen) og 91 deltog i undersøgelsen (66.9% af mulige virksomheder). Fra 84 af disse var der valide måledata af støj. Disse 84 virksomheder blev kontaktet på ny i Herudover kontaktede vi 175 nye virksomheder ud fra lister genereret af Danmarks Statistik, som dækkede de samme brancher som i , men nu baseret på Dansk Branchekode 2007 (DB07). I alt kontaktede vi 259 virksomheder Det geografiske område var både i og afgrænset til de kommuner, som indtil 2007 lå i Århus Amt. Alle deltagende virksomheder blev klassificeret både efter DB93 og Arbejdstilsynets 36 branchegrupper baseret på DB07. Hver virksomhed blev bedt om at levere en liste med alle ansatte i produktionen, hvorfra projektgruppen udvalgte op til 8 medarbejdere, som blev bedt om at deltage i undersøgelsen i det omfang dette var muligt. Det viste sig ikke praktisk muligt at undersøge 10 medarbejdere på hver virksomhed, som oprindelig planlagt. Fra nogle virksomheder modtog vi en liste med medarbejdere, som allerede havde udtrykt ønske om at deltage. I disse tilfælde kunne vi ikke nærmere redegøre for udvælgelseskriterierne. Støjnivauerne blev målt gennem et døgn vha. personbårne dosimetre (Bruel og Kjær model 4443). Dosimetrene blev sat til et dynamisk måleinterval på db. For konsekutive 5 sekunders perioder registrerede vi højeste peak-værdi og det A-vægtede gennemsnit for perioden (LAeq-værdi). Samtidig førte deltagerne logbog over centrale aktiviteter. Efterfølgende ekstraherede vi og beregnede det A-vægtede gennemsnit for tre perioder: Arbejde (full-shift), transport og fritid. Der blev anvendt det samme udstyr og de samme procedurer i og De tidligere afrapporteringer giver yderligere oplysninger om materiale og metoder (1-4). Virksomhedernes håndtering af deres eventuelle støjproblemer blev vurderet i henhold til afsnittene F-J i Generelt vurderingsskema samt høreskadende støj af 9. januar 2002 udarbejdet af CASA og AMI, som blev udleveret til en ledelsesrepræsentant i forbindelse med at støjmålingerne blev udført. Statistisk metode Vi plottede fordelingerne af arbejdsstøjniveauerne baseret på samtlige målinger og separat for og , og fordelingerne viste god tilnærmelse til en normalfordeling. Baseret på det samlede datasæt beregnede vi gennemsnitlige full-shift støjniveaer for og Vi beregnede også ændringen for 8 års perioden fra til som niveauet i Støj i arbejdsmiljøet i Århus amt

199 2002 minus niveauet i For alle niveauer blev der angivet 95% sikkerhedsintervaller (95% CI). Vi beregnede tilsvarende justerede støjniveauer med multipel lineær regressionsanalyse, hvor vi kontrollerede for antal ansatte i henholdsvis og (5 kategorier) og branche (12 kategorier). De justerede støjniveauer blev angivet for virksomheder indenfor grafisk industri med 30 ansatte. Vi udførte tilsvarende analyser af ændringen i andel ansatte eksponeret 85dB(A), hvor vi beregnede odds ratios med multipel logistisk regressionsanalyse. Vi udførte også ovennævnte analyser separat for virksomheder, som var med både i og Vi opgjorde de gennemsnitlige, full-shift, A-vægtede støjniveauer (LAEq) og andelen af deltagere, som var udsat for et gennemsnitlig, full-shift, A-vægted støjniveau (LAEq) 85dB(A) for hver branche (DB93 og DB07) i henholdsvis og Vi beregnede ændringen i støjniveau og den procentvise ændring i andelen eksponerede 85dB(A) for 8 års perioden til for hver branche. Vi analyserede også om deltagelse i var associeret med støjniveau i vha. logistisk regressionsanalyse for at vurdere et evt. selektivt bortfald. Alle analyser blev udført med statistikpakken SAS version (SAS Institute Inc, Cary, North Carolina, USA). Støj i arbejdsmiljøet i Århus amt

200 Resultater Ud af de 259 virksomheder vi kontaktede , ønskede 76 (29,1%) at deltage. Blandt de 84 virksomheder, som havde været med i deltog 39 (46,4%), og blandt de 175 som blev kontaktet for første gang , deltog 37 (21,1%). Tabel 1 angiver årsagerne til manglende deltagelse blandt de 259 virksomheder. I alt deltog 121 virksomheder mellem 2001 og Tabel 2 viser hvorledes de 121 virksomheder fordeler sig efter DB93 og Arbejdstilsynets branchegrupper baseret på DB07. DB07 klassifikationen adskiller sig fra DB93 bl.a. ved at Fremstilling af næringsmidler og drikkevarer er splittet op i Slagterier og Nærings- og nydelsesmidler og Træindustri og Møbelindustri er slået sammen til Træ og møbler. Herudover ændrede enkelte virksomheder klassifikation fra en branche til en anden, baseret på virksomhedernes egne registreringer fx fra Jern og metalvarer til Plast, glas og beton. Fra 2009 til 2010 udførte vi i alt 475 støjmålinger på 475 personer ansat i 76 virksomheder indenfor 12 DB93 brancher. Alle målinger dækkede hele arbejdsdage (full-shift). I blev der udført 743 tilsvarende målinger fra et tilsvarende antal medarbejdere ansat i 84 virksomheder. I alt havde vi således 1218 støjmålinger fra 121 virksomheder virksomheder var med både i og På disse virksomheder blev der udført 331 målinger i og 218 målinger i , i alt 549 målinger. Der var 98 deltagere, som var med både i og , og som stadig var ansat på de samme undersøgelsesvirksomheder. De øvrige 1120 undersøgelsesdeltagere var enten med i eller I alt deltog der således 1169 personer i undersøgelsen. Figur 1 illustrerer fordelingen af støjniveauerne i henholdsvis og , og man ser at fordelingen for er forskudt mod lavere støjniveauer i forhold til fordelingen for Tabel 3 viser at det gennemsnitlige støjniveau var 82,5 db(a) (95% CI 82,1-83,0) i og 81,5 db(a) (95% CI 80,3-82,7) i Dette var et fald på 1,0 db(a) (95% CI 0,3-1,8) fra til Når vi kontrollerede for branche og antal ansatte, fandt vi et fald på 0,8 db(a) (95% CI 0,2-1,4) for 8 års perioden eller 0,1 db(a) per år. Faldet var 1,3 db(a) for virksomheder som deltog både i og Pengeinstitutter/kontor indgik som en kontrolgruppe i undersøgelsen. Når vi ekskluderede 61 målinger fra og 52 målinger fra udført på disse virksomheder fandt vi et Støj i arbejdsmiljøet i Århus amt

201 justeret fald på 0,9 db(a) (95% CI 0,3-1,6) fra til Det tilsvarende fald for virksomheder, som var med både i og , var 1,2 db(a) (95% CI 0,3-2,2) baseret på 304 målinger fra og 202 målinger fra Tabel 4 viser at andelen af deltagere, som var eksponeret 85dB(A), faldt fra 35,3% i til 28,2% i Dette svarer til et fald på 20,3 procent og en confounderjusteret odds ratio på 0,72 (95% CI 0,55-0,95). Blandt ansatte i virksomheder, som var med både i og faldt andelen, som var udsat for 85 db(a), fra 32,9% til 23,4% (29,7 procent ændring, justeret OR 0,63; 95% CI 0,42-0,96). Vi observerede et fald i støjniveauerne i de fleste brancher defineret ud fra DB93 (Tabel 5) og DB07 (Tabel 6). Undtagelser var Fremstilling af metal, Maskinindustri, Fremstilling af biler mv. og Pengeinstitutter (Tabel 5) og Transportmidler, Nærings og nydelsesmidler og kontor (DB07). Faldet var størst indenfor bygge- og anlægsbranchen og Jern- og metalvareindustri (DB93) og Slagterier og Opførelse og nedrivning af bygninger (DB07). Blandt virksomheder, som deltog i , var støjniveauet 0,9 db(a) lavere i , hvis de også deltog i end hvis de ikke deltog i (81,6 db(a) vs. 82,5 db(a)). Virksomheder, som havde et støjniveau over 82,5 db(a) (det gennemsnitlige støjniveau) i havde en odds ratio for at deltage for anden gang i på 0,62 (95% CI 0,26-1,49). Der var ingen ændring i de gennemsnitlige støjniveauer registreret i fritiden. I var niveauet 69,5dB(A) og i ,3dB(A) (data ikke tabelleret). Ca. halvdelen af de deltagende virksomheder rapporterede i , at de havde en aktiv indsats mod støj (Tabel 7). I en del af disse virksomheder blev høreværn normalt ikke anvendt, selv om medarbejderne var udsat for kraftig støj (subjektivt vurderet, Tabel 8). De støjdæmpningsprojekter, som har fjernet flest problemer, har ifølge virksomhedernes vurdering primært rettet sig mod støjende stationære maskiner og apparater (Tabel 9). Støj i arbejdsmiljøet i Århus amt

202 Diskussion I de 12 brancher som vi har undersøgt, faldt det gennemsnitlige full-shift støjniveau med ca. 0,8 db(a) i 8 års perioden fra til , når vi kontrollerede for konkurrerende faktorer. Faldet var tilsvarende, hvis vi ekskluderede målinger fra pengeinstitutter, som indgik som en kontrolgruppe, men kun udgjorde en lille del af det samlede datasæt. Andelen af deltagerne, som var udsat for et gennemsnitligt støjniveau over 85dB(A) faldt med 20,3 procent fra til Faldet i støjniveauet fra til var mere udtalt i virksomheder, som var med i begge runder af undersøgelsen. Dette tyder på, at det for disse virksomheder var et reelt fald, som ikke kan forklares ved selektion til de to undersøgelsesrunder eller ændring i branche sammensætningen fra til Der var dog holdepunkter for at det samlede fald fra til til dels kan skyldes et selektivt bortfald af virksomheder med høje støjniveauer i Faldet i støjniveauet kan være resultat af et fald i produktionen fra 2001 til Derfor kontrollerede vi for antal ansatte i og , som et indirekte mål for produktionens omfang. Hvorvidt dette er et validt mål er dog usikkert, og et mere direkte mål for produktionen ville være at foretrække. De kontrollerede analyser tydede ikke på at resultaterne var confounded af ændringer i antal ansatte. Faldet i støjniveauet kunne genfindes i de fleste brancher, men enkelte brancher var repræsenteret med få målinger og resultaterne kan derfor også tilskrives tilfældig variation, og de branchespecifikke ændringer må tolkes med stor varsomhed. De få målinger fra virksomheder indenfor bygge- og anlægssektoren, skal fremhæves, da støjniveauerne i denne branche ikke kan knyttes til et specifikt arbejdssted, men en række byggepladser hvor eksponeringsforholdene kan variere meget. Der er ikke tidligere hverken i Danmark eller internationalt foretaget en systematisk, populationsbaseret kortlægning af støjniveauet i udvalgte brancher over tid, som i nærværende undersøgelse. Det er en styrke ved det anvendte design, at der anvendes sammenlignelige data på tværs af brancher, ligesom designet åbner mulighed for at følge udviklingen videre over tid. Undersøgelsen har været baseret på et relativt snævert udvalg af risikobrancher. Der kan være andre fag og brancher, som det vil være relevant at medtage i eventuelle kommende overvågningsundersøgelser. Støj i arbejdsmiljøet i Århus amt

203 Det har været et væsentligt både logistisk og metodologisk problem, at en stor del af de kontaktede virksomheder ikke ønskede at deltage. Som grund til afslaget angav virksomhederne bl.a. stram økonomi pga. den finansielle krise, mangel på tid, organisationsændringer og manglende interesse. Ud over at ressourceforbruget til rekruttering var uforholdsmæssigt stort, kan man frygte at dette har medført en underrepræsentation af virksomheder med de højeste støjniveauer og en overvurdering af faldet i støjniveau fra til Det vil styrke både gennemførlighed og validitet, såfremt det blev et myndighedskrav, at virksomheder med støjudsatte medarbejdere er forpligtiget til at deltage i en overvågningsundersøgelse som denne. Alt i alt tyder denne undersøgelse på, at der er sket et markant fald i støjniveauerne og andelen af medarbejdere, som er udsat for 85dB(A), i de undersøgte brancher fra til Støj i arbejdsmiljøet i Århus amt

204 Reference List 1. Bonde, J. P. and Kolstad, H. A. Arbejdsbetinget støjskade. En undersøgelse af støj og høretærskel i højrisikobrancher i Århus Amt som basis for fortløbende overvågning. Arbejdsmedicinsk Klinik, Kock S, Andersen T, Kolstad HA, Kofoed-Nielsen B, Wiesler F, Bonde JP. Surveillance of noise exposure in the Danish workplace: a baseline survey. Occup Environ Med 2004;61: Rubak T, Kock S, Koefoed-Nielsen B, Lund SP, Bonde JP, Kolstad HA. The risk of tinnitus following occupational noise exposure in workers with hearing loss or normal hearing. Int J Audiol 2008;47: Rubak T, Kock SA, Koefoed-Nielsen B, Bonde JP, Kolstad HA. The risk of noise-induced hearing loss in the Danish workforce. Noise Health 2006;8: Arbejdsmiljørådet handlingsplan Støj i arbejdsmiljøet i Århus amt

205 linje). Figur 1. Fordeling af gennemsnitlige, full-shift, A-vægtede støjniveauer (LAEq) i (helt optrukken linje) og (stiplet Resultater baseret på 1218 målinger fra 121 virksomheder indenfor 12 brancher i det tidligere Århus Amt

206 Tabel 1. Rekruttering af virksomheder til deltagelse i undersøgelse af støj i en kohorte af virksomheder i det tidligere Århus Amt, Deltagerstatus Antal virksomheder Procent Deltager Deltager ikke Ingen konkret årsag Manglende ressourcer Har for travlt i produktionen Produktionen flyttet Ingen støjende produktion Ingen interesserede Kun natarbejde I alt kontaktet

207 Tabel 2. De 121 undersøgte virksomheder klassificeret efter DB93 og Arbejdstilsynets branchegrupper baseret på DB07 Branchekode (bd93) Antal virksomheder Branche db93 Arbejdstilsynets branchegrupper (db07) Fremstilling af næringsmidler og drikkevarer 15 Slagterier 5 Fremstilling af næringsmidler og drikkevarer 15 Nærings- og nydelsesmidler 12 Træindustri 20 Træ og møbler 10 Møbelindustri 36 Træ og møbler 2 Grafisk industri 22 Film, presse og medier 14 Sten, ler og glasindustri 26 Plast, glas og beton 10 Jern og metalvareindustri 28 Plast, glas og beton 1 Sten, ler og glasindustri 26 Anlægsarbejde 1 Fremstilling af metal 27 Metal og maskiner 10 Jern og metalvareindustri 28 Metal og maskiner 11 Installation og reparation af maskiner og Jern og metalvareindustri 28 udstyr 1 Maskinindustri 29 Metal og maskiner 11 Fremstilling af biler mv. 34 Transportmidler 9 Bygge og anlægsvirksomhed 45 Opførelse og nedrivning af bygninger 2 Bygge og anlægsvirksomhed 45 Færdiggørelse af byggeri 1 Børnehaver Daginstitutioner 9 Pengeinstitutter 65 Kontor 12 I alt 121

208 Tabel 3. Ændring i gennemsnitlige, full-shift, A-vægtede støjniveauer (LAEq) støjniveauer fra til Resultater baseret på 1218 målinger fra 121 virksomheder indenfor 12 brancher i det tidligere Århus Amt Change from to Companies studied No. of measureme nts Crude mean 95% CI Adjuste d mean* 95% CI No. of measuremen ts Crude mean 95% CI Adjuste d mean* 95%CI Crude mean 95% CI Adjuste d mean* 95% CI All participating companies Participating companies and *Adjusted means are estimated for printing industries with 30 employees based on regression models that included industry (12 levels) and number of employees (5 levels).

209 Tabel 4. Ændring i andel ansatte eksponeret for gennemsnitlige, full-shift, A-vægtede støjniveauer (LAEq) 85 db(a) fra til Resultater baseret på 1218 full-shift målinger fra 121 virksomheder indenfor 12 brancher i det tidligere Århus Amt. Companies studied No. of workers Change to No. exposed Proportion No. Proportion 85dB(A Exposed No. of exposed Exposed Crude ) 85dB(A) workers 85dB(A) 85dB(A) OR 95% CI Adjusted OR* 95% CI All participating companies % % Participating companies and % % *Adjusted odds ratios from models that included industry (12 levels) and number of employees (5 levels). Støj i arbejdsmiljøet i Århus amt

210 Tabel 5. Ændring i gennemsnitlige full-shift støjniveauer (LAEq) og andelen af medarbejdere udsat for full-shift støjniveauer over 85 db(a) i det tidligere Århus Amt og Resultater for 12 brancher klassificeret ved Dansk Branchekode 1993 (DB93). Antal Virksomheder Antal deltagere Støj i arbejdsmiljøet i Århus amt Gennemsnitligt støjniveau (db(a)), (95% CI) DB93 branche DB93 kode Fremstilling af næringsmidler og drikkevarer ( ) Deltagere eksponeret >85dB(A) 18 Antal Virksom heder 38 (40.9%) (50.0%) (22.0%) (48.4%) (39.7%) 6 37 Gennemsnitligt støjniveau (db(a)) (95% CI) Deltagere eksponeret >85dB(A) Gennemsnitlig og procentvis ændring* Antal deltagere Gennemsnitligt støjniveau (db(a)) Andel eksponeret >85dB(A) 83.8 ( ) 29 (40.3%) % ( ) (43.9%) % 80.7 ( ) 8 (17.0%) % ( ) (43.8%) % ( ) (35.1%) % Træindustri ( ) Grafisk industri ( ) Sten, ler og glasindustri ( ) Fremstilling af metal ( ) Jern og metalvareindustri ( ) (53.3%) 9 52 ( ) (38.5%) % Maskinindustri ( ) (18.5%) 7 41 ( ) 9 (22.0%) % Fremstilling af biler mv ( ) (37.7%) 6 40 ( ) (37.5%) % Møbelindust ri ( ) 4 (21.1%) Bygge og anlægsvirksomhed ( ) 19 (52.8%) 2 16 Børnehaver ( ) 9 (27.3%) 8 45 Pengeinstitutter ( ) 0 (0.0%) 7 52 I alt ( ) * Ændring <0 er et fald fra til (35.3%) ( ) 3 (18.8%) % 81.4 ( ) 5 (11.1%) % 70.5 ( ) 0 (0.0%) % ( ) (28.2%) %

211 Tabel 6. Ændring i gennemsnitlige støjniveauer og andelen af medarbejdere udsat for full-shift støjniveauer over 85 db(a) i det tidligere Århus Amt og Resultater for 12 branchegrupper defineret af Arbejdstilsynet, baseret på Dansk Branchekode 2007 (DB07). Arbejdstilsynets branchegrupper Antal virksomhe der Antal deltagere Støj i arbejdsmiljøet i Århus amt Gennemsnitli gt støjniveau Deltagere Antal Antal (db(a)) (95% eksponeret virksomhe deltager CI) >85dB(A) der e 19 Gennemsnitli gt støjniveau (db(a)) 84.5 ( ) Deltagere eksponeret >85dB(A) Gennemsnitlig og procentvis ændring* til Gennemsnitligt støjniveau (db(a)) Andel Eksponeret >85dB(A) 5 (62.5 %) - - Anlægsarbejde Opførelse og nedrivning af bygninger 2 36 ( ) (52.8 %) 1 8 ( ) (37.5 %) % Færdiggørelse af byggeri ( ) (0.0 %) - - Installation og reparation af maskiner og udstyr 1 8 ( ) (62.5 %) Metal og maskiner ( ) (38.0 %) ( ) (34.4 %) % Plast, glas og beton 8 64 ( ) (48.4 %) 6 32 ( ) (28.1 %) % Transportmidler 7 69 ( ) (37.7 %) 6 40 ( ) (37.5 %) % Træ og møbler ( ) (44.2 %) 6 41 ( ) (43.9 %) % Film, presse og bøger ( ) (22.0 %) 9 47 ( ) (17.0 %) Slagterier 3 23 ( ) (65.2 %) 3 23 ( ) (47.8 %) Nærings og nydelsesmidler 7 70 ( ) (32.9 %) 7 49 ( ) (36.7 %) % Daginstitutioner 5 33 ( ) (27.3 %) 8 45 ( ) (11.1 %) Kontor 7 61 ( ) (0.0 %) 7 52 ( ) (0.0 %) % 82.5 ( ( (28.2 I alt ) (35.3%) ) %) % * Ændring <0 er et fald fra til

212 Tabel 7. Virksomhedernes indsats mod støj, resultater fra 66 virksomheder i det tidligere Århus Amt, * Indsats Ja Til dels Nej I alt Støj indgår i virksomhedens APV Der er udarbejdet en handlingsplan for støj dæmpning Handlingsplan for støjdæmpning gennemført Der er udført støjdæmpningsprojekter de sidste 3 år, som omfatter høreskadende støj eller mange medarbejdere Der er igangværende støjdæmpningsprojekter, som omfatter høreskadende støj eller mange medarbejdere Der er udført støjmålinger i de mest belastende områder Støjmålinger behandles i SIU Ombygning eller indkøb af støjende maskiner behandles i SIU Ved nybyg of indkøb af støjende maskiner indgår støj i beslutningsgrundlaget Leverandøroplysninger om støj anvendes ved indkøb af støjende maskiner Den tekniske standard er tilstrækkelig høj til at støjen begrænses mest muligt

213 Tabel 8. Adgang til og brug af høreværn. Resultater fra 66 virksomheder i det tidligere Århus Amt, Andel af medarbejdere, som udsættes for kraftig støj, som har adgang til høreværn Antal virksomheder Ej besvaret 3 Ingen % 6 100% 46 Andel af medarbejdere, som udsættes for kraftig støj og som normalt anvender høreværn Ej besvaret 4 Ingen % % % % 12 21

214 Tabel 9. Støjkilder, som de støjdæmpningsprojekter, der har fjernet flest problemer, har rettet sig i mod. Resultater fra 66 virksomheder i det tidligere Århus Amt Støjkilde Antal virksomheder Stationære maskiner eller 49 apparater Motordrevet håndværktøj 12 Ikke motordrevet håndværktøj 9 Håndtering af materialer 13 Transport af materialer 6 Ventilationsanlæg 7 22

215 Appendiks 5 Antal beskæftigede fordelt på køn og 36 branchegrupper Branchegrupper (36 grupper) Køn Antal Procent Antal Procent Antal Procent 01 Anlægsarbejde 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 03 Færdiggørelse af byggeri 04 Butikker 05 Engros 06 Elektronik 07 Energi og råstoffer 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr 09 Kemi og medicin 10 Metal og maskiner 11 Plast, glas og beton 12 Tekstil og papir 13 Transportmidler Kvinder , , ,1 Mænd , , ,2 I alt , , ,7 Kvinder , , ,5 Mænd , , ,8 I alt , , ,3 Kvinder , , ,7 Mænd , , ,0 I alt , , ,4 Kvinder , , ,3 Mænd , , ,3 I alt , , ,2 Kvinder , , ,1 Mænd , , ,5 I alt , , ,9 Kvinder , , ,1 Mænd , , ,5 I alt , , ,3 Kvinder , , ,3 Mænd , , ,9 I alt , , ,6 Kvinder , , ,1 Mænd , , ,8 I alt , , ,5 Kvinder , , ,1 Mænd , , ,1 I alt , , ,1 Kvinder , , ,8 Mænd , , ,2 I alt , , ,1 Kvinder , , ,9 Mænd , , ,9 I alt , , ,4 Kvinder , , ,4 Mænd , , ,6 I alt , , ,5 Kvinder , , ,3 Mænd , , ,9 I alt , , ,1 År

216 Branchegrupper (36 grupper) Køn Antal Procent Antal Procent Antal Procent 14 Træ og møbler 15 Film, presse og bøger 16 IT og telekommunikation 17 Kontor 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 19 Slagterier 20 Nærings- og nydelsesmidler 21 Politi, beredskab og fængsler 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 23 Vand, kloak og affald 24 Frisører og anden personlig pleje 25 Hotel og camping 26 Kultur og sport 27 Rengøring 28 Restauranter og barer Kvinder , , ,5 Mænd , , ,3 I alt , , ,9 Kvinder , , ,3 Mænd , , ,9 I alt , , ,6 Kvinder , , ,3 Mænd , , ,2 I alt , , ,3 Kvinder , , ,9 Mænd , , ,9 I alt , , ,8 Kvinder , , ,3 Mænd , , ,4 I alt , , ,9 Kvinder , , ,4 Mænd , , ,9 I alt , , ,7 Kvinder , , ,5 Mænd , , ,7 I alt , , ,6 Kvinder , , ,1 Mænd , , ,2 I alt , , ,2 Kvinder , , ,9 Mænd , , ,6 I alt , , ,7 Kvinder , , ,2 Mænd , , ,9 I alt , , ,6 Kvinder , , ,0 Mænd , , ,2 I alt , , ,6 Kvinder , , ,9 Mænd , , ,6 I alt , , ,7 Kvinder , , ,9 Mænd , , ,6 I alt , , ,7 Kvinder , , ,4 Mænd , , ,8 I alt , , ,1 Kvinder , , ,5 Mænd , , ,1 I alt , , ,3 År 2

217 Branchegrupper (36 grupper) Køn Antal Procent Antal Procent Antal Procent 29 Transport af gods 30 Transport af passagerer 31 Daginstitutioner 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 33 Hospitaler 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 35 Undervisning 36 Universiteter og forskning 37 Uoplyst og andet I alt Kvinder , , ,5 Mænd , , ,6 I alt , , ,1 Kvinder , , ,7 Mænd , , ,1 I alt , , ,4 Kvinder , , ,6 Mænd , , ,0 I alt , , ,6 Kvinder , , ,8 Mænd , , ,8 I alt , , ,6 Kvinder , , ,8 Mænd , , ,4 I alt , , ,0 Kvinder , , ,4 Mænd , , ,8 I alt , , ,1 Kvinder , , ,4 Mænd , , ,6 I alt , , ,4 Kvinder , , ,5 Mænd , , ,5 I alt , , ,5 Kvinder , , ,5 Mænd , , ,7 I alt , , ,6 Kvinder Mænd I alt Kilde: Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS). Med RAS 2009 er der et databrud, som betyder, at niveauet for antallet af beskæftigede i 2009 er relativt lavere sammenlignet med foregående år. For yderligere detaljer se Statistiske efterretninger. Arbejdsmarked 2010:10 9. juli Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 1. januar År 3