Forord. København, den 27. august Anne-Marie Vægter Rasmussen Direktør

Transkript

1

2 Forord Med Arbejdsskadestatistik for Grønland 2012 udgives der for anden gang en statistisk opgørelse af de arbejdsskader, der sker i Grønland. Som noget nyt i forhold til det foregående års statistik er der i 2012-udgaven også tabeller, der indeholder oplysninger om arbejdsgiverens branche og postnummer og de tilskadekomnes bopælskommune. Der er i 2012 oprettet i alt 742 arbejdsskadesager; 587 ulykker og 155 erhvervssygdomme. Center for Arbejdsskader har afsluttet i alt 823 sager; 652 ulykker og 171 erhvervssygdomme. Der er altså afsluttet flere arbejdsskader, end der er oprettet. De hyppigste årsager til ulykker er, at tilskadekomne enten skærer sig eller falder/styrter. Blandt de hyppigste skadearter er sårskader samt forstuvning, forvridning mv., og det er oftest fingre, hænder og håndled, hoved eller ryg, der bliver beskadigede. Der bliver anmeldt næsten dobbelt så mange ulykker for mænd som for kvinder. Det kan hænge sammen med, at det er forskellige brancher, anmeldelserne kommer fra. Den hyppigste anmeldediagnose for erhvervssygdommene i 2012 og 2011 er indeklimasyndrom/ slimhindegener. Det store antal anmeldelser med denne anmeldediagnose skyldes en enkeltepisode på en virksomhed med flere ansatte. De hyppigste anmeldelsesdiagnoser for erhvervssygdomme i 2010 vedrører hudsygdomme, indeklimasyndrom/slimhindegener, astma, rhinitis, allergi mv. Anmeldelserne i 2010 er ligeledes påvirket af en enkelt episode på en virksomhed. København, den 27. august 2013 Anne-Marie Vægter Rasmussen Direktør 2

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og resume Resume Den grønlandske sagsbehandling Oprettede sager Ulykkessager Ulykker fordelt på årsag Ulykker fordelt på skadeart Ulykker fordelt på legemsdel Ulykker fordelt på brancher Ulykker fordelt på alder Ulykker fordelt på køn Ulykker fordelt på postnummer Ulykker fordelt på kommune Ulykker fordelt på arbejdsgivers postnummer Erhvervssygdomssager Erhvervssygdomme fordelt på diagnose Erhvervssygdomme fordelt på brancher Erhvervssygdomme fordelt på alder Erhvervssygdomme fordelt på køn Erhvervssygdomme fordelt på postnummer Erhvervssygdomme fordelt på kommune Erhvervssygdomme fordelt på arbejdsgivers postnummer Afsluttede sager Anerkendte ulykker Ulykker fordelt på årsag Ulykker fordelt på skadeart Ulykker fordelt på legemsdel Ulykker fordelt på alder Ulykker fordelt på køn Ulykker fordelt på postnummer Ulykker fordelt på kommune Anerkendte erhvervssygdomme Erstatningsafgørelser Dagpenge...43 Bilag 1: Antallet af oprettede arbejdsskadesager fordelt på køn...44 Ulykker:...44 Erhvervssygdomme

4 1 Indledning og resume Den grønlandske sagsbehandling af arbejdsskadesager overgik den 1. januar 2011 fra det grønlandske selvstyre til Arbejdsskadestyrelsen og ændrede ved denne lejlighed navn til Center For Arbejdsskader (CFA). Afsnit 2 beskriver de praktiske og juridiske forhold, der gør sig gældende i den grønlandske sagsbehandling af arbejdsskadesager. Afsnit 3 omhandler statistikker over oprettede ulykkes- og erhvervssygdomssager, og afsnit 4 indeholder statistikker over afsluttede/anerkendte ulykkes- og erhvervssygdomssager. I Grønland blev der i 2012 anmeldt 742 sager. Det lave antal anmeldelser gør, at tilfældige udsving i form af blandt andet enkeltepisoder på virksomheder kan påvirke de statistiske resultater, hvorfor datamaterialet må læses og tolkes med nogen forsigtighed Resume Antallet af oprettede sager har været stigende i perioden I 2010 blev der oprettet 582 sager, og i 2011 steg dette antal til 680 og i 2012 til Figur 1: Antal oprettede sager Ulykker Erhvervssygdomme Brilleskader Pludselige løfteskader I 2012 er cirka hver femte oprettede sag en erhvervssygdom. Den hyppigste anmeldediagnose for erhvervssygdommene i 2011 og 2012 er indeklimasyndrom/slimhindegener. Det store antal anmeldelser med denne anmeldediagnose skyldes en enkeltepisode på en virksomhed med flere ansatte. I 2012 er der også oprettet et forholdsvis stort antal hudsygdomme og lungesygdomme, og i 2011 er der oprettet et forholdsvis stort antal hudsygdomme og astma, rihinitis, allergi mv. De hyppigste anmeldelsesdiagnoser for erhvervssygdomme i 2010 vedrører hudsygdomme, indeklimasyndrom/slimhindegener, astma, rhinitis, allergi mv. Anmeldelserne i 2010 er ligeledes påvirket af en enkelt episode på en virksomhed. 1 Faldet i antallet af anmeldte erhvervssygdomme med diagnosen overbelastning fra 2011 til 2012 kan hænge sammen med, at antallet af gruppen uoplyste er steget i samme periode. 4

5 De hyppigste årsager til ulykker er, at tilskadekomne enten skærer sig eller falder/styrter. Blandt de hyppigste skadearter er sårskader samt forstuvning, forvridning mv., og det er oftest fingre, hænder og håndled, hoved eller ryg, der bliver beskadigede. Der bliver anmeldt næsten dobbelt så mange ulykker for mænd som for kvinder. Antallet af afsluttede sager har ligeledes været stigende. I 2012 blev der afsluttet 823 sager mod 481 i Figur 2: Antal afsluttede sager Ulykker Erhvervssygdomme Brilleskader Pludselige løfteskader Der blev truffet afgørelse om anerkendelse af 388 ulykker i Anerkendelsesprocenten 2 for 2012 er på 60,2. Antallet af anerkendte sager i forhold til beskæftigelsen i 2011 ligger på 15,4 sager per årsværk Der er endnu ikke tilgængelige beskæftigelsestal for Den gennemsnitlige ménprocent i 2012 er 10 procent. Der er anerkendt 10 erhvervssygdomme i Anerkendelsesprocenten for erhvervssygdomme er i 2012 på 6,2 procent. Anerkendelsesprocenten er meget svingende, hvilket skyldes svingningerne i anmeldediagnoserne. Sammenholdes anerkendelsesprocenten med beskæftigelsen, anerkendes der 0,8 sager per beskæftigede i Den gennemsnitlige ménprocent i erhvervssygdomssagerne i 2012 ligger på 16 procent. 2 Anerkendelsesprocenten beregnes som antallet af anerkendte delt med antallet af anerkendte + antallet af afviste. 5

6 2 Den grønlandske sagsbehandling Med virkning fra 1. januar 2011 trådte lov nr om arbejdsskadesikring i Grønland i kraft. Med den nye lov sluttede en periode, som startede i 1962, hvor arbejdsskadesikringen i Grønland hvilede på den til enhver tid gældende danske lovgivning om arbejdsskadesikring, som blev sat i kraft i Grønland ved kongelige anordninger. Der er tale om en lov, som fremover i så høj grad som muligt skal justeres i takt med udviklingen i Grønland. Loven administreres af Arbejdsskadestyrelsens enhed Center for Arbejdsskader (CFA) i Nuuk. Der er nogle særlige elementer i den grønlandske lov: - en særlig arbejdsskadeforsikring (kaldet gruppeforsikring) for grønlandske fangere, fiskere og fåreholdere - mulighed for tilmelding til forsikring via internet på - en metode, der medtager værdien af naturalier til eget forbrug, når erstatning skal beregnes til selvstændige fangere mv. under gruppeforsikringen - en udvidet adgang til at betale for hurtig behandling og rehabilitering, når der kan spares et tilsvarende beløb på sygedagpengene ved hurtigere tilbagevenden til arbejdet - en lokal administration, der gør aktiv brug af det grønlandske sprog i sagsbehandlingen - anmeldelse af arbejdsskader via internet direkte til CFA på - en ny hjemmeside I Grønland anmeldes alle arbejdsskadesager til CFA. Årsagen hertil er dels, at forsikringsområdet administreres af danske forsikringsselskaber og det derfor vil være vanskeligt for de grønlandske borgere at kommunikere direkte med selskaberne, og dels, at den grønlandske lov indeholder dagpenge, som Arbejdsskadestyrelsen udbetaler mod senere refusion fra forsikringsselskaberne. CFA oversætter alle akter i sagerne, stiller tolk til rådighed og er således mellemled mellem selskaberne og borgerne. Ydelserne efter arbejdsskadesikring i Grønland omfatter: 1) betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler mm. 2) dagpenge ved uarbejdsdygtighed 3) erstatning for tab af erhvervsevne 4) godtgørelse for varigt mén 5) overgangsbeløb ved dødsfald 6) erstatning for tab af forsørger 7) godtgørelse til efterladte Sygedagpengene ydes med samme beløb som den grønlandske arbejdsmarkedsydelse. 6

7 3 Oprettede sager I tabel 1 ses en oversigt over antallet af oprettede sager i fordelt på sagsklasse. Der er i 2012 oprettet 742 sager. Størstedelen af oprettede sager fra 2008 til 2012 er ulykkessager. Den nedenstående figur 3 viser, at andelen af erhvervssygdomssager stiger fra 12 procent i 2008 og 2009 til 24 procent i I 2012 er cirka hver femte sag en erhvervssygdom. Der er kun oprettet en enkelt sag i 2008 vedrørende en skade forårsaget af et pludseligt løft. I 2011 er der oprettet én brilleskade. Tabel 1: Oprettede sager fordelt på sagsklasse Sagsklasse/oprettelsesår Antal sager Ulykker Erhvervssygdomme Brilleskader Pludselige løfteskader I alt Indeks Andel ulykker % 80% Figur 3: Procentvis fordeling af oprettede sager på sagsklasse % 40% 20% % Ulykker Erhvervssygdomme Antallet af oprettede sager i Grønland stiger med 115 procent i perioden. Der sker en stigning i antallet af oprettede ulykker igennem hele perioden. Stigningen fra 2008 til 2012 er på 286 sager eller 95 procent. Antallet af oprettede erhvervssygdomme stiger fra 2008 til 2011, men falder fra 2011 til Stigningen fra 2008 til 2012 er på 112 sager, hvilket svarer til en stigning på 260 procent. Da antallet af erhvervssygdomme er begrænset, skal man være forsigtig med at fortolke udsving fra år til år, idet begivenheder på enkelte virksomheder kan skabe udsving i det samlede antal oprettede arbejdsskadesager. Dette er således tilfældet i både 2010 og 2011, hvor hændelser på enkelte virksomheder har medført stigninger i antallet af anmeldte ulykker og erhvervssygdomme i forhold til året før. Fra 2009 til 2010 stiger antallet af anmeldte ulykker og erhvervssygdomme med henholdsvis 24 og 169 procent. En del af denne stigning skyldes som tidligere nævnt begivenheder på enkelte virksomheder. Fra 2010 til 2011 stiger antallet af anmeldelser med henholdsvis 13 procent for ulykker og 29 procent for erhvervssygdomme. 7

8 3.1 Ulykkessager Den typiske anmeldte ulykke beskrives således: - den tilskadekomne skærer sig eller falder/styrter - det medfører sårskader eller forstuvninger, forvridninger og forstrækninger - det rammer fingrene, hovedet, ryggen eller hænderne og håndleddene - de fleste anmeldte ulykker sker inden for brancherne offentlig forvaltning og forsvar, socialsikring og sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger - der er dobbelt så mange mænd som kvinder, der anmelder en arbejdsulykke - de fleste tilskadekomne, der anmelder en arbejdsskade, bor i Nuuk Der sker en stor stigning i antallet af anmeldelser fra 2009 til En del af stigningen bliver forårsaget af en enkeltepisode på en virksomhed, hvor flere ansatte berøres af, at en eksplosion medfører et giftudslip. Tabel 2: Oprettede ulykker Oprettelsesår Oprettede sager Indeks Antal per beskæftigede 10,6 12,9 16,0 17, Ulykker fordelt på årsag Tabel 3 viser oprettede sager for perioden fordelt på årsag. Tabel 3: Oprettede ulykker fordelt på årsag Årsag/oprettelsesår Antal sager Kontakt med farlige stoffer Drukning, kvælning Fald/styrt Faldende genstand/stød på genstand Skåret Klemt eller mast Overbelastning mv Støj Psykisk chok Vold/bid/stik Ulykker i øvrigt Uoplyst I alt Indeks Antallet af anmeldelser stiger gennem perioden. En del af stigningen fra 2009 til 2010 skyldes den føromtalte enkeltepisode på en virksomhed, hvilket kan aflæses under årsagen kontakt med farlige stoffer. Her stiger antallet fra 9 sager i 2009 til 55 sager i Fra 2010 til 2011 er det især ulykker i øvrigt, som er steget. Der er en stigning på 92 sager fra 79 sager i 2010 til 171 sager i Antallet af beskæftigede i 2012 er ikke tilgængeligt pt. 8

9 Antallet af ulykker i denne gruppe er altså fordoblet. Fra 2011 til 2012 er stigningen størst inden for fald/styrt. Hvor der er 96 anmeldelser i 2011, er der 128 i Det ses af tabel 3, at der i hele perioden oprettes flest ulykkessager som følge af, at den tilskadekomne falder/styrter eller skærer sig. Antallet af oprettede sager forårsaget af vold/bid/stik stiger fra 15 sager i 2009 til 36 sager i 2010 og stiger igen i 2011 til 48 sager. I 2012 falder antallet af sager omkring vold/bid/stik til 43 sager. Fra 2011 til 2012 falder antallet af sager om overbelastning voldsomt fra 33 til 4 sager. Figur 4 nedenfor viser den procentvise fordeling af sagerne på årsag. Ulykker i øvrigt udgør en meget stor gruppe i 2012 (cirka 30 procent). Man skal være opmærksom på, at der anmeldes forholdsvis få ulykker og den enkelte ulykke derfor har stor betydning for fordelingen. I 2012 udgør fald/styrt 22 procent af de oprettede sager, mens 20 procent vedrører sager, hvor personen skærer sig. Faldende genstande/stød på genstande udgør cirka 10 procent. Figur 4: Procentvis fordeling af oprettede ulykker i 2012 på årsag Uoplyst 8% Kontakt med farlige stoffer 3% Ulykker i øvrigt 29% Fald/Styrt 22% Vold/bid/stik 7% Overbelastning m.v. 1% Skåret 20% Faldende genstande / Stød på genstande 10% Ulykker fordelt på skadeart Af tabel 4 fremgår det, at andre skader er den hyppigst forekommende skadeart fra I 2011 er der 150 sager, men i 2012 falder antallet til en enkelt sag. Antallet af sager med uoplyst skadeart stiger med 38 sager i 2012, men stigningen svarer slet ikke til faldet i andre skader. Fra 2008 til 2011 er forstuvning/forvridning/forstrækning den næsthyppigste skadeart, mens den i 2012 er den hyppigste med 206 sager. Fra 2011 til 2012 sker der en stor stigning på 80 sager omkring forstuvning/forvridning/forstrækning, hvilket svarer til en stigning på 63 procent. Sårskader er den tredjehyppigste skadeart fra 2008 til 2011 og den næsthyppigste i Knoglebrud er den tredjehyppigste skadeart i 2012 med 121 sager. Fra 2011 til 2012 stiger antallet af anmeldelser omkring knoglebrud med 33 sager svarende til 58 procent. I 2010 er der en forholdsvis stor andel af forgiftninger, godt 10 procent. Årsagen skal findes i den føromtalte enkeltepisode på en virksomhed. 9

10 Tabel 4: Oprettede ulykker fordelt på skadeart Skadeart/oprettelsesår Antal sager Sårskade Bløddelsskade Knoglebrud Forstuvning/forvridning/forstrækning Amputation Hjernerystelser og indre kvæstelser Forbrænding/varme- og kuldeskade Forgiftning Kvælning/drukning Flere skader Skader pga. chok Død Andre skader Skadens art uoplyst I alt Indeks Figur 5 viser den procentvise fordeling på skadeart af de ulykker, som er anmeldt i Forstuvning/forvridning/forstrækning udgør den største andel med 35 procent, mens sårskader er den næststørste kategori med 21 procent. Knoglebrud er den tredjestørste kategori med en andel på 15 procent. Figur 5: Procentvis fordeling af oprettede ulykker i 2012 på skadeart Forbrænding / Varme og kuldeskade 3% Hjernerystelse og indre kvæstelser 1% Skader pga chok Andre 2% skader 0% Forgiftning 4% Forstuvning, forvridning, forstrækning 35% Skadens art uoplyst 10% Sårskade 21% Knoglebrud 15% Bløddelsskade 9% 10

11 3.1.3 Ulykker fordelt på legemsdel I tabel 5 ses ulykkessagerne for perioden fordelt på hovedlegemsdele. Her ses det, at skader på fingre er de hyppigste i hele perioden. I 2012 er 106 sager ud af 587 sager skader på fingre, hvilket svarer til 18 procent. Herefter følger skader på hovedet og dernæst ryggen. Fra 2011 til 2012 stiger antallet af skader på ankel og fod markant fra 38 til 62 sager og er højere end antallet af rygskader på 58 sager. I 2010 er antallet af uoplyste skader dog ekstraordinært højt med 73 sager og højere end skader på hoved og ryg. Antallet af uoplyste falder i 2011 og Fra 2011 til 2012 stiger antallet af skader på hele legemet eller flere legemsdele markant fra 19 til 58 sager. Alt i alt stiger antallet af anmeldelser fra 2008 til 2012 med 95 procent. Inden for fire kategorier med få sager falder antallet af anmeldelser fra 2008 til 2012, men i de øvrige kategorier stiger antallet af anmeldelser. Stigningen inden for hoved, ryg og fingre er dog mindre end den 95 procents stigning, som finder sted generelt. Tabel 5: Oprettede ulykker fordelt på legemsdel Hovedlegemsdel/oprettelsesår Antal sager Hoved Hals/nakke Ryg Krop og organer, uspecificeret Brystområdet Bækken- og bugområdet Skader på flere dele af kroppen Skulder Arm Hånd/håndled Finger/fingre Overkroppens lemmer Underkroppens lemmer Hofte/ben Ankel/fod Hele legemet/flere legemsdele Andre dele af kroppen Beskadiget legemsdel uoplyst I alt Indeks

12 I figur 6 ses fordelingen af skader på hovedlegemsdele i Skader på fingre sammen med skader på hånd og håndled udgør i 2012 i alt 27 procent af anmeldelserne. Skader på hovedet udgør 13 procent, og skader på ankel og fod udgør 11 procent. Endelig udgør skader på ryggen 10 procent. Figur 6: Procentvis fordeling af oprettede ulykker i 2012 på legemsdel Hele legemet eller flere legemsdele 10% Andre dele af kroppen 0% Beskadiget legemsdel uoplyst 6% Underkroppens lemmer 1% Overkroppens lemmer 1% Ankel og fod 11% Hofte og ben 9% Finger/fingre 18% Hånd og håndled 9% Hoved 13% Ryg 10% Skulder Arm 4% 4% Hals og nakke 1% Brystområdet 3% Bækken og bugområdet 0% Skader på flere dele af kroppen 0% Ulykker fordelt på brancher Tabel 6 viser fordelingen af de oprettede ulykker på branche. På nær i 2008 vedrører hovedparten af anmeldelserne ansatte i branchen offentlig forvaltning og forsvar, socialsikring. Antallet af anmeldelser stiger fra 51 sager i 2008 til 99 sager i 2010, mens det ligger lavere i 2011 og 2012 med henholdsvis 90 og 93 sager. Herefter kommer det største antal anmeldelser fra sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger og fremstillingsvirksomhed. Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger er den største branche i 2011 med 103 anmeldelser. Anmeldelserne fra fremstillingsvirksomhed stiger år for år og går fra 33 sager i 2008 til 88 sager i Det samme gælder anmeldelserne fra branchen bygge- og anlægsvirksomhed, hvor der er 27 sager i 2008 og 73 sager i

13 Tabel 6: Oprettede ulykker fordelt på branche Branche/oprettelsesår Antal sager Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Råstofudvikling Fremstillingsvirksomhed El, gas, renovation, rensning af jord og grundvand Bygge- og anlægsvirksomhed Engroshandel og detailhandel - reparation af motorkøretøjer Overnatningsfaciliteter & restaurationsvirksomhed Transport og godshåndtering - information & kommunikation Pengeinstitut- og finansvirksomhed Fast ejendom, udlejning og forretningsservice mv Offentlig forvaltning og forsvar, socialsikring Undervisning Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger Kultur, forlystelser og andre serviceydelser Uoplyste I alt Indeks Figur 7 viser den procentvise fordeling af ulykker på branche i Offentlig forvaltning og forsvar, socialsikring udgør 16 procent af de oprettede ulykker. 13

14 Kultur, forlystelser og andre serviceydelser 1% Fast ejendom, udlejning og forretningsservic e m.v. Pengeinstitut 9% og finansvirksomhe d 0% Figur 7: Procentvis fordeling af oprettede ulykker i 2012 fordelt på branche Undervisning 2% Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger 13% Offentlig forvaltning og forsvar, socialsikring 16% Uoplyste 4% Transport og godshåndtering information & kommunikation 10% Fremstillingsvirks omhed 15% Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 6% Råstofudvikling 0% El, gas, renovation, rensning af jord og grundvand 4% Bygge og anlægsvirksomhe d Engroshandel 12% og detailhandel Reparation af motorkøretøjer Overnatningsfacilitet 7% er & restaurationsvirksom hed 1% Ulykker fordelt på alder Antallet af anmeldelser stiger inden for alle aldersgrupper fra 2008 til Antalsmæssigt er stigningen størst i aldersgrupperne og år med henholdsvis 68 og 69 sager. Stigningen i aldersgruppen år er også forholdsmæssigt stor, idet andelen af anmeldelser fra denne aldersgruppe stiger år for år. I 2008 udgør gruppen 12 procent, og i 2012 udgør den 18 procent. Modsat falder andelen fra aldersgrupperne 27-36, og år. I aldersgruppen er der en lille stigning i andelen af anmeldelser fra 9 procent i 2008 til godt 11 procent i Flertallet af anmeldelser kommer fra aldersgrupperne 27-36, og år. Tabel 7: Oprettede ulykker fordelt på alder Alder/oprettelsesår Antal sager Under og derover I alt Indeks

15 Figur 8 viser aldersfordelingen for oprettede ulykkessager i I 2012 udgør både aldersgrupperne år og år 26 procent og er de to største grupper. Dernæst følger aldersgrupperne år og år, som begge udgør 18 procent. Figur 8: Procentvisfordeling af oprettede ulykker i 2012 på alder 67 og derover 1% under 17 0% % % % % % Ulykker fordelt på køn Af tabel 8 ses det, at det oftest er mænd, der anmelder ulykkessager. I 2012 bliver 70,5 procent af alle oprettede ulykkessager således anmeldt af mænd. Der er altså mere end dobbelt så mange mænd som kvinder, der anmelder en ulykkessag i Andelen af anmeldelser fra mænd er steget fra 63,1 procent i 2008 til de 70,5 procent i 2012, jf. figur 6. I bilag 1 er der en opgørelse over, hvilke type skader der anmeldes for henholdsvis mænd og kvinder. For kvinderne kommer cirka 67 procent af ulykkerne fra offentlige brancher, mens andelen for mændene kun er 7,4 procent. Der er ligeledes forskel på, hvilke typer skader der anmeldes. For mændene udgør sårskader og knoglebrud en større andel af ulykkerne end for kvinderne. For kvinderne udgør forstuvning, forvridning, forstrækning og andre skader en større andel af ulykkerne end for mændene. Tabel 8: Oprettede ulykker fordelt på køn Køn/oprettelsesår Kvinder Mænd I alt Procentandel mænd 63,1 63,4 66,4 66,9 70,5 15

16 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 9: Procentvis fordeling af oprettede ulykker på køn Kvinder Mænd Ulykker fordelt på postnummer Tabel 9 og figur 10 viser fordelingen af ulykkessager på postnummer. Antallet af anmeldelser vedrørende personer bosat i Nuuk er fordoblet fra 88 sager i 2008 til 180 sager i Stigningen er altså lidt højere end stigningen i anmeldelser generelt på 95 procent. Inden for de øvrige postnumre er der et begrænset antal anmeldelser, og det er derfor vanskeligt at udtale sig om udviklingen. Tabel 9: Oprettede ulykker fordelt på postnummer Postnr/oprettelsesår Nuuk Sisimiut Maniitsoq Tasiilaq Qaqortoq Narsaq Nanortalik Paamiut Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Uummannaq Upernavik Pituffik Andre postnumre Uden for Grønland I alt Indeks

17 Af figur 10 fremgår, at 31 procent af sagerne anmeldt i 2012 vedrører personer bosat i Nuuk. Den næststørste gruppe på 12 procent bor uden for Grønland. Dernæst kommer Sisimut, hvor 9 procent bor. Pituffik 2% Upernavik 2% Figur 10: Procentvis fordeling af oprettede ulykker 2012 på postnummer Uummannaq 4% Andre postnumre 4% Ilulissat 7% Udenfor Grønland 12% Nuuk 31% Qasigiannguit 4% Aasiaat 6% Sisimiut 9% Paamiut 3% Nanortalik 2% Narsaq 2% Maniitsoq 4% Tasiilaq 2% Qaqortoq 6% Ulykker fordelt på kommune Af tabel 10 fremgår, hvilken kommune de tilskadekomne er bosat i. Flertallet er bosat i Sermersooq eller Qaasuitsup. I 2012 bor 210 tilskadekomne i Sermersooq og 161 i Qaasuitsup. Som det fremgår af figur 11, svarer det til, at 36 procent af de tilskadekomne bor i Sermersooq kommune i 2012, mens 27 procent bor i Qaasuitsup. Udviklingen i antallet af anmeldelser fra de to kommuner Queqqata og Sermersooq er relativt ensartet og følger den generelle udvikling. Antallet af anmeldelser fra Queqqata stiger således med 93 procent, og fra Sermersooq stiger anmeldelserne med 99 procent, mens antallet af anmeldelser i alt stiger med 95 procent. Andelen af tilskadekomne bosat i Queqqata og Sermersooq er praktisk talt stabil, når man sammenligner 2008 og 2012, mens andelen i Kujalleq og Qaasuitsup stiger en smule. Andelen af tilskadekomne bosat i udlandet falder fra 19 procent i 2008 til 12 procent i Tabel 10: Oprettede ulykker fordelt på kommuner Postnummer/oprettelsesår Kujalleq Qaasuitsup Qeqqata Sermersooq Udlandet I alt Indeks

18 Figur 11: Procentvis fordeling af oprettede ulykker i 2012 på kommune Udenfor Grønland 12% Kujalleq 11% Sermersooq 36% Qaasuitsup 27% Qeqqata 14% Ulykker fordelt på arbejdsgivers postnummer Tabel 11 viser i modsætning til tabel 9 de oprettede ulykker opgjort på arbejdsgivers postnummer. Arbejdsgiverne fordeler sig på langt færre postnumre end de tilskadekomne. Der er også færre arbejdsgivere end tilskadekomne, som har postnummer uden for Grønland. Tabel 11: Oprettede ulykker fordelt på arbejdsgivers postnummer Postnummer/oprettelsesår Nuuk Sisimiut Maniitsoq Qaqortoq Narsaq Aasiaat Ilulissat Pituffik Andre postnumre Uden for Grønland I alt Indeks

19 Det fremgår af figur 12, at 56 procent af arbejdsgiverne i ulykker oprettet i 2012 har postnummer i Nuuk. 51 procent af de tilskadekomne med en anmeldt ulykke i 2012 har postnummer i Nuuk. 2 procent af arbejdsgiverne har postnummer uden for Grønland, mens det er 12 procent af de tilskadekomne. Figur 12: Procentvis fordeling af oprettede ulykker i 2012 på arbejdsgivers postnummer Aasiaat 4% Pituffik 5% Ilulissat 7% Udenfor Grønland 2% Andre postnumre 6% Narsaq 1% Maniitsoq 2% Qaqortoq 6% Sisimiut 11% Nuuk 56% 19

20 3.2 Erhvervssygdomssager Den typiske erhvervssygdom er - indeklimasyndrom/slimhindegener eller en hudsygdom - opstået i branchen offentlig forvaltning og forsvar, socialsikring Antallet af oprettede erhvervssygdomssager er gennem hele perioden meget begrænset set i relation til antallet af oprettede ulykkessager. Dog sker der fra 2009 til 2010 en voldsom stigning på 81 oprettede sager. Stigningen fortsætter i 2011 med 37 sager. Det drejer sig især om erhvervssygdomssager med anmeldediagnoser inden for indeklimasyndrom/slimhindegener samt astma, rhinitis og allergi med videre. En stor del af stigningen skyldes begivenheder hos enkelte virksomheder, hvor flere ansatte bliver udsat for samme påvirkning. Fra 2011 til 2012 sker der et lille fald i antallet af anmeldte sager. Den dominerende diagnose er fortsat indeklimasyndrom/slimhindegener i Dernæst kommer hudsygdomme og lungesygdomme. Som for ulykkerne er der flest anmeldelser fra branchen offentlig forvaltning og forsvar, socialsikring. Mænds andel af anmeldelserne svinger meget over tid. I 2008 udgør de 41,9 procent af anmeldelserne, og i 2011 stiger deres andel til 62,0 procent. I 2012 er deres andel 53,5 procent. De store svingninger skyldes, at talmaterialet er meget begrænset, og derfor har enkeltepisoder stor betydning for fordelingen Erhvervssygdomme fordelt på diagnose Tabel 12 viser antallet af oprettede erhvervssygdomssager i perioden fordelt på anmeldediagnoser. Der er anmeldt meget få erhvervssygdomme, og derfor har episoder på de enkelte virksomheder stor betydning for antallet af anmeldelser og fordelingen på diagnoser. Det ses, at antallet af anmeldelser fra 2009 til 2010 udvikler sig nærmest eksplosivt inden for visse grupper af anmeldediagnoser. Hele 25,6 procent af de oprettede sager i 2010 omhandler således hudsygdomme, mens 16,3 procent omhandler indeklimasyndrom/slimhindegener og 16,3 procent omhandler astma, rhinitis, allergier med videre. Tilsammen udgør de tre sygdomsgrupper 58,1 procent af alle anmeldelserne i En del af disse sager i 2010 skyldes en enkeltepisode på en virksomhed med flere ansatte 4. De resterende sager i 2010 omhandler især skulder-, nakke- og ryglidelser samt psykiske sygdomme/gener. Fra 2010 til 2011 stiger antallet af anmeldelser med 29 procent. Over halvdelen af anmeldelserne i 2011 vedrører indeklimasyndrom/slimhindegener. Cirka 90 procent af de anmeldte erhvervssygdomme med diagnosen indeklimasyndrom/slimhindegener kommer fra den samme arbejdsgiver. I 2012 kommer der fortsat en del anmeldelser om indeklimasyndrom/slimhindegener blandt ansatte hos denne arbejdsgiver. 66 procent af de anmeldte sager med denne diagnose angår ansatte på denne virksomhed. Sygdomme i bevægeapparatet udgør cirka 15 procent af anmeldelserne i 2011, og astma, rhinititis, allergi mv. udgør knap 7 procent. 4 En virksomhed med flere ansatte fik i 2010 et nyt tæppe, og limen fra tæppet gjorde personalet syge. 20

21 Indeklimasyndrom/slimhindegener er fortsat den dominerende diagnose i Dernæst kommer hudsygdomme og lungesygdomme. Antallet af lungesygdomme stiger fra 2 i 2011 til 20 i Stigningen vedrører ansatte på en enkelt virksomhed. Ligeledes kan anmeldelser vedrørende ansatte på en enkelt virksomhed forklare stigningen i hudsygdomme fra 2011 til Totalt set falder antallet af anmeldelser med 11 sager fra 2011 til I 2008 er der kun oprettet 43 sager, der fordeler sig meget jævnt ud over alle grupper af anmeldediagnoser med undtagelse af kræft og psykiske sygdomme/gener, hvor der ikke er nogen oprettede sager. I 2009 er det især sager med skulder-, nakke, arm- og rygsygdomme, der dominerer. Disse grupper af anmeldediagnoser udgør tilsammen 52,3 procent af alle oprettede erhvervssygdomme i Tabel 12: Oprettede erhvervssygdomme fordelt på startdiagnose Anmeldediagnose/oprettelsesår Antal sager Hudsygdomme Høresygdomme Astma, rhinitis 5, allergi mv Lungesygdomme Kræft Skulder- og nakkesygdomme Armsygdomme Rygsygdomme Knæ- og bensygdomme Psykiske sygdomme/gener Indeklimasyndrom/slimhindegener Andre Uoplyst I alt Indeks Rhinitis = høfeber 21

22 Figur 13 viser fordelingen af oprettede erhvervssygdomssager på anmeldediagnoser i Knapt hvert tredje erhvervssygdom vedrører indeklimasyndrom/slimhindegener. Lungesygdomme og hudsygdomme udgør en lige stor andel, nemlig 13 procent. Bevægeapparatsygdommene udgør tilsammen 19 procent. Andre sygdomme 7% Figur 13: Procentvis fordeling af oprettede erhvervssygdomme i 2012 på anmeldediagnose Indeklimasyndr om, slimhindegener 32% Hudsygdomme 13% Lungesygdomm e 13% Høresygdomme 2% Astma, rhinitis, allergi m.v. 6% Psykiske sygdomme/gen er 7% Knæ og bensygdomme 2% Kræft 1% Skulder og nakkesygdomm Rygsygdomme Armsygdomme e 4% 9% 4% 22

23 3.2.2 Erhvervssygdomme fordelt på brancher Langt hovedparten af de anmeldte erhvervssygdomme vedrører ansatte i branchen offentlig forvaltning og forsvar, socialsikring. Som forklaret ovenfor er statistikken påvirket af enkeltepisoder på bestemte virksomheder, hvilket forklarer det høje antal anmeldelser inden for pengeinstitut- og finansvirksomhed i 2010, offentlig forvaltning og forsvar, socialsikring i 2011 og 2012 og fast ejendom, udlejning og forretningsservice mv. i Tabel 13: Oprettede erhvervssygdomme fordelt på branche Branche/oprettelsesår Antal sager Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Råstofudvikling Fremstillingsvirksomhed El, gas, renovation, rensning af jord og grundvand Bygge- og anlægsvirksomhed Engroshandel og detailhandel - Reparation af motorkøretøjer Overnatningsfaciliteter & restaurationsvirksomhed Transport og godshåndtering - information & kommunikation Pengeinstitut- og finansvirksomhed Fast ejendom, udlejning og forretningsservice mv Offentlig forvaltning og forsvar, socialsikring Undervisning Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger Kultur, forlystelser og andre serviceydelser Uoplyste I alt Indeks

24 Figur 14 viser den procentvise fordeling for oprettede erhvervssygdomme i 2012 på branche. Offentlig forvaltning og forsvar, socialsikring udgør 43 procent af anmeldelserne i Man skal dog være meget forsigtig med at fortolke på fordelingen, idet der er forholdsvis få sager og den enkelte sag derfor har stor betydning for fordelingen. Enkeltepisoder på bestemte virksomheder har stor betydning for fordelingen. Undervisning 1% Kultur, forlystelser og andre serviceydelser Figur 14: Procentvis fordeling af oprettede erhvervssygdomme i 2012 på branche Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 2% 1% Uoplyste 4% Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger 7% Fremstillingsvirkso mhed 1% Råstofudvikling 0% El, gas, renovation, rensning af jord og grundvand 0% Transport og godshåndtering information & kommunikation 8% Bygge og anlægsvirksomhed 3% Engroshandel og detailhandel Reparation af motorkøretøjer 3% Overnatningsfacilit eter & restaurationsvirkso mhed 1% Pengeinstitut og finansvirksomhed 13% Offentlig forvaltning og forsvar, socialsikring 43% Fast ejendom, udlejning og forretningsservice m.v. 13% 24

25 3.2.3 Erhvervssygdomme fordelt på alder I tabel 14 ses udviklingen i antallet af oprettede erhvervssygdomssager i perioden fordelt på aldersgrupper. Ser man perioden under et, er der flest anmeldelser i aldersgrupperne 27-36, og år. Udviklingen er dog meget forskellig inden for de forskellige aldersgrupper. Andelen af anmeldelser fra aldersgruppen år stiger markant fra knapt 5 procent 2008 til 31 procent 2012 og er den største gruppe i 2012 med 48 sager, hvor den i 2008 er den næstmindste med 2 sager. Andelen af anmeldelser fra den yngste aldersgruppe stiger også i perioden fra godt 2 procent til 9 procent. Modsat falder andelen af anmeldelser fra aldersgrupperne 37-46, og år. Tabel 14: Oprettede erhvervssygdomme fordelt på alder Alder/oprettelsesår og derover I alt Indeks Figur 15 viser fordelingen af oprettede erhvervssygdomssager i 2012 på alder. Aldersgrupperne imellem 27 og 56 år udgør tilsammen 79 procent af anmeldelserne. Aldersgruppen år er den største og indeholder 31 procent af anmeldelserne. 26 procent af anmeldelserne vedrører aldersgruppen år, og 22 procent vedrører aldersgruppen år. Figur 15: Procentvis fordeling af oprettede erhvervssygdomme i 2012 på alder 67 og derover 0% % % % % % 25

26 3.2.4 Erhvervssygdomme fordelt på køn Tabel 15 viser kønsfordelingen på oprettede erhvervssygdomssager i perioden , og figur 16 viser den i grafisk form. Fordelingen mellem mænd og kvinder svinger meget i perioden. I 2008 og 2010 er andelen af mænd cirka procent, mens den i 2011 er oppe på 62 procent. I 2012 er fordelingen mere ligelig, hvilket også fremgår af diagrammet nedenfor. Udsvingene kan hænge sammen med, at talmaterialet er begrænset, og at de mange anmeldelser fra enkelte virksomheder i 2010 og 2011 derfor påvirker fordelingen meget. I bilag er der en opgørelse over, hvilken type erhvervssygdomme der anmeldes af henholdsvis mænd og kvinder. Der er stor forskel på, hvilke brancher anmeldelser kommer fra. For kvinderne udgør Pengeinstitut finansvirksomhed cirka 19 procent af anmeldelserne, og for mændene udgør denne branche kun 10 procent. Der er ligeledes forskel på, hvilken type erhvervssygdomme der anmeldes. For kvinder udgør skulder- og nakkesygdomme og armsygdomme tilsammen 21 procent af anmeldelserne, mens disse diagnoser kun udgør 6 procent for mændene. For mændene udgør høresygdomme 5 procent af anmeldelserne, mens der ikke er anmeldt nogen høresygdomme for kvinder. Tabel 15: Oprettede erhvervssygdomme fordelt på køn Køn/oprettelseår Kvinder Mænd I alt Procentandel mænd 41,9 45,8 42,6 62,0 53,5 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 16: Procentvis fordeling af oprettede erhvervssygdomssager på køn Mænd Kvinder

27 3.2.5 Erhvervssygdomme fordelt på postnummer Af tabel 16 og figur 13 ses fordelingen af oprettede erhvervssygdomssager på postnummer. Det fremgår, at der fra 2009 til 2010 er sket en meget markant stigning i antallet af sager oprettet i Nuuk og Aasiaat. De to postnumre står således for en stigning på 63 sager fra 2009 til Stigningen i det totale antal oprettede sager fra 2009 til 2010 ligger på 81 sager, hvilket vil sige, at stigningen i de to områder står for 78 procent af denne stigning. De to postnumre udgør 72 af de 129 oprettede sager i 2010, svarende til 56 procent af alle sagerne. Fra 2010 til 2011 sker der en stor stigning på 15 sager i kategorien uden for Grønland. Der sker desuden en stigning fra Sisimiut i 2011 på 24 sager. I 2012 forøges antallet af sager fra Qaqortoq med 16 sager. Tabel 16: Oprettede erhvervssygdomme fordelt på postnummer Postnr/oprettelsesår Nuuk Sisimiut Maniitsoq Qaqortoq Aasiaat Ilulissat Uummannaq Andre postnumre Udenfor Grønland I alt Indeks

28 Figur 17 viser, at godt hver fjerde tilskadekomne bor i Nuuk i Den næststørste andel bor uden for Grønland, cirka 23 procent Figur 17: Procentvis fordeling af oprettede erhvervssygdomme på postnummer Erhvervssygdomme fordelt på kommune De oprettede erhvervssygdomssager vises fordelt på kommuner i tabel 17. Ligesom de øvrige tabeller over oprettede erhvervssygdomme afspejler tabellen, at enkeltstående hændelser tegner udviklingen. Således er antallet af anmeldelser højt i Sermersooq i 2010 og 2011 med 60 og 50 sager, højt i Qeqqata i 2011 med 36 sager og højt i Kujalleq i sager. Antallet af anmeldelser fra Qaasuitsup ligger på 29 eller 30 i 2010, 2011 og Tabel 17: Oprettede erhvervssygdomme fordelt på kommuner Kommune/oprettelsesår Kujalleq Qaasuitsup Qeqqata Sermersooq Udlandet I alt Indeks

29 Figur 18 viser, hvordan anmeldelserne de enkelte år fordeler sig på kommuner. I 2012 kommer 28 procent af anmeldelserne fra Sermersooq, mens 23 procent kommer fra udlandet. Færrest anmeldelser kommer fra Qeqqata, 11 procent. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 18: Fordeling af oprettede erhvervssygdomssager på kommune Kujalleq Qaasuitsup Qeqqata Sermersooq Udlandet Erhvervssygdomme fordelt på arbejdsgivers postnummer I modsætning til tabel 16 viser tabel 18 de oprettede erhvervssygdomme på arbejdsgivers postnummer. Arbejdsgiverne fordeler sig på færre postnumre end de tilskadekomne. Tabel 18: Oprettede erhvervssygdomme fordelt på arbejdsgivers postnummer Postnummer/oprettelsesår Nuuk Qaqortoq Ilulissat Pituffik Andre postnumre Uden for Grønland I alt Indeks

30 Det fremgår af figur 19, at 58 procent af arbejdsgiverne med en oprettet erhvervssygdom i 2012 har postnummer i Nuuk, mens det er 27 procent af de tilskadekomne. 8 procent af arbejdsgiverne har postnummer uden for Grønland, mens det er 23 procent af de tilskadekomne. Figur 19: Procentvis fordeling af oprettede erhvervssygdomme i 2012 på arbejdsgivers postnummer Andre postnumre 9% Udenfor Grønland 8% Pituffik 11% Ilulissat 6% Qaqortoq 8% Nuuk 58% 30

31 4 Afsluttede sager I forbindelse med overgangen til det danske sagsbehandlingssystem i 2011 er det kun sager oprettet i 2008 eller senere, der flyttes over. Det er derfor ikke muligt at udarbejde statistikken på sager afsluttet i perioden , da en del af sagerne kan være oprettet før Der er derfor valgt kun at medtage sager afsluttet fra 2010 og frem. Det ses af tabel 19, at der i alt blev afsluttet 823 sager i Heraf var 652 ulykkessager svarende til 79 procent af alle sager. De resterende 21 procent udgjordes af erhvervssygdomssagerne. Det fremgår af figur 20, at denne fordeling er stabil i perioden Antallet af afsluttede sager har været stigende i perioden, hvilket skyldes, at tilgangen af sager har været stigende. Tabel 19: Afsluttede sager fordelt på sagsklasse Sagsklasse/afgørelsesår Antal sager Ulykker Erhvervssygdomme Brilleskader I alt Indeks % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 20: Afsluttede sager opgjort på sagsklasser Ulykker Erhvervssygdomme Brilleskader 4.1 Anerkendte ulykker Tabellerne i dette afsnit og afsnit 4.2 kan ikke direkte sammenlignes med tabel 19. Det skyldes, at der kan være forskel på, hvornår en sag afsluttes første gang, og hvornår sagen anerkendes. Tabel 19 indeholder alle afsluttede 6 sager, mens tabellerne i afsnit 4.1 og afsnit 4.2 kun indeholder de anerkendte. Tabellerne kan heller ikke direkte sammenlignes med tabellerne over oprettede sager, idet en sag ikke nødvendigvis anerkendes samme år, som den oprettes. 6 Afsluttede sager omfatter både anerkendte, afviste og henlagte sager 31

32 I 2011 og 2012 bliver cirka 76 procent af de afsluttede ulykkessager anerkendt. I 2012 falder andelen til cirka 60 procent. Der er altså afvist flere sager end tidligere, og derfor falder indekset for anerkendte sager også i Faldet kan skyldes de mange sager med årsagen ulykker i øvrigt, hvor anerkendelsesprocent som hovedregel er lav. Der er ikke pt. beskæftigelsestal for Antallet af anerkendelser per beskæftigede er over halvanden gang højere i 2011 end i Tabel 20: Anerkendte ulykker År for anerkendelse Anerkendte sager Indeks (2010=100) Antal per beskæftigede 9,7 15,4 Anerkendelsesprocent 76,3 75,6 60, Ulykker fordelt på årsag Tabel 21 viser antallet af anerkendte ulykker i 2011 fordelt på årsag. Ud over ulykker i øvrigt er årsagerne fald/styrt og skåret dominerende blandt de anerkendte ulykker. Dernæst kommer vold/bid/stik. Tabel 21: Anerkendte ulykker fordelt på årsag Årsag/anerkendelsesår Antal sager Kontakt med farlige stoffer Drukning, kvælning Fald/styrt Faldende genstand/stød på genstand Skåret Klemt eller mast Overbelastning mv Psykisk chok Vold/bid/stik Ulykker i øvrigt Uoplyst I alt

33 Af figur 21 fremgår, at fald/styrt udgør 24 procent af de anerkendte ulykker i 2012, mens skåret udgør 22 procent. Kategorien ulykker i øvrigt er den tredjestørste med 21 procent. Figur 21: Procentvis fordeling af anerkendte ulykker i 2012 på årsag Ulykker i øvrigt 21% Uoplyst 3% Fald/Styrt 24% Kontakt med farlige stoffer 4% Drukning, kvælning 0% Psykisk chok 0% Vold/bid/stik 11% Overbelastning m.v. Klemt eller 2% mast 0% Skåret 22% Faldende genstande / Stød på genstande 13% 33

34 4.1.2 Ulykker fordelt på skadeart Tabel 22 viser antallet af anerkendte ulykker fordelt på skadeart. Antallet af skader omkring forgiftning er højt i 2011 pga. en enkeltepisode. Antallet af anerkendte skader på grund af chok er højt i 2012 i sammenligning med de tidligere år. Forstuvning/forvridning/forstrækning og sårskader er de dominerende skadearter i Antallet af andre skader falder markant i 2012, mens det er den dominerende skadeart i 2011 og Tabel 22: Anerkendte ulykker fordelt på skadeart Skadeart/anerkendelsesår Antal sager Sårskade Bløddelsskade Knoglebrud Forstuvning, forvridning, forstrækning Amputation Forbrænding/varme og kuldeskade Forgiftning Skader pga. chok Død Andre skader Uoplyst I alt Figur 22 viser de anerkendte ulykker i 2012 opgjort på skadeart. Amputation 1% Figur 22: Procentvis fordeling af anerkendte ulykker i 2012 på skadeart Skader pga chok 3% Forgiftning 4% Forbrænding / Varme og kuldeskade 2% Skadens art uoplyst 4% Død 0% Andre skader 9% Forstuvning, forvridning, forstrækning 26% Sårskade 26% Bløddelsskade 9% Knoglebrud 16% 34

35 4.1.3 Ulykker fordelt på legemsdel Tabel 23 viser antallet af anerkendte ulykker fordelt på legemsdel. Den største gruppe er skader på finger/fingre med 87 sager ud af 388 i Ud over skaderne på finger/fingre er det også et vist antal skader på hånd/håndled (40 sager i 2012). Derudover er der mange skader på hoved og ankel/fod. I 2011 er der ekstraordinært mange sager med uoplyst beskadiget legemsdel. De 76 sager svarer til 17 procent. Tabel 23: Anerkendte ulykker fordelt på legemsdel Legemsdel/anerkendelsesår Antal sager Beskadiget legemsdel uoplyst Hoved Hals/nakke Ryg Krop og organer, ikke nærmere angivet Brystområde Bækken- og bugområdet Skader på flere dele af kroppen Skulder Arm Hånd og håndled Finger/fingre Overkroppens lemmer Underkroppens lemmer Hofte/ben Ankel /fod Hele kroppen/flere legemsdele Andre dele af kroppen I alt

36 Figur 23 viser andelen af anerkendte ulykker i 2012 opgjort på legemsdel. Skader på finger/fingre og hånd/håndled udgør i alt 32 procent af de anerkendte ulykker i Hovedet udgør 16 procent, mens hele legemet eller flere legemsdele udgør 10 procent. Andre dele af kroppen 2% Ankel og fod 7% Overkroppens lemmer 2% Figur 23: Procentvis fordeling af anerkendte ulykker i Hele legemet eller flere legemsdele 10% Underkroppens lemmer 2% Hofte og ben 8% Finger/fingre 22% 2012 på legemsdel Beskadiget legemsdel uoplyst 4% Hånd og håndled 10% Hoved 16% Ryg 6% Hals og nakke 0% Skulder 3% Arm 4% Krop og organer, ikke nærmere angivet 1% Brystområdet 2% Bækken og bugområdet 0% Skader på flere dele af kroppen 1% Ulykker fordelt på alder Hvis man ser på antallet af anerkendte ulykker fordelt på alder (jf. tabel 24), ses det, at der er flest anmeldelser fra aldersgrupperne 27-36, og år. I 2010 er der flest anerkendelser vedrørende årige med 85 sager, mens det i 2011 er årige med 118 sager. I 2012 er de årige igen den største gruppe med 100 anerkendelser. I de tre aldersgrupper mellem 17 og 46 år er der den største stigning i antallet af anerkendelser fra 2010 til Stigningen er på 25 til 28 sager. Tabel 24: Anerkendte ulykker fordelt på alder Alder/anerkendelsesår Antal sager Under og derover I alt

37 Figur 24 viser også, at andelen af anerkendte anmeldelser fra aldersgruppen år stiger med 4 procentpoint fra 2010 til Andelen af anmeldelser fra de årige falder derimod fra 31 procent i 2010 til 20 procent i I 2012 stiger andelen dog igen til 26 procent. 100% 80% 60% 40% 20% 0% Figur 24: Procentvis fordeling af anerkendte ulykker på alder under og derover Ulykker fordelt på køn Af tabel 25 ses det, at knapt 68 procent af de ulykker, der anerkendes i 2012, angår mænd. I 2012 angår 70,5 procent af de anmeldte ulykker mænd. Figur 21 illustrerer, at andelen af mænds sager stiger fra 61 procent i 2010 til 68 procent i Tabel 25: Anerkendte ulykker fordelt på køn Køn/anerkendelsesår Antal sager Kvinder Mænd I alt Procentandel mænd 60,6 63,5 67,8 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 25: Procentvis fordeling af anerkendte ulykker på køn Mænd Kvinder 37